L 216 - svar på MFU spm. 73 om reduktionen på 264 mio. kr. over 3 år på konto 24.23.03.34 vil blive kompenseret, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2018. (Spørgsmål 73)
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller/MFU: Maria Reumert Gjerding
(20161) FIU alm. del - svar på spm. 73.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L216/spm/73/svar/1437128/1808980.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 27. oktober 2017 Folketingets Finansudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 73 til L 216, Forslag til finanslov for 2018 stillet den 2. oktober af Maria Reumert Gjerding (EL). Spørgsmål nr. 73 til L 216 Vil reduktionen på 264 mio. kr. over 3 år på konto 24.23.03.34 Vådområder, kommunal model, kvælstof (i forhold til, hvad der var budgetteret med for 2018-2020 på FL 2017), blive kompenseret ved i stedet at øge nationale tilskud til vådområder under andre støtteregler eller er der tale om en reel nedskæring? Svar De kommunale vådområdeprojekter er primært forudsat realiseret gennem a) tilskudsudgifter til tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser, tilskud til anlæg af vådområder og til 20-årige MVJ-tilskud til fastholdelse af vådområder ved opkøb af projektjord, jf. § 24.23.03.34. Vådområder, kommunal model, kvælstof, og b) anlægsudgifter til opkøb af projektjord og pålæggelse af restriktioner om fastholdelse af vådområdestatus samt efterfølgende arealsalg ved udbud, jf. § 24.21.05.36. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model, samt c) driftsudgifter i forbindelse med Landbrugs- og Fiskeristyrelsens køb og videresalg af projektjord mm., jf. § 24.21.01.17. Vådområdeindsats, projektjord kommunal model Reduktionen i årene 2018-2020 fra hhv. 311,6 mio. kr., 479,5 mio. kr. og 482,2 mio. kr. på finansloven for 2017 til hhv. 273,1 mio. kr., 367,5 mio. kr. og 368,5 mio. kr. på finanslovsforslaget for 2018 i tilskudsudgifterne under kontoen § 24.23.03.34. Vådområder, kommunal model, kvælstof skyldes en ændret fordeling af bevillingerne mellem de tre indsatsområder, hhv. tilskud, anlæg og drift. De samlede brutto- og nettobevillinger for årene 2017-2020 til den samlede vådområdeindsats (a-c), der senest blev fastlagt i henhold til Fødevare- og landbrugspakken af december 2015, er således fortsat uændrede på forslag til finanslov for 2018 i forhold til finansloven for 2017, jf. også anmærkningsteksten til § 24.23.03.34. Vådområder, kommunal model, kvælstof. Esben Lunde Larsen / Kasper Rise Finansudvalget 2016-17 L 216 endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt