L 216 - svar på spm. 26 om udviklingen i antallet af offentligt ansatte fra 2017 til 2025, hvis regeringens senest præsenterede udspil gennemføres, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg 27. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 26 (L216 - § 7.
Finansministeriet) af 8. september 2017 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for udviklingen i antallet af offentligt ansatte hvert år fra
2017 til 2025, hvis regeringens senest præsenterede udspil gennemføres fuldt ud?
Svar
Udgangspunktet for regeringens udgiftspolitik er en basisrealvækst i det offentlige
forbrug på 0,3 pct. årligt i perioden 2018-2025. Hertil kan komme udgifter mulig-
gjort af reformer, fx SU, og øgede udgifter til danskernes sikkerhed. De sidst-
nævnte forhold kan betyde, at den realiserede vækst i det offentlige forbrug kan
overstige basisvæksten. Regeringen har ikke opstillet en særskilt sigtelinje for ud-
viklingen i den offentlige beskæftigelse i 2025-planen. Det er i øvrigt på linje med
tidligere mellemfristede planer.
Det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det
offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen
mellem det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt
andet af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige
sektor – og dermed af offentligt ansatte – og hvor stor en del, der købes i form af
varer og tjenesteydelser fra private leverandører – og dermed produceres af privat
ansatte.
Antallet af offentligt ansatte er således ikke i sig selv et mål for omfanget eller
kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for hvor stor en del af de of-
fentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte fremfor fx privat ansatte.
I den mellemfristede fremskrivning 2025-forløb og reformudspil, august 2017 indgår
en række beregningstekniske antagelser, der påvirker udviklingen i den offentlige
beskæftigelse.
For det første indregnes en realvækst i det offentlige forbrug på 0,4 pct. i 2018 og
alene basisrealvæksten på 0,3 pct. årligt i 2019-25. Øvrige initiativer, der kan på-
virke det offentlige forbrug og dermed den offentlige beskæftigelse i 2019-25, er
ikke indregnet.
Finansudvalget 2016-17
L 216 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Side 2 af 3
For det andet er det beregningsteknisk antaget, at lønsums- og varekøbskvoten i
det offentlige forbrug er konstant i årene frem mod 2025. Dette princip indebærer
rent teknisk en langsommere udvikling i den offentlige beskæftigelse end for real-
væksten i det offentlige forbrug, fordi lønningerne stigere hurtigere end priserne
på de varer og tjenester, der leveres til den offentlige sektor af private leverandø-
rer.
For det tredje antages den fremskrevne stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på
arbejdsmarkedet som helhed at gøre sig gældende i et lige stort omfang i den pri-
vate og offentlige sektor. Den stigende gennemsnitlige arbejdstid bidrager i frem-
skrivningen til, at et givet antal arbejdstimer i den offentlige sektor kan præsteres
med færre ansatte.
I 2025-forløb og reformudspil, august 2017 falder den offentlige beskæftigelse med ca.
14.000 personer eller ca. 8.000 fuldtidspersoner i perioden 2017-25, jf. tabel 1.
Det bemærkes, at andre antagelser om udviklingen i de enkelte komponenter i det
offentlige forbrug vil kunne give anledning til en anden fremskrivning af den of-
fentlige beskæftigelse. Eksempelvis kan en realvækst i det offentlige forbrug på
0,3 pct. årligt ligeledes give plads til både et løft af det offentlige varekøb og den
offentlige beskæftigelse målt i timer med 0,3 pct. årligt. Ved en sådan fordeling af
realvæksten i det offentlige forbrug vil den offentlige beskæftigelse kunne stige
med ca. 16.000 fuldtidsbeskæftigede fra 2017 til 2025, jf. tabel 2. Det bemærkes
imidlertid, at de antagelser, der ligger grund for ovenstående regneeksempel for-
udsætter en udvikling i varekøbskvoten, som afviger fra den historiske tendens.
Tabel 1
Udvikling i antal offentligt beskæftigede 2017-2025 i 2025-forløb og reformudspil, august 2017
1.000 personer
Niveau
2017
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Ændring
2017-25
Personer 775 0 -2 -3 -4 -2 -1 -1 -1 -14
Fuldtidspersoner 675 0 -1 -1 -2 -1 -1 -1 -1 -8
Anm.: Der er taget udgangspunkt i den offentlige beskæftigelse ekskl. personer på orlov.
Kilde: 2025-forløb og reformudspil, august 2017 og egne beregninger.
Tabel 2
Udvikling i den offentlige beskæftigelse 2017-2025 ved ens realvækst i offentlig timebeskæftigelse og
varekøb på 0,3 pct. om året
1.000 personer
Niveau
2017
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Ændring
2017-25
Personer 775 2 1 1 1 2 2 2 2 14
Fuldtidspersoner 675 2 2 2 2 2 2 2 2 16
Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i den offentlige beskæftigelse ekskl. personer på orlov.
Kilde: 2025-forløb og reformudspil, august 2017 og egne beregninger.
Side 3 af 3
I praksis er det op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at
bestemme anvendelsen af deres budgetter på fx løn til offentligt ansatte eller køb
af ydelser fra den private sektor. Hvis institutionerne under ét vælger en forskellig
realvækst i købet af varer og ydelser fra den private sektor og i aflønning af ansatte
vil det som udgangspunkt afspejle, at de løbende søger at levere bedst mulig ser-
vice inden for et givet budget.
Fremskrivningen af den offentlige beskæftigelse i 2025-forløb og reformudspil, august
2017 er således ikke en konsekvensberegning af regeringens prioriteringer, men
derimod en følge af beregningstekniske forudsætninger, når der indregnes en ba-
sisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. om året i 2019-25.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister