Henvendelse af 26/10-17 fra Danske Planteskoler og Dansk Gartneri

Tilhører sager:

Aktører:


    L 55. Anmodning om foretræde for MOF

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L55/bilag/3/1808689.pdf

    Axelborg • Axeltorv 3 • DK-1609 København V • Tlf.: +45 3339 4545 • Fax: +45 3314 5655 • www.danskgartneri.dk
    Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 26. oktober 2017
    Christiansborg
    1240 København K
    L 55. Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi
    Med lovforslaget skabes et grundlag for en national liste med handelsforbud mv. mod visse
    invasive plante- og dyrearter, der er problematiske i Danmark.
    Danske Planteskoler/Dansk Gartneri er positive over for intentionen om at begrænse skade-
    virkningerne af de uønskede invasive arter. Organisationerne ser imidlertid helst, at målene
    nås ad frivillighedens vej og ikke gennem påbud og forbud.
    Danske Planteskoler/Dansk Gartneri ønsker især at gøre opmærksom på, at der er en risiko
    for, at enkelte gartnerier og planteskoler kan blive påført relativt store økonomiske tab som
    følge af et handelsforbud mod en art, som i dag dyrkes kommercielt, og at lovforslaget uanset
    omstændighederne ikke åbner mulighed for kompensation for tab.
    I 2014 indførte EU's forordning 1143/2014 om invasive ikkehjemmehørende arter en række
    forbud mod invasive arter, der er problematiske på EU-niveau. Danske Planteskoler/Dansk
    Gartneri vil gerne kvittere for, at Miljø- og Fødevareministeriet i forarbejderne til den nationale
    danske ordning lægger op til en væsentlig bedre beskyttelse af de erhvervsdrivendes økono-
    miske interesser, end tilfældet er i EU-ordningen.
    Danske Planteskoler/Dansk Gartneri anmoder på denne baggrund om foretræde for udvalget
    med henblik på en mundtlig uddybning.
    Med venlig hilsen
    Danske Planteskoler/Dansk Gartneri
    Bjarne Pugholm Johansen
    Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
    L 55 Bilag 3
    Offentligt