SUU alm. del - svar på spm. 1215 om kommentar til oplysningerne i artiklen ”Ny opgørelse afslører: Udenlandske læger fylder på liste over skræklæger” BT den 26. september 2017, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1215 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1215:
”Mi istere edes ko e tere oplys i ger e i artikle ”Ny opgørelse afslører: Uden-
landske læger fylder på liste over skræklæger” BT de 26. septe er 2017, samt rede-
gøre for, hvordan Sundhedsstyrelsen sikrer, at kvaliteten af nye udenlandske læger le-
ver op til de danske kvalitetsstandarder, før de får autorisation?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet Styrelsen for Pati-
entsikkerhed om bidrag. Styrelsen for Patientsikkerhed har i den forbindelse oplyst føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Indledningsvis kan det oplyses, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed – og ikke Sund-
hedsstyrelsen – der udsteder autorisation til blandt andet læger.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at tallene i artiklen er leveret af styrelsen til
den pågældende journalist i medfør af offentlighedslovens § 11.
I forbindelse med fremsendelse af tallene gjorde Styrelsen for Patientsikkerhed udtryk-
keligt opmærksom på, at da der er tale om et meget lille datagrundlag (251 læger ud
af en samlet arbejdsstyrke på ca. 24.000 læger), er det svært at drage konklusioner ud
af tallene.
Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder autorisation til læger efter flere forskellige re-
gelsæt afhængig af lægens uddannelsesland og statsborgerskab.
Autorisation af danske læger
Læger uddannet i Danmark modtager automatisk – efter kandidateksamen og aflagt
lægeløfte – en autorisation som læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Herefter skal
lægen gennemføre 2x6 måneders klinisk basisuddannelsesforløb og kan efter gennem-
ført forløb søge Styrelsen for Patientsikkerhed om tilladelse til selvstændigt virke som
læge. Herefter har lægen mulighed for at søge introduktionsstilling, der er en 12 må-
neders introduktion til det speciale, lægen ønsker at uddanne sig indenfor. Introdukti-
onsstillingen afløses af egentligt hoveduddannelsesforløb i pågældende speciale, der
varierer i længde alt efter speciale. Den samlede længde inkl. introduktionsstillingen er
ca. 5-6 år og når samtlige mål og kompetencer er opfyldt, kan lægen søge om dansk
speciallægeanerkendelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvordan får en læge uddannet i udlandet dansk autorisation som læge?
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-10-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCALP
Sagsnr.: 1706996
Dok. nr.: 453986
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1215
Offentligt
Side 2
Læger uddannet i udlandet kan søge om dansk autorisation, tilladelse til selvstændigt
virke som læge og speciallægeanerkendelse efter tre forskellige regelsæt afhængig af
lægens uddannelsesland og statsborgerskab:
Den Nordiske Overenskomst: Læger, der har modtaget autorisation m.m. i et af de nor-
diske lande og som er statsborgere i et af de nordiske lande, kan søge om automatisk
at modtage samme autorisation m.m. i Danmark. Det betyder, at også f.eks. læger med
statsborgerskab i et nordisk land, der oprindeligt er uddannede i 3. lande (lande uden
for EU/EØS), og som har modtaget autorisation m.m. i et nordisk land, har samme mu-
lighed for at søge om godkendelse. Eksempel: læge uddannet i Egypten, søger autori-
sation i Sverige og gennemfører svenske nationale prøver, hvorefter lægen autoriseres.
Hvis lægen også har/får svensk statsborgerskab, vil han kunne søge dansk autorisation
efter den nordiske overenskomst.
EU Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer: Som medlem af EU
har Danmark implementeret EU-direktivet om gensidig anerkendelse af uddannelses-
beviser. Anerkendelse af f.eks. læger/speciallæger er baseret på princippet om auto-
matisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor minimumsuddannelseskravene er
harmoniseret. Det betyder, at medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser
som læger/speciallæger har modtaget og som er i overensstemmelse med de mindste-
krav til uddannelse, der er beskrevet i EU-direktivet. Der er tre principper for anerken-
delse:
1. Princippet om automatisk anerkendelse
2. Princippet om anerkendelse i henhold til erhvervede rettigheder
3. Princippet om anerkendelse i henhold til generelle bestemmelser
Automatisk anerkendelse
En læge/speciallæge, der er statsborger i og har gennemført uddannelse i et EU med-
lemsland, der er i overensstemmelse med de harmoniserede minimumskrav til uddan-
nelse, der fremgår af direktivet, har ret til automatisk at få anerkendt sin uddannelse i
Danmark. Det betyder, at DK ikke kan stille krav om beståede fagprøver eller test af
kvalifikationer i praksis.
Anerkendelse efter princippet om erhvervede rettigheder
I tilfælde af, at en læge/speciallæge ikke opfylder de krav til uddannelse, der giver ret
til automatisk anerkendelse, er der mulighed for automatisk anerkendelse af uddan-
nelsen, hvis ansøgningen suppleres med en erklæring, hvor det fremgår, at lægen/spe-
ciallægen i løbet af de sidste fem år faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som
læge/speciallæge i mindst tre på hinanden følgende år i pågældende medlemsland.
Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har mulighed for at foretage en
nærmere vurdering af f.eks. uddannelsens indhold, selvom uddannelsen ikke nødven-
digvis opfylder de krav, der er til f.eks. varighed og indhold, og dermed heller ikke give
afslag på ansøgningen. Ligeledes er der ikke mulighed for at stille krav om prøve eller
prøvetid.
Anerkendelse efter princippet om generelle bestemmelser
I tilfælde, hvor e læge/spe iallæge af ”spe ifikke og særlige årsager” ikke opfylder
ovenstående krav til anerkendelse, kan der foretages en vurdering af, om der er væ-
sentlige forskelle mellem ansøgers uddannelse og den danske uddannelse. Hvis der
konstateres væsentlige forskelle, og disse ikke er udlignet ved erhvervserfaring eller
Side 3
gennem livslang læring, kan styrelsen stille krav om udligningsforanstaltninger i form
af prøve eller prøvetid.
Langt hovedparten af samtlige ansøgninger behandles efter enten princippet om au-
tomatisk anerkendelse og i mindre omfang princippet om erhvervede rettigheder.
Der ligger derfor et særligt ansvar fra arbejdsgivers side for i forbindelse med ansæt-
telsen at sikre, at de nødvendige kvalifikationer er til stede.
Nationale regler for læger uddannet i tredjelande, det vil sige alle lande, der ikke er
nordiske lande eller EU medlemslande
Læger, der er uddannet i 3. lande og er statsborgere i 3. lande kan søge om
autorisation i Danmark efter vores nationale retningslinjer, der kort beskrevet er:
1. Ansøgning og godkendelse af uddannelse, hvor lægen først søger om og får
verificeret dokumentation m.m. gennem ECFMG (Educational Commission
for Foreign Medical Graduates) og herefter får vurderet og godkendt uddan-
nelsen i STPS som egnet til afprøvning
2. består prøve i Dansk 3 med karakterne 7,7 og 10 i fagene læseforståelse,
skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation
3. består en skriftlig og mundlig prøve i faglige kompetencer på kandidatniveau
(Københavns Universitet) samt gennemfører og består et 3-dages kursus i
dansk sundhedslovgivning
4. gennemfører og får godkendt 6 eller 12 måneders evalueringsansættelse på
et dansk sygehus eller ved alment praktiserende læge.
Læger, der gennemfører ovenstående, vil herefter kunne modtage dansk autorisation
og tilladelse til selvstændigt virke som læge. De læger, der i deres hjemland kan doku-
mentere gennemført speciallægeuddannelse, vil herefter kunne få foretaget en merit-
vurderi g i et af de tre Regio ale Råd for Lægers Videreudda else.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Camilla Lerager Pedersen