L 44 - svar på spm. 1 om lovændringen kan bruges til at frede bygninger, hvis ydre er værdig til fredning, selvom det indre ikke lever op til fredningsbestemmelserne, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 1 (L44).docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L44/spm/1/svar/1436419/1807774.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 17/03399-2 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 25. oktober 2017 Folketingets Kulturudvalg har den 13. oktober 2017, efter ønske fra Alex Ahrendtsen, stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Lov nr. L 44), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Kan lovændringen bruges til at frede bygninger, hvis ydre er værdig til fredning, selvom det indre ikke lever op til fredningsbestemmelserne, eller gælder lovændringen kun de omkring 500 fredede bygninger, der er blevet udpeget ved gennemgangen af de fredede bygninger? Svar: Lovforslaget om ændringen af bygningsfredningsloven, L44, ændrer alene på, at der for visse fredede bygninger kan træffes beslutning om, at der ikke skal søges om tilladelse til visse bygningsarbejder. Lovforslaget ændrer ikke på de kvalitative krav for, at en bygning kan blive fredet. Lovforslaget ændrer heller ikke på fredningens omfang for de fredede bygninger, hvor der træffes beslutning efter den foreslåede § 7 a. Hele bygningen er således fortsat fredet, men kravet om, at der skal søges tilladelse til alle bygningsarbejder udover vedligeholdelse, lempes. Lovændringen vil gælde for de til enhver tid fredede bygninger fra lovens ikrafttræden. Mette Bock Kulturudvalget 2017-18 L 44 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt