Ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringslovforslag til L39

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L39/bilag/5/1807400.pdf

Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Indsættelse af frister for tilsagn om støtte, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte samt
puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden
elproduktionstilladelse, ophævelse af solcellepuljen for 2017 og nedjustering af balancegodtgørelse
m.v.) (L39)
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af <>:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A). »Forslag om lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Indsættelse af frister for
tilsagn om pristillæg samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på
havet uden elproduktionsanlæg og ophævelse af solpuljen for 2017 m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-2,
5-6, og 8-15, og §§ 2 og 3.
B). »Forslag om lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Indsættelse af frister for
tilsagn om tilskud, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af tilskud i den grønne ordning samt
nedjustering af balancegodtgørelse)« omfattende § 1, nr. 3-4, og 7, og § 3, stk. 1.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 1
2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 43 a, stk. 8, ændres i 1. pkt. »energi-, forsynings- og
klimaministerens« til: »Energinets«, og i 3. pkt. ændres »energi-, forsynings- og klimaministeren« til:
»Energinet«.
[Ændring som følge af, at andet lovforslag vedtages senere]
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 5, L 39 A Bilag 5, L 39 B Bilag 5
Offentligt
3) I det under nr. 10 foreslåede § 44, stk. 3, ændres i 1. pkt. »energi-, forsynings- og klimaministerens«
til: »Energinets«, og i 3. pkt. ændres »energi-, forsynings- og klimaministeren« til: »Energinet«.
[Ændring som følge af, at andet lovforslag vedtages senere]
4) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 47, stk. 10, ændres i 2. pkt. »energi-, forsynings- og
klimaministerens« til: »Energinets«, og i 4. pkt. ændres »energi-, forsynings- og klimaministeren« til:
»Energinet«.
[Ændring som følge af, at andet lovforslag vedtages senere]
Til § 2
5) I det under nr. 2 foreslåede § 4, stk. 10, 2. pkt., ændres »energi-, forsynings- og klimaministeren« til:
»Energinet«.
[Ændring som følge af, at andet lovforslag vedtages senere]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
6) I det under nr. 4 foreslåede § 18, stk. 1, 4. pkt., ændres »energi-, forsynings- og klimaministeren« til:
»Energinet«.
[Ændring som følge af, at andet lovforslag vedtages senere]
Til § 3
7) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene forslag (A) vedrører indsættelse af frister for tilsagn
om pristillæg samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden
elproduktionsanlæg, ophævelse af solpuljen for 2017 samt en række yderligere elementer. Det andet
forslag (B) vedrører indsættelse af frister for tilsagn om tilskud, nettilslutning og ansøgning om
udbetaling af tilskud i den grønne ordning samt nedjustering af balancegodtgørelse.
Til nr. 2-6
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslag om ændring af lov om elforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om afgift af
elektricitet og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og
klimaministeren mv.), der er fremsat den 25. oktober 2017 (L66). Vedtages dette forslag vil en række
opgaver vedrørende administration af støtte- og tilskudsordninger til vedvarende energi og anden
miljøvenlig energiproduktion, herunder kompetencen til at give tilsagn om støtte og tilskud, blive
overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Både lovforslag A og lovforslag B, jf. den foreslåede deling af lovforslaget i ændringsforslag nr. 1,
indeholder forslag til ændringer, der vedrører opgaver, der efter gældende ret ligger hos Energinet.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at L66 ikke forventes vedtaget før den forventede
vedtagelse af lovforslag A og lovforslag B.
På tidspunktet for den forventede vedtagelse af lovforslag A og lovforslag B vil det således fortsat være
Energinet, der har kompetencen til at varetage opgaver vedrørende bl.a. tilsagn om støtte og tilskud
omfattet af lovforslag A og lovforslag B. Af de foreslåede ændringer følger, at det af lovforslag A og
lovforslag B vil fremgå, at det på tidspunktet for vedtagelsen fortsat er Energinet, der skal varetage de
pågældende opgaver.
Fremmes lovforslag L66 efter vedtagelsen af nærværende lovforslag vil der blive fremsat
ændringsforslag til L66, der sikrer den fornødne konsekvensrettelse af lovforslag A og lovforslag B som
vedtaget, således at det sikres, at også de relevante opgaver omfattet af disse to ændringslove overføres
fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 7
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1.


Oversendelsesbrev

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L39/bilag/5/1807399.pdf

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Att.: Jan Rasmussen og Anton Høj Jacobsen
Folketinget
Christiansborg
DK-1240 København K
Ændringsforslag til L 39
Til Folketingets Lovsekretariat
Der fremsendes hermed ændringsforslag til L 39 frem mod 2. behandlingen af
lovforslaget den 7. november 2017.
Ændringsforslaget indeholder to overordnede elementer. For det første opdeles
lovforslaget i L 39 A og L 39 B. L 39 A indeholder følgende:
- Ophævelse af solcellepuljen for 2017.
- Indsættelse af udløbsdatoer i overensstemmelse med de statsstøtteretlige
grundlag for en række støtteordninger (undtaget grøn ordning).
- Indsættelse af pulje på 1 MW i en række støtteordninger for små VE-anlæg.
- Indsættelse af nettilslutningsfrister og frist for ansøgning om udbetaling i en
række støtteordninger for solcelleanlæg fra 2013.
- Indsættelse af mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet
uden elproduktionstilladelse.
L 39 B indeholder følgende:
- Indsættelse af udløbsdatoer i overensstemmelse med de statsstøtteretlige
grundlag for grøn ordning.
- Nedjustering af balancegodtgørelsen.
Derudover er der foretaget redaktionelle ændringer i lovteksten for så vidt angår
placering af kompetencen til at give tilsagn om støtte, hvilket skyldes den tidsli-
ge forskydning mellem behandling af L 39 A og L 39 B og L 66, som omhandler
virksomhedsoverdragelsen fra Energinet til Energistyrelsen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
25. oktober 2017
J nr. 2017-1437
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 5, L 39 A Bilag 5, L 39 B Bilag 5
Offentligt