Henvendelse af 24/10-17 fra Casper Rosen vedrørende det færøske forfatningsforslag.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Bilag 3)
Aktører:
Indvending imod det Freske forfatningsforslag
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/FÆU/bilag/3/1807360.pdf
Indvending imod det Færøeske forfatningsforslag (Stjórnaskippauppskótid) Som en del af det danske mindretal på Færøerne, er jeg bekymret over den 1. Behandling af lovforslag om forfatningforslag for Færøerne der i dag d. 24. Oktober har fundet sted i lagtinget. Som udvalgets medlemmer formentlig er bekendt med, er der i det pågældende forslag en lang række divergerende tolkninger om hvorvidt den ene eller anden lov skal have forrang. Her kan blandt andet henvises til formanden for udvalget Margni Arges udtalelser ved folketingets åbningsdebat: ”…I forfatningen fastslås det også at det færøeske folk har den højeste myndighed og skal spørges hvis Færøerne skal afgive rettigheder ved indtræden i fællesskaber eller ønsker at udtræde af kongeriget og etablere en selvstændig stat. Således vil vi hævde både den eksterne beste elsesret såvel so de i ter e beste elses ret.” Med denne udtalelse tolker Magni Arge tilsyneladende den præambelen i forfatningsforslaget i modstrid til grundlovens § 19. Det burde her være på sin plads at belære formanden om den nuværende forfatningsretslige stilling. Så vidt jeg ved har formanden også skrevet under på at ville overholde rigets grundlov, ved sin indtræden i folketinget. Det er dog ikke denne tvist som jeg først og fremmest vil henlede opmærksomheden på. Jeg vil i stedet henlede de ærede medlemmers opmærksomhed på en anden paragraf, nemlig § 4 stk. 2 i forfatningsforslaget: ”Færøesk er nationalsprog og alment sprog”. Dette er en forringelse af vilkårene i §11 i hjemmestyreloven der siger: ”Færøesk anderkendes som Hovedsproget, men Dansk skal læres godt og omhyggeligt, og Dansk kan lige så vel som Færøesk anvendes i offentlige forhold.” Det fælles sprog som er indskrevet i hjemmestyreloven er betydningsfuldt for at værne om det rigsfællesskab som vi alle hører under, og så længe der ikke tages stilling til selve rigsfællesskabet bør man stå fast på dette princip. § 4 i forfatningsforslaget er ikke omfattet af de undtagelser der først vil blive erklæret gyldige såfremt Færøerne udtræder af rigsfællesskabet, derfor er det fra mit synspunkt, meget betydningsfuldt at udvalget sender en kraftig indsigelse til det Færøeske lagting om at bringe dette forhold i overensstemmelse med hjemmestyreloven, eller anmode lagtinget om helt at forkaste det samlede forfatningsforslag med alle dets indbyggede paradokser. Det ville ikke være til gavn for nogen såfremt denne diskussion først skal tages efter en folkeafstemning. Med venlig hilsen Casper Rosen Stud.bac.s.s 0410 Kollafjórður Færøerne Færøudvalget 2017-18 FÆU Alm.del Bilag 3 Offentligt