Henvendelse af 23/10-17 fra Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen

Børneudvalget
Vedrørende Bandepakke lll (L35) og opstramning af optjeningsprincippet for børneydelser
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har indgået aftale om Bandepakke lll, der skal
finansieres ved at stramme optjeningsprincippet for familiers børneydelser. Med virkning fra 1. januar
2018 skal forældre have boet eller arbejdet i Danmark i seks år for at opnå fuld ret til børneydelser.
Justitsministeriets vurdering er, at det nye optjeningsprincip vil berøre omkring 19.500 børn i 2024.
Lovforslaget vil ramme mange flygtningebørn, der allerede udgør den fattigste gruppe børn i landet.
Nytilkomne børn skal nu sikre en finansiering af ca. 90 mio. kr. årligt, der skal bruges til bandebekæmpelse.
En stramning af optjeningsperioden vil udsætte tusinder af nytilkomne børn for forskelsbehandling i
forhold til børn fra øvrige familier, der har fuld ret til børne- og ungeydelse. Mange af de familier, der
rammes, er modtagere af den lave integrationsydelse, og den længere optjeningsperiode vil betyde en
markant reduktion i disse familiers rådighedsbeløb. Dette vil føre til flere afsavn og større udsathed for
børnene.
Regeringens mål med bandepakken er at bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed for lovlydige
borgere. Midlet er at hente pengene fra sårbare børn og unge. Det virker paradoksalt, at regeringen vil
bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed, men bruger midler, der kan drive den næste generation ud i
tilsvarende kriminalitet. Undersøgelser og forskning peger på den store betydning af familiers
socioøkonomiske forhold og børns opvækst i fattigdom for at udvikle kriminel adfærd.
Finansieringen af bandepakken medfører en kollektiv afstraffelse af børn, der har boet mindre end 6 år
i Danmark. Lovlydige familiers børn og unge skal dermed betale for kriminalitet, de ikke har andel i.
Regeringsgrundlaget fra 2015 nævner: "Regeringen ønsker, at alle får en god start på livet og gode
muligheder. Derfor skal vi yde en effektiv hjælp til dem, der vokser op under vanskelige kår og dem, der
kommer skævt ind i livet".
Mange flygtningebørn er på grund af krig blevet tvunget ind i en skæv livsbane. Regeringen har mulighed
og ansvar for at medvirke til at genoprette de skæve livsforhold på et forsvarligt økonomisk grundlag.
Således, at flygtningefamilier kan få effektiv økonomisk hjælp til en god start på et nyt liv i Danmark.
Danmark har forpligtet sig på FN´s internationale konventioner. Børnekonventionen nævner, at et barn
skal beskyttes mod alle former for forskelsbehandling, og at barnets tarv skal komme i første række.
Flygtningekonventionens artikel 23 nævner, at stater skal give flygtninge samme behandling som egne
statsborgere, når det drejer sig om offentlig hjælp og understøttelse. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 14 indeholder forbud mod diskrimination.
Syriske børnefamilier, der udgør en stor del af de sårbare familier på den lave integrationsydelse, er flygtet
fra vold og borgerkrig og har mistet alt. Det eneste, forældrene har tilbage, er deres børn. Forældrenes
største ønske og håb er, at børnene trives og udvikler sig til sunde samfundsborgere, der med tiden kan
bidrage til vores samfund. Det forudsætter, at børnene får ligeværdige økonomiske ydelser, der giver reelle
muligheder for at blive aktive medborgere.
Børneydelser er i sin tid indført som en hjælp ud fra, at det er dyrt at have børn. De fleste danske familier
bruger børnepengene på at købe overtøj, vinterstøvler, skolerygsæk og andre særlige udgifter til børn.
Flygtningefamiliers økonomi på integrationsydelse er i forvejen så dårlig, at børneydelsen nødvendigvis må
indgå i husholdningsbudgettet for at sikre, at børnene får mad på bordet. Varmt overtøj og støvler er en
Retsudvalget 2017-18
L 35 Bilag 3
Offentligt
luksus, som kommer i anden række. Ud fra disse fakta vil det få katastrofale følger med endnu en
stramning af optjeningsperioden.
Børnefamilier skal have økonomi til basale livsfornødenheder og fritidsaktiviteter, hvor såvel syriske som
danske børn kan udvikle deres potentialer. Alle børn er, uanset baggrund og etnicitet, Danmarks fremtid.
Politiken 26.9.2017: ”Sårbare børn skal betale regningen for bandepakken”. Uddrag:
I et høringssvar fra Børnerådet til Justitsministeriet advarer organisationen om, at en forringelse af
børnechecken risikerer at skubbe familiernes børn ud i kriminalitet. Per Larsen, der er formand for Børnerådet,
kalder forslaget »dybt problematisk«. »Det giver ingen mening, at man på den ene side gerne vil bekæmpe
kriminalitet og skabe tryghed, men bruger midler, der kan drive den næste generation ud i tilsvarende
adfærd”. Så er vi altså ikke nået ret langt, og det er en decideret dum risiko at løbe«, siger Per Larsen, der
tidligere har haft chefstillinger i politiet og har været særlig rådgiver for kriminalitetsforebyggelse og
bandekonflikt i Københavns Kommune.
Sociolog og forfatter Aydin Soei, der arbejder med integration, kriminalitet og radikalisering, er enig.
»Der er noget selvmodsigende i, at regeringen på den ene side sætter antiradikalisering og bandebekæmpelse
ekstremt højt på dagsordenen og på den anden side gennemfører en række besparelser, der øger risikoen for,
at børn i udsatte familier vokser op med afsavn, der sætter dem uden for fællesskabet. De vil blive lettere ofre
for radikale og kriminelle grupperinger som bander«. Afsavn går ud over selvværdet og følelsen af at høre til,
understreger han. »Og gentagne afsavn er en markant risikofaktor i forhold til kriminalitet«.
Det bekræftes af seniorforsker emeritus Mogens Christoffersen fra Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd: »Hvis man river det økonomiske grundlag væk under en familie, øger det
risikoen for børns senere kriminelle adfærd. Derfor er det vigtigt at støtte de sårbare familier«.
Vi vil hermed opfordre Børneudvalget til at revurdere lovforslagets fattiggørende konsekvenser
for sårbare børn og unge.
Med venlig hilsen
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
Solveig Munk, socialrådgiver
Mejlgade 91.1. Th. 8000 Aarhus C.
T: 4026 8747 E: aktionsgruppen2016@gmail.com
Facebook:
https://www.facebook.com/Aktionsgruppe-mod-diskrimination-af-flygtninge-i-lovgivningen-434352520082660/?fref=t