Henvendelse af 24/10-17 fra Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum

1
24. oktober 2017
Bemærkninger og spørgsmål til L37
Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum stiller sig generelt positivt overfor det fremsatte lovforslag L37 om
ændring af lov om registrering af ledningsejere. Grundtanken om digitalisering og automatisering af området
er fornuftig.
Vi kan konstatere, at Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har lyttet til indkomne høringssvar,
og i større udstrækning taget de bekymringer, som det oprindelige lovforslag gav anledning til, alvorligt.
Dansk Energi og Dansk Ledningsejerforum har på møder i følgegruppen og i høringssvar påpeget, at nye regler
og krav overfor ledningsejere skal være balancerede, proportionale og fastsættes under størst mulig
hensyntagen til at begrænse nye administrative byrder – også jævnfør regeringens byrdestop og ønske om
færre administrative byrder for erhvervslivet, fastsat i regeringsgrundlaget af 27. november 2016.
Det fremsatte lovforslag synes på flere punkter at være ændret i retning af en opretholdelse af den
nuværende økonomiske fordeling mellem ledningsejere og graveaktører. En bestemmelse i det oprindelige
lovforslag om, at ledningsejer - i visse tilfælde - skal tilbyde at påvise sin ledning, er taget ud. Endvidere er
det fremhævet, at lovforslaget ikke ændrer på gældende retspraksis om graveskader, herunder
ansvarsgrundlag.
Nogle af de mest problematiske bestemmelser er således blevet ændret i det fremsatte lovforslag, ligesom
lovbemærkningerne også er ændret i henhold hertil.
Vi finder de foretagne ændringer i det fremsatte lovforslag af stor betydning for at opretholde en fortsat
investeringslyst i ny og bedre energi- og teleinfrastruktur.
Der udestår imidlertid en række væsentlige afklaringer, som vil komme i forbindelse med de drøftelser, der
skal være i en følgegruppe, og hvor bestemmelserne fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren i
en efterfølgende bekendtgørelse. Den afklaring der følger her, er de elementer der må anses for potentielt,
at kunne forrykke den nuværende økonomiske fordeling mellem ledningsejeren og graveaktøren.
1. Vedrørende ”nødvendige ledningsoplysninger” lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1 lovens § , stk.
I det tidligere fre se dte lovforslag fre gik det, at der i egre et ” ødve dige led i gsoplys i ger i dgik
”oplys i ger es øjagtighed”. Dette fre går ikke læ gere eksplicit af lovforslagets bestemmelse, men
nævnes fortsat i lovbemærkningerne, særligt s. 6, 2. spalte nederst, side 26, 1. spalte øverst og s. 28, 1. spalte
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 37 Bilag 3
Offentligt
2
midt. De åde ”oplys i ger es øjagtighed” tæ kes a ve dt, jf. lov e ærk i ger e, er at legitimere at
ledningsejeren skal afholde en omkostning til en ledningspåvisning, såfremt en ledning på en ledningsplan
ikke opfylder den oplyste nøjagtighedsklasse, ligesom oplysningen tænkes anvendt af graveaktøren til at
vurdere ”hvor forsigtigt der skal graves efter led i ger e i graveo rådet.”
Ud fra et forsigtighedsprincip vil denne anvendelse af nøjagtighedsklasser imidlertid få den modsatrettede
effekt, idet ledningsejeren vil vælge en ringere nøjagtighedsklasse, for at sikre sit anlæg bedre – end en mere
præcis nøjagtighedsklasse. Jo ringere nøjagtighedsklasse der oplyses, jo færre tilfælde vil ledningsejeren
skulle afholde en omkostning til en påvisning, ligesom graveaktøren skal grave forsigtigt i et større område.
Klassificeringen af nøjagtighedsklasser og anvendelsen af disse nøjagtighedsklasser bør således overvejes
nøje. For at opnå den ønskede effekt, bør lovgiver nok i højere grad tillade, at angivelsen af
nøjagtighedsklasser er med en vis usikkerhed, og lade afgørelsen af et skadeansvar, betaling for påvisning
osv. i højere grad være afgjort af sagens konkrete omstændigheder, end ved i loven at fastsætte retningslinjer
herfor.
2. Indtegning af ledningstracéer, spredt
Indtegning af tracéer som én streg er på nuværende tidspunkt ganske vanskeligt at håndtere på et digitalt
ledningskort, idet en række ledningsejere, herunder især elnetselskaber, har lagt sig fast på et system, der
giver mening for den enkelte ledningsejer, og som viser en lednings samlede forløb i én streg. Denne visning
er ligeledes nødvendig, hvis man vil benytte standard software som viewer og stadig kunne følge den enkelte
ledning.
En konvertering vil således være forbundet med meget store systemændringer - ikke blot i forhold til
ledningsplaner, men også til andre systemer elnetselskaber anvender til eksempelvis registrering af
afbrydelser og om-koblinger i nettet osv.
Alternativt skal forsyningsselskaber skulle dokumentere ledninger på to måder, som fremover vil fordyre
dokumentationen væsentligt, ligesom at det vil betyde, at forsyningsselskaberne skal bygge deres GIS
systemer om, så de kan håndtere denne nye metode.
Ønskes det ligeledes, at et trace skal indeholde antallet af ledninger, kræver det, at der etableres relationer
mellem hver lille tracestreg og alle kabler. Det er en væsentlig fordyrende måde at registrere på. Man skal
huske på, at der skal en ny tracestreg til, hver gang en ledning kommer til eller fra et trace. Dette sker meget
ofte i dokumentation af el.
3. Parallelle systemer i 3 år
I forhold til ikrafttrædelse lader det til at led i gsejere der har vektoriserede led i gspla er, har i dtil ” år
efter sa e stilli gsfu ktio e i Led i gsejerregistret er levet sat i drift” til at a ve de etop
”sa e stilli gsfu ktio e ” (Lovforslagets § , stk. og e ærk i ger e hertil). Umiddelbart vil dette
formentlig føre til, at ledningsejerne først omkring dette tidspunkt vil begynde at anvende systemet.
Graveaktøren vil således først få glæde af systemet 3 år efter systemet er sat i drift, samtidig med at
graveaktøren vil skulle håndtere flere forskellige systemer for indhentning af ledningsoplysninger i en periode
på 3 år – dels de ”ga le” forespørgsel til hver e kelt led i gsejer – dels en fælles ind i
”sa e stilli gssyste et”.
3
4. Betaling for forespørgsler
(Lovbemærkningerne afsnit 2.7 og 3.). Der er lagt op til at den nuværende gebyrmetode, hvor der opkræves
pr. m2
der forespørges på, fastholdes, dog således at prisen pr. m2
stiger og ”ge yrloftet” forhøjes fra a. kr.
100.000,- til kr. 250.000,-.
DLF har foreslået denne struktur skulle ændres, således at der opkræves pr. forespørgsel i stedet for pr.
forespurgt m2
.
Ved at ændre gebyrstrukturen vil en graveaktør formentlig spørge på større arealer, og dermed formentlig
få et bedre overblik over de ledninger, der er beliggende i arealet. Dette vil være gavnligt både i forbindelse
med planlægning af ledningsarbejder, hvor et ledningsanlæg skal placeres i forhold til eksisterende ledninger,
og for at forhindre ledningsskader i forbindelse med udførelsen af gravearbejdet.
Samtidig vil graveaktørerne også stå mere lige i forbindelse med tilbud på en opgave. I dag vil en stor aktør,
der har ået ”ge yrloftet” ku e foretage e forespørgsel for kr. 0,-, mens en mindre aktør, kan risikere at
skulle betale kr. 100.000,- i gebyr i forbindelse med en enkelt opgave.
5. Uopsættelige gravearbejder
Det forslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med transport-, bygnings- og
boligministeren kan fastsætte regler om, at en graveaktør ikke skal opfylde forespørgepligten ved
uopsættelige gravearbejder. Det bør imidlertid samtidig fremgå, at dette ikke forrykker det ansvar
graveaktøren har ved at udføre arbejderne, således at skader forvoldt ved dette arbejde, efter en konkret
vurdering, vil være skader graveaktøren er ansvarlig for.
Den ledningsejer, der har en uopsættelig ledningsskade, påtager sig allerede i dag et udvidet ansvar, for de
skader ledningsejerens entreprenør, i forbindelse med udbedring af uopsættelige skader, måtte forvolde på
tredjemands anlæg. Det må således ikke være sådan, at en ledningsejer skal tåle, at ledningsejerens anlæg
forvoldes skade, fordi en anden ledningsejer skal have udbedret en uopsættelig skade.
6. Igangsætning af gravearbejder uden alle ledningsoplysninger er tilstede
Sammenstillingsfunktionen er beskrevet i lovforslagets § 9e, og det fremgår af lovbemærkningerne side 31,
2. spalte, at ledningsoplysningerne gøres tilgængelige for graveaktøren, efterhånden som de modtages fra
ledningsejeren.
Det fremgår endvidere at graveaktøren vil modtage en advarsel, såfremt der ikke er modtaget svar fra
samtlige ledningsejere, som sammenstillingsfunktionen har registreret det pågældende sted.
Det fremgår imidlertid ikke hvad retsstillingen vil være i den situation, hvor graveaktøren har modtaget en
advarsel om, at der ikke er modtaget ledningsoplysninger fra samtlige ledningsejere, og fristen på de 2 timer
er udløbet.
Det kunne være hensigtsmæssigt, at man allerede i forbindelse med lovforslaget tog stilling til, hvorledes
denne situation skal håndteres, således at det ikke overlades til retspraksis alene, at afklare dette spørgsmål.
Vil en graveaktør eksempelvis være forpligtet til at efterspørge de manglende oplysninger hos
ledningsejeren, der i givet fald skal fremsendes med ganske kort frist – eller vil en overskridelse af fristen på
minutter eller timer anses for under en bagatelgrænse?
4
Sammenstillingsfunktionen er beskrevet i lovforslagets § 9e, og det fremgår af lovbemærkningerne side 31,
2. spalte, at ledningsoplysningerne gøres tilgængelige for graveaktøren, efterhånden som de modtages fra
ledningsejeren.
7. Undtagelse af visse antenneforeninger fra lovens anvendelsesområde
Det fremgår af lovforslagets §3, stk. 4 samt høringsnotat punkt 2.3 at energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om, at brugerdrevne antenneanlæg, der leverer digital infrastruktur til slutbrugere kan
undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis de opfylder nærmere fastsatte betingelser.
Vi er overrasket over denne bestemmelse, da SDFE på følgegruppemøder klart har tilkendegivet, at der ikke
bør være undtagelser fra lovens anvendelsesområde – hverken i form af en bagatelgrænse (anlægsstørrelse)
eller i geografisk henseende. Henset til lovens formål om at effektivisere arbejdsgange ved udlevering af
ledningsoplysninger, reducere antallet af kabelovergravninger og give bedre mulighed for at koordinere
gravearbejder, finder vi det ikke hensigtsmæssigt at fritage mindre antenneforeninger fra lovens
anvendelsesområde. En undtagelse af mindre antenneforeninger fra lovens anvendelse vil også bidrage til
at skabe ulige konkurrencevilkår på det danske tv- og bredbåndsmarked. Endelig har vi svært ved at se
hvorfor andre typer mindre forsyninger ikke også skulle kunne undtages, herunder mindre vandværker.
-o-
Vi håber, at ovenstående bemærkninger og spørgsmål kan bidrage til at fjerne de elementer i lovforslaget,
som vi anser for potentielt, at kunne forrykke den nuværende økonomiske fordeling mellem ledningsejere
og graveaktører.
Vi står naturligvis til rådighed for en nærmere uddybning af vores synspunkter.
Med venlig hilsen
Dansk Energi Dansk Ledningsejerforum
Christian Berg Carl-Vilhelm Rasmussen
Chefkonsulent Formand