SUU alm. del - svar på spm. 1217 om ministeren vil overveje at indføre et egentligt tilsyn med producenter af kosttilskud i anledning af D-vitaminskandalen, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1217)
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Liselott Blixt
(20161) SUU alm. del - svar på spm. 1217.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SUU/spm/1217/svar/1435672/1806253.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2017-10268 Den 22. oktober 2017 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1217 (SUU alm. del) stillet den 27. septem- ber 2017 efter ønske fra Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 1217 ”I forlængelse af svar på SUU alm. del – spm. 1024 bedes ministeren oplyse, om ministeren vil overve- je at indføre et egentligt tilsyn med producenter af kosttilskud i anledning af D-vitaminskandalen, således at Fødevarestyrelsens nuværende undersøgelse af 40 virksomheder bliver erstattet af en per- manent og løbende kontrol?” Svar Som en del af opfølgningen på D-vitamindråbe sagen i 2016 besluttede jeg at øge den skriftlige vejled- ning til kosttilskudsvirksomheder om produktanalyser, øge kontrolfrekvensen af virksomheder, der markedsfører D-vitamindråber til spædbørn, samt at udføre en kampagnekontrol på området i foråret 2017. Dette fremgår af redegørelsen for tilpasningsmuligheder i kontrollen med D-vitamindråber til spædbørn, som blev offentliggjort i efteråret 2016, og er gengivet i svaret på SUU alm. del spm. 1024. Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser at: ”Fødevarestyrelsen fører kontrol med alle typer fødevarevirksomheder. Hvor ofte en fødevarevirksom- hed får kontrol, afhænger bl.a. af hvad der foregår i virksomheden, og hvor godt virksomheden følger reglerne. Kontrollen bygger på tre overordnede kontrolindsatser: Basiskontrol som bl.a. omfatter fre- kvenskontrol på baggrund af en individuel risikokarakterisering, prioriteret kontrol hos virksomheder med behov for særlig fokus og kampagnekontrol målrettet særlige kontrolemner. Fra 2017 indgår ”sårbare forbrugere” i Fødevarestyrelsens risikokarakterisering af fødevarevirksom- heder. Virksomheder, der fremstiller kosttilskud indeholdende D-vitamin og jern til børn under 2 år eller kosttilskud indeholdende folsyre, calcium, jern og D-vitamin til gravide, får tildelt risikopoint for disse aktiviteter. Det betyder i praksis, at de virksomheder, der i dag fremstiller D-vitaminkosttilskud til børn under to år, alle ligger i en af de to højeste risikogrupper og får minimum to basiskontroller om året afhængig af risikogruppe og elitestatus. Hertil kommer eventuel kampagnekontrol og prioriteret kontrol. Kontrolkampagnen fra 2017 viser, at de kontrollerede virksomheder har analyseret indholdet af D- vitamin, og at kosttilskud markedsført til spædbørn indeholder det, de skal.” Esben Lunde Larsen / Annelise Fenger Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Christiansborg 1240 København K Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1217 Offentligt
(20161) SUU alm. del - svar på spm. 1024.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SUU/spm/1217/svar/1435672/1806254.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2017-27-160-00264 Den 18. juli 2017 Miljø- og fødevareministerens bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 1024 (SUU alm. del) stillet 3. juli 2017 efter ønske fra Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 1024 ”Ministeren bedes oplyse, hvad der er gjort i sagen vedr. D-vitamindråber, der har medført skader på flere småbørn? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvordan tilsynet i dag fungerer? Der henvises til http://livsstil.tv2.dk/sundhed/2017-06-29-lille-pige-blev-forgiftet-af-d-vitamin-min-datter-er-skadet- for-livet” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser at: ”Fødevarestyrelsen nedlagde forbud mod produktion af de pågældende fejlproducerede D- vitamindråber, indtil virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger blev bragt i orden. Desuden modtog virksomheden en bøde på 90.000 kr. Produktet blev trukket tilbage fra markedet, og Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen bragte flere pressemeddelelser og anden kommunikation for at sikre, at de solgte produkter blev kasseret hos forbrugerne. Det kan oplyses, at det pågældende kosttilskud ikke længere markedsføres. Efterfølgende udførte Fødevarestyrelsen kontrol af samtlige D-vitamindråbeprodukter til spædbørn på markedet. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen besluttede tillige at øge den skriftlige vejledning til kosttilskudsvirksomheder om producentanalyser, øge kontrolfrekvensen af virksomheder, der markedsfører med D-vitamindråber til spædbørn, samt udføre en kampagnekontrol på området i foråret 2017. Kampagnen blev udvidet til at omfatte kosttilskud, som indeholder et eller flere af de næringsstoffer, der anbefales af myndighederne til børn under to år (D-vitamin og i særlige tilfælde jern) samt til gravide (folsyre, jern, calcium og D-vitamin). Knap 40 virksomheder ansvarlige for relevante produkter er blevet kontrolleret i forhold til produktanmeldelse, næringsstofanalyser samt egenkontrol. Når resultaterne fra kampagnen er opgjort oversendes rapporten til relevante folketingsudvalg. Derudover screener Fødevarestyrelsen indkomne produktanmeldelser, og konstateres det, at der kan være tale om et nyt kosttilskudsprodukt til spædbørn, får virksomheden et kontrolbesøg inden for 30 dage. Desuden øges kontrolfrekvensen for virksomheden, hvis virksomheden ikke i forvejen har været ansvarlig for produkter markedsført til spædbørn.” Esben Lunde Larsen / Esben Egede Rasmussen Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Christiansborg 1240 København K Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1217 Offentligt 2