SOU alm. del - svar på spm. 580 om at redegøre for det eksisterende klagesystem om offentlig erhvervsaktivitet og prissætning, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - spm. 580.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SOU/spm/580/svar/1434889/1805177.pdf

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Besvarelse af spørgsmål 580 alm. del stillet af udvalget den 21. sep-
tember 2017 efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for det eksisterende klagesystem om offentlig
erhvervsaktivitet og prissætning?
Svar:
I dag er der flere klageindgange, når erhvervslivet ønsker at klage over
konkurrenceforvridende offentlig erhvervsvirksomhed. Klager kan såle-
des rettes til de ansvarlige ministerier, til Ankestyrelsen, til Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen (KFST) eller til Europa-Kommissionen. Det har
betydning for klageadgangen og -behandlingen, hvorvidt det er en stats-
lig, regional eller kommunal aktør, der udfører aktiviteterne.
Klager over aktiviteter udført af statslige aktører, herunder prissætning,
skal som udgangspunkt rettes til det relevante ressortministerium. Det
relevante ressortministerium har kompetencen til at vurdere lovligheden
af aktiviteter, der hører under ressortministeriet, herunder indtægtsdækket
virksomhedsaktiviteter (IDV).
Ankestyrelsen (tidligere Statsforvaltningen) har som kommunal tilsyns-
myndighed kompetencen til at tage stilling til, om kommunal eller regio-
nal erhvervsvirksomhed er lovlig, medmindre der på lovbestemt grundlag
er en anden klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til
spørgsmålet. Ankestyrelsen vurderer selv, om der er tilstrækkelig anled-
ning til at rejse en tilsynssag.
Ankestyrelsens vurdering af, om en kommunal eller regional erhvervsak-
tivitet er lovlig, omfatter både spørgsmål om hjemmel og spørgsmål om
prissætning. Når det er nødvendigt som led i sagsoplysningen, skal Anke-
styrelsen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grund-
sætninger indhente en vejledende udtalelse fra den relevante myndighed,
herunder konkurrencemyndighederne i sager, der indebærer, at tilsynet
skal tage stilling til spørgsmål af konkurrencemæssig karakter. Det kan fx
være en udtalelse fra KFST til brug for vurderingen af, om salg af over-
kapacitet er sket på markedsmæssige vilkår.
ERHVERVSMINISTEREN
18. oktober 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580
Offentligt
2
Ankestyrelsens mest anvendte reaktion er en vejledende udtalelse om
tilsynets retsopfattelse og en anvisning af, hvad kommunen efter tilsynets
opfattelse har pligt til at gøre. Hvis udtalelsen ikke efterleves, kan den
efter omstændighederne følges op med sanktioner.
KFST kan tage stilling til klager om konkurrenceforvridende støtte. Dette
gælder både for kommunale, regionale og statslige aktiviteter. KFST
håndhæver reglerne om konkurrenceforvridende støtte og kan udstede
påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel
for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller
skal tilbagebetales. KFST kan således med hjemmel i konkurrencelovens
§ 11a udstede påbud, når støtten direkte eller indirekte har til formål eller
til følge at forvride konkurrencen, men kun når støtten ikke er lovlig i
henhold til anden offentlig regulering. Det er vedkommende minister
eller det kommunale tilsyn, som træffer afgørelse om, hvorvidt den på-
gældende støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, herunder
kommunalfuldmagtsreglerne, jf. KL § 11a, stk. 2.
Endelig kan Europa-Kommissionen tage stilling til, om erhvervsaktivite-
ter indeholder elementer af statsstøtte. Europa-Kommissionen har kompe-
tencen til at påse medlemsstaternes overholdelse af EU-
statsstøttereglerne. Udgangspunktet er, at medlemsstaterne har pligt til at
anmelde alle påtænkte nye støtteforanstaltninger, som kan påvirke sam-
handelen mellem medlemsstaterne, med mindre støtten er omfattet af de
minimis reglerne eller en gruppefritagelsesforordning. Har en medlems-
stat udbetalt statsstøtte uden at have opnået Kommissionens godkendelse,
skal Kommissionen principielt kræve støtten tilbagebetalt fra støttemod-
tageren. Hvor EU-statsstøttereglerne finder anvendelse, vil reglerne have
forrang i tilfælde af konflikt med nationale regelsæt eller afgørelser.
Europa-Kommissionens kompetence til at anvende EU-statsstøttereglerne
beror på, om støtten falder inden for statsstøttedefinitionen / statsstøtte-
begrebet i EU-traktatens art. 107, stk.1. Kommissionen har kun kompe-
tence til at behandle sager, der kumulativ opfylder samtlige kriterier: der
skal være tale om anvendelse af statslige (offentlige) økonomiske midler,
støtten skal tildele en eller flere virksomheder en selektiv fordel, der for-
vrider eller truer med at forvride konkurrencen og påvirke samhandlen
mellem medlemsstaterne på det indre marked.
I regeringens udspil om fair og lige konkurrence fra september 2017 læg-
ges der op til at etablere en national klagemyndighed, der kan varetage
klager om erhvervsaktivitet i kommuner, regioner samt indtægtsdækket
virksomhed i staten. Det skal gøre det lettere og mere gennemsigtig for
virksomheder at klage over offentlig erhvervsaktivitet.
3
Den nationale klagemyndighed vil kunne behandle klager over erhvervs-
aktivitet i kommuner, regioner og stat (IDV) både fsva. priser og hjem-
mel. I forbindelse med det kommende lovforslag skal der tages stilling til
afgrænsningen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence i
forhold til konkurrenceforvridende offentlig støtte. Det vil fortsat være
muligt at klage over statsstøtte til Europa-Kommissionen.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen