EUU alm. del - svar på spm. 192 om, hvilken betydning en lovbestemt minimumsløn, som udgør 60 pct. af medianindkomsten i Danmark, vil få i forhold til antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BMs besvarelse af spm. 192 ad EUU alm. del om minimumsl=8n.doc

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/spm/192/svar/1434848/1805088.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
Telex 31292 ETR DK
Telegram adr. Etrangeres
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 2017-108 EKN 18. oktober 2017
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel-
sesministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 192 ad EUU alm. del af 21.
september 2017 vedrørende minimumsløn.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192
Offentligt


Svar på EUU alm. del - spm. 192.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/spm/192/svar/1434848/1805089.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
17-10-2017
J.nr. 2017 - 6281.
Folketingets
Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Europaudvalg har i brev af 21. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 192 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 192:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning, isoleret set, en lovbestemt mini-
mumsløn, som udgør 60 pct. af medianindkomsten i Danmark, vil få i forhold til
antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark? ”
Svar:
Under henvisning til svaret på spørgsmål 41 og 42 alm. del i sidste samling, skal
det indledningsvis understreges, at regeringen er grundlæggende imod en lovbe-
stemt minimumsløn på det danske arbejdsmarked.
Lønfastsættelsen i Danmark bestemmes af arbejdsmarkedets parter, som forhandler
og fastsætter regler om løn ved at indgå kollektive overenskomster. Der er pligt til
at betale overenskomstmæssig løn, hvis arbejdsgiveren har indgået eller tiltrådt en
overenskomst.
En lovfastsat mindsteløn ville derfor være et brud på den danske models tradition
for, at løn og ansættelsesforhold bestemmes gennem frivillige aftaler mellem par-
terne på arbejdsmarkedet. Det ønsker regeringen ikke.
En lovbestemt minimumsløn, som udgør 60 pct. af medianindkomsten i Danmark,
ville i praksis være vanskelig at benytte i forhold til regulering af lønninger1
. Der er
derfor i beskrivelserne nedenfor forudsat, at der anvendes mediantimelønnen.
Et udgangspunkt kunne være Danmarks Statistiks opgørelse over medianen af den
standardberegnede timefortjeneste for lønmodtagere under ét, som i 2015 udgjorde
223 kr. pr. time. En minimumsløn på 60 pct. heraf svarer til 134 kr. pr. time.
Det skal bemærkes, at Danmarks Statistiks lønstatistik alene omfatter 1,5 mio. ud
af de i alt omkring 2,6 mio. lønmodtagere, idet bl.a. virksomheder med under 10
ansatte og landbrugsområdet ikke bidrager til statistikken.
En lovbestemt mindsteløn kan have en række konsekvenser for lønmodtagere i
Danmark, herunder også for udenlandske arbejdstagere.
1
Det skyldes, at indkomstbegrebet ikke er egnet som udgangspunkt for en minimumsløn, idet indkomstbegrebet
omfatter såvel beskæftigede som modtagere af forsørgelsesydelser og endvidere indeholder tillægsydelser.
Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192
Offentligt
2
For det første vil en lovfastsat mindsteløn på længere sigt indskrænke indflydelsen
fra parterne på det danske arbejdsmarked og dermed ændre den danske model for
arbejdsmarkedet.
For det andet vil en lovfastsat mindsteløn kunne have afledte virkninger for ni-
veauet og reguleringen af overførselsindkomsterne.
I undersøgelser, der omhandler erfaringer med mindstelønninger i andre lande, er
der generelt ikke konsensus om effekterne af lovfastsat mindsteløn, herunder heller
ikke for udenlandske arbejdstagere2
.
Den forskningsmæssige viden, der kunne benyttes til vurdering af virkningerne af
lovbestemte mindstelønninger på løndannelse og beskæftigelsen i Danmark, er så-
ledes yderst begrænset.
Der kan derfor ikke foretages et egentligt skøn over virkningen i forhold til antallet
af udenlandske arbejdstagere i Danmark.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2
Se fx Madeline Zavodny: Who benefits from the minimum wage—natives or
migrants? i IZA World of Labor 2014: 98