EUU alm. del - svar på spm. 210 om en redegørelse for de danske regler vedrørende tilbagebetalingspligtig af sociale ydelse, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BMs besvarelse af spm. 210 ad EUU alm. del om tilbagebetalingspligtige sociale ydelser.doc

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/spm/210/svar/1434846/1805080.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
Telex 31292 ETR DK
Telegram adr. Etrangeres
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 2017-108 EKN 18. oktober 2017
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel-
sesministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 210 ad EUU alm. del af 21.
september 2017 vedrørende tilbagebetalingspligtige sociale ydelser.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 210
Offentligt


Svar på EUU 210.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/spm/210/svar/1434846/1805081.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2017-6297
Folketingets Europaudvalg
lov@ft.dk
Kenneth Kristensen Berth
Kenneth.Kristensen.Berth@ft.dk
Europaudvalget har i brev af 21. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 210
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth
Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 210:
”Ministeren bedes redegøre for de danske regler vedrørende tilbagebetalingspligtig
af sociale ydelser og hvorvidt, der sondres i EU-regler i forhold til tilbagebeta-
lingspligtige sociale ydelser kontra sociale ydelser, der kun undtagelsestilfælde
er tilbagebetalingspligtige?”
Svar:
Jeg har ved besvarelsen valgt at sondre mellem sociale sikringsydelser, der er om-
fattet af EF-forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsydelser, og
andre sociale ydelser, der ikke er omfattet af denne forordning.
For de ydelser, der er omfattet af forordning 883/2004 – fx folkepension - gælder,
at når der er taget stilling til tilbagebetalingspligten efter national lovgivning – dvs.
efter den lovgivning, hvor ydelsen er udbetalt - og det er afgjort, at en social ydelse
skal tilbagebetales, sondres der ikke i EU-regler i forhold til tilbagebetalingspligti-
ge sociale ydelser kontra ydelser, der kun i undtagelsestilfælde er tilbagebetalings-
pligtige. Dette skyldes, at ydelsen er udbetalt efter reglerne i en national lovgiv-
ning.
I relation til inddrivelse af for meget udbetalte sociale ydelser eller ydelser, der er
udbetalt med urette, er der for så vidt angår sociale sikringsydelser i EF-forordning
883/2004 fastsat nærmere regler om inddrivelse og tilbagesøgning af disse ydelser,
herunder om procedurer, tvangsfuldbyrdelse, omkostningsdækning og myndig-
hedssamarbejde over landegrænserne mv.
De danske myndigheder vil i første omgang enten gennem modregning eller fast-
sættelse af en afdragsordning forsøge at få pengene hjem, men hvis en fastsat tilba-
gebetalingsordning ikke overholdes, forfalder hele kravet til betaling, og kravet
overdrages til inddrivelsesmyndigheden i SKAT, der forestår inddrivelsen efter de
regler, der er fastsat i inddrivelsesloven m.v. Med hensyn til de nærmere regler for,
hvordan SKAT inddriver krav af den pågældende art – både i Danmark og i udlan-
det – vil jeg henvise til min kollega, skatteministeren.
For så vidt angår sociale ydelser, der ikke er omfattet af forordning 883/2004 – fx
kontanthjælp – vil kommunerne på tilsvarende måde i første omgang forsøge at få
etableret en afdragsordning efter regler fastsat i en bekendtgørelse, hvorefter der –
Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 210
Offentligt
2
hvis personen har en indtægt over en vis grænse – fastsættes en tilbagebetalings-
ordning ud fra det såkaldte ”tabeltræk”, der er fastsat i Skatteministeriets inddrivel-
sesbekendtgørelse.
Også her gælder det, at hvis en fastsat tilbagebetalingsordning ikke overholdes, for-
falder hele kravet til betaling, og kravet overdrages til inddrivelsesmyndigheden i
SKAT, der forestår inddrivelsen efter de regler, der er fastsat i inddrivelsesloven
m.v.
Kontanthjælp er en social fordel her i landet, der ikke kan medtages til udlandet, og
som heller ikke er eksportabel efter EU-retten. Derfor er det ikke ønskeligt for
Danmark at få kontanthjælp omfattet af EF-forordning 883/2004, idet dette vil føre
til eksportabilitet til andre EU-lande.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen