Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 30 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 10. august 2017.
-----
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder m.v.:
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Kørelære-Union
Dansk Transport og Logistik
De Danske Bilimportører
Det Økologiske Råd
Erhvervsstyrelsen
FDM
Forbrugerombudsmanden
Institut for menneskerettigheder
KL
Københavns Byret – på vegne af byretterne
Miljøstyrelsen
Politiforbundet
Rigspolitiet
Trafikforskningsgruppen ved på Aalborg Universitet
Vestre Landsret
Østre Landsret
Politiforbundet, Institut for menneskerettigheder, Forbrugerombudsmanden,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Kørelære-Union, Dansk Byggeri, Erhvervsstyrel-
sen, Trafikforskningsgruppen ved på Aalborg Universitet, Dansk Erhverv, KL,
Københavns Byret (på vegne af byretterne) har svaret, at lovforslaget ikke giver
anledning til bemærkninger.
Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
2. Høringssvarene
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-
ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de
væsentligste dog fremgår.
Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gen-
gives og kommenteres først. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets even-
tuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de pågældende
høringssvar.
Side 3/6
FDM forholder sig som udgangspunkt positivt over for lovforslaget, idet FDM
mener, at konstruktive ændringer i motorkøretøjers forureningsbegrænsende
udstyr skal sanktioneres i passende grad.
FDM finder det fornuftigt, at reglerne omfatter alle køretøjer, selvom de eksi-
sterende udfordringer primært findes hos lastbiler. Dog anfører FDM, at førere
og ejere af almindelige personbiler ofte vil være sammenfaldende, men at der
ikke synes at være taget stilling til, om der skal udstedes dobbeltbøde eller ej.
FDM bemærker endvidere, at lovforslagets sammenligning mellem den foreslå-
ede § 67, stk. 4, og den gældende § 67, stk. 3, er problematisk. FDM anfører, at
den gældende § 67, stk. 3, medfører en pligt for føreren til mere tilbundsgående
undersøgelser af køretøjet, såsom at bilens lygter er funktionsdygtige, forud for
enhver form for kørsel – modsat af, hvad der anføres i lovforslagets bemærk-
ninger.
FDM finder det urimeligt at anse det for en skærpende omstændighed, hvis
man som privatperson har købt en brugt almindelig personbil, der er manipu-
leret med. Dette skyldes, at man som almindelige forbruger ikke har mulighed
for at opdage en sådan manipulation.
FDM bemærker yderligere, at der ikke er taget stilling til, hvorledes en bilist
skal forholde sig til en situation, hvor bilen løber tør for AdBlue, og om bilisten
fortsat må køre bilen, uden at det forureningsbegrænsende udstyr virker.
For så vidt angår spørgsmålet om bødestørrelsen i tilfælde, hvor ejeren og
føreren af et køretøj er sammenfaldende, bemærker Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at der skal kunne
udstedes to bøder i de omhandlede tilfælde. For så vidt angår de tunge køretø-
jer på 3.500 kg eller derover er der på køre- og hviletidsområdet fast rets-
praksis for, at der ikke udstedes en dobbelt bøde, når ejer og fører er sammen-
faldende, men at der udmåles en bøde svarende til den bøde, der tilfalder
virksomheden, dvs. køretøjets ejer. Dette bør også være tilfældet for de tunge
køretøjer, når det drejer sig om manipulation med forureningsbegrænsende
udstyr. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har uddybet dette i pkt.
2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår de lette køretøjer under 3.500 kg (f.eks. almindelige person-
biler og varebiler), skal der ligeledes ikke udstedes en dobbelt bøde, hvis ejer
og fører er sammenfaldende. Ved de lette køretøjer, herunder navnlig ved
almindelige personbiler, vil kørslen typisk alene foregå i privat øjemed og
ikke som led i erhvervsudøvelse. Varebiler vil også i et vist omfang kunne be-
nyttes til privat kørsel. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder der-
for, at bøden i disse tilfælde skal svare til den bøde, som udmåles til føreren af
køretøjet, medmindre kørslen er sket som led i erhvervsudøvelse, i hvilke til-
fælde bøden skal svare til den bøde, der tilfalder køretøjets ejer. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet har uddybet dette i pkt. 2.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Side 4/6
Med hensyn til førerens undersøgelsespligt fremgår det af Færdselslovens §
67, stk. 3, at føreren til enhver tid skal være opmærksom på, at køretøjet er i
forsvarlig stand, særligt at styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater
samt lygter virker forskriftsmæssigt og sikkert. Bestemmelsen oplister ikke
udtømmende, hvilke forhold der er omfattet af førerens undersøgelsespligt.
De forhold, der imidlertid fremhæves i bestemmelsen, er dog alle mulige at
undersøge ved blotte konstateringer/afprøvninger, f.eks. om lygterne virker
forskriftsmæssigt, afprøvning af bremse eller eftersyn af dæk. Efter praksis
på området er det vanskeligt at vurdere, hvor store krav der stilles til føreren
i henseende til at sørge for, at køretøjet er uden tekniske fejl og mangler. Be-
stemmelsen indebærer efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vur-
dering dog ikke, at føreren har pligt til på egen hånd at foretage tilbundsgå-
ende tekniske undersøgelser af køretøjet, som normalt vil blive foretaget af én
bilmekaniker eller en synshal.
Det er på den baggrund, at der i pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger er foretaget en sammenligning mellem den foreslåede § 67, stk.
4, og den gældende § 67, stk. 3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal
i øvrigt henvise til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf
fremgår, at den foreslåede § 67, stk.4, ikke medfører en pligt for føreren til at
foretage sådanne tilbundsgående, tekniske undersøgelser af køretøjets foru-
reningsbegrænsende udstyr, men at føreren ikke må føre køretøjet, hvis denne
vidste eller burde vide, at der er foretaget ændringer i det forureningsbe-
grænsende udstyr. De eksempler, der angives som tilfælde, der kan medføre,
at føreren burde vide, at der er foretaget manipulation, er også alle tilfælde,
som kan observeres uden at foretage tilbundsgående, tekniske undersøgelser.
For så vidt angår tilfælde, hvor en privatperson har købt en brugt bil, der
måtte være manipuleret med, bemærker Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet, at ejerens ansvar efter den gældende § 67, stk. 2, efter retspraksis er et
strengt ansvar, men dog ikke et objektivt ansvar. Hvis ejeren ikke ved eller
burde vide, at der er manipuleret med det forureningsbegrænsende udstyr, og
der i øvrigt heller ikke er noget at bebrejde ejeren i henseende til at drage om-
sorg for bilens tilstand, vil vedkommende efter ministeriets vurdering ikke
kunne straffes for overtrædelse af § 67, stk. 2.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker endeligt, at det følger af
bestemmelserne i færdselslovens § 67, stk. 2 (ejeren/varig bruger), og den
foreslåede § 67, stk. 4 (føreren), at et køretøj ikke må anvendes, hvis det foru-
reningsbegrænsende udstyr ikke opfylder de for det pågældende køretøj gæl-
dende krav. Dette kan også ske under kørsel, herunder f.eks., hvis udstyret
løber tør for AdBlue eller anden reduktionsvæske. Al kørsel herefter vil være
en overtrædelse af § 67, stk. 2, og den foreslåede § 67, stk. 4. Køretøjet vil der-
for straks skulle bringes til standsning på det nærmeste egnede sted. Op-
mærksomheden skal tillige henledes på, at det allerede efter gældende ret på-
Side 5/6
hviler billisten jævnligt at tilse mængden af benzin, dæktryk, olie m.v., og
herunder også mængden af reduktionsvæske, hvis køretøjet er udstyret med
denne type forureningsbegrænsende udstyr. Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet bemærker dog, at det altid er op til domstolene at afgøre, om der
ud fra den konkrete situation er tale om særlige formildende omstændigheder.
Det Økologiske Råd bemærker, at der mangler sanktioner overfor dem, der
udfører ulovlige indgreb.
Der anføres endvidere, at det er vigtigt, at man fremover kan straffe udenland-
ske vognmænd, idet de kun kan straffes i henhold til Wienerkonventionen, som
omtaler ”overdreven” udslip af skadelige luftarter.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at bekendtgørelse nr.
516 af 25. maj 2016 om forbud mod udførelse, salg og markedsføring af visse
former for chiptuning, indeholder forbud mod udførelse af visse former for
chiptuning. Overtrædelse af bekendtgørelsens forbud mod udførelse af chip-
tuning straffes med bøde.
Rigspolitiet foreslår, at det tilføjes i lovforslagets bemærkninger, at det også vil
være en særlig indikation på, at der er foretaget indgreb, hvis reduktionsvæske-
måleren på køretøjets instrumentpanel angiver et fast niveau af reduktionsvæ-
ske i tanken, og at der således ikke registreres et forbrug af reduktionsvæske.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enigt heri og har tilføjet dette
eksempel i pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
ITD er generelt positive overfor forslaget. ITD finder således det foreslåede
bødeniveau passende og udtrykker ligeledes tilfredshed med, at forslaget om-
fatter alle former for konstruktive ændringer, der har betydning for køretøjets
forureningsbegrænsende udstyr, uanset om køretøjet har tilladt totalvægt over
eller under 3.500 kg.
ITD bakker også op om politiets øgede beføjelser til at tilbageholde køretøjer,
uanset hvor fører og køretøj er hjemmehørende.
Dansk Transport og Logistik udtrykker stor tilfredshed med lovforslaget, idet
der med højere straffe, herunder ved gentagelsesvirkning samt udvidelse af
politiets hjemmel til at tilbageholde køretøjer, sendes et stærkt signal til de, der
manipulerer med forureningsbegrænsende systemer på bekostning af sundhed
og miljø.
Dansk Transport og Logistisk bemærker, at det er afgørende, at håndhævelsen
vil kunne ske i forhold til alle køretøjer, førere og virksomheder uanset deres
nationalitet, da politiets erfaring udelukkende viser problemer med udenland-
ske køretøjer.
Side 6/6
De Danske Bilimportører er positive overfor de foreslåede stramninger af både
straf og strafansvar og bakker ligeledes op om de foreslåede udvidelser af poli-
tiets hjemmel til at tilbageholde køretøjer.
De Danske Bilimportører støtter endvidere udvidelsen af førerens ansvar, fra
ansvar kun af sikkerhedsmæssig betydning til også at omfatte ansvar for mil-
jømæssige forhold.
Det bemærkes hertil, at der i pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger er taget behørigt hensyn til, at det udvidede føreransvar gælder i tilfælde,
hvor føreren er vidende eller burde være vidende om de eventuelle ulovlige
konstruktive ændringer, men på trods heraf alligevel fører køretøjet.
De Danske Bilimportører er endvidere enige i, at arbejdet med at forbedre poli-
tiets kontrolmuligheder kan foregå parallelt med fremsættelsen af lovforslaget,
idet der kan være betydelige vanskeligheder med at opdage manipulation med
forureningsbegrænsende udstyr.
DI støtter lovforslaget og bemærker, at det foreslåede bødeniveau er passende,
idet det svarer til overtrædelser for kørsel i miljøzonerne uden partikelfilter.


Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 30 Bilag 1
Offentligt


Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 30 Bilag 1
Offentligt