L 216 - svar på spm. 60 om ministeren vil oversende en tabel, hvoraf det fremgår hvor meget prisen på 5 biltyper ændrer sig, fra skatteministeren, kopi til finansministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2018. (Spørgsmål 60)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Kopi til: finansministeren
- Stiller: Jesper Petersen
Svar på FIU 60 L216.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L216/spm/60/svar/1434317/1804019.pdf
Til Folketinget – Finansudvalget Vedrørende L 216 - Forslag til finanslov for finansåret 2018. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 60 af 25. september 2017. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra Jesper Petersen (S). Karsten Lauritzen / Lene Skov Henningsen 16. oktober 2017 J.nr. 2017 - 6181 Finansudvalget 2016-17 L 216 endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren oversende en tabel, hvoraf det fremgår, hvor meget prisen på følgende fem biltyper ændrer sig efter den indgåede aftale om bilafgifter: En Porsche 911 Turbo til 3.358.270 kr. (pris jf. Porsches hjemmeside: http://www.porsche.dk/modeller/911/911- turbo1/), en BMW X6M til 2.336.500 kr. (pris jf. BMW’s hjemmeside: https://www.bmw.dk/da/generelt/Kontantpriser.html#/bookmark= aHR0cHM6Ly9ibXdjbG91ZC5ibXcuZGsvcGx1Z2luL3Nlcmllcy9uZXcv), en Mercedes Benz AMG GT R til 3.185.00 kr. (pris jf. Mercedes Benz’s hjemmeside: http://ipaper.ipa- percms.dk/MercedesBenz/dk/priser/amggt/), en Ferrari GTC4Lusso til 5.215.475 kr. (pris jf. Formula Auto’s hjemmeside: https://www.formulaauto.dk/ferrari/modelpro- gram/ferrari-gtc4lusso/) og en Lamborghini Aventador Roadster til 8.500.000 kr. (pris jf. artiklen: ”Brian i vildt Lamborghini-eksempel om ny konto til 'almindelige danskere” bragt på ekstrabladet.dk den 24. august 2017)? Svar Med aftalen om ”Omlægning af bilafgifterne” indgår bl.a. en nedsættelse af registreringsafgif- ten for personbiler. Konkret nedsættes registreringsafgiftens lave sats for personbiler fra 105 pct. til 85 pct., ligesom at skalaknækket forhøjes fra 106.600 kr. til 185.000 kr. (2017- niveau). Dertil saneres fradrag for sikkerhedsudstyr (ABS og ESP), som i forvejen er lov- pligtigt, nedslaget i registreringsafgiften for de første tre selealarmer øges fra 200 kr. til 1.000 kr. per selealarm, og samtidig forøges fradraget for at opnå 5 stjerner på baggrund af Euro NCAP sikkerhedstest. Derudover øges kilometergrænserne for tillæg og fradrag for god brændstoføkonomi, og tillægget for dårlig brændstoføkonomi forhøjes. Med afta- len øges tilskyndelsen således til at vælge mere trafiksikre og energivenlige biler. I tabel 1 er de isolerede prisændringer for udvalgte luksusbiler som følge af omlægningen af registreringsafgiften vist. Tabel 1. Eksempler på prisændringer for udvalgte luksusbiler som følge af omlægningen af registre- ringsafgiften Bilmærke og model Nuværende pris Pris ved omlægning Ændring kr. kr. pct. BMW X6M 2.337.000 2.321.000 -16.000 -0,7 Porsche 911 Turbo 3.358.000 3.344.000 -14.000 -0,4 Mercedes Benz AMG GT R 3.185.000 3.180.000 -5.000 -0,2 Ferrari GTC4Lusso 5.215.000 5.222.000 7.000 0,1 Lamborghini Aventador Roadster 8.500.000 8.508.000 8.000 0,1 Anm.: Oplysninger om brændstoføkonomi og sikkerhedsudstyr er indhentet fra bilmærkernes hjemmesider og fra DMR. De beregnede prisændringer er ekskl. forhøjelsen og moderniseringen af ejergiften, som indgår i aftalen om ”Omlægning af bilafgifterne”. Priser er afrundet til nærmeste tusinde kr. Kilde: Skatteministeriet, DMR og relevante hjemmesider. Det ses af tabel 1, at omlægningen af registreringsafgiften isoleret set medfører, at tre af bilerne falder i pris med mellem 5-16.000 kr., mens to af bilerne stiger i pris med mellem 7-8.000 kr. Prisændringerne skal særligt ses i lyset af, at de udvalgte biler har et relativt Side 3 af 3 højt brændstofforbrug. For eksempel kører Ferrari GTC4Lusso omkring 6,5 km/l, hvor- for forhøjelsen af kilometergrænserne i sammenspil med det øgede tillæg for dårlig brændstoføkonomi i nogle tilfælde mere end opvejer den lempelse i registreringsafgiften, der sker igennem forhøjelsen af skalaknækket fra 106.600 til 185.000 og nedsættelsen af den lave registreringsafgiftssats fra 105 pct. til 85 pct.