Kopi af URU alm. del - svar på spørgsmål 312 (2016-17) om, hvad EU’s position i forhold til Nord Stream 2 bør være, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
URU alm. del – svar på spm. 311.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/kommissionsforslag/KOM(2017)0320/bilag/6/1803594.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Udenrigsudvalget Christiansborg 1240 København K Udenrigsudvalget har i brev af 14. september stillet mig følgende spørgsmål 312 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niko- laj Villumsen (EL). Spørgsmål 312 Hvad mener regeringen bør være EU’s position i forhold til Nord Stream 2, og hvad har regeringen gjort for at fremme denne position? Svar Regeringen har konsekvent – og på alle niveauer – arbejdet målrettet for, at Nord Stream 2 behandles på EU-niveau, fordi det er en sag med så mange europæiske implikationer, at sagen ikke bør behandles af enkelte medlems- lande. Derfor noterede regeringen sig også med stor tilfredshed, at Kommissionen i juni i år gik ind i sagen, da den fremsatte et forslag til rådsbeslutning om et mandat til Kommissionen til at forhandle en aftale mellem EU og den Russi- ske Føderation om de reguleringsmæssige rammer for anvendelsen af Nord Stream 2. Regeringen tager positivt imod Kommissionens forslag og kan som ud- gangspunkt støtte det foreliggende udkast til rådsbeslutning. Der har endnu kun været ganske få indledende drøftelser af sagen på embedsmandsniveau i Bruxelles, hvor mange lande har ønsket afklaring omkring forskellige aspek- ter i det fremsatte forslag. Overordnet set vil regeringen aktivt støtte og ar- bejde for en hurtig vedtagelse af et mandat, der kan gøre det muligt for Kommissionen at påbegynde forhandlinger med Rusland. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 12. oktober 2017 J nr. 2015-3797 Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0320 Bilag 6 Offentligt