Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

09. august 2017
J.nr. 2017-0017-36797
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Rita Munk
rimu@tbst.dk
Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af
udslusningsboliger i almene ældreboliger, forenkling af krav til
indretning af nybyggeri og nedrivning af almene boliger m.v.)
Ankestyrelsen har følgende bemærkninger:
Til lovforslagets § 1, pkt. 6, de almindelige bemærkninger(side 8, 4. afsnit i
afsnit 2.2.2 om ministeriets overvejelser og forslag og bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser (pkt. nr. 6, side 23).
Det fremgår af ministeriets overvejelser, at det er en betingelse, at der
ikke er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede
personkreds, men derimod efterspørgsel efter udslusningsboliger.
Vi bemærker, at efterspørgslen er afhængig af den enkelte kommunes
kriterier for tildeling af ældre- og plejeboliger. Vi skal gøre opmærksom på,
at der kan foreligge en risiko for, at nogle kommuner vil vælge at regulere
efterspørgslen for ældreboliger ved at stramme op på kriterierne for en
ældre- eller plejebolig, således at den berettigede personkreds til disse
ældreboliger vil blive mindre. Det vil evt. kunne konstateres, hvis borgerne
udnytter klageadgangen, og der derved vil være en stigning af klager om
personkreds.
Det fremgår af 2. afsnit til bemærkningerne til lovforslagets pkt. nr. 6, at
det herunder kan aftales, at en udlejer efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt,
hvor lejeren får stillet boform – omfattet af serviceloven – til rådighed.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 62 Bilag 1
Offentligt
2
Vi er af den opfattelse, at udslusningsboliger er midlertidige og ikke kan
sidestilles med botilbud for borgere med fysisk og psykisk
funktionsnedsættelse, der har behov for midlertidigt eller længerevarende
botilbud efter serviceloven. Vi finder, at det vil være en omgåelse af
tildeling af botilbud, hvis kommunerne anvender disse boliger, som
midlertidige ældre- og plejeboliger.
Vi er dog af den opfattelse, at der kan være behov for midlertidig ophold i
en almenbolig, indtil kommunen har fundet et egnet botilbud til borgeren.
Det fremgår af sidste afsnit til bemærkninger til punkt nr. 6, at
udgangspunktet i almenboligloven er, at lejekontrakten er tidsubegrænset.
Det betyder, at borgere, som tilbydes en udslusningsbolig i den almene
ældrebolig, har ret til at blive boende i boligen.
Vi lægger til grund, at dette ikke gælder, hvis borgeren skal flytte inden
den 2 årige periode udløber.
Til afsnit 2.4 om kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere i
almene plejeboliger og 2.4.2 om ministeriets overvejelser og forslag, side
13, afsnit 6 og bemærkninger til pkt. nr. 8
Det fremgår her, at tilbud i almene plejeboliger og botilbud efter
servicelovens § 108 kan have ens indretning og bemanding. Vi er enige i
dette. Vi er samtidig af den opfattelse, at der fortsat kan være en gruppe
personer, der alene kan få deres behov dækket ved botilbud efter
servicelovens § 108 på grund af boligens rammer og lejens størrelse.
Typisk vil botilbud efter servicelovens § 108 have mere specialiserede
ydelser, og botilbuddet vil også typisk bestå af mindre boliger. Herudover
er der en gruppe unge handicappede på nedsat kontanthjælp, som ikke vil
have mulighed for at betale lejen i almene boliger, men har brug for et
botilbud, hvor egenbetalingen for ophold vil kunne nedsættes.
Vi går ud fra, at den øgede vejledningsindsats ikke er rettet mod
Ankestyrelsens vejledningsforpligtelse.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
Birgitte Anne Mohrsen
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
den 9. august 2017
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v. (billige boliger)
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 4. juli 2017 anmodet om bemærkninger til udkast til
lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger).
Lovforslaget bygger på en række konkrete punkter fra aftalen mellem regeringen og KL om
kommunernes økonomi for 2018, der har til formål at gøre det muligt for kommuner og boligor-
ganisationer at opføre og tilvejebringe flere billige almene boliger end i dag.
I det følgende kommenteres de enkelte elementer i forslaget.
Fleksibel udlejning
Der foreslås ændringer i anvisningsreglerne, således at alle ledige boliger skal tilbydes kommu-
nerne til boligsocial anvisning, idet kommunerne ligesom i dag som udgangspunkt skal anvise til
hver fjerde ledigbleven bolig. Samtidig foreslås en ny procedure for boligorganisationernes ind-
melding af ledige boliger til kommunerne, idet der skal ske indrapportering af de pågældende
boliger på en bestemt dato i hver måned, og kommunernes frist for tilbagemelding, om de har
behov for de indmeldte boliger, forlænges.
Forslaget er meget overraskende og kan medføre øgede omkostninger til fraflyttere og medføre
flere tomme lejemål, fordi de administrative procedurer bureaukratiseres.
Forslaget er overraskende, fordi det er vanskeligt at se, at det løser udfordringer, som de gæl-
dende regler ikke allerede i dag håndterer, hvilket i øvrigt beskrives ganske udmærket i be-
mærkningerne til lovforslaget.
Det beskrives således i bemærkningerne, at der i de store byer er indgået forskellige typer af
udlejningsaftaler, hvor der typisk anvises til en noget større andel end hver fjerde bolig, og des-
uden er der aftaler om, at anvisningsretten til boliger med de laveste huslejer er større.
I Københavns Kommune, hvor der utvivlsomt er landets største pres på boligmarkedet og stort
behov for billige boliger, har der gennem mange år været en udlejningsaftale mellem BL - på
vegne af de almene boligorganisationer - og kommunen omkring boliganvisning.
Til brug for den løbende overvågning af anvisningsaftalen, udarbejdes der for Københavns
Kommune statistik, der viser huslejeniveauet for boliger til rådighed for den boligsociale anvis-
ning sammenholdt med en konkret vurdering af økonomien hos de personer, som kommunen
har behov for at anvise boligsocialt.
side 2
Den aktuelle statistiske opgørelse for året 2016 peger på, at der først og fremmest er udfordrin-
ger med at finde boliger til personer, der kun kan betale under 3.000 kr. i månedlig husleje. Her
viser tallene, at der i 2016 umiddelbart manglede ca. 200 boliger til boligsocial anvisning.
Det er en stor udfordring i de konkrete tilfælde, men set i forhold til København som storby, så
synes udfordringen forholdsvis håndterlig. Det kan fx nævnes, at Københavns Kommune i 2016 i
huslejeintervallet 5.-6.000 kr. om måneden fik tilbudt godt 100 flere boliger til boligsocial anvis-
ning, end der var behov for. Hvis disse boliger, som tænkt eksempel, blev omdannet til delebo-
liger med en husleje pr. beboer på 2.500-3.000 kr., så kunne en væsentlig del af manglen på
billige boliger imødekommes. Samtidig skal det også nævnes, at der tillige arbejdes med at ny-
opføre små billige boliger.
Sammenfattende må det således konstateres, at man i landets nok mest pressede boligmarked
har formået gennem et mangeårigt udlejningssamarbejde at sikre en meget stor del af behovet
for billige boliger til anvisning, og med de nuværende redskaber er det realistisk at løse udfor-
dringen.
På den baggrund forekommer det ikke sandsynligt, at der i de store kommuner vil være en ef-
terspørgsel efter de foreslåede nye regler. Tværtimod kan der være en risiko for, at en anven-
delse af de nye regler vil indebære problemer for en videreførelse af de velfungerende udlej-
ningsaftaler.
I kommunerne udenfor de større byer er der mindre pres på boligmarkedet, og der er adskillige
eksempler på kommuner, som søger at løse den boligsociale anvisning via de almindelige vente-
lister. Kommunen undgår derved at hæfte for den kontraktmæssige forpligtelse til istandsættel-
se i forbindelse med fraflytning. I disse kommuner er det usandsynligt, at de her foreslåede an-
visningsregler vil blive anvendt.
Sammenfattende kan det således i høj grad undre, at der søges indført nye anvisningsregler.
Skulle der være kommuner, hvor man ønsker at indgå aftaler om anvisning med boligorganisa-
tionerne, men hvor det endnu ikke er sket, så bistår BL gerne rådgivning omkring aftaleindgåel-
se, herunder aftalekoncepter m.v.
Herudover er det afgørende at være opmærksom på, at det foreslåede nye såkaldte ”fleksible”
anvisningssystem medfører en betydelig bureaukratisering, der øger omkostningerne for bebo-
erne og samfundsmæssigt vil betyde, at antallet af tomgangsdage for fraflyttede boliger øges,
hvilket reelt mindsker den boligmasse, der er til rådighed.
Dette er der to forklaringer på:
For det første foreslås, at boligorganisationerne én gang om måneden skal angive de ledige bo-
liger, der er til rådighed. Det virker helt uforståeligt, når der i dag typisk gives besked til kom-
munen ligeså snart en bolig opsiges for at sikre en hurtig genudlejning til gavn for alle parter.
Den foreslåede regel kan således i væsentlig grad forsinke genudlejningen og påføre boligorga-
nisationerne – dermed også beboerne - betydelige tab.
side 3
Dertil vil en månedlig oversigt med ledige boliger ikke være i overensstemmelse med princippet
i LLA § 88, stk. 2 om hurtig genudlejning, der ellers har til formål at sikre en et hurtigere flow i
udlejningen samt mindske fraflytternes og boligorganisationernes tab.
For det andet foreslås, at kommunen skal have en frist på 5 dage til at vurdere, om de har be-
hov for boligen. Det er her vigtigt at påpege, at de 5 dages ledighed er et absolut minimum, da
boligerne ikke kun opsiges ved udgangen af måneden, inden kommunen skal have en oversigt
over ledige boliger – men derimod løbende over hele måneden. Boligorganisationerne bliver
med nærværende forslag derfor forpligtet til at vente med genudlejning i op til en måned – og
ikke kun de nævnte 5 dage.
Dette vil medføre meget alvorlige økonomiske tab for de almene beboere – og dermed i sidste
ende højere boligudgifter – og tillige betyde en de facto reduktion i boligmassen.
For at belyse dette tages her udgangspunkt i statistikken for udlejning af almene boliger i 2016.
Her viser tallene, at der blev udlejet 58.323 familieboliger. Hvis det antages, at lovforslaget vil
medføre ekstra tomgang for disse 58.323 boliger på 10 dage, så svarer det til, at 1.600 boliger
reelt fjernes fra boligmassen, men at tomgangslejen fortsat skal betales. Det er en omkostning
til mer-bureaukrati, som mildest talt er til at få øje på!
BL må forudsætte, at denne betydelige ekstraudgift betales af kommunerne eller staten, da det
ikke er rimeligt at pålægge beboerne denne ekstra-regning for et uhensigtsmæssigt forslag. Men
uanset finansieringen, så ændrer det ikke på det faktum, at boligmassen reelt reduceres til
ugunst for boligsøgende.
Sammenfattende kan det konstateres, at forslaget vil medføre endog betydelige ekstraomkost-
ninger og ulemper for mange tusinde beboere, og at forslaget ikke løser udfordringer, som ikke
allerede i dag kan løses med de nugældende regler!
Det må absolut frarådes, at dette forslag gennemføres.
Etablering af udslusningsboliger
Efter almenboliglovens § 63 gælder allerede i dag, at en almen boligorganisation kan indgå afta-
le med en kommunalbestyrelse om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommu-
nalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger.
Det forslås, som led i at afhjælpe de udlejningsvanskeligheder, der opleves i nogle kommuner
med almene ældreboliger, at almene boligorganisationer kan stille ledige almene ældreboliger til
rådighed for kommunalbestyrelsen som udslusningsboliger.
Etablering af udslusningsboliger i ledige ældreboliger skal ske efter aftale mellem boligorganisa-
tion og kommune efter samme principper, som i dag gælder for ledige familieboliger, der aftales
anvendt som udslusningsboliger.
side 4
Da der lægges op til, at det er en frivillig aftale mellem kommunen og boligorganisationen, ser
BL intet til hinder for en sådan udvidelse af § 63 til også at omfatte ældreboliger.
Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri
Denne del af udkastet vedrører almene ungdoms- og ældreboliger, hvor der foreslås lempeligere
krav til indretning for at billiggøre byggeriet.
På ungdomsboligområdet er formålet at samle reglerne vedrørende indretning af ungdomsboli-
ger i almenboligloven samt at udvide kommunernes adgang til at etablere ungdomsboliger med
flerrum uden selvstændigt køkken/kogeniche, bad og toilet, såfremt ungdomsboligerne indrettes
med adgang til fælles køkken, bad og toilet. Kravene i bekendtgørelse om støtte til almene boli-
ger m.v. vedrørende indretnings af flerrums ungdomsboliger med køkken, bad og toilet ønskes
derfor ophævet.
BL kan i den forbindelse konstatere, at ungdomsboliger med fællesarealer har udlejningsvanske-
ligheder ift. dem, der har eget køkken og bad. Man risikerer derfor at slække på nogle krav, der
kan være med til at gøre boligerne billigere – men som efterfølgende vil medføre omkostninger
pga. tomgangsleje.
På ældreboligområdet er formålet at give kommunerne et større råderum i forhold til indretning
af ældreboliger - herunder plejeboliger - når boligerne opføres for borgere, som ikke er bevæ-
gelseshæmmede.
Det skal bemærkes, at det kan være en ganske kortsigtet besparelse at sænke standarden om-
kring tilgængelighed særligt i ældreboliger, da der kan opstå fremtidige situationer, hvor det er
helt afgørende, at der er tilgængelighed både af hensyn til den enkelte beboer og af hensyn til
personale, der bistår med personlig pleje. Samtidig skal det også bemærkes, at den danske be-
folkning gradvist bliver ældre og ældre, hvilket øger behovet for tilgængelige løsninger.
I forbindelse med renoveringer støttet af Landsbyggefonden, er der ofte et lokalt og meget vel-
begrundet ønske fra kommuner og boligorganisationer om, at mange boliger skal gøres tilgæn-
gelige for kørestolsbrugere og gangbesværede. Over de sidste 10 år er der i forbindelse med
renoveringer således gjort mere end 10.000 boliger tilgængelige.
På lidt længere sigt kan man således forestille sig en situation, hvor mere kortsigtede besparel-
ser vil blive erstattet af merudgifter renovering med henblik på tilgængelighed, hvilket næppe
kan anses for at være en hensigtsmæssig løsning.
Kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger
Det fremgår af udkastet, at man fra regeringens side ønsker at ligestille beboere, der henvises
til længevarende botilbud efter servicelovens § 108 og beboere, der anvises til en almen pleje-
bolig i videst mulig omfang for så vidt angår erstatningskrav ved skader på boligen (og fælles
bo-arealer og adgangsarealer).
side 5
I beskrivelsen af baggrunden herfor henvises til en afgørelse truffet af Ankestyrelsen, hvor en
borger ikke kunne tilbydes en almen plejebolig grundet risiko for store istandsættelseskrav, idet
borgerens nedsatte funktionsevne blandt andet kom til udtryk ved, at borgeren var udadreage-
rende og ødelagde køkken og toilet.
På den ene side må det vurderes som værende logisk, at kommunen - og ikke det enkelte bor-
ger med nedsat funktionsevne - må bære det økonomiske ansvar også i en plejebolig. På den
anden side er det meget vigtigt, at denne for så vidt logiske ligestilling, ikke fører til en situati-
on, hvor botilbud efter servicelovens § 108 bliver erstattet af tilbud efter almenboligloven, der
ikke på samme måde er rustet til at modtage denne personkreds.
Sker der en sådan glidning fx af økonomiske grunde, vil det både være til skade for den udsatte
personkreds og for de øvrige beboere i almene plejeboliger, som kan være meget skrøbelige
ældre mennesker. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i mange boligafdelinger er udfor-
dringer med beboere med psykiske lidelser, som ikke får den fornødne støtte, hvilket kan give
stor utryghed for alle parter. Det vil være særdeles ulykkeligt, hvis dette forslag skubber yderli-
gere til denne udvikling og i sidste ende medfører, at en personkreds, som bør bo i et botilbud
med stor støtte, udsluses til plejeboliger uden tilstrækkelig bemanding og ekspertise til at hånd-
tere personkredsen.
Det er således helt afgørende, at der ikke med dette forslag om formel ligestilling i forhold til
skadesdækning reelt sker en glidning, så plejeboliger benyttes som en billigere løsning end boti-
lbud til skade for alle involverede.
Lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende afhændelse og nedrivning af ejen-
domme omfattende almene boliger
Udgangspunktet for denne lovfæstelse er, at praksis vedrørende afhændelse og nedrivning af
ejendomme omfattende almene boliger ikke ændres. Dog er der den udvidelse, at en boligorga-
nisation og en kommune i enighed kan ansøge ministeren om afhændelse, hvis det er forudsæt-
ning for, at nye byudviklingsprojekter kan gennemføres. Det er vanskeligt umiddelbart at vurde-
re omfanget af anvendelsen af en sådan ny bestemmelse, og det er afgørende for BL, at der li-
gesom ved andre beslutninger skal ske en vedtagelse i beboerdemokratiet.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
1
Hiva Awaz Sindi
Fra: Helge Birkerod Aaquist <hba@bvb.dk>
Sendt: 2. august 2017 12:44
Til: TBST Almenbolig
Cc: Hiva Awaz Sindi; Rita Munk
Emne: ”Høringssvar – [høringspar-ten] – billige boliger”
BvB har gennemgået ændringsloven, og har ingen kommentarer.
Venlig hilsen
Helge Birkerod Aaquist
juridisk sagsbehandler
BYGGESKADEFONDEN
VEDRØRENDE
BYGNINGSFORNYELSE
Ny Kongensgade 15
1472 København K
2
T: <tel:+4582322420> +45 82 32 24 20
D: <tel:+4582322400> +45 82 32 24 00
bvb.dk
1
Hiva Awaz Sindi
Fra: Britt Rasmussen <bra@danskbyggeri.dk>
Sendt: 1. august 2017 10:40
Til: TBST Almenbolig
Emne: VS: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige
boliger)
Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)
Dansk Byggeri takker for muligheden for at svare på ovennævnte høring. Vi har imidlertid ingen bemærkninger til
høringen.
Venlig hilsen
Britt Rasmussen
Sekretær
Tlf. direkte: 72 16 02 34
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dcSj1-0001sE-4T&i=57e1b682&c=WRiIIXHrmQqpqno3CDRrYHpRy53uGE-
k6EY8nnPdnv3T3RDb-
Hg6mWrWmQ25Hl0q3BWAtkNbX8Ed04NzwpPm23UgyK2aqBILQYHsaTznaaZIVUOhl_vg2I_nzc5N2n4nGEOs3Us2BIG
G261urmrdFxcS2e_eqrktGwgDYafhcYN2zP01pyl1_1xuQ9Z_As-57prd5-2u0ERg_3w6kE0LOLXI3uOAe9ccj41fmBkzjFI>
www.danskbyggeri.dk · <https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dcSj1-0001sE-
4T&i=57e1b682&c=hb5krOu5Oij5e4EN6Rm0tk5eTUL7O2sRDZC7ijj1M3r2cov8psgqbvcnc5FKwBp-
L8G1kdXOS5JuBxS1MdVTDOtRUWqfOstNPKqGPOcUrZKnuod1xeT_fqUpy7YctalmKN3RTn5BoZ8bg9IASc2is8-
j8M7dmybJqFJWoaG0nvbFi_KWd6m3Y4V6fWo7eUhdUdImP3QMeJayEpDYf4T0g8CiFIFJq6zVXxTbuQtCi6zPPAVBmqr
T1zwUQfXcLZ9U> Abonner på nyheder
<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dcSj1-0001sE-
4T&i=57e1b682&c=QiOm60GdbYGo8sGq_midVX3y193X90JkoGfD-
B0dxo0KWhYg16ohqhPmSXt5a5LruOY7w1CeT9iZ6LgU0TfBHDqapBMiZDE9LkMI-vf_m81IPBXK_FCuqYnLIHzaIPK0-
I8kujBAxQdO38EDiWG7R9CZ1wAg2XGp_BJStFRvLS4s5FdGBmidMN6iZYr5adi9fJCVW0sVyqEzYa0syNK-
Bp1JV4lYEsgcM0f8pUSRiGvJWFHGcW1hSbGCtrjmYFXvv9qEQ6Fnv6g8vJrjA5BU30Vt_gYpoTO-
PUGKAr0s3_DQ8VdO0BLw7Ih22K5f5y87>
Fra: Marianne Ellen da Silva Teixeira [mailto:mds@tbst.dk]
Sendt: 4. juli 2017 13:29
Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)
2
Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger).
Marianne da Silva
Chefsekretær
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S.
Tlf.: +45 7221 8800
e-mail: <mailto:mds@tbst.dk%20> mds@tbst.dk
<http://www.tbst.dk/> www.tbst.dk
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen
Taastrup, den 9. august 2017
Sag 16-2017-00453 – Dok. 331964/btp_dh
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v. (billige boliger)
Danske Handicaporganisationer har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag og takker for
muligheden for at komme med bemærkninger hertil.
Overordnet
Retten til en bolig danner grundlaget for det enkelte menneskes mulighed for en tryg og
værdig tilværelse. En egnet - og i videst muligt omfang varig - bolig er centralt for
mennesker med fysiske eller psykiske handicaps udvikling og trivsel. Dette ukrænkelige
princip er centralt for Danske Handicaporganisationer (herefter: DH).
I indledningen til lovforslagets bemærkninger anføres det, at formålet med lovforslaget også
er at sikre en opgaveløsning, der tager udgangspunkt i borgernes behov. Dog er
beskrivelserne af besparelsespotentialerne i bemærkningerne mange, mens hensynet til
borgerne - eksempelvis imødekommelse af efterspørgsel på en specifik type bolig - stort set
ubeskrevet. DH finder derfor, at der med forslaget primært er skelet til besparelser på
området og ikke til, hvilken boligsituation forslaget efterlader borgerne i. DH efterlyser
derfor en nærmere beskrivelse af, hvordan lovforslaget ifølge ministeriet imødekommer og
tilgodeser borgernes behov. Eksempelvis ønsker DH det beskrevet, om etableringen af
udslusningsboliger i almene ældreboliger sker på baggrund af en eksisterende efterspørgsel,
eller om der er tale om en tiltænkt udvidelse af målgruppen for udslusningsboliger. Desuden
savner DH en begrundelse for, hvorfor behovet for udslusningsboliger ikke kan tilgodeses
inden for de eksisterende regler.
DH kan derudover ikke undgå at bemærke, at det er paradoksalt med et ønske om mere
fleksibilitet i anvendelsen af boliger, når lovforslaget samtidig indfører en forenkling af krav
til indretning af ældreboliger til borgere uden bevægelseshæmning. Forslaget vil nemlig -
udover generelt at være ekskluderende – ikke give den ønskede fleksibilitet i anvendelsen af
boliger.
Boligområdet er et både et principielt og centralt område for flere af vores
medlemsorganisationer. Derfor bliver DH også nødt til at påpege, at det er utilfredsstillende,
at høringen er sket over en sommerferieperiode (fra 4. juli til 9. august). DH’s opfattelse er,
at det ikke har efterladt medlemsorganisationerne med tilstrækkelig tid til at kunne bidrage
eller bidrage ideelt til høringen.
Ældreboliger (Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri)
DH er særdeles kritiske over for den foreslåede ændring om, at kravene om indretning for
kørestolsbrugere kan fraviges ved opførsel af nye ældre- og plejeboliger af flere årsager.
a) Tilgængelighed og inklusion
Ved at bygge utilgængelige boliger hindres adgangen til ældre- og plejeboliger, og det er i
klar strid med principperne i handicapkonventionen om inklusion, generel tilgængelighed
og universelt design. Forslaget er derudover et brud på en hidtidig progressiv udvikling,
hvor man politisk har ønsket at skabe et mere – og ikke mindre – tilgængeligt og
inkluderende samfund. Det kommende diskriminationsforbud er netop udtryk for en sådan
progressivitet, og derfor undrer det også DH, at forslaget om mindre tilgængelige ældre
boliger fremlægges stort set parallelt med, at regeringen til efteråret forventes at fremsætte
forslaget om et diskriminationsforbud.
b) Fællesskab og manglende fleksibilitet
For beboerne i ældreboligerne vil manglende adgang for kørestolsbrugere betyde, at både
familiemedlemmer og venner med bevægelseshandicap ikke vil kunne besøge beboeren.
Det byggede miljø risikerer dermed at forhindre beboernes samvær med familie og venner,
hvilket DH finder stærkt kritisabelt.
Med forslaget vil personkredsen, der kan anvende boligerne, desuden begrænses unødigt.
Det gælder både for den målgruppe, der indledningsvist vil kunne visiteres til boligerne, da
eksempelvis kørestolsbrugere med psykiske handicap ikke vil kunne anvende boligerne.
Derudover vil den manglende tilgængelighed også være til stor gene for de beboere, der
pludseligt eller over tid på grund af eksempelvis alderdom pådrager sig et
bevægelseshandicap, idet de så må se sig nødsaget til at flytte.
Generelt vil DH fremhæve, at det er fordyrende, når der i forbindelse med nybyggeri ikke
bygges tilgængeligt. Det skyldes, at udgifter til en senere omdannelse af boligerne til
eksempelvis kørestolsbrugere er langt større, end hvis tilgængelighed er udgangspunktet fra
start.
Ungdomsboliger (Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri)
Det er – som for alle andre - afgørende for unge med handicap af have adgang til de
ungemiljøer, som opstår bl.a. i ungdomsboliger. DH vil derfor gerne understrege
vigtigheden af, at fælles faciliteterne gøres tilgængelige i de tilfælde, hvor
kommunalbestyrelserne måtte beslutte at indrette ungdomsboligerne med fælles køkken,
bad og toilet.
DH vil i øvrigt gerne påpege, at ungdomsboliger uden eget bad og toilet kan udelukke visse
grupper fra boligerne, og DH anser ikke ungdomsboliger uden eget bad og toilet som en
fremtidssikret investering. DH opfordrer derfor regeringen og ordførerne til at medtage
disse overvejelser i behandlingen af lovforslaget.
Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger
Som nævnt mener DH ikke, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, om behovet for
at etablere flere udslusningsboliger alene skyldes en stigning i efterspørgslen på
udslusningsboliger, eller om det beror på et ønske om at udvide af målgruppen for
udslusningsbolig. DH anbefaler, at årsagen til at etablere flere udslusningsboliger klargøres,
så forslagets formål bliver tydeligt.
DH finder det centralt, at de faglige kriterier for visitation til udslusningsboliger fortsat
håndhæves, så det kun er borgere, der realistisk kan forventes at kunne flytte i egen bolig,
der visiteres til udslusningsboliger. I modsat fald kan der være tale om, at borgeren
fastholdes i en midlertidig boligform, hvilken ikke er hensigtsmæssigt. Midlertidighed
skaber usikkerhed omkring et så centralt fundament for borgeren som boligen, og derfor
opfordrer DH altid til løsninger, der hurtigst muligt fører til en varig løsning. Med andre ord
vil en uhensigtsmæssig brug af det øgede antal udslusningsboliger være en forringelse af
borgerens boligsituation, hvilket DH vil være stærkt kritiske over for.
I alle tilfælde er det centralt, at borgeren ved tilbud om en udslusningsbolig involveres og
understøttes i processen frem mod indflytning i egen bolig, og at der løbende følges op på
borgerens situation.
Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger
DH er positive over for forslaget om, at kommunerne kan afholde udgifter for skader i
almene plejeboliger, når skader er forvoldt af lejere med psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. DH vil opfordre til, at det overvejes,
om ordningen kan udbredes til også andre almene boligformer, hvilket vil øge udbuddet af
relevante boliger for borgere med de beskrevne funktionsnedsættelser.
DH har ikke umiddelbart kommentarer til de øvrige dele af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Danske Studerendes Fællesråd
Købmagergade 43, 2. sal Telefon: (+45) 28194502 Levevilkårspolitisk Næstformand
DK-1550 København K e-mail: rasmus@dsfnet.dk Rasmus Kjær Slot
www.dsfnet.dk
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Høringssvarvdr.forslagtilLovomændringaflovomalmeneboligerm.v.
Danske Studerendes Fællesråd har med interesse læst forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v.
Danske Studerendes Fællesråd hæfter sig ved ændringen der ønskes foretaget med udkastets
§1 nr. 12 hvor man indskriver et stykke tekst om krav til ungdomsboliger, nærmest identisk
med et stykke i BEK. Nr. 1226 af 14/12/2011, §16 stk. 2.
Danske Studerendes Fællesråd bifalder ønsket om at samle bestemmelser om
ungdomsboliger således at området bliver mere let overskueligt.
Dog bekymrer det Danske Studerendes Fællesråd at man har udeladt en del af den
oprindelige formulering i ovennævnte bekendtgørelses §16 stk. 2. Konkret er ændringen
foreslået i forslagets §1 nr. 12 en skærpelse af kravene til ungdomsboligerne. I
bekendtgørelsen er det et krav at ungdomsboliger som, der indrettes som flerrumsboliger,
som udgangspunkt skal have eget køkken eller kogeniche samt bad og toilet.
I det fremsendte forslag er dette et krav for samtlige ungdomsboliger.
Man skærper altså kravene til ungdomsboligerne og gør at det som udgangspunkt ikke er
muligt at opføre ungdomsboliger med fælles bad, toilet eller køkken, medmindre der tildeles
dispensation af kommunalbestyrelsen.
Danske Studerendes Fællesråd vurderer ikke at det er formålstjenstligt at skabe et mere
heterogent boligmarked hvilket forslaget, alt andet lige, vil gøre ved at gøre det sværere at
opføre ungdomsboliger hvor bad, toilet eller køkken er fælles.
Danske Studerendes Fællesråd opfordrer derfor til at man i forslagets §1 nr. 12 indskriver
ovennævnte bekendtgørelses §16. stk. 2.
På vegne af Danske Studerendes Fællesråd
Rasmus Kjær Slot
Levevilkårspolitisk Næstformand
Tlf.: 28194502
E-mail: rasmus@dsfnet.dk
1
Hiva Awaz Sindi
Fra: Lisbeth Grøndahl <lg@danske-aeldreraad.dk>
Sendt: 5. juli 2017 09:38
Til: TBST Almenbolig; Hiva Awaz Sindi; ri-mu@tbst.dk
Emne: NO 7. Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige
boliger)
Vedhæftede filer: Høring af eksterne parter 4-7-17.PDF; Høringsversion - forslag om ændring af
almenboligloven (billig boliger).PDF
Att.: almenbolig@tbst.dk, cc.: <mailto:hias@tbst.dk> hias@tbst.dk, <mailto:ri-mu@tbst.dk> ri-mu@tbst.dk
Høringssvar – [DANSKE ÆLDRERÅD] – billige boliger”.
DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte forslag
Venlig hilsen
Lisbeth Marie Grøndahl
Ældrepolitisk Konsulent
DANSKE ÆLDRERÅD
Jernbane Allé 54, 3. th.
2720 Vanløse
Tlf.: 38 77 01 60
Direkte nr.: 38 77 01 64
Mail: <mailto:lg@danske-aeldreraad.dk> lg@danske-aeldreraad.dk
Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se <https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dSetM-0002wI-
56&i=57e1b682&c=_qDU8dz_WQr9FbnFii_e1HchCjST8kBDJU4VuPr55vTnIUU-kTdCU3PB5NMhW-
iFeOQi_9DoMeDBBiFNYU8GSaEumlSSG7MUyS-P2hABC14gkDxu6fqU3P3JfkAABMHoq8wc8HmJWZhd1v4DdYTGl-
86XA4mObx_P8MAKsgZ6k_jteRXDWQL8qwirFza71JWpaqyA58eN_gvR2A1gksej5u-
jd6PoSx4Y18DweJ6twTPutlO8GXf6YehBocyzFJG> www.danske-aeldreraad.dk
2
.
DANSKE ÆLDRERÅD har ingen kommentarer til forslaget.
1
Hiva Awaz Sindi
Fra: Tina Oreskov <tor@fida.dk>
Sendt: 7. august 2017 15:14
Til: TBST Almenbolig
Cc: Hiva Awaz Sindi; ri-mu@tbst.dk
Emne: Høringssvar - Finans Danmark - billige boliger
Vedhæftede filer: Høring af eksterne parter 4-7-17.PDF; Høringsversion - forslag om ændring af
almenboligloven (billig boliger).PDF
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Finans Danmark har ingen bemærkninger til det modtagne udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(billige boliger).
Venlig hilsen
Tina Oreskov
Kontorchef
Mobil: 30 16 11 14
tor@fida.dk
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dehr3-0000YN-
6A&i=57e1b682&c=kM0l8u1l7nkMYVSSngcYMXx89gRFLXYVO4KVMesjBsfL23wTCyvKfabz24AMO7mS55lF7R3GKlvI6r
-xlBk_2izWETFFdg08fjXM95AK9dVDnHHgZLYFoXuFzb6H1vmngnsevCUlxEhwjBywlWXgjZcUAxnFi7EutNCgK26-
6TvhKK_DutFYX3B22esV9KszTJezMVb5d5l6ewPwmfQUqrgcbuEHqLifbUVz5hI3CytUZgRmcxlbu3KZWJf-uxTv>
<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dehr3-0000YN-
6A&i=57e1b682&c=ZN41O4W8zKLG0jLbp4taais2rDo3UoCGrypBMM8uJ-tMrkkL-
ceKU47qn2AIvcR3g9lCKcW2XjAUzSvPvSqvIIe0KSgy7pfrOoykQIzf2QJdYChvO1_wi7f2HfmPqe2VsuU1cyFPpXAHwyVwiI
obnLOJb_vzorNtBbnRHpyHeyMd7CVB-RB_YszdnIjd7I0qtdRrK-IR3w0gjokpSUu1JzzzJ4nlLnJeytrVp2tPBgL-
TKPA77FjVTXcXO-YAcAz> <https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dehr3-0000YN-
6A&i=57e1b682&c=lxWylX7xQM6YDpHAx6twqrAg8vBmgdkoHbUzZu0UOmrGaSC2NHkLbLeRItMGry9SlKIp6mZrhXjI0
_2rxr5HL3uOpAvt9CCQbToJ3EWtOe7EREo6RDWxSCRXp9wwXF0uSNWEtC3EGktJ30rAga_28L6X1Fy0YmwPNP46j9S2
xJ1Z6fqZ572YUnGXa3mC7rZtxn8DJ70m2wGp6BmzLhEAE2B0OJMNYWYwNyUgDgY_PVkZ3muJQlKfn-24YJxYdQkw>
<https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1dehr3-0000YN-6A&i=57e1b682&c=lTj-
fOkpcE133jZFo3XZuQ0vjgVp95OMB3wbLDxLIbRkdCsyfUvubB1tziM36_t5kypoIeNEHbcN2_7CFDQY0sYnuN9OF-
V0GkFA9IdrHYzYdRUggayERYHMDLmgSC6Qdqp2fBbuhaO-PC1lAPs-O-
ptsF3HHL2nU2QvhEpXT370FpBReA4yMEmhjyf8LyditLRgnlDvP2lFtuZMfbOotMd6EVe3mPnBeqslZNb0520>
Fra: Marianne Ellen da Silva Teixeira [mailto:mds@tbst.dk]
Sendt: 04 July 2017 13:29
Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)
2
Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger).
Marianne da Silva
Chefsekretær
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S.
Tlf.: +45 7221 8800
e-mail: mds@tbst.dk
www.tbst.dk
Dato: 14. august 2017
Sags ID: SAG-2017-03867
Dok. ID: 2392458
E-mail: ESG@kl.dk
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
NOTAT
Til almenbolig@tbst.dk
Cc: hias@tbst.dk rimu@tbst.dk
Høringssvar. Ændring af lov om almene boliger (billige
boliger)
KL er anmodet om bemærkninger til udkastet til lov om ændring af lov om al-
mene boliger mv. (billige boliger).
Lovforslaget bygger på en række konkrete punkter fra aftalen mellem Rege-
ringen og KL om kommunernes økonomi for 2018, der har til formål at gøre
det muligt for kommuner og boligorganisationer at opføre og tilvejebringe
flere billige almene boliger end i dag.
I det følgende kommenteres de enkelte elementer i forslaget.
Fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger
De kommunale anvisningsregler har været drøftet forud for ØA18, men det
er KL's vurdering, at det konkrete forslag i lovforslaget ikke vil løse de kon-
krete problemer i kommunerne. KL frygter, at de foreslåede regler vil for-
sinke genudlejningen og dermed skabe en forøget tomgang, som i realiteten
trækker et stort antal boliger ud af den beboede boligmasse.
Samspillet mellem kommuner og boligorganisationer om anvisning er tem-
melig kompliceret i praksis. Det er derfor risikofyldt at vedtage nye regler, før
man ved analyser i felten er blevet betrygget om, at de nye regler er bedre
end dem, vi har i forvejen.
Det fører KL til følgende forslag. En mulighed er at udarbejde et paradigme
for et samarbejde om anvisningen, der trækker på de gode erfaringer fra de
store kommuner. En anden mulighed er, at man nedsætter en arbejds-
gruppe om anvisning, som KL og BL kan indgå i. Denne gruppe kunne de
formentlig mellemstore kommuner, der måtte opleve problemer med anvis-
ningen trække på, når de skal have udarbejdet en lokal samarbejdsaftale,
der kan løse de helt konkrete, lokale problemer.
Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger
Efter forslaget er det frivilligt, om kommuner og boligorganisationer vil etab-
lere udslusningsboliger i ledige ældreboliger. På den baggrund har KL ikke
bemærkninger til forslaget.
Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri
Hvad angår ungdomsboliger går forslaget på, at nye ungdomsboliger skal
kunne bygges uden eget køkken. KL skal bemærke, at forslaget kun vil have
effekt, hvis man samtidig ændrer reglerne for boligstøtte, så ungdomsboliger
uden selvstændigt køkken fremover bevarer retten til boligstøtte. KL foreslår
derfor også reglerne for boligstøtte ændret som anført, så både den unge
Dato: 14. august 2017
Sags ID: SAG-2017-03867
Dok. ID: 2392458
E-mail: ESG@kl.dk
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
NOTAT
samt kommune og stat alle kan høste en økonomisk gevinst ved det kombi-
nerede forslag.
Hvad angår ældreboliger er formålet at give kommunerne et større råderum i
forhold til indretning af ældreboliger – herunder plejeboliger – når boligerne
opføres for borgere, som ikke er bevægelseshæmmede. Forslaget giver der-
med kommunerne flere muligheder, og det kan KL støtte.
Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejebo-
liger
Formålet er at ligestille beboere, der henvises til botilbud efter servicelovens
§ 108 og beboere, der anvises til en almen plejebolig hvad angår erstat-
ningskrav ved skader på boligen forvoldt af beboeren.
Baggrunden er en afgørelse fra Ankestyrelsen, hvorefter en kommune ikke
kunne tilbyde en plejebolig grundet risiko for store istandsættelseskrav, fordi
beboeren var meget udadreagerende og ødelagde køkken og toilet.
KL finder det logisk, at kommunen i forlængelse af denne afgørelse må
bære udgifter af denne karakter uanset hvilken af de to love, som boligen er
opført efter.
Lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende afhændelse og nedriv-
ning af ejendomme omfattende almene boliger
Udgangspunktet er her, at man lovfæster den nuværende praksis. Der er
desuden den udvidelse, at en boligorganisation og en kommune i enighed
kan søge ministeren om afhændelse, hvis det er forudsætningen for, at nye
byudviklingsprojekter kan gennemføres.
KL finder, at det er et godt forslag, og vi ser det gerne udvidet med, at af-
hændelsen "eller det af andre grunde skønnes at være i samfundets inte-
resse".
KL forudsætter, at forslaget ikke udvider kravene om godkendelse i ministe-
riet. Vi forudsætter altså, at beslutning om afhændelse eller nedrivning af al-
mene ældreboliger ejet af kommunen eller regionen fortsat kan træffes uden
godkendelse af Transport-, Bygge- og Boligministeriet.
Med venlig hilsen
Eske Groes
Dato: 14. august 2017
Sags ID: SAG-2017-03867
Dok. ID: 2392458
E-mail: ESG@kl.dk
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
NOTAT
Dato: 18. august 2017
Sags ID: SAG-2017-03867
Dok. ID: 2394765
E-mail: ESG@kl.dk
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
NOTAT
Uddybning vedr. anvisning af almene boliger
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har fremsendt "Notat vedr. kommunal anvis-
ning – lovforslag om billige boliger" af 17. aug. 2017 og bedt om svar den 18.
aug. Men den korte tidsfrist har vi kun haft tid til at drøfte det nye notat med
administratorer af området i nogle få kommuner.
Udgiften til administrationen skal stå mål med udbyttet
Opgaven for kommunen, der benytter anvisningen, er at matche borgere
med behov for en bolig med de mulige, ledige boliger i kommunen. Der kom-
mer også andre mål, der præger løsningen, eks. at forebygge ghettodannel-
ser i udvalgte afdelinger.
En dårlig tilrettelagt administration af denne opgave kan føre til betydelige
meromkostninger dels i form af øget tomgang, der tager boliger ud af be-
standen og fører til merudgifter, der i sidste ende skal dækkes over husle-
jerne. Dels i form af tomgangshusleje, der skal betales af kommunen, fordi
den vedrører boliger, der er stillet til rådighed for kommunen.
Hvis et nyt administrativt system bygger på, at alle ledige boliger skal vandre
mellem boligorganisationer og kommuner, så kan vi frygte, at der opstår be-
tydelige merudgifter for både boligorganisationer og kommuner, uden at op-
gaven nødvendigvis løses bedre end i dag.
I udlejningsaftalerne – eksempelvis udlejningsaftalen i København – er der
taget højde for, at der skal skabes en socialt blandet by. Er der mere end 40
pct. udenfor arbejdsmarkedet i et boligområde, så anvises der ikke boligsoci-
alt. Men området bruges til den fleksible anvisning, hvor familier i arbejde
har fortrinsret. Tilsvarende koncentreres den boligsociale anvisning i områ-
der, hvor en stor andel af beboerne er i arbejde. Erfaringen er,, at det virker.
Antallet af udsatte boligområder, hvor mere end 40 procent af beboerne er
udenfor arbejdsmarkedet, er fra 74 ud af 329 almene boligafdelinger i 2006
reduceret til blot 12 boligafdelinger i 2015. Disse mål kan kun nås, hvis man
har en udlejningsaftale, der retter sig mod disse mål.
En god administration af området bygger på, at man får løst de lokale pro-
blemer med brug af de lokale muligheder. Det taler for en ordning, der mål-
rettes de lokale forhold. Det vil derfor være en hjælp, hvis der stilles redska-
ber til rådighed, der kan anvendes lokalt til en sådan målretning.
Et af redskaberne til en målretning er, at kommunen indgår aftale med bolig-
organisationerne, hvor man aftaler, hvordan administrationen skal lægges til
rette ud fra, hvilke lokale problemer man ønsker at løse. Det fremgår af sty-
relsens notat, at nogle kommuner har anført, at mulighederne for at indgå
sådanne aftaler varierer meget. Der er god grund til at se nærmere på, hvad
Dato: 18. august 2017
Sags ID: SAG-2017-03867
Dok. ID: 2394765
E-mail: ESG@kl.dk
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
NOTAT
det er for problemer, sådan at de kan løses. Det er baggrunden for forslaget
på dette punkt i høringssvaret.
Redskaber til støtte for administrationen
Efter lovforslaget vil man ændre § 59 fra "indtil hver fjerde" til "op til en fjer-
dedel af de". Dette forslag om at indføje "op til en fjerdedel" vil vi tage til ef-
terretning under den forudsætning, at man ikke ændrer den nuværende ord-
ning med "indtil hver fjerde". Efter vores forslag vil man så have to ordninger,
og så kan man lokalt tage stilling til, hvilke af disse to ordninger, man vil køre
efter.
Der er nogen fordele ved ordningen med hver fjerde, blandt andet at den er
til at forklare og forsvare. Der er nogen fordele men også ulemper ved ord-
ningen med "op til en fjerdedel". En af ulemperne er, at alle ledige boliger
kommer i spil med tilhørende forøget risiko for ekstra udgifter hos begge par-
ter. En anden ulempe er, at der er tale om en årsnorm, hvor kommunen sidst
på året måske kan disponere over alle – måske ingen – billige boliger alt af-
hængig af, om der har været store udsving i antallet af ledige boliger over
året.
Efter det fremsendte forslag vil man indføre en ny regel, hvorefter kommu-
nen har 5 hverdage til at melde tilbage, om den ønsker at råde over den på-
gældende bolig. Denne nye regel bliver alt for dyr for kommunerne, og vi
skal derfor anbefale, at den ikke indføres.
I den forudgående, fælles arbejdsgruppe bel spørgsmålet om oversigter over
ledige boliger, anviste boliger mv drøftet. Vi fik her oplyst, at LBF har mulig-
hed for at danne sådanne oversigter ud fra allerede registrerede data. Vi fik
det klare indtryk, at man ville imødekomme ønsket om, at kommunerne kan
bestille sådanne data hos de lokale boligorganisationer, og at LBF ville stille
deres systemer til rådighed, så disse tabeller let kan rekvireres ud fra alle-
rede registrerede data.
Vi vil gerne her gentage dette ønske, da det kan være et vigtigt element i en
målrettet administration af visitationen.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt kommunerne har hjemmel til at rekvirere så-
danne data fra boligorganisationerne, så skal vi anmode om, at der skabes
en sådan hjemmel.
I lovforslaget omtales en oversigt, som alle boligorganisationer skal sende til
deres kommune med data om ledige boliger. Dette forslag har undret os,
idet hovedparten af kommunerne ikke ønsker at modtage en sådan oversigt,
fordi de ikke benytter anvisning, og fordi modtagelsen af en sådan oversigt
kan medføre store omkostninger for kommunen, hvis man ikke reagerer hur-
tigt. Vi skal derfor anbefale, at man i videst muligt omfang ikke lovgiver om
udvekslingen af data mellem kommune og boligorganisation, men at man
som anført sikrer kommunen en hjemmel til at rekvirere de ønskede data, og
at man på den baggrund aftaler lokalt, hvordan administrationen nærmere
skal lægges til rette.
Vores samlede anbefaling
Dato: 18. august 2017
Sags ID: SAG-2017-03867
Dok. ID: 2394765
E-mail: ESG@kl.dk
Direkte: 3370 3170
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
NOTAT
Som anført i vores høringssvar, så er det vores anbefaling, at man støtter op
om lokale aftaler om anvisning i de kommuner, der har brug for sådanne af-
taler. Det kan være støtte i form af paradigmer for aftaler, det kan være i
form af en task force, kommuner kan trække på, og det kan være i form af
forslag til dataudveksling, jf. ovenfor.
Styrelsen angiver i sit notat, at mulighederne for at indgå sådanne aftaler
med boligorganisationerne varierer meget. Det understreger set fra vores
stol, at der er et behov for at støtte op om området.
1
Hiva Awaz Sindi
Fra: legalmail@kommunekredit.dk
Sendt: 17. august 2017 16:05
Til: Marianne Ellen da Silva Teixeira
Cc: bhp@kommunekredit.dk
Emne: RE: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige
boliger)
Kære Marianne
På grund af sommerferie har vi desværre ikke haft mulighed for at vende tilbage før nu.
Det fremgår af nr. 6 i udkastet til lovforslaget, ændringer til § 63, at der foreslås indsat et nyt stykke 2 i § 63, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med den almene boligorganisation om at stille ledige almene ældreboliger til rådighed for
kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger, hvis der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende
boliger.
For god ordens skyld skal vi bemærke, at KommuneKredit har finansieret en række almene ældreboliger og alene kan finansiere disse, jf.
§ almenboliglovens 119. Vi går derfor ud fra, at såfremt der indgås aftale om midlertidig udlejning som udslusningsboliger, kræver dette
ikke indfrielse af de pågældende lån i KommuneKredit i den midlertidige udlejningsperiode.
Venlig hilsen
Helene Møllmann
Helene Møllmann
Sekretariatschef og Chefjurist
Sekretariatet / Juridisk Afdeling og Compliance
Direkte nr.: +45 3369 7690
KommuneKredit
Kultorvet 16
Telefon: 3311
1512 web.kommunekredit.dk CVR-nr.: 2212 8612
1175 København
K
Telefax: 3391
1521
e-mail:
kk@kommunekredit.dk
EAN-nr.:
5790001265762
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - RE: - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Mail dato: 04.07.2017 13:29:45
Modtager: Marianne Ellen da Silva Teixeira
CC:
Afsender: Marianne Ellen da Silva Teixeira
Fra: Marianne Ellen da Silva Teixeira
Til:
Dato: 04.07.2017 13:29
Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)
2
Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v. (billige boliger).
Marianne da Silva
Chefsekretær
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S.
Tlf.: +45 7221 8800
e-mail: mds@tbst.dk
www.tbst.dk
[bilaget "Høring af eksterne parter 4-7-17.pdf" blev fjernet af Vibeke
Hesselberg/KommuneKredit/DK][bilaget "Høringsversion - forslag om ændring af
almenboligloven (billig boliger).pdf" blev fjernet af Vibeke
Hesselberg/KommuneKredit/DK]
(See attached file: Høring af eksterne parter 4-7-17.pdf)
(See attached file: Høringsversion - forslag om ændring af almenboligloven (billig boliger).pdf)
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om
almene boliger mv. (billige boliger)
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 4. juli 2017 fremsendt ud-
kast til lov om ændring af lov om almene boliger mv. i høring.
Lovforslaget omfatter følgende tiltag, der skal gøre det muligt for
kommuner og boligorganisationer at opføre og tilvejebringe flere bil-
lige boliger end i dag:
Fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger.
Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger.
Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri.
Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i alme-
ne plejeboliger.
Forslag om lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende af-
hændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene
boliger.
Etablering af udslusningsboliger er pt. muligt i almene familieboliger.
Med ændringsforslaget ønskes loven ændret så også almene ældre-
boliger, herunder plejeboliger, kan anvendes som udslusningsboliger.
Ændringen findes hensigtsmæssig i det omfang de pågældende æl-
dreboliger er vanskelige at udleje til den oprindelige beboergruppe.
Omvendt kan den oprindelige beboergruppe i ældreboliger være
skrøbelig i forhold til ydre påvirkninger.
Dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger er
koblet sammen med ovenstående ændring, og skadesdækningen
vurderes nødvendig i det omfang nye anviste beboere medfører fak-
tiske skader i boligerne (tab).
I forbindelse med ændring af indretningskrav henvises til tidligere
høringssvar ved ændring af bygningsreglementet (BR15).
Forslaget vedrørende lovfæstelse og udvidelse af praksis vedrørende
afhændelse og nedrivning af ejendomme omfattende almene boliger
giver ikke Landsbyggefonden anledning til bemærkning. Dog foreslås
9. august 2017
Vor ref.: BRK/SNI
det, at der i givet fald medtages en beskrivelse af nettoprovenu-
beregningen ved den nødvendige konsekvensændring af Landsbyg-
gefondens regulativ om indbetalinger.
Der fremsendes herudover særskilt nogle tekniske bemærkninger.
Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN
Birger R. Kristensen Sune Skovgaard Nielsen
”Høri gssvar – Lejer es La dsorga isatio i
Da ark – billige boliger”.
Lejernes Landsorganisation i Danmark takker for at have fået lovforslag ” Lov om ændring af lov
om almene boliger m.v., (Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i
almene ældreboliger, forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhændelse og nedrivning af
almene boliger m.v.)” i høring.
Forslaget angår forskellige tiltag for at nedsætte omkostningerne i den almene boligsektor,
herunder at nybyggeri skal leve op til færre bygningsmæssige krav og at udslusningsboliger skal
kunne oprettes blandt ældreboliger. Dertil kommer der en kodificering af ministeriets praksis ved
afhændelse og nedrivning af almene afdelinger.
Vedrørende ændringer i krav til boligstandard.
Lejernes Landsorganisation kan ikke støtte, at der slækkes på boligkravene. Lejerbevægelsen har
historisk set kæmpet for at højne landets boligstandard, og erfaringen har været, at dette ikke sker
som følge af ejerens gode hensigter, men i form af lovfæstede krav til byggeriet. Loven vil medføre
at boliger fra før lovens gennemførelse vil have en højere standard end efter. Det er ikke en
samfundsudvikling vi ønsker.
Det er ofte mindst omkostningstungt i det lange løb at indtænke bygningsmæssige løsninger ved
opførelsen fremfor senere at foretage arbejderne. Det er billigere kun at sætte et stillads op én
gang. Det virker derfor mærkværdigt at man i ældreboliger vil slække på kravene til bygningens
kørestolsvenlighed.
I forhold til at ungdomsboliger ikke længere skal have selvstændigt toilet, bad og køkken, hvis
kommunalbestyrelsen dispenserer, fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at dette skyldes
hensynet til boligudgifterne, og ikke hensynet til beboerne. Hensynet til beboerne bør tillægges
vægt og vi bør ikke i det enogtyvende århundrede opføre ejendomme med toilet i gården eller
længere ned af gangen.
Vi har forståelse for at boligudgifterne (og som følge heraf huslejen) så høj at en stor del af
lejerens SU (eller anden indkomst) går til boligudgifter, men løsningen herpå bør være at lade
boligstøtte og SU-satser harmonere med boligudgifterne fremfor at lade unge mennesker bo
dårligere.
Vedr. At kombinere udslusningsboliger med ældreboliger
Udslusningsboliger og ældreboliger tjener to forskellige gruppers behov. LLO forudser, at en
blanding af disse to grupper kan resultere i problematiske situationer: Udslusningsboliger bruges
når stærke sociale behov tilsiger det, og det er uklart hvordan disse sociale behov imødeses i
ældreboliger. Samtidigt er det vanskeligt at se hvordan de ældres behov til blandt andet tryghed
tilgodeses ved at indføje beboere som ikke er ældre, og som har stærke sociale behov.
Lovforslagets bemærkninger fokuserer alene på udlejningsvanskeligheder for ældreboligerne, men
ikke beboernes behov, eller den forventelige påvirkning lovforslaget måtte medføre hos beboerne.
Vedr. Nedrivning og afhændelse af almene boliger.
LLO finder det positivt at den nuværende praksis kodificeres, ud fra retssikkerhedsmæssige
hensyn.
Vi er dog ikke tilfredse med, at både afhændelse og salg kan ske imod de berørte beboeres
protester (et flertal af lejerne i boligafdelingen). De berørte beboere bør beslutte deres egen
skæbne, og gives vetoret i disse sager. Der bør ligeledes stilles krav til at beboerne får klarhed
over hvilke erstatningsboliger, der tilbydes, således at beslutningen er udtryk for en rationel
afvejning af sin nuværende og eventuelt kommende boligsituation, og denne kan foretages på et
så oplyst grundlag som muligt.
Vi finder endvidere at begrundelsen for ”at give et socialt område et løft” (jf. den foreslåede § 27,
stk. 3, og § 28 stk. 3) et upræcist kriterium, som man kan frygte vil blive brugt vilkårligt.
På den baggrund kan LLO ikke støtte de nævnte dele af lovforslaget i sin nuværende form.
Med venlig hilsen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Emdrup, den 9. august 2017
Høring vedr. lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fleksibel kom-
munal anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i almene ældreboli-
ger, forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhændelse og nedrivning
af almene boliger m.v.)
LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. (Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af ud-
slusningsboliger i almene ældreboliger, forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhæn-
delse og nedrivning af almene boliger m.v.). Lovændringen medfører ændring af reglerne
vedrørende anvisningsretten, således at reglerne bliver mere fleksible til et mere krævende
udlejningsmarked. Høringssvaret er inddelt i bemærkninger til de enkelte bestemmelser i
udkastet til lovændringen.
Fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger
§ 59, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne underlægges mere fleksible regler i forhold til di-
spositioner over almene boliger jf. bekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009 om udlej-
ning af almene boliger m.v. § 59, stk. 1, 1. pkt. jf. § 51, stk. 1. Lovændringen indebærer, at
kommunalbestyrelserne ikke tildeles en fjerdedel af ledige almene boliger til brug for kom-
munens anvisningsret. Kommunalbestyrelserne anvender uforholdsmæssige mange ressour-
cer på at opretholde disse boliger, herunder udbetaling af husleje, i den mellemliggende pe-
riode, hvor boligen ikke benyttes. Ved at kunne vælge op til en fjerdedel af de ledige boliger
til kommunal anvisning, vil man kunne tilrettelægge kommunalbestyrelserne varierende be-
hov for ledige boliger. LOS finder, at lovændringen er positiv i forhold til at kunne tilegnes de
egentlige marked. Det må forventes, at det overskydende beløb kan anvendes til andre hen-
sigtsmæssige tiltag.
Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger
§ 63
Ifølge almenboliglovens § 63 kan en almen boligorganisation indgå aftale med en kommu-
nalbestyrelse om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen
med henblik på udlejning som udslusningsboliger, hvor personer med støtte efter §§ 107
eller 110 kan flytte ud i en mere selvstændig foranstaltning. Grundet den kommunale forplig-
telse til at dække udgifter til tomleje i almene ældreboliger foreslås det, at almene boligorga-
nisationer kan stille de omtalt almene ældreboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen som
udslusningsboliger. Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene
ældreboliger ejet af kommunen ligeledes kan anvendes som udslusningsboliger.
Det angives i forslagets bemærkninger, at anvendelse af almene ældreboliger til udslus-
ningsboliger er betinget af, at der er efterspørgsel på udslusningsboliger. Det fremgår dog
ikke af bemærkninger, hvorledes denne vurdering foretages med henblik på ændring af boli-
gernes status til udslusningsboliger eller ændres tilbage på baggrund af efterspørgsel på æl-
dreboliger til ældre og personer med handicap jf. almenboliglovens § 55, stk. 6. LOS mener,
at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer har bestemte støttebehov, som ikke nødvendigvis kan tilgodeses i ældreboliger. Per-
sonkredsen omfatter borgere fra 18 år jf. servicelovens §§ 107 og 110, hvorfor ældreboliger
ikke kan formodes at være gavneligt for borgeres personlige udvikling og socialudvikling med
alderstilsvarende medmennesker. Det er LOS’ opfattelse, at anvendelse af almene ældreboli-
ger til udslusningsboliger vil afhjælpe kommunalbestyrelsernes økonomi, men vil ikke tilgo-
dese borgernes udviklingspotentiale.
Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i almene plejeboliger
§ 78
I henhold til almenlejelovens § 78 skal lejere behandle det lejede forsvarligt, eftersom
kommunalbestyrelsen kun afholder udgifterne i forbindelse med istandsættelse af almene
boliger ved fraflytning. Det foreslås, at kommunerne kan afholde udgifterne til indsættelse af
almene plejeboliger løbende, idet skader er forvoldt af lejere med psykisk eller funktionsned-
sættelse eller særlige problemer, hvilke forhindre den pågældende i at leve op til pligten til at
behandle det lejede forsvarligt. Baggrunden for lovforslaget udgør, ifølge ministeriet, et
sammenfald mellem målgruppen for længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og
målgruppen for almene plejeboliger.
LOS skal fremhæve, at Ankestyrelsens principalafgørelse 72-14 netop påpeger, at der er
borgere, som ikke kan rummes i udlejningsboliger efter almenboligloven – men derimod kun
kan tilgodeses i et botilbud efter servicelovens § 108. Det fremgår af notat om visitation til
boformer efter servicelovens §§ 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almen-
boligloven, at boliger etableret efter almenboligloven ikke samtidig kan være botilbud efter
servicelovens §§ 107-108. LOS skal derfor bemærke, at borgere bliver placeret i botilbud
bl.a. på den baggrund, at borgeren ikke er i stand til at påtage sig de forpligtigelser og ud-
nytte de rettigheder, som følger af et almindeligt lejehold.
LOS mener, at idet kommuner tildeles muligheden for at afholde udgifterne til istandsættel-
sesarbejde i almene i et løbende lejeforhold, præcis på den baggrund at persongruppen ikke
kan leve op til at behandle det lejede forsvarligt, bør denne persongruppe ikke være lejere i
en almen bolig – men derimod tilbydes en anden foranstaltning, som kan varetage borgerens
støttebehov korrekt og forsvarligt. Forslaget indebærer, at kommunerne vil fratage borgere
de lejeretlige forpligtigelser, som er afgørende for vurderingen af, hvorvidt borgeren skal
visiteres til et længerevarende botilbud eller støtte i eget hjem. LOS finder forslaget særligt
bekymrende, da kommunerne kan tilbyde borgere med betydelig nedsat psykisk og fysiske
funktionsevne eller særlige sociale problemer en plejebolig, trods at borgeren har behov for
massiv støtte, hvilket kan resultere i at borgeren kontinuerligt forvolder skade på borgerens
individuelle bolig samt fælles boligarealer og adgangsarealer. Finder kommunen det økono-
misk fordelagtigt at tilbyde borgeren en plejebolig, til forskel fra et længerevarende botilbud
efter servicelovens § 108, kan man antage, at borgeren ikke bliver tilbudt den foranstaltning,
som pågældende lovmæssigt er berettiget til. Dette understøttes af bemærkningerne til for-
slaget: ”Forslaget vil formentlig medføre, at almene plejeboliger i øget omfang vil blive an-
vendt som botilbud til den nævnte personkreds i stedet for botilbud efter servicelovens §
108.” LOS mener, at vedtagelsen af dette forslag vil kunne medføre omgåelse af servicelo-
vens regler om at tilbyde borgere med et længerevarende botilbudsophold for at dække bor-
gernes behov, hvor man ikke kan dækket disse på anden vis. Kommunernes besparelser på
dette område må ikke blive udsalgsgivende for, om borgernes tilbydes den korrekte støtte-
form.
Det fremgår af høringsbrevet, at styrelsen ikke forventer at lovforslaget vil medføre økono-
miske konsekvenser for private virksomheder. LOS er ikke af samme opfattelse, men vurde-
rer derimod, at forslaget vil medføre store konsekvenser for de private botilbud. Dette un-
derstøttes af ovenstående bemærkning om, at anvendelsen af almene plejeboliger vil øges til
trods for anbringelse efter servicelovens § 108.
Med venlig hilsen
Michael Graatang Anne Rugholt
Direktør Juridisk konsulent
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Strandgade 25C
1401 København K
Telefon: 72 14 28 32
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
HØRINGSSVAR
Dato: 8. august 2017
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: MNS
Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger,
forenkling af krav til indretning af nybyggeri, afhændelse og nedrivning af almene boliger m.v.)
Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar på ovenstående høring.
Rådet for Etniske Minoriteter er positivt indstillet overfor forslaget, særligt den del af lovforslaget,
der adresserer kommunernes behov for bedre og mere fleksible muligheder for at skaffe billige
boliger til borgere med lav betalingsevne. Landets kommuner har i de seneste år været under et
betydeligt pres for at finde egnede boliger til de mange nyankomne flygtninge, og dette har
resulteret i, at mange flygtninge har opholdt sig længe i midlertidige boliger. Rådet har tidligere i
høringssvar til lov om ændring af blandt andet lov om almene boliger i 2016 (L 665 af 8. juni 2016
(Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet
integrationsprogram)) udtalt, at det er overordentlig vigtigt at finde en permanent bolig til de mange
nye borgere hurtigst muligt. Rådet anbefalede i den forbindelse, at der lægges en klar plan for at
få flygtninge i permanente boliger, fordelt rundt i forskellige boligområder i byerne, så man sikre de
bedste betingelser for en vellykket integration også på lang sigt. Med det fremsendte forslag er der
efter Rådets mening givet kommunerne bedre muligheder for at kunne finde egnede permanente
boliger, også til denne gruppe, hvilket vil gavne integrationsprocessen for den enkelte flygtning.
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
Høring over udkast til lov om ændring af almene boliger mv. (billige boliger)
Rådet takker for høringen af 4. juli 2017.
Rådet for Socialt Udsatte har ligesom en lang række andre aktører på området,
boligorganisationer m.fl. længe efterlyst politisk handling i forhold til den markante og
stigende mangel på billige boliger, som borgere på de laveste ydelser kan betale. Derfor
kvitterer Rådet for, at regeringen med lovforslaget anerkender, at der eksisterer et problem
med mangel på billige boliger – og at der er behov for lovgivningsmæssige tiltag, som kan
bidrage til at afhjælpe problemet.
Dernæst må Rådet dog understrege, at en væsentlig årsag til problemet med mangel på
boliger, som borgere på lave ydelser mv. kan betale, er de reformer af bl.a.
kontanthjælpssystemet, som er blevet gennemført de seneste år, og som har fattiggjort en
stadig større del af befolkningen. Blandt andet har kontanthjælpsloftet bevirket, at flere
borgere har mistet deres vigtige boligstøtte. Det er veldokumenteret, at en stadigt større
gruppe af borgere står uden et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag i forhold til at kunne dække et
minimumsbudget efter danske standarder – og dét grundlæggende problem forsvinder ikke
med mindre justeringer af almenboligloven.
Rådet er desuden bekymret for, om de foreslåede ændringer kan få uheldige konsekvenser for
den almene sektor, som ideelt set bør udgøres af mangfoldige boligområder, hvor der hverken
er en overvægt af ressourcestærke familier eller en overvægt af socialt udsatte grupper. Det er
afgørende, at der ikke opstår ”fattigdomsboligområder”, hvor borgere, som er blevet
fattiggjorte af beskæringer i deres ydelsesgrundlag, klumpes sammen, fordi kommunen
visiterer en meget høj andel af fattige beboere til de pågældende boliger.
For så vidt angår de konkrete elementer i lovforslaget, har Rådet følgende bemærkninger:
Rådet er i udgangspunktet positivt indstillet overfor at øge mulighederne for at anvende
tomme almene ældreboliger til fx udslusningsboliger. Her er det dog helt afgørende, at der
følger den nødvendige sociale støtte med – og at der gennem dialog med nabolaget samt evt.
andre beboede ældreboliger i nærheden sikres et miljø, hvor socialt udsatte oplever at være
velkomne.
For så vidt angår ændringsforslagene i forhold til anvisning påpeger Rådet, at der ikke blot skal
være fleksibilitet i ordningen for kommunen, men også for den fraflyttede. Det er ikke
9. august 2017
2
hensigtsmæssigt, hvis ændringerne medfører, at fraflyttende, som måske i forvejen er
mindrebemidlede, kommer til at hænge på huslejen længere, end de har gjort med de
hidtidige regler – med risiko for gældssætning til følge.
I forhold til forslaget om udvidede muligheder for at kunne dække evt. skader, som en beboer
har foretaget i en almen plejebolig, mener Rådet, at det bør fremgå direkte af lovens
bemærkninger, at ændringen ikke må anvendes som begrundelse for, at en borger ikke får
tilbudt et § 108-botilbud – hvis det er et § 108-botilbud, som borgeren i virkeligheden har mest
brug for. Det skal fortsat altid være en konkret, individuel vurdering, som lægger til grund for
afgørelsen.
I forhold til forslaget om, at ministeren kan godkende afhændelse af almene boliger med
henblik på byudvikling, er Rådet bekymret for, hvad dette vil betyde for de beboere, som bor i
de pågældende almene boliger. Nybyggede boliger er oftest væsentligt dyrere end
eksisterende boliger. Det bør understreges i lovforslaget, at beslutningen om evt. afhændelse
altid skal ske under hensyn til de beboere, som bor i de pågældende almene boliger – og at der
som minimum bør være sikkerhed for, at de pågældende beboere får adgang til andre boliger
til den samme husleje, hvis en almen boligblok afhændes.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
Side 1
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 06.08.2017
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Høringssvar fra SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige
boliger)
Indledningsvis skal vi udtrykke stor tilfredshed med at man fra politisk hold
erkender det problematiske i, at der bliver færre og færre betalbare boliger,
specielt for socialt udsatte mennesker.
I forhold til det fremsendte lovforslag som vedrører såvel unge, ældre som
hjemløse har vi alene nedenstående kommentarer:
Vi skal bemærke, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere i lovforslaget, at en
kommunes udvidede muligheder for at kunne dække skader foretaget af en
beboer i en almen plejebolig, ikke må give kommunerne ret til alene at henvise en
borger til en § 108-plads - i stedet for en almen plejebolig. Vi skal her referere til
Ankestyrelsens principafgørelse om, at den kommunale risiko for omfattende
istandsættelseskrav forhindrer anvisning til almen plejebolig.
Endvidere skal vi bemærke, at det i lovforslaget bør tydeliggøres, at det i
forbindelse med godkendelse af afhændelse af almene boliger med henblik på
byudvikling, skal de berørte borgere anvises boliger til en betalbar husleje.
Selvom vi udtrykker glæde over fokus på billige eller betalbare boliger, så må vi
også samtidig sige, at det er vores store håb at den foreslåede lovgivning kun er
1.ste trin ud af flere i en reel løsning af problemstillingen med de manglende billige
boliger og stigende huslejer i den eksisterende boligmasse.
Der er tale om meget væsentlig problemstilling, hvor alm. borgere og især udsatte
borgere i stigende grad fratages muligheder for at skaffe sig en rimelig og betalbar
bolig.
I den sammenhæng kunne vi foreslå, at man skelede til udenlandske erfaringer,
hvor man kræver at nybyggede udlejningsbyggerier skal have mindst 20% af
lejlighederne med en husleje som lavindkomstgrupperne kan betale. Herved får
Side 2
man en blandet boligmasse i den enkelte blok, som sikrer både billige boliger og
social mangfoldighed.
I forhold hjemløsheds bekæmpelse, er der blandt politikere stor begejstring for
”Housing first” metoden. Den er dog ofte vanskelig at realisere bl.a. på grund af
manglende betalbare boliger og i den sammenhæng kunne vi foreslå, at private
udlejere underlægges samme regler om kommunal anvisningsret som
almennyttige byggerier er underlagt.
De stigende huslejer i det private byggeri, specielt i storbyerne, er en anden og
meget væsentlig problemstilling i relation til de manglende betalbare boliger.
Den sidste regulering af lejelovgivningen har virkelig givet boligejerne herunder
pensionskasser et yderligere incitament til at gennemføre store upopulære og
relativt unødvendige ombygninger og moderniseringer.
For os at se, er der tale om kapitalspekulation i en modernisering af
boligmarkedet med den konsekvens at antallet af betalbare boliger svinder
voldsomt.
Da der allerede er sket meget skade med de mange moderniseringer og et
modsvar herpå må være at lade boligsikring og § 34 støtte stige i takt med
huslejestigningerne.
Med venlig hilsen
SAND - De hjemløses Landsorganisation
Ole Skou
Soci.rdg. & Cand.jur.
De hjemløses landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S.
Tlf. 4073 3537
os@sandudvalg.dk
1
Hiva Awaz Sindi
Fra: Socialchefforeningen <fsd@socialchefforeningen.dk>
Sendt: 1. august 2017 14:03
Til: TBST Almenbolig
Cc: Hiva Awaz Sindi; Rita Munk
Emne: Høringssvar - FSD - billige boliger
Vedhæftede filer: Høring af eksterne parter 4-7-17.PDF; Høringsversion - forslag om ændring af
almenboligloven (billig boliger).PDF
Pga. ferie har FSD ikke mulighed for at afgive høringssvar inden for fristen.
---
Med venlig hilsen
Lena Milo
FSD Sekretariatet
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
-------- Original besked --------
Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)
Dato: 2017-07-04 13:29
Afsender: Marianne Ellen da Silva Teixeira <mds@tbst.dk>
Modtager:
Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v. (billige boliger).
Marianne da Silva
_Chefsekretær_
TRAFIK-, BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN
DANISH TRANSPORT, CONSTRUCTION AND HOUSING AUTHORITY
Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S.
Tlf.: +45 7221 8800
e-mail: mds@tbst.dk
www.tbst.dk [1]
Links:
------
[1] http://www.tbst.dk/
1
TEKNIQ
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Telefon 4343 6000
Telefax 4343 2103
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
8. august 2017
Ref JES
jes@tekniq.dk
Dir 77411560
hnh
Side 1/1
TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
Høring om udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(billige boliger)
Tak for det i høring fremsendte udkast.
Udkastet giver ikke TEKNIQ anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jan Eske Schmidt
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
1
Hiva Awaz Sindi
Fra: Marianne Fuglsang Bennedsgaard - MFU <MFU@atp.dk>
Sendt: 8. august 2017 10:28
Til: TBST Almenbolig
Cc: Hiva Awaz Sindi; Rita Munk
Emne: Høringssvar - Udbetaling Danmark - billige boliger
Vedhæftede filer: Høring af eksterne parter 4-7-17.PDF; Høringsversion - forslag om ændring af
almenboligloven (billig boliger).PDF; signaturbevis.TXT
Att.: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Jeg henviser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens høringsbrev af 4. juli 2017.
For god ordens skyld kan jeg oplyse, at Udbetaling Danmark ikke har bemærkninger til det fremsatte lovforslag.
Venlig hilsen
Marianne Fuglsang Bennedsgaard
Udbetaling Danmark · Holstebro
Jurist · Tilskud, Lån og Garantier
Direkte nummer +45 48 31 56 41 · Mobil +45 27 10 34 50
E-mail MFU@ATP.DK
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon +45 70 11 12 13 · www.atp.dk · CVR-nr. 43405810
Følg ATP Koncernen på Facebook · LinkedIn
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne
personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter
omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til
afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Fra: Marianne Ellen da Silva Teixeira [mailto:mds@tbst.dk]
Sendt: 4. juli 2017 13:29
Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger)
Hermed fremsendes høring over udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (billige boliger).
Marianne da Silva
Chefsekretær
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Danish Transport, Construction and Housing Authority
Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S.
Tlf.: +45 7221 8800
e-mail: mds@tbst.dk
www.tbst.dk


Side 1 (16)
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 7221 8800
Fax 7262 6790
info@tbst.dk
tbst.dk
Notat
BO0102-00010
20-08-2017
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 4. juli 2017 en række myn-
digheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast
til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. Høringsfristen
udløb den 9. august 2017.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærknin-
ger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske Studerendes Fællesråd, KL, KommuneKredit, Landsbygge-
fonden, Landsforeningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, LOS, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og
SAND De Hjemløses Landsorganisation.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-
ninger til lovforslaget:
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Dansk Byggeri, Danske Æld-
reråd, Finans Danmark, Socialchefforeningen (FSD), TEKNIQ og Udbeta-
ling Danmark.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet hørings-
svar til lovforslaget:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzhei-
merforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psy-
kiatri, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Dan-
marks Lejerforeninger, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advo-
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 62 Bilag 1
Offentligt
Side 2 (16)
kater, DANSKE ARK (Praktiserende Arkitekters Råd), Danske arkitektvirk-
somheder, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsy-
net, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DI, Ejen-
domsforeningen Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen til boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivillig-
rådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kolle-
giekontorerne i Danmark, Kommunernes Revision – BDO, Landdistrikter-
nes Fællesråd, OK-Fonden, Psykiatrifonden, SBH, SBi/AAU (Statens Byg-
geforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, SFI –
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Sind og Socialpædagogernes
Landsforbund.
4. Øvrige høringssvar
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ikke modtaget høringssvar fra hø-
ringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til
det fremsatte lovforslag samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens be-
mærkninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærknin-
ger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan for en fuldstændig gennemgang af
samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt
til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.
1. Fleksibel kommunal anvisningsret til almene familieboliger
Rådet for Etniske Minoriteter og LOS støtter forslaget.
Rådet for Socialt Udsatte er bekymret for forslaget om fleksibel anvisning
til almene familieboliger ”fattigdomsboligområder”, fordi kommunen visi-
terer en meget høj andel af fattige beboere til de pågældende boligafde-
linger. Rådet bemærker endvidere, at fleksibiliteten ikke må føre til, at
fraflyttende borgere kommer til at betale husleje længere end efter hidti-
dige regler.
BL – Danmarks Almene Boliger (BL) finder forslaget overraskende, fordi
det er vanskeligt at se, at forslaget løser udfordringer, som ikke allerede
Side 3 (16)
kan løses med de ngældende regler. Derudover bemærker BL, at æn-
dringsforslaget medfører en betydelig bureaukratisering, der øger om-
kostningerne for beboerne og samfundsmæssigt vil betyde, at antallet af
tomgangsdage for fraflyttede boliger øges, hvilket reelt mindsker den bo-
ligmasse, der er til rådighed.
KL frygter, at de foreslåede regler vil forsinke genudlejningen og dermed
skabe en forøget tomgang, som i realiteten trækker et stort antal boliger
ud af den beboede boligmasse. Endvidere foreslår KL, at der udarbejdes
et paradigme for et samarbejde om anvisningen, der trækker på de gode
erfaringer fra de store kommuner.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil samlet bemærke, at kommu-
nal anvisning til almene familieboliger er et meget væsentligt redskab for
kommunerne til at løse boligsociale problemer i kommunen. Der er mu-
lighed for, at kommuner og boligorganisationer frit kan aftale anvisnin-
gens omfang og indhold, dog således at kommunerne har ret til minimum
hver fjerde ledige familiebolig. Denne aftalefrihed benyttes i vidt omfang i
landets kommuner. Der kan både være tale om anvisning i videre omfang
end hver fjerde ledige familiebolig eller mindre omfang, eller der kan væ-
re aftalt anvisning til bestemte typer boliger, f.eks. boliger med lav husle-
je. De boliger, som kommunen ikke anviser til, udlejes af boligorganisati-
onen som hovedregel efter venteliste.
Med forslaget udvides kommunernes ret til anvisning, således at de har
ret til at vælge de ledige familieboliger, som bedst matcher de boligsocia-
le problemer, som kommunen skal løse. Retten til anvisningen begrænses
dog til højst en fjerdedel af de ledige familieboliger. Der er fortsat mulig-
hed for, at kommuner og boligorganisationer kan aftale kommunal anvis-
ning af ledige familieboliger i større eller mindre omfang, end hvad kom-
munen har ret til efter loven.
I forhold til bekymringen for, at kommunernes øgede anvisningsret skal
føre til fattigdomsproblemer i boligafdelinger, som kommunen anviser en
høj andel til, fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at den kommu-
nale anvisning i hvert enkelt tilfælde skal ske på baggrund af en vurde-
ring af de boligsøgende behov og beboersammensætningen i den afde-
ling, der anvises til. Kommunerne er således forpligtede til at sørge for,
at anvisningen er forenelige med en fortsat balanceret beboersammen-
sætning i den pågældende afdeling.
Flere høringssvar udtrykker bekymring for, at kommunernes udvidede
anvisningsret vil føre til øget tomgang, dvs. ledige boliger, hvor der ikke
bor nogen.
Når en beboer ønsker at fraflytte sin bolig, skal han meddele dette til bo-
ligorganisationen, og han har 3 måneders opsigelse. Når beboeren fraflyt-
ter sin bolig, skal den synes og istandsættes med henblik på genudlej-
Side 4 (16)
ning. I denne perioden står boligen tom, uden at det kan betragtes som
tomgang. Boligorganisationen skal søge at udleje boligen så hurtigt som
muligt, efter boligen på ny er klar til indflytning.
I det udkast til lovforslag, som har været sendt i høring, blev det foreslå-
et, at boligorganisationen en gang om måneden meddeler kommunen de
familieboliger, som bliver ledige. Kommunen skulle herefter have 5 hver-
dage til at beslutte, hvilke boliger de ønskede at anvende til kommunal
anvisning, dog ikke mere end hver fjerde ledige familiebolig. Den kom-
munale beslutning om anvisning og boligorganisationens udlejning af bo-
liger, som ikke anvendes til kommunal anvisning, skulle forløbe parallelt
med, at boligerne blev fraflyttet, synet og istandsat.
Ovenstående procedure skulle finde anvendelse, når kommunen gør brug
af sin ret til at anvise op til en fjerdedel af de ledige familieboliger, og der
således ikke foreligger en aftale mellem kommunen og boligorganisatio-
nen. Kommuner og boligorganisationer har desuden fortsat mulighed for
at aftale et andet omfang af anvisningen og andre procedurer.
Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering, at ovenstående pro-
cedure i almindelighed vil kunne lade sig gøre, uden at boligen bliver ud-
lejet på et senere tidspunkt end det ellers ville kunne ske. Der vurderes
således ikke være øget tomgang forbundet med forslaget.
KL’s høringssvar af 14. august 2017 og efterfølgende dialog har imidlertid
klargjort, at KL er bekymret for, at den månedlige underretning om ledi-
ge boliger vil forsinke genudlejningen og føre til øget tomgang i boliger-
ne. KL er på den baggrund blevet tilsendt et notat indeholdende de dele
af lovforslaget, der er relevant for fleksibel kommunal anvisningsret til
almene familieboliger men justeret, så boligorganisationen løbende un-
derretter kommunen om ledige boliger i stedet for en gang om måneden.
KL tager i sit uddybende svar af 18. august 2017 forslaget om at give
kommunen ret til anvisning af op til en fjerdedel af de ledige boliger til
efterretning under forudsætning af, at reglen om, at kommunens ret til
hver fjerde ledige bolig, opretholdes. Derudover anbefaler KL, at forslaget
om at give kommunen 5 hverdage til at beslutte, om de ønsker en given
bolig til anvisning, ikke indføres, da den bliver alt for dyr for kommuner-
ne.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fastholdt ændringen af almenbolig-
lovens § 59, stk. 1, således at kommunen får ret til ”op til en fjerdedel af
de ledige boliger” i stedet for ”hver fjerde ledige bolig”. Muligheden for at
aftale anvisning i større eller mindre omfang, jf. almenboliglovens § 59,
stk. 2 opretholdes uændret. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens op-
fattelse, at forslaget fra KL om at beskrive to anvisningsmodeller i loven,
som kommunerne kan vælge imellem, ikke er hensigtsmæssig. Loven
skal angive det mest vidtgående anvisningsomfang, som kommunen har
Side 5 (16)
ret til, suppleret af muligheden for at aftale anvisning af større eller min-
dre omfang.
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har ændret bemærkningerne til forsla-
get, således at boligorganisationen ikke samlet skal underrette kommu-
nen om ledige boliger en gang om måneden, men skal gøre dette løbende
efterhånden som lejeaftalerne opsiges. Herved reduceres risikoen for
øget tomgang. Ligeledes vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen undlade at
regulere den tid, kommunen har til at tage stilling til, om den ønsker at
anvise til en given bolig.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil endvidere i samarbejde med KL og
BL – Danmarks Almene Boliger udarbejde et eller flere paradigmer for
anvisningsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer med henblik
på at sikre så smidigt og effektivt et samarbejde mellem kommuner og
boligorganisationer som muligt.
2. Etablering af udslusningsboliger i almene ældreboliger
BL og KL støtter forslaget.
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at årsagen til at etablere
flere udslusningsboliger skal klargøres i bemærkningerne til lovforslaget.
DH finder det centralt, at de faglige kriterier for visitation til udslusnings-
boliger fortsat håndhæves, så det kun er borgere, der realistisk kan for-
ventes at kunne flytte i egen bolig, der visiteres til udslusningsboliger.
Rådet for Socialt Udsatte er positivt indstillet over for forslaget, men be-
mærker, at den sociale støtte skal følge med, og at der skal sikres et mil-
jø, hvor socialt udsatte er velkomne.
LLO og LOS bemærker, at det ikke er hensigtsmæssigt at kombinere ud-
slusningsboliger med ældreboliger, som de mener tjener forskellige for-
mål. LOS mener, at fokus i lovforslaget er på udlejningsvanskeligheder
frem for de to borgergruppers behov.
KommuneKredit har bemærket, at KommuneKredit har finansieret en
række almene ældreboliger og alene kan finansiere ældreboliger, som
ejes og drives af kommuner og regioner, jf. almenboliglovens § 119. De
antager derfor, at såfremt der indgås aftale om midlertidig udlejning som
udslusningsboliger, kræver dette ikke indfrielse af de pågældende lån i
KommuneKredit i den midlertidige udlejningsperiode.
Ankestyrelsen bemærker, at efterspørgslen efter ældre- og plejeboliger er
afhængig af den enkelte kommunes kriterier for tildeling. Forslaget inde-
bærer en risiko for, at nogle kommuner vil stramme op på kriterierne for
tildeling af en ældre- eller plejebolig, således at den berettigede person-
Side 6 (16)
kreds til ældre- og plejeboliger vil blive mindre. Ankestyrelsen gør endvi-
dere opmærksom på, at de mener udslusningsboliger er midlertidige boli-
ger, som ikke kan sidestilles med botilbud for borgere med fysisk og psy-
kisk funktionsnedsættelse, som de mener det fremgår af de specielle be-
mærkninger til lovforslaget. Ankestyrelsen bemærker endvidere til de
specielle bemærkninger, at lejekontrakten er tidsubegrænset, hvilket er i
konflikt med at borgere skal flytte inden for den 2-årige periode.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal på baggrund af høringssvarene her-
til samlet bemærke, at formålet med forslaget er at udvide kommunernes
mulighed for at oprette udslusningsboliger for borgere, der har behov for
en sådan bolig, så disse også kan omfatte ledige almene ældreboliger.
Det er en forudsætning, at der ikke er efterspørgsel efter boligerne fra
den berettigede personkreds for ældre- og plejeboliger. Der er således
ikke med dette lovforslag lagt op til, at kommunerne skal ændre kriteri-
erne for tildeling af en ældre- eller plejebolig.
Med forslaget skabes der mulighed for, at ældre- og plejeboliger, som der
aktuelt ikke er behov for, kan udlejes som udslusningsboliger. Det forud-
sætter, at kommunen vurderer, at der blandt deres borgere er personer,
som opfylder betingelserne og har behov for at blive anvist en udslus-
ningsbolig.
Ældreboliger, som anvendes som udslusningsboliger, er fortsat mærket
som ældreboliger. Ældreboliger belånt med lån fra KommuneKredit behø-
ver derfor heller ikke, at få indfriet de pågældende lån, mens boligen ud-
lejes som ældrebolig.
En udslusningsbolig er ikke en midlertidig bolig. Boligen udlejes med en
lejekontrakt efter almenlejeloven, men kommunen kan godkende visse
begrænsningen i lejerettighederne i op til 2 år fra udlejningen påbegyn-
des, jf. lovforslagets specielle bemærkninger. Efter perioden på op til 2 år
fortsættes udlejningen af boligen på normale lejevilkår. Kommunen skal
drage omsorg for at anvise borgere til udslusningsboliger, der med social
støtte og indsats forventes at kunne klare sig selv i egen bolig efter peri-
oden på op til 2 år. Når det af de specielle bemærkninger fremgår, at ud-
lejer efter anmodning fra kommunen kan opsige en lejer med virkning fra
det tidspunkt, hvor lejeren får stillet en boform efter serviceloven til rå-
dighed, er der ikke tale om at sidestille de to tilbud. Det drejer sig om
den situation, hvor en borgers behov ændrer sig eller er blevet vurderet
forkert ved anvisningen af udslusningsboligen, således den pågældende
ikke kan bo i en udslusningsbolig, og i stedet er berettiget til at bo i en
boform efter serviceloven. Det bemærkes, at det er en betingelse for op-
tagelse i en udslusningsbolig, at den pågældende umiddelbart forud har
ophold i et botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 110.
Side 7 (16)
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at lejekontrakten er tidsube-
grænset, og at kommunalbestyrelsen ved anvendelse af ældreboliger
som udslusningsboliger skal overveje, om den pågældende også på læn-
gere sigt passer ind i bebyggelsen.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Forenkling af krav til indretning af alment nybyggeri
KL støtter ændringsforslaget om indretning af ældreboliger.
BL, LLO og Ældre Sagen bemærker, at ændringsforslaget om fravigelse af
kravet om adgang for kørestolsbrugere i alt nybyggeri, på kort sigt kan
give besparelser, men vil medføre merudgifter på længere sigt, f.eks. ved
at en borgers behov ændrer sig, således at borgeren får brug for en til-
gængelig bolig med plads til plejepersonale. BL påpeger, at renoveringer
støttet af Landsbyggefonden gennem de seneste 10 år har renoveret me-
re end 10.000 boliger, som er gjort tilgængelige for bevægelseshæmme-
de borgere. Ældre Sagen ønsker at fastholde de nuværende bestemmel-
ser for indretning af ældreboliger.
Også Danske Handicaporganisationer (DH) er imod ændringsforslaget om
fravigelse af krav om indretning til kørestolsbrugere, og mener, at det går
imod samfundsudviklingen på handicapområdet. DH påpeger desuden, at
der er et stridsspørgsmål i forhold til principperne i FN’s Handicapkonven-
tion. DH bemærker endeligt, at unge med handicap skal have adgang til
ungemiljøer, hvorfor det understreges, at tilgængelighed skal indtænkes,
når der oprettes fællesfaciliteter i ungdomsboliger.
BL bemærker i forhold ændringsforslaget med indretning af ungdomsboli-
ger, at ungdomsboliger med fællesarealer har udlejningsvanskeligheder i
forhold til dem, der har eget køkken og bad. BL vurderer, at ændringsfor-
slaget på sigt kan medføre omkostninger på grund af tomgangsleje.
Danske Studerendes Fællesråd og LLO er positive over for ændringsfor-
slag om at lempe på indretningskravene for ungdomsboliger. Danske stu-
derendes Fællesråd bemærker, at ændringsforslagets ordlyd kan fortolkes
som en dispensationsmulighed, som går imod hensigten om at gøre det
nemmere at opføre ungdomsboliger med fælles bad, toilet og køkken.
LLO bemærker, at argumentet bag ændringsforslaget er af hensyn til bo-
ligudgifterne fremfor hensynet til beboerne.
KL bemærker, at forslaget vedr. ungdomsboliger kun vil have effekt, hvis
man samtidig ændrer reglerne for boligstøtte, så beboere i ungdomsboli-
Side 8 (16)
ger uden selvstændigt køkken fremover får ret til boligstøtte. KL foreslår
derfor også reglerne for boligstøtte ændret som anført.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal på baggrund af høringssvarene om
indretning af ungdomsboliger samlet bemærke, at ændringsforslaget vil
gøre det muligt for kommunerne at bygge billigere ungdomsboliger, der
vil være til gavn for borgere med behov for en ungdomsbolig. Forslaget
vil øge fleksibilitet for kommunerne og vil bidrage til at fremme udbuddet
af mindre og billigere ungdomsboliger, der vil være til gavn for borgere,
der har behov for en billig ungdomsbolig.
For så vidt angår Danske Studerendes Fællesråd og LLO høringssvar om
indretning af ungdomsboliger, fremgår det af bemærkningerne til lov-
forslaget, at formålet med ændringsforslaget er at samle reglerne vedrø-
rende indretning af ungdomsboliger i almenboligloven. Herudover åbnes
mulighed for, at kommunen kan godkende at flerrums ungdomsboliger
indrettes med adgang til fælles køkken, bad og toilet. Ændringsforslaget
ændrer ikke på kommunens rolle, fordi kommunen i forvejen ved tilsagn
til nybyggeri tager stilling til, hvorvidt der skal være fællesfaciliteter eller
ej.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har anmodet Beskæftigelsesministeriet
om et bidrag på baggrund af KL’s høringssvar. Beskæftigelsesministeriet
har oplyst følgende:
”Af hensyn til målretningen af ydelsen finder Beskæftigelsesministeriet
det hensigtsmæssigt at fastholde udgangspunktet om, at stille krav om
selvstændigt køkken som betingelse for at der kan ydes boligstøtte. Dog
bemærkes det, at der i øjeblikket pågår overvejelser om forsøgsvis at
lempe reglerne for de frikommuner, som deltager i frikommunenetværket
om billige boliger og fleksible boligløsninger. Det indgår således i et lov-
forslag, som i øjeblikket er i ekstern høring, et forslag om, at der kan
etableres kollektive bofællesskaber i almene ungdomsboliger efter sam-
me regler som gælder for almene familieboliger i lov om almene boliger
m.v. Det samme lovforslag om frikommunenetværk indeholder desuden
et forslag om, at der kan ydes boligstøtte til personer, som anvises til et
kollektivt bofællesskab etableret i almene ungdomsboliger. Disse boliger
vil – ligesom ungdomsboligerne etableret i medfør af lovforslaget om æn-
dring af lov om almene boliger mv. (billige boliger) ikke have et selv-
stændigt køkken, men beboerne skal derimod dele køkken med andre
beboere. Det bemærkes, at der vil være tale om særlige situationer idet,
det er en betingelse, at de pågældende personer anvises til kollektive bo-
fællesskaber, og at det især vil dreje sig om tilfælde, hvor storbykommu-
Side 9 (16)
ner har svært ved at finde andre passende boliger til de pågældende per-
songrupper. ”
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal på baggrund af høringssvarene om
indretning af ældreboliger samlet bemærke, at ændringsforslaget vil gøre
det muligt for kommunerne i særlige tilfælde at opføre nye, billige almene
ældre- og plejeboliger ved at undlade at stille krav om særlig indretning
for kørestolsbrugere, som i dag fordyrer etableringen af almene ældre-
og plejeboliger.
En beslutning om at fravige krav om indretning af ældre- eller plejeboli-
ger for kørestolsbrugere skal ske under hensyntagen til kommunens sam-
lede behov for ældre- og plejeboliger og den eksisterende forsyning med
ældre- og plejeboliger i kommunen. Det bliver dermed op til kommuner-
ne at vurdere, hvilke behov, der er i kommunen med udgangspunkt i
borgerens boligbehov. Dertil kommer, at ændringsforslaget vil give kom-
munerne bedre mulighed for at ommærke eksisterende familieboliger til
ældreboliger, der skal anvendes til borgere, der ikke har behov for, at
boligerne er indrettet til brug for kørestolsbrugere. Det vurderes, at ind-
holdet af ændringsforslaget er i overensstemmelse med Danmarks for-
pligtelser efter FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-
cap.
Ældreboliger, som ikke er indrettet for kørestolsbrugere, vil derfor kunne
opføres for borgere, som ikke er bevægelseshæmmede, og derfor ikke
afhængige af, at boligerne er særligt indrettet. Ændringsforslaget giver
dermed kommunerne større råderum til at afstemme boligernes indret-
ning med borgernes behov, hvilket giver en mere effektiv ressourcean-
vendelse samt billigere almene ældre- og plejeboliger.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
4. Kommunal dækning for skader forvoldt af visse lejere i al-
mene plejeboliger
KL støtter forslaget.
BL bemærker, at det på den ene side er logisk, at kommunen - og ikke
den enkelte borger med nedsat funktionsevne - må bære det økonomiske
ansvar også i en plejebolig. På den anden side er det meget vigtigt, at
denne ligestilling, ikke fører til en situation, hvor botilbud efter servicelo-
vens § 108 bliver erstattet af tilbud efter almenboligloven, der ikke på
samme måde er rustet til at modtage denne personkreds. Det anføres i
Side 10 (16)
den forbindelse, at der allerede i dag er boligafdelinger, der har udfor-
dringer med beboere med psykiske lidelser, som ikke får den fornødne
støtte.
Rådet for Socialt Udsatte bemærker, at det bør fremgå direkte af lovens
bemærkninger, at ændringen ikke må anvendes som begrundelse for, at
en borger ikke får tilbudt et § 108-botilbud, hvis det er et § 108-botilbud,
som borgeren i virkeligheden har mest brug for. Det skal fortsat altid væ-
re en konkret, individuel vurdering, som lægger til grund for afgørelsen.
LOS udtrykker bekymring for, at forslaget kan medføre omgåelse af ser-
vicelovens regler om kommunernes pligt til at tilbyde borgere med behov
herfor plads i et botilbud efter servicelovens § 108. LOS anfører i den for-
bindelse, at borgere bliver placeret i botilbud bl.a. på den baggrund, at
den pågældende ikke er i stand til at påtage sig de forpligtelser og udnyt-
te de rettigheder, som følger af et almindeligt lejeforhold. LOS finder der-
for, at denne persongruppe ikke bør være lejere men derimod tilbydes en
anden foranstaltning, der kan varetage borgerens støttebehov korrekt og
forsvarligt. LOS antager således, at et tilbud om en almen plejebolig vil
medføre, at borgeren ikke bliver tilbudt den foranstaltning, som den på-
gældende lovmæssigt er berettiget til.
Også SAND De Hjemløses Landsorganisation bemærker, at muligheden
for kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere i almene plejebo-
liger ikke må blive udslagsgivende for kommunernes valg af botilbud.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil samlet bemærke, at der i
meget vidt omfang er sammenfald mellem målgruppen for længereva-
rende botilbud efter servicelovens § 108 og målgruppen for almene ple-
jeboliger. Dog kan enkelte målgrupper for botilbud efter servicelovens §
108 ikke i stedet tilbydes en almen bolig.
Afgørende for valget af bolig/botilbud til en person med permanent behov
for service og pleje m.v. efter serviceloven er således ikke tilbuddets
retsgrundlag – det vil sige, om der er tale om almene plejeboliger eller
om botilbud efter servicelovens § 108.
Derimod er det afgørende, at tilbuddets bemanding og indretning er eg-
net for den pågældende borger. På disse punkter kan botilbud efter de to
regelsæt være fuldstændig identiske. Det er således udtryk for en fejlag-
tig antagelse, når der i høringssvarene gives udtryk for, at der ikke kan
tilbydes den rette hjælp og støtte i almene plejeboliger.
For så vidt angår BL’s bemærkning om beboere med psykiske lidelser,
som ikke får den fornødne støtte, bemærkes, at der kan være tale om
borgere, hvis psykiske lidelse ikke er varig, og som derfor ikke har behov
Side 11 (16)
for længerevarende eller permanent ophold i specialiserede tilbud. Der
kan også være tale om borgere, der ikke har ønsket at modtage et tilbud
om behandling eller optagelse i et specialiseret tilbud til den pågældende
gruppe.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at høringssvarene
har givet anledning til en tydeliggørelse i lovforslagets bemærkninger om,
at der skal ske en konkret og individuel vurdering af, hvilket tilbud en
borger har behov for.
Danske Handicaporganisationer (DH) opfordrer til, at det overvejes, om
ordningen kan udbredes til andre almene boligformer, da dette vil øge
udbuddet af relevante boliger for borgere med de beskrevne funktions-
nedsættelser.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at ordningen kun
er rettet mod lejere, der er visiteret til en plejebolig, hvor deres særlige
behov kan dækkes på grund af tilbuddets indretning og bemanding. Det
er ikke tanken, at den relevante målgruppe i stedet skal kunne anvises
en almen familiebolig, hvor disse særlige behov ikke kan dækkes. Hø-
ringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
LOS anfører, at lovforslaget vil have store økonomiske konsekvenser for
de private botilbud, hvis forslaget fører til, at almene boliger i stigende
omfang vælges frem for botilbud efter servicelovens § 108.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hertil bemærke, at det ikke er mu-
ligt at forudse i hvilket omfang borgere måtte blive anvist en almen ple-
jebolig i stedet for et botilbud efter serviceloven, lige som det ikke er mu-
ligt at forudse, om borgere som følge af ændringen vil blive flyttet fra et
botilbud til en almen plejebolig. Det må imidlertid forventes, at ændrin-
gen primært vil få betydning for kommunernes valg af regelsæt ved opfø-
relse af nyt byggeri. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer
i lovforslaget.
5. Afhændelse af almene boliger ved bypolitiske hensyn
BL – Danmarks Almene Boliger har vanskeligt ved umiddelbart at vurdere
omfanget af anvendelsen af den nye mulighed for at godkende salg af
almene boliger med henblik på byudvikling, men understreger, at det er
afgørende, at beslutninger om salg træffes i beboerdemokratiet.
LLO – Lejernes Landsorganisation finder, at boligafdelingen bør godkende
beslutning om salg af almene boliger, ligesom de berørte lejere før be-
slutningen bør have klarhed over, hvilke erstatningsboliger, der tilbydes.
Side 12 (16)
Endvidere finder LLO, at kriteriet ”at give et socialt område et løft” ved
godkendelse af henholdsvis salg og nedrivning er et upræcist kriterium.
Rådet for socialt udsatte og SAND De Hjemløses Landsorganisation ud-
trykker bekymring for, hvad udvidelsen af muligheden for at godkende
salg af almene boliger med henblik på byudvikling kan betyde for de be-
boere, som bor i de pågældende boliger. De pågældende beboere bør
som minimum få adgang til en anden bolig med samme husleje, hvis de
almene boliger afhændes.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan oplyse, at beslutning om salg af al-
mene boliger efter almenboliglovens § 27 træffes af boligorganisationens
øverste myndighed. Lejerne i boligerne, som sælges, bliver som ud-
gangspunkt boende i deres bolig, og deres lejeforhold reguleres fremover
efter lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene med
de undtagelser, som fremgår af almenboliglovens § 27 a. Om lejefastsæt-
telsen kan det oplyses, at hvis den leje, der opkræves efter lov om leje
eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene (privat udlejning) er
højere end den leje, der opkræves på afhændelsestidspunktet, oprethol-
des den gældende leje og reguleres fremover med udviklingen i Dan-
marks Statistiks nettoprisindeks. Denne regulering afbrydes, hvis den re-
gulerede leje overstiger den leje, der kan opkræves efter lov om leje eller
lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Disse regler er gældende
og ændres ikke med lovforslaget.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan endvidere oplyse at kriteriet ’at give
et socialt udsat boligområde et løft’ efter praksis forudsætter, at boligom-
rådet på de parametre, som definerer ghettoområder efter almenboliglo-
vens § 61 a, afviger væsentligt fra gennemsnittet, uden det dog er en
forudsætning, at boligområdet opfylder betingelserne for at være et ghet-
toområde. Herudover skal salget eller nedrivningen af de almene boliger
indgå i en godkendt helhedsplan, som vurderes at være egnet til at løse
områdets sociale problemer.
Landsbyggefonden foreslår, at der i lovforslaget medtages en beskrivelse
af den betaling boligorganisationen skal foretage til Landsbyggefonden af
et provenu ved salg af almene boliger (nettoberegningen) efter Lands-
byggefondens regulativ om indbetalinger, herunder de nødvendige kon-
sekvensændringer i dette.
Efter gældende regler opgør Landsbyggefonden en andel af et evt. netto-
provenu, som skal indbetales til Landsbyggefonden. Opgørelsen foreta-
ges, så der sker en fordeling af midlerne mellem boligorganisationens og
Landsbyggefonden, som svarer til den fordeling, der ville ske af de likvide
midler, hvis boligerne var forblevet almene i hele deres levetid.
Der er medtaget en beskrivelse de gældende regler og de nødvendige
konsekvensændringer af Landsbyggefondens regulativ om indbetalinger
til Landsbyggefonden i bemærkninger til lovforslaget.
Side 13 (16)
Side 14 (16)
Bilag 1
Høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v.:
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Alzheimerforeningen
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ATP-ejendomme
BAT-Kartellet
Bedre Psykiatri, BL – Danmarks Almene Boliger
BOSAM
Byfornyelsesrådet
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
Byggesocietetet
Bygherreforeningen i Danmark
Center for Boligsocial Udvikling
Danmarks Lejerforeninger
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Advokater
DANSKE ARK (Praktiserende Arkitekters Råd)
Danske arkitektvirksomheder
Danske Handicaporganisationer
Side 15 (16)
Danske Regioner
Danske Studerendes Fællesråd
Danske Udlejere
Danske Ældreråd
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Det Centrale Handicapråd
DI
Ejendomsforeningen Danmark
Finans Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen til boliger for ældre og enlige
Forsikring og Pension
Frivilligrådet
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen
Håndværksrådet
KL, Kollegiekontorerne i Danmark
Kommunekredit
Kommunernes Revision – BDO
Landdistrikternes Fællesråd
Landsbyggefonden
Landsforeningen Ældre Sagen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
LOS
OK–Fonden
Psykiatrifonden
Rådet for Etniske Minoriteter
Rådet for Socialt Udsatte
SAND De hjemløses Landsorganisation
Side 16 (16)
SBH
SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet)
Selveje Danmark
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sind
Socialchefforeningen
Socialpædagogernes Landsforbund
TEKNIQ
Udbetaling Danmark


MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 13. oktober 2017
2017-3971
L 62 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
(Fleksibel kommunal anvisningsret, etablering af udslusningsboli-
ger i almene ældreboliger, forenkling af krav til indretning af ny-
byggeri, afhændelse og nedrivning af almene boliger m.v.).
Hermed sendes høringsnotat og høringsvar til ovennævnte lovforslag.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 62 Bilag 1
Offentligt