ULØ alm. del - svar på spm. 157 om kommentar til Landdistrikternes Fællesråds høringssvar om Erhvervsstyrelsens udkast til vejledning om detailhandelsplanlægning, ULØ alm. del – bilag 136, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ alm. del - svar på spm. 157.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ULØ/spm/157/svar/1433750/1802942.pdf

Udvalget for Landdistrikter og Øer
Besvarelse af spørgsmål 157 alm. del stillet af udvalget den 27. sep-
tember 2017 efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere Landdistrikternes Fællesråds høringssvar
om Erhvervsstyrelsens udkast til vejledning om detailhandelsplanlæg-
ning, ULØ alm. del – bilag 136?
Kan ministeren oplyse om udkast til model om etablering af aflastnings-
områder, jf. Erhvervsstyrelsens udkast til vejledning om detailhandels-
planlægning, beskriver, hvordan etableringen af et aflastningsområde kan
påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdi-
strikterne? I bekræftende fald på hvilken måde?
Mener ministeren, at udkast til model om etablering af aflastningsområ-
der bidrager til regeringens vision om "vækst og udvikling" i landdistrik-
terne?
Kan ministeren bekræfte Landdistrikternes Fællesråds faglige vurdering
om, at udkast til model for vurdering af etablering af aflastningsområder
vil bidrage til, at mange butikker i landdistrikterne vil lukke?
Svar:
Aftalen om Danmark i bedre balance har til formål at skabe bedre ram-
mer for vækst og udvikling i hele landet, herunder bedre udviklingsmu-
ligheder for detailhandlen i både større og mindre byer i hele landet.
Kommunerne har fået større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel,
så de kan tage udgangspunkt i lokale ønsker og styrker og udvikle nye
butiksområder efter lokale præferencer.
Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give
plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten - ek-
sempelvis store udvalgsvarebutikker. Store butikker har erfaringsmæssigt
vist sig at være mere produktive end mindre butikker.
For at udlægge nye aflastningsområder eller udvide eksisterende aflast-
ningsområder, er det en forudsætning, at kommunerne udarbejder en fyl-
destgørende redegørelse for bl.a. hvordan aflastningsområdet kan påvirke
butiksforsyningen i bymidten og nabokommunerne, herunder de mindre
oplandsbyer og landdistrikterne. For at hjælpe kommunerne med at tilve-
jebringe denne redegørelse er der, som en del af vejledningen, udviklet en
ERHVERVSMINISTEREN
12. oktober 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 157
Offentligt
2
metode og beregningsværktøj, som kommunerne kan vælge at bruge i
deres arbejde.
I forbindelse med høringen af vejledningen har der været en del bemærk-
ninger til den fremlagte metode. På baggrund af høringssvar fra bl.a.
Landdistrikternes Fællesråd er vejledningen blevet revideret.
I den reviderede vejledning er det tydeliggjort, at kommunerne skal være
opmærksomme på, hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke
butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdistrikter-
ne. Den reviderede vejledning indeholder således en mere balanceret re-
degørelse for de tre hensyn, der skal indgå i kommunernes samlede vur-
dering af et aflastningsområdes konsekvenser dvs. 1) effekten på eksiste-
rende butikker i bymidten og opland, 2) effekten på nabokommuner; og
3) effekten på konkurrence.
Vejledningen er endvidere blevet udbygget med nye eksempler, herunder
ét om en mindre by, hvor der reelt ikke er behov for eller kundegrundlag
til et aflastningsområde og kommunen derfor vælger ikke at gå videre
med planlægningen.
Når kommunerne har udarbejdet en fyldestgørende redegørelse er det i
sidste ende en kommunalpolitisk beslutning, om der skal udlægges nye
aflastningsområder, og om der skal være mulighed for dagligvarebutikker
i aflastningsområderne. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse afve-
je, om et nyt potentielt aflastningsområde vurderes at føre til lukning af
butikker i landdistrikterne. Jeg mener derfor, at vejledningens metode til
vurdering af aflastningsområder vil bidrage til at kvalificere og styrke
beslutningsgrundlaget for kommunalbestyrelsen.
Planloven sætter rammerne for, hvad kommunerne kan planlægge, den
pålægger ikke kommunerne at planlægge for bestemte detailhandelsom-
råder. Konsekvenserne af de nye detailhandelsregler vil derfor afhænge
af, hvordan kommunerne vælger at bruge de nye muligheder. I den for-
bindelse bidrager metoden og beregningsværktøjet alene til at synliggøre
konsekvenserne ved de forskellige muligheder, som kommunerne har for
planlægning af fx aflastningsområder eller andre butiksområder.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen