Redegørelse om samarbejdet i Arktis

Redegørelse nr. R 2 (12/10 2017) Folketinget 2017-18
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 12/10 17 om samarbejdet i Arktis.
(Redegørelse nr. R 2).
Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
I Arktis stiger temperaturen godt og vel dobbelt så hurtigt
som den globale gennemsnitstemperatur. Det betyder bl.a., at
havisens udbredelse og tykkelse bliver stadig mindre, og at
Grønlands indlandsis og arktiske gletsjere bidrager stadigt
mere til den globale havstigning. Disse ændringer har stor
betydning. Ikke blot for befolkningerne i Arktis, men også for
globale forhold. Forskere fra kongeriget spiller en stor rolle i
den arktiske vidensopbygning om klimaændringer og bidra-
ger bl.a. til arbejdet under FN’s klimapanel og samarbejdet i
regi af Arktisk Råd. Samtidig opleves en stigende interesse
for de økonomiske muligheder, som klimaændringerne fører
med sig i forhold til havtransport og udnyttelse af naturres-
sourcer.
En bæredygtig udvikling til gavn for indbyggerne i Arktis
er et centralt element i Kongeriget Danmarks Strategi for
Arktis 2011-2020. Strategien, der er udgangspunktet for vores
indsats i regionen, fokuserer således ikke kun på håndterin-
gen af udfordringerne, men også på potentialerne i Arktis. En
tilsvarende tilgang afspejles i de nye arktiske initiativer, som
regeringen iværksætter som et led i Regeringens udenrigs- og
sikkerhedspolitiske strategi 2017-18.
Formålet med denne redegørelse er at orientere om frem-
gangen i det konkrete arbejde i Arktis med særlig vægt på det
internationale samarbejde. Redegørelsen ligger i forlængelse
af tidligere redegørelser fra 2011-2016 om det arktiske samar-
bejde. Problemstillinger, der primært relaterer sig til forhol-
det mellem Danmark og hhv. Færøerne og Grønland behand-
les i regeringens årlige redegørelse om rigsfællesskabet og
indgår således ikke i denne redegørelse.
Internationalt samarbejde om Arktis
Fra de fem arktiske kyststater (Canada, Kongeriget Danmark,
Norge, Rusland og USA) er der fortsat stærk opbakning til
Ilulissat-erklæringen fra 2008, hvori kyststaterne er blevet
enige om, at de uenigheder, der måtte opstå i Arktis, skal lø-
ses på baggrund af folkeretten. Regeringens udenrigs- og sik-
kerhedspolitiske strategi prioriterer Arktis højt – og sætter
særligt fokus på økonomisk udvikling til gavn for befolknin-
gerne i Grønland og på Færøerne. Det vil bl.a. ske ved at sæt-
te økonomi og erhvervsudvikling mere centralt på dagsorde-
nen i Arktisk Råd, ved at afdække mulighederne for at til-
trække internationale investeringer samt ved at styrke eks-
portfremmeindsatsen til fordel for Grønland og Færøerne.
Generelt arbejder kongeriget på at styrke samarbejdet i Ark-
tis og samtidig undgå overlap mellem regionale fora i Arktis,
herunder mellem Arktisk Råd, Barentsrådet og Østersøsam-
arbejdet. Der er blandt de arktiske stater enighed om at fast-
holde en dialog på basis af gensidig interesse i fælles håndte-
ring af konkrete arktiske problemstillinger inden for de etab-
lerede arktiske fora. Ilulissat-erklæringen er fortsat et godt
fundament for fastholdelsen af Arktis som et lavspændings-
område, og det kommende 10-år for erklæringen giver anled-
ning til markering af de politiske forpligtelser og praktiske
samarbejde, den har ført med sig. Det er dog væsentligt lø-
bende at forholde sig til, hvordan udviklingen i de geopoliti-
ske forhold uden for regionen påvirker den sikkerhedspoliti-
ske situation i Arktis.
Arktisk Råd
Arktisk Råd er fortsat det primære forum for drøftelse af ark-
tiske spørgsmål. Rådet blev etableret ved Ottawa-erklærin-
gen i 1996. I tæt dialog med repræsentanter for regionens op-
rindelige folk og med deltagelse af en række observatørstater
og -organisationer samarbejder de otte arktiske stater om en
lang række emner, herunder miljøbeskyttelse, klima, sund-
hed, marint samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling
i Arktis. Samarbejdet i Arktisk Råd er under stadig udvikling.
Finland varetager i perioden 2017-2019 formandskabet for
Arktisk Råd. Kongeriget deltager i rådets arbejde som én de-
legation og taler med én stemme på grundlag af løbende for-
udgående koordination mellem de tre rigsdele. Under temaet
»Exploring Common Solutions« har det finske formandskabs-
program angivet følgende overordnede prioriteter: 1) uddan-
nelse 2) meteorologi 3) miljøbeskyttelse og 4) »connectivity«
(herunder især telekommunikationsinfrastruktur). Derud-
over planlægges under finsk formandskab udarbejdet en
langsigtet strategisk plan for arbejdet i Arktisk Råd til god-
kendelse på ministermødet i 2019. Strategien vil tage afsæt i
de ministererklæringer, som er vedtaget i Arktisk Råd siden
1996.
Arbejdsgrupper og taskforcer
Samarbejdet i Arktisk Råd udmøntes af seks arbejdsgrupper,
der gennem arbejdsprogrammer og ministermødernes erklæ-
ringstekster modtager deres mandater og konkrete arbejds-
opgaver: Arctic Monitoring and Assesssment Programme
(AMAP), der leverer videnskabeligt baserede vurderingsrap-
porter om arktiske miljø- og klimaforhold; Arctic Contami-
nant Action Programme (ACAP), der understøtter konkrete
forureningsindsatser i Arktis; Emergency Prevention Prepa-
redness and Response (EPPR), der samarbejder om akutte
forureningsproblematikker (f.eks. oliespild), eftersøgning og
redning samt naturkatastrofer; Protection of the Arctic Mari-
ne Environment, der samarbejder om beskyttelsesstrategier
for og bæredygtig udvikling af marine arktiske områder (PA-
ME); Conservation of Arctic Flora and Fauna, der samarbej-
der om arktiske biodiversitetsforhold (CAFF); og Sustainable
Development Working Group (SDWG), der har til opgave at
udvikle redskaber, som kan styrke en bæredygtig politisk,
økonomisk, social og kulturel udvikling med respekt for op-
rindelige folks rettigheder. Formandskabet for arbejdsgrup-
pen EPPR varetages i øvrigt i perioden 2017-2019 af en dansk
officer personligt udpeget af arbejdsgruppen. Grønland og
Færøerne varetager kongerigets deltagelse i CAFF og SDWG
2
med Grønland som delegationsleder. Aktiv deltagelse i
SDWG er af særlig umiddelbar interesse for Grønland og
Færøerne, da der her sættes fokus på den menneskelige di-
mension af det arktiske samarbejde. Denne arbejdsgruppe vil
i de kommende år arbejde på grundlag af en ny strategisk
ramme med en tilhørende implementeringsplan. Et overord-
net tema for arbejdet vil være at bidrage til FN’s bæredygtig-
hedsmål på det arktiske område.
Ud over de faste arbejdsgrupper kan der også oprettes
taskforcer og ekspertgrupper, som har et mere afgrænset og
målrettet mandat inden for et givent formandskab. For øje-
blikket er der nedsat to taskforcer, som fokuserer på hhv. ma-
rint samarbejde og forbedret telekommunikation (connectivi-
ty) i det arktiske område. Taskforcen om marint samarbejde i
Arktis blev nedsat under amerikansk formandskab og kan
ses i kontekst af de seneste års mange drøftelser om miljø-
beskyttelse af hele eller dele af Arktis og det arktiske havmil-
jø. Fokus for drøftelserne er, hvorledes koordineringen af det
marine samarbejde styrkes og den konkrete udmøntning her-
af. Taskforcen om forbedret connectivity er en videreførelse af
det arbejde om telekommunikationsinfrastruktur i Arktis,
som fandt sted under USA’s formandskab. I de kommende to
år vil fokus bl.a. være på identifikation af geografiske områ-
der i Arktis og tilsvarende brugerbehov, muligheder for at
opmuntre investeringer i telekommunikation, herunder gen-
nem offentlige/private partnerskaber samt muligheder for
brug af nye teknologier. Kongeriget fortsætter med at vareta-
ge medformandskabet for denne vigtige gruppe, idet Grøn-
land har taget over fra Danmark som medformand for grup-
pen. Telekommunikation rummer et stort potentiale for den
økonomiske udvikling i Arktis og de rammevilkår, der eksi-
sterer for erhvervsliv og befolkninger. Med Danmarks natio-
nale rumstrategi og Forsvarsministeriets arktisanalyse har
Kongeriget fået et opdateret og solidt grundlag for at fremme
vores interesser i et eventuelt styrket samarbejde med andre
arktiske stater om f.eks. satellitbaseret navigation og over-
vågning. En særlig ekspertgruppe nedsat under det ameri-
kanske formandskab fortsætter arbejdet i relation til Arktisk
Råds anbefalinger om reduktion af udledninger af de kortli-
vede klimakomponenter sod og metan, herunder opfyldelse
af det frivillige og kollektive reduktionsmål for udledning af
sod i 2025. Miljø- og Fødevareministeriet koordinerer indspil
vedr. ekspertgruppen.
Observatørstatus
På Arktisk Råds ministermøde i maj 2017 blev syv nye ansøg-
ninger om observatørstatus tiltrådt, hvilket bringer det sam-
lede antal observatører i Arktisk Råd op på i alt 39. Schweiz
blev som eneste land tilkendt observatørstatus. EU fortsætter,
grundet russisk modstand, med kun at nyde de facto obser-
vatørstatus, men deltager i møder på lige fod med fuldgyldi-
ge observatører. Der blev tillige på ministermødet truffet be-
slutning om at fortsætte med den evaluering af observatører,
som blev påbegyndt under det amerikanske formandskab for
Arktisk Råd. Under det finske formandskab evalueres obser-
vatører optaget i årene 2000-2013.
Det Arktiske Ocean
I 2015 undertegnede de fem arktiske kyststater, herunder
Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland, en erklæ-
ring om eventuelt fremtidigt fiskeri i højsødelen af Det Arkti-
ske Ocean. Klimaforandringerne kan med årene muliggøre
kommercielt fiskeri i området, hvorfor de arktiske stater øn-
sker at sikre, at der er tilstrækkelig viden på området, og at
der ikke i fremtiden indledes fiskeri, hvor der ikke foreligger
en forvaltningsaftale. Samtidig har erklæringen en bredere
udenrigspolitisk betydning, idet den er et vigtigt signal om
lavspænding og gensidig vilje til samarbejde i Arktis.
Umiddelbart efter undertegnelsen af erklæringen blev der
iværksat forhandlinger om en international aftale om fremti-
dig regulering af området med fokus på at forebygge uregu-
leret kommercielt fiskeri i højsøen i Det Arktiske Ocean og
samtidig sikre en bæredygtig udnyttelse af eventuelle fremti-
dige fiskebestande. Andre stater med potentielle fiskeriinte-
resser i området er blevet inviteret til at deltage i forhandlin-
gerne. Således deltager de fem kyststater til Den arktiske Høj-
sø (USA, Canada, Rusland, Norge og Kongeriget Danmark
for så vidt angår Færøerne og Grønland) samt Kina, Japan,
EU, Sydkorea og Island. Der er indtil videre blevet afviklet
fem forhandlingsrunder, der har fundet sted i USA, Canada,
Færøerne og Island. Den seneste forhandlingsrunde fandt
sted i marts 2017 i Reykjavík. Forhandlingerne ledes af USA.
EU
Den Europæiske Union vedtog den 20. juni 2016 at styrke ar-
bejdet om arktiske spørgsmål gennem en integreret politik
for Arktis. Konkret enedes man i Ministerrådet om, at indsat-
sen skal medvirke til bedre at imødegå de regionale økono-
miske, miljømæssige og sociale udfordringer. Det sker ved at
prioritere 39 tiltag med fokus på klimaforandringer, miljø-
beskyttelse, bæredygtig udvikling og internationalt samar-
bejde. Det er et tværgående hensyn i EU's forskningssamar-
bejde, Horizon 2020-programmet, at styrke prioriteringen af
arktiske problemstillinger inden for forskning, videnskab og
innovation. Betydningen af et fortsat tæt samarbejde på det
lokale niveau, blandt oprindelige folk, civilsamfundsorgani-
sationer og privatsektorrepræsentanter, understreges ligele-
des. Rådskonklusionerne bygger på en meddelelse fra Den
Høje Repræsentant og Kommissionen, »En integreret EU-po-
litik om Arktis« (JOIN (2016) 21 final).
Det er i den forbindelse relevant at nævne, at EU's uden-
rigsministre den 15. maj 2017 enedes om konklusioner vedrø-
rende oprindelige folk. De bygger på arbejdsdokumentet
»Implementing EU External Policy on Indigenous Peoples« ved
EU’s Udenrigsrepræsentant og Kommissionen. Konklusio-
nerne har til formål at opfylde forpligtelserne i EU’s hand-
lingsplan for menneskerettigheder og demokrati (2015-2019)
og derudover yderligere at udvikle EU’s politik i overens-
stemmelse med FN’s erklæring om oprindelige folks rettighe-
der og slutdokumentet fra verdenskonferencen om oprindeli-
ge folk (2014). Rådet noterer i dokumentet, at EU's rettigheds-
baserede tilgang til udvikling bør være det vigtigste redskab i
EU’s optræden udadtil for at integrere støtte til oprindelige
folk i EU's gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredyg-
tig udvikling.
Arktisk samarbejde i nordisk regi
De nordiske lande er enige om, at Arktisk Råd, som de alle er
medlemmer af, er det primære forum for arktiske spørgsmål,
idet de øvrige arktiske stater (Canada, Rusland og USA) også
deltager her.
De nordiske samarbejdsministre har i 2017 besluttet at
støtte nedenstående politiske prioriteringer vedr. Arktis med
i alt DKK 2 mio.: 1) Arctic Arts Summit, 2) Visit Arctic Euro-
pe, 3) Arktisk miljøkonsekvensvurdering og 4) Arctic Biodi-
versity Congress 2018. Arctic Arts Summit er tænkt som ver-
dens første arktiske kulturpolitiske topmøde og skal styrke
kunsten og kulturen som en spydspids for det circumpolare
3
samarbejde. Projektet Visit Arctic Europe vil styrke turismen i
regionen med udgangspunkt i fælles styrker og værdier. Med
projektet Arktisk miljøkonsekvensvurdering skal der identifi-
ceres best practices og anbefalinger for gennemførelse af mil-
jøkonsekvensvurderinger i en arktisk kontekst. Afholdelsen
af den anden Arctic Biodiversity Congress vil i 2018 blive
gennemført i et samarbejde mellem Arktisk Råds arbejds-
gruppe for biodiversitet (CAFF) og det finske miljøministeri-
um.
Med udgangen af 2017 udløber Nordisk Ministerråds ark-
tiske samarbejdsprogram for perioden 2015-17. Det overord-
nede formål i dette samarbejdsprogram er »Bæredygtig ud-
vikling« inden for fire fokusområder: Befolkningen, bære-
dygtig erhvervsudvikling, miljø, natur og klima samt uddan-
nelse og kompetenceudvikling. I efteråret 2016 påbegyndte
Nordisk Ministerråd drøftelserne om et nyt arktisk samar-
bejdsprogram og ved samarbejdsministrenes møde i Grøn-
land blev det endelige programudkast godkendt med henblik
på præsentation som ministerrådsforslag til Nordisk Råds
Session 2017.
Det nye program, »Partnerskab for Arktis«, for perioden
2018-2021 har mange ligheder med det gældende program,
idet »bæredygtig udvikling i Arktis« fortsat vil være det
overordnede formål. Det sker nu med afsæt i fire hovedtema-
er (»de fire P’er«): »peoples«, »planet«, »prosperity« og »part-
nerships«. Med det nye program skabes der dermed en klare-
re forbindelse til globale processer som 2030-dagsordenen og
FN’s Verdensmål (SDG’erne). I forhold til det nuværende
program fremstår »Partnerskab for Arktis« som et mere foku-
seret samarbejdsprogram, ligesom der lægges op til, at der
skal kommunikeres stærkere om dets resultater. For at opnå
dette forventes det, at færre (men større) projekter vil opnå
støtte, ligesom der vil blive afsat flere ressourcer til kommu-
nikation og formidling end hidtil. Prioriteringen af fokuse-
ring og kommunikation har til hensigt at bidrage til imple-
menteringen af Nordisk Ministerråds politiske ønske om
»mere politik i det nordiske arbejde« og at skabe stærkere po-
litiske resultater på den arktiske agenda, som landene kan
bruge nationalt, regionalt eller internationalt. Ligesom i det
gældende program vil den væsentligste del af projektmidler-
ne også i den nye programperiode blive reserveret til pro-
grammets åbne ansøgningsrunde (»bottom-up«). Program-
met vil desuden blive målrettet det politisk-strategiske ni-
veau gennem opretholdelsen af en mindre pulje til politiske
prioriteringer, hvor landene kan igangsætte specifikke initia-
tiver, som er af særlig politisk interesse (»top-down«).
SPECIFIKKE SAMARBEJDSOMRÅDER
Kontinentalsokkelprojektet
Kontinentalsokkelprojektets hovedopgave er at tilvejebringe,
vedligeholde og opdatere det tekniske materiale, der danner
grundlag for en udvidelse af Kontinentalsoklen ud over 200
sømil. Kongerigets delsubmission, der vedrører kontinental-
soklen nord for Grønland, afventer behandling hos FN’s
Kommission for kontinentalsoklens Grænser (CLCS) sam-
men med de øvrige delsubmissioner syd og nordøst for
Grønland samt syd for Færøerne. Denne delsubmission dæk-
ker et område på 895.541 km2 uden for 200 sømil fra Grøn-
lands kyst i det Arktiske Ocean nord for Grønland, herunder
Nordpolen. Der er overlap mellem Kongerigets, Norges og
Ruslands submissionsområder, ligesom der potentielt kan
vise sig overlap i forhold til Canadas og USA’s submissioner.
Det er vanskeligt at forudsige, hvornår behandlingen i CLCS
af delsubmissionerne nord for Grønland, såvel som de tidli-
gere indleverede submissioner syd og nordøst for Grønland
samt syd for Færøerne, vil begynde. Behandlingen i CLCS af
submissionerne vedrørende området syd for Færøerne er dog
indtil videre blevet udsat, efter Island har gjort indsigelse
mod behandlingen af overlappende submissioner fra Konge-
riget, UK og Irland.
Når konsultationerne med CLCS er afsluttet, vil CLCS
fremkomme med sine anbefalinger vedrørende den ydre
grænse for de respektive landes adkomst til kontinentalsok-
kel. Såfremt der efter CLCS’ anbefalinger eksisterer overlap-
pende krav til nabolande, vil den endelige afgrænsning være
genstand for politiske forhandlinger mellem disse lande. Vi-
ser forhandlingerne sig at være uden resultat, kan afgræns-
ningsspørgsmål principielt indbringes for en international ju-
ridisk instans. Det bemærkes dog, at Kongeriget Danmark –
helt i tråd med Ilulissat-erklæringen – lægger stor vægt på
dialog og direkte forhandlinger mellem samtlige relevante
stater, herunder Rusland, både i forhold til tekniske geofagli-
ge spørgsmål samt i forhold til spørgsmål vedrørende af-
grænsning af overlappende sokkelkrav. Således var Kongeri-
get Danmark vært for en geofaglig workshop i december
2016, den såkaldte Arctic Ocean Workshop, hvor en række af
disse spørgsmål blev drøftet.
Der forestår et mangeårigt beredskabsarbejde i forhold til
konsultationerne med CLCS og løbende vurderinger af
CLCS’ anbefalinger vedrørende andre landes submissioner
samt vedligeholdelse af data og viden. Sideløbende hermed
fortsættes den løbende diplomatiske dialog med henblik på
at nå et forhandlingsresultat mellem Kongeriget Danmark og
alle relevante stater, der har interesser i området.
Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grøn-
land og Færøerne, overvågning og suverænitetshævdelse og
for Grønlands vedkommende tillige at varetage opgaver på
havmiljøområdet såvel uden for som – efter aftale med selv-
styret i marts 2017 – inden for tresømilegrænsen og opgaver
inden for eftersøgning og redning (Search and Rescue, SAR) i
Kongerigets ansvarsområde. Ud over disse opgaver vareta-
ger Forsvaret gennem sin tilstedeværelse i og omkring Grøn-
land og Færøerne også løsningen af opgaver på vegne af an-
dre myndigheder og som støtte til det civile samfund i Grøn-
land og på Færøerne.
Arktiske spørgsmål berøres også inden for rammerne af
det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO), hvor der
bl.a. kan indgås samarbejde om de særlige udfordringer, som
ekstrem kulde stiller personel og materiel overfor, og om ud-
viklingen af arktisk vintertræning. Inden for rammerne af det
nordiske beredskabssamarbejde (Haga-samarbejdet) blev det
på et ministermøde i Oslo i 2014 besluttet at etablere kapaci-
teter i form af fælles nordiske indsatsmoduler, som kan an-
vendes i tilfælde af katastrofer i kolde områder, herunder i
Norden og Arktis. Målet er at styrke den nordiske robusthed
og skabe omkostningseffektive tiltag. Endvidere blev det be-
sluttet, at indsatsmodulerne fra de nordiske lande skulle kun-
ne knyttes til EU’s katastrofepulje, som bl.a. vil kunne bidra-
ge til at finansiere udbygningen af de særlige moduler og
transporten af modulerne til et evt. katastrofeområde. Arbej-
det med udviklingen af de fælles nordiske indsatsmoduler
foregår primært gennem det EU-finansierede projekt »EU
Nordic Modules«, hvor Danmark, Finland og Sverige sam-
men udvikler og tester procedurer for indsættelse af modu-
4
lerne under udfordrende klimatiske forhold svarende til de
nordligste dele af Skandinavien i vinterhalvåret. Endvidere
samarbejder Forsvaret med de øvrige arktiske stater gennem
Arctic Coast Guard Forum. I september 2017 blev den første
rednings- og samarbejdsøvelse mellem de otte nationer i Arc-
tic Coast Guard Forum – USA, Canada, Island, Sverige, Nor-
ge, Finland, Rusland og Danmark – afholdt.
Analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis
Regeringen indgik i december 2016 aftale med Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en styrkelse
af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis.
Grundlaget for aftalen er Forsvarsministeriets analyse af op-
gaveløsningen i Arktis. Analysen viser, at Forsvarsministeri-
ets opgaveløsning i Arktis på en række områder er styrket
gennem de senere år, men også at det er relevant yderligere at
styrke overvågning, kommando, kontrol og kommunikation
og operative indsatsenheder. En styrkelse af disse områder
vil være med til at styrke løsningen af flere opgaver på én og
samme tid, herunder suverænitetshævdelse, eftersøgnings-
og redningstjeneste, havmiljø og støtte til det civile samfund.
En række ministerier og styrelser samt repræsentanter fra
Grønland og Færøerne var inddraget i analysearbejdet. Im-
plementeringen af analysen og dens anbefalinger vil køre
over de næste par år. I forlængelse af analysen er det besluttet
at genetablere Forsvarets tilstedeværelse i Grønnedal i form
af et strategisk, logistisk støttepunkt. Derudover kan Grønne-
dal stilles til rådighed for øvrige myndigheders opgaveløs-
ning i det arktiske område. Forsvaret har i september 2017
indledningsvist oprettet en vagt i Grønnedal.
Havmiljøberedskab
Med baggrund i Havmiljørisikoanalysen for havmiljøet i og
omkring Grønland, som blev offentliggjort i 2016, forventes
et oplæg til sammensætning af det fremtidige havmiljøbered-
skab i Grønland færdiggjort i 2017. Forsvarsministeriet arbej-
der tæt sammen med de øvrige arktiske stater vedrørende
havmiljøberedskaber via Arktisk Råd arbejdsgruppen Emer-
gency Prevention Preparedness and Response (EPPR). I
marts 2017 indgik forsvarsministeren og Naalakkersuisoq for
Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug en principaftale,
som bekræfter, at i tilfælde af omfattende forurening med olie
og kemikalier i farvande ved Grønland kan Naalakkersuisut
anmode den danske stat om at bekæmpe forureningen, og
den danske stat har pligt til at imødekomme en sådan an-
modning.
Søfart og sejladssikkerhed
Den 1. januar 2017 trådte polarkoden i kraft som vedtaget i
den Internationale Maritime Organisation (IMO) under FN.
Dermed vil sikkerheden ved arktisk sejlads blive væsentligt
forbedret i kommende år, hvor skibe, der ønsker at sejle i po-
lare farvande, klargøres og certificeres til at kunne efterleve
de skærpede krav. Sikkerhedsdelen i polarkoden gælder for
lastskibe med en bruttotonnage på 500 BT og derover i inter-
national fart i polarområder og alle passagerskibe i internati-
onal fart i polarområder. Alle skibe er omfattet af reglerne i
miljødelen af polarkoden, men kun olietankskibe på 150 BT
og større samt andre skibe end olietankskibe på 400 BT og
større er omfattet af certificeringskravene i miljødelen af po-
larkoden. Sikkerheden øges på en række områder – konstruk-
tion, udstyr, operation, besætningernes kompetencer samt
forskellige forhold, der tilgodeser det sårbare arktiske miljø.
Fra 1. januar 2017 finder koden fuldt ud anvendelse på ny-
byggede skibe, og den implementeres gradvist frem mod
2020 for eksisterende skibe.
Søkortlægning
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ved Geodatastyrel-
sen varetager søkortlægningen af grønlandske og færøske
farvande. I henhold til aftalen med Naalakkersuisut (Grøn-
lands Selvstyre) fra 2009 skal 73 søkort over den sydvestlige
del af Grønland genoprettes og digitaliseres inden udgangen
af 2018. Som led i regeringens plan, Bedre balance, flyttede
Geodatastyrelsen til Aalborg den 1. november 2016. I den for-
bindelse valgte kun én ud af 15 medarbejdere, som arbejdede
med produktion af grønlandske søkort, at flytte med. Dette
har resulteret i, at produktionen af søkort bliver forsinket i en
periode, indtil kapaciteten er genopbygget. Ved udgangen af
2016 var der produceret 32 nye søkort. Dermed mangler der
fortsat at blive produceret 41 af de 73 søkort over Sydvest-
grønland, som Geodatastyrelsen har vurderet, der skal udar-
bejdes. Den grønlandske naalakkersuisoq for kommuner,
bygder, yderdistrikter, infrastruktur og boliger og den danske
energi-, forsynings- og klimaminister underskrev den 29.
august 2017 en hensigtserklæring, der støtter op om samar-
bejdet og nødvendigheden af produktion af nye søkort, og re-
viderer det bilag til aftalen, som omhandler produktion af
grønlandske søkort.
Landkortlægning
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) samar-
bejder tæt med de øvrige syv arktiske landes kortlægnings-
myndigheder om at udvikle en digital infrastruktur for geo-
grafiske data (Arctic Spatial Data Infrastructure). Formålet er
at opnå en væsentlig forbedret anvendelse og fri udveksling
af data om Arktis. I samarbejdet indgår bl.a. sammenhæn-
gende arktiske reference- og baggrundskort samt udvikling
af en fælles arktisk højdemodel, hvor første udgave nu er til-
gængelig. I arktiske egne, hvor der er store afstande mellem
byerne, og hvor landskabet mange steder ændrer sig målbart
fra år til år, er den geodætiske infrastruktur særlig afgørende
for en nøjagtig stedbestemmelse. Uden nøjagtig stedbestem-
melse bliver navigation usikker og kortlægning upræcis.
I Grønland er den geodætiske infrastruktur baseret på geo-
dætiske GNSS-observationsposter, kaldet GNET, som vedli-
geholdes dels af DTU’s institut for Rumforskning og Rumtek-
nologi (DTU Space) efter aftale med SDFE, der er myndighed
på området, og dels af National Science Foundation i USA.
SDFE arbejder for, at den geodætiske infrastruktur moderni-
seres og udbygges, så den kan understøtte udviklingen inden
for moderne satellitnavigation og satellitteknologi.
SDFE og Grønlands Selvstyre igangsatte primo 2015 et pi-
lotprojekt, der over tre år skal gennemføre en digital land-
kortlægning af godt 16 pct. af den isfrie del af Grønland. Pi-
lotprojektet, som afsluttes med udgangen af året, giver erfa-
ringer til brug for at vurdere mulighederne for en kortlæg-
ning af hele Grønland. De nuværende landkort er af ældre
dato, hvorfor forbedrede landkort vil bidrage til at understøt-
te en række vigtige aktiviteter i det grønlandske samfund og
til at udvikle den grønlandske forvaltning med hensyn til
f.eks. miljø, råstofudvinding, turisme og infrastruktur. Pro-
jektet er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-
Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Klima og energi
Opvarmningen i Arktis har siden 1980’erne været dobbelt så
stor som den gennemsnitlige globale opvarmning, og de se-
5
neste fem år har været historisk varme. Arktisk Råd udgav i
2017 en ny videnskabelig vurderingsrapport om klimaudvik-
lingen i Arktis (Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic
2017). Rapporten involverede adskillige danske og grønland-
ske forskere og forskningsresultater og opsummerer udvik-
lingen siden 2010. Den dokumenterer, at de udviklingsten-
denser, der er set siden 1980’erne, fortsætter. Dette omfatter
bl.a. en stadigt faldende udbredelse og tykkelse af den arkti-
ske havis, en reduktion i udbredelsen og varigheden af ark-
tisk snedække og en øget afsmeltning fra Grønlands ind-
landsis, mindre iskapper og gletsjere. Særligt markant er det,
at havisens tykkelse i det centrale Polarhav er reduceret med
65 pct. alene i perioden 1975-2012, og at Grønlands indlandsis
og anden smeltende landbaseret arktisk is i de senere år har
bidraget med en gennemsnitlig årlig global havstigning på
mere end 1 mm.
Danske, grønlandske og færøske forskningsinstitutioner
spiller en stor rolle i opbygningen af viden om arktiske kli-
maændringer. En væsentlig del af denne viden opbygges
gennem specifikke forskningsindsatser, der er afgrænsede i
tid og rum. Vidensopbygningen understøttes af DMIs lange
meteorologiske dataserier, satellitmålinger og langsigtede
undersøgelser af klimaforandringernes effekter i og omkring
Grønland og ved Færøerne. Danske, grønlandske og færøske
forskere deltager aktivt i de internationale arktiske klimarela-
terede forsknings- og udredningsarbejder. Det sidste særligt i
regi af Arctic Monitioring and Assessment Programme
(AMAP) under Arktisk Råd, hvor forskere sammenstiller,
syntetiserer og vurderer den nyeste viden om arktiske klima-
ændringer.
DANCEA-ordningen (Danish Corporation for the En-
vironment in the Arctic), der består af en Klimastøtteordning
administreret af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og
en Miljøstøtteordning, der administreres af Miljø- og Fødeva-
reministeriet, er et bærende og samlende element for kongeri-
gets internationale arktiske klimasamarbejde i Arktisk Råd.
DANCEA understøtter bl.a. overvågningen af ozonlaget over
Grønland samt aktiviteterne i Greenland Ecosystem Moni-
toring (GEM), hvor der i udvalgte afgrænsede lokaliteter i
Grønland gennemføres et tværfagligt og tværinstitutionelt
overvågningsprogram og PROMICE (Program for Moni-
toring of the Greenland Ice Sheet), der bidrager til at overvå-
ge og forstå, hvor meget og hvor hurtigt indlandsisen smel-
ter. DMI formidler sammen med De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Dan-
marks Tekniske Universitet (DTU) løbende nye målinger og
ny viden om klimaændringerne i Arktis gennem Polarporta-
len. DANCEA har desuden siden 2007 støttet arbejdet med
en regional grønlandsk klimamodel og dennes anvendelse.
På baggrund af modellen beregnede DMI i 2015 og 2016 en
række klimaparametre, som beskriver de forventede fremti-
dige ændringer i f.eks. nedbør, temperatur og permafrost. Ar-
bejdet blev i 2016 præsenteret i et samlet klimaindekskatalog,
seks kommunale rapporter og et hæfte til brug på grønland-
ske gymnasier. I 2017 bliver resultaterne indarbejdet i Grøn-
lands IT baserede geografiske informationssystem NunaGIS,
der bl.a. anvendes af teknikere. Der vil desuden blive udvik-
let et egentligt undervisningsforløb for gymnasieelever om
de forventede klimaændringer i Grønland.
Arktisk Råd nedsatte på baggrund af udenrigsministermø-
det i april 2015 en ekspertgruppe for at styrke samarbejdet
om metan- og sodreducerende tiltag. Metan er en kraftig
drivhusgas, som har en opvarmende effekt på klimaet, der er
25 gange større end CO2. Sodpartikler, som bl.a. kommer fra
dieselbiler og brændeovne, kan transporteres over lange af-
stande og lægge sig på sne og is, hvor det bevirker større var-
meoptag og dermed øget afsmeltning. Sod og metan er så-
kaldte kortlivede klimakomponenter, fordi de har en meget
kortere levetid i atmosfæren end CO2. Klimaeffekten af de
kortlivede klimakomponenter fortager sig derfor også hurti-
gere end for CO2 (inden for årtier), og rationalet for indsatsen
over for stofferne er derfor, at der kan opnås hurtigere klima-
gevinster. Ekspertgruppen har i overensstemmelse med dens
mandat udarbejdet en rapport om fremskridt og anbefalinger
om mulige reduktionstiltag vedrørende metan og sod. I rap-
porten er fremsat en fælles ikke-bindende målsætning for re-
duktion af sod i de arktiske lande. Arbejdet i ekspertgruppen
er gennemført med deltagelse af repræsentanter fra Miljø- og
Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimamini-
steriet samt inddragelse af relevante grønlandske og færøske
myndigheder. På udenrigsministermødet i maj 2017 vedtog
man anbefalingerne i ekspertgruppens rapport og fælles mål-
sætning om at reducere sodemissionerne i de arktiske lande.
Man anerkendte samtidig vigtigheden af at gennemføre disse
anbefalinger som nationalt hensigtsmæssigt, samt at arktiske
samfund har ret til at udvikle sig i overensstemmelse med de-
res behov og interesser.
Naalakkersuisut har i 2016 og 2017 taget en række interna-
tionalt orienterede initiativer for at fastholde og styrke Grøn-
lands position som et attraktivt og miljømæssigt ansvarligt
land for mineral- og olieinvesteringer. Herunder har man
indsamlet og systematiseret data for at gøre viden let tilgæn-
gelig for potentielle efterforskere og investorer, samt mar-
kedsført Grønland ved flere internationale mineral- og olie-
konferencer. Naalakkersuisut har desuden faciliteret udgivel-
sen af vejledninger og retningslinjer om, hvordan råstofakti-
viteter kan udføres under størst mulig hensyntagen til miljø-
et.
Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det gælder også
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive natur- og miljøforvaltning under hensyn til de for-
pligtelser, der følger af internationale aftaler, som er binden-
de for kongeriget. Der er derfor et tæt samarbejde i kongeri-
get inden for relevant internationalt og regionalt miljø- og na-
turforvaltningsarbejde.
Beskyttelsen af havmiljøet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland (dvs. fra 3 sømil fra kysten og indtil 200
sømil) er dansk kompetenceområde, og området reguleres på
nuværende tidspunkt af en kongelig anordning fra 2004, som
satte dele af den daværende danske havmiljølov i kraft for
Grønland. Der har dog vist sig et behov for at opdatere denne
lovgivning for at sikre, at beskyttelsen af havmiljøet ved
Grønland modsvarer de stigende aktiviteter og den medføl-
gende risiko for forurening. Dette sker ved at opdatere de
gældende regler på baggrund af internationale havmiljøreg-
ler, som er gældende for Grønland. Der er derfor udarbejdet
et lovforslag om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland. Lovforslaget indeholder be-
stemmelser om skibes påvirkning på havmiljøet, f.eks. skibes
udtømning af olie og affald. Endvidere indeholder forslaget
regler om miljøberedskabet, dvs. bekæmpelse af olie- og ke-
mikalieforurening af havet. Forslaget tydeliggør også de for-
skellige myndigheders opgaver og ansvar ift. beskyttelsen af
havmiljøet ved Grønland. Inatsisartut (Grønlands Landsting)
6
tilsluttede sig lovforslaget på forårssamlingen 2017. Lovfor-
slaget forventes fremsat for Folketinget i efteråret 2017.
Vedtagelsen af Polarkoden under IMO, som omtalt under
Søfart og Sejladssikkerhed, har ført til ændringer i tre be-
kendtgørelser, som gælder i den økonomiske zone ved Grøn-
land. Det drejser sig om bekendtgørelse om udtømning af
olie fra skibe, bekendtgørelse om transport og udtømning af
flydende stoffer, der transporteres i bulk samt bekendtgørelse
om udtømning af affald.
Kongeriget er omfattet af Biodiversitets-konventionen,
CBD, og arbejdet i Arktisk Råd med monitering af biodiversi-
teten understøtter arbejdet under CBD. Dette kom særligt til
udtryk med Arktisk Råds store Arctic Biodiversity Assess-
ment i 2013, og i dag er kongeriget sammen med USA med-
formand for det opfølgende arbejde i Circumpolar Biodiver-
sity Monitoring Programme, som på Arktisk Råds minister-
møde i maj 2017 fremlagde sit første assessment om de mari-
ne økosystemer i Arktis. Dette vil blive fulgt op i 2019 af as-
sessments om ferskvandssystemer og om de terrestriske om-
råder. Arbejdet i Arktisk Råd leverer således værdifulde in-
put til rigets arbejde i de globale fora for naturbeskyttelse,
herunder FNs arbejde med en tillægskonvention til Havrets-
konventionen omhandlende beskyttelse og bæredygtig ud-
nyttelse uden for national jurisdiktion (BBNJ) samt arbejdet
under CBD med identifikation af marine biologisk og økolo-
gisk sårbare områder. CBD har opfordret parterne i det nord-
østlige Atlanterhavsområde til at færdiggøre den igangvæ-
rende proces for beskrivelse af områder, der opfylder kriteri-
erne for økologisk eller biologisk vigtige havområder i denne
region. Som opfølgning på det arktiske miljøministermøde i
2010 i Ilulissat vil en dansk-grønlandsk styregruppe i 2017-
2018 komme med forslag til mulige fælles forvaltningstiltag
til beskyttelse af særligt sårbare havområder ved Grønland.
Kongeriget bidrager aktivt med viden og vurderinger om
arktiske forhold i en række internationale samarbejder om
miljøet, særligt i Arktisk Råd, men også f.eks. i det igangvæ-
rende arbejde med udarbejdelse af regional tilstandsrapport
for det amerikanske kontinent samt den globale tilstandsrap-
port, som udarbejdes under IPBES (Intergovernmental Panel
on Biodiversity, Ecosystems and it´s Services). Miljø- og kli-
masamarbejdet i Arktisk Råd er samlet i AMAP-arbejdsgrup-
pen (Arctic Monitoring and Assessment Programme). Her
overvåges den globale forurening i Grønland og Færøerne
ved blandt andet at følge niveauer af svært nedbrydelige or-
ganiske miljøgifte (POP’er), tungmetaller, radioaktivitet og
sod. Disse data viser, at der er et stort behov for global miljø-
regulering, og at global regulering er løsningen, men også at
fortidens forurening er mange år om at forsvinde. Moniterin-
gen af forurenende stoffer i Arktis har vist sig også at være
brugbar til at vurdere globale miljøaftalers effekt. De seneste
forureningsdata er fremlagt i rapporten Arctic Pollution Issu-
es 2015, som på et videnskabeligt grundlag redegør for status
og udvikling af forureningen med organiske miljøgifte, tung-
metaller og radioaktive stoffer. Rapporten påpeger, at inter-
national regulering som for eksempel Stockholmkonventio-
nen har en effekt, ligesom den nyligt ikrafttrådte Minamata-
konvention om udfasning af kviksølv forventes at få en ef-
fekt. En mere detaljeret videnskabelig rapport, »Assessment
of Chemicals of Emerging Arctic Concern« er udarbejdet og
fremlagt under en videnskabelig miljø- og klimakonference,
afholdt af Arktisk Råd i april 2017 i forbindelse med afslut-
ningen af det amerikanske formandskab for Arktisk Råd.
Rapporten dokumenterer fund af nye stoffer og andre typer
forurening som mikroplast. Data vedr. nye fund af POP-stof-
fer bidrager til, at der under Stockholmkonventionen nomi-
neres nye stoffer, som skal udfases globalt. Rapporten viser
også, at det er relevant at samarbejde med andre internatio-
nale fora for at undgå, at farlige stoffer ender i Arktis.
Under den tværgående indsats, Adaptation Action for a
Changing Arctic, er miljø-, klima-, natur- og socioøkonomi-
ske ændringer undersøgt for at vurdere mulige tilpasninger
og udfordringer for tre regioner i Arktis. De tre regioner er
Barentsregionen, Beaufort/Chukchi og Baffinbugten/Davis-
strædet mellem Canada og Vestgrønland. Forskere fra Grøn-
land og Danmark har sammen med Canada deltaget i udar-
bejdelsen af den videnskabelige rapport for Baffinbugen/-
Davisstrædet, og rapporterne blev fremlagt og diskuteret
sammen med 3 oversigtsrapporter på den videnskabelige
miljø- og klimakonference i april 2017 i USA. Efterfølgende
takkede Arktisk Råds ministermøde for de tre regionale over-
sigtsrapporter og så frem til landenes adresseringer af de vi-
denskabelige vurderinger. Den videnskabelige rapport for-
ventes publiceret i efteråret 2017 og oversigtsrapporten vedr.
Baffinbugten og Davistrædet vil også foreligge på grøn-
landsk og dansk. Det forventes, at Grønland sammen med
Danmark i de kommende år vil påbegynde en opfølgnings-
indsats, som tager stilling til anbefalingerne fra det videnska-
belige assessment for Baffin Bay/Davisstrædet.
Naalakkersuisoq for miljø og natur indgik med uddannel-
ses- og forskningsministeren i august 2014 en aftale om DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energis rådgivning og opga-
vevaretagelse om miljøbeskyttelse på råstofområdet over for
de grønlandske myndigheder. Aftalen dækker perioden
2015-2019 og er udtryk for en fortsættelse af det tætte samar-
bejde på råstofområdet. Der er efterfølgende fulgt op med
yderligere samarbejdsaftaler mellem Miljøstyrelsen for Rå-
stofområdet og DCE. Departementet for Råstoffer samarbej-
der løbende med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
om myndighedsrådgivning og opgavevaretagelse, især i for-
bindelse med selskabsaktiviteter på råstofområdet, herunder
oliespildsmodellering. Dette samarbejde er forankret i en af-
tale mellem Departementet for Råstoffer og Energi-, Forsy-
nings- og Klimaministeriet indgået i 2015.
Sundhed
Danmark har på sundhedsområdet et udbredt samarbejde
med Grønland og Færøerne, bl.a. om hospitalsbehandling i
Danmark. Grønland, Færøerne og Danmark deltager i nordi-
ske arbejdsgrupper og mødefora på sundhedsområdet. Grøn-
land deltager endvidere i Arktisk Råds Human Health Expert
Group. I 2016 blev Færøerne nomineret til på vegne af Dan-
mark/Grønland/Færøerne at lede det arktiske kemikalierela-
terede sundhedsarbejde om ophobning af miljøgifte og sund-
hedseffekter under Arktisk Råds moniteringsprogram,
AMAP. Samme år blev den videnskabelige rapport Human
Health in the Arctic publiceret og fremlagt på et miljømedi-
cinsk møde i Grønland, NUNAMED, i efteråret 2016 og efter-
følgende til den arktiske miljø- og klimakonference i april
2017 i USA. Der er fortsat fokus på forebyggelsesområdet og
helseberedskabssamarbejde. Grønland, Færøerne og Dan-
mark deltager i den nordiske helseberedskabsgruppe Sval-
bardgruppen. Beredskabet udvikles løbende gennem samar-
bejdsaftaler med nordiske og arktiske partnere om sundheds-
ydelser i akutte situationer.
Der er indgået en overordnet samarbejdsaftale mellem det
grønlandske sundhedsvæsen og det islandske universitets-
hospital (Landspitalið), som bl.a. skal udmøntes i et patient-
forløb for behandling af brystkræft. Der arbejdes aktuelt med
7
at udarbejde aftaler for konkrete patientforløb. Dialogen mel-
lem Grønland og Island vil fremover blive udvidet til også at
gælde dialogmøder mellem embedsmænd i de to respektive
sundhedsministerier. Færøerne har et tæt samarbejde med Is-
land inden for brystkirurgi. Der er bl.a. indgået en aftale med
en onkoplastikkirurg fra Landspítali, der efterfølgende har
oprettet en privatklinik, som det færøske landssygehus
(Landssjúkrahúsið) har indgået aftale med. Derudover er der
mellem sygehusvæsnet på Færøerne og Landspítali indgået
aftaler om behandling af færøske patienter inden for yderli-
gere tre behandlingsformer.
Patientsikkerhed er, som i de øvrige nordiske lande, et pri-
oriteret område i Grønland og Færøerne. Nordisk Minister-
råd for social- og sundhedspolitik har besluttet at revidere
»Overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked for visse
personalegrupper inden for sundheds- og veterinærvæsnet«
(Arjeplog-aftalen). Aftalen revideres således, at den regulerer
gensidig anerkendelse af sygeplejerskers og social- og sund-
hedsassistenters erhvervsmæssige kvalifikationer, og at aner-
kendelse sker på de samme vilkår, som er fastsat ved EU-di-
rektivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
fikationer. Derved sikres, at grønlandsk og færøsk uddanne-
de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter kan få
adgang til at arbejde i de nordiske lande på samme vilkår
som EU-borgere. Nordisk Ministerråd for social- og sund-
hedspolitik har også besluttet, at der i den reviderede aftale
skal indarbejdes bestemmelser om udveksling af information
om tilsynsforhold. Grønland og Færøerne deltog i det norsk
ledede nordiske ministerrådsmøde for social- og sundheds-
politik den 30. marts 2017 i Oslo, hvor blandt andet Arjeplog-
aftalen blev drøftet. Der arbejdes for at undertegnelsen af den
reviderede aftale kan ske inden udgangen af 2017. Grønland
og Færøerne er desuden repræsenteret i Nordisk Gruppe for
Helsepersonale, som bl.a. drøfter udveksling af og følger im-
plementeringen af EU-direktivet om gensidig anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF og
2013/55/EF).
Politi
Grønlands Politi udgør én samlet politikreds og er en del af
dansk politi.
Grønlands Politi har efter behov direkte kontakt med
blandt andet sikkerheds- og politimyndighederne i Canada,
herunder Royal Canadian Mounted Police. Kontakten fore-
går både i elektronisk form og som egentlige møder. Grøn-
lands Politi har oplyst, at samarbejdet med de canadiske
myndigheder opleves som meget positivt. Der er endvidere,
med mellemrum, samarbejde med USA’s forbundspoliti (FBI)
om gensidig erfaringsudveksling vedrørende politiarbejde i
arktiske egne samt samarbejde i konkrete sager. Herudover
har Grønlands Politi et tæt samarbejde med de amerikanske
militære myndigheder på Thule Air Base, hvor politikredsens
stedlige polititjenestemand har daglig kontakt med US Air
Force, ligesom politimesteren og andre medarbejdere i Grøn-
lands Politi under tjenesterejser afholder møder med bl.a.
Base Commander og chefen for US Air Force Security Police
på Thulebasen. Endelig er der etableret god kontakt mellem
Grønlands Politi og US Air National Guard, der i sommer-
halvåret flyver operationer med udgangspunkt fra lufthav-
nen i Kangerlussuaq. Det giver mulighed for, at Grønlands
Politi som myndighed med ansvar for lokalredning kan træk-
ke på enheder fra US Air National Guard, der er til stede i
området, hvis der er behov herfor. Dette vil særligt kunne
være aktuelt i forbindelse med indsættelse af politistyrker
ved redningsindsatser på Indlandsisen.
Færøernes Politi udgør én samlet politikreds og er en del
af dansk politi.
Færøernes Politi har de seneste år arbejdet på indgåelse af
en regional samarbejdsaftale med Reykjavik Politi på Island
om informationsudveksling. Aftalen er dog endnu ikke un-
derskrevet. I modsætning til årene 2014 og 2015 blev Færøer-
ne i forbindelse med den traditionelle grindefangst i 2016 og
2017 ikke udsat for fysiske aktioner fra en international dyre-
værnsorganisation.
Forskning
De otte arktiske stater underskrev i maj 2017 en juridisk bin-
dende aftale om styrket forskningssamarbejde i og om Arktis.
Aftalen sikrer friere bevægelighed for forskere og forsknings-
udstyr på tværs af den arktiske region. Aftalen understreger,
at forskning udgør en væsentlig del af fundamentet for ark-
tisk samarbejde. Forskningen skaber grundlaget for vigtige
politiske beslutninger om bæredygtig økonomisk udvikling
og miljø i Arktis. Udenrigsminister Anders Samuelsen under-
skrev aftalen på Kongerigets vegne sammen med den grøn-
landske naalakkersuisoq for selvstændighed, udenrigsanlig-
gender og landbrug, Suka Frederiksen, og den færøske lands-
styremand for erhvervs- og udenrigsanliggender, Poul Mi-
chelsen. Underskrivelsen fandt sted i forbindelse med Ark-
tisk Råds ministermøde i Fairbanks, Alaska den 12. maj 2017.
Danmark er depositar for aftalen.
Daværende uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tør-
næs, lancerede ultimo 2016 strategi for forskning og uddan-
nelse vedrørende Arktis. Strategien er en del af udmøntnin-
gen af Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020.
Strategien sætter rammerne for, hvordan Uddannelses- og
Forskningsministeriet vil arbejde med arktiske forhold de
kommende år. Der er tale om en dansk strategi og dermed
ikke en strategi for hele rigsfællesskabet, idet området for
forskning, uddannelse og innovation er overtaget af Grøn-
land og Færøerne. Formålet med strategien er således, at der
inden for rigsfællesskabet samarbejdes om initiativer for at
løse konkrete udfordringer. Dette samarbejde vil ske ud fra
fælles interesser og i en tæt og ligeværdig dialog. Strategien
tager udgangspunkt i tre strategiske sigtelinjer, 1) Styrke ko-
ordineringen af arktisk forskning og uddannelse med henblik
på at skabe bedst mulig ressourceudnyttelse, 2) Øge formid-
lingen af forskning i Arktis med henblik på at understøtte
samfundsudviklingen og 3) Sætte fokus på Arktis i internati-
onalt samarbejde for at markere Danmark som en vigtig in-
ternational partner og skabe rammer for at udnytte de nye
muligheder, der skabes i Arktis. Strategien ledsages af en
handlingsplan, der beskriver de initiativer, som Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet vil sætte i gang for at imple-
mentere strategien.
Forum for Arktisk Forskning (FAF) har siden dets etable-
ring i 2013 fungeret som et centralt organ for arktisk forsk-
ningssamarbejde. Medlemmerne af FAF repræsenterer alle de
centrale forskningsinstitutioner fra Danmark, Færøerne og
Grønland. FAF har i 2016 bl.a. haft fokus på styrket vidende-
ling og koordinering i forhold til deltagelse i internationale
organisationer. Mange af de danske forskningsinstitutioner
der beskæftiger sig med Arktis, deltager i forskellige, rele-
vante internationale fora. En fokuseret dialog om dette, med
koordinering af deltagelse og relevant afrapportering, vil
styrke Danmarks forskningsmæssige position på den interna-
tionale arena i forhold til Arktis. I 2017 vil FAF bl.a. fokusere
8
på, hvorledes forummet kan bidrage til Arktis Råd-aftalen
samt initiativerne i handlingsplanen for Uddannelses og
Forskningsministeriet Strategi om Forskning og Uddannelse
vedrørende Arktis. FAF’s mandat blev i maj 2017 forlænget
for en femårig periode. Som opfølgning på den strategiske
sigtelinje om at markere Danmark som en vigtig international
partner inden for forskning og udvikling arrangerer Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet sammen med FAF en ple-
numsession på den store internationale konference Arctic
Circle, der finder sted i Island i efteråret 2017. Plenumsessio-
nen vil sætte fokus på, hvordan forskning kan bidrage til en
bæredygtig udvikling af de arktiske samfund. Desuden vil
man arbejde med temaer som datadeling og åbenhed om
data samt forskningsinfrastruktur.
Arktisk Universitet (UArctic) er et internationalt samarbej-
de mellem universiteter m.fl. i den arktiske region, der i 2016
har modtaget 3 mio. kr. fra finansloven. Bevillingen går dels
til UArctics mobilitetsprogram for studerende, forskere og
undervisere, dels til konkrete projekter, som er udvalgt
blandt forslag fra rigsfællesskabets medlemmer i UArctic.
Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemførte i 2016
en evaluering af bevillingen til UArctic med henblik på at
kvalitetssikre de udbudte virkemidler. Evalueringen har vist,
at projektbevillingerne gennem støtte til udviklingen af nye
ideer, projekter i samarbejde med nye og kendte partnere
samt hurtigere implementering af relevante projekter, har
haft en effekt for de arktiske forsknings- og uddannelsesmil-
jøer.
Evalueringen kom med en række anbefalinger til forbed-
ringer i forhold til uddelingen af midlerne, som Styrelsen for
Forskning og Uddannelse har arbejdet med at implementere i
2017. Især har der været fokus på at få større kvalitet i projek-
terne gennem øget konkurrence om midlerne samt bedre mu-
lighed for implementering ved en forlængelse af bevillings-
perioden. Sidst, men ikke mindst, er der lavet en ny aftale
med UArctic-sekretariatet om en mere detaljeret afrapporte-
ring af den samlede bevilling.
Erhvervssamarbejde og handel
Kongerigets arktiske strategi har haft som én af sine målsæt-
ninger at bidrage til at styrke den økonomiske udvikling og
integrationen af Arktis og Nordatlanten i international han-
del. Udfordringerne er mange: finansiering af erhvervspro-
jekter, små hjemmemarkeder, store afstande – internt i regio-
nen og til de vigtigste eksportmarkeder – manglende integra-
tion i internationale handelsaftaler mv.
I 2015 afgav en fælles dansk-grønlandsk arbejdsgruppe sin
rapport »Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mel-
lem Grønland og Danmark«. Erhvervsrapporten og dens an-
befalinger er fortsat aktuelle og en central del af regeringens
initiativer i forhold til at styrke dansk-grønlandsk erhvervs-
samarbejde. En af rapportens anbefalinger går på, at Grøn-
land og Danmark skal samarbejde om virksomhedsregistre-
ringen med henblik på at give mulighed for at grønlandske
virksomheder kan indberette digitalt til danske myndighe-
der. På baggrund heraf har det grønlandske selvstyre vedta-
get inatsisartutlov om registrering i Det Centrale Virksom-
hedsregister (CVR) med virkning 1. januar 2018, ligesom der
er iværksat et samarbejde om registrering af grønlandske ju-
ridiske enheder og underliggende produktionsenheder i
CVR.
Integrationen i international handel kræver tættest mulig
tilpasning til internationale handelsregler og forpligtelser,
herunder især WTO-regler. Strategien sigter endvidere mod
at bevare – og så vidt muligt – udvide præference-adgangen
for varer for Grønland og Færøerne til EU og tredjelande,
herunder ved indgåelse af aftaler om gensidig frihandel mel-
lem henholdsvis Grønland og Færøerne – og tredjelande.
Færøerne og Grønland har særligt en interesse i at styrke og
udvikle handelssamarbejdet med tredjelande på fiskeriområ-
det. Det gælder i forhold til EU og tredjelande som EU, og
dermed Danmark, har frihandelsaftaler med, ligesom det
gælder andre relevante markeder. Mens Danmark er en del af
EU’s toldområde, er Færøerne og Grønland særskilte toldom-
råder inden for Kongeriget. Arbejdet med at indgå handelsaf-
taler vil derfor i høj grad skulle drives af relevante myndighe-
der i Færøerne og Grønland med Danmark (Udenrigsmini-
steriet) som aktiv medspiller. Derfor er der løbende dialog
mellem henholdsvis Danmark og Færøerne og Danmark og
Grønland om dansk bistand ifm. indsatser, der kan forbedre
markedsadgangen til vigtige eksportmarkeder. Færøerne har
med bistand fra Udenrigsministeriet fortsat arbejdet med
indgåelse af flere frihandelsaftaler, herunder med Sydkorea
og Kina, som skal sikre Færøerne større eksport af især laks
og pelagiske fisk. Færøerne er i dialog med Kommissionen
om en mulig modernisering af den eksisterende handelsafta-
le med EU. Fra dansk side har man over for EU støttet Færø-
ernes ønsker herom.
Hermed slutter redegørelsen.