SOU alm. del - svar på spm. 555 om hvorvidt faldet i visitationer til intensiv døgnbehandling til stofmisbrugere har medført økonomiske besparelser for kommunerne, fra børne og socialministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - svar på spm. 555.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SOU/spm/555/svar/1433562/1802654.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 555 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 555:
I forlængelse af samråd om fald i brugen af intensiv døgnbehandling til stofmisbruge-
re, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål AP, bedes ministeren redegøre
for, hvorvidt faldet i visitationer til intensiv døgnbehandling til stofmisbrugere
har medført økonomiske besparelser for kommunerne. I bekræftende
fald bedes ministeren oplyse, hvor stor besparelsen er samlet og fordelt på den enkel-
te kommune.
Svar:
Besvarelsen af dette spørgsmål bygger på data fra kommunernes kontoplaner, hvor
kommunerne registrerer deres udgifter til eksempelvis stofmisbrugsbehandling.
Det bemærkes, at ændringer i udgifterne fra år til år kan skyldes ændringer i den må-
de, kommunerne skal kontere deres udgifter på. Blandt andet blev kontoplanen æn-
dret i forhold til stofmisbrugsbehandling i 2011 og 2013. Udgiftsudviklingen fra år til år
skal derfor fortolkes med varsomhed.
På baggrund af de tilgængelige data vurderes det, at de samlede udgifter til stofmis-
brugsbehandling har ligget på et relativt stabilt niveau i perioden 2008-2016, jf. tabel 1.
Udviklingen dækker dog over, at udgifterne til ambulant behandling og dagbehandling
er steget, mens udgifterne til døgnbehandling er faldet. Faldet i udgifter til døgnbe-
handling svarer generelt til faldet i antallet af personer i døgnbehandling over perioden
samlet set.
Sagsnr.
2017 - 5097
Doknr.
505025
Dato
12-10-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 555
Offentligt
2
Tabel 1
Samlede kommunale udgifter til stofmisbrugsbehandling, opdelt efter behandlingsintensitet, 2015
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Ambulant og
dagbehandling 686 692 727 725 755 728 752 777 822
Døgnbehandling 302 285 242 188 169 180 173 164 139
I alt 988 976 969 912 924 907 926 942 961
Anm.: 2017 pl. Opgjort som de kommunale nettodriftsudgifter til stofmisbrugsbehandling for personer på
18 år eller derover. I årene 2008-2011 ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt
dyre enkeltsager. Opgjort ekskl. tjenestemandspensioner. Der er ikke korrigeret for opgaveændringer
i medfør af DUT. ”Ambulant og dagbehandling” er opgjort på baggrund af udgifterne i grupperin-
gen 5.38.001 i det kommunale regnskabssystem samt en forholdsmæssig andel af udgifter på
5.38.45.092, 5.38.45.200 og 5.38.45.999. ”Døgnbehandling” er opgjort på baggrund af udgifterne i
grupperingen 5.38.001 i det kommunale regnskabssystem samt en forholdsmæssig andel af udgifter
på 5.38.45.092, 5.38.45.200 og 5.38.45.999. Der har været ændringer i konteringen af kommunernes
udgifter til stofmisbrugsbehandling i 2011 og 2013, hvorfor udgiftsudviklingen omkring de år kan
skyldes konteringsmæssige forhold..
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.
Det er ikke muligt – på baggrund af de tilgængelige data – at fastslå de bagvedliggen-
de årsager til ændringerne i udgifterne til de forskellige behandlingstilbud. Jeg ser
derfor frem til resultaterne af KL’s undersøgelse, som vil give os mere viden om kom-
munernes visitationspraksis på området.
Med venlig hilsen
Mai Mercado