SOU alm. del - svar på spm. 556 om at kommentere rapporten ”Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling” udgivet af SFI den 20. december 2016, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 556 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 556:
”I forlængelse af samrådet om fald i brugen af intensiv døgnbehandling til
stofmisbrugere, jf. SOU alm. del samrådsspørgsmål AP, bedes ministeren
kommentere rapporten Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling
udgivet af SFI den 20. december 2016, herunder specifikt kommunernes brug af og
visitation til døgnbehandling.”
Svar:
I 2016 udgav SFI (nu VIVE) en rapport om kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbe-
handling, som afdækker udviklingen i gruppen af borgere med et stofmisbrug såvel
som kommunernes misbrugsbehandling. Rapporten er baseret på et registerstudie af
data fra periode 2008-2013 og en spørgeskemaundersøgelse udsendt blandt kommu-
ner i januar 2014.
Indledningsvist vil jeg kort skitsere hovedpointerne i rapporten i relation til det stillede
spørgsmål. I rapporten konkluderer SFI, at døgnbehandling er mere effektiv end am-
bulant behandling. I rapporten påpeges desuden, at der er en stigende andel af unge i
misbrugsbehandling, ligesom der afdækkes et behov for at udvikle metoder til perso-
ner med både psykiske vanskeligheder og misbrug.
På baggrund af denne opsummering af hovedkonklusionerne vil jeg gerne knytte nog-
le kommentarer til SFI’s analyse. Hovedkonklusionerne i rapporten ligger på linje med
ministeriets egne analyser1, hvor tal fra 2015 indikerer, at døgnbehandling er 9 pro-
centpoint mere effektiv end ambulant behandling og dermed uden tvivl er relevant for
en del af målgruppen. Kommunerne er forpligtede til at give den rette behandling til
borgere med misbrug, og økonomiske hensyn må ikke være afgørende i den sam-
menhæng. Det er afgørende, at borgeren får den rette behandling, uafhængigt af, om
dette måtte være døgn-, dag- eller ambulant behandling.
Samtidig er det vigtigt at forholde sig til de grundlæggende forskelle i behandlingsfor-
merne på området, når man ser på resultaterne fra SFI’s rapport omkring effektiviteten
af henholdsvis ambulant og døgnbehandling. Der er således tale om to meget forskel-
ligartede behandlingsformer. Døgnbehandling er det mest omfattende behandlingstil-
1
Se Velfærdspolitisk Analyse nr. 12, ”Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling”, Børne- og Social-
ministeriet september 2017.
Sagsnr.
2017 - 5097
Doknr.
505025
Dato
12-10-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 556
Offentligt
2
bud og retter sig generelt mod de mest belastede borgere med stofmisbrug, der har
brug for at komme væk fra deres vante miljø for at kunne koncentrere sig om deres
behandling. Den ambulante behandling er et lav-intensitetstilbud, der i højere grad
tilrettelægges i borgerens hjemlige miljø med fokus på blandt andet opbygning af net-
værk og tilknytning til eventuel beskæftigelse eller uddannelse.
Børne- og Socialministeriets egne analyser viser således, at 19 pct. af borgere i am-
bulant behandling vender tilbage til behandling inden for et år, mens dette er tilfældet
for 28 pct. af personer i døgnbehandling.
Når personer i døgnbehandling kan have sværere ved at fastholde de positive resulta-
ter af behandlingen kan det blandt andet skyldes, at borgere i døgnbehandling som
helhed er væsentligt mere belastede end borgere i ambulant behandling og dagbe-
handling. Resultaterne kan dog også ses i lyset af, at ambulant behandling, modsat
døgnbehandling, foregår i borgerens nærmiljø med større tilknytning til borgerens
hverdag.
Det er dermed afgørende at medtage borgerens samlede livssituation i vurderingen af,
hvilken behandlingsform, der er mest hensigtsmæssig. Den nævnte analyse viser
f.eks., at 44 pct. af borgere som starter i misbrugsbehandling, er i gang med enten
uddannelse eller beskæftigelse, når de starter i behandling. For unge (18-29-årige) i
stofmisbrugsbehandling er det hele 55 pct., der er i uddannelse eller beskæftigelse.
En del af denne gruppe kan have gavn af en behandlingsform, hvor de kan fortsætte
deres uddannelse eller fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet samtidig med,
at de får hjælp til at håndtere deres stofmisbrug. Det er med andre ord vigtigt, at
kommunerne finder den rette behandlingsform baseret på en konkret vurdering af den
enkelte borgers behov og ønsker. For nogle vil dette afgjort være døgnbehandling, for
andre vil det være en anden behandlingsform, der eksempelvis i højere grad muliggør
fastholdelse i uddannelse eller beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Mai Mercado