Redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2017-2018.

Redegørelse nr. R 3 (12/10 2017) Folketinget 2017-18
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 12/10 17 om regeringens udenrigs- og
sikkerhedspolitiske strategi for 2017-2018.
(Redegørelse nr. R 3).
Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
INDLEDNING
Rammerne for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interes-
sevaretagelse er udfordret. De tektoniske plader, som dansk uden-
rigspolitik har hvilet på i mange år, er i bevægelse. Der sker store
forandringer i verden, som påvirker det globale system og skaber
nye rammebetingelser – ikke bare for Danmark, men også for de
største og mest indflydelsesrige magter. Uforudsigeligheden i inter-
national politik har i lang tid ikke været større, end den er i øjeblik-
ket.
Den vestlige samfundsmodel – demokrati, en åben, liberal
markedsbaseret økonomi og det forpligtende, retsbaserede
internationale samarbejde – er udfordret af mere autoritære
tendenser, som også i Europa ser ud til at nyde stigende til-
slutning. Udsagnet om, at demokrati og rettigheder ikke er
naturgivne – men er en kamp, som hver generation skal gen-
vinde – er måske mere rigtigt end længe.
Regeringen mener, at det som et lille land er i vores inte-
resse at have stærke multilaterale organisationer, hvor der
træffes fælles beslutninger, som også de stærkeste lande op-
fatter som legitime og bindende. Centrale organisationer for
dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – EU, NATO, FN og
WTO – er kommet under pres. Det gør det vanskeligere at
opbygge international konsensus og tackle de globale udfor-
dringer i fællesskab. Derfor er det endnu vigtigere at kæmpe
for at bevare og styrke det internationale samarbejde og de
organisationer, der danner rammen herom.
For Danmark er EU-medlemskabet vores bedste mulighed
for at påvirke verden omkring os og dermed de rammevilkår,
som har betydning for danske borgere og virksomheder. Vo-
res velstand og vores arbejdspladser er tæt forbundne med
det indre marked. Og vores mulighed for at løse grænseover-
skridende og fælles problemer forudsætter et tæt europæisk
samarbejde. Sammenhængskraften i EU har de seneste år
været udfordret. EU-samarbejdet har haft svært ved at levere
hurtige løsninger på de problemer, som optager de euro-
pæiske borgere. Det gælder eksempelvis i forhold til migra-
tionspresset og lav økonomisk vækst. Hertil kommer Brexit,
som kom overraskende og har rystet EU.
Der er samtidig tegn på, at de store udfordringer får et
flertal af EU’s medlemsstater til at rykke tættere sammen. Det
mest sandsynlige er, at vi inden for de kommende år vil se
nye tiltag til styrket samarbejde på områder, som optager
EU’s borgere. Det gælder blandt andet vækst og beskæftigel-
se, klima og energi, grænser og asylpolitik samt sikkerhed og
forsvar. Et EU i flere hastigheder er dermed blevet et mere
sandsynligt scenarie. Danmark risikerer derfor at blive udfor-
dret af, at vi står uden for flere af de konkrete områder, hvor
samarbejdet styrkes.
I alle væsentlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske sam-
menhænge har Danmark og USA en lang tradition for at
være tætte allierede. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor-
dan amerikansk udenrigspolitik vil tegne sig i de kommende
år. For Danmark vil det være af stor vigtighed, at USA beva-
rer et stærkt internationalt engagement, ikke mindst inden
for sikkerhedspolitik, frihandel og multilateralt samarbejde
generelt. I det lys er annonceringen af, at USA vil trække sig
fra klimaaftalen fra Paris yderst beklagelig. Vi er parate til at
kæmpe hårdt for et internationalt samarbejde, der sikrer de
bedste fremtidsbetingelser for kommende generationer.
Den globale sikkerhedspolitiske og økonomiske magtba-
lance ændres i disse år. Blandt andet som følge af høj vækst i
nogle af verdens mest befolkningsrige lande. Særligt USA og
Kina skal i de kommende årtier finde sig til rette som lige-
værdige partnere i det internationale system, hvilket kan lede
til anspændte situationer.
Regeringen ser med stor alvor på Ruslands truende udta-
lelser, militære opbygning og øgede øvelsesaktiviteter i Dan-
marks nærområde. Det er en klar udfordring for Danmark og
vores allierede, selv om Rusland ikke vurderes at ville risike-
re en direkte militær konfrontation med NATO. Den ulovlige
annektering af Krim og destabiliseringen af det østlige Ukra-
ine har blotlagt Ruslands vilje og evne til at bruge militære
midler til at opnå strategiske mål samt overtrådt helt grund-
læggende internationale spilleregler og normer. Det bidrager
samlet til større usikkerhed, herunder i Østersøregionen,
hvilket forstærkes af påvirkningskampagner og truslen om
hybrid krigsførelse. Desuden er Rusland i en række interna-
tionale sammenhænge blevet bannerfører mod, hvad der ud-
lægges som vestlige værdier og beskyttelsen af frihedsrettig-
heder.
Regeringen mener, at det forandrede sikkerhedspolitiske
landskab øger behovet for at styrke NATO’s evne til trovær-
dig afskrækkelse og forsvar af alliancens territorium samt en
fortsat høj prioritering af militære bidrag til internationale
operationer, herunder også uden for NATO’s territorium i for
eksempel kampen mod ISIL og FN’s fredsbevarende missio-
ner. Hertil kommer nationale opgaver og øget kapacitet til
myndighedsudøvelse og håndhævelse af Kongerigets suve-
rænitet i Arktis.
De ændrede sikkerhedspolitiske dynamikker bidrager
desuden til at sætte en vigtig overordnet ramme for det dan-
ske forsvar i årene, der kommer. Det gælder ikke mindst i for-
hold til det kommende forsvarsforlig, hvor regeringen vil sik-
re et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret.
Forsvarets evne til at løfte opgaver i forhold til den kollektive
afskrækkelse og forsvaret af NATO skal styrkes. Samtidig
skal Forsvaret fortsat også kunne deltage i internationale ope-
rationer blandt andet som led i terrorbekæmpelse og håndte-
ring af flygtningestrømme samt bidrage til styrkelse af den
nationale sikkerhed.
2
Truslen fra ikke-statslige aktører i form af terrorisme, vol-
delig ekstremisme og organiseret kriminalitet betyder, at vi
må indstille os på at skulle håndtere flere uvarslede og uven-
tede hændelser. Terrortruslen mod Danmark og andre vestli-
ge lande udvikler sig løbende, og ustabiliteten i dele af Mel-
lemøsten, Afrika og Asien understøtter terrorgrupper som
ISIL og al-Qaida. På trods af fremdriften i den militære kam-
pagne mod ISIL i Irak og Syrien vil terrortruslen stadig være
til stede, og der vil være behov for en fortsat militær og civil
indsats.
Konflikt og ustabilitet i Europas sydlige og sydøstlige nær-
områder og dele af Afrika sender millioner af mennesker på
flugt. Samtidig bidrager manglende fremtidsudsigter til irre-
gulær migration mod Europa. Migration er ikke et nyt fæno-
men. Men særligt den demografiske udvikling i Afrika, kob-
let med de globale klimaforandringer, stiller Europa over for
en massiv udfordring, hvis ikke der skabes nye muligheder
for millioner af unge i Afrika. Globaliseringen har i den for-
stand mindsket afstanden mellem verdensdele og gjort fjerne
egne til nærområder. Det er afgørende for regeringen at
mindske migrationspresset mod Europa og Danmark. Det
opnås kun gennem en flerstrenget indsats, herunder en styr-
ket nærområdeindsats og en bedre sikring af Europas græn-
ser.
Vi passer på Danmark, når vi tager vare på verden. Derfor
er Danmarks udviklingssamarbejde et vigtigt udenrigspoli-
tisk instrument. Danmark er et af kun fem-seks lande, der le-
ver op til FN’s målsætning om 0,7 pct. af BNI i udviklingsbi-
stand. Det kan vi være stolte af. Men vi må også presse på for,
at andre velstående lande leverer deres del. Med FN’s 17 ver-
densmål er der skabt en ambitiøs politisk ramme om bære-
dygtig udvikling og globalt samarbejde frem mod 2030. Dan-
mark er blandt de lande, der er bedst rustet til at bidrage til
den globale opnåelse af verdensmålene, som udenrigs- og
udviklingspolitisk vil danne afsæt for et stærkt internationalt
engagement. Regeringen vil tage medansvar for bæredygtig
udvikling, fred og sikkerhed, menneskerettigheder, ligestil-
ling og for at bekæmpe fattigdom i verden i overensstemmel-
se med den udviklingspolitiske og humanitære strategi. Ver-
densmålene er samtidig en mulighed for danske virksomhe-
der, da målene stemmer godt overens med traditionelle dan-
ske styrkepositioner på for eksempel energi- og klimaområ-
det.
I en tid med stor udenrigspolitisk uforudsigelighed finder
regeringen det helt afgørende at gribe de positive globale ten-
denser og den hastige teknologiske udvikling, som skaber
nye muligheder for borgere og virksomheder. Vi har en åben
økonomi, en veluddannet arbejdsstyrke, et fleksibelt arbejds-
marked, en effektiv offentlig sektor og veludbygget digital in-
frastruktur. For at Danmark kan drage fordel af muligheder-
ne, kræver det konstant nytænkning. Derfor rækker vi ud til
nye aktører blandt andet på det teknologiske område. Tekno-
logisk udvikling og frihandel er de helt afgørende faktorer
bag de sidste mange års forbedrede levevilkår i både udvikle-
de og mindre udviklede lande. Frihandel gør os rigere og
hjælper til at finansiere vores velfærd. Det skal vi holde fast i.
Samtidig skal vi være bevidste om den skepsis over for glo-
baliseringen, som eksisterer i store dele af den vestlige ver-
den. Derfor har vi brug for en debat om, hvordan globalise-
ringens gevinster kommer alle til gavn. Her vil Danmarks er-
faringer være et offensivt, positivt indspil.
Kongeriget Danmark har en fundamental interesse i et fre-
deligt og stabilt Arktis, der muliggør en økonomisk og miljø-
mæssig bæredygtig udvikling i regionen i tæt samarbejde
med Grønland og Færøerne. Regeringen ønsker, at Arktis
bevares som et lavspændingsområde. Her har Rusland hidtil
spillet positivt med, og der har været et pragmatisk interna-
tionalt samarbejde blandt andet i regi af Arktisk Råd.
I lyset af denne globale udvikling har regeringen i 2017-
2018 valgt at prioritere følgende emner: Migration, ustabilitet
og terrorisme; sikkerhed i nærområdet; Brexit og EU’s frem-
tid; globalisering – økonomisk- og teknologisk diplomati; og
Arktis.
MIGRATION, USTABILITET OG TERRORISME
Regeringen vil arbejde for at mindske migrations- og flygtninge-
presset samt terrortruslen mod Europa og Danmark. Det kræver en
styrket nærområdeindsats for at fremme stabilitet, vækst og udvik-
ling i Mellemøsten og Afrika samt en bedre sikring af Europas
grænser.
For regeringen er håndteringen af migration en vigtig pri-
oritet. Og der er brug for endnu større fokus på tilbagetagelse
af afviste asylansøgere. Det er lykkedes – med en kombina-
tion af hjemlige tiltag og via EU – at bringe den store tilstrøm-
ning af asylansøgere og migranter til Danmark under forelø-
big kontrol. Men der er fortsat et stort pres på EU’s ydre
grænser, som vi blandt andet skal håndtere ved at se på de
bagvedliggende udfordringer.
Med mere end 65 millioner fordrevne står verdenssamfun-
det midt i en historisk stor humanitær krise. Uanset den fort-
satte tilstrømning til Europa befinder 8 ud af 10 af verdens
flygtninge sig i deres eget nærområde, især i Afrika og Mel-
lemøsten. Det sætter skrøbelige og fattige samfund under et
betydeligt pres og kan føre til nye flygtningestrømme – også
mod Europa. Vi skal derfor skabe bedre levevilkår og frem-
tidsudsigter i flygtningenes nærområder.
Intet tyder på, at migrationspresset bliver mindre, hvis vi
kigger længere ud i horisonten. Afrika vil over de næste årti-
er opleve en fordobling af befolkningen – fra 1,2 mia. i dag til
2,5 mia. i 2050. Det stiller store krav til jobskabelse og økono-
misk vækst i særligt Afrika og Mellemøsten. Vi har allerede i
dag verdenshistoriens største unge-generation, hvoraf tre
fjerdedele bor i udviklingslandene. Det giver muligheder,
hvis det demografiske potentiale kan omsættes til innovati-
on, vækst og udvikling. Men det dystre alternativ er ustabili-
tet, konflikt og fremtidige migrationsstrømme af hidtil usete
dimensioner.
Regeringen mener, at Danmark har betydelige interesser i
et effektivt europæisk og internationalt samarbejde om mi-
gration og i at bidrage til stabilitet og bæredygtig udvikling i
Mellemøsten og Afrika. Vi skal forebygge nye flygtninge- og
migrantstrømme ved at skabe fred, sikkerhed og bedre frem-
tidsudsigter for mennesker dér, hvor de har hjemme. Vi skal
bekæmpe de faktorer, der giver næring til ekstremisme, terro-
risme og organiseret kriminalitet. For at sikre dette vil rege-
ringen tage alle relevante udenrigspolitiske instrumenter i
brug – civile og militære, udviklingspolitiske, handelspoliti-
ske, europapolitiske og migrationspolitiske. På tværs af myn-
digheder og med bred inddragelse af alle samfundsaktører.
Vi skal dæmme op for presset mod Europas grænser. Hér
har EU-samarbejdet en meget vigtig rolle at spille. Ikke
mindst lukning af Vestbalkan-ruten, EU/Tyrkiet-aftalen samt
etableringen af den europæiske grænse- og kystvagt har bi-
draget til at bremse tilstrømningen. Regeringen vil presse på
for fremskridt i EU’s arbejde med at etablere migrationspart-
nerskaber med udvalgte lande i nærområdet. Partnerskaber-
3
ne skal blandt andet bekæmpe irregulær migration og frem-
me tilbagesendelse af udlændinge uden lovligt ophold base-
ret på princippet om noget-for-noget.
Regeringen vil desuden arbejde for, at partnerskabernes
målsætninger og principper integreres i andre relevante eks-
terne instrumenter og politikker i EU, herunder udviklings-
og handelsredskaber samt visumpolitikken. Det vil blandt
andet ske gennem konkret udmøntning af EU's nye udvik-
lingspolitiske strategi, den såkaldte europæiske konsensus
om udvikling. EU og medlemsstaterne er verdens klart stør-
ste donor. De muskler skal vi bruge. Regeringen vil i samar-
bejde med ligesindede europæiske partnere arbejde for et nyt
og bedre asylsystem, der ødelægger menneskesmuglernes
forretningsmodel og letter presset på Europas ydre grænser.
Ideelt set ville flygtningemodtagelsen skulle finde sted i lejre
i nærområderne.
Vi skal også bruge udviklingssamarbejdet som løftestang
for, at afviste asylsøgere bliver sendt retur. Regeringen vil be-
lønne de lande, der efterlever deres forpligtelser til at tage
imod egne statsborgere. Mens vi øger presset på de lande, der
ikke lever op til deres forpligtelser. Det er noget-for-noget.
Samarbejde om tilbagetagelse skal også spille en større rolle i
EU's udviklingssamarbejde i tråd med den nye europæiske
konsensus, der kobler migration og udvikling mere direkte.
Der er også behov for at bistå lande med at opbygge kapa-
citet til at håndtere migrationsudfordringer. Og til at påtage
sig et større ansvar for at sikre, at migranter og flygtninge
ikke begiver sig ud på en lang og farlig rejse mod Europa. Re-
geringen vil derfor etablere en pulje på 75 mio. kr. til indsat-
ser under udviklingsbistanden. Indsatserne kan anvendes
fleksibelt i dialogen med modtagerlandene om tilbagetagelse
af afviste asylansøgere og til at fremme frivillig udrejse. I dia-
logen med modtagerlande om tvangsudsendelse vil der være
tale om en mere-for-mere tilgang. Danmark vil med indsatser
i udvalgte lande understøtte landenes vilje og evne til at tilba-
getage egne statsborgere gennem for eksempel modtagelses-
og reintegrationsprogrammer, uddannelsesprojekter eller ka-
pacitetsopbygning af migrationsmyndigheder.
Udviklingssamarbejdet skal ikke mindst bidrage til at imø-
degå de grundlæggende årsager til migrationen. De langsig-
tede løsninger er at fremme bæredygtig vækst, udvikling og
innovation, fred og stabilitet, menneskerettigheder og demo-
kratisk medbestemmelse. Regeringen har sammen med et
bredt flertal i Folketinget lanceret en ny udviklingspolitisk og
humanitær strategi som ramme for Danmarks udviklings-
samarbejde de næste fem år. Migration er her som noget nyt
løftet op som et strategisk pejlemærke for Danmarks udvik-
lingspolitik. En del af løsningen er også at reducere den enor-
me befolkningstilvækst, der øger migrationspresset år for år.
Vækst og udvikling bidrager i sig selv til lavere fødselsrater.
Samtidig skal vi fremme kvinders ret til selv at bestemme
over egen krop samt pigers adgang til og muligheder for at
gennemføre skolegang. Regeringen vil derfor både gennem
egne indsatser – og via EU og FN – styrke indsatsen for at
fremme ligestilling og kvinders og pigers rettigheder.
Nedjusteringen af asylskønnet fra 10.000 til 5.000 i 2017 og
blandt andet ændrede forudsætninger om sammensætningen
af asylansøgere frigiver midler afsat til flygtningemodtagelse
i Danmark. Regeringen vil målrette disse midler til en styrket
indsats for at modgå sekundære flygtninge- og migrations-
strømme ved at sætte fokus på de underliggende årsager til
og konsekvenser af migration, langvarige kriser, tørke og be-
folkningsudviklingen. Midlerne er bedre anvendt i nærområ-
derne end i Danmark. I nærområderne kan indsatsen skabe
nye muligheder og håb for flygtninge og migranter, så strøm-
mene mod Europa og Danmark reduceres.
På globalt plan vil regeringen bakke op om FN’s, Verdens-
bankens og andre organisationers initiativer for at fremme
globale svar på migrationsudfordringen med det mål at få en
bedre global ansvarsfordeling og et mere effektivt samarbej-
de om at imødegå årsagerne til irregulær migration og hånd-
tere international migration. Herunder ikke mindst i forhold
til tilbagetagelse af egne statsborgere uden lovligt ophold.
Kriserne i Mellemøsten og Nordafrika har også skabt stør-
re grobund for ekstremisme og organiseret kriminalitet i regi-
onen. Den største terrortrussel mod Europa og Danmark
kommer aktuelt fra militant islamisme med tyngdepunkt i
Syrien og Irak samt betydelig tilstedeværelse i skrøbelige og
konfliktramte stater fra Afghanistan og Pakistan over Mel-
lemøsten, Afrikas Horn, Nordafrika, Sahel og Sydøstasien.
ISIL vil fortsat være en kilde til terrorisme med direkte betyd-
ning for Europa og Danmark. Vi bidrager til den militære
indsats mod ISIL med trænings-, radar- og specialoperations-
styrkebidrag. Og vi bidrager fortsat med danske bidrag til
NATO’s militære indsats i Afghanistan. Det er med til at læg-
ge et vigtigt militært pres på terrorbevægelserne i disse lan-
de. Danmark er et af de lande, der er gået forrest i bekæmpel-
sen af ISIL. Det vil vi fortsat gøre.
Samtænkte stabiliseringsindsatser er helt centrale for at
imødegå migration, ustabilitet og terrorisme. Danmark har
flere instrumenter til rådighed. Med Freds- og Stabiliserings-
fonden fokuserer vi på centrale konflikter og sikkerhedsmæs-
sige udfordringer, der har direkte eller indirekte betydning
for særligt stabilitet, irregulære migrationsstrømme, voldelig
ekstremisme og maritim sikkerhed for Danmark og Europa.
Fonden, der finansieres af midler fra Udenrigsministeriet og
Forsvarsministeriet og består af udviklingsbistand og ikke-
udviklingsbistand, udnytter kompetencer på tværs af flere
myndigheder til at levere hovedsageligt regionale indsatser.
Regeringen vil gennem Freds- og Stabiliseringsfonden fortsat
reagere på pludselige kriser og behov og gennemføre freds-
og stabiliseringsindsatser i for eksempel Mellemøsten. Gen-
nem det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram 2017-21 vil
regeringen fokusere på de bagvedliggende årsager til radika-
lisering og migration, herunder kvinders rettigheder, ved i
udvalgte lande i Mellemøsten og Nordafrika at støtte reform-
orienterede kræfter, der arbejder for stabilitet, demokrati og
økonomisk vækst.
Regeringen vil også fortsætte den civile terrorbekæmpelse
ved blandt andet at fremme lokale myndigheders kapacitet
til at forebygge radikalisering samt bremse terrorgruppers fi-
nansiering. Efterlevelse af internationale menneskerettighe-
der og retsstatsprincipper er herudover afgørende byggesten
i indsatsen mod terrorisme og voldelig ekstremisme. Bekæm-
pelse af terrortruslen i blandt andet Mellemøsten er også med
til at styrke sikkerheden i Europa og Danmark.
Danmark har en klar interesse i en stærk international rets-
orden, herunder respekt for menneskerettigheder. Der er
imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske for-
tolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Det bliver et vigtigt fokus,
når Danmark til efteråret overtager formandsskabet for Euro-
parådet.
Regeringen vil iværksætte en række yderlige konkrete ini-
tiativer i 2017 og 2018 for at understøtte denne prioritet
jf. bilag 1 (ikke optrykt her).
4
SIKKERHED I NÆROMRÅDET
Regeringen vil arbejde for at styrke sikkerheden i vores nærområde
både for Danmark og vores allierede. Det skal ske gennem en sikker-
hedspolitisk indsats i NATO, en principfast kurs over for russisk
aggression, men også med dialog – blandt andet i forhold til fasthol-
delse af Arktis som lavspændingsområde. Derudover vil regeringen
styrke Danmarks sikkerhed i cyberspace.
Danmarks og Europas trusselsbillede er markant anderle-
des og mere alvorligt end i nogen anden periode efter Mu-
rens fald. Ruslands ulovlige annektering af Krim og destabili-
serende adfærd i Ukraine, Østersøregionen og Kaukasus un-
derstreger et behov for europæisk og transatlantisk solidari-
tet og sammenhold.
NATO-samarbejdet og de transatlantiske bånd er den pri-
mære garant for Danmarks og Europas sikkerhed. Derfor er
det en vital dansk interesse at bakke fuldt og helt op om soli-
dariteten i NATO. Kravet om, at Europa og Canada bidrager
mere og leverer på målsætningen om at bevæge sig hen imod
forsvarsudgifter på 2 pct. af bruttonationalproduktet, er ikke
nyt. Og det er heller ikke svært at få øje på ubalancen og be-
hovet for en mere ligelig byrdedeling. Danmark leverer mar-
kant. Ikke mindst når det gælder bidrag til operationer. Det
ses blandt andet med beslutningen om militære bidrag til
NATO’s fremskudte tilstedeværelse i vores østlige nærområ-
de. Samtidig er vi en af frontnationerne i koalitionen mod
ISIL. Vi deltager fortsat i indsatsen for at stabilisere Afgha-
nistan. Vi har leveret et større bidrag til FN’s fredsbevarende
mission i Mali. Og vi bidrager med genforsikringstiltag i
Østersøregionen. Men vi er nødt til at sætte flere midler af til
forsvaret, blandt andet til troværdig afskrækkelse og forsvar i
NATO. Både af hensyn til fællesskabet og for vores egen
skyld.
Regeringen ser med bekymring på Ruslands mere selv-
hævdende adfærd i nærområdet. Men Rusland er også en na-
bo, som Danmark skal opretholde forbindelser til. Danmark
og EU søger dialogen med Rusland. Men vi vil stå fast på den
balance, som også nyder bred opbakning blandt vore alliere-
de. Regeringen vil i NATO arbejde for, at der sendes et klart
signal om alliancesolidaritet til vores allierede mod øst som
en del af Alliancens generelt styrkede afskrækkelsesprofil.
Gennem EU-samarbejdet vil vi lægge stor vægt på fortsat
europæisk enhed og opretholdelse af den robuste linje i sank-
tionspolitikken og pres for russisk implementering af Minsk-
aftalen. Samtidig vil vi fastholde en dialog og fælles forståel-
se med Rusland om blandt andet Arktis som lavspændings-
område. Det er vigtigt at modvirke russisk isolation.
Russiske påvirkningskampagner rettet mod blandt andet
beslutningstagere og offentligheden i vestlige lande er en sti-
gende udfordring. Regeringen vil sætte fokus på disse kam-
pagner, der kan true åbne demokratier og splitte det interna-
tionale samarbejde. Problemstillingen er samtidig et eksem-
pel på, hvordan de indenrigs- og udenrigspolitiske aspekter
hænger uløseligt sammen og fordrer tæt samarbejde mellem
forskellige danske myndigheder. Regeringen vil derfor gen-
nem inddragelse af relevante myndigheder styrke indsatsen
for, at Danmark bliver bedre i stand til at imødegå påvirk-
ningskampagner.
Udviklingen i Østersøområdet og de baltiske lande er af
afgørende betydning for Danmarks sikkerhed. Danmark har
historisk haft et tæt samarbejde med de baltiske lande. Det
ønsker regeringen at videreføre og udvikle. Både NATO-lan-
dene omkring Østersøen samt Sverige og Finland har en fæl-
les interesse i sikkerhed og stabilitet i Østersøregionen. I lyset
af Danmarks geopolitiske placering og de ændrede forhold
ønsker regeringen, at Danmark udbygger sin aktive rolle på
det sikkerhedspolitiske område. Det skal ske i forhold til en
styrkelse af det nordiske samarbejde samt af samarbejdet
med de øvrige alliancepartnere i Østersøregionen, blandt an-
det gennem det planlagte bidrag til NATO’s fremskudte til-
stedeværelse i de baltiske lande.
Det østlige partnerskab, og særligt samarbejdet med Ukra-
ine, er også et centralt element i Europas og Danmarks uden-
rigspolitiske orientering. Gennem partnerskabet støtter vi re-
formprocesser og gør vores nærområde mere modstandsdyg-
tigt over for kriser og fjendtlig påvirkning. Regeringen støtter
bilateralt reformarbejdet i Ukraine gennem Naboskabspro-
grammet og har påtaget sig den ledende rolle i EU’s anti-kor-
ruptionsprogram i Ukraine, som er blevet dagsordenssætten-
de i EU-samarbejdet. Det arbejde fortsætter. Dels som led i
vores insisteren på et regelbaseret internationalt samfund,
der bakker op om Ukraines ukrænkelige suverænitet. Dels
fordi Ukraines mest effektfulde modsvar til Ruslands aggres-
sion er opbygningen af et stabilt og reformeret samfund.
Ukraine skal med eksemplets magt vise, at det er muligt at
gennemgå en vellykket omstilling fra post-sovjetisk arv til en
samfundsmodel baseret på europæiske værdier. Det kan vi
hjælpe dem til.
Danmark har en fundamental interesse i en åben, sikker og
global it-infrastruktur og dermed i de cyberproblemstillinger,
der med stigende intensitet kræver både nationale og inter-
nationale løsninger. Det gælder blandt andet opbygning af
cyberkapaciteter og styrkelsen af net- og informationssikker-
hed, cyberforsvar, bekæmpelse af cyberkriminalitet og terro-
risters misbrug af internettet samt beskyttelse af menneske-
rettigheder på internettet. Her er det helt afgørende, at dan-
ske myndigheder koordinerer på tværs. Vi skal samtænke de
indenrigs- og udenrigspolitiske aspekter på dette område.
Regeringen vil derfor lancere en ny national strategi for cy-
ber- og informationssikkerhed. Internationalt arbejder Dan-
mark for samarbejde på cyberområdet via både EU, FN og
NATO. I takt med områdets stigende betydning vil regerin-
gen styrke dette samarbejde yderligere. Vi skal blive bedre til
at beskytte os selv mod dem, der vil udnytte internettet til at
stjæle informationer og kompromittere myndigheders og pri-
vate virksomheders interesser.
Regeringen vil iværksætte en række yderlige konkrete ini-
tiativer i 2017 og 2018 for at understøtte denne prioritet
jf. bilag 2 (ikke optrykt her).
BREXIT OG EU’S FREMTID
Regeringen vil arbejde for et stærkt europæisk samarbejde, der er
den bedste mulighed for at påvirke vores omverden og sikre dansker-
nes velstand. Regeringen vil værne om samarbejdet ved at reforme-
re det indefra og sikre et stærkt, slankt og effektivt EU. Regeringen
vil arbejde for den bedst mulige aftale for Danmark i Brexit-
forhandlingerne.
Danmark er historisk, politisk og økonomisk nært forbun-
det til det europæiske samarbejde. For Danmark er EU-med-
lemskabet vores bedste mulighed for at påvirke verden om-
kring os og dermed de rammevilkår, som har betydning for
danske borgere og virksomheder. Vores velstand og arbejds-
pladser er tæt forbundet med det indre marked. To tredjedele
af vores eksport går til vores europæiske naboer. Og vores
mulighed for at løse grænseoverskridende og fælles proble-
mer forudsætter et tæt europæisk samarbejde. Derfor er det
5
positivt, at danskerne i meget høj grad bakker op om med-
lemskabet af EU.
Men EU er udfordret af konkurrencen fra nye, stærke øko-
nomier i andre dele af verden og af ændringer i de globale
magtforhold. Og i de seneste år har Europa været ramt af
mange kriser og udfordringer: En alvorlig finans- og gælds-
krise og lav økonomisk vækst kombineret med en stor migra-
tionsbølge og stigende trusler mod vores sikkerhed – fra ter-
ror i Europa og fra ustabilitet og aggression i vores nærområ-
der.
EU-samarbejdet har haft svært ved at levere hurtige løs-
ninger. Det tog tid at få både finanskrisen og migrationskri-
sen under kontrol, og problemerne er ikke løst endnu. I flere
lande er der stadig lav vækst og høj arbejdsløshed. Det har
skabt utilfredshed og skepsis – og det har udfordret EU's
sammenhængskraft.
Utilfredsheden er forståelig. Men der er ingen lette og hur-
tige løsninger på Europas udfordringer. EU’s medlemsstater
er selvstændige lande, som samarbejder tæt. Fælles beslut-
ninger er ofte kompromisser, som bliver truffet med respekt
for forskellige nationale interesser og traditioner, og som der-
for tager tid. Det kræver et langt sejt træk at skabe vækst og
arbejdspladser, dæmme op for den illegale migration og styr-
ke Europas indre og ydre sikkerhed.
Regeringen ønsker, at EU-samarbejdet i endnu højere grad
fokuserer sine kræfter på at finde konkrete løsninger på disse
store grænseoverskridende udfordringer – og færre kræfter
på at regulere der, hvor medlemsstaterne selv bedre kan nå
de samme mål. Regeringen vil arbejde for et stærkt, slankt og
effektivt EU, der respekterer nærhedsprincippet og koncen-
trerer sig om de udfordringer, som medlemslandene bedst
kan løse i fællesskab.
Det indre marked med fri bevægelighed for varer, tjeneste-
ydelser, kapital og arbejdskraft er en grundlæggende forud-
sætning for vækst og velstand i Danmark og resten af EU. Det
vil derfor fortsat være en dansk mærkesag at arbejde for et
velfungerende indre marked, som skal videreudvikles blandt
andet på det digitale område og energiområdet. Regeringen
vil samtidig prioritere et ambitiøst forsknings- og innovati-
onssamarbejde, som kan understøtte konkurrenceevnen og
føre til udviklingen af nye job. Jobskabelse er også et afgøren-
de socialpolitisk redskab til at få flere til at blive en del af fæl-
lesskabet. En forbedring af rammerne for jobskabelse vil der-
for også styrke den sociale dimension i EU-samarbejdet. Re-
geringen ønsker et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod
inklusiv vækst, og hvor vi lærer af hinandens erfaringer.
Danmark har meget at byde på i den henseende.
Storbritannien har valgt at forlade det europæiske samar-
bejde. Dermed mister Danmark en vigtig partner i EU. Vi
kommer til at bruge mange kræfter på at vikle Storbritannien
ud af EU i de kommende år. Det bliver først og fremmest en
øvelse i at begrænse skadevirkningerne for både EU og Stor-
britannien.
Danmark har mange interesser på spil i de kommende for-
handlinger. Det kan blive dyrt for de danske skatteydere,
hvis ikke det finansielle mellemværende mellem Storbritan-
nien og EU afregnes på en rimelig måde. Og det kan få bety-
delige negative konsekvenser for samhandlen mellem Dan-
mark og Storbritannien, hvis der ikke opnås en balanceret af-
tale om de fremtidige handelsrelationer mellem EU og Stor-
britannien. Regeringen lægger vægt på, at en aftale med Stor-
britannien gør boet op på en fair måde, sikrer et fortsat vel-
fungerende indre marked, og at det fremtidige forhold mel-
lem EU og Storbritannien baseres på en balance mellem ret-
tigheder og pligter. Regeringen vil i forhandlingerne arbejde
hårdt for at sikre danske borgeres og virksomheders interes-
ser og for at holde sammen på EU.
Når Storbritannien forlader EU, vil de politiske balancer
ændre sig på nogle områder. Det vil formentlig gælde i
spørgsmål som frihandel, EU-budgettet, strukturreformer,
statsstøtte- og konkurrencepolitik, klima og energi samt for-
holdet mellem medlemsstater i og uden for euro-samarbej-
det. Det er alle områder, hvor Danmark har klare interesser i,
at EU-samarbejdet fastholder en liberal og økonomisk an-
svarlig retning med særligt fokus på tiltag, der fremmer EU’s
konkurrenceevne og globale rolle. Uden Storbritannien vil
det kræve en endnu større indsats at påvirke EU-samarbejdet
i retning af danske interesser. Derfor vil regeringen styrke
samarbejdet med Danmarks traditionelle samarbejdspartnere
i EU og aktivt søge nye alliancer.
Et af de første og mest konkrete eksempler på de udfor-
dringer, Brexit medfører i det fremtidige EU-samarbejde, er
de kommende forhandlinger om EU’s næste flerårige budge-
tramme. Her vil det være nødvendigt at nedjustere EU’s ud-
giftsniveau, så det afspejler den nye økonomiske situation i
EU27. Regeringen vil inden for en sådan tilpasset ramme
også lægge vægt på at sikre en modernisering af EU-budget-
tet, så de områder, der skaber størst EU-merværdi, priorite-
res.
På det sikkerheds- og forsvarspolitiske område er der alle-
rede en udvikling på vej, hvor en gruppe af lande går sam-
men om at styrke samarbejdet om militære kapaciteter. Her
vil konsekvenserne for Danmark af forsvarsforbeholdet blive
endnu tydeligere og understrege, at udviklingen på området
er en helt anden, end den man fra dansk side vendte sig imod
i 1992.
Den overordnede udfordring i forhold til EU’s fremtid bli-
ver at sikre, at Danmark ikke kobles af samarbejdet og de be-
slutninger, som har væsentlig indflydelse på danske borgere
og virksomheders vilkår. For et lille land med en åben økono-
mi som Danmark vil EU fortsat være en væsentlig del af sva-
ret på de udfordringer, som globaliseringen stiller os overfor.
For at kunne varetage danske interesser effektivt i EU er
det også vigtigt, at der er danskere og danske perspektiver i
EU's institutioner. Danmark ventes inden for en kort årrække
at blive underrepræsenteret i EU-institutionerne. Det skyldes,
at mange af de danskere, der blev ansat ved EU’s institutio-
ner, da Danmark blev medlem i 1973, er på vej på pension. De
seneste års nyansættelser af danskere har været utilstrækkeli-
ge i forhold til at opveje afgangen. Med færre danskere i EU’s
institutioner svækkes mulighederne for at få indsigt og ind-
flydelse i EU. Regeringen vil derfor styrke indsatsen for at få
flere danskere ansat ved EU-institutionerne.
Regeringen vil iværksætte en række yderlige konkrete ini-
tiativer i 2017 og 2018 for at understøtte denne prioritet
jf. bilag 3 (ikke optrykt her).
GLOBALISERING – ØKONOMISK OG TEKNOLOGISK
DIPLOMATI
Regeringen vil arbejde for, at flest mulige danskere får maksimal
gavn af globaliseringen og den teknologiske udvikling. Det skal ske
via internationalt engagement, samhandel og samarbejde. De kon-
krete redskaber er frihandel, styrket international tilstedeværelse
samt økonomisk diplomati og strategiske partnerskaber. Og sidst
men ikke mindst en målrettet indsats for at positionere Danmark
offensivt i forhold til den teknologiske og digitale udvikling.
6
Globaliseringen har over de sidste årtier medført en vel-
standsstigning og forbedring af livsvilkår for mennesker over
hele kloden. Også i Danmark. Men på globalt plan har ikke
alle nydt lige godt af udviklingen. Samtidig har den teknolo-
giske udvikling, digitalisering og eksponentiel vækst i data
og computerkraft – den såkaldte 4. industrielle revolution –
omfattende effekt på vores økonomi, arbejdsmarked og sam-
fund. Regeringen ønsker, at flest mulige skal have gavn af
globaliseringen og den teknologiske udvikling. Både i Dan-
mark og i resten af verden. Blandt andet derfor er FN’s nye
verdensmål så vigtige. De fleste danskere er positivt stemt
over for både globalisering og ny teknologi. Det er et godt
udgangspunkt. Regeringens ambition er også klar: Vi skal
høste det fulde udbytte af udviklingens mange muligheder.
Vi skal udnytte Danmarks styrkepositioner. Vores samfunds-
model og virksomheder rummer mange af de løsninger, som
andre søger: Vi har energieffektive og grønne løsninger. Vi
har stærke eksportbrancher indenfor blandt andet fødevarer
og landbrug, miljøteknologi, sundhed og søfart. Og på det di-
gitale område har vi et af de mest omstillingsparate samfund
i Europa. Udenrigspolitisk vidner det om »soft power«. Vi
kan påvirke mere, end vores størrelse berettiger til.
Den internationale frihandelsdagsorden er af afgørende
interesse for en lille, åben og eksportorienteret økonomi som
Danmarks. Regeringen vil bakke aktivt op om EU-frihandels-
aftaler med tredjelande. Ratificeringen af EU’s frihandelsafta-
le med Canada (CETA) spiller en vigtig rolle, da den kan give
fornyet momentum for andre frihandelsaftaler med samhan-
delspartnere i Asien samt Nord- og Sydamerika. Regeringen
har særligt fokus på at færdiggøre en aftale med Japan og
genoptage forhandlingerne med USA, når grundlaget for en
ambitiøs og balanceret aftale er til stede. Frihandel skaber
vækst og jobs i Danmark. Men frihandel bidrager også til at
hæve de globale standarder inden for forbrugerbeskyttelse,
miljø og arbejdstagerrettigheder.
Dansk eksport og udenlandske investeringer holder hån-
den under væksten og beskæftigelsen i Danmark. Derfor skal
Danmark være stærkt tilstede internationalt med bilateral
eksport- og investeringsfremme for at understøtte danske
virksomheders kommercielle muligheder. Regeringen vil
styrke Danmarks tilstedeværelse i USA på delstatsniveau
med fokus på Californien og Texas, som i sig selv udgør nog-
le af verdens største økonomier, og som begge udviser bety-
delig interesse for danske løsninger, herunder blandt andet i
forhold til grøn teknologi. USA er Danmarks næststørste eks-
portmarked og får stadig større betydning for vores økono-
mi. Samtidig indikerer foreløbige 2016-tal, at USA også er
den næststørste investor i Danmark. Regeringen vil også
åbne en dansk ambassade i Afrikas største land og fjerdestør-
ste økonomi, Algeriet. Potentialet i at styrke Danmarks tilste-
deværelse i Nordafrika er stort. Åbning af en ambassade vil
markant fremme danske virksomheders vilkår i området, li-
gesom Algeriet både politisk og økonomisk er en regional
nøgleaktør.
Regeringen vil i det hele taget sætte øget fokus på interna-
tionalisering af dansk erhvervsliv, ikke mindst på grund af de
internationale værdikæder, som danske virksomheder indgår
i og er afhængige af, den hastige teknologiske udvikling og
den stigende internationale konkurrence. Økonomisk diplo-
mati har vist sin styrke i forhold til at skabe markedsadgang
og konkrete forretningsmuligheder for danske virksomheder.
Det er sket gennem strategisk prioritering af markeder og på
grundlag af stærke partnerskaber mellem offentlige og pri-
vate aktører, i form af at søge indflydelse på lokale rammevil-
kår og i forhold til tiltrækning af investeringer gennem mål-
rettet dialog med udenlandske beslutningstagere. Samtidig er
en række offentlig-private partnerskaber et effektivt redskab
til at skabe international opmærksomhed om danske er-
hvervskompetencer og løsninger.
Endelig understøttes danske virksomheders muligheder
på eksportmarkederne af blandt andet investeringer fra Inve-
steringsfonden for Udviklingslande og eksportkreditgaranti-
er fra Danmarks Eksportkredit. Regeringen ser gerne en
yderligere udbredelse af Danmarks Eksportkredits indsatser
på mere risikofyldte, men potentielt perspektivrige, marke-
der. I samarbejde med Investeringsfonden for Udviklingslan-
de og en række institutionelle investorer vil regeringen etab-
lere en Verdensmålsfond, som blandt andet skal anvende nye
innovative finansieringsmodeller. Regeringen ønsker således
at anvende FN’s verdensmål som en platform for samtænk-
ning af danske eksportkompetencer med den globale udvik-
lingsdagsorden – til gavn for begge.
Der er generelt stort potentiale i at styrke indsatsen for at
fremme danske kommercielle styrkepositioner og tiltrække
den nødvendige viden, teknologi og investeringer. Derfor øn-
sker regeringen at styrke det økonomiske diplomati gennem
en målrettet indsats mod nye vækstøkonomier i for eksempel
Asien og Latinamerika. Men også i forhold til traditionelle
eksportmarkeder som EU’s indre marked og ikke mindst
Tyskland samt Storbritannien, USA og Japan. Regeringen vil
sikre, at ministrenes rejseaktiviteter i endnu højere grad støt-
ter op herom.
Danmarks engagement i vækstøkonomierne har i en år-
række været et vigtigt fokuspunkt. Særligt har Danmark et
stærkt og bredspektret myndighedsengagement og såkaldt
’omfattende strategisk partnerskab’ med Kina. Erfaringerne
herfra er særdeles gode. Danmark har også strategiske part-
nerskaber indgået på regeringslederniveau med Japan, Syd-
korea og Mexico. Regeringen ser lovende perspektiver i at
bygge videre på og udbrede erfaringerne med at fremme
Danmarks udenrigspolitiske og kommercielle interesser gen-
nem disse aftaler, som bringer et bredt spektrum af danske
erfaringer og gensidigt understøttende instrumenter i spil.
Endelig har Danmark, med lanceringen af tech-diplomati-
et (det såkaldte ’TechPlomacy’-initiativ) og etableringen af en
stilling som verdens første tech-ambassadør, positioneret sig
offensivt. Toneangivende globale teknologi-virksomheder og
andre digitale aktører påvirker det danske samfund og dan-
skernes hverdag, arbejdsliv, sociale liv – og endda sikkerhed
– i et stort og voksende omfang, der måske endda overgår
mange landes indflydelse på Danmark. Derfor gør regerin-
gen digitalisering og den teknologiske udvikling til en strate-
gisk prioritet i dansk udenrigspolitik.
Det nye initiativ bygger oven på en succesfuld indsats
gennem Danmarks Innovationscentre i syv lande. Centrene
bistår danske virksomheder og forskningsinstitutioner med
adgang til udenlandsk viden, netværk, teknologi, kapital og
markeder. Som et af de seneste tiltag er der i regi af Vækst-
fonden blevet iværksat et nyt erhvervsnetværk, Denmark-
Bridge, som har fokus på samarbejde mellem virksomheder
i Danmark og Silicon Valley. Danmark har også haft succes
med at tiltrække investeringer fra store tech-virksomheder,
som har besluttet at etablere nye faciliteter i Danmark. Og har
også i en årrække været aktiv i forhold til at påvirke de globa-
le rammer for den digitale økonomi. Også nationalt er der
stort fokus på området med nye tiltag såsom digitalt vækst-
panel og regeringens ’Partnerskab for Danmarks Fremtid’.
7
Med TechPlomacy-initiativet vil regeringen løfte Dan-
marks bredt funderede internationale tilgang til det teknolo-
giske område op til en samtænkt udenrigspolitisk prioritet,
der rækker udover det rent kommercielle. Både tech-aktører
og andre lande har budt initiativet velkommen og peger på
behov for mere internationalt samarbejde og normdannelse,
blandt andet i forhold til udvikling og anvendelse af nye tek-
nologier.
Tech-diplomatiet og Innovationscentrene skal til gavn for
hele centraladministrationen agere øjne og ører internatio-
nalt, som kan bidrage til hjemtagning af viden, politikformu-
lering og omstilling af det danske samfund til det 21. århund-
redes digitale virkelighed. Derudover ønsker regeringen at
sikre en styrket dansk stemme, som kan bidrage til at fremme
danske interesser i det internationale tech-miljø og etablere
partnerskaber mellem danske og internationale aktører. Em-
nemæssigt vil tech-diplomatiet både vedrøre udenrigs- og
sikkerhedspolitik, udviklingspolitik og eksport- og investe-
ringsfremme samt en række sektorpolitiske områder. Samti-
dig skal både teknologidagsordenens muligheder og udfor-
dringer forfølges bilateralt over for andre lande og i relevante
internationale fora. Og så skal de danske digitale styrker pro-
moveres, ligesom Danmark skal positioneres som en attraktiv
global videns- og erhvervshub.
Regeringen vil iværksætte en række yderlige konkrete ini-
tiativer i 2017 og 2018 for at understøtte denne prioritet
jf. bilag 4 (ikke optrykt her).
ARKTIS
Regeringen vil arbejde for et fredeligt og stabilt Arktis. Det skal ske
gennem dialog med de andre arktiske stater, styrkelse af forsknings-
muligheder og beskyttelse af miljøet, der skal gå hånd-i-hånd med
udviklingen af de økonomiske muligheder for områdets indbyggere.
Kongeriget Danmark har en fundamental interesse i et fre-
deligt og stabilt Arktis, der muliggør en økonomisk og miljø-
mæssig bæredygtig udvikling i regionen. Havisens afsmelt-
ning giver nye økonomiske muligheder i form af blandt an-
det effektiv søtransport, udvinding af naturressourcer og
øget turisme. Samtidig medfører de globale klimaforandrin-
ger et øget internationalt fokus på klimaforskning i Arktis.
Perspektiverne i Arktis er først nu rigtig ved at tegne sig.
Med muligheder følger også nye udfordringer. Der er et
behov for øget overvågning, der blandt andet skal medvirke
til styrket suverænitetshåndhævelse og eftersøgnings- og
redningstjeneste i området. Forsvaret er derfor i forlængelse
af analysen af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning
i Arktis fra 2016 i færd med at styrke indsatsen i Arktis. Sam-
tidig er det vigtigt, at udviklingen i regionen tager udgangs-
punkt i en effektiv beskyttelse af det sårbare miljø, en bære-
dygtig regulering af fiskeri og en erhvervsmæssig omstilling.
Det sikkerhedspolitiske trusselsbillede gør sig ligeledes gæl-
dende i Arktis. Det er afgørende for regeringen, at løsninger-
ne findes i et tæt og ligeværdigt samarbejde inden for rigsfæl-
lesskabet.
Regeringen ønsker at lancere et tredelt fremstød for øko-
nomisk udvikling. For det første vil vi styrke den multilatera-
le indsats i regi af særligt Arktisk Råd. Gennem et tæt samar-
bejde med Finland, der overtager formandskabet i perioden
2017-2019, vil vi sætte økonomisk udvikling centralt på dags-
ordenen i Arktisk Råd og afsøge mulighederne for bedre ko-
ordination med Arctic Economic Council. Og vi vil arbejde
for, at den økonomiske udvikling står centralt i fastlæggelsen
af Arktisk Råds strategiske prioriteter for de næste 10 år. For
det andet vil regeringen tage initiativ til at afdække mulighe-
derne for at etablere en arktisk finansieringsfacilitet. Regerin-
gen vil også arbejde for en mere proaktiv anvendelse af eksi-
sterende internationale finansieringsredskaber i Arktis. For
det tredje vil Udenrigsministeriet i tæt samarbejde med myn-
dighederne i Grønland og på Færøerne fokusere på mar-
kedsmulighederne for grønlandsk og færøsk erhvervsliv
samt muligheder for eksportfremstød på de mest interessante
markeder. Vi vil samtidig støtte op om at markedsføre Grøn-
land og Færøerne som attraktive turist- og besøgsdestinatio-
ner.
I tillæg til det økonomiske diplomati vil regeringen – med
afsæt i den arktiske forskningsaftale indgået af de otte arkti-
ske stater i maj 2017 – arbejde for at give Kongeriget en stær-
kere profil og bedre muligheder for internationalt samarbejde
på det arktiske forskningsområde. Derudover vil Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet i samarbejde med grønlandske
myndigheder undersøge mulighederne for at etablere en in-
ternational ’forsknings-hub’ i Grønland, der kan gavne den
arktiske forskning og uddannelse og potentielt have positive
effekter på lokal økonomi og beskæftigelse. Forskning indgår
også i den bredere politiske dialog med EU og observatørsta-
ter i Arktisk Råd. Regeringen vil arbejde for, at den arktiske
dagsorden bliver bedre reflekteret i EU-forskning.
De fem arktiske kyststater – Kongeriget Danmark, USA,
Canada, Rusland og Norge – har gennem Ilulissat-erklærin-
gen fra 2008 forpligtet sig til fredeligt samarbejde og dialog,
når det gælder den fremtidige udvikling i og omkring det
Arktiske Ocean, samt til at løse uoverensstemmelser og over-
lappende territorialkrav gennem forhandlinger og på bag-
grund af international havret og folkeretten. I en situation
med øgede spændinger mellem Vesten og Rusland kan der
forekomme strategisk konkurrence i regionen. Kongeriget
Danmark vil fortsat have en væsentlig interesse i at undgå
oprustning i Arktis. En region præget af lavspænding er en
fundamental forudsætning for økonomisk udvikling, hvilket
er i alle arktiske staters interesse. Dette gælder særligt Rus-
land, som formentligt har de største økonomiske interesser
i regionen. Regeringen vil derfor arbejde for, at 10-året for
Ilulissat-erklæringen i 2018 benyttes af staterne til at markere
disse forpligtelser.
Regeringen vil styrke Kongerigets arktiske profil og mu-
lighed for en stærkere og mere konsistent påvirkning af den
arktiske udvikling. Det skal ske gennem en styrket dialog
blandt de relevante aktører inden for rigsfællesskabet. Ram-
men vil være Kongerigets Arktiske Strategi og dialogen tage
afsæt i Arktisk Råds strategiske arbejde. Formålet vil være at
definere og få et samlet bud på, hvilke strategiske prioriteter
Arktisk Råd bør have. Dette skal omsættes til væsentlige fin-
geraftryk for Kongeriget Danmark.
Regeringen vil iværksætte en række yderlige konkrete ini-
tiativer i 2017 og 2018 for at understøtte denne prioritet
jf. bilag 5 (ikke optrykt her).
Hermed slutter redegørelsen.