Høringssvar og høringsnotat i forbindelse med fornyet høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EFK-orienteringsbrev om resultat af høringen

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L39/bilag/3/1802457.pdf

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes Energistyrelsens høringsnotat, der sammen-
fatter høringssvar, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ophævelse af solcellepuljen for
2017).
Udkast til lovforslaget om ændring af lov om fremme af vedvarende energi blev
udsendt i ekstern høring samtidig med fremsættelsen den 4. oktober med frist for
afgivelse af høringssvar den 10. oktober 2017.
Høringsnotat og høringssvar er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at ophæve solcellepuljen for 2017.
Energistyrelsen har modtaget 11 høringssvar, hvoraf 6 indeholdt bemærkninger til
lovforslaget.
I høringssvarene fokuseres der særligt på behovet for, at der laves en langsigtet
strategi på solcelleområdet, og at der bør skabes stabile langsigtede rammer for
solcelleudbygningen i Danmark, samt at hyppige ændringer i vilkårene bør undgås.
Derudover fokuseres der på, at ophævelse af solcellepuljen for 2017 giver forringe-
de støttevilkår, og at der bør være støtteordninger, der giver mulighed for støtte til
solcelleanlæg, der er integreret i bygninger, da disse ikke kan konkurrere med
markanlæg.
Høringen har ikke givet anledning til, at foretage ændringer i lovforslaget.
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
11. oktober 2017
J nr. 2017-1473
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 3, L 39 A Bilag 3, L 39 B Bilag 3
Offentligt


Høringsnotat- VE-loven (ophævelse af 2017-puljen)

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L39/bilag/3/1802458.pdf

Side 1/4
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat III vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi har været
sendt i høring tre gange – henholdsvis i perioden fra den 30. juni 2017 til den 14.
august 2017, derefter i perioden fra den 29. september 2017 til den 2. oktober
2017, kl. 12.00, og endeligt i perioden den 4. oktober 2017 til den 10. oktober 2017,
kl. 12.00.
Nærværende høringsnotat omfatter høringssvar vedrørende ophævelse af solcel-
lepuljen for 2017, jf. lovforslagets forslag til § 1, nr. 11 og 12.
Der er modtaget i alt 11 eksterne høringssvar.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Gasdistribution, Energitilsynet,
FSR – danske revisorer og 3 F.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Dansk
Byggeri, Dansk Energi, BL – Danmarks Almene Boliger, Landsforeningen af Solcel-
leejere (LFASE), Solaropti ApS og TEKNIQ.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Forringede støttevilkår.
2. Fremtidens støtte og behovet for langsigtede løsninger.
3. Høringsperioden.
Høringssvarene giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat forslag til ændring af
lovforslaget.
1. Forringede støttevilkår
Dansk Byggeri finder det uforståeligt, at der først i oktober 2017 kommer en afkla-
ring af, hvad regeringen vil på solcelleområdet. Dansk Byggeri finder det endvidere
dybt beklageligt, at der ikke har kunnet søges støtte fra puljen i løbet af 2017, og at
afskaffelse af puljen de facto indebærer, at ingen investorer har haft mulighed for at
sætte solceller op i 2017 med støtte.
Kontor/afdeling
ERE
Dato
11. oktober 2017
J nr. 2017 - 1771
KFE/MLHE
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 3, L 39 A Bilag 3, L 39 B Bilag 3
Offentligt
Side 2/4
TEKNIQ noterer med beklagelse, at forslaget lægger op til at fjerne solcellepuljen
for 2017 samt de resterende dele af solcellepuljerne fra tidligere år. Det er TEK-
NIQs opfattelse, at det er en usaglig begrundelse for ophævelse af puljen, at mid-
lerne kan udnyttes bedre i et udbud, da det er to vidt forskellige VE-modeller, der
arbejdes med henholdsvis i puljen og i de teknologineutrale udbud i 2018-2019.
TEKNIQ anfører endvidere, at ophævelse af puljen skaber usikkerhed om ramme-
vilkårene for danske solcellevirksomheder, der sælger løsninger inden for området
med egetforbrugsanlæg.
Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE) protesterer mod, at solcellepuljen for
2017 er afhændet til større anlæg på 1 MW.
Solaropti ApS kan ikke anbefale, at lovændringen gennemføres. De anfører, at der
ses en stærk udvikling i retning af, at solceller integreres i tage, facader og byg-
ningselementer, og at mange af de førende producenter udvikler produkter, som
øger integrationen. Solaropti anfører endvidere, at den grønne omstilling bør fore-
tages hos de enkelte borgere og forankres bredt i befolkningen med et personligt
ansvar og ikke som kæmpe puljer forholdt de få, der betaler topskat. Solaropti gør
herudover opmærksom på, at de 21,6 MW, som blev sendt i pilotudbud, gik så lavt
som tilfældet var (12,89 øre(kWh + dagspris) fordi de blev solgt til KS-
selskabskonstruktioner, som efter hidtidige regler kunne få et øjeblikkeligt skatte-
fradrag. Det er helt forkert, at det skal sammenlignes med private anlæg, som ikke
belaster nettet i nævneværdig grad, men hvor strømmen typisk aftages, hvor den
produceres, og hvor der ikke er fradragsmulighed.
Bemærkninger:
I forhold til anvendelse af de midler, som skulle finansiere solcellepuljen, skal det
bemærkes, at midlerne forventes anvendt til et teknologispecifikt udbud af pristillæg
til solcelleanlæg under 1 MW i 2018 og ikke i de teknologineutrale udbud, der for-
ventes afholdt i 2018-2019. Baggrunden for forslaget om et teknologispecifikt ud-
bud for solcelleanlæg er, at det forventes at give en større udbygning med solceller
end solcellepuljen. Udbuddet forventes at give en samlet udbygning på 35 MW
frem for de forventede 20 MW fra puljen. Udbuddene vil blive tilrettelagt på en må-
de, så det er muligt at nå at deltage i både det teknologispecifikke udbud for solcel-
leanlæg og det teknologineutrale udbud, der begge forventes afholdt i 2018.
2. Fremtidens støtte og behovet for langsigtede løsninger
Dansk Byggeri påpeger, at der bør laves en strategi på solcelleområdet, så der én
gang for alle skabes klarhed om, hvordan solceller fremmes mest hensigtsmæssigt.
De anfører endvidere, at der bør skabes langsigtede kendte rammevilkår, og at
administrative barrierer fjernes, da det dels er nødvendigt for at sikre udbygningen
med vedvarende energi, og dels er en forudsætning for en industri, der kan udvikle
nye innovative løsninger. Derudover gør Dansk Byggeri opmærksom på, at dette
forslag er endnu et eksempel på den stop-go-politik, der føres på solcelleområdet,
hvilket er dybt beklageligt. De hyppige ændringer i støttevilkårene for solceller er
Side 3/4
med til at skabe stor usikkerhed for investorerne og er ødelæggende for hjemme-
markedet for solceller.
TEKNIQ påpeger, at der er brug for at skabe stabile, langsigtede rammer for solcel-
ler i Danmark, og at kortsigtede løsninger skader branchen og hæmmer såvel inve-
steringslyst som udviklingsmuligheder.
Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE) anfører, at Folketingets Energi-, Forsy-
nings- og Klimaudvalg bør iværksætte projekter med batterianlæg i elforsyningen.
Derudover mener LFASE, at det bør tilstræbes at anvende sol- og vindanlæg kob-
let til opvarmning af vand i fælles varmeanlæg, og at sol- og vindanlæg må anven-
des direkte i transportsektoren til at oplade elbusser m.v. LFASE påpeger endvide-
re, at der er store risici forbundet med at foretrække transmissionslinjer på flere
hundrede kilovolt, bl.a. fordi de store 110 og 400 kV-linjer længe har været mis-
tænkt for at forårsage helbredsmæssige langtidsskader.
Dansk Energi støtter principielt, at støtten til vedvarende energi konkurrenceudsæt-
tes og mener, at hensyn, såsom at teknologierne har forskellig modenhed og bi-
drager forskelligt til energisystemet, bedst tages højde for med en udbudsmodel.
Dansk Energi undrer sig dog over, at solcellepuljen for 2017 ændres til et teknolo-
gispecifikt udbud og foreslår i stedet, at det afsatte budget fra solcellepuljen for
2017 tilføres det samlede vind- og soludbud.
BL- Danmarks Almene Boliger fremhæver, at det er deres forventning, at den al-
mene sektor fremadrettet i stigende omfang vil etablere solcelleanlæg, der ikke
omfatter overskudsel, og hvor solcelleanlæggene alene bidrager til at reducere
bygningernes energiforbrug, dvs. virker som energibesparende foranstaltning. Der-
udover påpeger BL, at man i forhold til fremadrettede konkurrencebaserede støtte-
vilkår for solcelleanlæg differentierer mellem såkaldte markanlæg og bygningsmon-
terede solcelleanlæg, da sidstnævnte har nogle ekstra omkostninger (til stillads
m.v.) der gør, at de ikke kan konkurrere med markbaserede solcelleanlæg.
Danmarks Almene Boliger anfører endvidere, at omlægningen af nettoafregnings-
modellen fra time- til straksafregning, kombineret med netselskabernes bruttofice-
ring af nettariffen for overskud, har forringet de økonomiske rammevilkår for solcel-
leanlægs overskudsproduktion.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at regeringen og partierne i energiforligskredsen (Dansk Folkeparti,
Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten) i forlængelse af ener-
giforligskredsmødet den 26. september 2017 har aftalt, at solcellepuljen for 2017
skal erstattes med et teknologispecifikt udbud for solcelleanlæg på under 1 MW og
at støtten hertil bliver 105 mio. kr. svarende til finansieringen af solcellepuljen for
2017. Derudover har regeringen sammen med Dansk Folkeparti indgået en aftale
Side 4/4
om teknologineutrale udbud i 2018-2019, hvor solenergi er en af de teknologier, der
kan byde ind i udbuddene.
3. Høringsperioden
Dansk Byggeri anfører, at det er uhørt med den korte svarfrist, og at Dansk Byggeri
tidligere har påpeget uhensigtsmæssigheden i de korte høringsfrister flere gange,
og håber at det denne gang vil blive taget til efterretning.
Bemærkninger:
Det har desværre ikke været muligt at sende forslaget til ophævelse af solcellepul-
jen for 2017 i høring tidligere, da det først i forlængelse af energiforligskredsmødet
den 26. september 2017 blev aftalt at puljen skulle ophæves, og at midlerne fra
solcellepuljen for 2017 i stedet skal anvendes til et teknologispecifikt udbud af pris-
tillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW.


Høringssvar - VE-loven (ophævelse af 2017-puljen)

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L39/bilag/3/1802459.pdf

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
[…] ophævelse af solcellepuljen for 7 […]
1. Dansk Arbejdsgiverforening
2. Dansk Byggeri
3. Dansk Energi
4. Dansk Gasdistribution
5. BL – Danmarks Almene Boliger
6. Energitilsynet
7. FSR – danske revisorer
8. Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE),
9. Solaropti ApS
10. TEKNIQ
11. 3 F
-- AKT 614615 -- BILAG 1 -- [ Forside til høringssvar ] --
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 3, L 39 A Bilag 3, L 39 B Bilag 3
Offentligt
Til: kfe@ens.dk (Katrine Pilmark Elkjær)
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening (DA@da.dk)
Titel: SV: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Sendt: 04-10-2017 15:49:40
Kære Katrine Pilmark Elkjær
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at
sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Camilla L. Kramme
Administrativ koordinator
Fra: Katrine Pilmark Elkjær [mailto:kfe@ens.dk]
Sendt: 4. oktober 2017 13:08
Emne: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ophævelse af solcellepuljen for 2017) i
høring.
Udover lovforslaget sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er tirsdag den 10. oktober 2017 kl. 12.00.
Høringssvar kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi til kfe@ens.dk
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen / Best regards
Katrine Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6641
E-mail kfe@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
-- AKT 614615 -- BILAG 2 -- [ SV Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (1) ] --
Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank:
1358 København K CVR-nr.:26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032 -
0001028719
Sendt pr. mail
ens@ens.dk
9. oktober 2017
Dansk Byggeris bemærkninger til ændring af VE-loven
Først og fremmest vil Dansk Byggeri gerne understrege, at det er uhørt med den
korte svarfrist, som gør sig gældende for lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi. Desværre er det ikke et fortilfælde i forbindelse med høringer
på solcelleområdet, og Dansk Byggeri har påpeget uhensigtsmæssigheden i de
korte høringsfrister flere gange. Vi håber, at denne gang vil det blive taget til ef-
terretning. En høring med 2-3 arbejdsdages mulighed for at svare er ikke i orden.
Stor investorusikkerhed på solcelleområdet
Dansk Byggeri ser nugældende høring som endnu et eksempel på den stop-go-
politik, der føres på solcelleområdet, hvilket er dybt beklageligt. De hyppige æn-
dringer i støttevilkårene for solceller er med til at skabe stor usikkerhed for inve-
storerne, og er ødelæggende for hjemmemarked for solceller. Det er hverken
godt for industrien, eller den grønne omstilling.
Nul støtte til solceller i 2017
Med høringen afskaffes solcellepuljen for 2017, hvilket de facto indebærer, at
ingen investorer har haft mulighed for, at sætte solceller op i 2017 med støtte
(inden for de af puljen gældende rammer). Der er ingen anden teknologiform, der
på den måde bliver kastet rundt. De hyppige ændringer i støttevilkårene, som
denne lovgivning er et eksempel på, er med til at gøre regelsættet fuldstændigt
uigennemskueligt for investorerne.
Forringet støttevilkår
Dansk Byggeri finder det uforståeligt, at først i oktober 2017 kommer der afklaring
af, hvad regeringen vil på området. Solcellepuljen fra 2016 blev ellers ikke brugt
fuldt ud, og der har været 10 måneder til at udstede en bekendtgørelse, som
gjorde det muligt for solcelleinvestorer at modtage forhøjet pristillæg. I stedet har
man ladet investorerne gå i usikkerhed, og det er dybt beklageligt, at puljen ikke
har kunnet søges i løbet af 2017. Nu der så skabt klarhed om, hvad der politisk
ønskes, og det der ønskes er desværre en markant forringelse, hvor puljen ned-
lægges. Derved er der reelt ikke mulighed for støtte i 2017, og først i 2018 for-
ventes der at blive givet mulighed for støtte til solceller ved et teknologispecifikt
udbud.
Reduktion af solcelleudbygningen
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget forventes at reducere
merudbygningen med solcelleanlæg med højst 20 MW, og dette skønnes ikke at
have væsentlig miljømæssig betydning. Dansk Byggeri mener, at forringelse af
vilkår for investeringer i solceller er den forkerte vej at gå.
-- AKT 614615 -- BILAG 3 -- [ Dansk Byggeri ] --
Side 2 af 2
Store tekniske og økonomisk potentialer
En ny rapport fra Aalborg Universitet ”The Role of Photovoltaics towards 100 %
Renewable energy systems” (2017) viser, at det er teknisk og økonomisk hen-
sigtsmæssigt, hvis solceller i 2050 udgør en samlet kapacitet på mellem 5.000 og
10.000 MW, samt at tagbaserede solceller alene bør udgøre en samlet kapacitet
på 5.000 MW i 2050. Den samlede solcellekapacitet udgør i dag blot 860 MW, så
der er altså god grund til, at solceller kommer højere op på den politiske dagsor-
den, og et fald i udbygningen på 20 MW er et skridt i den forkerte retning.
Behov for strategi for solceller
Der bør fra politisk hold fokuseres mere på, hvordan solceller skal fremmes som
en vigtig brik i den grønne omstilling til fossil uafhængighed i 2050. Derfor bør der
også laves en strategi på området, så vi en gang for alle får skabt klarhed om,
hvordan solceller fremmes mest hensigtsmæssigt. Det indebærer selvfølgelig, at
der skabes langsigtede kendte rammevilkår, og at administrative barrierer fjer-
nes. Det er nødvendigt for at sikre udbygningen med vedvarende energi, men det
er også en forudsætning for en industri, der kan udvikle nye innovative løsninger.
,
Aktører bør inddrages rettidigt
Sidst skal det bemærkes, at Dansk Byggeri har en klar forventning om, at når
rammerne for det teknologispecifikke udbud skal fastsættes, inddrages branchen
i højere grad som høringspart, end hvad ellers er fortilfældet på området.
For uddybning af høringssvaret kontakt venligst undertegnede på e-mail:
cdp@danskbyggeri.dk eller tlf. 23 28 49 13.
Med venlig hilsen
’
Camilla Damsø Pedersen
Dansk Byggeri
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi
Dansk Energi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til lov-
forslaget. Vi støtter principielt, at støtten til vedvarende energi konkurrenceudsættes og me-
ner, at hensyn, såsom at teknologierne har forskellig modenhed og bidrager forskelligt til
energisystemet, bedst tages højde for med en udbudsmodel.
Men Dansk Energi undrer sig over forslaget om at ændre ansøgningspuljen for 2017 for min-
dre solcelleprojekter til en teknologispecifik udbudsmodel. Der har i årene 2013-2016 været
begrænset søgning til ansøgningspuljerne, hvorfor puljerne ikke har været udmøntet. At æn-
dre støttedesignet til en udbudsmodel for et enkelt år forekommer som en administrativ me-
get tung beslutning. Samtidig har regeringen sammen med Dansk Folkeparti netop besluttet,
at landvind og sol skal indgå i samme udbudsmodel i årene 2018-2020. Det betyder reelt, at
solprojekter vil kunne byde ind i to forskellige udbudsdesign, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Dansk Energi foreslår derfor, at det afsatte budget til solcellepuljen i 2017 i stedet tilføres det
samlede vind- og soludbud.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Kristine van het Erve Grunnet
Dok. ansvarlig: KEG
Sekretær: EDR
Sagsnr: s2014-853
Doknr: d2017-15919-3.0
9. oktober 2017
-- AKT 614615 -- BILAG 4 -- [ Dansk Energi ] --
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: kfe@ens.dk (Katrine Pilmark Elkjær)
Fra: Tore Ryberg (TORRY@danskgasdistribution.dk)
Titel: SV: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Sendt: 04-10-2017 13:50:03
Kære Energistyrelse
Tak for den fremsendte høring.
DGD har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Tore Ryberg
Jurist
Marked og Forretningsudvikling
+4525194511
TORRY@danskgasdistribution.dk
Dansk Gas Distribution
Gladsaxe Ringvej 11, bygning C
2860 Søborg
www.danskgasdistribution.dk
Fra: Katrine Pilmark Elkjær [mailto:kfe@ens.dk]
Sendt: 4. oktober 2017 13:08
Emne: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ophævelse af solcellepuljen for 2017) i
høring.
Udover lovforslaget sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er tirsdag den 10. oktober 2017 kl. 12.00.
Høringssvar kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi til kfe@ens.dk
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen / Best regards
Katrine Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6641
E-mail kfe@ens.dk
-- AKT 614615 -- BILAG 5 -- [ SV Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (2) ] --
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
10. oktober 2017
Att. Energistyrelsen
ens@ens.dk
kfe@ens.dk
Høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om frem m e af vedvarende energi
BL - Danmarks Almene Boliger har følgende bem ærkninger til lovforslaget. BL tager lovforsalget
til efterretning. Dels har vi forståelse for princippet om at indrette energipolitikken på en m åde,
hvor man får mest mulig grøn energi for pengene, dels har den almene sektor i praksis ikke haft
stor gavn af puljerne for særligt forhøjet pristillæg til den del af strømmen fra et solcelleanlæg,
som afsættes til nettet.
BL har således i 3 år forhandlet med energimyndighederne om at begrænse unødvendige mer-
omkostninger ved at etablere solcelleanlæg i den almene sektor efter en m odel om virtuel af-
regning. Så længe disse forhandlinger har pågået, har de almene boligorganisationer været for-
sigtige med at etablere solcelleanlæg og dermed kun i begrænset omfang trukket på puljerne
for forhøjet pristillæg.
Omlægningen af nettoafregningsmodellen fra time- til straksafregning har - kombineret med
netselskabernes bruttoficering af nettariffen for overskudsel - forringet de økonomiske ramme-
vilkår for solcelleanlægs overskudsproduktion. Det er derfor BL´ s forventning, at den alm ene
sektor fremadrettet i stigende omfang vil etablere solcelleanlæg, der ikke omfatter overskudsel,
og hvor solcelleanlæggene alene bidrager til at reducerer bygningernes energiforbrug, dvs. vir-
ker som en energibesparende foranstaltning.
Vi skal i den sammenhæng henstille til, at m an i forhold til de fremadrettede konkurrencebase-
rede støttevilkår for solcelleanlæg differentierer mellem såkaldte m arkanlæg, der alene har til
formål at producerer el til nettet, og bygningsmonterede solcelleanlæg, der bidrager til at redu-
cerer bygningernes energiforbrug, og således er en energibesparende foranstaltning. Sidst-
nævnte har således nogle ekstra omkostninger (stillads, håndværkerudgifter mv.), og vil derfor
ikke kunne konkurrere med markbaserede ”solcelleparker”.
Det er BL´ s opfattelse, at der bl.a. i takt med de globalt kraftigt faldende priser på solceller er et
stort erhvervspolitisk potentiale i at udvikle bygningsintegrerede solcelleløsninger, som på en
elegant og omkostningseffektiv måde bidrager til at reducerer bygningernes energiforbrug.
Danmark har en lang og god tradition for at udvikle smukke løsninger indenfor byggeriet, og en
fastholdelse af denne tradition forudsætter et hjemmemarked med stabile rammevilkår.
Med Venlig hilsen
Bent Madsen/ Frans Clem mesen
-- AKT 614615 -- BILAG 6 -- [ Danmarks almene Boliger ] --
-- AKT 614615 -- BILAG 7 -- [ Energitilsynet) ] --
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Fuldmægtig Katrine Elkjær
Pr. e-mail: ens@ens.dk; cc: kfe@ens.dk
10. oktober 2017
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi (Ophævelse af solcellepuljen for 2017)
Tak for muligheden for at kommentere udkastet.
Vi har ingen bemærkninger af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter.
Med venlig hilsen
Jeanette Staal Mads Heldbo Jensen
formand for FSR – danske revisorers
Forsyningsarbejdsgruppe
student
-- AKT 614615 -- BILAG 8 -- [ Danske Revisorer ] --
Landsforeningen af Solcelleejere er stiftet 2012 som talerør for private husejere af solcelleanlæg op til 6 kW 1
Landsforeningen af Solcelleejere
Tlf 3150 0075
CVR 34149682
www.lfase.dk
info@lfase.dk
10. okt 2017
Til Energistyrelsen
Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi af 4. okt. 2017
Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE) fremsender hermed vort høringssvar,
Vi erfarer, at den planlagte 2017 pulje, forbeholdt mindre, nye solcelleanlæg, nu allerede er afhændet til
større anlæg på 1 MW. Vi må protestere mod dette. At pengene øjensynligt allerede er frataget landets
borgere og overgivet til større investorer vil dog ikke forhindre os i at komme med synspunkter og forslag af
samfundsøkonomisk art mht anvendelse af den fluktuerende sol- og vindmøllestrøm.
Vi anbefaler Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg iværksættelse af projekter med batterianlæg i
elforsyningen.
Det bør tilstræbes at anvende sol- og vindanlæg koblet til opvarmning af vand i fælles varmeanlæg, således
at strøm ikke skal foræres bort på blæsende og solrige dage .
Sol- og vindanlæg må anvendes direkte i transportsektoren til at oplade elfærger, elbusser og andre
elkøretøjer. Carporte bør fremover forsynes med solceller.
Landbrugsbygningernes tagflader må medtænkes som energiproducenter og landbrugsjorden til opsætning af
vindmøller, hvor det ikke generer.
Forskningsmidler bruges til mangeartede spændende projekter, men ofte strander idéerne fordi der ikke er
midler til afprøvning i fuld skala, F.eks brintanlæg må søges kombineret med den fluktuerende sol- og
vindenergi.
Udforming af love og bekendtgørelser
LFASE skal endvidere genfremsætte vores generelle anbefaling om at udforme love og bekendtgørelser, så de
er mindre komplekse. Formålet er dels at undgå huller, dels at gøre det nemmere for ikke-sagkyndige at sætte
sig ind i love og bekendtgørelser og dermed blive bedre i stand til at fremsætte konstruktive forslag.
Eksempelvis står LFASE uforstående over for at det lykkedes investorer at etablere de 2 kæmpe solcelleparker
i hhv. Kalundborg og Vandel. Parkerne blev godkendt ved at påstå, at der er tale om et stort antal mindre
anlæg hver på 400 kW, desuagtet at samtlige cellepaneler er opført på et sammenhængende landområde.
-- AKT 614615 -- BILAG 9 -- [ LFASE ] --
Landsforeningen af Solcelleejere er stiftet 2012 som talerør for private husejere af solcelleanlæg op til 6 kW 2
Landsforeningen af Solcelleejere
Tlf 3150 0075
CVR 34149682
www.lfase.dk
info@lfase.dk
10. okt 2017
Offentlig elforsyningspolitik
LFASE forstår udmærket betydningen af internationalt elsamarbejde og har forståelse for, at politikerne er
nødt til at tænke på udveksling af strøm mellem europæiske samarbejdspartnere. Vi mener dog, at der er
store risici forbundet med at foretrække transmissionslinjer på flere hundrede kilovolt. Det gælder først og
fremmest de sundhedsmæssige aspekter. De store 110 og 400 kV-linjer har længe været mistænkt for at
forårsage helbredsmæssige langtidsskader,
Derudover er der en flaskehalsproblematik forbundet med få store linjer frem for mange små linjer. Hvis en
stor linje falder ud, påvirkes et stort område. Nok opnår man en synergieffekt ved få og store linjer, men dette
opvejes ved den besparelse man opnår ved anvendelse af lokalt produceret strøm.
Flaskehalsproblematikken gælder også på organisatorisk plan, idet der er tydelig tendens til, at elselskaberne
fusionerer for at bevare status og opnå indflydelse. Centraliseringsforsøg er forståelig, men den skæve
magtfordeling underminerer demokratiet. Derudover virker store organisationer fremmedgørende i
modsætning til mindre andelsselskaber, hvor eksempelvis investorerne i en vindmølle føler et større
medejerskab og interesse. Erfaringerne fra Samsø viser også hvordan lokalt produceret strøm kan genere
lokale arbejdspladser.
Venlig hilsen
Landsforeningen af Solcelleejere
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: kfe@ens.dk (Katrine Pilmark Elkjær)
Fra: Finn Skjoldan (finn@solaropti.dk)
Titel: VS: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Sendt: 10-10-2017 11:36:38
Bilag: ATT00003.htm; Lovforslag - høringsversion.pdf; ATT00002.htm; Høringsliste ekstern.pdf; ATT00001.htm;
Høringsbrev.pdf;
Høringssvar – Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Af følgende årsager kan vi ikke anbefale, at lovændringen gennemføres:
Udviklingen af fremtidens byggeri
Vi ser nu en stærk udvikling i retning af, at solcellerne integreres i tage, facader og bygningselementer. Fremtidens
bygninger producerer deres egen energi på en miljørigtig måde. Mange af de førende producenter udvikler produkter,
som øger integrationen. Det er her udviklingen er, det er her arbejdspladserne er. Ikke i rækker og stativer på en mark,
men i holdbare løsninger, hvor miljøhensyn, anvendelse, æstetik og økonomi hænger sammen. Den udvikling ser vi i
Tyskland, USA, Holland m.fl. Strømmen bruges i stort omfang der hvor den produceres.
Danmark har stærk eksport indenfor både byggeri og energi. Det vil være en forkert beslutning, hvis Danmark går enegang
imod udviklingen af næste generations byggematerialer på hjemmemarkedet, som siden kan blive til eksportmuligheder i
systemløsninger.
STORE MW PULJER – KUN FOR DE FÅ
Parterne i energiforliget bør samtidig huske på, at den grønne omstilling skal foretages hos de enkelte borgere og
forankres bredt i befolkningen med et personligt ansvar og ikke som en kæmpepuljer forbeholdt de få, der betaler
topskat. VI SKAL I DENNE SAMMENHÆNG ERINDRE OM, AT DEN ENESTE GRUND TIL AT DE TIDLIGERE 21,6 MW SOM
SENEST BLEV SENDT I PILOTUDBUD, GIK SÅ LAVT SOM TILFÆLDET VAR (12,89 øre/kWh+DAGSPRIS), DET VAR FORDI, AT DE
BLEV SOLGT TIL KS SELSKABSKONSTUKTIONER, SOM EFTER HIDTIDIGE REGLER MEDFØRTE ØJEBLIKKELIGT SKATTEFRADAG.
DISSE UDBYDES SOM HOVEDREGEL I ANPARTSSTØRRELSER SOM FORUDSÆTTER EN ÅRLIG INDTÆGT OVER 730.000 KR.
DET KRÆVER EN VÆSENTLIG DEL TOPSKAT FOR AT KUNNE SVARE SIG. DET ER HELT FORKERT, AT DETTE SKAL
SAMMELIGNES MED PRIVATE ANLÆG SOM IKKE BELASTER NETTET I NÆVNEVÆRDI GRAD, MEN HVOR STØRSTEDELEN AF
STRØMMEN TYPISK AFTAGES, DET HVOR DEN PRODUCERES OG HVOR DER IKKE ER FRADRAGSMULIGHED. DET GRÆNSER
TIL VILDLEDNING AF FOLKETINGET
Vi synes, at det er umådelig trist, at lovforslaget sendes i høring efter den politiske aftale er indgået. Hvordan kan
høringsparterne så bidrage til at aftalen indgås på det rigtige grundlag?
Solaropti vil gerne tilføjes høringslisten i sager om VE-teknologi.
Med Venlig Hilsen - Best Regards
Solaropti ApS
Finn Skjoldan
Direktør / CEO
Håndværkervænget 19
2670 Greve
Tlf: +45 35134577
Mobil: +45 60208000
www.solaropti.dk
E-mail: finn@solaropti.dk
Fra: Martin Dietz [mailto:md@solarlightning.dk]
Sendt: 4. oktober 2017 14:50
Til: Finn Skjolddam <finn@solaropti.dk>
Emne: Fwd: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
-- AKT 614615 -- BILAG 10 -- [ VS Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi ] --
To mvh Martin
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra: "Katrine Pilmark Elkjær" <kfe@ens.dk>
Emne: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Til høringsparter
Hermed sendes forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ophævelse af
solcellepuljen for 2017) i høring.
Udover lovforslaget sendes høringsbrev og høringsliste.
Høringsfristen er tirsdag den 10. oktober 2017 kl. 12.00.
Høringssvar kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi til kfe@ens.dk
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen / Best regards
Katrine Elkjær
Fuldmægtig / Advisor
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Mobil / Cell +45 3392 6641
E-mail kfe@ens.dk
cid:image001.png@01D2EB43.0C7E84C0
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
-- AKT 614615 -- BILAG 11 -- [ TEKNIQ ] --
Til: ENS@ENS.DK (Energistyrelsens officielle postkasse)
Cc: kfe@ens.dk (Katrine Pilmark Elkjær)
Fra: Lone Holmberg, AMT - Arbejdsmiljøpolitisk Team (lone.holmberg@3f.dk)
Titel: Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Sendt: 09-10-2017 11:28:50
3F kan støtte den foreslåede ændring.
De bedste hilsner
Jesper Lund-Larsen
Miljø- og arbejdsmiljøpolitisk konsulent
Kampmannsgade 4
DK 1790 København V
Tlf. +45 88 92 10 12
Mobil: +45 21 45 74 32
e-mail: jesper.lund.larsen@3f.dk
Web: www.grønnejob.dk
Web: www.barjordtilbord.dk
Web: www.3f.dk
P Tænk på miljøet før du printer
-- AKT 614615 -- BILAG 12 -- [ Høring af lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi ] --