L 216 - svar på spm. 23 om BNP-effekten, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg 11. oktober 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 23 (L 216 - § 7.
Finansministeriet) af 14. september 2017 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at BNP-effekten af en lempelse af beskæftigelsesfradra-
get, ifølge Finansministeriets egne beregninger, allerede i år 3 er større end BNP-
effekten af en tilsvarende forøgelse af det offentlige forbrug og vil ministeren be-
kræfte, at BNP-effekten af en topskattelettelse er større end BNP-effekten af en
tilsvarende forøgelse af det offentlige forbrug allerede i år 2?
Svar
En ufinansieret lempelse af finanspolitikken kan på kort sigt øge den samlede ef-
terspørgsel, og dermed isoleret set øge BNP-væksten. Aktivitetsvirkningen afhæn-
ger af, hvilket instrument der vælges. Tabel 1 illustrerer aktivitetsvirkningen af en
ufinansieret finanspolitisk lempelse af hhv. topskat, beskæftigelsesfradrag og of-
fentligt forbrug på 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd over 3 år, når der tages
højde for, at lavere skat på arbejde skønnes at øge arbejdsudbuddet.
Det er korrekt, at BNP-virkningen af en ufinansieret lettelse af topskatten fra år 2
og frem er større end for en tilsvarende lempelse af det offentlige forbrug. Tilsva-
rende er BNP-virkningen af en ufinansieret lempelse af beskæftigelsesfradraget
større end for offentligt forbrug fra år 3 og frem.
Når skattelettelser i modelberegningen har større virkning på BNP efter nogle år,
så afspejler det to forhold.
For det første vil lempelser af topskatten og et højere beskæftigelsesfradrag øge
arbejdsudbuddet og kapaciteten i økonomien. Det øgede arbejdsudbud løfter
vækstpotentialet på sigt, og bidrager dermed til en permanent positiv virkning på
BNP-niveauet og beskæftigelsen.
For det andet vil den umiddelbare lempelse ved lavere personskatter være større
end for det offentlige forbrug for den samme svækkelse af den strukturelle saldo,
hvor der er taget højde for tilbageløb og adfærd. Det skyldes, at skattelettelserne
medfører et øget privat forbrug og derved tilbageløb i form af et højere afgifts-
provenu. Hertil kommer at de positive adfærdseffekter på arbejdsudbuddet isole-
Finansudvalget 2016-17
L 216 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2 af 4
ret set styrker de offentlige finanser. En lempelse af topskatten på 5 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd svarer således til en umiddelbar lempelse på 9½ mia. kr.,
mens det umiddelbare løft af det offentlige forbrug for en tilsvarende saldosvæk-
kelse svarer til 5¼ mia. kr.
Trods ovennævnte forhold er beskæftigelsesvirkningen for en lempelse af det of-
fentlige forbrug større end virkningen af lavere skat i år 1. Det skyldes, at den
offentlige efterspørgsel øges med det samme, mens virkningen fra lavere skat på
privatforbruget og arbejdsudbuddet indfinder sig gradvist. På sigt vil den øgede
offentlige efterspørgsel gradvist blive fortrængt, mens det øgede arbejdsudbud fra
lavere skat på arbejde øger beskæftigelsen permanent.
Ovenstående beregninger viser et ufinansieret stød. ADAM-modellen sikrer ikke
automatisk, at den offentlige sektor på langt sigt overholder sin budgetbegræns-
ning, og forbrugernes og virksomhedernes adfærd er ikke baseret på fremadsku-
ende forventninger. Det vil fx sige, at modellen fungerer sådan, at regering og
Folketing, husholdninger og virksomheder ikke tager højde for, at lempelser i
form af varigt lavere skatter eller højere udgifter før eller siden skal finansieres.
Manglende finansiering af permanente lempelser er selvsagt ikke en realistisk for-
udsætning og ikke i overensstemmelse med, hvordan finanspolitikken konkret
planlægges. I realiteten vil øgede udgifter eller lavere skatter skulle finansieres før
eller senere, så budgetmålene overholdes og finanspolitikken forbliver holdbar
(dvs. den offentlige sektors budgetrestriktion er opfyldt).
Tabel 1
Aktivitetsvirkning af lempelse på 5 mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd)
År 1 År 2 År 3
Umiddelbar lempelse, mia. kr.
Topskat 9½ 9½ 9½
Beskæftigelsesfradrag 7¼ 7¼ 7¼
Offentligt forbrug 5¼ 5¼ 5¼
BNP-virkning, pct.
Topskat 0,15 0,35 0,50
Beskæftigelsesfradrag 0,10 0,20 0,30
Offentligt forbrug 0,20 0,20 0,15
Anm.: Aktivitetsvirkningen afspejler en ufinansieret lempelse på 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, svarende til, at
den strukturelle saldo forværres med 5 mia. kr. Det forudsættes i beregningen, at effekterne fra øget
arbejdsudbud af skattelettelser indfinder sig gradvist i løbet af 3 år. Beregningen er foretaget med forhøjede
elasticiteter i udenrigshandlen. BNP-virkningen af afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.
Kilde: Egne beregninger.
Side 3 af 4
Parallelt hermed skal det bemærkes, at overstående situation med en ufinansieret
lettelse af skatten på arbejde ikke afspejles i regeringens udspil til Jobreformens
fase to, som er fuldt finansieret.
For at vurdere virkningerne på BNP og beskæftigelse er det mere rimeligt at se på
et finansieret stød. Nedenfor er som illustration foretaget modelberegninger som
viser virkningen af, at det finanspolitiske råderum disponeres til lavere skat på
arbejde frem for større offentligt forbrug. Beregningerne viser, at prioriteringen af
lavere skat frem for større offentligt forbrug generelt vil have en dæmpende virk-
ning på kapacitetspresset i økonomien, jf. tabel 2. Det afspejler blandt andet, at
stigningen i den private efterspørgsel efter arbejdskraft er mindre end virkningen
på den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft. Hertil kommer, at arbejdsud-
budseffekten fra lavere skat øger kapaciteten i økonomien, og dermed reducerer
kapacitetspresset.
En lempelse af topskatten finansieret ved lavere offentligt forbrug har i beregnin-
gen en positiv virkning på BNP i år 1, samtidig med, at kapacitetspresset på ar-
bejdsmarkedet dæmpes med ca. 5.000 fuldtidspersoner. En lempelse af beskæfti-
gelsesfradraget vil ligeledes dæmpe kapacitetspresset og have en positiv BNP-
virkning fra år 2.
Den positive virkning på BNP afspejler således ikke et øget efterspørgselspres i
økonomien, men er udtryk for en strukturel forøgelse af velstandsniveauet.
En prioritering af det finanspolitiske råderum til lavere skat frem for større offent-
ligt forbrug vil dermed – trods den positive effekt på BNP – reducere kapacitets-
presset i økonomien. Regeringens udspil til JobReformens fase II vil isoleret set
virke dæmpende på kapacitetspresset i forhold til en situation, hvor det finanspoli-
tiske råderum i stedet blev prioriteret til at øge det offentlige forbrug.
Tabel 2
Aktivitetsvirkning af lavere skat frem for større offentligt forbrug
År 1 År 2 År 3
BNP-virkning, pct.
Topskat 0,05 0,25 0,40
Beskæftigelsesfradrag -0,05 0,05 0,15
Virkning på arbejdskraftefterspørgsel i forhold til arbejdsudbud,
1.000 fuldtidspersoner
Topskat -5,0 -4,0 -3,3
Beskæftigelsesfradrag -4,8 -3,7 -2,7
Anm.: Aktivitetsvirkningen afspejler forskellen ved at disponere 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd til lavere skat
frem for større offentligt forbrug. Jf. i øvrigt anmærkning til tabel 1. I beregningen er skattenedsættelsernes
virkning på det private forbrug justeret op i år 1 og 2, således at den gennemsnitlige forbrugskvote er om-
trent upåvirket af stødet. Uden justeringen ville kapacitetspresset blive dæmpet lidt mere i beregningen.
Kilde: Egne beregninger.
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister