Svar på spm. nr. S 1486: Vil ministeren være indstillet på at ændre bekendtgørelsen om vejledning om valg af videregående uddannelse på de gymnasiale uddannelser, således at eleverne frem over også skal vejledes i mulighederne med en erhvervsuddannelse?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Til: Merete Riisager
- Spørger: Mattias Tesfaye
- Minister: undervisningsministeren
Svar på S 1486.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1486/svar/1432761/1801193.pdf
Ministeren Side 1/2 10. oktober 2017 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 Mail ufm@ufm.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 17/050623 Lovsekretariatet Folketinget Christiansborg 1240 København K Medlem af Folketinget Mattias Tesfaye (S) har den 8. september 2017 stillet føl- gende spørgsmål nr. S 1486 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1486: Vil ministeren være indstillet på at ændre bekendtgørelsen om vejledning om valg af videregående uddannelse på de gymnasiale uddannelser, således at eleverne frem over også skal vejledes i mulighederne med en erhvervsuddannelse? Svar: God vejledning er utrolig vigtig. For kommende studerende kan vejledning gøre et af de vigtigste valg i livet lettere og mere oplyst. Et valg, der samtidig er med til at definere det samfund, vi får i fremtiden. Jeg opfatter spørgsmålet således, at spørgeren ønsker, at flere unge vælger at starte på en erhvervsuddannelse. Det er et ønske og en ambition, jeg til fulde deler, men jeg er ikke enig i, at vi skal stile efter et uddannelsessystem, hvor man tager flere ungdomsuddannelser. Ideelt set skal de unge gerne finde den rette videre vej i ud- dannelsessystemet allerede efter grundskolen. Undervisningsministeriet har i anledning af spørgsmålet oplyst, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vejlede elever i grundskolen og 10. klasse om valg af ungdomsuddannelse eller erhverv. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal end- videre i samarbejde med uddannelsesinstitutionen tilbyde vejledning til unge, der efter grundskolen og 10. klasse er i gang med et skole- eller uddannelsesforløb af mindst 3 måneders varighed, hvis den unge er i risiko for at afbryde skole- eller uddannelsesforløbet, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om vejledning om valg af ung- domsuddannelse og erhverv. Vejledning til elever på en gymnasial uddannelse, som er i risiko for at afbryde uddannelsesforløbet, kan også omfatte vejledning om er- hvervsuddannelse. 2016-17 S 1486 endeligt svar Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Jeg vil følge udviklingen på området tæt, men på nuværende tidspunkt er jeg ikke indstillet på at udvide vejledningen til valg af videregående uddannelse på de gym- nasiale uddannelser til også at omfatte erhvervsuddannelser. Med venlig hilsen Søren Pind