URU alm. del - svar på spørgsmål 315 om, hvad ministeren i lyset af de seneste anholdelser af politikere og embedsmænd i Catalonien vil gøre for at sikre, at spørgsmålet om Cataloniens uafhængighed afgøres gennem demokratisk dialog fremfor repression, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 315)
Aktører:
URU alm. del – svar på spørgsmål 315 fra Nikolaj Villumsen stillet den 22. september 2017 til udenrigsministeren..docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/URU/spm/315/svar/1432631/1800930.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato EUP 9. oktober 2017 URU alm. del – svar på spørgsmål 315 fra Nikolaj Villumsen stillet den 22. september 2017 til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvad vil ministeren i lyset af de seneste anholdelser af politikere og embedsmænd i Catalonien gøre for at sikre, at spørgsmålet om Cataloniens uafhængighed afgøres gennem demokratisk dialog fremfor repression? Svar Jeg vil kort redegøre for regeringens holdning til de begivenheder, som fandt sted i Catalonien den 1. oktober 2017. Regeringen finder, at spørgsmålet om catalansk uafhængighed er et internt spansk anliggende, der må håndteres inden for den spanske forfatnings rammer. Det er både Danmarks og EU’s holdning. Samtidig er det klart, at de voldelige scener fra Catalonien er noget, der berører mig. Jeg håber, at der gennem dialog kan løsnes op for situationen, da vold ikke er løsningen. Både regeringen og jeg støtter naturligvis, at konflikter løses fredeligt og demokratisk. Danmark støtter desuden Europa- Kommissionens og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusks opfordring til, at dialog hurtigst muligt erstatter konfrontation. Med venlig hilsen Anders Samuelsen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt