Svar på FOU alm. del - spm. 175 om, hvorvidt regeringen har overvejet at sende det internationale beredskab for at afhjælpe katastrofen på de tidligere dansk vestindiske øer som følge af skaderne efter orkanen Irma, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 175)
Aktører:
Svar på FOU alm. del - spørgsmål 175 vedr. assistance til tidligere Dansk-Vestindiske Øer [DOK705146]
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FOU/spm/175/svar/1432151/1800238.pdf
Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 6. oktober 2017 Folketingets Forsvarsudvalg har den 12. september 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 175 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL). Spørgsmål nr. 175: ”Har regeringen i lyset af de voldsomme skader, som orkanen Irma har forårsaget på de tidligere dansk vestindiske øer, overvejet at sende det internationale beredskab for at afhjælpe katastrofen?” Svar: Situationen i Caribien, herunder på De Amerikanske Jomfruøer, efter orkanerne Irma og Maria er ganske alvorlig. Udover at orkanerne beklageligvis har medført flere dødsfald, er mange blevet hjemløse, og ødelæggelserne af bl.a. bygninger og infrastruktur er meget omfattende. Beredskabsstyrelsen har stor erfaring med bistand til håndteringen af naturkatastrofer og har derfor løbende moniteret situationen og også tidligt i katastrofen tilbudt at deltage på et EU- hold, der skulle vurdere behovet for katastrofebistand, ligesom der også fra FN har været anmodninger om bistand af personale. Beredskabsstyrelsens personale er ikke blevet udvalgt til at deltage, hvilket bl.a. hænger sammen med de opstillede sprogkrav (spansk). Herudover har der været enkelte andre konkrete henvendelser om bilateral materielstøtte, som det dog ikke har været muligt at honorere. I forhold til De Amerikanske Jomfruøer har Beredskabsstyrelsen tidligt i processen tilbudt sin amerikanske samarbejdspartner bistand til håndtering af situationen. Beredskabsstyrelsen Forsvarsudvalget 2016-17 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt sendte således den 1. oktober 2017 to personer til St. Croix for at koordinere den mulige danske støtte direkte på stedet. På den baggrund blev Beredskabsstyrelsen den 5. oktober 2017 bemyndiget til at udsende 14 personer, der skal bidrage til genopretningen. En af de primære opgaver vil være at bistå med genopbygningen af skoler. Bidraget på de 14 personer inkluderer endvidere et ledelseshold, der blandt står for koordinationen af indsatsen i samarbejde med de lokale myndigheder, samt et logistikhold. Missionen forventes at strække sig over 10-12 uger og ventes at koste op mod 15 mio. kr. Udsendelsen finansieres af Forsvarsministeriet, idet Folketingets Finansudvalg den 5. oktober 2017 tiltrådte et aktstykke vedrørende finansieringen. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen