Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 9. september 2017
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat vedrørende forslag til
lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
samt kopi af høringssvar.
Væsentlige ændringer efter høringen
- Efter ønske fra de grønlandske myndigheder er lovforslagets almindelige
bemærkninger om beredskab (afsnit 6.6.1) tilrettet, således at lovforslaget
alene indeholder en beskrivelse af beredskabet i den eksklusive
økonomiske zone. Afsnittet indeholder således ikke længere en beskrivelse
af beredskabet i forhold til det grønlandske søterritorium, som er
grønlandsk kompetenceområde, samt beskrivelse af Forsvarsministeriets
tekstanmærkning på Finansloven i forhold til større forureningsulykker.
Forsvarsministeriet er indforstået med ændringen.
- Efter ønske fra de grønlandske myndigheder er lovforslagets regler om
dumpning (lovforslagets § 22) ændret, således at der nu alene kan ske
dumpning af optaget havbundsmateriale efter konkret tilladelse fra miljø-
og fødevareministeren. Endvidere er bestemmelsen ændret således, at der
også kan gives tilladelse til dumpning af fisk og fangst. Med ændringerne
er lovforslaget i overensstemmelse med den grønlandske lovgivning inden
for søterritoriet. Det forventes, at antallet af ansøgninger herom i den
eksklusive økonomiske zone, dvs. udenfor 3 sømil fra kysten, vil være
stærkt begrænset.
- Der er foretaget ændring i bemærkningerne til lovforslagets § 34, stk. 2,
som omhandler adgangen til at gå om bord på skibe for at udføre tilsyn.
Da lovforslaget alene finder anvendelse i den eksklusive økonomiske zone
medfører internationale ret en vis restriktion i adgangen til at udføre
rutinemæssigt tilsyn af udenlandske skibe. Derudover er det i praksis
sjældent, at danske myndigheder foretager rutinemæssigt tilsyn med skibe
i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Dette består alene af
miljøanråb, hvor myndighederne kan få oplysninger om skibet. Såfremt
der er mistanke om lovovertrædelse, eller der skal foretages undersøgelse
for at forhindre forurening, vil dette ske med hjemmel i lovforslagets
bestemmelser om dette og ikke efter tilsynsadgang. Dette fremgår nu af
bemærkningerne til bestemmelsen, således at der gives et klarere billede
af den praktiske anvendelse af bestemmelsen.
Grønlandsudvalget 2017-18
L 53 Bilag 2
Offentligt
2
Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten


NOTAT
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Naturbeskyttelse
Ref. JEKNI
Den 12. juni 2017
Høringsnotat over forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland
Baggrund
Udkast til lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 16. marts 2016 med frist for at afgive
høringssvar den 27. april 2016. Udkastet til lovforslaget har været tilgængeligt på høringsportalen og
blev udsendt til en bred kreds af offentlige myndigheder, branche- og interesseorganisationer m.v.
Departementet for Natur og Miljø samt Råstofdepartementet i Grønland har afgivet høringssvar i
forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget. Lovforslaget blev i foråret 2017 forelagt
Inatsisartut (Grønlands Landsting), hvor Inatsisartut tilsluttede sig lovforslaget. Lovforslaget forventes
fremsat for Folketinget oktober I 2017.
Miljøstyrelsen har modtaget i alt 10 høringsvar fra ikke-ministerielle høringsparter, hvoraf 4
høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget:
Inuit Circumpolar Council (ICC), Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK),
Departementet for Natur og Miljø, Greenpeace Nordic, Politimesteren i Grønland og WWF
Verdensnaturfonden.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget:
Association of Arctic Expedition Cruise Operators (AECO), Datatilsynet, Danmarks Meteorologiske
Institut (DMI) og Råstofdepartementet.
De modtagne høringssvar bliver sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Folketingets
Grønlandsudvalg sammen med dette notat.
Høringsnotatet gennemgår de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er grupperet i forhold til
hver høringspart. For hvert punkt er også Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til
høringssvarene anført (med kursiv), ligesom indarbejdede ændringer som følge af høringssvarene er
beskrevet.
Ud over de ændringer, der er nævnt i dette notat, er der foretaget mindre sproglige ændringer,
herunder lovtekniske rettelser.
Grønlandsudvalget 2017-18
L 53 Bilag 2
Offentligt
2
Høringssvar med bemærkninger:
1. Inuit Circumpolar Council
Inuit Circumpolar Council (herefter ICC) anfører, at de generelt er tilfredse med lovforslaget og er
særligt positive i forhold til, at området nu vil blive reguleret ved selvstændig lovgivning. ICC anfører
endvidere, at det er magtpåliggende for ICC, at havområder i Arktis er under den til enhver tid bedste
beskyttelse og dermed også er sikret med hensyn til Inuit’s primære kilde, både med hensyn til
økonomi og ikke mindst for så vidt angår fødevaresikkerhed.
ICC oplyser til orientering, at ICC har et igangværende kommissionsarbejde med henblik på at sikre at
Pikialasorsuaq (Nordvandet) eventuelt vil kunne beskyttes særskilt og specifikt i forhold til de
problematikker, der anføres i Miljøstyrelsens høringsbrev.
ICC anfører, at de er tilfredse med lovforslaget og dets intentioner og ikke har yderligere
bemærkninger i den anledning.
Miljøstyrelsenss bemærkninger:
Miljøstyrelsen tager ICC’s høringssvar til efterretning.
2. Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i
Grønland) (herefter KNAPK) anfører, at det i forhold til lovforslagets § 7 om udpegning af særlige
havområder forventes, at miljø- og fødevareministeren tager Naalakkersuisut med på råd, inden der
udlægges områder som særlige havområder inden for Grønlands eksklusive økonomiske
KNAPK henviser i deres høringssvar endvidere til det kommissionsarbejder, som er beskrevet under
høringsnotatets gengivelse af ICC’s høringssvar.
KNAPK tager lovforslagets til efterretning og støtter i øvrigt tiltag, der skal beskytte havmiljøet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager KNAPK’s høringssvar til efterretning. I forhold til KNAPK’s
bemærkning om inddragelse af Naalakkersuisut i forbindelse med udpegning af særlige havområder
i den eksklusive økonomiske zone, kan Miljøstyrelsen oplyse, at alle relevante høringsparter,
herunder også Naalakkersuisut, på sædvanlig vis vil blive inddraget. Det anførte giver ikke
anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Høringssvar fra Departementet for Natur og Miljø
Departementet for Natur og Miljø (herefter departementet) har følgende kommentarer til lovforslaget:
1. Miljøstyrelsen bør overveje at tilrette afsnit 5.4 i de almindelige bemærkninger ift.
polarkoden, således at afsnittet bedre afspejler polarkodens vedtagelse og ikrafttræden.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har tilrettet afsnit 5.4 i lovforslaget, således af Polarkodens
vedtagelse og ikrafttræden afspejles bedre.
2. I forhold til afsnit 6.6.1 i lovbemærkningerne vedrørende miljøberedskabet, anfører
departementet, at de er af den opfattelse, at kun de to første afsnit er relevant i forhold til
havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone. Departementet forventer, at
Miljøstyrelsen sletter de øvrige afsnit i afsnit 6.6.1. Departementet anfører, at hvis
3
Miljøstyrelsen ønsker en reference i afsnit 6.6.1 om miljøkompetencen i Grønland, kan der
henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets bemærkninger og har
tilrettet lovforslagets afsnit 6.6.1 i overensstemmelse hermed. Det skal bemærkes, at
Forsvarsministeriet er indforstået med ændringen.
3. Departementet har tre bemærkninger til lovforslagets kap. 8 og 9:
3.1. Departementet anbefaler, at det præciseres i lovbemærkningerne, at det er tilladt at
udtømme frisk fisk og fangst under sejlads uden tilladelse.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Adgangen til at fastsætte nærmere regler om udtømning af affald med hjemmel i
lovforslagets §§ 20 og 21, har hele tiden omfattet regulering af udtømning af frisk fisk
og fangst. Den kommende bekendtgørelse om skibes udtømning af affald med hjemmel i
lovforslagets §§ 20 og 21 vil indeholde regler om udtømning af frisk fisk og fangst i
overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag I. Miljø- og Fødevareministeriet
har præciseret lovbemærkningerne, således at det specifikt fremgår, at bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler om affald også omfatter frisk fisk og fangst.
3.2. Departementet ønsker, at der i lovforslaget bliver mulighed for at kunne give tilladelse til
dumpning af gammel fisk/fangst. Departementet anfører, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt, hvis sådan dumpning kun kan ske på søterritoriet.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har drøftet problemstillingen med departementet.
Departementet har i den forbindelse oplyst, at man i forhold til dumpning af fisk og
fangst på søterritoriet alene modtager få ansøgninger årligt. Idet adgangen til
dumpning af fisk og fangst i den eksklusive økonomiske zone vil kræve, at skibene sejler
længere væk fra kysten, forventer man, at ansøgningerne vil være yderligere
begrænset.
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets ønske om udvidelse af
lovforslaget, således at der kan gives tilladelse til dumpning af fisk og fangst efter
konkret tilladelse. Udgangspunktet i lovforslaget er fortsat forbud mod dumpning, men
der kan i de situationer, hvor det anses for hensigtsmæssigt, meddeles konkret tilladelse
til dumpning af fisk og fangst. Lovforslagets § 22 ændres således, at der indsættes
mulighed for miljø- og fødevareministeren til at udstede tilladelse til dumpning af fisk
og fangst. Endvidere bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler
herom. Lovforslagets bemærkninger tilrettes i overensstemmelse hermed.
3.3. Departementet anfører, at det fremgår af lovforslagets kapitel 9 (§ 22), at dumpning af
optaget havbundsmateriale er undtaget fra det generelle dumpningsforbud indeholdt i §
22, men lovforslaget indeholder ingen regler om, hvordan det skal foregå i praksis, hvilket
betyder, at der ingen grænser er for dumpning af optaget havbundsmateriale i den
eksklusive økonomiske zone. Departementet anfører endvidere, at der heller ikke er
bemyndigelse til at fastsætte regler herom.
4
Departementet anbefaler derfor, at der indføres et forbud mod dumpning af optaget
havbundsmateriale, som skal kombineres med en bemyndigelse til ministeren til, dels at
udstede tilladelser, dels til at fastsætte nærmere regler herom.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Undtagelsen af dumpning af optaget havbundsmateriale fra det generelle
dumpningsforbud i § 22 er en videreførelse fra den gældende havmiljøanordning.
Miljøstyrelsen kan dog tilslutte sig departementets bemærkninger, og Miljø- og
Fødevareministeriet ændrer derfor lovforslagets § 22, således at dumpning af optaget
havbundsmateriale, lige som dumpning af fisk og fangst, jf. departementets
bemærkninger i 3.2, alene kan ske efter konkret tilladelse fra miljø- og
fødevareministeren, og at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler herom. På samme måde som ved dumpning af fisk og fangst
forventes antallet af ansøgninger om dumpning af optaget havbundsmateriale at være
meget få.
4. Departementet anbefaler, at det i forhold til lovforslagets kapitel 10 om luftforurening sikres,
at alle typer af luftforurening (herunder ozonskadelige stoffer) kan reguleres i både selve
lovforslaget og evt. kommende bekendtgørelse. Departementet oplyser, at det er forventeligt,
at der inden for det kommende år vil blive indført regler om svovludledning på det
grønlandske søterritorium, og at departementet derfor håber på, at der over tid ligeledes kan
ske en regulering i den eksklusive økonomiske zone.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager departementets bemærkninger til efterretning. Miljø-
og Fødevareministeriet har tilpasset lovforslagets bemærkninger til lovforslagets kapitel
10, således at det fremgår, at bemyndigelserne i lovforslagets §§ 23 og 24 til at fastsætte
nærmere regulering i forhold til luftforurening skal læses i overensstemmelse med
MARPOL-konventionens bilag VI, således at reguleringen også omfatter udledninger af
bl.a. svovl og ozonlagsnedbrydende stoffer. Det skal bemærkes, at Danmark har tiltrådt
MARPOL-konventionens bilag VI med forbehold for Grønland, men at lovforslaget
indeholder adgangen til at fastsætte nærmere regler om luftforurening, såfremt Grønlands
Selvstyre skulle vælge at tiltræde MARPOL-konventionens bilag VI.
5. Departementet anbefaler, at lovbemærkningerne til lovforslagets § 36 vedr. tilsyn, udvides
med følgende sætning: ”Der henvises i denne forbindelse til de almindelige bemærkninger,
afsnit 6.5.2”.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets bemærkninger og tilretter
bemærkningerne til lovforslagets § 36 i overensstemmelse hermed. Miljøstyrelsen har efter
drøftelser med departementet tillige medtaget en henvisning til afsnit 6.3.2.
6. Departementet anbefaler, at der i forhold til lovforslagets kap. 17 om overtrædelse af
lovforslagets bestemmelser sker en skærpelse af konsekvenserne ved overtrædelsen af loven.
Baggrunden for dette er især de begrænsede muligheder for at bekæmpe og opdage
forurening i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
Departementet anbefaler endvidere en sproglig tilretning af en sætning i bemærkningerne til
lovforslagets § 51 (anført som § 53 ved en fejl).
5
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig departementets anbefaling vedr. skærpelse af
konsekvenserne ved overtrædelsen af loven. Miljøstyrelsen er enig i vigtigheden af
mulighederne for konsekvenser for overtrædelse af loven. Miljø- og Fødevareministeriet
har drøftet problemstillingen med departementet og Forsvarsministeriet. Det er fundet
hensigtsmæssigt at se nærmere på en revision af bødeniveauet for overtrædelse af både
nærværende lovforslag og den danske havmiljølov. Der er dog enighed om, at sådan en
revision ikke kan ske før lovforslagets ikrafttræden, men bør ske parallelt med revision af
bødeniveauerne efter den danske havmiljølov.
4. Høringssvar fra Greenpeace Nordic
Overordnede kommentarer
Greenpeace Nordic (herefter Greenpeace) bemærker overordnet, at Greenpeace hilser skridtet med
udarbejdelse af en selvstændig lov velkommen, idet Greenpeace finder det vigtigt for at sikre
bevarelsen af det sårbare havmiljø ved Grønland.
Greenpeace noterer sig, at Miljøstyrelsen fastslår, at afgrænsningen af myndighedskompetencen
mellem Grønland og Danmark i forhold til det generelle havmiljø i den eksklusive økonomiske zone og
havmiljø i forhold til råstofområdet, nu er afklaret. Greenpeace henviser til et tekstafsnit fra Forsvarets
havmiljørisikoanalyse, hvor der står, at den særskilte problemstilling i forhold til Forsvarsministeriets
tekstanmærkning nr. 6 i Finansloven ift. større forureningsulykker, blev identificeret til en
efterfølgende særskilt behandling. Greenpeace anfører, at dette efter deres opfattelse kan give
anledning til at tro, at afgrænsningen af myndighedskompetencen mellem Grønland og Danmark
endnu ikke er afklaret. Greenpeace bemærker, at det er meget relevant for lovforslaget, at der opnås
klarhed om, hvorvidt der påligger Danmark en myndighedskompetence i forbindelse med
havmiljøforurening fra råstofområdet.
Offentlighed i forvaltningen
Greenpeace anfører, at de går ud fra, at der i første linje i lovforslagets § 30, stk. 4 retteligt skal stå
”Miljø- og Fødevareministeren offentliggør oplysninger…” og ikke kan offentliggøre, jf. i øvrigt
bemærkningerne til lovforslagets § 30.
Beredskab og lovhåndhævelse
Greenpeace noterer sig, at der er lagt op til et samarbejde mellem de relevante myndigheder om et
solidt beredskab og lovhåndhævelse. Dette finder Greenpeace vigtigt, ligesom indførelsen af
forældelsesfristen i lovforslagets § 53. I forhold til lovforslagets regler om ballastvand finder
Greenpeace dette særdeles vigtigt med henblik på begrænsning af indførelsen af invasive arter.
Greenpeace noterer med glæde, at Danmark uden forbehold for Grønland har tiltrådt IMO’s
polarkode. Greenpeace noterer sig i den sammenhæng, at det er intentionen, at polarkodens
miljøregler vil blive gennemført via lovforslagets bemyndigelser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager Greenpeaces generelle bemærkninger til efterretning.
Miljø- og Fødevareministeriet er af Forsvarsministeriet orienteret om arbejdet med
tekstanmærkning nr. 6 om større forureningsulykker. Som beskrevet i tekstafsnittet fra Forsvarets
havmiljørisikoanalyse, er arbejdet med tekstanmærkningen en særskilt problemstilling, der ligger
udenfor lovforslaget, og den generelle myndighedskompetence der er gengivet i lovforslaget.
Tekstanmærkningen omhandler ikke myndighedskompetence, men derimod Forsvarsministeriets
6
trækningsret i forhold til udgifter til bekæmpelse af større forureningsulykker i både dansk og
grønlandsk farvand.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslagets § 30, stk. 4 giver miljø- og
fødevareministeren retten til at offentliggøre oplysninger, men det indeholder ikke en pligt for miljø-
og fødevareministeren til at offentliggøre oplysninger. Dette er endvidere i overensstemmelse med §
42 a, stk. 5 i den danske havmiljølov (lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015 om beskyttelse
af havmiljøet). Det anførte giver derfor ikke anledning til ændring i lovforslaget.
Specifikke kommentarer
Greenpeace har anført følgende kommentarer til lovforslagets enkelte dele:
1. Lovforslagets §§ 7 og 8
Greenpeace noterer sig, at miljø- og fødevareministeren til opfyldelse af internationale aftaler kan
bestemme, at et havområde er et særligt havområde, samt at ministeren kan fastsætte nærmere
regler til beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone. Greenpeace opfordrer til, at
der snarest tages skridt til at sikre polynyaer (permanent isfrie områder i isen ved Arktis) på
grund af polynya’ernes betydning for dyrelivet og bemærker, at det anbefales i en rapport af
Arktisk Råds arbejdsgruppe om biodiversitet (CAFF) fra 2013, at polynya’er skal friholdes fra
aktiviteter.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Miljøstyrelsen noterer sig bemærkningerne og kan i den forbindelse oplyse, at Miljøstyrelsen
deltager, sammen med de relevante grønlandske myndigheder, i drøftelserne i de
internationale fora vedrørende beskyttelse af hav ved Arktisk.
2. Lovforslagets §§ 10-23
Greenpeace bemærker, at mere detaljerede bestemmelser i forhold til beskyttelse af havmiljøet i
den eksklusive økonomiske zone ved Grønland vil blive gennemført ved hjælp af bekendtgørelser.
Greenpeace finder det yderst vigtigt, at bekendtgørelserne gennemføres snarest og tilpasses til
det sårbare havmiljø omkring Grønland.
Greenpeace bemærker i den sammenhæng, at de finder det særdeles problematisk, at der i
lovforslagets bemærkninger anføres, at der ved udformningen af reglerne vil blive lagt vægt på
ikke at fastsætte strengere krav, end hvad internationale konventioner kræver, idet Greenpeace
finder, at den internationale lovgivning, herunder MARPOL-Konventionen, efter deres opfattelse
kun mangelfuldt fokuserer på de særlige miljøforhold, der gør sig gældende i det arktiske
havområde.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Greenpeaces bemærkninger. Det er beskrevet i
lovforslagets bemærkninger, at man forventer at bekendtgørelserne vil bliver udarbejdet,
således at disse kan træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden. Miljø- og
Fødevareministeriet finder, at reguleringen af skibsfartens påvirkning af havmiljøet bør
reguleres globalt. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at beskyttelsen af Arktis,
herunder den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, særligt i de senere år, har haft stor
fokus i internationalt regi.
3. Lovforslagets § 24
7
Greenpeace anfører, at det er positivt, at der etableres hjemmel til at fastsætte krav til f.eks.
brugen af brændstoftyper, der kan begrænse luftforurening. Greenpeace anfører generelle
bemærkninger i forhold til luftforurening og skadevirkningerne heraf, herunder konsekvenserne
af havari til søs, hvor der spildes tungt brændstof. Greenpeace opfordrer på det kraftigste til, at
Rigsfællesskabet hurtigst muligt bringer sig på niveau med internationale standarder samt på
længere sigt arbejder mod et direkte forbud mod brugen af tungt brændstof.
Greenpeace anbefaler, at man fremtidssikrer lovforslaget således, at der gives bemyndigelse og
adgang til at fastsætte krav for transport af tungt brændstof og råolie.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet henviser til svar på departementet for Natur og Miljøs
bemærkning nr. 3.
På nuværende tidspunkt er det ikke fundet aktuelt at indsætte bemyndigelse og adgang til at
fastsætte krav til transport af tungt brændstof og råolie, men Miljø- og Fødevareministeriet
følger drøftelserne i FN’s søfartsorganisation. Det anførte giver derfor ikke anledning til
ændringer i lovforslaget.
4. Lovforslagets § 48
Greenpeace finder det positivt, at tilladelse meddelt i medfør af loven til enhver tid kan ændres
eller tilbagekaldes, hvis hensyn til beskyttelse af havmiljøet gør det fornødent.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager bemærkningerne til efterretning.
5. Politimesteren i Grønland
Generelle bemærkninger:
Politimesteren i Grønland knytter indledningsvis nogle bemærkninger til den tilsynsfunktion, som
Grønlands Politi er tillagt i den gældende havmiljøanordning, og som videreføres i lovforslagets § 29
og 34. Politimesteren i Grønland anfører, at kun i yderst sjældne tilfælde har politiet sin færden i den
eksklusive økonomiske zone, men at politiet primært færdes inden for søterritoriet. Politimesteren i
Grønland anfører derfor, at de beføjelser og den tilsynsfunktion, som politiet er tillagt, og som er
videreført i lovforslagets §§ 29 og 34, i praksis har et begrænset omfang for Grønlands Politi.
Politimesteren i Grønland bemærker i den forbindelse, at Grønlands Politi for det første ikke ses at
have den faglige ekspertise inden for miljøområdet, samt at det er politimesterens opfattelse, at
Grønlands Politi ikke har de ressourcemæssige forudsætninger til at udføre kvalificerede tilsyn. Det er
således politimesterens opfattelse, at der bør udvises tilbageholdenhed med at tillægge politiet
beføjelser som tilsynsmyndighed.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker i denne sammenhæng, at de opgaver og beføjelser, som
Grønlands Politi måtte have efter lovforslaget, er en videreførelse af eksisterende opgaver og
beføjelser. Lovforslaget pålægger således ikke Grønlands Politi nye opgaver eller beføjelser. Politiet i
Grønland er organisatorisk placeret under Justitsministeriet, og ressourcemæssige spørgsmål hører
således under Justitsministeriet.
Særlige bemærkninger:
Politimesteren i Grønland har endvidere to bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
8
I forhold til lovforslagets § 53, der omhandler forældelsesfrist, foreslår politimesteren, at
bestemmelsen formuleres i overensstemmelse med den grønlandske kriminallov, således at man ikke
bruger ordet ”forældelsesfrist”, men påtalefrist. I forhold til lovforslagets § 54 forslår politimesteren, at
man indsætter en henvisning til kriminallovens kapital 5, som regulerer juridiske personers
kriminalretlige ansvar.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig politimesterens bemærkninger til lovforslagets §§ 53
og 54. Lovforslagets § 53, samt bemærkninger om forældelsesfristen, ændres i overensstemmelse
med forslaget i høringssvaret. Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere ændret lovforslagets § 54
i overensstemmelse med forslaget i høringsbrevet.
6. Høringssvar fra WWF Verdensnaturfond
Generelle kommentarer:
WWF Verdensnaturfonden (herefter WWF) anfører, at de er særligt glade for, at der har været fokus
på at afdække uhensigtsmæssigheder og uklarheden i kompetencefordelingen mellem grønlandske og
danske myndigheder.
WWF anfører, at de har fokus på området og har i deres høringssvar vedhæftet et juridisk notat, der
gennemgår de juridiske forhold vedrørende olieefterforskning i havet omkring Grønland, specifikt om
”Statsretligt ansvar”. WWF anbefaler, at man stiller høje krav til de aktiviteter, der gennemføres, og at
man sikrer, at virksomheder har beredskabsplaner skaleret til et worst case scenarie. WWF anfører
yderligere bemærkninger i forhold til Forsvarsministeriets beredskab.
WWF anfører, at de overordnet er imod udvinding af olie i Arktisk, idet de finder, at de teknologier,
der skal sikre en oprydning efter et spild under ofte vanskelige vilkår, ikke er til stede i dag. WWF
anfører samtidig, at de anerkender, at Grønland og øvrige arktiske lande har ret til at udnytte levende
og ikke-levende ressourcer til gavn for befolkningen.
WWF oplyser, at de sammen med WWF Canada er ved at modellere forskellige scenarier for oliespild i
Baffinbugten, herunder konsekvenserne af en sådan forurening.
WWF bemærker, at de i juni 2014 afgav høringssvar til et udkast til ny havmiljølov gældende for det
grønlandske søterritorium, som de forstår ikke, er færdigbehandlet. WWF håber, at det vil ske i 2016,
således at man står med et samlet opdateret lovkompleks til beskyttelse af havet ved Grønland.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF’s generelle bemærkninger til efterretning. Miljø- og
Fødevareministeriet har til orientering videresendt WWF’s høringssvar med det juridiske notat til
Forsvarsministeriet. I forhold til WWF’s bemærkninger om råstofaktiviteter i Arktisk, bemærker
Miljø- og Fødevareministeriet, at råstofområdet er overtaget af Grønlands Selvstyre og således er et
anliggende for Grønlands Selvstyre.
I forhold til WWF’s bemærkninger til det grønlandske lovforslag, som skal være gældende for
søterritoriet, er Miljø- og Fødevareministeriet bekendt med de grønlandske myndigheders arbejde
med lovforslaget. Det grønlandske lovforslag træder i kraft 1. august 2017.
Kommentarer til udkast:
WWF har følgende kommentarer til lovforslagets enkelte dele:
9
WWF anfører, at de gerne havde set, at flere af forslagets bestemmelser om udtømning i
udgangspunktet var formuleret som forbud i stil med lovforslagets § 22, der indeholder et forbud mod
dumpning.
WWF anfører flere generelle bemærkninger i forhold til luftforurening, herunder særligt brugen af de
tunge brændstoftyper, som efter WWF’s opfattelse er skibstrafikkens største ”miljømæssige fodaftryk”.
WWF henviser til, at der nu stilles krav til skibe, der sejler i særligt sårbare områder, herunder
Østersøen og Nordsøen, om at de skal anvende renere brændstof for at bringe svovlforureningen
yderligere ned.
WWF støtter derfor lovforslagets bestemmelser om, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof, for at begrænse luftforurening. WWF
bemærker i den forbindelse, at man håber, at de grønlandske og danske myndigheder vil anvende
bestemmelserne til at indføre forbud mod anvendelsen af heavy fuel olie.
WWF støtter, at lovforslaget indeholder en bestemmelse, der giver miljø- og fødevareministeren
mulighed for at udpege særlige havområder i henhold til MARPOL-konventionen. WWF bemærker
dog, at de gerne have set, at man havde indsat en bredere bemyndigelse for at sikre, at de danske og
grønlandske myndigheder kan samarbejde om udpegning af marint beskyttede områder. WWF
anbefaler endvidere, at der tages initiativer til at sikre en forvaltning af et område nord for Grønland
strækkende over til Nunavut, Canada.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslagets nærmere regler om udtømning vil blive fastsat i bekendtgørelse i overensstemmelse
med internationale konventioner gældende for Grønland. Udgangspunktet i disse konventioner er
som hovedregel også et forbud, hvilket de kommende bekendtgørelser også vil blive formuleret som.
Det er efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse således alene tale om et spørgsmål om
formulering. Det anførte giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF’s bemærkninger om luftforurening m.v. til efterretning og
henviser til Miljø- og Fødevareministeriets svar til departementet for Natur og Miljøs bemærkning
nr. 3 og svar til Greenpeaces bemærkning til lovforslagets § 24.
Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF’s bemærkninger om marint beskyttede områder til
efterretning. Miljøstyrelsen deltager, sammen med de relevante grønlandske myndigheder, i
drøftelserne i de internationale fora vedrørende udpegning af beskyttede områder ved Arktis.


Grønlandsudvalget 2017-18
L 53 Bilag 2
Offentligt
Ved e-mail af 16. marts 2016 har Naturstyrelsen anmodet om Datatilsynets
bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet har ingen bemærkninger.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Mikkel Brandenborg Stenalt
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Sendt til: nst@nst.dk
1. april 2016 Vedrørende høring over forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0546
Sagsbehandler
Mikkel Brandenborg
Stenalt
Direkte 3319 3216
:m.@:mrax
z»r>xxmxmcñca
zmzcqmëamam:
m... mam .E2 v33
u Aluutsllslnerrnul Naalakkersulsoqarñk
Depanemenlel (ar Natur. Mlju og Jusmsomrádel
25-04-2016
Sags nr 2015 - 9529
Akt nr 2634307
Postboks 1614
3900 Nuuk
Tlf (+299) 34 50 00
Fax (+299) 34 5410
E-ma l palan@nanoq gl
www naalakkersulsul gl
Høringssvar til forslag til lov om beskyttelse af havm: jøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland
Departementet for Natur, iljø og Justitsområdet har modtaget "Forslag lil lov om
beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland” i høring,
med høringsfrist den 27. april 2016.
Departementet takker for høringen og har følgende kommentarer til forslaget:
1) Naturstyrelsen bør overveje at tilrette afsnit 5.4 "Polarkoden" i de almindelige
bemærkninger, så afsnittet bedre afspejler måden omkring, hvordan reglerne i
Polarkoden er blevet vedtaget, og hvordan de vil træde i kraft.
2) l afsnit 6.6.1 i lovbemærkningerne er den gældende ret vedr. miljøberedskab
beskrevet. Departementet er af den opfattelse, at kun de to første afsnit er
relevante iforhold til havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone.
Kompetence og ansvarsforhold gældende i søterritoriet bør kun fremgå af den
grønlandske lnatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet. Departementet for
Natur, Miljø og Justitsomrádet forventer at Naturstyrelsen sletter de øvrige afsnit
(i 6.6.1). Hvis Naturstyrelsen ønsker en reference i afsnit 6.6.1 om
havmiljøkompetencen i Grønland, kan der henvises til afsnit 3 i de almindelige
bemærkninger i lovforslaget.
Til orientering er ansvars og kompetencen forhold i søterritoriet beskrevet i
gældende Iandstingsforordning om beskyttelse af havm øet.
3) Departementet har i forhold til lovforslagets kapitel 8 og kap el 9 følgende
kommentarer:
a. Departementet anbefaler, at det præciseres i Iovbemærkningerne, at
det er tilladt at udtømme frisk tisk og fangst under sejlads uden
nødvendigheden af en tilladelse.
b. l forhold til dumpning af gammel tisk/fangst, så ønsker departementet,
at der i lovforslaget bliver mulighed for, at kunne give t'lladelse til
dumpning af gammel tisk/fangst. Det v ikke være hensigtsmæssigt,
hvis sådan dumpning kun kan ske på søterritoriet.
Det er departementets opfattelse, at muligheden for at kunne give
tilladelse til dumpning af gammel fisk/fangst ikke vil være i modstrid
med de internationale regler på omrâdet, herunder London Protokollen.
c. Det fremgâr af kapitel 9, at § 22 undtager dumpning af optaget
havbundsmateriale fra det generelle dumpningsforbud. Men lovforslaget
indeholder ingen regler om, hvordan det skal foregå i praksis. Med
andre ord, så er der ingen grænser for dumpning af optaget
havbundsmateriale i EEZ'en. Dette kan ske, hvor som helst, uanset
mængden og typen af havbundsmateriale, der ønskes dumpet. Der er
endvidere ingen bemyndigelse til at fastsætte regler herom, og det vil
derfor kræve en egentlig lovændring, hvis det senere bliver nødvendigt
at gribe ind over for sådan dumpning.
Departementet anbefaler derfor, at der indføres et forbud mod
dumpning af optaget havbundsmater le EEZ'en. Dette skal dog
kombineres med en bemyndigelse til m steren til, dels at udstede
tilladelser, og dels til at fastsætte nærmere regler herom,
4) l forhold kapitel 10 om lovgivning om luftforurening, anbefaler departementet,
at det sikres ovforslaget, at alle typer luftforurening (herunder også eks.
ozonskadelige stoffer) kan reguleres. Dette gælder både for selve lovforslaget
og evt. kommende bekendtgørelser.
Departementet skal desuden oplyse, at det er forventeligt, at der indenfor det
kommende år vil blive indført regler om svovludledning på det grønlandske
søterritorium. Departementet håber derfor pá, at der over tid ligeledes kan ske
en regulering i EEZ'en.
5) l forhold til lovbemærkningerne til § 36 vedr. tilsyn, sá anbefaler departementet,
at afsnittet udvides med følgende sætning i sidste afsnit: ”Der henvises i denne
forbindelse til de almindelige bemærkninger, afsnit 6.5. 2."
6) l forhold til kapitel 17 om overtrædelse af lovforslagets bestemmelser, anbefaler
departementet, at skærpe konsekvenserne ved overtrædelse af loven.
Baggrunden for dette er især de begrænsede muligheder for at bekæmpe og
opdage forureninger i EEZ'en.
Derudover anbefaler departementet speciñkt, at bemærkningerne til § 53
tilrettes, så teksten "der ofte er omfattet af strafundlagelsesbestemmelsen"
erstattes med "der i visse tilfælde vil være omfattet af
strafundtagelsesbestemmelsen".
Departementet har vedlagt følgende høringssvar fra departementer i Selvstyret:
- Rástofdepartementet
lnussiarnersumikinuulluaqqu ' unga
Med venlig ilsen
Morten Thrane Leth
M ø- og Beredskabsafdelingen
Nixbo _ a
:i
mcocniå
zåäxxmzmcüc«
noänzznz« o.. nummzQzu
224505:... m.
iSS.=mm_mrxmR:_ø..=.
Aatsilassanul Ikummatissa u u Naalakkersuisoqarñk
Ráslofdepartementet
Ministry af Mineral Resources
P0 Box 930 3900 Nuuk
OqJTeI +299 34 6B 0B
racl nano I
T . Ofñ lpost Depanemenlet for M Ijø og Natur (PAlAN@nanaq gl)
Tltel: AIN høringssvar forslag ll lov om beskytte se af havmiljøel i EEZ ved Grønland + anordning om klagenævn
Sendt: 19 04 201616 03 43
Kære Tina
Idel akt teter omfattet af den grønlandske ráslaflovgivning specif kl undtaget i forslaget har Råsloldepartementet ingen bemærkninger
lil det fremsendte
lnussiarnersumiklnuu aqqu
Med venlig hu sen
Besl regards
Rannvá Clementsen
Inalsisileritooq
Fuldmægl g
Legal Adviser
Til Naturstyrelsen.
DMI skal venligst meddele, at DMI ikke har bemærkninger til udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet mm.
Med venlig hilsen | Yours Sincerely
Mette Svarre Spangsberg
Direktionssekretariat
DMI
Tlf. 506
E-mail: msp@dmi.dk
Danmarks Meteorologiske Institut
Lyngbyvej 100
2100 København Ø
Tlf.: +45 3915 7500
Fax: +45 3927 1080
e-mail: epost@dmi.dk
Hjemmeside: www.dmi.dk
| Danish Meteorological Institute
| Lyngbyvej 100
| 2100 Copenhagen O
| Tlf.: +45 3915 7500
| Fax: +45 3927 1080
| e-mail: epost@dmi.dk
| Website: www.dmi.dk
Høringssvar vedr. udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland
Greenpeace Nordic (herefter Greenpeace) vil gerne takke for muligheden for at afgive
høringssvar på udkast til forslag om lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland.
1. Baggrund
Den foreslåede lov tager udgangspunkt i kongelig anordning nr. 1035 af 22. oktober
2004, som satte den daværende danske lov om beskyttelse af havmiljøet i kraft ved
Grønland. Når nærværende lov er vedtaget, vil den erstatte den nævnte kongelige
anordning.
Lovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
De senere års stadig stigende aktiviteter i havområdet ved Grønland og forventede
yderligere stigning i skibstrafikken de kommende år, samt de særlige miljøforhold i
havet ved Grønland, er baggrunden for forslaget, som for første gang vil medføre en
selvstændig lov for regulering af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone (EEZ)
ved Grønland​. ​Der sættes fokus på risiko for forurenende udledning​, ​såsom olie, kloak
vand, affald og ballastvand. ​Greenpeace hilser dette skridt velkomment, idet vi finder
det vigtigt for at sikre bevarelsen af det sårbare havmiljø ved Grønland.
2. Overordnede kommentar
Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland er en
rammelov, som dækker 3nm - 200 nm ud fra de til enhver tid gældende basislinjer.
Grønlands søterritorium indenfor 3 nm er ikke inkluderet, idet dette område er reguleret
af inatsisartutlov om beskyttelse af havmiljøet.
Greenpeace har noteret, at man fra Naturstyrelsens side (som forfattere af lovforslaget)
fastslår, at afgrænsningen myndighedskompetencen mellem Grønland og Danmark når
det kommer til det generelle havmiljø i den eksklusive økonomiske zone og havmiljø i
forbindelse med råstofområdet, nu er klarlagt. Der henvises bl.a. til en arbejdsgruppe,
der har behandlet afgrænsningsspørgsmålet.
I en for nyligt offentliggjort havmiljørisikoanalyse for Grønland udarbejdet af DNV-GL
1
for Forsvaret (der også har indgået i den ovennævnte arbejdsgruppe), er der imidlertid
en mindre klar konklusion på afgrænsningsspørgsmålet:
”In connection with the above-mentioned work [arbejdsgruppens
stillingstagen til afgrænsningsspørgsmålet], a separate issue concerning
the extent of a textual remark in the Danish Finance Act was identified for
subsequent separate consideration. According to textual remark no. 6
(section 12 of the Danish Finance Act concerning the Ministry of Defence),
the Minister of Defence is authorized to defray all necessary expenses
incurred for combating pollution caused by oil or chemicals in Danish and
adjacent waters as well as Greenlandic waters in case of either extensive
pollution incidents or an imminent risk hereof.”
Ovenstående kan give anledning til at tro, at afgrænsningen at
myndighedskompetencen mellem Grønland og Danmark endnu ikke færdigbehandlet.
Det er naturligvis enormt relevant for nærværende lovforslag, at der opnås klarhed om,
hvorvidt der pålægger Danmark myndighedskompetence i forbindelse med
havmiljøforurening fra råstofområdet.
Offentlighed i forvaltningen
Greenpeace anser det for positivt, at der lægges op til åbenhed om indgreb i medfør af
og overtrædelser af den gældende lovgivning. Fsa § 30 stk.4 går Greenpeace ud fra, at
der i første linje retteligt skal stå: ”Miljø- og fødevareministeren offentliggør oplysninger
…”,og ikke ​kan​ offentliggøre jf. i øvrigt bemærkningerne til § 30 (side 46).
Greenpeace anser det for meget positivt, at der lægges op til, at lokale og
landsdækkende foreninger får klageadgang.
1
​Marine Environmental Risk Assessment – Greenland, Forsvaret april 2016,
http://www2.forsvaret.dk/nyheder/nationale_opgaver/Pages/Havmilj%C3%B8risikoanalyseforGr
%C3%B8nland.aspx
Beredskab og lovhåndhævelse
Greenpeace noterer, at der er lagt op til et samarbejde mellem de relevante
myndigheder omkring et solidt beredskab samt tillige lovhåndhævelse. Vi finder dette
vigtigt, ligesom indførelsen af en forældelsesfrist på 5 år, som foreslået i § 53.
Danmark har tiltrådt IMO’s ballastkonvention, men med forbehold for Grønland.
Nærværende lov gennemfører i § 16-18 regler om behandling af skibes ballastvand,
hvilket Greenpeace finder særdeles vigtigt med henblik på, at begrænse indførelsen af
invasive arter til det sårbare grønlandske havmiljø.
Greenpeace noterer med glæde, at Danmark uden forbehold for Grønland i maj 2015
har tiltrådt IMO’s Polarkode, der gælder miljø- og sikkerhedsregler for sejlads i de
Antarktiske og Arktiske havområder. Vi noterer endvidere, at det er intentionen, at
Polarkodens miljøafsnit, efter forventet ikrafttrædelse 1. januar 2017, vil blive
gennemført via de bemyndigelser, der ligger i nærværende lovforslag.
3. Specifikke kommentarer
§ 7 og § 8.
Greenpeace noterer sig at miljø- og fødevareministeren til opfyldelse af internationale
aftaler kan bestemme, at et havområde er et særligt havområde, og at ministeren kan
fastsætte nærmere regler til beskyttelse af havmiljøet i isdækkede havområder. Det
isdækkede område i Arktis og ikke mindst de mere permanente isfrie områder i denne
is (polynya’er) er af stor betydning for dette havområdes økosystem og
primærproduktion af planter og dyr. ​Greenpeace skal derfor opfordre til, at der snarest
tages skridt til at sikre disse polynya’er. Netop på grund af polynya’ernes betydning for
dyrelivet i og ved de arktiske havområder anbefales det i CAFF’s rapport om Arktis fra
2013 , at polynya’er skal friholdes for aktiviteter.
2
§ 10- 23
Mere detaljerede bestemmelser vedr. beskyttelse af havmiljøet i EEZ vil blive
gennemført ved hjælp af bekendtgørelser, som den danske miljø- og fødevareminister
jf. loven bemyndiges til at udstede, for at gennemføre og opdatere beslutninger taget i
2
​Arctic Biodiversity Assessment. Status and Trends in Arctic biodiversity, CAFF, Arctic
Council 2013, p 303
regi af de internationale havmiljøkonventioner. Indtil videre er fire bekendtgørelser
planlagt; bekendtgørelse om udtømning af olie, bekendtgørelse om udtømning af
affald, bekendtgørelse om indberetning og bekendtgørelse om kategorisering,
klassifikation, transport samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk.
Greenpeace finder det yderst vigtigt, at de nævnte bekendtgørelser gennemføres
snarest og tilpasses til det sårbare havmiljø omkring Grønland.
I bemærkninger til lovgivningen fremhæves, at der ved udformning af reglerne vil blive
lagt vægt på ikke at fastsætte strengere krav, end hvad internationale konventioner
kræver.
Greenpeace finder dette særdeles problematisk, idet international lovgivning herunder
MARPOL efter vor opfattelse for nuværende kun mangelfuldt fokuserer på de særlige
miljøforhold, der gør sig gældende i det arktiske havområde, herunder omkring
Grønland.​ Mens det antarktiske områder under MARPOL er udpeget, som ”særligt
havområde”, er dette ikke tilfældet for det arktiske område. Derfor er det vor opfattelse,
at man ved udarbejdelse af bekendtgørelser bør have en mere visionær tilgang til bedst
mulig bevaring af det grønlandske havmiljø, og ikke lade sig begrænse af de
internationale konventioner.
Som en sidste ting kan det nævnes, at Grønland på nuværende tidspunkt er tiltrådt
MARPOL med flere forbehold. Der er dermed i højere grad tale om decideret
underimplementering.
§ 24
Det er positivt, at der etableres hjemmel for, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte krav til fx brugen af brændstoftyper, der kan begrænse luftforurening.
Det er klart, at Danmark på dette område halter gevaldigt efter den internationale aftale
på området, eftersom Grønland ikke har tilsluttet sig MARPOL-konventionens Annex
VI, der bl.a. begrænser indholdet af svovl.
Det er ikke Greenpeace bekendt, at der eksisterer lovgivning, der på anden vis regulere
indholdet af svovl i brændstof for fartøjer, der færdes i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland. Dette på trods af at der er påvist alvorlige sundhedsmæssige
konsekvenser af udledningen af svovloxid (SO​x​), kvælstofoxid (NO​x​) og partikler (PM).
Således gælder det på globalt plan, at svovlindholdet i brændstof siden 2012
maksimalt må udgøre 3,5% (målt i vægt) og i 2020 skal nedbringes til 0,5%.3
Derudover er der udpeget såkaldte miljøzoner til søs (SO​x​ Emission Control Areas -
SECA), der omfatter USA's og Canadas kystnære farvande, Nordsøen og Østersøen
(inkl. indre danske farvande), hvor grænseværdien på svovl siden 2015 maksimalt må
udgøre 0,1%.
Derudover er der også store klimamæssige problemer forbundet med visse typer
brændstof, eftersom den ukomplette forbrænding af kulbrinter i skibsmotorer udleder
mørke partikler til atmosfæren (black carbon). De mørke partikler absorberer solens
stråler, og er en stærk medvirkende årsag til temperaturstigninger. Det er særligt
problematisk i Arktis, hvor partiklerne modvirker albedo-effekten, når de lægger sig på
sne og is.
Det er især brugen af tungt brændstof (heavy fuel oil – HFO), der udleder store
mængder SO​x​, NO​x​ og mørke partikler. ​Greenpeace skal på det kraftigste opfordre til,
at Rigsfællesskabet hurtigst muligt bringer sig på niveau med internationale standarder
samt på lidt længere sigt arbejder mod et direkte forbud mod brugen af tungt
brændstof.
Dette skal samtidig ses i lyset af, at havari til søs – hvor der spildes tungt brændstof –
kan resultere i alvorlig forurening af havmiljøet. Forsvaret har således lige offentliggjort
en ny havmiljørisikoanalyse, hvor tungt brændstof udpeges som særligt problematisk,
eftersom tung olie konkluderes at have det største skadespotentiale på majoriteten af
ressourcegrupper i havmiljøet.4
Det ligger ikke inden for Forsvarets havmiljørisikoanalyse for Grønland at vurdere de
særlige forhold arktiske farvande og tilstedeværelsen af is udgør. Uanset hvor
besynderligt det end måtte forekomme taget regionens klimatiske forhold i betragtning,
kan der heldigvis findes information om tung olie i Arktis i Arktisk Råds rapporter
udarbejdet PAME-arbejdsgruppen. Her fremgår det bl.a., at (Heavy fuel in the Arctic
(Phase 1), The Arctic Council working group on the Protection of the Arctic Marine
Environment (PAME):
3
Dog med mulighed for en udskydelse til 2025, hvis der ikke vurderes at være tilstrækkelig
brændstofforsyning. Dette gælder dog ikke i EU
http://eur­lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2012:327:0001:0013:DA:PDF
4
​Marine Environmental Risk Assessment – Greenland, Forsvaret april 2016,
http://www2.forsvaret.dk/nyheder/nationale_opgaver/Pages/Havmilj%C3%B8risikoanalyseforGr
%C3%B8nland.aspx
● Tungt brændstof er langsomt nedbrydeligt generelt, og i endnu større grad i
kolde farvande.
● Tungt brændstof har en tendens til at emulgere, og dermed ekspandere
betydeligt, hvilke forværre de miljømæssige konsekvenser samt
oprydningsindsatsen.
● Forbliver på overfladen og udgør dermed en risiko for havfugle og havpattedyr,
der er afhængig af deres fjerdragt og pels.
● Kan blande sig med is og potentielt spredes over store afstande, hvor de frigives
når isen smelter.
● Kan få konsekvenser for fiskeyngel der udklægges under isen ved overfladen.
● Vind, mørke, is og store afstanden kan gøre oprydningsindsatser praktisk
umulige.
Siden august 2011, har der med grundlag i MARPOL-konventionen Annex I eksisteret
et forbud mod brugen og transport af tungt brændstof og råolie ved Antarktis. En
enslydende regulering for Arktis kan relativt enkelt tilføjes MARPOL-konventionen.
På grundlag af de alvorlige miljømæssige risici, anbefaler Greenpeace, at man
fremtidssikre lovforslaget således, at der gives bemyndigelse og adgang til at fastsætte
krav for transport af tungt brændstof og råolie.5
§ 48
Greenpeace finder det positivt, at tilladelser meddelt jf. loven til enhver tid kan ændres
eller tilbagekaldes, hvis hensyn til beskyttelse af havmiljøet gør det fornødent.
Med venlig hilsen
Havansvarlig Magnus Eckeskog
Greenpeace Norden
Njalsgade 21G 2
2300 København S
magnus.eckeskog@greenpeace.org
Tlf: 26794506
Projektleder Sune Scheller
Greenpeace Norden
Njalsgade 21G 2
2300 København S
sune.scheller@greenpeace.org
Tlf: 27144257
5
Såfremt dette ikke er omfattet af lovforslagets § 25.
INUIT CIRCUMPOLAR COUNCIL · INUIT ISSITTORMIUT SIUNNERSUISOQATIGIIFFIAT
THE CHAIR’S OFFICE · ISSORTARFIMMUT 7B· P.O. BOX 204 · DK-3900 NUUK · PHONE +299 32 36 32 · FAX +299 32 30 01 · WWW.INUIT.ORG
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
nst@nst.dk
26. april 2016
Vedr. j.nr. NST-4300-00008
Høring af udkast til forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone
ved Grønland
Inuit Circumpolar Council – Grønland (ICC), har herved fornøjelsen af at afgive sit høringssvar på
ovenstående.
ICC er generelt tilfreds med lovforslaget, og er specielt positiv ift., at området nu bliver reguleret ved
selvstændig lovgivning.
Som det er Naturstyrelsen bekendt, er ICC en circumpolar organisation som arbejder for sikring og
udvikling af Inuit’s rettigheder og levevilkår. Det er derfor også magtpåliggende for ICC, at
havområder i arktisk er under den til enhver tid bedste beskyttelse og dermed også er sikret mht.
Inuit’s primære kilde, både mht. økonomi og ikke mindst hvad fødevaresikkerhed angår.
Til orientering skal det oplyses, at ICC netop er gået i gang med et kommissionsarbejde mhp. at sikre
at ”Pikialasorsuaq” (”Nordvandet”) beliggende mellem Grønland og Canada, eventuelt vil kunne
beskyttes særskilt og specifikt, i forhold til de problematikker der anføres i Naturstyrelsens
høringsbrev. Kommissionen vil i løbet af efteråret 2016 udarbejde det første sæt af anbefalinger til den
videre proces, mhp. forhandlinger om en specifik beskyttelse af Nordvandet. ICC vil til den tid vende
tilbage med en orientering.
Som anført er ICC tilfreds med lovforslaget og dets intentioner, og har ikke yderligere bemærkninger i
den anledning.
Med venlig hilsen
Hjalmar Dahl
Præsident – ICC, Grønland
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat
The Association of Fishers & Hunters in Greenland
Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland
Allaffeqarfik/Hovedkontor:
Aqqusinersuaq 31, 1. sal
Naturstyrelsen P.O.Box 386
Haraldsgade 53 3900 Nuuk
2100 KØBENHAVN Ø
Tlf.: +299 32 24 22
Fax: +299 32 57 15
Email: knapk@knapk.gl
Homepage: www.knapk.gl
Att.:
Mailadr.: nst@nst.dk
Dato, 25. april 2016
J.nr. 00.00.00 / BL
Vedr.: j.nr. NST-4300-00008
Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (KNAPK) er en erhvervsorganisation
som siden dets stiftelse i 1953 har haft bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer
indskrevet som mål i dets vedtægter.
I forhold til §7 i lovforslaget forventes det at miljø og fødevareministeren tager
Naalakkersuisut med på råd inden der udlægges som særlige havområder indenfor Grønlands
eksklusive økonomiske zone. Desuden har KNAPK, bl.a. i samarbejde med Inuit
Circumpolar Council (ICC), deltaget i nedsættelsen af en kommission vedrørende fremtidig
brug af Nordvandet, som er et havområde delt mellem Grønland og Nunavut mellem 75 og
79 grader nord (Pikialasorsuaq Kommissionen). Pikialasorsuaq kommissionen skal
konsultere beboere bosiddende i områder der er afhængigt af havområdet til deres brug af
levende ressourcer.
KNAPK tager lovforslaget til efterretning og støtter i øvrigt tiltag der skal beskytte
havmiljøet .
Vi er takker for at være høringspart og ser frem til at følge den videre behandling af
lovforslaget.
Med Venlig Hilsen
På vegne af
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat
Bjarne Lyberth
Biolog
Miljøkonsulent
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Hovedstation Nuuk
lmaneq 22 - Postbox 1006- 3900 Nuuk
Telefon (+299) 70 14 48 - Telefax (+299) 32 41 94
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København ø
Sendes elektronisk til nst@nst.dk
Dato:
J.nr.:
NFWOO1
Offentlig horing af udkast til forslag til lov om beskyttelse af havmiljoet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland
Naturstyrelsen har ved brev af 23. februar 2016 (j.nr NST-4300-00008) anmodet om mine bemærkninger til
udkast til forslag til lov om beskyttelse afhavmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
Indledningsvist vil jeg knytte nogle bemærkninger til den tilsynsfunktion, som Grønlands Politi er tillagt i i
medfør af lov om beskyttelse afhavrniljøet, og som er videreført i lovforslagets § 29 og 34, om de opgaver
der er tillagt politiet.
Kun i yderst sjældne tilfælde har politiet sin færden i den eksklusive økonomiske zone, idet det eksempelvis
ikke sker særlig ofte, at Grønlands Politi deltager i f.eks. SAR-operationer i denne zone. Politiet færdes
primært indenfor søterritoriet, bl.a i forbindelse med SAR-opgaver eller andre politimæssige opgaver. De
beføjelser og den tilsynsfunktion som politiet er tillagt og videreført i lovforslagets § 29 og 34 har derfor i
praksis et begrænset omfang for Grønlands Politi.
I den forbindelse skal det bemærkes, at Grønlands Politi for det første ikke ses at have den faglige ekspertise
indenfor rniljøområdet, hvilket må være en forudsætning for at udøve kvalificerede tilsyn, herunder hvad der
heraf følger af mulighed for og pligt til at udstede påbud, fastsætte vilkår, indskærpelser rn.v. Det er i den
forbindelse tillige min opfattelse, at Grønlands Politi ikke har de ressourcemæssige forudsætninger til at
udføre kvalificerede tilsyn.
Det bemærkes endvidere, at jeg i de senere år har sat fokus på de uhensigtsmæssigheder der kan følge af at
politiet, som den myndighed der efterforsker og forfølger lovovertrædelser er tillagt tilsynsbeføjelser på
særlovsområder. Udøvelse aftilsynsbeføjelser på et særlovsområde af politiet indebærer altid en risiko for en
26. april 2016
55pm-1O162-0001 1-16
-2-
sammenbianding af tilsynsbeføjelser med de beføjelser, som politiet har til at foretage efterforskning af
kriminelle forhold, hvorfor der efter min opfattelse bør udvises tilbageholdenhed med at tillægge politiet
beføjelser som tilsynsmyndighed.
Jeg har udover ovenstående følgende bemærkninger:
Ad. § 53:
Som det fremgår afkomrnentarerne til lovforslaget indeholder den grønlandske krirninallov ikke
forældelsesfrister men derimod påtalefrister. I den forbindelse bør den særlige 5 årige forældelsesfrist man
ønsker at indføre ikke benævnes ‘forældelsesfrist” som den i øjeblikket gør i forslaget til bestemmelsen. Jeg
foreslår i den forbindelse følgende formulering: “For overtrædelser m.v som omhandlet i § 51 stk. 1, nr. 1-2,
samtfor overtrædelser afregler udstedt i medfør af 10, stk. 2, § 12, §Ç 14-15, 19-21, § 23, stk. 4, § 24,
stk 1 og 2, § 25, § 27, stk. 1 og § 28finderpåtale ikke sted når der er forløbet 5 år efter lovovertrædelsens
ophør.”
Ad. § 54:
Der bør i denne bestemmelse være en henvisning til krirninallovens kapitel 5, som regulerer juridiske
personers krirninalretlige ansvar.
Jeg har herudover ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig i e
Lars Kirkega
Stabschef
WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
wwf@wwf.dk
www.wwf.dk
Naturstyrelsen nst@nst.dk
København, 27. april 2016
Vedr. udkast til forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland
WWF Verdensnaturfonden har med interesse læst udkast til den første selvstændige lov for regulering og
beskyttelse af havmiljøet ved Grønland. WWF Verdensnaturfonden er enige i, at der er et stort behov for at
få opdateret og præciseret de nuværende regler særligt i lyset af den stigende aktivitet i havet udfor
Grønland. Oliespild kan have store konsekvenser for havmiljøet og også to af de vigtigste erhverv; fiskeriet
og turismen.
Generelle kommentarer
WWF Verdensnaturfonden er særligt glade for, at den tværministerielle arbejdsgruppe der har udarbejdet
udkast til loven har haft fokus på at afdække uhensigtsmæssigheder og uklarheder i kompetencefordelingen
mellem grønlandske og danske myndigheder. Vi har igennem længere tid haft fokus på samme udfordring og
lod i efteråret 2015 advokat med kendskab til grønlandske forhold, Nicholas Symes, udarbejdet et juridisk
notat der netop undersøger hvor ansvaret ender hvis der sker et olieudslip i havet ved Grønland (bilag). En
udfordring er, at ansvaret for oprydning af et oliespild knyttet til en råstofaktivitet kan ende hos
forsvarsministeren hvis selskabet bag aktiviteten ikke har kapaciteten til at sikre en forsvarlig oprydning. De
grønlandske myndigheder har retten til at udstede licenser for udvinding af mineraler, olie og gas i hele den
eksklusive økonomiske zone, og myndighederne i Grønland har også ansvaret for at knytte miljøvilkår til
disse licenser. WWF anbefaler naturligvis, at man stiller høje krav til de aktiviteter der gennemføres. Og at
man sikre sig, at virksomheden har beredskabsplaner skaleret til et worst case scenarie. Forsvaret har
allerede meldt ud, at man ikke har kapacitet til at håndtere et større spild fra eksempelvis
olieefterforskningsaktiviteter, men i det juridiske notat af Nicholas Symes fremgår det, at ansvaret og
regningen for en oprydning i sidste ende vil ende hos forsvarsministeren. Dette finder WWF naturligvis
bekymrende.
WWF er overordnet imod udvindingen af olie i Arktis, da vi finder at de teknologier der skal sikre en
oprydning efter et spild under ofte vanskelige vilkår ikke er til stede i dag. Men vi anerkender at Grønland og
de øvrige Arktiske lande har retten til at udnytte levende og ikke-levende ressourcer til gavn for
befolkningerne her.
sion
WWF Verdensnaturfonden er, i samarbejde med WWF Canada, i gang med at modellere 5 forskellige
scenarie for oliespild i Baffinbugten: to scenarier relateret til olieaktiviteter, to relateret til shipping i
forbindelse med råstofaktiviteter og endelig et scenarie, der beskriver grundstødningen af et krydstogtskib
ved Diskoøen. Formålet er at undersøge hvorledes et spild af olie vil sprede sig, hvilke kyststrækninger der
rammes, i hvilken grad olien vil være til stede i overflade og vandsøjle samt i hvilken grad olien vil blive
fanget i is og opsamlingen hermed besværliggjort. WWF Canada har allerede gennemført et lignende studie
over Beaufort Sea (se http://arcticspills.wwf.ca/#intro/ )
WWF Verdensnaturfonden afgav i juni 2014 høringssvar til et udkast til en ny havmiljølov gældende for det
grønlandske søterritorium1
. Vi forstår, at lovforslaget endnu ikke er færdigbehandlet, men håber at det sker i
2016 så vi står med et samlet opdateret lovkompleks til beskyttelse af havet ved Grønland.
Kommentarer til udkast
Udkast til lov om beskyttelse af havmiljøet ved Grønland er en rammelov, der giver Miljø- og
Fødevareministeren bemyndigelse til at udfærdige nærmere regler om udtømning og dumpning i havet ved
Grønland. Med loven sikres et fundament til en bedre beskyttelse af havmiljøet ved Grønland, men WWF
ønsker at bemærke, at det er helt afgørende hvorledes disse bemyndigelser udfyldes og hvilke ressourcer
der stilles til rådighed for implementering og håndhævelse af de efterfølgende regler.
Loven spejler i nogen grad den grønlandske havmiljølov gældende søterritoriet, dog med den forskel at den
grønlandske lov er formuleret negativt, så der i udgangspunktet er forbud imod udtømning af olie og affald
samt dumpning af andet materiale end fiskeaffald. Nærværende udkast er i stedet formuleret positivt; Miljø-
og Fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om udtømning af spildevand, affald. WWF havde
gerne set, at flere af forslagets bestemmelser om udtømning i udgangspunktet var formuleret som forbud i
stil med § 22, der indeholder et forbud imod dumpning.
Skibstrafikkens største miljømæssige fodaftryk stammer hverken fra udtømning eller dumpning, men fra de
store mængder af brændstof der anvendes ombord og den risiko der er for spild ved grundstødninger mv.
Især brugen af de tunge brændstoftyper – heavy fuel oil – giver store udledninger af svovl, kvælstof og
partikler, som er et miljø- og sundhedsmæssigt problem. I EU satte man i 2012 mål om at reducere
svovlindholdet i brændstof anvendt af skibe med 90 pct. inden 2020, mens IMO har opstillet mål, der sikrer
lavere svovludledning i 2025. Samtidig stilles der nu krav om, at skibe, der sejler i særligt sårbare områder,
herunder Østersøen og Nordsøen, skal anvende renere brændstof for at bringe svovlforureningen yderligere
ned.
1
http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Hearings/2014/Havmiljoelov/Documents/H%c3%b8ringssvar%20WWF
%20-%20Havmilj%c3%b8loven%20DK.pdf
sion
Set i dette lys støtter WWF naturligvis forslagets bestemmelse om, at Miljø- og Fødevareministeren kan
fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof, for at begrænse luftforureningen
fra skibe. Bestemmelsen suppleres af en enslydende bestemmelse i den grønlandske havmiljølov (§25).
WWF håber, at de grønlandske og danske myndigheder vil anvende bestemmelserne til at indføre forbud
mod anvendelsen af heavy fuel oil (HFO), der er problematisk både fra et miljø-, klima- og sundhedsmæssigt
perspektiv.
WWF anbefaler, at man ser nærmere på den regulering af brændstof anvendt i skibstrafikken der er indført i
Svalbard i 2007 og senest strammet i 2015, hvor et forbud imod anvendelsen af HFO i en række zoner træder
i kraft. I praksis betyder zoneringen at især krydstogtindustrien presses til at sejle på miljømæssigt mere
skånsomme fueltyper2
.
I en grønlandsk kontekst giver det anledning til at overveje, om det skal være tilladt at sejle på og også fragte
HFO i områder der er biologisk højproduktive eller har en særlig sårbar økologi. DCE peger i rapporten
Analyse af mulig økosystembaseret tilgang til forvaltning af skibstrafik i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke3
netop på, at regulering af anvendelse og fragt af HFO er en del af værktøjskassen når det gælder en
økosystembaseret tilgang til forvaltning af særligt skibstrafikken.
WWF finder det interessant, at der i forslaget indskrives en bestemmelse, der sikre at loven også finder
anvendelse på områder dækket af havis.
WWF støtter, at forslaget til ny havmiljølov indeholder en bestemmelse, der giver Miljø- og
Fødevareministeren mulighed for at udpege ’særlige havområder’ jf. MARPOL konventionen. WWF havde
dog gerne set, at man havde indsat en bredere bemyndigelse for at sikre, at de danske og grønlandske
myndigheder kan samarbejde om udpegning af marint beskyttede områder.
Myndighederne har sammen sikret en udpegning af de sårbare marine områder ved Grønland og heri peges
på i alt 12 områder ved Grønland4
. Flere af områderne, herunder også prioritet 1 områderne Diskobugten og
Store Hellefiskebanke samt Nordvandet, strækker sig ind over både grønlandsk og dansk
kompetenceområde. Der er behov for en sammenhængende forvaltning af disse områder, der balancerer
beskyttelse af natur og vigtige habitater med den udnyttelse, der finder sted i flere af områderne, og under
hensyntagen til de forandringerne områderne vil opleve på grund af den globale opvarmning. Under det
amerikanske formandskab af Arktisk Råd er der et særligt fokus på marint beskyttede områder og ideen om
at skabe netværk af biologisk sammenhængende områder for at opnå en god effekt af beskyttelserne. Også
her er der behov for et tæt samarbejde mellem de grønlandske og danske myndigheder.
2
http://www.sysselmannen.no/en/Shortcuts/Ban-on-heavy-fuel-oil/ http://www.telegraph.co.uk/travel/cruises/news/Cruise-regulations-put-
Svalbard-off-limits/
3
Christensen, T., Mosbech, A., Geertz-Hansen, O., Johansen, K.L., Wegeberg, S., Boertmann, D., Clausen, D.S., Zinglersen, K.B. & Linnebjerg, J.F. 2015.
Analyse af mulig økosystembaseret tilgang til forvaltning af skibstrafik i Disko Bugt og Store Hellefiskebanke. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 61
http://dce2.au.dk/pub/TR61.pdf
4
Christensen, T., Falk, K., Boye, T., Ugarte, F., Boertmann, D. & Mosbech, A. (2012). Identifikation af sårbare marine områder i den
grønlandske/danske del af Arktis. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. http://www2.dmu.dk/pub/sr43.pdf
sion
WWF anbefaler herudover, at der tages initiativer til at sikre en forvaltning af et område nord fra Grønland
strækkende over til Nunavut, Canada, hvor sommerhavisen vil bestå langt ind i dette århundrede. Området,
som vi kalder Last Ice Area, vil være et unikt, isdækket habitat når sommerhavisen i de øvrige grønlandske
farvande er væk (figur 1).
Figur 1 Projected sea ice extent (September 2059). Data: Huard & Tremblay (2013). Illustration: WWF Global Arctic Programme.
Et andet potentiale for at udvikle de marint beskyttede områder ved Grønland er at undersøge, om
Nationalparken i Nord- og Østgrønland, der i dag strækker sig ud til grænsen af det grønlandske
søterritorium, kunne udvides og dække en del af den økonomisk eksklusive zone udfor Nationalparken.
WWF Verdensnaturfonden takker for muligheden for at deltage i denne høring. Vi støtter ethvert tiltag der
forbedre beskyttelsen af havmiljøet ved Grønland og ser frem til at følge den videre behandling af
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Mette Frost
Mette Frost
Senior rådgiver Grønland og Arktis
WWF Denmark
Svanevej 12
2400 Copenhagen NV
Phone +45 3536 3635 /Direct +45 3524 7847
m.frost@wwf.dk
www.wwf.dk
1
Vurdering
af
de juridiske forhold vedrørende
olieefterforskning i havet omkring Grønland,
specifikt om
”Statsretligt ansvar”
Ved email af 13. august 2015 har WWF Verdensnaturfonden (DK), rettet henvendelse til
Nordic Law Group ApS med anmodning om et notat angående ansvarsfordeling og mulige
udfordringer ifht. olieefterforskning, oprydning og genopretning, hvis et uheld måtte ske i
havet omkring Grønland.
Spørgsmålet kan omformuleres til følgende:
Der ønskes givet et juridisk svar på, hvem der har det folkeretlige ansvar, hvis der måtte
komme et olieudslip ved Grønland.
Geografisk afgrænsning
FN’s havretskonvention (UNCLOS) definerer havet i tre hovedgrupper. Søterritorialt farvand,
regulerede ydre farvande og område uden for national jurisdiktion (åbent hav).
Det søterritoriale farvand (søterritoriet) svarer til indre farvande (havne, bugte, fjorde og
fjordmundinger mv.) som ligger landvendt i forhold til søterritoriets basislinie1
samt en
havvendt grænse på 3 sømil i forhold til basislinien.2
I søterritoriet gælder Grønlands
almindelige nationale (selvstyre-)lovgivning.
1
UNCLOS Art. 8. For Grønland er dette defineret ved Anordning for Grønland af 27. maj 1963
om Søterritoriet ved Grønland.
2
UNCLOS Art. 3. For Grønland er søterritoriet defineret som 3 sømil, hvor andre lande har
udstrakt dette til 12 sømil, jf. Lov nr. 411 af 22. maj 1996, jf. Anordning for Grønland nr. 1005 af 15. oktober
2
Således er der i den grønlandske havmiljøbeskyttelseslov3
bestemt følgende:
§ 2. Landstingsforordningen omfatter havet ud til tre sømil, hvorved forstås det
grønlandske søterritorium bestående af de indre farvande på den landvendte
side af søterritoriets basislinie og farvandet ud til søterritoriets ydre grænse,
som er den linie, som i ethvert punkt har en afstand fra det nærmeste punkt på
basislinien svarende til søterritoriets bredde.4
Uden for søterritoriet kan der kun reguleres i overensstemmelse med international ret. I
henhold til havretskonventionen kapitel V, kan der fastsættes en eksklusiv økonomisk zone
(EEZ), der kan trækkes 200 sømil fra basislinien.5
I denne zone kan kyststaten fastsætte div.
miljøbestemmelser.6
I henhold til Anordning 1035 af 22. oktober 2004 om for Grønland beskyttelse af havmiljøet,
er det i § 3 bestemt følgende:
§ 3. Loven omfatter havet uden for Søterritoriet ved Grønland, herunder i den
eksklusive økonomske zone.
Uden for EEZ, og som betegnes som det åbne hav, kan stater kun foretage en regulering i
forhold til fartøjer, der flyver statens flag og overfor egne statsborgere.7
Havmiljølovgivninger
Som nævnt ovenfor, gælder der to havmiljøbeskyttelseslovgivninger i Grønland;
1) Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet8
, der dække
havmiljøet indtil tre sømil fra basislinien (kystnært og indenskærs).
Denne lovgivning fastsættes ensidigt af i Grønland.
2004, om Eksklusive økonomiske zoner, jf. Bekendtgørelse 1020 af 20. oktober 2004 og Bekendtgørelse 864 af
8. august 2006 om Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
3
Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet
4
Svarende til den danske havmiljølov (LBKG 2009-09-24 nr. 929) § 5.
5
UNCLOS Art. 57.
6
UNCLOS Art. 56(1)(b)(iii).
7
UNCLOS Art. 117. Bestemmelsen er irrelevant i denne kontekst, idet der ikke forekommer
mineralefterforskning i farvandene omkring Grønland og som ligger uden for EEZ. De evt. maritime krav i
forhold til Polhavet (Nordpolen), er specifikt undtaget dette notat.
8
Ændret ved henholdsvis landstingsforordning nr. 3 af 6. juni 1997 og nr. 2 af 21. maj 2004 om
ændring af forordning om beskyttelse af havmiljøet.
3
2) Anordning 1035 af 22. oktober 2004 om for Grønland beskyttelse af havmiljøet, der
dækker fra tre sømil fra basislinien og ud til 200 sømil fra basislinien (havvendt).
Denne lovgivning fastsættes af Folketinget efter forhandlinger med Grønlands Selvstyre.
Juridisk miljøpolitik
I spørgsmål knyttet til mineralefterforskning er det bestemt i havretskonventionen, at
kyststaten har eneretten til udnytte levende og fossile ressourcer i EEZ, og i øvrigt bestemme
om der må etableres kunstige og andre installationer og anlæg til efterforskning og udnyttelse
af de fossile ressourcer.9
I overensstemmelse hermed og i henhold til lov om Grønlands Selvstyre § 2, kan Grønland
hjemtage de sagsområder, som er opremset i en liste (bilag til loven). I henhold hertil, er
havmiljøet (jf. liste II, nr. 24) overgået til Grønlands Selvstyre. Dette skete formelt under lov
om Grønlands Hjemmestyre, der var forløberen til lov om Grønlands Selvstyre, ved lov 850
af 21. december 1989.Forvaltning og beskyttelse af havmiljøet blev hjemtaget med
Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet, og har således
været et hjemtaget ansvarsområde i nær 21 år.
Parallelt med Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet er
tillige den danske Anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004, der samlet svarer til den
tilsvarende danske havmiljølov. Der er nogle enkelte detailforskelle, men de to havmiljølove
bygger på samme principper.
Den samlede lovgivning omfatter således bestemmelser, der har til formål at forebygge og
begrænse forurening og anden påvirkning af naturen og miljø fra aktiviteter, der kan bring
menneskers sundhed i fare, skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden,
være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller kan forringe rekreative værdier eller
aktiviteter. Videre omhandler loven en opretholdelse af et beredskab til indsats mod
forurening på havet, kyster og i havne.
Det følger af den danske anordning, at tilsynet varetages af miljøministeren og
forsvarsministeren. Miljøministeren er i denne sammenhæng medlem af Naalakkersuisut for
Natur, Miljø og Justitsområdet, og varetages administrativt af Naalakkersuisut, Departementet
9
UNCLOS Art. 60.
4
for Natur, Miljø og Justitsområdet, Miljøafdelingen. Forsvarsministeren varetages
administrativt af Arktisk Kommando.10
I henhold til anordningens § 24 forestår Arktisk Kommando (tidl. Grønlands Kommando) i
samarbejder med Naalakkersuisut (tidl. Grønlands Landsstyre) bekæmpelsen af
olieforureninger til havet. § 24 åbner samtidig op for, at medlemmet af Naalakkersuisut kan
åbne op for samarbejde med andre, f.eks. kommunale myndigheder, ligesom at bestemmelsen
ikke udelukker et samarbejde med private, f.eks. bjærgningsselskaber, lokale fiskere eller
deres organisationer (f.eks. KNAPK).
Anordningens § 24 har følgende indhold:
§ 24. Forsvarsministeren forestår i samarbejde med Grønlands Landsstyre og
andre myndigheder, minister bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening af havet, jf. § 2, stk. 1
Dette gælder som ovenfor anført for det havvendte område. For det kystnære og
indenskærsfarvande gælder landstingsforordningen, og har følgende indhold:
§ 27. Bekæmpelse af olie og kemikalieforurening på det grønlandske
søterritorium varetages af Landsstyret og andre myndigheder, som Landsstyret
kan bemyndige hertil.11
Forureningsbekæmpelse kan forståelsesmæssigt ses i sammenhæng med de fiskeriregulerende
bestemmelser, idet beskyttelse af havmiljøet omkring Grønland i høj grad handler om
beskyttelse af fiskeriet. Grønland har således kompetence til at fastsætte fiskeriregulerende
bestemmelser ud til 200 sømil fra basislinien, og denne regulering har til hensigt at beskytte
fiskebestande mod overfiskeri eller anden fiskeri, der kan bringe bestandene i fare. Det
forekommer derfor klart, at andre beskyttende foranstaltninger mod forhold, der kan true
bestandene bør ligge inden for samme instans (Grønlands Selvstyre), og en trussel mod
bestandene kan være forurening. Der er derfor en vis parallelitet mellem fiskeribestemmelser
og havmiljøbestemmelser.
Det følger af Selvstyrelovens §§ 3, stk. 2 og 7, jf. Råstoflovens12
§ 3, at Naalakkersuisut
(specifikt Råstofdepartementet) er den integrerende og øverste myndighed for så vidt angår
råstoffer i Grønland. For så vidt miljøforhold, er dette reguleret til dels i havmiljøloven samt
til dels som følge af den bemyndigelse, der er givet med hensyn til råstofforvaltningen,
10
Jf. Anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 § 24.
11
Svarende til den danske havmiljølov (LBKG 2009-09-24 nr. 929) § 34.
12
Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning
herfor.
5
hvorefter at miljøspørgsmål, der er knyttet til råstofudvinding og udnyttelse, behandles af
Naalakkersuisut (råstofmyndigheden). Ansvars- og pligtsubjekt i en statsretlig sammenhæng
er derfor Naalakkersuisut.
Forud for Selvstyrets indførelse, gjaldt bestemmelsen i § 8 i hjemmestyreloven om den
fastboende befolknings grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer, er
udmøntet i den daværende lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven),13
med
tilhørende »Aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og regeringen om forvaltningen
vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 1. juli 1998« af 8. januar 1998. I henhold til
denne råstoflov fandt forvaltningen af råstofområdet i Grønland sted inden for rammerne af
en særlig råstofordning mellem Grønland og Danmark. Hovedelementerne var :
– Fælles beslutningskompetence for hjemmestyret og staten med gensidig vetoret.
– Fordelingsnøgle mellem staten og hjemmestyret for indtægter fra råstofvirksomhed i
Grønland.
– Et paritetisk sammensat dansk/grønlandsk Fællesråd vedrørende Mineralske Råstoffer i
Grønland.
– Et Råstofdirektorat under Grønlands Hjemmestyre til varetagelse af centrale administrative
opgaver, herunder sekretariatsfunktion for fællesrådet.
Råstofloven indeholdte endvidere bestemmelser om meddelelse af og vilkår for
forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser for kulbrinter og hårde mineraler
i Grønland. Reglerne på området angiver desuden rammerne for hensigtsmæssige, tekniske,
ressourcemæssige og sikkerhedsmæssigt forsvarlige aktiviteter, under hensyntagen til det
omgivende miljø. Myndighedsbehandlingen i Råstofdirektoratets regi omfatter
godkendelsesprocedurer, tilsyn, monitering og rapportering samt i nogle tilfælde
baggrundsundersøgelser. Denne myndighedsbehandling er baseret dels på bestemmelserne i
lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, dels på bestemmelser i bl.a. følgende andre love
(med senere ændringer):
– Lov for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse.
– Lov for Grønland om miljøforhold m.v.
– Lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen, havne, veje, telekommunikation m.v.
– Lov for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.
Den miljøkompetence der i henhold til lov for Grønland om miljøforhold, havmiljøloven og
anordningen om dennes ikrafttræden for Grønland, der med hensyn til råstofaktiviteter er
overført til hjemmestyret, udøvedes af Råstofdirektoratet som led i den samlede
myndighedsbehandling af råstofaktiviteter.
13
jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer mv. i Grønland.
6
Det fulgte og følger stadig af den gældende lov om kontinentalsoklen (kontinentalsokkel-
loven), at for anlæg og sikkerhedszoner, som befinder sig på eller er oprettet inden for den
grønlandske del af kontinentalsoklen, gælder den for Grønland i øvrigt gældende ret, og at
Naalakkersuisut udøver de beføjelser, der er fastsat i §§ 2 og 4, under iagttagelse af reglerne i
råstofloven. Råstofdepartementet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet er landsstyrets
myndighed på disse områder.
Endvidere havde staten og hjemmestyret etableret et fællesejet selskab Nunaoil A/S, hvis
virksomhedsområde er offentlig deltagelse i kulbrinteaktiviteter i Grønland. Reglerne for
Nunaoil A/S er fastsat i »Aftale mellem staten og Grønlands Hjemmestyre om dispositioner
vedrørende Nunaoil A/S«, der senere er udmøntet i lov nr. 1023 af 23. december 1998 og
landstingslov nr. 12 af 30. oktober 1998.
Det er på denne lovgivning, at den eksisterende selvstyrelovgivning er bygget.
Miljømæssig regulering har historisk set altid været et emne, der har anset som komplekst og
”besværligt”. Dette hænger sammen med de ofte modsatrettede interesser, ligesom at
tolerancetærskler for, hvornår bestemte forhold er miljøbelastende, hhv. forurenende har
været til genstand for mange uenigheder. Endelig er der det aspekt, at indgreb i miljøet ikke
altid manifesterer sig indenfor en snæver tidshorisont. Forurening eller genopretning efter en
forurening ses ofte først at have en effekt efter flere år.
Der er derfor visse grundprincipper i miljølovgivningsprocessen. For det første er der ofte
knyttet en bred høring til ethvert lovgivningsinitiativ. For det andet findes der
rekursmuligheder (klageadgang).14
For det tredje gælder der et forsigtighedsprincip,15
hvor
tvivlen kommer miljøet til gode. Populistisk siges det, at ”da planter og dyr ikke kan tale
deres sag, må disses interesser varetages ved en udvist forsigtighed”. Grundlæggende er der et
krav til et højt vidensniveau.
I forhold til havmiljøet (og specifikt truslen ved olieudslip) og havmiljøloven forholder det sig
således, at der er to væsentlige udfordringer.
For det første er de miljøvurderinger, der skal foretages forud for at give licens eller anden
udnyttelsesret til olieudvindingsselskab, noget, der foregår i et relativt isoleret administrativt
14
Der gælder f.eks. i Danmark et Naturklagenævn.
15
F.eks. kan der konventionelt i Danmark (men endnu ikke i Grønland) refereres til
Århuskonventionen
7
miljø. Ændringer i råstofloven har ført til begrænset adgang for offentligheden til at søge om
aktindsigt.16
§ 87 a. Hvis et projekt må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet
eller samfundsmæssige forhold, jf. § 73 og § 76, skal ansøgeren eller
rettighedshaveren udarbejde en projektbeskrivelse, som skal anmeldes ved
indsendelse til Naalakkersuisut.
Stk. 2. Projektbeskrivelsen skal sendes i offentlig forhøring i 35 dage, inden
indholdet for vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og vurdering af
samfundsmæssig bæredygtighed (VSB) fastlægges.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet af
projektbeskrivelsen og fristen for indleveringen til Naalakkersuisut.
Umiddelbart forekom lovændringen som en styrkelse af offentlighedens adgang til
oplysninger, men i praksis er dette ikke slået igennem. Lovændringen gav offentligheden
adgang til at udtale sig om VVM- og VSB-rapporterne,17
men gav ikke offentligheden en
videre adgang til f.eks. beredskabsplaner.
§ 87a definerer ikke, hvad der forstås ved ”væsentlig indvirkning”, lige som der er skabt
betydelig forvirring om, til hvilken myndighed der skal søges om aktindsigt, når projekter
ikke vurderes at have ”væsentlig indvirkning”. Ombudsmanden for Inatsisartut udtalte18
som
et resultat heraf, at Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet er to uafhængig
forvaltningsinstitutioner, og at der derfor kunne søges om aktindsigt i korrespondance mellem
disse to ressortmyndigheder.
Ved konstitueringen af det nye Naalakkersuisut den 12. december 2014, blev der den 20.
januar 2015 fastsat en ny ressorttilpasning,19
der bl.a. førte til, at der herefter skulle søges om
aktindsigt i et andet departement, end det departement, der reelt lå inde med de dokumenter,
der ønskedes aktindsigt i. Der verserer således to klagesager ved Ombudsmanden for
Inatsisartut,20
hvor et af klagetemaerne angår en de facto-nægtelse af aktindsigt med
henvisning til, at aktindsigtsbegæringen er indgivet til forkert ressortmyndighed.
16
Se Inatsisartutlov nr. 6 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009
om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Tidlig borgerinddragelse og offentlig
høring)
17
Se Bo Sandroos, The Greenland Mineral Ressource Act, DJØF 2015, s. 307f.
18
Ombudsmanden for Inatsisartut, Udtalelse af 1. december 2014 om Aktindsigt på Råstofområdet
19
Jf. Cirkulære af 19. januar 2015 om Ressorttilpasning i Centraladministrationen.
20
Ombudsmanden for Inatsisartut, j.nr. 2015-204-008 og j.nr. 2015-202-005
8
Videre ses Århuskonventionen og dennes principper ikke at være implementeret i
Råstofdepartementernes sagsbehandling.21
For det andet vil et beredskab og et oprydningsarbejde efter et olieudslip altid bero på en
politisk vurdering. Den kontroversielle politolog Bjørn Lomborg har gjort sig til talsmand for
prioriteringer i miljøspørgsmål,22
og om man deler hans synspunkter eller ej, er det faktum, at
der i forhold til forureningsbekæmpelse i Grønland indgår elementer af politiske og
økonomiske afvejninger.
Fra dansk side fortolkes havmiljøbeskyttelsesloven således, at bekæmpelse af forurening på
havet uden for 3-sømil grænsen er forsvarsministerens opgave, men med den væsentlige
undtagelse, at denne pligt ikke gælder, når det drejer sig om forurening fra off-shore
virksomhed.23
Ved off-shore virksomhed er det de enkelte koncessionshavere, der varetager
forureningsbekæmpelsen.
Off-shore virksomhed, herunder forurening fra samme, er reguleret i den grønlandske
råstoflov.24
Det fremgår således af den grønlandske råstoflov:
§ 53. Den, der vil påbegynde virksomhed, der er omfattet af denne
inatsisartutlov, og som kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant
sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt. Ved valg af
stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende
og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig
bortskaffelse af spildevand, affald og andre forurenende stoffer og materialer.
Stk. 2. Den, der vil påbegynde, påbegynder eller udøver virksomhed, der kan
give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og
imødegå denne, og tilrettelægge virksomhedens etablering, indretning og drift
på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 52.
Ved valg, etablering og indretning af virksomhedens anlæg med videre,
herunder maskiner, udstyr og eventuelle indkvarteringsfaciliteter, og ved
tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af efterforsknings-, udnyttelses-,
anvendelses‑ eller arbejdsprocesser, råvarer, stoffer og materialer til brug i
21
Århuskonventionen består af tre bærende elementer; Ret til adgang om miljøoplysninger, ret til
at deltage i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse. Disse tre principper, tager
udgangspunkt i Rio-deklarationens princip 10. Imidlertid er Århuskonventionen ikke blevet ratificeret på vegne
af Grønland. Grønland er således ikke forpligtet af denne konvention. Grønland har imidlertid erklæret at ville
overholde konventionen efter den danske ratificering i 2000.
22
Jf. bl.a. Bjørn Lomborg; Køl af, L&R, 2008, s. 163ff.
23
Der henvises således til Anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 § 2.
24
Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning
herfor.(råstofloven)
9
forbindelse med driften samt procedurer for beredskab og forurenings-
bekæmpelse, skal det sikres, at forurening, emissioner, affaldsfrembringelse og
ressourceanvendelse begrænses bedst muligt.
Stk. 3. Når en virksomhed eller person har forpligtelser efter denne
inatsisartutlov vedrørende miljøbeskyttelse eller forebyggelse, begrænsning
eller bekæmpelse af forurening, skal den pågældende ved opfyldelsen af
forpligtelserne sikre og fremme anvendelse af den bedste tilgængelige teknik,
herunder mindre forurenende anlæg, maskiner, udstyr, processer, teknologier,
råvarer, stoffer og materialer, og de bedst mulige forureningsbekæmpende
foranstaltninger, i det omfang dette er teknisk, praktisk og økonomisk muligt for
den pågældende, jf. stk. 1-2 og § 52.25
Miljøstyrelsen for Råstofområdet har som en del af ressortområdet fsv. råstofberedskabet til
opgave at gennemgå og vurdere koncessionshavernes beredskabsplaner og
sikkerhedssystemer. Der kan i øvrigt henvises til Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
931 (alm del) fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 14. september 2010, hvoraf
det blandt andet fremgår:
Grønland:
Det fremgår af den grønlandske råstoflov for Grønland (inatsisartutlov nr. 7 af
7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor), at
den der udøver råstofvirksomhed, er ansvarlig for etablering af et passende
beredskab for bekæmpelse af forurening fra boreplatforme, undersøgelser,
rørledninger mv., jf. lovens § 53, stk. 2 og kapitel 17. Ansvaret for at vurdere om
beredskabet er tilstrækkeligt påhviler Naalakkersuisuts råstofdirektorat. Det
fremgår af samme lovs § 69, at den, der forårsager en forurening, skalerstatte
den skade, som forureningen medfører, selv om skaden er hændelig.
Bestemmelsen fastsætter et objektivt erstatningsansvar for olieforurening. Af §
86 ses det endvidere, at komplicerede arbejder forbundet med en særlig risiko,
såsom boringer, nedsænkning af skakter og indsættelse af stoller, godkendes af
Naalakkersuisut i hvert enkelt tilfælde inden iværksættelse. Råstofvirksomheden
kan indregne samfundets eksisterende beredskaber i sin beredskabsplanlægning.
Det fremgår i denne sammenhæng af § 31, stk.3, jf. stk. 2 og 1, i den danske
havmiljølov for Grønland – som gælder udenfor den grønlandske 3-sømile-
grænse - at såfremt en ulovlig udtømning eller udledning af olie eller andre
stoffer finder sted, og dette påfører myndighederne udgifter til olieberedskabs-
eller bekæmpelsesforanstaltninger, skal sådanne udgifter for alle rimelige
25
Se også Bo Sandroos, The Greenland Mineral Ressource Act, DJØF 2015, s. 228f.
10
forholdsregler bæres af platformens ejere. Den danske havmiljølov for
Grønland pålægger således den råstofvirksomhed, der er ansvarlig for
forureningen, at betale for beredskabs- og bekæmpelsesforanstaltninger
Der er således i den danske anordning om havmiljøet i Grønland ikke indsat en direkte
bestemmelse, der undtager forsvarsministeriet for deres forpligtelse til at bekæmpe
olieforureninger forårsaget af aktivitet, der er udledt fra lov om mineralske råstoffer. Det vil
sige olieudslip fra borerigge.
I den grønlandske havbeskyttelseslov § 27, der omfatter de kystnære aktiviteter findes netop
denne undtagelse i stk. 3:
§ 27. Bekæmpelse af olie og kemikalieforurening på det grønlandske
søterritorium varetages af Landsstyret og andre myndigheder, som Landsstyret
kan bemyndige hertil.
…
Stk. 3. Det i stk. 1 og 2 anførte gælder ikke for bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening, som opstår i forbindelse med aktiviteter på søterritoriet,
der er omfattet af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven). I
sådanne tilfælde følges de relevante bestemmelser, der er fastsat i henhold til
råstofloven.26
Det er imidlertid meldt klart ud fra dansk side, at der er en ensartethed i lovfortolkningen,
således at olieudslip fra en borerig er reguleret ved råstofloven. Denne danske holdning svarer
til den juridiske litteraturs synspunkter27
og parallelt til sølovens bestemmelser.28
Grundlæggende betyder det, at olieforureningstilfælde i farvandene omkring Grønland skal
defineres i to kategorier. Er der tale om et almindeligt oliespild, f.eks. som følge af et
grundstødt skib, er udgangspunktet at det er Naalakkersuisut i samarbejde med f.eks. Arktisk
Kommando (Forsvarsministeriet), der forestår bekæmpelsen og oprydningen, hvis det er sket i
26
Uden for vurderingen af det statsretlige ansvar (ansvarsfordeling mellem Danmark og Grønland)
skal det bemærkes, at der i Grønland er en tilsvarende fordeling mellem Grønlands Selvstyre og de grønlandske
kommuner. Det fremgår således af Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet
fremgår det af § 27 stk. 2 at ”I tilfælde af olie eller kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger af
kommunalbestyrelsen”. Den ansvarsmæssige afgrænsning er logisk defineret til, at forurening i land, er
kommunernes ansvar, medens forurening på vandet er Grønlands Selvstyres ansvar. For at afklare evt. gråzone
mellem land og vand, er kommunernes ansvar defineret som ”kyststrækningen”, hvilket må forstås som også at
omfatte den inderste bræmme af vand.
27
Jf. bl.a. Falkanger, Bull og Rosenberg Overby; GadJura, Introduktion til Søretten, s. 188ff og
Henrik Kleis; Søretten og den aktører i praksis, Nyt Juridisk Forlag, 339ff. Se videre Bo Sandroos, The
Greenland Mineral Ressource Act, DJØF 2015, s. 245f. vedr. kommentaren til råstoflovens § 64.
28
Sølovens §§ 191-208, og med dertil hørende konventioner.
11
havet uden for søterritoriet. Er der derimod tale om et olieudslip i forbindelse med
efterforskning eller udnyttelse af olieressourcer påhviler ansvaret licenshaveren.29
I en artikel30
til Altinget skriver professor i Miljøret ved Århus Universitet Ellen Margrethe
Basse, at der en uklar lovgivning.31
Det er et synspunkt som Nordic Law Group ApS deler.
Uklarhederne som Nordic Law Group ApS ser, er bl.a. forårsaget af, at;
- der er tale om en dobbelt lovgivningskompetence, der virker overlappende,
- det forekommer usikkert, i hvilket omfang et oprydnings- og genopretningsansvar skal
placeres, hvis der sker et olieudslip; Grønlands Selvstyre eller Forsvarsministeriet,
- det forekommer uhensigtsmæssigt, at det er Råstofdepartementet, der beslutter, om der skal
foretages miljøhøring (offentlig og i Miljøstyrelsen) og samtidig er den licensudstedende
myndighed. I så henseende synes der i øvrigt at være uklarheder omkring rekurs. Den
umiddelbare rekurs er formanden for Naalakkersuisut.
Umiddelbart må det synes således, at Forsvarsministeriet har det overordnede ansvar for det
havmiljø i havvendte område omkring Grønland. I dette område har Grønlands Selvstyre fået
tillagt kompetence i råstoflovgivningen til, bl.a. ved udstedelse af licenser, at tillade
miljørisikabel virksomhed (efterforskning og udnyttelse af olie, gas og mineraler). Når
Grønlands Selvstyre udsteder licenser, må det være med den konsekvens, at Grønlands
Selvstyre tilsvarende påtager sig det ansvar, der er knyttet til en forurening, og dermed
fritager Forsvarsministeriet for dette. Det er ikke et spørgsmål, der er blevet efterprøvet i
praksis, og dermed heller ikke ved rigets domstole. Der er derfor en vis uklarhed, men dog
ikke større, end at Grønlands Selvstyre med stor sandsynlighed vil blive tillagt denne
eneansvar, hvis spørgsmålet måtte blive prøvet ved domstolene.32
Spørgsmålet om ansvar er ikke kun af praktisk karakter, men i høj grad også af reel karakter.
I 2010 og i 2011 meddelte Grønlands Selvstyre licens til det skotske mineralefterforsknings-
selskab Cairn til at foretage prøveboringer i havet vest for Grønland. Beredskabsplanen blev
holdt hemmelig. Beregninger foretaget af The US Government’s Bureau of Ocean Energy
Management (BOEM), konkluderede, at olieudslippet i Chukchi Havet nord for Alaska
kostede knap $ 16 mia., svarende til kr. 105 mia., at rydde op. Blue Horizon katastrofen i den
29
Jf. Råstoflovens § 63.
30
http://www.altinget.dk/artikel/ny-lovgivning-skaber-forvirring
31
Professor Basse anfører bl.a., at der er uklarhed om myndighedsadskillelsen mellem den
myndighed, der udøver kontrol med risici, og myndighedskontrol om økonomiske forhold. I Grønland specifikt
udtaler hun, at der ikke er klarhed over ansvarsfordelingen mellem Danmark og Grønland i forbindelse med
beredskabet.
32
Grundlæggende afviger dette ikke fra det erstatningsretlige princip om ”accept af risiko”. Se
videre Vibe Ulfbeck; Erstatningsretlige grænseområder; Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udg., s. 250-51,
samt (historisk) Poul Andersen; Offentligretligt Erstatningsansvar NNF 1938, s. 42f.
12
Mexicanske Golf har kostet BP $ 54 mia., svarende til kr. 367 mia. Cairns samlede værdi
udgjorde £ 883 mio., svarende til kr. 9 mia. Deraf kan drages den delkonklusion, at Cairn
aldrig ville have været i stand til at betale for oprydningen, hvis der kom et udslip.
Videre synes der at være en stadig stigende fokus på de arktiske områder, når talen falder på
miljø i globale sammenhænge. Allerede i havretskonventionen,33
er der indarbejdet en
bestemmelse om særlig beskyttelse af isdækkede områder. Men der er samtidig også en
awareness i den juridiske litteratur, at der vil være større mængde protester og aktioner mod
mineralefterforskningsaktiviteter i det arktiske område,34
og det derfor bør gøres til fast
standard at implementere sådanne risici i beredskabs- og forretningsplaner.
Internationalt er Grønland omfattet af en række aftaler, således Nordisk konvention om
miljøbeskyttelse,35
CanDen-aftalen (olieberedskab),36
Konventionen om beredskab,
bekæmpelse og samarbejde vedrørende olieforurening (OPCR-konventionen),37
Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten (OSPAR-konventionen),38
og Københavnsaftalen (olieberedskab).39
Samlet for disse konventioner og aftaler er, at disse
33
Jf. UNCLOS Artikel 234. Se videre Birnie, Boyle & Redgwell; International Law & the
Environment, Oxford University Press 2009, pp. 419ff.
34
Se f.eks. Michael Byers; International law and the Arctic, Cambridge University Press 2013, pp.
268f.
35
Nordisk Miljøbeskyttelseskonvention, konvention fra 1974 mellem Danmark, Norge, Sverige og
Finland vedrørende erstatning for grænseoverskridende miljøskader for al slags forurening fra faste kilder. Et af
hovedprincipperne er, at der i vurderingen af etablerings- og/eller produktionstilladelsen til en virksomhed, der
kan skade miljøet, også skal indgå eventuelle påvirkninger af miljøet i andre nordiske lande, samt at
myndighederne i disse lande skal informeres om sådanne påvirkninger. Ratificeret af Danmark i 1974 uden
forbehold for Grønland.
36
Overenskomst af 26. august 1983 mellem Canada og Danmark om samarbejde vedrørende
havmiljøet. CANDEN-aftalen er en aftale mellem Canada og Danmark/Grønland vedrørende samarbejde om at
beskytte det marine miljø mod forurening af havet med olie eller andre skadelige stoffer, som udgør en alvorlig
og overhængende trussel. I aftalen er der forpligtigelse for gensidig assistance i tilfælde af katastrofer. Aftalen
blev underskrevet den 26. august 1983.
37
Konventionen om beredskab, samarbejde og bekæmpelse vedrørende olieforurening.
Konventionen danner ramme for internationalt samarbejde om bekæmpelse af større olieforureninger. Parterne i
OPRC-konventionen er forpligtet til at træffe foranstaltninger til håndtering af forureningsuheld, enten nationalt
eller i samarbejde med andre lande. Konventionen omfatter beredskab, indberetninger og internationalt
samarbejde på forsknings- og udviklingsområdet og teknik. Konventionen danner specielt grundlag for
assistance til udviklingslande og lande, der ikke har indgået regionale olieforureningsberedskabsaftaler.
Ratificeret af Danmark i 1996. Landstingsbeslutning i 1996 om Grønlands tiltræden.
38
Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøst-Atlanten. Konventionens formål er
at gennemføre mulige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af forurening af det marine miljø. For at
bevare menneskets sundhed og de maritime økosystemer, har konventionen endvidere til formål at gennemføre
de nødvendige foranstaltninger for at beskytte havområdet mod skadevirkninger af menneskelige aktiviteter.
Konventionen dækker den nordøstlige del af Atlanterhavet (mod vest til 42°W) og omfatter dermed hele kyst- og
havområdet ud for Østgrønland. Danmark har ratificeret konventionen i 1995, og tidligere forbehold for
Grønland er ophævet marts 1996.
39
Aftale mellem Danmark herunder Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige om
samarbejde vedrørende bekæmpelse af forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer. Formålet er at
øge det regionale samarbejde om at beskytte havmiljøet gennem rapportering, pligt til oprettelse af et
13
betegnes som soft law, og som ikke forpligter de øvrige lande til andet end at samarbejde.
Pligtsubjekterne i forhold til oprydning efter et olieudslip i farvandene omkring Grønland, er
Grønlands Selvstyre (og Forsvarsministeriet).
I et teoretisk tilfælde, hvor f.eks. Cairn kunne have haft et blow out og forårsaget en masse
forurening i farvandet mellem Grønland og Canada, da ville Grønland, bl.a. som følge div.
folkeretlige afgørelser,40
og formentlig som part til Espoo-konventionen,41
bliver erstatnings-
ansvarlig i det omfang, hvor Cairn ikke selv kan udrede dette.
Når problemet ikke kun er af praktisk karakter, men af reel karakter, beror det på, at
Grønlands egne muligheder for at genoprette og erstatning i det omfang, Cairn ikke er i stand
til det, må anses som teoretisk. Grønlands økonomi er i sig selv ikke stor nok til at løfte denne
opgave, og som det andet, vil Grønlands hovedindtægtskilde, fiskeriet, blive ramt, og med
risiko for et økonomisk kollaps til følge. Dette skal også ses i lyset af, at Grønlands Selvstyre
ved lov oprettede Greenland Oil Spill Response A/S, som har fået til opgave at skulle
koordinere oprydningsopgaver ved oliespild.42
Imidlertid har selskabet kun to ansatte og
ingen egentlige driftsaktiver. Om end der er indgået en aftale med Oil Spill Response ltd. om
at stille beredskab, hvis der måtte være et udslip, må det være en politisk vurdering og
beslutning, hvorvidt Greenland Oil Spill Response A/S og dets samarbejde med Oil Spill
Response ltd. kan forestå en oprydning, og i givet fald til hvilken grad.
Konklusion:
Når man ser bort fra det grundlæggende krav, at forureneren skal rydde op og erstatte, gælder
der en særlig ansvarsfordeling mellem de subnationale enheder i Rigsfællesskabet, hhv.
Grønland og Danmark.
Ved gennemgang af lovgivningen findes der en ansvarsfordeling mellem Grønland og
Danmark.
Under Grønlands Selvstyre ligger ansvaret for håndtering af olieudslip til havs omfattende
alle farvande på søterritoriet. Det vil sige fra kyst og ud til 3 sømil fra basislinjerne. Det følger
olieberedskab og aftale om bistand parterne imellem. Aftalen er udvidet til også at dække bekæmpelsen af andre
skadelige stoffer end olie. Aftalen pålægger medlemslandene at opretholde et hensigtsmæssigt beredskab til
bekæmpelse af forurening af havet, samt at kunne yde hinanden gensidig bistand. Danmark har ratificeret aftalen
den 29. marts 1993. Aftalens forpligtelser varetages af Miljøministeriet og Søværnets Operative Kommando
udenfor 3 sømilegrænsen.
40
Bl.a. Trial Smelter-Case, UN Reports of International Arbitral awards, Vol III (1941)
41
Jf. UNCLOS Art. 235.
42
Se Bo Sandroos, The Greenland Mineral Ressource Act, DJØF 2015, s. 246f.
14
direkte af den grønlandske havmiljølov. Uden for dette område, og i den eksklusive
økonomiske zone (EEZ) har Grønlands Selvstyre ansvaret for olieudslip der hidrører fra
aktiviteter, hvor Grønlands Selvstyre har meddelt licens til mineralefterforskning og –
udvinding iht. råstofloven.
Den danske stats ansvar kan på denne baggrund negativt afgrænses til, at omfatte oliespild til
havs i EEZ, hvis dette ikke stammer fra en aktivitet, der af Grønlands Selvstyre er meddelt
licens til iht. råstofloven. I realiteten hidrører dette kun olieudslip fra skibstrafik.
Om beredskabet må det – formentligt – konstateres, at Grønland ikke er i besiddelse af
sådanne faciliteter, der kan føre til en effektiv forureningsbekæmpelse til havs. Disse
faciliteter findes hos Arktisk Kommando, Forsvarsministeriet. Det må derfor forventes, at
Arktisk Kommando altid vil skulle deltage i oprydningsarbejde, hvad enten der er en
statsretlig pligt eller ej.
Kalaallisut naalisagaq
Kalaallit Nunaata sineriaata avataani uuliamik mingutsitsisoqassangaluarpat, akisussaaffiup
inissinneqarnissaanut apeqqummut, oqaaseqaammik matumannga inatsisitigut
akissuteqartoqarpoq. Oqaaseqaammi matumani akisussaaffiit piginnaaneqarfiillu, qallunaat
kalaallillu oqartussaqarfiisa akornanni, imaani avatangiisit illersorneqarnissaannut inatsisit
atuuttut naapertorlugit agguataarneqarneri nassuiarneqarput, aammali inatsisiliornermi
tunngavigineqartut, immikkut mingutsitsisup akiliinissaanut tunngasoq maluginiarlugu
allaaserineqarput.
Kalaallit Nunaata avataani immami avatangiisit illersorneqarnissaannut, Danmarkimi
Kalaallit Nunaannilu inatsiseqarpoq. Inatsisit taakkua marluk imminnut
attuumassuteqanngillat, sumiiffiit marluk; Kalaallit Nunaata imartaa (Kalaallit Nunaannit
inatsisitigut akisussaaffigineqartoq) kiisalu aningaasaqarnikkut immikkut killeqarfigineqartup
ilua killilersuiffigineqarlutillu imaani sumiiffiit assigiinngitsut immikkoortillugit illersorlugit
inatsisiliaqarmat. Taamaakkaluartoq Aatsitassanut Inatsit naapertorlugu, Aningaasaqarnikkut
immikkut killeqarfigineqartup (EEZ) iluani namminersorlutik inuussutissarsiortut
uuliasiornissamut uuliamillu tunisassiulernissaannut akuersissummik tunineqarnissaannut
Namminersorlutik Oqartussat piginnaatitaapput. Suliariniakkanut tamakkununnga atatillugu
mingutsitsineq sunaluunniit ullumikkut Namminersorlutik Oqartussat
akisussaaffigisussaavaat. Tamatuma kinguneranik Naalagaaffik akisussaaqataajunnaarpoq.
EEZ-p iluani siornatigut qanorluunniit uuliamik mingutsitsisoqartillugu – sunaluunniit
pissutaangaluarpat – Naalagaaffik akisussaasuussasoq aallaavigineqartaraluarpoq.
Akisussaaffiit taamatut agguataarneqarnerannut pissutaassagunarpoq, imaani
15
mingutsitsisoqartillugu sukumiisumik saliinissamut atortussanik Kalaallit Nunaata
peqannginnera. Mingutsitsisoqartillugu saliinissamut atortut Kalaallit Nunaanni
atorneqarsinnaasut ullumikkut suli Illersornissamut Ministeriaqarfiup ataani Arktisk
Kommandomit pigineqarput. Taamaammat takorloorneqarsinnaavoq, Naalagaaffilluunniit
inatsisitigut akisussaasuunngikkaluarpat, imaani mingutsitsisoqartillugu Arktisk Kommando
akulerukkumaartoq.
Illersornissaqarfiup ersarissarnikuuaa, uuliasiornermut imaluunniit Kalaallit Nunaata iluani
EEZ-p iluani, uuliamik tunisassiulernermut atatillugu mingutsitsisoqassangaluarpat
akulerutissamaarani. Taamatut nalunaarneq politikkikkut oqariartuutitut isigineqarpoq,
aatsitassarsiorniartunut aatsitassanillu tunisassiorniarlutik qinnuteqartunut Kalaallit Nunaanni
oqartussat piumasaqaatigisartagaat naammaginanngitsut paasitinniarlugu.
Imaani avatangiisit illersorneqarnissaannut akisussaaffiit, Kalaallit Nunaata Danmarkillu
akornanni imatut agguataarneqarput:
Sineriammiit avammut 3 sømil tikillugu killeqarfiup iluani uuliamik qanorluunniit
mingutsitsisoqartillugu, Tamatuma saniatigut, aningaasarsiornikkut immikkut
killeqarfigineqartup (EEZ) iluani, Aatsitassanut Inatsit naapertorlugu Namminersorlutik
Oqartussat akuersissummik tunniussinerisa kinguneranik mingutsitsisoqarnerani
saliinissamut, Namminersorlutik Oqartussat akisussaasuupput.
Aningaasarsiornikkut immikkut killeqarfigititap (EEZ) iluani, Namminersorlutik Oqartussat
Aatsitassanut Inatsit naapertorlugu akuersissummik tunisinerisa kinguneranik
mingutsitsisoqartillugu akuleruttussaannginneq, Naalagaaffiup akisussaaffeqarnikkut
inissisimanera iluarinanngitsutut oqaatigineqarsinnaavoq. Taamaalilluni piviusut
naapertorlugit, umiarsuit angallannerminni uuliakoornerat kisimi akisussaaffigineqarpoq.
Imaani mingutsitsisoqartillugu sukumiisumik saliinissamut Kalaallit Nunaanni
naammiganartumik piginnaasaqartoqassagunanngimmat, uuliasiornermi uuliamik
mingutsitsisoqarnerani periusissat eqqarsaatigalugit, upalungaarsimanermi pilersaarutit
qitiulluinnartumik isumagisariaqarput. Ingerlatsivik akuersissummik tigummisoq
sallersaalluni akisussaasuussaaq, mingutsitsisoqarpalli saliinermut taarsigassanullu
ingerlatsivik tamakkiisumik akissaqanngippat, akisussaaffik Namminersorlutik Oqartussanut
inissinneqartussaavoq. Taamatut pisoqartillugu, sukumiisumik saliinissaq qulakkeerniarlugu,
Danmarkip qanoq ikiuerusussuseqartiginera Kalaallit Nunaannut apeqqutaalissaaq. Inatsisit,
nunat tamat akornanni isumaqatigiissutit aalajgangersakkallu naapertorlugit, Kalaallit
Nunaata Danmarkillu akisussaaffii oqaaseqaammi paasissutissiissutigineqarput.
16
Resumé in English
Apart from the legal starting point of the polluter cleans and pays (i.e. the private commercial
company), this memorandum is paying attention to national public law regulation on
responsibilities in regard of oil spills at sea, and especially on the responsibilities of the
Government of Greenland and Denmark respectively.
Both Denmark and Greenland has regulations on protection of the marine environment
applying for the bodies of water around geographical Greenland. Even though it seems there
are overlaps, the marine environmental protection acts’ applies for two different bodies of
water; one for the territorial waters (Greenlandic regulation) and one for the Exclusive
Economic Zone (EEZ) (regulation of the Kingdom of Denmark). However the Greenland
Mineral Resources Act grants the Government of Greenland to license private commercial
companies to explore and to exploit e.g. oil in the EEZ. When a license to such an activity in
the EEZ–area it is stipulated in Mineral Resources Act that it is the Government of Greenland
who carries the (state) responsibility of any pollution derived from such
exploration/exploitation activity, and then, as a consequence, eases Denmark for that
responsibility.
Until recently it was considered as the rule of the thumb, that Denmark carried all
responsibilities in the EEZ, regardless of the nature of the oil spill. This consideration was
probably carried by fact that Greenland does not have such facilities, which could lead to an
effective pollution clean-up at sea. These facilities are currently only found in the Arctic
Commando (Danish Ministry of Defence). It is therefore likely that the Arctic Commando
always will be involved in clean-up work, whether there is a legal requirement for Denmark
or not.
The Danish Navy (Ministry of Defense) announced that they will not engage them self in
clean-up work derived from exploration/exploitation activities in the Greenlandic EEZ. This
announcement was considered as a political statement to emphasize that the Greenlandic
requirements in licenses to exploration/exploitation activity was not in accordance with real
nor legal facts in terms of pollution.
When reviewing the Greenlandic and Danish legislation, there are defined responsibilities
shared between Greenland and Denmark.
Under the scope of the Government of Greenland, the responsible for oil spills at sea all
bodies of waters in the territorial water, i.e. from the coast and until 3 nautic miles from the
baselines It follows directly from the Greenlandic act on protection of the marine
environment. Outside the territorial body of water, and throughout the entire Exclusive
17
Economic Zone (EEZ), the Government of Greenland is moreover in accordance with
Greenlandic Mineral Resources Act responsible for the clean-up of oil spills derived from
activities where the Government of Greenland has issue a license to mineral (oil) exploration
and extraction.
The Danish State responsibility can thereby be negatively defined as to include all oil spills at
sea in the EEZ-area if these oil spills are not caused by an activity licensed by the
Government of Greenland in accordance with the Mineral Resources Act.. In reality,
stemming these oil spills can only come from ships.
The focal point is the oil spill contingency plans as it considered most probably that
Greenland does not have such facilities, which could lead to an effective pollution clean-up at
sea. The burden lies on the licensed company, but if this company does not have the means to
clean-up or the pay damages, the burden will fall back on Greenland. Thus Greenland is fully
depending on the goodwill of the Denmark to participate in regard of assistance when a clean-
up becomes necessary. The memorandum looks into the various obligations of Greenland and
Denmark respectably, as well as international agreements and conventions.
København /Copenhagen, 7. September 2015
Nicholas Symes