Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

UDVALGSSEKRETARIATET
FOLKETINGET
NOTAT
OM FREMMØDE UNDER FORETRÆDER FOR UDVALG
Præsidiet har drøftet fremmødet under foretræde for udvalgene i folketingsåret Den 5. oktober 2017
2016-17 på et møde den 18. september 2017 på baggrund af opgørelserne Ref. 13-000609-3OJN
dette notat. Notatet har ligeledes været drøftet på et møde i Udvalget for
Forretningsordenen den 2. oktober 2017.
Notatet indeholder en opgørelse af udvalgsmedlemmernes fremmøde under
foretræder for udvalgene i folketingsåret 2016-17 for perioden fra 7. november
2016 til 16. juni 2017. Det fremgår bla. af notatet,
- at det gennemsnitlige fremmøde var 7,0 udvalgsmedlemmer. Det er
et fald i forhold til en tilsvarende registrering i 2015-16, hvor der var et
gennemsnitligt fremmøde på 8,0 udvaigsmedlemmer
- at der under 29 foretræder ud af 264 (kun) var 1-4
udvalgsmedlemmer til stede. I 201 5-16 var der 10 foretræder ud af
282 med et fremmøde på 3 eller 4 udvalgsmedlemmer (og ingen
lavere).
Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen drøftede den 26. oktober 2016 en opgørelse
over antallet af fremmødte udvalgsmedlemmer under foretræder i
folketingsåret 201 5-1 6. Det fremgik bla., at det gennemsnitlige fremmøde for
alle udvalg var 8,0 udvaigsmedlemmer.
Udvalget besluttede, at der i folketingsåret 2016-17 skulle ske en tilsvarende
registrering, så at der er et grundlag for at kunne følge udviklingen i fremmødet.
Dette skal bl.a. ses på baggrund af Præsidiets tidligere tilkendegivelse om, at
der under udvalgenes modtagelse af deputationer bør være et rimeligt
fremmøde, som er repræsentativt for Folketingets sammensætning.
Organisationer, foreninger mfl., som møder personligt frem for udvalg, har en
berettiget forventning om et sådant fremmøde fra udvalgenes side.
Folketingets formand opfordrede i et brev af 2. november 2016 udvalgene til at
drøfte udvalgenes praksis for modtagelse af deputationer med afsæt i
ovennævnte opgørelse, som også indeholdt oplysninger om det
gennemsnitlige fremmøde i de enkelte udvalg.
1/5
Udvalget til Valgs Prøvelse 2017-18
UVP Alm.del Bilag 1
Offentligt
Udvalgssekretariat begyndte registreringen den 7. november 2016. Dette notat
indeholder status til og med 16. juni 2017. Registreringen omfatter de 23
stående udvalg samt Grønlandsudvalget og Færøudvalget. Et udvalgsmedlem
er registreret som værende til stede under et foretræde, hvis
udvaigsmedlemmet har været til stede under en overvejende del af foretrædet
(som tommelfingerregel mindst Ca. 10 minutter). Det er alene antallet af
fremmødte udvalgsmedlemmer — dvs, ikke navne eller partier — som er
registreret.
Resultat
Resultatet af registreringen af fremmødet under foretræder i perioden 7.
november 2016 til 16. juni 2017 fremgår af nedenstående 3 tabeller.
Tabel 1: Antal foretræder og gennemsnitligt fremmøde fordelt på udvalg
Udvalg Antal deputationer Antal fremmødte
Beskæftigelsesudvalget 8 6,8
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 12 6,7
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 32 6,2
Europaudvalget 2 6,0
Forsvarsudvalget 5 6,4
Grønlandsudvalget i 10,0
Kirkeudvalget 4 2,5
Kulturudvalget 13 6,7
Ligestillingsudvalget i 5,0
Miljø- og Fødevareudvalget 29 8,0
Retsudvalget 7 5,4
Skatteudvalget 12 4,4
Social- og Indenrigsudvalget 26 7,4
Sundheds- og Ældreudvalget 40 7,6
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 40 8,1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 7 6,1
Udenrigsudvalget i 7,0
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 5 6,8
Udvalget for Landdistrikter og øer 5 9,0
Undervisningsudvalget 14 7,1
Total (antal vs. gennemsnit) 264 7,0
Tabel i viser antallet af foretræder fordelt på de 20 udvalg, som modtog
deputationer i perioden, og det gennemsnitlige fremmøde i de enkelte udvalg.
Det fremgår eksempelvis af tabel 1, at Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
har modtaget 40 foretræder med et gennemsnitligt antal fremmødte
udvalgsmedlemmer på 8,1.
2/5
Udvalgene har modtaget i alt 264 deputationer med et gennemsnitligt
fremmøde på 7,0 udvalgsmedlemmer. En tilsvarende registrering af fremmødet
i Folketingsåret 2015-16 viste et gennemsnitligt fremmøde for 281 deputationer
på 8,0 udvalgsmedlemmer.
Tabel 2: Fortræder fordelt på antal fremmødte udvaigsmedlemmer
l tabel 2 er de 264 foretræder i perioden 7. november 2016 til 16. juni 2017
kategoriseret efter, hvor mange udvalgsmedlemmer som mødte frem under
foretræderne.
Foretræder fordelt på antal fremmødte
udvalgs medlemmer
- 13 —
E
GJ
E
>5
D
GJ3
0 10 20 30 40 50 60
Deputationer
Det fremgår eksempelvis af tabel 2, at der under 55 foretræder var 8
udvalgsmedlemmer til stede.
Tabel 2 viser desuden, at der under 29 foretræder (kun) var 1-4
udvalgsmedlemmer til stede. Der er ikke foretaget en vurdering af, om de
pågældende foretræders relevans og aktualitet, tidspunkterne for foretræderne
eller andre forhold kan have haft betydning for det lave fremmøde.
Til sammenligning var der ved en tilsvarende målingen i folketingsåret 2015-16
10 foretræder ud 282 med et fremmøde på 3 eller 4 udvalgsmedlemmer (og
ingen lavere).
Tabel 3: Foretræder fordelt på alm. del og forslagsdel
Antal foretræder Gennemsnitligt fremmøde
Alm. del 203 7,2
Lov- eller beslutningsforslag 61 6,4
3/5
I tabel 3 er de i alt 264 foretræder fordelt på udvalgenes alm. del og forslagsdel.
Tabel 3 viser, at hovedparten af foretræderne finder sted på udvalgenes alm.
del, og at der er et noget laveret gennemsnitligt fremmøde på forslagsdelen end
på alm. del.
Udviklingen i antallet af foretræder
Antallet af foretræder i løbet af et folketingsår har været forholdsvis stabilt over
årene. I de sidste 10 folketingsår(2006-07 til 201 5-16) har antallet afforetræder
været mellem 256 og 412 om året og i gennemsnit 328. Antallet af foretræder i
den periode, hvor fremmødet har været målt, jf. ovenfor, afviger ikke fra dette
overordnede billede.
Forslag og ideer fra udvalg mm.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i et brev af 12. januar 2017
opfordret Præsidiet til at genoverveje det hensigtsmæssige i den igangværende
registrering af fremmøde ved udvalgenes modtagelse af deputationer. I stedet
opfordrer udvalget til en bedre forventningsafstemning mellem deputation og
udvalg og til, at de enkelte udvalg internt drøfter, hvordan fremmødet kan
forbedres, særligt med henblik på at undgå foretræder med meget få
medlemmer til stede. Dette arbejdet kan tage afsæt i en indledende drøftelse
mellem Præsidiet og udvalgsformændene, hvor man får delt “best practice”, og
hvor nye ideer kan komme til (brevet er vedlagt som bilag).
Europaudvalget
Europaudvalget har i en mail af 1. december 2016 til Folketingets formand
foreslået, at det i tillæg til registrering af antal fremmødte medlemmer under
foretræder også skal registreres antal fremmødte partier (dvs, uden angivelse
af hvilke partier). Baggrunden for forslaget er, at man kan forestille sig
situationer, hvor et udvalg, der under et fremmøde er repræsenteret ved f.eks.
otte medlemmer, blot er repræsenteret ved f.eks. tre-fire partier. Begrundelsen
for forslaget er derfor, at man med denne tilføjelse til registreringen ville få et
mere fyldestgørende indblik i bredden af fremmødet — og derfor et bedre
grundlag til vurdering af, om fremmødet lever op til Præsidiets tilkendegivelse
om, at fremmødet bør være rimeligt og repræsentativt for Folketingets
sammensætning.
UFO-arbejdsgruppe
4/5
Udvalget for Forretningsordenen nedsatte efter Præsidiets konference den 23.
og 24. januar 2017 en arbejdsgruppe til at følge op på konferencen.
Arbejdsgruppens rapport af 12. juni 2017 fremgår af UFO alm. del — bilag 62.
Arbejdsgruppens rapport indeholder ikke forslag, som direkte vedrører
fremmødet under foretræder for udvalgene. Rapporten indeholder dog bla.
dette forslag: “Forslag 14.1. Udvalgene bør tilstræbe at samle deputationer om
samme sag på samme udvalgsmøde, og udvalgene bør overveje, hvornår
foretræder om f.eks. et lovforslag eller et kommende lovforslag mest
hensigtsmæssigt kan finde sted i forhold til udvalgets behandling af forslaget.”
Udvalget for Forretningsordenen har p.t. ikke taget endelig stilling til
arbejdsgruppens forslag og overvejelser.
Præsidiet
Præsidiet har drøftet fremmødet under foretræde for udvalgene på et møde den
18. september 2017. Der var i Præsidiet enighed om, at det store antal
udvalgsmedlemmer kan medvirke til en forflygtigelse af ansvaret som
udvalgsmedlem, og at antallet af udvalgsmedlemmer bør tages op til drøftelse.
Der vil som opfølgning herpå blive udarbejdet et selvstændigt notat om
baggrunden for udvalgenes nuværende størrelse, og hvilke overvejelser der
kan indgå i en drøftelse om antallet af udvalgsmedlemmer m.m. Notatet vil også
indeholde andre forslag, som evt, kan medvirke til et større fremmøde under
foretrædet for udvalgene. Notatet vil blive omdelt i Udvalget for
Forretningsordenen med henblik på nærmere drøftelse.
5/5


FOLKETINGET
Formænd og næstformænd for de stående udvalg, gruppeformænd Folketingets formand
og medlemmer af Præsidiet Christiansborg
DK-i 240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +4533375411
www.ft.d k
ft@ft.dk
Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober 2017 5. oktober 2017
kl. 15.00-ca. 16.30 i Landstingssalen
Ref. 17-000790-2
Hermed dagsorden for mødet:
Dagsorden
1. Fremmøde under foretræder for udvalg
- (Vedlagt: Notat af 5/10-17 om fremmøde under foretræder for ud
valg)
2. Berammelsestid for og varighed af samråd
- (Vedlagt: Notat af 5/10-17 om berammelsestid for og varighed af
samråd)
3. Udvalget for Forretningsordenens arbejde med opfølgning på Præsi
diets konference den 23. og 24. januar 2017 om Folketingets arbejds
former mm.
- (Vedlagt: UFO-arbejdsgruppens rapport af 12/6-1 7)
4. Evt, andre udvalgsrelaterede sager eller problemstillinger
5. Orienteringer fra Folketingets formand
a. Status for borgerdrevne forslag
- (Vedlagt: Orientering af 5/10-17 om status for borgerdrevne for
slag)
b. Folketingsarbejdet
6. Eventuelt
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
Formand
1/1
Udvalget til Valgs Prøvelse 2017-18
UVP Alm.del Bilag 1
Offentligt


Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 62
Offentl gt
FOLKETINGET
I
Udvalget for Forretningsordenen
Iii: Udvalgets medlemmer
Dato: 12. juni 2017
Til udvalgets medlemmer
Vedlagt omdeles et dokument med de forslag og yderligere overvejelser, der
er fremkommet fra arbejdsgruppen, som har været nedsat til opfølgning på
Præsidiets konference den 23.-24. januar 2017.
Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer:
Christine Antorini (5) (formand)
Peter Skaarup (DE) (næstformand)
Eva Kjer Hansen (V)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Henrik Dahl (LA)
Josephine Fock (ALT)
Lotte Rod (RV)
Jacob Mark (SE)
Mette Abildgaard (KF).
Med venlig hilsen
Sekretariatet
ill
Udvalget til Valgs Prøvelse 2017-18
UVP Alm.del Bilag 1
Offentligt
Udvalget for Forretnfngsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 6Z
Offentligt
FOLKETINGET
12. juni 2017
Arbejdsgruppen under UFO til opfølgning på præsidie
konferencen 1januar 2017 (forslag og overvejelser)
Dokumentet indeholder resultatet af arbejdsgruppens drøftelser, dvs.:
- Forslai, som har en vis (bred) opbakning i arbejdsgruppen.
- Overvejelser, der ikke udgør konkrete forslag, men som evt, kan give
anledning til videre drøftelser.
1. Samråd og alternativer til samråd
Forsla 1.1. Der indføres ikke formelle regler, som begrænser den
nuværende adgang til at stille samrådsspørgsmål — heller ikke for “smalle” eller
“små’ samrådsspørgsmål, som stilles af et enkelt medlem af udvalget.
Der kan imidlertid være grund til atfå italesat, hvad der er “godt’ samråd — evt.
i form at en slags adfærdskodeks eller retningslinjer for god praksis.
I et adfærdskodeks kan der bla. opstilles en forventning om, at et samråd er
velbegrundet og fakta er klarlagt, inden samrådet bliver indkaldt, f.eks. i form
af forudgående afklarende spørgsmål til skriftlig besvarelse. Udvalgsformanden
kan således foreslå/anbefale spørgeren, at der i første omgang stilles
spørgsmål til skriftlig besvarelse, men spørgeren afgør selv, om spørgeren vil
følge et sådant forslag.
Forsla 1 .2. Der foretages — evt. på forsøgsbasis — forskellige tilpasninger med
hensyn til tilrettelæggelse og afvikling at samråd, t.eks.:
- En fast tidsramme for samråd på 1 time, medmindre spørgeren har
bedt om andet. (Hvis flere ministre deltager i et samråd, kan der dog
fastlægges en videre tidsramme.) Ministerens indledende besvarelse
begrænses til feks. 10 minutter. Trækker samrådet ud, kan det evt.
genoptages på et senere møde, eller nyt samråd kan indkaldes.
- Der stilles krav eller forventning om, at en minister normalt er til
rådighed på “sit” udvalgs faste og alternative mødetidspunkt.
- Der indføres en frist for, hvornår ministeren senest skal være til
rådighed for et samråd: Ministeren skal normalt kunne deltage i
samråd, senest 1 måned efter samrådsspørgsmålet er stillet.
- Udvalgsmedlemmer kan — efter konkret aftale — få udvidet adgangen
til at reterere fra lukkede samråd, herunder hvad ministeren har
Ref. 17-000222-3
oplyst. Dette kan gøre det mere attraktivt at anvende et lukket samråd
som et alternativ til et åbent samråd.
- Der indføres en form for hastesamråd (svarende til
hasteforespørgsier), hvor der kræves opbakning fra flere partier, og
hvor samrådet i så fald skal afholdes inde for en kort frist (f.eks. 14
dage).
Forslag i .3. Der gives bedre muligheder for, at medlemmerne kan få en
minister i tale om et aktuelt emne på anden måde end ved at indkalde til et
samråd, f.eks. ved at der indføres en regelmæssig lukket spørgetime i
udvalgene (svarende omtrent til et lukket samråd med forskellige uforberedte
spørgsmål).
Forslag 1.4. Der fastsættes regler for god adfærd ved åbne samråd, hø ringer
m.v. i forhold til fotografering, optagelser at billede/lyd m.v., der som
udgangspunkt ikke bør ske under mødeafvikling, idet møderne live-streames
via Folketingets ty, som alle har fri adgang til, og på hjemmesiden.
Forslag 1.5. Udvalgslokaler, der anvende til åbne samråd m.v. med flere
deltagere skal indrettes sådan, at udvalgsmedlemmerne og gæster ikke
sidder tæt op ad hinanden, da det kan genere udvalgsmedlemmernes
arbejde under mødet. (Ikke alle af de nu anvendte udvalgsiokaler er lige
velegnet).
Overveielse 1 .1. Kan der med fordel etableres en forsøgsordning, hvor 1-2
udvalg forbereder kommende samråd i udvalget i form af forudgående
afklarende spørgsmål til skriftlig besvarelse?
2. Salen (spørgsmål, forespørgsler. debatformer m.m.)
Forslag 2.1. Til spørgsmål i den forberedte spørgetid gives — med
hovedsporgerens accept — adgang til 1-2 medspørgere, også uden
forudgående anmeldelse (spontane medspørgere). Medspørgerne kan melde
sig til formanden i salen, inden spørgsmålet påbegyndes.
Forslag 2.2. Under spørgetimen med statsministeren skal grupperne kunne
deltage med visse andre medlemmer end partilederen, feks. med den
politiske ordfører.
Forslag 2.3: Ministeren skal ind i debatten tidligere under
forespørgselsdebatter, f.eks. ved at der åbnes for debat, umiddelbart efter at
2/12
ministeren har været på talerstolen i starten. Ministeren har fortsat mulighed for
at tage ordet igen som afslutning på en forespørgselsdebat.
Forslag 2.4. Under forhandlinger, f.eks. 1. behandlinger, skal ordførerne sidde
på de forreste af gruppernes pladser i salen for at skabe mere dynamik i
debatten og bedre tv-optagelser.
Forslag 2.5. Reglerne for ministres adgang til ikke at deltage i spørgetiden
skal strammes op, da der har været eksempler på (sene) afbud, der ikke lever
op til reglerne i dag. Eventuelt bør antallet af afbud, herunder begrundelse,
meddelt efter offentliggørelse af, hvilke ministre der ikke kan være tilstede den
pågældende onsdag, registreres i en periode.
Overveielse 2.1. Bør der etableres en form for adfærdskodeks eller
retningslinjer for god praksis for, hvornår man rejser en forespørgselsdebat?
Stilles der for mange forespørgsler? Er der for mange af dem, der handler om
ting, som regeringen ikke er ansvarlig for eller reelt kan gøre noget ved, såsom
andre landes indenrigspolitiske forhold? Bør der — evt. på forsøgsbasis —
foretages visse tilpasninger af afviklingen af forespørgselsdebatter, f.eks.
således, at forespørgerne og andre ordførere (normalt) forventes at sende
udkast til forslag til vedtagelse til de øvrige partier i god tid før debatten
(f.eks. 1-2 dage) bla. med henblik på at få klargjort, hvad formålet med
forespørgslen er?
Overvejelse 2.2. Kan der fastlægges en form for debat, hvor partilederne
nogle gange i løbet af folketingsåret kan diskutere med hinanden og stille
spørgsmål til hinanden? Og kunne en sådan debatform evt, henlægges til et
andet hensigtsmæssigt lokale?
Overvejelse 2.3. Bør der løsnes op for partiledernes taletider i afslutningen
på Folketingets afslutningsdebat?
3. Udvalcenes værktøjskasse
Forslag 3.1. Der udarbejdes et katalog over formater og standarder for
udvalgenes værktøjer og arbejdsredskaber (høringer, ekspertmøder,
arbejdsgrupper og indenlandske studieture m.m.), herunder med eksempler.
Forslag 3.2. Udvalgene opfordres eller forpligtes til at afholde borgervendte
aktiviteter uden for Folketinget og i hele landet, feks. under indenlandske
studieture eller i form af årlige horinger/konferencer. Det kan f.eks. dreje sig om
3/12
sager at særlig interesse i et geografisk område eller et væsentligt
lovforslag, som har bred interesse.
Forslag 3.3. Der udarbejdes en vejledning til udvalgene om brug af
Folketingets profil på Facebook og Twitter i forbindelse med
udvalgsaktiviteter (som hø ringer m.m.) med henblik på, at udvalgene kan bruge
de sociale medier mere og bedre.
Forslag 3.4. Udvalgene, herunder Europaudvalget, skal kunne afholde høringer
m.v. med deltagelse at relevante embedsmænd, uden at den pågældende
minister også skal være til stede. Udvalget for Forretningsordenen udarbejder
sammen med Statsministeriet nærmere retningslinjer.
4. Fortrolighed
Forslag 4.1. Med henblik på at få en indikation at omfanget af
tortrolighedsstemplede udvalgsdokumenter og de begrænsninger, som
fortroligheden medfører for udvalgsmedlemmerne, herunder bl.a. muligheden
for at kommentere relevante sager, kan administrationen — hvis der træffes
beslutning herom — for en (kortere) perioden iværksætte en registrering af
fortroligstemplede dokumenter i udvalgte udvalg (f.eks. UUI, SOU og
REU).
Registreringen kan give et overblik over, hvor mange dokumenter det drejer sig
om, dokumenternes (hoved)indhold og begrundelser for, at dokumenterne er
stemplet fortroligt. På baggrund heraf kan det overvejes, om der er grundlag
for at ændre eller præcisere regler, procedurer og praksis.
Overveielse 4.1. Bør der tages en ny principiel diskussion af, hvad
udvalgstormænd kan og ikke kan i forhold til udvalget, f.eks. med hensyn
til at pålægge medlemmer tavshedspligt om bestemte oplysninger?
5. Faglig bistand
Forslag 5.1. Nyvalgte folketingsmedlemmer og midlertidige medlemmer skal
have en bedre introduktion til folketingsarbejdet, herunder hurtig indføring i
fagområder samt løbende mulighed for faglig sparring. Det kan f.eks. være ved
udvalgssekretærerne, en fast (proaktiv) mentor, faglige kurser om det
parlamentariske arbejde m.v. Der skal tilbydes en faglig introduktion, hvis et
medlem bliver ordfører på et nyt område, og introduktionen kan både ske
gennem udvalgssekretariatet og i det relevante ministerium.
4/12
Forslag 5.2. Folketingsmedlemmer skal have bedre adgang til
efteruddannelse/opkvalificering. I dag dækkes udgifter til efteruddannelse
alene, når et medlem har forladt Folketinget, men ikke mens medlemmerne
sidder i Folketinget. Efteruddannelse bør dække bredere end sprogkurser og
kunne f.eks. være moduler inden for økonomi, politik, jura, kommunikation og
ledelse.
Overveielse 5.1. Kan man styrke Folketingets rådgivning til udvalg og
medlemmer om økonomisk politik ved — via Folketingets administration (de
økonomiske konsulenter) — at give dem adgang til centrale økonomiske
regnemodeller, konkret ADAM- og lovmodellen?
Overveielse 5.2. Hvordan kan folketingsmedlemmer følge et område, hvis
statistikker og opgørelsesmetoder bliver ændret? Har udvalgenes
tilstrækkelig indsigt i ministeriernes statistiske materiale? Begrænser
ministeriers opgørelsesmetoder og forbehold i forbindelse med svar
medlemmernes adgang til relevante informationer? Kan man f.eks. bede
Folketingets faglige konsulenter monitorere, på hvilke specifikke områder
medlemmernes ønske om statistiske oplysninger ikke imødekommes i
besvarelserne af udvalgsspørgsmål?
6. Lovgivningsinitiativ og lovforberedelse
Forslaci 6.1. Udvalgene afholder inden folketingsårets begyndelse — feks. i
tilknytning til, at ministeren kommer i udvalget for en teknisk gennemgang al
finanslovforslaget på ministeriets område — et møde, hvor de drøfter, hvilke
kommende lovforslag udvalget ønsker at drøfte/behandle forud for
lovforslagets fremsættelse, og i hvilken form det skal ske (f.eks.
udvalgshøringer, ekspertmøder, tekniske gennemgange m.m.) Ministrene
medvirker til dette ved at identificere, hvad der forventes at større politiske
initiativer på hver udvalgs område. Udvalgssekretæren har til opgave at
vejlede udvalget om en hensigtsmæssig proces m.v.
Forslag 6.2. Udvalgene bør være mere aktive i den lovtorberedende fase, før
et lovforslag indgår i regeringens lovprogram, f.eks. forud for væsentlig ny
lovgivning eller reformer.
Rapporter og betænkninger m.m. fra ekspertudvalg kan danne et godt
faktuelt grundlag for drøftelser i udvalg om ny væsentlig lovgivning, og denne
fremgangsmåde kan med fordel benyttes mere, end tilfældet er i dag. En sådan
drøftelse i udvalget (for lukkede døre) — evt, med inddragelse at eksperter — kan
5/12
være med til at opbygge et fælles vidensgrundlag forud for politiske
forhandlinger.
Overveielse 6.1. Kan Folketinget lade sig inspirere af kommunernes praksis
med at nedsætte særlige udvalg (såkaldte § 17, stk. 4-udvalg), hvor politikere
og borgere i fællesskab kan diskutere grundlaget for ny (væsentlig)
lovgivning? Det kan overvejes at opfordre 1-2 folketingsudvalg til at afprøve
denne model i praksis i forbindelse med et konkret (kommende)
lovgivningsinitiativ.
7. Er processen omkring politiske forhandlinger om fly lovgivning, pakker
m.v. for lukket?
Forslag 7.1. Det indskærpes over for ministerierne, at de som fast praksis bør
sende væsentlige ministerielle rapporter, analyser, betænkninger mm. til
udvalget så betids, at de er omdeltludsendt til udvalgets medlemmer, som
udgangspunkt for og allersenest samtidig med at det pågældende materiale
bliver offentliggjort eller tilgår pressen.
Forslag 7.2. Folketingsgrupperne bør indgå en “musketer-ed” el. lign, for at
sikre, at der er tilstrækkelig tid til at læse og vurdere papirer m.m. fra
regeringen forbindelse med politiske forhandlinger. Det indskærpes over for
ministerierne, at større mængder materiale til brug i forbindelse med politiske
forhandlinger rundsendes i rimelig tid inden planlagte møder.
Medlemmerne skal både kunne nå at tygge sig igennem materialet og diskutere
indholdet med konsulenter og øvrige medlemmer af folketingsgruppen — og det
er meget svært at nå, grænsende til det umulige, når det rundsendes
eksempelvis aftenen før eller sågar om morgenen, hvor mødet finder sted
senere samme dag eller endnu værre på selve mødet. Politikerne fra alle partier
må finde sådanne arbejdsforhold yderst utilfredsstillende.
8. Høring over lovudkast
Forslag 8.1. Der foretages registrering af 1) Regeringsforslag som ikke inden
fremsættelsen i Folketinget har været sendt i høring, og 2) Lovforslag
hvorfra der er blevet dispenseret fra FF0 § 13 om, at der skal gå 30 dage fra
fremsættelsen til 3. behandling. Ved afslutning af folketingsåret (september
måned) omdeles et bilag herom i UF0 med henblik på drøftelse i udvalget,
hvorunder også kan indgå høringsparters vurdering af lovbehandlings
processen.
6/12
Forslag 8.2. Der skal udarbejdes best practice for høringsnotater (“det gode
høringsnotat”). Der kan være stor forskel på horingsnotater, som er et vigtigt
arbejdsredskab for ordførere og udvalg. Der bør derfor ske en standardisering
af høringsnotaterne, bla. med udgangspunkt at høringsnotater afspejler og
giver et retvisende billede at høringssvarene.
Forslag 8.3. Proces og praksis for, at udvalg kan sende private
beslutningstorslag i horing, bør beskrives, så udvalgene har et grundlag for
at træffe beslutninger herom.
9. Lovbehandling
Forslag 9.1. Regeringen bør som udgangspunkt være tilbageholdende med at
fremsætte lovforslag, som både gennemfører politiske forlig/aftaler og andre
initiativer, særlig hvis de andre initiativer vedrører helt andre forhold. En samling
af meget forskellige emner i samme lovforslag (samlelovtorslag) kan
vanskeliggøre en hensigtsmæssig behandling al lovforslaget i Folketinget. Det
kan bI.a. medføre, at delemner ikke bliver drøftet ordentligt af Folketinget, og at
folketingsgrupper ikke har mulighed for at stemme for dele af lovforslag, som
de (isoleret set) kan støtte. Det foreslås, at det indskærpes over for regeringen
at være varsom med at fremsætte samlelovforslag og navnlig overveje på
forhånd, om det er sandsynligt, at det vil kunne føre til ønsker om deling. Færre
samlelovforslag kan reducere antallet at delinger af lovforslag under
Iovbehandlingen. Regeringen bør på den anden side være imødekommende
over for ønsker om bistand til deling af lovforslag, også hvis ønsket kommer fra
et mindretal.
Forslag 9.2. Udvalgene opfordres til at gøre mere brug af teknisk
gennemgang for at kvalificere 1. behandling/udvalgsbehandling, især når det
drejer sig om store/væsentlige lovforslag. Den tekniske gennemgang bør som
udgangspunkt afholdes, efter udvalget har modtaget høringssvar, men inden
1. behandling. Fastlæggelsen at tidspunktet for 1. behandling bør tage højde
for dette. Udvalgssekretæren har til opgave at vejlede udvalget om en
hensigtsmæssig proces m.v.
10. Overvågning og evaluering at væsentlige love
Forslag 10.1. Redskaber, muligheder og praksis for overvågning og
evaluering at væsentlige love beskrives, så udvalgene har et grundlag for at
træffe beslutning herom.
7/12
Forslag 10.2. Udvalgene bør under behandlingen af væsentlige lovforslag have
større fokus på en systematisk evaluering af lovens effekter i praksis, når
loven har virket i en periode. Udvalgene opfordres til at beskrive eventuelle
ønsker til evaluering m.v. i udvalgets betænkning over lovforslag, hvor det er
relevant, og især at have fokus på, om loven i praksis virker efter hensigten
og får den tilsigtede effekt. Beskrivelsen bør være så konkret som muligt.
Udvalgene opfordres til at vurdere, om det kan være hensigtsmæssigt at
inddrage relevante interessenter i evalueringer m.m.
Forslag 10.3. UFO bør opfordre regeringen til hyppigt at udstede
lovbekendtgørelser, så gældende lovgivning altid fremgår i et opdateret
dokument (en lovbekendtgørelse).
Overveielse 10.1. Hvordan kan udvalgene have mere fokus på bøvl og
bureaukrati, när udvalget behandler lovforslag, fremfor efter loven er trådt i
kraft?
Overveielse 10.2. Kan udvalgene mere konsekvent overveje
revisionsklausuler m.v. i hastebehandlede lovforslag og i den forbindelse
drøfte og tages stilling til, om sådanne love efterfølgende skal have en mere
“fuld” politisk behandling?
11. Bemyndigelsesbestemmelser
Forslag i 1.1. Det foreslås — bl.a. med baggrund i professor Peter Bjerre
Mortensens oplæg på Præsidiets konference og et møde, som arbejdsgruppen
har afholdt med ham — at UFO nærmere overvejer, om Folketinget skal tage
initiativ til et forskningsprojekt om omfanget at, udviklingen i og indholdet
at den regelfastsættelse, som finder sted på baggrund af
bemyndigelsesbestemmelser i lovgivningen. Projektet kan bla. belyse, i
hvilket omfang det grundlæggende udgangspunkt om, at overordnende og
principielle regler bør fastlægges af lovgivningsmagten, har realitet i praksis,
samt om der kan opstilles et sæt generelle principper for arbejdsfordelingen
mellem lovgivningsmagten og forvaltningen i forbindelse med
regelfastsættelse.
Forslag 11 .2. Udvalgene bør under behandlingen af væsentlige lovforslag have
større opmærksomhed pà lovforslagets bemyndigelser, herunder om de er
formuleret præcist nok. Udvalgene kan overveje, om udvalget ønsker en
orientering, når (nogle af) bekendtgørelserne efterfølgende udstedes. Hvis
et udkast til en central bekendtgørelse sendes i høring, før den udstedes, kan
udvalget evt, anmode om at få tilsendt et horingsnotat.
8/12
Overvejelse 11.1. Er der behov for en “adfærdskodeks” om, hvornàr og
hvordan regeringen bør orientere eller inddrage aftalekredse, når
lovgivning, der er aftalestof, udmøntes i nye bekendtgørelser m.v.
Overvejelse 11.2. Bør det undersøges nærmere, hvordan ministerierne
arbejder med bekendtgørelser, herunder om hvilke retningslinjer og
procedurer, som sikrer kvaliteten af bekendtgørelser og inddragelse af
interessenter bla. i form af høringsproces? I den forbindelse bør der være
særskilt opmærksomhed på bekendtgørelser, som implementerer EU
retsakter.
12. Udvalgsstrukturen og medlemskab at udvalg
Forslag 12.1. Den nuværende udvalgsstruktur med hensyn til (overordnet)
antal af udvalg og antal af medlemmer i udvalgene fastholdes. Udvalgenes
ressortfordeling bør følge ressortfordelingen mellem regeringens ministre
mest muligt. Det bør dog søges undgået, at udvalgs sagsområder indeholder
flere og meget forskellige sagsområder, som feks. det nuværende Social—,
Indenrigs- og Børneudvalg.
Forslag 12.2. Udvalgsarbejdet bør gøres mere fleksibelt med hensyn til
deltagelse i udvalgsmøder m.v., især af hensyn til de mindre partiers
medlemmer, herunder ved følgende tiltag:
- Muligheden for at skifte medlemmer ind og ud skal lettes mest
muligt, feks. så det kan ske “på stedet”, blot der møder et andet
medlem fra samme parti op til et udvalgsmøde.
- Udvalgsformand bør konkret kunne tillade, at der deltager 2
folketingsmedlemmer fra små grupper, som kun har i
udvalgsmedlem, under nærmere bestemte dagsordenspunkter (dog
kun med stemmeret for den ene). Det bør dog ikke gælde under f.eks.
åbne samråd og offentlige høringer.
13. Udvalgenes formandskab og sekretariat
Forslag 13.1. Folketingets form and/Præsidiet indkalder jævnligt til møder
mellem udvalgsformændene og -næstformændene til drøftelse af generelle
problemstillinger og best practice for udvalgsarbejdet.
Forslag 13.2. Udvalgssekretærernes rolle som aktive sparringspartnere
for udvalgsformand og udvaigsmedlemmer præciseres, f.eks. i forbindelse
9/12
med at gøre udvalget og medlemmerne opmærksomme på aktuelle sager,
foreslå spørgsmål, mødeformer osv. Det er vigtigt med erfarne
udvalgssekretærer, herunder god tid til overdragelse og ekstra ressourcer af
erfarne kræfter, når nye udvalgssekretærer skal starte.
14. Deputationer
Forslag 14.1. Udvalgene bør tilstræbe at samle deputationer om samme sag
på samme udvalgsmøde, og udvalgene bør overveje, hvornår foretræder om
f.eks. et lovforslag eller et kommende lovforslag mest hensigtsmæssigt kan
finde sted i forhold til udvalgets behandling af forslaget.
Forslag 14.2. Der bør som en praktisk lettelse for deputationer være
navneskilte til medlemmerne, når der er foretræde.
15. Folketincjets behandlinQ at EU-saper
Forslag 15.1. UFO følger op på udvalgets beretning fra maj 2015 over B 52,
hvori Folketinget pålægger regeringen at ændre Justitsministeriet
lovkvalitetsvejledning, så det i et lovforslags bemærkninger klart anføres,
hvilke regler der i implementeringen er baseret på EU-lovgivningen, og
hvilke der rækker ud over EU-Iovgivningen.
Forslag 15.2. UFO nedsætter en særlig arbejdsgruppe, som skal drøfte, om
— og i givet fald hvordan — Folketingets nuværende behandling af EU-sager
skal ændres. Det skal ske med inddragelse af bla. 4 nedenstående
overvejelser.
Overveielse 15.1. Den nuværende procedure, hvor tagudvalgene behandler
EU-sager henvist fra Europaudvalget som led i nærhedstjekket, revideres
og får et bredere fokus. Fagudvalgene inddrages i udvælgelsen af sager og
vedtager en handlingspian for, hvordan de vil behandle de enkelte sager. Det
vil sige:
- Udgangspunktet er ikke kun nærhedstjekket. Formålet er, at flere
forslag, der i dag falder uden for nærhedstjekket, kunne omfattes (f.eks.
ikkelovgivningssager eller forbeholdsramte sager, hvor Danmark
deltager via parallel- og særaftaler).
- Fagudvalgene inddrages mere systematisk i udvælgelse at sager
gennem et brev fra Europaudvalget med anmodning om input til brug
for udvælgelsen af sager. Fagudvalgene kan hver især holde møder
med centrale interessenter på deres område om Kommissionens
i 0/12
arbejdsprogram til brug for udvælgelsen. Formålet er at skabe større
ejerskab til behandling af de udvalgte EU-sager i fagudvalget.
- Fagudvalgene vedtaget en plan for behandlingen af de enkelte
forslag. Elementer, der kunne indgå i en handlingsplan: møder med
relevante aktører i Bruxelles, en høring med vigtigste danske
interessenter, skriftlige spørgsmål til Kommissionen, en politisk
udtalelse, en teknisk gennemgang. Fagudvalget kan vælge at udpege
en tovholder for aktiviteterne og kan vælge at skrive en indstilling til
Europaudvalget. Formålet er at skabe mulighed for proaktivt at påvirke
aktørerne i den tidlige fase for at få indflydelse på sagens behandling.
Dette forslag blev behandlet på Europaudvalgets møde den 11. maj 2017 og
nød bred opbakning fra alle tilstedeværende ordførere (V, S, DE, EF, EL, ALT).
Overveielse 15.2. Kan man fremme interessen for behandlingen at EU-sager
ved at arbejde for i højere grad at få dem til behandling i salen — og dermed
også højne sagernes status og prioritet på gruppemøderne?
Overveielse 15.3. Kan man “genoplive” tidligere tiders praksis fra Miljøudvalget,
hvor udvalget gav skriftlige indstillinger til Europaudvalget om aktuelle EU
sager for at sikre større faglighed?
Overveielse 15.4. Hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere
mandatgivningen til ministre i EU-sager (EUU, fagudvalget eller salen)?
76. Andet
Forslag 16.1. Folketingets endelige ugeplaner for salen bør, hvis det er muligt,
lægges 2 uger frem i stedet for (som nu) én uge.
Forslag 16.2. De enkelte medlemmers kontaktoplysninger bør fremgå under
de generelle kontaktoplysninger om MF’er og ikke som i dag på hvert
udvalgs underside under Folketingets hjemmeside — for at påvirke folk, der
henvender sig, til i højere grad at skrive til udvalgspostkassen eller ordførerne
og i mindre grad at skrive til samtlige udvalgsmedlemmer enkeltvis.
Forslag 16.3. Fristen for at fremsætte private forslag, som ønskes
færdigbehandlet i mødeperioden, rykkes frem fra 1. april til 1. marts.
Forslag 16.4. Grupperne gøres opmærksom på muligheden for at få private
beslutningsforslag henvist direkte til udvalgsbehandling, og hvilke
11)12
“fordele” der kan være ved en sådan proces. Hertil kommer, at en udbredelsen
af denne fremgangsmåde kan lette presset på salens arbejde.
Forslag 16.5. UFO opfordres til at overveje et særskilt arrangement, hvor
pressens tilstedeværelse, rolle og adfærd i Folketinget kan blive nærmere
belyst og drøftet. I den forbindelse opfordres UFO til at indhente informationer
om, hvordan andre parlamenter har indrettet sig på delle område (de nordiske
lande og evt, andre lande, som vi normalt sammenligner os med).
Overveielse 16.1. Kan møderne i salen om onsdagen med fordel begynde
kl. 70.00 i stedet for kl. 13.00 — evt, kun i december og maj? Og kan fredage
med fordel benyttes til udvaigsmøder også af andre udvalg end
Europaudvalget?
12/12


1/13
Præsidiet drøftede på sit møde den 18. september 2017 dette notats
opgørelser over samråds berammelsestid og varighed m.v.
Efterfølgende har Udvalget for Forretningsordenen ligeledes drøftet notatet på
sit møde den 2. oktober 2017.
Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen afgav den 6. maj 2015 Beretning om
opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg
(beretning nr. 12, 2015-16).
Af beretningens afsnit 8, som handler om samråd, fremgår det bl.a., at
Præsidiet vil se på måder at afholde samråd på for at sikre aktualiteten og i den
forbindelse løbende at holde øje med:
 hvor lang tid, der går, fra samrådsspørgsmål stilles, til samråd afholdes
 hvor lang tid de enkelte samråd tager
 i hvilket omfang udvalget medvirker til en eventuel udsættelse af
samråd.
For at kunne levere de ønskede oplysninger har Folketingssekretariatet siden
den 14. marts 2016 foretaget en række registreringer for samrådsspørgsmål.
De registrerede data har gjort det muligt at beregne den gennemsnitlige
berammelsestid for samråd, den gennemsnitlige varighed af samrådene i de
enkelte udvalg og endelig i - overordnede kategorier - at fremstille årsagerne
til, at samråd er afholdt senere end 3 uger efter, at samrådsspørgsmålene er
stillet.
Præsidiet fik på præsidieseminaret den 26. september 2016 forelagt resultatet
af registreringerne af samråds berammelsestid og varighed m.v. for perioden
14. marts 2016 til og med den 24. juni 2016. Der henvises til notat om
berammelsestid for og varighed af samråd af 15. september 2016. Dette notat
blev - sammen med notater om andre parlamentariske problemstillinger - sendt
5. oktober 2017
Ref.: 13-000609-31
KV, JN, PM
UDVALGSSEKRETARIATET
NOTAT 2 OM BERAMMELSESTID FOR OG VARIGHED AF SAMRÅD
Udvalget til Valgs Prøvelse 2017-18
UVP Alm.del Bilag 1
Offentligt
2/13
til samtlige udvalg den 17. oktober 2016. I den forbindelse opfordrede Præsidiet
udvalgene til at drøfte notatet og udvalgenes praksis for afvikling af samråd.
Præsidiet besluttede også på præsidieseminaret den 26. september 2016, at
Folketingssekretariatet skulle fortsætte med at registrere samrådenes
berammelsestid m.v. til og med 1. kvartal 2017. Formålet med den fortsatte
registrering skulle være at få et bredere grundlag for at kunne vurdere, om
udvalgene generelt har mulighed for afholde samråd inden for en rimelig
tidsramme, og om der evt. bør iværksættes tiltag, der kan sikre en mere
hensigtsmæssig afvikling af samrådene.
I det følgende gennemgås resultaterne af Folketingssekretariatets
registreringer, for så vidt angår samråd, der er afholdt i perioden 1. januar 2017
- 31. marts 2017. Undersøgelsen omfatter 25 udvalg (stående udvalg inklusive
Færøudvalget og Grønlandsudvalget).
Med den valgte 3 måneders registreringsperiode fra 1. januar 2017 - 31. marts
2017 vil det – med visse forbehold – være muligt at sammenholde resultaterne
med den tilsvarende opgørelse for perioden 14. marts 2016 - 24. juni 2016
(Tabellerne fra 2016-opgørelsen er vedlagt som bilag 1 til dette notat).
Berammelsestid for samråd
Tabel 1 (om berammelsestider) viser for hvert enkelt udvalg, hvor mange dage
der i gennemsnit er gået, fra et samrådsspørgsmål er stillet, til samrådet er
afholdt. Tabellen viser endvidere, hvor mange samråd der har været afholdt i
det enkelte udvalg i registreringsperioden, og endelig hvor mange af de afholdte
samråd, der er afholdt senest 3 uger efter, at samrådsspørgsmålene er stillet.
Registreringen af, hvorvidt et samråd er afholdt inden for 3 uger efter, at et
samrådsspørgsmål er stillet, tager afsæt i Præsidiets vejledning til formænd for
Folketingets stående udvalg (2014). Af vejledningen fremgår det bl.a., at
”ressortministeren for et udvalg bør, medmindre særlige forhold gør sig
gældende, være indstillet på at møde i samråd på udvalgets sædvanlige (eller
alternative) mødetidspunkt senest 2-3 uger, efter at et samrådsspørgsmål er
stillet, således at sagen ikke mister aktualitet.”
3/13
Tabel 1: Berammelsestid for samråd (i perioden 1. januar – 31. marts 2017)
TABEL 1
Udvalg:
Antal
samråd
Heraf samråd med
berammelsestid på
3 uger (21 dage)
eller mindre
Gennemsnitlig
berammelsestid
(i dage)
Beskæftigelsesudvalget 9 0 58
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 4 0 45
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 5 0 41
Europaudvalget 4 1 47
Finansudvalget 10 0 48
Forsvarsudvalget 2 0 26
Kulturudvalget 7 0 37
Ligestillingsudvalget 2 0 52
Miljø- og Fødevareudvalget 12 6 29
Retsudvalget 10 0 50
Skatteudvalget 3 0 34
Social- og Indenrigs- og
Børneudvalget
6 0 55
Sundheds- og Ældreudvalget 13 0 84
Transport- og Bygnings- og
Boligudvalget
13 1 42
Uddannelses- og Forskningsudvalget 3 2 40
Udenrigsudvalget 8 0 60
Udlændinge- og Integrationsudvalget 5 1 46
Udvalget for Forretningsordenen 1 1 18
Undervisningsudvalget 6 1 39
I alt 123 13 49
Indfødsretsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Kirkeudvalget, Udvalget for Landdistrikter
og Øer og Udvalget til Valgs Prøvelse har ikke afholdt samråd i den målte periode.
Finansudvalgets samråd vedr. fortrolige aktstykker er ikke medregnet i oversigten.
Tabel 1 giver et billede af, hvor ofte samråd i udvalgene bliver afholdt inden for
den vejledende tidsramme, som Præsidiet har opstillet for samråd. Det fremgår
f.eks. af tabellen, at:
 Den gennemsnitlige berammelsestid for alle 123 samråd afholdt i
perioden er 49 dage. 13 af de 123 afholdte samråd har haft en
berammelsestid på 3 uger (21 dage) eller kortere.
 Sundheds- og Ældreudvalget har afholdt 13 samråd i perioden. Ingen
af disse 13 samråd er afholdt med en berammelsestid på 3 uger eller
derunder. Den gennemsnitlige berammelsestid i Sundheds- og
Ældreudvalget har været 84 dage, hvilket er den længste
gennemsnitlige berammelsestid af alle udvalg.
4/13
 Ingen udvalg har en gennemsnitlig berammelsestid for samråd på 3
uger eller derunder (UFO er dog i tabellen registreret med en
berammelsestid på 18 dage, men dette er kun baseret på 1 samråd).
Sammenligner man de gennemsnitlige berammelsestider i tabel 1 med den
tilsvarende opgørelse fra 2016 (registreringsperioden 14. marts 2016 – 24. juni
2016), bliver det tydeligt, at der sket en markant stigning i de gennemsnitlige
berammelsestider for samråd. I 2016-opgørelsen var der i
registreringsperioden afholdt i alt 90 samråd, hvoraf 39 samråd havde en
berammelsestid på 3 uger eller mindre. Den gennemsnitlige berammelsestid
var for alle udvalg i 2016-opgørelsen 25 dage.
I læsningen af tabel 1 bør der tages højde for, at tallene baserer sig på
samråd, der er afholdt i perioden. Samrådsspørgsmålene kan således godt
være stillet i november eller december, som oftest er meget travle måneder
med stor aktivitet i Folketingssalen. Travlheden i november og december kan
– sammenholdt med juleferien – i forhold til visse samråd have gjort det
vanskeligt for både ministre og udvalg at få datosat samrådene inden for den
tidsramme, som fremgår af vejledningen.
Der skal i læsningen af tabel 1 også tages højde for, at registreringsperioden
rummer en række mødefri perioder, hvor der som udgangspunkt ikke afholdes
samråd (uge 1, 7 og 10), hvilket ligeledes kan have medvirket til at forlænge
berammelsestiden for nogle samråd.
Endelig bør det også tages med i betragtning, at udvalgene har forskellige
kulturer og normer for afvikling af samråd. F.eks. insisterer nogle udvalg på, at
afvikling af samråd udelukkende sker på udvalgets faste mødetidspunkt, mens
andre udvalg er åbne for alternative afviklingstidspunkter, og dette kan
naturligvis også påvirke berammelsestiden generelt. Derudover kan også selve
mængden af samrådsspørgsmål i et udvalg, samarbejdsrelationen mellem
minister og udvalg og ikke mindst temaerne for samrådene have betydning for,
hvor hurtigt eller sent et samråd afvikles. Der er med andre ord en række
nuancer, som gør, at man bør være varsom med at konkludere alt for håndfast
på opgørelsen.
Årsager til, at samråd afholdes senere end 3 uger, efter at
samrådsspørgsmål er stillet
Præsidiet har også ønsket at holde øje med, i hvilket omfang udvalg medvirker
til en eventuel udsættelse (forsinkelse) af samråd.
Der kan være mange forskellige grunde til, at et samråd ikke bliver afholdt så
hurtigt som normalt forudsat, dvs. senest 2-3 uger, efter et samrådsspørgsmål
er stillet, jf. Præsidiets vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg
(2014), side 15.
5/13
For at kunne give et billede af dette har Folketingssekretariatet for samråd i
registreringsperioden registreret årsager til, at samråd er afholdt senere end 3
uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet. Årsager er registreret i
hovedkategorierne ”ingen bemærkninger”, ”ministeren”, ”spørger”, ”udvalget”,
”andre årsager” og ”flere årsager”. For en mere detaljeret gennemgang af disse
årsagskategorier, og hvad de hver især omfatter, henvises til bilag 2.
I registreringsperioden er der afholdt i alt 123 samråd. I tabel 2 er de 123 fordelt
på årsagskategorierne.
Tabel 2: Samråd fordelt på årsager til forsinkelse af samråd (i perioden 1. januar
2017– 31. marts 2017)
Tabel 2
Årsager
Antal
Ingen bemærkninger 39
Ministeren 35
Spørger 10
Udvalget 1
Andre 5
Flere 33
123
Det fremgår bl.a. af tabel 2, at 39 ud af 123 samråd - dvs. ca. en tredjedel af de
afholdte samråd - er registreret under kategorien ”ingen bemærkninger”.
Årsagskategorien ”ingen bemærkninger” er anvendt, hvis samråd er afholdt
senest 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet, eller hvis samråd er afholdt
senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet, men uden at dette har
givet anledning til bemærkninger/utilfredshed, f.eks. hvis spørger har ønsket
skriftlige svar forud for samråd, eller der har været mellemliggende mødefri(e)
uge(r). At et tidspunkt for et samråd ikke har givet anledning til bemærkninger
kan dog også være et udtryk for en pragmatisk accept af tidspunktet fra
spørgers side, selv om spørger måtte finde et tidligere tidspunkt for samrådet
mere ønskeligt i forhold til sagens aktualitet.
Sammenligner man tabel 2 med den tilsvarende opgørelse fra 2016
(registreringsperioden 14. marts 2016 - 24. juni 2016), er der i 2017-opgørelsen
markant færre samråd, der er registreret i årsagskategorien ”ingen
bemærkninger”. I 2016-opgørelsen var 53 ud af 90 samråd registreret i
kategorien ”ingen bemærkninger”. Se i øvrigt bilag 1.
Tabel 2 viser bl.a. også, at 33 samråd er registreret i kategorien ”flere”, Denne
kategori bruges, hvis der er flere årsager til, at et samråd er afholdt mere end 3
uger, efter et samrådsspørgsmål er stillet. Det kan f.eks. være, hvis både
6/13
spørger og minister i planlægningsfasen har været nødt til at afvise et foreslået
tidspunkt for samrådet pga. andre arrangementer.
Endelig viser tabel 2 også, at 35 ud af de 123 afholdte samråd er registreret
med ”ministeren” som årsag til, at samrådet er afviklet senere end 3 uger, efter
at samrådsspørgsmålet er stillet.
Registreringerne i tabel 2 tyder samlet set på, at der er forskellige (og ofte flere)
årsager til, at samråd ofte først bliver afholdt senere end 3 uger, efter
samrådsspørgsmålet er stillet, med en dermed følgende risiko for, at sagen har
tabt i aktualitet, inden samrådet finder sted. Der kan imidlertid også ift. denne
opgørelse være grunde til at være varsom med at konkludere alt for håndfast
på opgørelsen. Der er flere aktører involveret, når tidspunktet for et samråd skal
fastlægges, og der kan være nuancer i kommunikationen herom, som kan
forstås og fortolkes forskelligt.
I bilag 3 til dette notat præsenteres et eksempel, som netop illustrerer, at det
ofte er mange forskellige faktorer og omstændigheder, der resulterer i en
berammelsestid, der er længere end 3 uger. I eksemplet gengives de
registreringer, som en udvalgsassistent for et udvalg har foretaget i forbindelse
med, at et samråd med 2 spørgere og med 2 ministre skulle datosættes.
Eksemplet viser, at det kan være en meget omstændelig opgave at finde et
tidspunkt for afholdelse af et samråd, især hvis flere ministres og spørgeres
kalendere skal gå op.
Varighed af samråd
Tabel 3 viser for hvert enkelt udvalg en gennemsnitlig varighed for alle samråd
i registreringsperioden.
Læsningen af tabel 3 bør sammenholdes med Præsidiets vejledning til
formænd for Folketingets stående udvalg (2014). Heraf fremgår det, at…
”udvalgsformanden kan tilstræbe, at udvalget overholder en tidsramme,
hvorefter et samråd f.eks. ikke overstiger en times varighed. Det forudsætter,
at ministerens besvarelse er rimelig kortfattet, så der er god tid til opfølgende
spørgsmål fra udvalget.”
Tabel 3 viser f.eks.:
 At 15 ud af de 19 udvalg, som har afholdt samråd i
registreringsperioden, har en gennemsnitlig varighed af samråd på 1
time eller derunder.
 Samråd i Sundheds- og Ældreudvalget har haft den længste
gennemsnitlige varighed: 1 time og 21 minutter.
 Samlet er der i perioden afholdt 123 samråd med en gennemsnitlig
varighed på 58 minutter. Til sammenligning var den gennemsnitlige
7/13
varighed for alle udvalg i 2016-opgørelsen 1 time og 15 minutter.
Tabel 3: varighed af samråd (i perioden 1. januar 2017 – 31. marts 2017)
TABEL 3 Antal
samråd
Gennemsnitlig
varighed
Beskæftigelsesudvalget 9 00:54
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 4 00:35
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 5 00:40
Europaudvalget 4 00:50
Finansudvalget 10 01:02
Forsvarsudvalget 2 00:53
Kulturudvalget 7 00:56
Ligestillingsudvalget 2 00:48
Miljø- og Fødevareudvalget 12 01:03
Retsudvalget 10 00:51
Skatteudvalget 3 01:00
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 6 01:10
Sundheds- og Ældreudvalget 13 01:21
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 13 00:54
Uddannelses- og Forskningsudvalget 3 00:50
Udenrigsudvalget 8 00:53
Udlændinge- og Integrationsudvalget 5 00:59
Udvalget for Forretningsordenen 1 01:00
Undervisningsudvalget 6 00:54
I alt 123 00:58
Indfødsretsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Kirkeudvalget, Udvalget for
Landdistrikter og Øer og Udvalget til Valgs Prøvelse har ikke afholdt samråd i den målte periode.
Finansudvalgets samråd vedr. fortrolige aktstykker er ikke medregnet i oversigten.
Forslag fra arbejdsgruppe i Udvalget for Forretningsordenen
Udvalget for Forretningsordenen nedsatte i foråret 2017 en arbejdsgruppe
bestående af et medlem fra hvert folketingsgruppe til at følge op på Præsidiets
konference om Folketingets arbejdsformer m.m. den 23. og 24. januar 2017.
Arbejdsgruppens har i sin endelige rapport bl.a. foreslået en række tiltag, der
har til hensigt at ændre den måde samråd afholdes og tilrettelægges på (se
arbejdsgruppens rapport - UFO alm. del - bilag 62).
Udvalget for Forretningsordenen drøftede rapportens forslag på sit møde den
6. september 2017, og der var - med nogle bemærkninger - bred opbakning til
forslagene om en ændring/justering af samrådene. Folketingets Administration
vil på den baggrund udarbejde et oplæg til, hvordan der kan arbejdes videre
med disse forslag, og hvordan de enkelte forslag kan føres ud i livet.
8/13
Arbejdsgruppen foreslog bl.a., at der ikke indføres formelle regler, som
begrænser den nuværende adgang til at stille samrådsspørgsmål, men at der
imidlertid kan være grund til at få italesat, hvad der er et ”godt” samråd – evt. i
form af en slags adfærdskodeks eller retningslinjer for god praksis.
Arbejdsgruppen foreslog endvidere forskellige tilpasninger med hensyn til
tilrettelæggelse og afvikling af samråd, herunder som udgangspunkt en fast
tidsramme for samråd på 1 time samt krav eller forventning om, at en minister
normalt er til rådighed på ”sit” udvalgs faste og alternative mødetidspunkt. Der
foreslås endvidere en frist for, hvornår ministeren senest skal være til rådighed
for et samråd (senest 1 måned efter samrådsspørgsmålet er stillet).
Arbejdsgruppen foreslog en form for hastesamråd svarende til
hasteforespørgsler, hvor der kræves opbakning fra flere partier, og hvor
samrådet i så fald skal afholdes inden for en kort frist (f.eks. 14 dage).
Arbejdsgruppen foreslog også, at der gives bedre muligheder for, at
medlemmerne kan få en minister i tale om et aktuelt emne på anden måde end
ved at indkalde til et samråd, f.eks. ved at der indføres en regelmæssig lukket
spørgetime i udvalgene (svarende omtrent til et lukket samråd med forskellige
uforberedte spørgsmål).
Bilagsoversigt
 Bilag 1: Sammenligningsgrundlag: 2016-opgørelsen over samråds
berammelsestid, varighed og årsager til, at samråd afholdes mere end
3 uger efter, at samrådsspørgsmål er stillet (registreringsperioden 14.
marts - 24. juni 2016).
 Bilag 2: Årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at
samrådsspørgsmålet er stillet
 Bilag 3: Eksempel på registreringer ifm. datosættelse af samråd med 2
ministre og 2 spørgere.
9/13
Bilag 1: Sammenligningsgrundlag: 2016-opgørelsen over samråds
berammelsestid, varighed og årsager til, at samråd afholdes mere end 3
uger efter, at samrådsspørgsmål er stillet (14. marts - 24. juni 2016).
Nedenfor gengives tallene for samråds gennemsnitlige berammelsestid,
varighed og årsager til, at samråd afholdes mere end 3 uger efter, at
samrådsspørgsmålene er stillet (perioden 14. marts - 24. juni 2016). Denne
opgørelse er præsenteret i notat om berammelsestid for og varighed af
samråd af 15. september 2016.
Tabel 1: Berammelsestid for samråd (i perioden 14. marts – 24. juni 2016)
TABEL 1
Udvalg:
Antal
samråd
Heraf samråd med
berammelsestid på
3 uger (21 dage)
eller mindre
Gennemsnitlig
berammelsestid
(i dage)
Beskæftigelsesudvalget 14 6 24
Børne- og Undervisningsudvalget 3 1 24
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2 0 35
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1 0 25
Europaudvalget 4 2 27
Finansudvalget 7 5 14
Forsvarsudvalget 5 2 26
Kirkeudvalget 1 1 14
Kulturudvalget 2 0 56
Ligestillingsudvalget 6 4 20
Miljø- og Fødevareudvalget 6 2 33
Retsudvalget 6 2 32
Skatteudvalget 6 3 17
Social- og Indenrigsudvalget 3 0 35
Sundheds- og Ældreudvalget 4 1 30
Transport- og Bygningsudvalget 6 5 12
Uddannelses- og Forskningsudvalget 3 2 23
Udenrigsudvalget 5 1 25
Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget
4 2 24
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2 0 46
I alt 90 39 25
Indfødsretsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Udvalget for Forretningsordenen og
Udvalget til Valgs Prøvelse har ikke afholdt samråd i den målte periode.
10/13
Tabel 2: Samråd fordelt på årsager til forsinkelse af samråd (i perioden 14.
marts – 24. juni 2016)
Tabel 2
Årsager
Antal
Ingen bemærkninger 53
Ministeren 6
Spørger 8
Udvalget 4
Andre 7
Flere 12
90
Tabel 3: varighed af samråd (i perioden 14. marts – 24. juni 2016)
TABEL 3 Antal
samråd
Gennemsnitlig
varighed
Beskæftigelsesudvalget 14 01:20
Børne- og Undervisningsudvalget 3 00:50
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2 00:23
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1 01:35
Europaudvalget 4 01:45
Finansudvalget 7 01:04
Forsvarsudvalget 5 00:57
Kirkeudvalget 1 00:50
Kulturudvalget 2 00:53
Ligestillingsudvalget 6 01:36
Miljø- og Fødevareudvalget 6 01:47
Retsudvalget 6 01:13
Skatteudvalget 6 01:09
Social- og Indenrigsudvalget 3 01:07
Sundheds- og Ældreudvalget 4 01:40
Transport- og Bygningsudvalget 6 01:15
Uddannelses- og Forskningsudvalget 3 01:10
Udenrigsudvalget 5 01:22
Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget
4 00:39
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2 00:58
I alt 90 01:15
Indfødsretsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Udvalget for Forretningsorden og
Udvalget til Valgs Prøvelse har ikke afholdt samråd i den målte periode.
11/13
Bilag 2:
Årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at
samrådsspørgsmål er stillet
Udvalget for Forretningsordenen afgav den 6. maj 2015 beretning om
opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg
(beretning nr. 12, 2015-16). Af beretningen (afsnit 8) fremgår det bl.a., at
Præsidiet vil se på måder at afholde samråd på for at sikre aktualiteten og i den
forbindelse holde øje med i hvilket omfang, udvalget medvirker til en eventuel
udsættelse (forsinkelse) af samrådet.
Der kan imidlertid være mange forskellige grunde til, at et samråd ikke bliver
afholdt så hurtigt som normalt forudsat, dvs. senest 2-3 uger, efter et
samrådsspørgsmål er stillet, jf. Præsidiets vejledning til formænd for
Folketingets stående udvalg (2014), side 15.
For at kunne give et billede af dette har Folketingssekretariatet siden 14. marts
2016 registreret årsager til, at samråd er afholdt senere en 3 uger, efter
samrådsspørgsmålet er stillet.
Årsager er registreret i hovedkategorierne ”ingen bemærkninger”, ”ministeren”,
”spørgeren”, ”udvalget”, ”andre årsager” og ”flere årsager”.
”Ingen bemærkninger”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis samråd er afholdt senest 3 uger, efter
samrådsspørgsmålet er stillet, eller hvis samråd er afholdt senere end 3 uger,
efter samrådsspørgsmålet er stillet, men uden at dette har givet anledning til
utilfredshed, f.eks. hvis spørger har ønsket skriftlige svar forud for samråd, eller
der har været mellemliggende mødefri(e) mødedage eller uge(r).
”Minister”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er ministeren, som er årsag til, at
samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,
f.eks. fordi ministeren har været forhindret i at deltage i samråd på udvalgets
ordinære mødetidspunkter.
”Spørger”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er spørgeren, som er årsag til, at
samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,
f.eks. fordi spørgeren (eller en af flere spørgere) er forhindret på udvalgets
ordinære mødetidspunkt, uagtet at ministeren har givet tilsagn om at deltage i
samrådet på det pågældende tidspunkt.
”Udvalget”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er udvalget, som er årsag til, at
samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,
f.eks. fordi udvalgets dagsordner har været fyldt op med andre sager (evt.
12/13
andre samråd), eller udvalgsformanden har ønsket at deltage i det pågældende
samråd, men har været forhindret på et foreslået tidspunkt inden for ”fristen”.
”Anden årsag”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis der er en anden (end ovennævnte)
årsag til, at samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter
samrådsspørgsmålet er stillet, f.eks. hvis et berammet samråd er udsat pga.
(akut) sygdom, hvis samrådsspørgsmålet er stillet til en anden end udvalgets
normale ressortminister eller 2 (eller flere) ministre, hvis der er
sammenfaldende udvalgsrelevante aktiviteter i salen, eller hvis der ikke er ledig
tv-kapacitet på udvalgets mødetidspunkt.
”Flere årsager”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er flere (af ovenævnte) årsager til at
samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,
f.eks. hvis spørgeren er forhindret på et relevant mødetidspunkt og ministeren
på et andet.
Registreringerne af årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at
samrådsspørgsmålet er stillet, kan udskrives i en rapport for hvert enkelt
udvalg, som også kan omfatte udvalgssekretærens supplerende kommentarer
og forklaringer til de enkelte registreringer.
13/13
Bilag 3: Eksempel på registreringer ifm. datosættelse af samråd med 2
ministre og 2 spørgere.
Nedenfor gengives en udvalgsassistents registreringer i forbindelse med
planlægningen af et samråd med 2 ministre i foråret 2017. Det pågældende
samråd indgår ikke i dette notats opgørelser over samråds berammelsestid
m.v., da samrådet blev afholdt senere end 31. marts 2017.
Samrådsspørgsmålene, som blev besvaret i det pågældende samråd, havde 2
spørgere, og selve samrådet gav i øvrigt anledning til yderligere
samrådsspørgsmål om samme emne. Berammelsestiden for samrådet er i alt
56 dage. Bemærk, at samrådet blev afviklet den 18. maj 2017, som var først
foreslåede tidspunkt.
 24/3 Samrådsspørgsmål U og V stilles til X-ministeren og Y-
ministeren.
 / datoforslag: ” . maj . - . ” – spørgere siger nej, det er
for sent.
 29/3 datoforslag: ” . april kl. -20 og 20. april kl. 6.30- . ”-
spørgere er utilfredse med, at det ikke er på udvalgenes faste
mødetidspunkter og for tidligt på morgenen.
 30/3 datoforslag: ” . maj kl. . -10, 18. maj fra 11.30-14.45.
Alternativt kan den 20. april om morgenen også stadig være en
mulighed.” – spørgere siger nej, - de foreslår den 20. april fra kl. 8.00.
 31/3 svar på datoforslag fra spørgere: Ministeren skal til Århus, men
kan den 20. april fra 7.00-8.30 – spørgere siger nej til forslaget.
 4/4. Spørgere vil have ministrene i samråd på udvalgets faste
mødetid onsdag den 19. april kl. 10-12, og hvis ikke have en
begrundelse.
 4/4 X-ministeren svarer at X-ministeren er i Århus den 19. april.
 5/4 datoforslag: 19. april 2017 kl. 16-17.40 (afhængig af spørgetime),
27. april 2017 kl. 15.30 - 17.30 og 17. maj 2017 kl. 7.30 til 10 eller
11.30 til 13.00 – Berammelse, ok med spørgere til 19. april 16-17.40
 6/4 Y-ministeren er blevet forhindret den 19/4 – nyt datoforslag: 27.
april kl. 15.30 – 17.30 – spørger A kan ikke den dag.
 7/4 Spørgere ønsker at klage over forløbet
 18/4 datoforslag med forbehold for endelig ed i ministrenes
kalendere: 28. april kl. 8.00-10.00 eller 5. maj kl. 10.00-12.00 –
spørger A kan ikke den 28. april, men begge siger ok til 5. maj.
 18/4 Y-ministeren kan alligevel ikke den 5. maj – er på rejse.
 20/4 Datoforslag: 26. april kl. 7.30-9.15, 1. maj kl. 8.00-10.00, 16.
maj kl. 12.30-14.30, 17. maj kl. 7.30-10.00, 18. maj kl. 7.30-9.30, 18.
maj kl. 13.00-14.30, 22. maj kl. 13.30-16.00 og 24. maj kl. 8.00-10.00
– spørgere siger ja til 18. maj 13.00-14.30, og samrådet afvikles.


FOLKETINGET
NOTAT
tç\
\‘,
Orientering til udvalgs- og gruppeformandsmøde den II. oktober 2017
om status for borgerdrevne forslag
Baggrund
Folketinget vedtog den 2. juni 2016 beslutningsforslag nr. B 169 om mulighed
for at få borgerdrevne beslutningsforslag — herefter borgerforslag — behandlet
i Folketinget. Det indgår i beslutningsforslaget, at der er tale om en
forsøgsordning, som skal vare i 2 år, hvorefter Folketinget skal tage stilling til,
om ordningen skal fortsætte. Folketingets Præsidium igangsatte i foråret 2017
arbejdet med at udmønte folketingsbeslutningen, som indebærer, at
Folketinget indfører en ordning, hvor borgere kan få fremsat, behandlet og
stemt om borgerforslag i Folketinget. Ved borgerforslag forstås borgernes 5. oktober 2017
egne konkrete beslutningsforslag, som, hvis de opnår støtte fra mindst 50.000 Ref.: 17-000790-1
borgere med stemmeret til Folketinget og overholder nogle kriterier, vil overgå
til Folketinget.
Linda Kubasiak Johansen
Folketingets behandling af borgerdrevne forslag Konsulent
Udvalget for Forretningsordenen vil senere fastlægge fremgangsmåden for
fremsættelse og behandling af borgerforslag, som opnår 50.000
støtteerklæringer. Det forudsættes, at sådanne forslag gennemgår en 1.
behandling efter samme fremgangsmåde som almindelige beslutningsforslag,
dog med de tilpasninger, som følget af, at der ikke medvirker en ordfører for
forslagsstillerne i samme forstand som ellers. Det forudsættes endvidere, at
forslaget henvises til et udvalg og gennemgår en udvalgsbehandling efter de
almindelige regler og principper herfor. Det vil være nærliggende, at de
borgere, som oprindeligt har stillet et borgerforslag, får adgang til foretræde
for det udvalg, som behandler det pågældende beslutningsforslag. Udvalget
forudsættes at afgive betænkning over forslaget, således at dette kan komme
til 2. behandling, herunder til afstemning om forslagets endelige vedtagelse. 2.
behandling forudsættes at forløbe efter de almindelige regler herfor, blot med
de samme tilpasninger som ved 1. behandling.
Borgerforslag.dk
Ordningen etableres som en digital løsning, der stilles til rådighed gennem en
ny hjemmeside, borgerforslag.dk, hvor borgere vil kunne indskrive deres
borgerforslag hhv, registrere deres støtte til borgerforslag. Via CPR og Nemld
verificeres borgernes identitet, og at de har stemmeret til Folketinget.
Hjemmesiden vil desuden indeholde relevant information til borgerne som
f.eks. vejledning til udarbejdelse af beslutningsforslag og de kriterier, som
borgerforslag skal overholde. Borgerforslag må f.eks. ikke vedrøre en ændring
af grundloven, de skal holde sig inden for grundlovens rammer, være affattet
på dansk og må ikke indeholde ukvemsord eller andet upassende sprog mv.
lkke-digitale borgere vil kunne benytte en blanket, som de enten selv eller
med bistand fra pårørende eller andre henter på borgerforslag.dk eller kan få
tilsendt fra Folketingets Oplysning efter henvendelse. Hjem mesiden,
borgerforslag.dk, forventes færdigudviklet inden nytår 2017/18.
Retsgrundlag
Det nærmere retsgrundlag for, hvordan ordningen skal fungere i detaljer,
udgøres af udkast til forslag til lov om etablering af en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget og udkast til
bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget. Begge udkast er sendt i høring den 3. oktober 2017. Det
forventes pt., at lovforslaget fremsættes i midten af november 2017 og
1/2
Udvalget til Valgs Prøvelse 2017-18
UVP Alm.del Bilag 1
Offentligt
behandles af Folketinget, således at loven (og tilhørende bekendtgørelse) kan
træde i kraft den 1. januar 2018. Udkast til lovforslag og bekendtgørelse kan
læses på Høringsportalen:
https://hoeringsportalendk/Hearing/Details/61 046
2/2


FOLKETINGET
Formænd og næstformænd for de stående udvalg, FoIkotln9ets formand
gruppeformænd og medlemmer af Præsidiet Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +4533375411
www.ftdk
ft(ift.dk
18 oktober2017
Tak for et godt udvalgs- og gruppeformandsm ode den 11. oktober 2077. Jeg
vedhæfter et resumé, som kortfattet sammenfatter drøftelserne på mødet.
Ref. 17-000790-6
Jeg vil gerne opfordre udvalgs- og gruppeformændene til vedvarende at have
fokus på og medvirke til, at der er et godt fremmøde af udvaigsmedlemmer
under udvalgenes modtagelse af deputationer. Præsidiet og Udvalget for For
retningsordenen vil — bl.a. på baggrund af drøftelserne på udvalgs- og gruppe
formandsmødet — drøfte, hvilke eventuelle initiativer og tiltag som kan under
støtte en positiv udvikling i fremmødet under foretræder.
Jeg vil i fortsættelse af mødet også opfordre udvalgene til at drøfte, hvordan
udvalgene kan drage nytte af de nye muligheder for at få tv-optaget udvalgshø
ringer og andre møder uden for Folketinget, og hvordan udvalgene i øvrigt kan
tage initiativer tit borgervendte aktiviteter uden for Folketinget, herunder bl.a.
som et supplement til udvalgenes modtagelse af deputationer på udvalgsm øder
i Folketinget.
En del udvalg har udfordringer med lange berammelsestider for samråd. Dette
indebærer en risiko for, at temaeme for samrådene mistet aktualitet, før sam
rådene bliver afholdt. Jeg vil opfordre udvalgene til hver især at drøfte, om det
- evt, i dialog med ressortministeren - er muligt generelt at nedbringe beram
melsestideme for samråd.
Som også nævnt på udvalgs- og gruppeformandsmodet har en arbejdsgruppe
under Udvalget for Forretningsordenen udarbejdet en rapport med en række
forslag tit, hvordan Folketinget konkret kan følge op på Præsidiets konference i
januar måned om Folketingets arbejdsformer m.v. Udvalget for Forretningsor
denen har på et møde den 11. oktober bI.a. besluttet at nedsætte en “samråds
arbejdsgruppe” med repræsentanter fra alle partier, der skal arbejde videre
med de forslag i rapporten, der specifikt vedrører samråd. Arbejdsgruppen
får bl.a. til opgave at formulere et adfærdskodeks for “det gode samråd” og at
1/2
Udvalget til Valgs Prøvelse 2017-18
UVP Alm.del Bilag 1
Offentligt
komme med konkrete bud på, hvordan en række andre forslag — herunder om
nedbringelse af berammetsestider for samråd - bedst kan føres ud i livet.
M ig hilsen
Pia Kjærsgaard
Folketingets fornand
212
Resumé
Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober kl. I 5.00 i vær. 2-133
1. Fremmøde under foretræder for udvalg
- (Vedlagt: Notat af 511 0-17 om fremmøde under foretræder for udvalg)
Folketingets formand henviste til notatet om fremmødet i udvalgene under foretræder i folketingsåret 2016-17.
Det fremgår bla. af notatet, at fremmødet i gennemsnit var 7,0 udvalgsmedlemmer. Det er et fald i forhold til
2015-16, hvor der var et fremmøde på 8,0 udvalgsmedlemmer i gennemsnit. Under 29 foretræder var der kun
1-4 udvalgsmedlemmer til stede. I 2015-16 var der 10 foretræder med et fremmøde på 3 eller 4
udvalgsmedlemmer (og ingen lavere). Det vil sige, at andelen af foretræder med meget få medlemmer er
steget.
Folketingets formand fandt, at udviklingen i fremmødet under foretræder var skuffende og spurgte, hvilke
bemærkninger udviklingen gav anledning til, og hvad udvalgene fremadrettet kan gøre for at få et godt
fremmøde under foretræder. I Præsidiet havde der under en drøftelse af sagen været enighed om, at det store
antal udvalgsmedlemmer kan medvirke til en forflygtigelse af ansvaret som udvalgsmedlem, og at antallet af
udvalgsmedlemmer bør tages op til drøftelse.
Mange mødedeltagerne havde bemærkninger og kommentarer til sagen. Indlæggene var centreret om
følgende hovedsynspunkter:
- Udvalgene bør forud for foretræder informere deputationer om, hvor mange udvalgsmedlemmer
som cirka forventes at deltage under foretrædet, så deputationer ikke har urealistiske
forventninger om et meget stort fremmøde i udvalget i lyset af, at de fleste udvalg har 29
medlemmer. (Udvalgssekretariatet kan supplerende til mødet skriftligt oplyse: Når
udvalgsassistenten aftaler tidspunktet for et foretræde med talsmanden for deputationen,
orienterer udvalgsassistenten samtidig om Folketingets retningslinjer for deputationer og om den
praktiske afvikling af foretræder m.m. Udvalgsassistenten oplyser også, at der normalt deltager
5—10 medlemmer under foretræder for udvalget.)
- Der bør som minimum være ét medlem til stede fra hver folketingsgruppe under foretræder, og
medlemmer og grupper må hanke op i sig selv og sørge for, at det er tilfældet. Hertil blev bl.a.
bemærket, at det for små grupper kan være meget vanskeligt - og nogle gange praktisk umuligt -
at være repræsenteret under alle udvalgsmøder.
- Mange folketingsmedlemmer sidder i for mange udvalg, og at det er udvalgsmedlemmer, som
aldrig mødet frem til udvalgsmøder. Man bør overveje at reducere antallet af udvalgsmedlemmer
i udvalgene, f.eks. således at udvalgene får 17 medlemmer og ca. 12 stedfortrædere, som tilfældet
var frem til 2011.
- Det har konsekvenser for fremmødet på udvalgsmøder, hvis udvalgets ressortminister indkalder
ordførerne til møder i ministeriet på udvalgets normale mødetidspunkter. Det samme gælder, hvis
udvalgets forslag bliver behandles i salen på udvalgets mødetidspunkter, og også hvis
udvalgsmøder bliver afholdt på andre tidspunkter end udvalgets normale mødetidspunkt.
- Folketingsmedlemmer er flittige og passer deres arbejde, men kan ikke kan være flere steder på
en gang og er derfor nødsaget til at prioritere. Fremmødet til udvalgsmøder og under foretræder
afhænger også af, hvilke sager det er på dagsordenen.
- Fleksibel adgang til udvalgsudskiftninger kan medvirke til et større fremmøde.
- Man kan overveje i højere grad at inddrage fredag som mødedag, herunder at afholde
udvalgsmøder om fredagen.
- Udvalgsmedlemmer bør tænke over det signal, det sender til deputationer, hvis medlemmer under
foretræder er optaget af andre sager på IPad og mobiltelefon.
Folketingets formand henviste til, at borgervendte aktiviteter uden for Folketinget kan være et alternativ eller
supplement til udvalgenes modtagelse af deputationer på udvalgsmøder i Folketinget. Der er nu etableret
mulighed i Folketinget for ob-produktion (outside broadcast). Det vil i praksis sige en lastbil, som er indrettet til
et kørende kontrolrum, sådan at en produktion kan sættes op og pilles ned alle steder. Det betyder, at det er
muligt at ty- optage udvalgsmøder, udvalgshøringer og borgermøder m.m. uden for Folketinget og herefter
udsende optagelserne på Folketingets tv-kanal og lægge dem ud på ft.dk. Dette giver nogle nye muligheder
og værktøjer for udvalgene til at få fokus på og debattere aktuelle sager og problemstillinger på anden måde
end hidtil. Det vil også være et positivt signal at sende fra udvalgenes side at tage initiativ til denne form for
aktiviteter.
Flere mødedeltagere tilkendegav, at de var meget positive over for denne nye mulighed og gerne vil afprøve
den i praksis. Det var mest nærliggende, at det sker i tilknytning til indenlandske studieture.
Folketingets formand takkede for de mange bemærkninger og input, som vil indgå, når Præsidiet og Udvalget
for Forretningsordenen skal drøfte, om der er behov for nye initiativer på dette område.
Udvalgssekretariatet er ved udgangen af folketingsåret 2016-17 ophørt med registrering af fremmødet under
foretræder.
2. Berammelsestïd for og varighed af samråd
- (Vedlagt: Notat af 5110-17 om berammelsestid for og varighed af samråd)
Folketingets formand gjorde opmærksom på, at der var omdelt et notat i alle udvalg om statistik for
berammelsestider for og varighed af samråd. Notatet havde også været drøftet i Præsidiet og i UFO.
Siden marts 2016 har Udvalgssekretariatet registreret, hvor lang tid der går, fra samrådsspørgsmål stilles, til
samrådene afholdes. Notatet viser det samlede resultat af disse registreringer for perioden fra den 1. januar
2017 til den 31. marts 2017.
Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige berammelsestid for alle 123 samråd afholdt i perioden er 49 dage.
Kun 13 af de 123 samråd, som er afholdt i perioden, har haft en berammelsestid på 3 uger (21 dage) eller
kortere.
Registreringen viser en markant stigning i berammelsestiderne siden den tilsvarende registrering fra 2016.
Registreringen fra 2016 viste nemlig en gennemsnitlig berammelsestid for samråd i alle udvalg på 25 dage.
Der er også foretaget en registrering af årsager til, at samråd afvikles senere end 3 uger efter, at
samrådsspørgsmålet er stillet. Hver gang et samråd er afholdt senere end 3 uger efter, at
samrådsspørgsmålet er stillet, har Udvalgssekretaciatet således registreret årsagen i en række overordnede
hovedkategorier (f.eks. “ministeren”, spørgeren” og “udvalget”). Registreringerne tegner ikke et entydigt billede
af årsagerne til, at samråd ofte afholdes senere end de vejledende 2-3 uger: Der er forskellige — og ofte flere
— årsager til dette.
Endelig er der i samme periode foretaget en registrering af den gennemsnitlige varighed af samråd. Den
gennemsnitlige varighed af samråd i alle udvalg var på 58 minutter i registreringsperioden.
Folketingets formand oplyste, at Udvalgssekretariatet nu er stoppet med at registrere berammelsestiderne,
varigheden af samrådene og de overordnede årsager til, at samrådene meget ofte berammes sent.
Formanden opfordrede til, at de enkelte udvalgsformænd kigger på deres eget udvalgs gennemsnitlige
berammelsestid for samråd og vurderer, om man i udvalget evt, skal drøfte sagen, og om der evt, er grundlag
for at tage sagen op med ministeren og måske lave konkrete aftaler, som kan bringe berammelsestiden ned.
Bent Bøgsted (DF), formand for Beskæftigelsesudvalget, oplyste, at Beskæftigelsesudvalget har en fast aftale
med ministeren om at afvikle samråd om onsdagen på udvalgets faste mødetidspunkt, og at
beskæftigelsesministeren derfor som udgangspunkt altid har reserveret tid i kalenderen til samråd på dette
tidspunkt. Man har dog i Beskæftigelsesudvalget oplevet, at det ofte var spørgerne, som ikke havde mulighed
for at deltage i samråd på udvalgets faste mødetidspunkt. Derfor mente Bent Bøgsted, at man måtte acceptere,
at en vis procentdel af samrådene berammes senere end de vejledende 2-3 uger.
Formanden bemærkede, at det var vigtigt med gode aftaler og dialog med ministerierne.
3. Udvalget for Forretningsordenens arbejde med opfølgning på Præsidiets konference
den 23. og 24. januar 2017 om Folketingets arbejdsformer m.m.
- (Vedlagt: UFO-arbejdsgruppens rapport af 1216-17)
Folketingets formand henviste til, at Præsidiet den 23. og 24. januar 2017 havde afholdt en konference om
Folketingets arbejdsformer mm. Efterfølgende har en arbejdsgruppe under UFO udarbejdet en rapport med
en lang række forslag til, hvordan Folketinget konkret kan følge op på konferencen. UFO havde taget hul på
diskussionen om arbejdsgruppens forslag på et møde samme formiddag. Mange af forslagene handlet om
udvalgenes arbejdsformer og processer. På mødet i UFO blev det bla. besluttet, at der nedsættes en
“samrådsarbejdsgruppe” med repræsentanter fra alle partier, der skal arbejde videre med de forslag, der
specifikt går på samrådene. Arbejdsgruppen får bl.a. til opgave at formulere et adfærdskodeks for “det gode
samråd” og at komme med konkrete bud på, hvordan de øvrige forslag bedst føres ud i livet.
Dagsordenspunktet gav anledning til bemærkninger fsva. det omtalte adfærdskodeks for samråd, herunder
om at man i udvalgene under åbne samråd bør tilstræbe en mere uformel tiltaleform end i salen. Hertil blev
bemærket, at selv om man ikke tiltaler hinanden med hr og fru under samråd i udvalg, bør man tiltale
folketingsmedlemmer med fulde navn og ministeren ved ministertitel. Der er også et hensyn at tage til, at seere
af samråd kan følge med.
Folketingets formand bemærkede, at det var vigtigt med en ordentlig tone under samråd, uden at det kommer
til at virke kunstigt. De fremførte bemærkninger om tiltaleformer vil blive taget med i det videre arbejde.
Folketingets formand oplyste, at det videre arbejde med at drøfte og udmønte rapportens mange forslag er
forankret i UFO og Præsidiet, men formanden opfordrede udvalgene og grupperne til at deltage aktivt og
konstruktivt i dette arbejde.
4. Evt, andre udvalgsrelaterede sager eller problemstillinger
Liselott Blixt (DF), formand for Sundheds- og Ældreudvalget, bemærkede, at det er en udfordring, hvis
fremmødet under et udvalgsmøde er så lavt, at udvalget ikke er beslutningsdygtigt og derfor ikke kan
gennemføre dagsordenspunkter.
Karen Klint (5) næstformand for § 71-tilsynet, oplyste, at dette i særlig grad kan være et problem for § 71-
tilsynet, som kun har 9 medlemmer.
Udvalgssekretariatet kan supplerende til mødet skriftligt oplyse: Efter forretningsordenens § 8, stk. 4, er et
udvalg beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. Det er imidlertid almindelig
praksis, at udvalgene accepterer, at et medlem — oftest ordføreren i den pågældende sag — der er til stede,
kan tegne alle sin folketingsgruppes medlemmer i udvalget. Det vil normalt også blive accepteret, at et medlem
fra et regeringsparti repræsenterer de øvrige regeringspartiers medlemmer i udvalget. Normalt accepteres
også tilkendegivelser fra fraværende udvalgsmedlemmer, f.eks. hvis de er givet til udvalgsformanden eller
udvalgssekretæren før mødet. Udvalget kan derfor efter denne praktisk anvendelige regel være
beslutningsdygtig, selv om der fysisk kun er relativt få udvaigsmedlemmer til stede. Denne uformelle praksis
anvendes, medmindre nogen gør indsigelse. Udvalg kan, hvis det viser sig nødvendigt, træffe beslutning efter
skriftlig procedure. Det sker i så fald normalt, ved at udvalgsformandens indstilling til beslutning udsendes til
udvalget med en frist for eventuelle bemærkninger og indsigelser.
Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, spurgte, hvordan udvalg
skal forholde sig, hvis teknikken med tv-optagelse svigter, når et åbent samråd skal til at starte.
Udvalgssekretariatet kan supplerende til mødet skriftligt oplyse: Af forretningsordenens § 8, stk. 8, fremgår:
“Afholdes samråd for åbne døre, optages denne del af mødet på bånd eller ligennde medium.” Det sker i dag
i praksis ved tv-optagelse. Bestemmelsen stammer fra indførelsen af åbne samråd i 1999 og sikrer en behørig
dokumentation af åbne samråd. Hvis teknikken til tv-optagelse undtagelsesvis ikke fungerer, vil det normalt
være muligt (kun) at optage lyd fra det åbne samråd. Hvis der hverken kan optages ty eller lyd, kan det åbne
samråd ikke afholdes på mødet, men må udsættes. Udvalget kan dog med samrådsspørgeren accept beslutte
i stedet at afholde samrådet som et lukket samråd.
5. Orienteringer fra Folketingets formand
a. Status for borgerdrevne forslag
- (Vedlagt: Orientering af 5110-17 om status for borgerdrevne forslag)
b. Folketingsarbejdet
Folketingets formand henviste til den omdelte status for borgerdrevne forslag. Folketinget vedtog i juni 2016
et beslutningsforslag (B 169) om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget.
Ordningen indebærer, at borgere kan få fremsat, behandlet og stemt om borgerforslag i Folketinget, hvis de
opnår støtte fra mindst 50.000 borgere med stemmeret til Folketinget.
Ordningen bliver etableret som en digital løsning på en ny hjemmeside (borgerforslag.dk). Borgerforslag.dk
forventes at være klar inden nytår. Retsgrundlaget for ordningen er et lovforslag og en bekendtgørelse, som
p.t. er i høring. Det forventes, at lovforslaget kan fremsættes og behandles af Folketinget, således at loven (og
bekendtgørelsen) kan træde i kraft den 1. januar 2018.
Borgerforslag, som opnår 50.000 støtteerklæringer og bliver fremsat i Folketinget, skal som udgangspunkt
behandles på samme måde som folketingsmedlemmernes beslutningsforslag. Det vil bl.a. sige, at udvalgene
får en rolle med at udvalgsbehandle sådanne forslag.
Orienteringen om borgerdrevne forslag gav ikke anledning til bemærkninger.
Folketingets formand oplyste, at der i løbet af de første to uger af folketingsåret var fremsat 64 regeringsforslag,
og at der forventes fremsat yderligere ca. 40 regeringsforslag inden medio november. Regeringen ønsker de
30-35 erhvervsrelaterede lovforslag gennemført inden 1. december. Hvor mange yderligere lovforslag, der
ønskes gennemført inden nytår, er endnu uvist - ikke alle fremsatte forslag behøver nødvendigvis være
gennemført inden jul. Lovsekretariatet har flyttet sager i salen i mødedagene efter Nordisk Råd efter
forespørgsel fra et udvalg. Der har været afslag på et datoforslag for en forespørgsel på grund af
forespørgerens deltagelse i den kommunale valgkamp - den slags sager kommer naturligvis bagest i køen.
Orienteringen om folketingsarbejdet gav ikke anledning til bemærkninger.
6. Eventuelt
Ingen bemærkninger.