Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 1147 om ministeren vil redegøre for, hvilke miljøaspekter der talte imod en etablering af Nord Stream 1, og Nord Stream 2

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 14. september 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 1147 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål 1147
Vil ministeren redegøre for, hvilke miljøaspekter der talte imod en etablering
af Nord Stream 1, og udarbejde et kort sammendrag af miljøaspekter, der ta-
ler imod etableringen af Nord Stream 2, i de VVM-rapporter, som aktuelt er i
høring?
Svar
Med hensyn til de miljøaspekter der blev belyst i forbindelse med
Nord Stream, henvises til svar på spørgsmål MPU 130 alm. del (2009-2010)
af den 17. november 2009. Af svaret fremgår blandt andet, hvilke miljø-
aspekter der var i særlig fokus forud for etablering af Nord Stream-
rørledningsanlægget.
Miljøvurderingen for Nord Stream 2 er endnu ikke færdigbehandlet, og det er
derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at kommentere nærmere herpå.
Der henvises derfor for nærværende til Energistyrelsens hjemmeside, hvor
miljøvurderingen og tilhørende bilag er tilgængelige:
https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-gas/offentliggoerelser-om-olie-gas/vvm-
redegoerelsen-NS2
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
28. september 2017
J nr. 2015-3797
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0320 Bilag 4
Offentligt


Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. BLS-101-01123
Den 17. november 2009
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 4.november 2009
stillet følgende spørgsmål nr. 130. alm. del, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sten Gade (SF).
Spørgsmål nr. 130 (alm. del)
Vil miljøministeren give en detaljeret gennemgang af de miljøproblemer, der
kan være knyttet til Nord Stream projektet i dansk territorialfarvand og
Østersøen som helhed?
Svar
Indledningsvist skal jeg notere, at jeg er opmærksom på, at Nord Stream
projektet har været diskuteret i alle landene omkring Østersøen og interna-
tionalt.
Danmark har lagt vægt på, at miljøvurderingen afspejler de bekymringer,
der er kommet frem i såvel de danske som i de internationale høringer af
miljøspørgsmålene knyttet til projektet.
Rørledningsprojektet drejer sig om to parallelle 1220 km lange ledninger,
med en diameter på 48 tommer (1,2 m). Den skal udgå fra Vyborg i Rusland
og forløbe henover russisk, finsk, svensk, dansk og tysk havområde. Rør-
ledningen skal kunne transportere 55 mia. m3 naturgas om året.
I Danmark vil naturgasledningen gå i gennem dansk territorialfarvand, dvs.
indenfor 12 sømilegrænsen syd for Bornholm. I resten af det danske hav-
område løber den i gennem den såkaldte Økonomiske Zone, dvs. udenfor
12 sømilegrænsen. Det er FN's havretskonvention, der fastlægger græn-
serne for de økonomiske zoner, som Østersøen er delt op i. Der er foretaget
den samme miljøvurdering, hvad enten det gælder territorialfarvandet eller
den økonomiske zone.
I henhold til FN’s Espoo-konvention om grænseoverskridende miljøpåvirk-
ning skal de lande, hvorigennem rørledningen løber høre alle nabolande.
Det vil i dette tilfælde sige Estland, Letland, Litauen, Polen og også Rus-
land, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Alle lande er således blevet
hørt over de gennemførte miljøvurderinger.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU alm. del Svar på Spørgsmål 130
Offentligt
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0320 Bilag 4
Offentligt
2
Miljøvurderingen, som bygger på undersøgelser udført af både nationale og
internationale anerkendte institutter, viser, at der ikke er negative miljø-
mæssige konsekvenser ved projektet. Jeg vil i det følgende redegøre for
dette.
Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland, som har ansvaret for at
nabohøringerne bliver gennemført, har været enige om, at de følgende om-
råder skal være i særligt fokus:
1. Havbundsintervention
2. Maritim sikkerhed
3. Konventionel og kemisk ammunition samt forurenende stoffer
4. Fisk og fiskeri
5. Natura 2000
6. Maritim kulturarv
Dertil kommer – som et særligt krav fra Danmark – en analyse af rørlednin-
gernes mulige påvirkning af indstrømningen af saltvand til Østersøen. Det
vil sige spørgsmålet om hvorvidt ledningerne vil blokere for gennemstrøm-
ningen. Analysen viser, at rørledningen ikke vil blokere for gennemstrøm-
ningen.
Ad 1) Havbundsintervention
Ved havbundsintervention forstår man det arbejde, der skal udføres når
gasledningen lægges på bunden af havet.
Rørledning er udformet således, at den fortrinsvis bliver lagt direkte på hav-
bunden og gennem naturlige processer synker helt eller delvist ned i hav-
bunden.
I den danske del af projektet, som både omfatter 87,7 km i territorialfarvand
og 49,4 km i den økonomiske zone, vil der være tale om nedgravning af
rørledninger på en ca. 12 km lang strækning. Dette vil i sagens natur af-
stedkomme nogen ophvirvling af sedimenter fra havbunden. Undersøgelser
som ligger til grund for miljøvurderingen viser, at disse vil sedimentere in-
denfor et døgn og kun have lokal udbredelse. Efter anlægsarbejdets afslut-
ning vil der ikke være yderligere forstyrrelser af havbunden.
I forbindelse med ilandføringen i Rusland og Tyskland vil der være behov
for havbundsarbejder med fx nedgravning. På udvalgte strækninger med
lavere vanddybder, f.eks. mindre end 40 m, vil ledningen i den svenske del
skulle nedgraves eller stabiliseres med sten.
Ad 2) Maritim sikkerhed
I forhold til den maritime sikkerhed, der omfatter sikkerheden i forhold til
skibes sejlads, er der gennemført detaljerede undersøgelse af det nuvæ-
rende trafikmønster, sammenholdt med prognoser for den fremtidige skibs-
trafik. Dette har betydningen for vurderingen af den mest hensigtsmæssige
linjeføring.
3
I de danske farvande, som bærer hovedtrafikken ind og ud af Østersøen
ved Bornholm har dette været i særlig fokus og er derfor særlig grundig vur-
deret. Der er således undersøgt rørledningskorridorer nord og syd om
Bornholm, og de danske søfartsmyndigheder har – støttet af de svenske
søfartsmyndigheder – stillet krav om en ruteføring syd om Bornholm af
skibssikkerhedsmæssige grunde.
For Østersøen som helhed er passagen ved Bornholm sammen med den
Finske Gulf de to områder, hvor rørledningsprojektets linjeføring har været
grundigst vurderet med hensyn til skibstrafik.
Ad 3) Konventionel og kemisk ammunition samt forurenede stoffer
Den danske del af projektområdet omfatter nedlægning af rørene i en så-
kaldt risikozone, som er etableret uden om det tidligere dumpningsområde
for kemisk ammunition fra de to verdenskrige. Denne risikozone omfatter
alle farvande rundt om Bornholm. Rørledningskorridoren gennem risikozo-
nen er nøje undersøgt, og der er fundet 3 objekter, der er vurderet at stam-
me fra kemisk ammunition. Disse er beliggende i så stor afstand fra selve
rørledningen, at Forsvarsministeriet som kompetent myndighed har vurde-
ret, at disse ikke udgør en risiko og at de bedst efterlades, hvor de er fun-
det. Risiko ved dumpet ammunition gælder alene for rørlægningsfasen.
Med henblik på at undersøge om miljøfarlige stoffer, som både kan stamme
fra kemisk ammunition og anden forurening, som kan blive frigivet fra sedi-
menter i havbunden under anlægsarbejdet, er der tilsvarende foretaget om-
fattende prøvetagninger og analyser.
Prøver af havbunden er undersøgt af to uafhængige laboratorier, herunder
VERIFIN (Helsinki, Finland), der er akkrediteret som speciallaboratorium
under FN-konventionen om forbud mod udvikling og fremstilling, erhvervel-
se, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintet-
gørelse.
Danmarks Miljøundersøgelser (Århus Universitet) har tilsvarende analyseret
havbundsprøver, ligesom de har foretaget en økotoksikologisk vurdering af
risiko for forurening af vandmiljøet i forbindelse med projektet. Danmarks
Miljøundersøgelser konkluderer, at da der er meget meget lav forekomst af
forurening fra kemisk ammunition, er der ingen risiko for miljøet for nuvæ-
rende og at nedlægningen af rørledningen ikke vil ændre dette billede.
Jeg har noteret mig, at der ikke i de høringssvar, landene har afgivet er
kommet nye oplysninger frem om ammunition dumpet i de danske farvande.
Ad 4) Fisk og Fiskeri
Fiskebestandene i Østersøen udgør et væsentlig levegrundlag for fiskerier-
hvervet rundt om Østersøen. Bestandene er derfor nøje overvåget, ligesom
der er kontrol af fangster. Østersøen er et fælles fiskefarvand og alle lande
kan fiske i den økonomiske zone. Miljøvurderingen omfatter derfor både
vurderingen af projektets indvirkning på fiskebestanden, herunder især for-
styrrelser på kritiske tidspunkter i yngle- og opvækstområder, samt vurde-
4
ring af påvirkninger på fiskerierhvervets muligheder for at fiske i nærhed af
rørledningerne.
Projektets godkendte tidsplan betyder, at der i Danmark (og Sverige) ikke vil
være rørlægningsaktiviteter på tidspunkter, hvor torsken gyder. Der er et
gydeområde for torsk netop i grænseområdet mellem Danmark og Sverige.
Nord Stream AG har i Danmark indgået aftale med fiskerierhvervet om
kompensation for eventuelle begrænsninger i fiskeriet med bundtrawl og har
i den forbindelse i samarbejde med danske virksomheder udviklet nye trawl-
redskaber, som kan fiske hen over rørledningerne. Det kan i den forbindelse
tilføjes, at disse nye redskaber er mindre energikrævende (mindre brænd-
stofforbrug) og mere skånsomme end de traditionelle bundtrawl i Østersø-
en.
Ad 5) Natura 2000
Danmark har i Østersøen udpeget Ertholmene, Davids Banke, Bakkebrædt
og Bakkegrund, samt Hvideodde som Natura 2000-område. Danmark har
sendt forslag til EU-Kommissionen vedrørende supplerende udpegning af
Adler Grund og Rønne Banke i tilslutning til de tyske Natura 2000 områder.
Ingen af disse områder bliver berørt af rørledningen
Ad 6) Maritim kulturarv
Nord Stream har gennemført detaljerede undersøgelser af havbundsforhol-
dene i en 2 km bred korridor for alle de mulige linjeføringer gennem Øster-
søen. I Danmark er der således opmålt 4 forskellige ruter, hvor der er regi-
streret marin kulturarv. Der er for den nu godkendte linjeføring fundet for-
skellige dele af skibsvrag, hvoraf et vrag tæt på rørledningen er omfattet af
museumslovens beskyttelseskrav. Der er derfor indgået en særlig aftale
mellem Kulturarvsstyrelsen og Nord Stream om en detaljeret overvågning af
dette vrag.
For Østersøen som helhed, er der gennem Nord Streamprojektets under-
søgelser skaffet væsentlig ny viden om den maritime kulturarv. Den endeli-
ge linjeføring er også besluttet under hensyntagen til de mange fund.
Det er min opfattelse, at disse mange grundige undersøgelser og miljøvur-
deringer giver et tilstrækkeligt grundlag for at bedømme projektets indvirk-
ninger på Østersøens havmiljø både i de danske farvande og i Østersøen
generelt.
Jeg henholder mig derfor til, at de gennemførte undersøgelser ikke viser, at
der er miljømæssige problemer i forhold til den kommende rørledning.
/ Helle Pilsgaard