Kopi af EFK alm. del - svar på MFU som. 389 om naturgas ifm. Nord Stream I og II, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/6
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Notat til besvarelse af EFK alm. del – spørgsmål 389
Del 1 – Prognoser for naturgasbehovet i EU
EU’s gasforbrug udgjorde 418 mia. m
3
i 2014
1
, hvilket svarer til omkring 25 pct. af
EU’s samlede energiforbrug. Ifølge IEA’s fremskrivninger forventes
naturgasforbruget enten at ligge relativt stabilt i årene fremefter eller at stige frem til
2035 afhængigt af den faktiske udvikling i EU’s klima- og energipolitik.
Usikkerheden knytter sig bl.a. til gennemførelsen EU’s målsætninger om reduktion
af drivhusgasudledning, stigende anvendelse af vedvarende energi (herunder
udfasning af kul) og forbedret energieffektivitet. Samlet set indebærer disse
faktorer, at det er vanskeligt nøjagtigt at forudse gasforbruget i EU i 2030 og årene
fremefter.
EU’s egenproduktion dækker aktuelt ca. en tredjedel af det samlede gasforbrug og
består især af produktion i Nederlandene og Storbritannien. IEA har i Energy
Outlook 2016 foretaget en fremskrivning af EU’s forventede gasforbrug frem til
2035 baseret på forskellige scenarier, som er angivet i nedenstående figur.
Kilde: EU-Kommissionen, staff working document til strategi for LNG og gaslagring
1
Tal fra IEA’s World Energy Outlook 2016
Kontor/afdeling
EU-kontoret/Center for
Forsyning
Dato
25. september 2017
J nr. 2015-3797
PST/JGK
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0320 Bilag 3
Offentligt
Side 2/6
PRIMES afspejler EU-Kommissionens fremskrivninger med udgangspunkt i 2013
data, mens IEA tager udgangspunkt i det faktiske forbrug i 2015. Figuren viser
bl.a., at der er et forholdsvist stort spænd i det forventede gasforbrug i 2035. I et
scenarie med en fastfrysning af nuværende energi- og klimapolitik ventes der at
være et årligt gasforbrug i 2035 på godt 500 mia. m
3
gas, mens en mere ambitiøs
energi- og klimapolitik (dvs, med mere varende energi og stigende
energieffektivitet) kan resultere i et noget lavere årligt gasforbrug på godt 400 mia.
m
3
.
EU’s import udgør cirka 66 pct. af naturgasforbruget. Hovedparten af gasimporten
kommer fra henholdsvis Rusland (39 pct.), Norge (31 pct.) og Algeriet (13 pct.),
mens en del af den resterende import udgøres af flydende naturgas (LNG).
IEA påpeger i Energy Outlook 2016, at der kan identificeres to centrale udviklinger i
Europas gas-balance mellem 2010 og 2015. For det første ses en markant stigning
i andelen af russisk og norsk gas, og for det andet forudses et generelt lavere
gasforbrug på grund af bl.a. en lav økonomisk vækst, som dog ikke har ændret på
efterspørgslen af gas til opvarmning i husholdninger. Stigningen i andelen af
russisk gas skal bl.a. ses i forhold til faldet i egenproduktion i særligt Nederlandene
og Storbritannien.
Nord Stream 2 vil kunne øge den tekniske importkapacitet fra Rusland til EU. Det
er uvist, om Rusland vil benytte den ekstra kapacitet til at omdirigere forsyningerne
på bekostning af de øvrige import-ruter gennem Ukraine og Hviderusland/Polen
og/eller forøge gaseksporten til EU yderligere. Omdirigering af forsyningerne
ventes – afhængigt af de nøjagtige ændringer – at ville kunne betyde tab af
transitindtægter for Ukraine, Hviderusland, Polen og Slovakiet.
Den direkte transitforbindelse fra Rusland til Tyskland via Østersøen – via hhv. den
eksisterende Nord Stream-forbindelse og den foreslåede Nord Stream 2 – vurderes
at indebære lavere transitomkostninger i forhold til de øvrige transitruter til EU.
Hertil skal dog tillægges transportomkostninger fra Østersøkysten i Tyskland til
andre EU-lande, herunder i forbindelse med eventuel videretransport til andre
europæiske lande.
Selvom der forventes en stigende gasanvendelse i EU frem mod 2040 og en
faldende egenproduktion, forudser IEA, at importandelen fra Rusland vil falde fra
43 pct. i 2014 til 35 pct. i 2040. Manglende gasmængder til EU’s gasmarked
forventes at blive kompenseret via øget import af LNG fra andre leverandører,
herunder Qatar, USA, Canada og afrikanske eksportører (beskrives yderligere
under del 3).
Side 3/6
Del 2 og 5 – naturgasledninger og eksportkapacitet for import fra Rusland
Rørledningsimport fra Rusland til Europa sker via en række transportkorridorer,
som fremgår af kortet herunder.
Kilde: Gas Infrastructur Europe (GIE)
Side 4/6
Det drejer sig om Yamal-ledningen, der løber i transit gennem Hviderusland, og
forsyner Litauen, Polen og Tyskland. Brotherhood og Soyuz-rørledningerne
gennem Ukraine, der løber i transit gennem Slovakiet, forsyner en lang række
lande i Central- og Østeuropa samt videre derfra. De to rørledninger gennem
Ukraine har den største tekniske transitkapacitet på ca. 104 mia. m
3
pr. år til
Slovakiet og Ungarn. Nord Stream-rørledningerne har en teknisk kapacitet på 55
mia. m
3
pr. år, som med det påtænkte Nord Stream 2-projekt vil fordobles til 110
mia. m
3
pr. år.
Del 3 – LNG til Europa
IEA angiver i ”Natural Gas information 2017”, at den samlede, årlige tekniske LNG-
importkapacitet i EU er på godt 150 mia. m
3
naturgas. Hvorvidt det i praksis er
muligt at udnytte den samlede tekniske kapacitet er usikkert, idet en fuld teknisk
kapacitetsudnyttelse bl.a. kræver, at der er den nødvendige gasinfrastruktur til
rådighed, der kan sikre, at gassen i tilstrækkelig grad kan transporteres internt
rundt i EU.
I dag udnyttes ca. en tredjedel af kapaciteten i de eksisterende LNG-
modtageterminaler i EU. EU vil således med kort varsel kunne øge LNG-importen,
såfremt LNG er prismæssigt konkurrencedygtig i forhold til import af rørbunden
gas, eller såfremt der af andre grunde måtte være et ønske herom, fx af hensyn til
gasforsyningssikkerheden.
Siden 2009 er gasproduktionen i USA øget drastisk, hvilket har medført, at landet i
dag er nettoeksportør af naturgas. I løbet af de næste fem år forventes USA og
Australien at tilføre det globale gasmarked yderligere 130 mia. m
3
LNG-kapacitet,
som vil skabe nye muligheder og fleksibilitet for globale gashandlere. Det skal
bemærkes, at LNG afsættes i konkurrence med rørbunden naturgas, der typisk er
karakteriseret ved lavere transportomkostninger, hvorfor en stigende europæisk
anvendelse af LNG vil bero på LNG’s konkurrencedygtighed i forhold til rørbunden
gas.
Del 4 – naturgasleverancer via Nord Stream 1
I de seneste tre år er der i gennemsnit udnyttet ca. 63 pct. af den samlede
rørledningskapacitet til leverancer af gas til Europa, hvilket betyder, at der er en
teknisk overskudskapacitet på ca. 95 mia. m
3
, som er fordelt på både Nord Stream
1 og transitruten via Ukraine.
EU-regulering i form af bl.a. gasmarkedsdirektivet, der stiller krav om ikke-
diskriminatorisk adgang for alle gasselskaber, har dog betydning for, hvor meget af
den tekniske kapacitet, det har været muligt at udnytte i Nord Stream 1. Det
skyldes, at reglerne begrænser brugen af OPAL-ledningen, der fordeler gassen
videre i Tyskland fra Nord Stream-landingsterminalen ved Greifswald og til Syd- og
Centraleuropa. Hertil kommer, at det er uvist, om det vil være muligt at udnytte den
Side 5/6
fulde tekniske kapacitet via Ukraine, idet dele af infrastrukturen er dårligt
vedligeholdt.
OPAL-ledningen blev efter ansøgning fra den tyske energiregulator –
Bundesnetzagentur – undtaget fra bestemmelser i EU’s gasmarkedsdirektiv om
bl.a. tredjepartsadgang og tarifreguleret adgang. Undtagelsen blev givet af
Kommissionen med begrundelse i, at investering i ledningen ikke ville blive
foretaget, såfremt driften af ledningen skulle ske på normale regulerede vilkår.
Som vilkår for undtagelsen indgik, at gasselskaber med dominerende indflydelse
på det tjekkiske gasmarked, herunder Gazprom- og RWE-gruppen, kun havde
tilladelse til at reservere mere end 50 pct. af transportkapaciteten, såfremt
selskaberne gennemførte et såkaldt ”gas release program”, hvor gassen udbydes
til salg på betingelser fastsat af reguleringsmyndigheden. Et sådant program er
aldrig gennemført, hvorfor kun 50 pct. af transportkapaciteten i OPAL-ledningen er
blevet udnyttet.
EU-Kommissionen traf den 28. oktober 2016 beslutning om at ændre betingelserne
for benyttelse af OPAL-gastransmissionsledningen i Tyskland. EU-Kommissionens
beslutning betyder, at selskaber med en dominerende stilling på det tjekkiske
gasmarked nu har mulighed for at købe yderligere transportkapacitet i forhold til
begrænsningen på 50 pct. af ledningens transportkapacitet, uden at skulle
gennemføre en ”gas release auktion” af de transporterede mængder.
Det forventes at indebære en højere udnyttelse af transportkapaciteten i såvel
OPAL-ledningen som Nord Stream 1.
Del 6 – tysk naturgasforsyning
Tysklands forbrug af gas udgjorde i 2016 ca. 86 mia. m
3
, svarende til ca. 23 pct. af
Tysklands energiforbrug. Tyskland importerede i 2016 godt 100 mia. m
3
gas, hvilket
afspejler, at Tyskland også fungerer som transitland for gas til andre europæiske
lande. DONG Energy har f.eks. indgået aftaler om køb af gas med Gazprom, som
selskabet afsætter på markedet i Nordvesteuropa. Tyskland råder fysisk ikke over
LNG-terminaler, hvorfor importeret gas er rørbunden.
Baltic Pipe-projektet er betegnelsen for et samlet infrastrukturprojekt, der skal sikre
gasforsyning fra Norge gennem Danmark til Polen. Såfremt Baltic Pipe-projektet
gennemføres, og gastransmissionssystemet i Polen udbygges, vil leverancer af
norsk gas via Danmark sammen med anvendelse af LNG-terminalen ved
Swinoujscie og polsk egenproduktion kunne gøre Polen uafhængig af import af gas
fra Rusland. Det er usikkert, hvorvidt direkte norske gasleverancer til Polen via
Baltic Pipe vil føre til større norsk gaseksport til EU, eller blot erstatte nuværende
norske leverance til Vesteuropa gennem det eksisterende rørledningssystem. Baltic
Pipe kan volumenmæssigt ikke betragtes som et alternativ til Nord Stream 2, der
har en væsentlig større transportkapacitet på 55 mia. m
3
.
Side 6/6
Del 7 – dansk naturgasforsyning
Danmarks naturgasforbrug er i de senere år faldet, som følge af energibesparelser
og omlægning til andre brændsler, herunder vedvarende energi. Forbruget
udgjorde i 2016 ca. 2,5 mia. m
3
, eksklusiv off shore forbrug. Danmark er
nettoeksportør af gas og forventes at være det i årene fremefter – med undtagelse
af den midlertidige periode, hvor Tyra-komplekset i Nordsøen er nedlukket.
Danmark forventes derfor ikke i årene fremover at blive afhængig af import af gas
fra Rusland.
Del 8 – etablering af Nord Stream 2
Nord Stream 2 omfatter etablering af to parallelle gasrørledninger fra Rusland til
Tyskland, som således umiddelbart må være de lande, der har interesser i
projektet.
Andre lande vil dog indirekte kunne blive berørt af Nord Stream 2-projektet.
Gennemførelse af Nord Stream 2 vil, jf. oven for, kunne indebære ændringer af
forsyningsruterne for russisk gas til Europa. Ifølge EU-Kommissionen vil Nord
Stream 2 i vidt omfang kunne erstatte de eksisterende transitruter via
Ukraine/Slovakiet og Hviderusland/Polen.
Endelig kan det bemærkes, at et antal vesteuropæiske energiselskaber har
økonomiske interesser i projektet, idet selskaberne har medvirket til finansieringen
af Nord Stream 2-projektet. Det drejer sig om følgende selskaber: Uniper,
Wintershall, Shell, OMV og Engie.


Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 14. september 2017 stillet
mig følgende spørgsmål 389 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål 389
Vil ministeren udarbejde et notat, der
– viser prognoserne for naturgasbehovet i EU og udviklingen i prognoserne,
samt i hvilket omfang dette udløser behov for en Nord Stream 2,
– viser den aktuelle samlede kapacitet af naturgasledninger til EU og hvilke
det drejer sig om,
– belyser levering af flydende gas pr. skib til EU og hvad potentialet herfor
er,
– belyser de faktiske leverancer via Nord Stream 1 i forhold til dennes kapa-
citet,
– belyser den eksisterende eksportkapacitet for russisk gas til EU,
– belyser, i hvilket omfang Tyskland som følge af afvikling af a-kraft er af-
hængig
af en Nord Stream 2 i lyset af de eksisterende muligheder for at
forsyne Tyskland via eksisterende gasledninger fra øst og en potentiel ny
gasledning fra Norge (Baltic Pipe) samt potentialet i levering af flydende
LNG-gas via tankskibe,
– belyser, i hvilket omfang Danmark kan blive afhængig af naturgas fra Nord
Stream-forbindelserne, og
– belyser, hvilke aktører og hvilke lande der vil have en økonomisk interesse
i etablering af Nord Stream 2?
Svar
Der er vedlagt notat, som besvarer ovenstående 8 delspørgsmål.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
28. september 2017
J nr. 2015-3797
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0320 Bilag 3
Offentligt