URU alm. del - svar på spm. 308, om ministeren mener, at Marokko overholder de basale menneskerettigheder, og om ministeren mener, at Marokko er en retsstat, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 308)
Aktører:
2. Svar på URU 308.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/URU/spm/308/svar/1431429/1799076.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Sag/ID Nr. Enhed Dato 2017-36523 MENA 5. oktober 2017 URU alm. del – svar på spørgsmål 308 fra Christian Juhl (EL) stillet den 13. september 2017 til udenrigsministeren. Spørgsmål I forlængelse af svar på URU alm. del - spørgsmål 277 om Vestsahara bedes ministeren redegøre for, om ministeren mener, at Marokko overholder de basale menneskerettigheder, og om ministeren mener, at Marokko er en retsstat? Svar Marokko har gennemgået en væsentlig demokratiseringsproces de seneste år. Denne har blandt andet inkluderet centrale retssektorreformer og en ny forfatning i 2011, der styrkede borgernes rettigheder på en lang række områder. På trods af disse vigtige fremskridt er der ingen tvivl om, at der fortsat er udfordringer i Marokko. Blandt andet har implementeringen af reformerne ikke været så effektiv som ønsket. Marokko har dog selv taget skridt til en bedre overvågning af menneskerettighederne gennem Marokkos nationale menneskerettighedsråd (CNDH), som blev oprettet i forbindelse med den nye forfatning. Danmark har siden 2006 bidraget til at understøtte den positive udvikling i Marokko igennem det Dansk-Arabiske Partnerskabs Program (DAPP). Her har vi blandt andet styrket borgernes adgang til retssystemet gennem et samarbejde mellem Københavns byret og den marokkanske familiedomstol. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt 2 Vi tager desuden løbende menneskerettighedssituationen op både bilateralt og gennem den lokale EU-delegation med de marokkanske myndigheder. Det gjorde jeg for eksempel senest under mit besøg i Marokko den 28. september over for den marokkanske udenrigs- og justitsminister. Med venlig hilsen Anders Samuelsen