Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

navn • adr1 • adr2 • adr3 • postnr by
Tlf. Nr • Fax nr • CVR nr • EAN nr • web
dep
Ref. MALMO
Den 5. oktober 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov
om naturbeskyttelse og lov om havstrategi (National liste med handelsforbud m.v. over for visse
invasive arter og nyaffattelse af bilag 1 til lov om havstrategi), samt kopi af høringssvar.
Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 55 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Naturbeskyttelse
Ref. CRNIS
Den 14. august 2017
Notat om høringssvar til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse og havstrategi (national liste med
handelsforbud mm. over for visse invasive arter og
nyaffattelse af bilag 1 i lov om havstrategi)
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og havstrategi (national liste med handelsforbud
m.m. over for visse invasive arter og nyaffattelse af bilag 1 i lov om havstrategi) har været
sendt i offentlig høring fra den 23. juni 2017 til den 4. august 2017. Udkastet blev sendt i
høring hos relevante myndigheder, organisationer, foreninger, branche- og
forskningsinstitutioner og samtidigt lagt på Høringsportalen.
I det følgende gennemgås de ikke-ministerielle høringssvar. Miljø- og Fødevareministeriets
kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på Høringsportalen.
Høringsnotatet er opdelt i to dele. Nedenfor følger først høringen fsva
naturbeskyttelsesloven. Derefter følger høringen fsva havstrategiloven.
Følgende 2 ikke-ministerielle høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lov
om ændring af lov om naturbeskyttelse og havstrategi (national liste med handelsforbud mm.
over for visse invasive arter og nyaffattelse af bilag 1 i lov om havstrategi):
 Danske Vandværker
 Hofor
Naturbeskyttelsesloven
Følgende 3 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse og havstrategi (national liste med handelsforbud mm. over for visse invasive
arter og nyaffattelse af bilag 1 i lov om havstrategi), der vedrører naturbeskyttelsesloven:
 Dansk Gartneri
 Dyrenes Beskyttelse
 Landbrug & Fødevarer
Generelle bemærkninger
Landbrug og Fødevarer (LF), Dansk Gartneri (DG) og Dyrenes Beskyttelse (DB) er generelt
positive over for intentionen om at begrænse skadevirkningerne af invasive arter. LF og DG
anerkender, at en national liste over invasive arter samt et handelsforbud kan være en
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 55 Bilag 1
Offentligt
2
fornuftig tilgang, men at det er vigtigt at anvendelsen af forbuddene sker på baggrund af en
fuldstændig samfundsøkonomisk analyse af konsekvenserne, bl.a. for planteskoler.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
For så vidt angår analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser henvises til besvarelsen
af 2 og 3 nedenfor.
Bemærkninger til konkrete emner
Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i følgende overordnede
emner:
1 Overgangsordning (længden)
2 Kompensation
3 Anvendelse af de konkrete forbud (importforbud og mulighed for eksport)
4 Handelsforbud på artsniveau eller sortsniveau
5 Procedure for at tage arter af og på listen
Ad 1. Overgangsordning (længden)
LF og DG er generelt positive over, at den foreslåede bemyndigelse i naturbeskyttelsesloven
giver mulighed for at fastsætte en overgangsordning, men peger på, at den bør tilpasses den
aktuelle produktion, så der er overensstemmelse mellem produktionslængde og
overgangsordning, f.eks. kan produktionstiden af planter på planteskoler ofte være mellem 3
og 4 år.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Længden af overgangsperioden vil blive vurderet i forhold til den enkelte art. Der vil
således ikke nødvendigvis gælde en overgangsordning af samme varighed for alle arter på
den nationale liste.
I forbindelse med udnyttelse af lovforslagets mulighed for at fastsætte en national
overgangsordning for arter, der kommer på den nationale liste vil der blive taget
udgangspunkt i forordningen, således at det normale udgangspunkt for en
overgangsperiode vil være 1-2 år, dog således, at overgangsperioden kan gøres længere
eller kortere, når dette er sagligt begrundet. Ved fastsættelsen af overgangsordningens
længde for den enkelte art vil der skulle ske en afvejning af hensynet til de miljømæssige
risici som arten indebærer og de erhvervsmæssige konsekvenser af forbuddet, samt til
eventuelle helt særlige omstændigheder vedrørende arten, f.eks. særligt lange
produktionstider. Det er endvidere intentionen, at erhvervsdrivendes salg til private og salg
til (andre) erhvervsdrivende vil blive omfattet af samme overgangsordning.
Der henvises i den forbindelse også til de 4 kriterier, der skal være opfyldt for at en art kan
komme på listen, som bl.a. betyder, at kun arter, der vurderes at have en vis kvalificeret
negativ effekt på biodiversitet eller andre samfundsmæssige hensyn, kan optages på den
nationale liste.
Miljøstyrelsen har noteret sig LF's og DG's oplysninger om de særlige forhold vedrørende
produktionstider ifbm planter, og disse vil indgå i det videre arbejde. Det bemærkes, at den
bekendtgørelse, der skal udmønte lovforslaget, herunder muligheden for at fastsætte en
overgangsordning, vil blive sendt i offentlig høring.
Ad 2. Kompensation
3
LF og DG opfordrer Miljø- og Fødevareministeriet til at etablere en kompensationsordning
med fuld kompensation til de virksomheder, som har produceret under offentlig kontrol og
nu bliver hårdt ramt af et nationalt handelsforbud med ekspropriationslignende karakter. DG
er ikke enig i bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf fremgår, at de erhvervsmæssige
konsekvenser for planteskoler vurderes at være meget begrænsede. DG gør opmærksom på,
at et handelsforbud mod f. eks. rynket rose kan påføre enkelte planteskoler meget betydelige
tab og peger i den forbindelse på, at produktion af planter finder sted under løbende tilsyn fra
Miljø- og Fødevareministeriet, og at planteskolerne specialiserer sig i visse kulturer og
investerer i frø, moderkulturer, maskiner mv., udvikler produktionsmetoder, produkterne og
markederne for produkterne for at være konkurrencedygtige. Planteskolernes tab vil derfor
kun i begrænset omfang kunne mindskes gennem en overgangsordning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet anerkender, at der kan være enkelte planteskoler, der har
specialiseret sig i og investeret med henblik på produktion af bestemte arter. I praksis
sælger de fleste planteskoler dog mere end én art eller sort. Det er endvidere ministeriets
vurdering, at substitutionsmulighederne på plantemarkedet, dvs. planteskolernes mulighed
for at erstatte deres salg af en forbudt plante med en anden art eller en steril sort af samme
art, er så gode, at der er mulighed for at foretage en sådan omstilling af sin forretning med
en rimelig overgangsperiode. Det er derfor ministeriets opfattelse, at konkrete
uhensigtsmæssige negative konsekvenser for enkelte planteskoler skal afbødes gennem en
overgangsordning, der giver planteskoler rimelig tid til at omstille sig og substituere deres
slag af forbudte arter med andre arter eller sterile sorter af forbudte arter. Der er i
forbindelse med Handlingsplan mod invasive arter lavet en økonomisk
konsekvensvurdering med fokus på de økonomiske omkostninger, som er kvantificeret i det
omfang, det er muligt, og det fremgår, at de samfundsøkonomiske konsekvenser er
begrænsede.
Der vil i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen i forhold til hver enkelt art
blivetaget stilling til, hvilke forbud der skal gælde, herunder om der kan tillades eksport til
lande, hvor arten ikke er invasiv, hvor det er muligt i forhold til EU-retten og andre
regelsæt.
Landbrugsstyrelsen har oplyst, at det tilsyn, som Miljø- og Fødevarestyrelsen fører med
planteskoler, har til formål at sikre:
 at en række af karantæneskadegørere ikke introduceres eller spredes, herunder hvis de
findes på bestemte planter,
 at formeringsmateriale af prydplanter (inkl. frø), frugtplanter (inkl. frø) og
grøntsager samt frugtplanter og grøntsagsplanter er praktisk taget fri for andre
skadegørere, der kan påvirke materialets kvalitet og anvendelighed,
 at formeringsmateriale af prydplanter (inkl. frø), frugtplanter (inkl. frø) og
grøntsager samt frugtplanter og grøntsagsplanter har en korrekt identitet og
 at planter og plantemateriale, der opfylder disse krav, er forsynet med korrekt
mærkning eller følgedokumentation til dokumentation af dette.
Tilsynet er således en del af den opgave, som Landbrugsstyrelsen varetager som Danmarks
plantesundhedsmyndighed. Tilsynets intensitet varierer mellem producenterne alt efter
hvilke kulturer de dyrker, og om og i givet fald til hvilke lande der eksporteres (idet
importlandene kan stille meget forskellige importkrav).
4
Plantetilsynet og de regler, der danner baggrund herfor, har således et andet sigte end den
foreslåede bemyndigelse, der alene adresserer en delmængde af invasive arter, der er
problematiske i Danmark, nemlig de invasive arter, hvor forbud har en effekt i forhold til at
begrænse introduktion og spredning. At planteskoler producerer under tilsyn fra Miljø- og
Fødevareministeriet, som plantesundhedsyndighed, ændrer efter Miljøstyrelsens opfattelse
ikke på, at en generel regulering vil kunne forbyde salg m.m. af invasive planter, der er
problematiske på nationalt niveau.
Ad 3. Anvendelse af de konkrete forbud (importforbud og mulighed for eksport)
DG og LF peger på, at planteskoleplanter i vidt omfang er genstand for handel over
landegrænser. Et nationalt handelsforbud bør derfor altid følges op af et importforbud, som
effektivt bliver håndhævet. DG har vanskeligt ved at se, hvordan privat import fra for
eksempel Tyskland kan forhindres.
DG henstiller endvidere til, at et nationalt dansk handelsforbud ikke pr. automatik udløser et
eksportforbud til markeder, hvor arten ikke har uønskede egenskaber, medmindre der
foreligger en saglig begrundelse for eksportforbuddet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Baggrunden for valg af forbud er ønsket om at sikre en effektiv forebyggelse af
introduktion eller spredning af invasive arter, der er problematiske i Danmark. Som det
fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1 medfører lovforslaget ikke, at alle forbud
pr. automatik gælder for alle arter på den nationale liste. Ministeren skal i bekendtgørelsen
i hvert enkelt tilfælde forholde sig til, hvilke forbud, der skal bringes i anvendelse over for en
konkret art. Det fremgår videre af bemærkningerne, at der i forbindelse med optagelsen af
en art på den nationale liste skal ske en vurdering af, om de 4 kriterier nævnt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1 er opfyldt, herunder at omkostningerne ved opførelse
af en art på listen og indførsel af et eller flere forbud for denne art vil bidrage til en
omkostningseffektiv håndtering og ikke vil medføre væsentlige samfunds- eller
erhvervsøkonomiske omkostninger. Der vil i den forbindelse ske en individuel vurdering af
den enkelte art i forhold til, hvilke forbud, der skal gælde, og i hvilket omfang det er
nødvendigt at sammenkoble flere forbud, f.eks. et handelsforbud med et importforbud, for
at opnå en effektiv forebyggelse af introduktion eller spredning af arten. Hensynet til
erhvervet vil indgå i denne afvejning med henblik på at sikre, at forbud alene indføres, hvor
der er en effekt og på den måde, der er mindst indgribende.
I forhold til et importforbud følger det af forordningens artikel 12, at foranstaltningerne
overfor en national liste skal være forenelige med TEUF og meddeles Kommissionen i
overensstemmelse med EU-rette. Det er ministeriets vurdering, at det vil være muligt at
anvende et importforbud, hvor det er relevant og sagligt begrundet. Hvis dette ikke var
muligt, ville formålet med de danske regler kunne udhules ved at arter, der er omfattet af et
nationalt handelsforbud blot kan importeres fra andre lande. Tilsvarende vil det efter
ministeriets vurdering være muligt at anvende et eksportforbud, der differentierer mellem
lande, således at man f.eks. vil kunne forbyde eksport til et naboland, men ikke til et andet
land. Det følger af, at forordningen giver medlemslandene mulighed for gøre det, der er
nødvendigt for at forhindre og forebygge introduktion og spredning af arter på den
nationale liste på deres område, men ikke mere end det. Hvis eksport til fx et naboland
medfører en risiko for spredning tilbage til Danmark, men en sådan risiko ikke foreligger
f.eks. i forhold til et andet land, vil der kunne indføres et eksportforbud ift til nabolandet,
mens mulighed for eksport til et andet land, tillades. Det bemærkes, at muligheden for at
eksportere til visse EU-lande i en situation, hvor en art på den nationale liste bliver
5
omfattet af et handelforbud primært vil være relevant i forbindelse med en
overgangsordning. Det skyldes, at det formentlig sjældent vil give mening at tillade fortsat
produktion af en art, der ikke må handles i Danmark, alene med eksport for øje, da
spredningsrisikoen typisk i høj grad vil knytte sig til selve produktionen og transporten.
Kommissionen og de øvrige medlemslande skal orienteres om anvendelsen af
forordningens forbud på arter på en national liste. Formålet med meddelelsen er at øge
gennemsigtigheden på det indre marked, og forebygge, at nye nationale regler kommer til
at udgøre ubegrundede handelshindringer. Notifikationen giver Kommissionen og de
øvrige medlemslande mulighed for at gøre indsigelser mod reglen før den indføres.
De notificerede regler forelægges i udkastform, hvorefter der påløber en ”stand-still-
periode” på tre måneder med henblik på evt. indsigelser eller bemærkninger.
I forhold til privates import af arter på den nationale liste skal ministeriet bemærke, at den
bekendtgørelse, der udmønter lovforslagets bemyndigelse, vil skulle indeholde sanktioner
for overtrædelse af de forbud, som den udmønter. I forbindelse med udmøntningen af
bemyndigelsen vil ministeriet tage stilling til sanktionering af en sådan overtrædelse. Det
forventes, sanktionsbestemmelserne vil tage udgangspunkt i de bestemmelser, der i dag
findes i bekendtgørelse nr. 1088 af 18. juli 2016 om forebyggelse og håndtering af
introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter.
Ad 4. Handelsforbud på artsniveau eller sortsniveau
DG henstiller til, at ikke-invasive sorter bliver undtaget fra de forbud, der måtte blive indført
på artsniveau. DG peger i den forbindelse på, at danske planteskoler inden for visse arter som
for eksempel rynket rose har udviklet og markedsført sterile sorter og sorter, som ikke
danner rodskud.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at forhindre introduktion og spredning af
arter, der opfylder kriterierne anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, for at være
invasive. Hvis en sort både er steril og ikke danner rodskud, vil individer, der tilhører denne
sort, ikke kunne optræde invasivt. Det er ministeriets opfattelse, at sådanne sterile sorter,
der ikke kan formere sig, ikke vil være omfattet af et forbud, der ellers omfatter den
pågældende art. I de tilfælde, hvor sorten kan optræde invasivt, vil den være omfattet af et
forbud, der omfatter arten.
Ad 5. Procedure for at tage arter på og af listen
LF henstiller til, at udmøntningen af bemyndigelsen, ud over at fastsætte arterne på den
nationale liste, også fastlægger procedurer for, hvordan arter kan tilføjes eller fjernes fra
listen. LF finder det afgørende, at der fastsættes regler, som sikrer at der sker en reel
inddragelse af interessenter i forbindelse med vurderingen af arter, og at det sikres, at der
foretages en fagligt underbygget vurdering af samfundsøkonomiske omkostninger ved at lade
en art optage på listen. Endelig mener LF, at de økonomiske konsekvensvurderinger skal
omfatte alle typer af forbud jf. forordningens artikel 7 (1), der kan overvejes indført for den
enkelte art.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vil ministeren løbende kunne revidere
listen ved en bekendtgørelsesændring/udstedelse af ny bekendtgørelse. Det er således den
almindelige procedure for ændring af bekendtgørelser, der følges. Det følger heraf, at en
6
bekendtgørelse som altovervejende hovedregel vil skulle sendes i offentlig høring, hvorved
inddragelse af relevante organisationer sikres.
Der vil desuden fortsat være mulighed for løbende at komme med bemærkninger og
holdninger til arter på listen, f.eks. gennem Miljøstyrelsens rådgivende gruppe for invasive
arter.
For så vidt angår den vurdering, der ligger til grund for at sætte en art på listen henvises til
besvarelsen af ad 3).
Havstrategiloven
Følgende 4 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse og havstrategi (national liste med handelsforbud mm. over for visse invasive
arter og nyaffattelse af bilag 1 i lov om havstrategi), der vedrører havstrategiloven:
• Danske Maritime
• Danmarks Naturfredningsforening
• Dyrenes Beskyttelse
• Friluftsrådet
Bemærkningerne til lovforslagets del om nyaffattelse af bilag 1 til lov om havstrategi er af
meget forskelligartet karakter og er nedenfor beskrevet under den enkelte høringspart.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker generelt, at der er DNs opfattelse, at der er tale
om fornuftige og nødvendige præciseringer i bilag 1, der har til formål at gøre med-
lemslandenes gennemførelse af direktivet mere ensartet og sammenlignelig. Det er vigtigt i
lyset af at enkelte lande, herunder ikke mindst Danmark, aktivt modarbejder at give
Havstrategidirektivet en mere ensartet, målbar og forpligtende implementering i
medlemslandene.
Danske Maritime tilkendegiver, at forholdene vedrørende invasive arter er væsentlige, og at
Danske Maritime primært har fokus på de problematikker, der relaterer sig til invasive arter i
havmiljøet. Danske Maritime støtter derfor Ballastvandkonventionen og dens gennemførelse
i dansk ret som en meget væsentlig forebyggende indsats mod invasive arter i det danske
havmiljø. Danske Maritime tilkendegiver i den forbindelse, at foreningen beklager den
beslutning, som IMOs miljøkomite traf under samlingen i London 3.-7. juli, der udskød
ikrafttrædelsesdatoen i foreløbigt yderligere to år.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Da bemærkningen ikke vedrører forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og
havstrategi (national liste med handelsforbud mm. over for visse invasive arter og
ajourføring af bilag 1 i lov om havstrategi) har Miljøstyrelsen ingen bemærkninger hertil.
Dyrenes Beskyttelse (DB) finder i forhold til Tabel 2b Menneskeskabte belastninger,
anvendelsesformål og menneskelige aktiviteter, der befinder sig i eller påvirker havmiljøet, at
de to aktiviteter “Infrastruktur til turisme og fritid” samt “Turist- og fritidsaktiviteter” under
temaet “Turisme og fritid” er to væsentlige punkter, hvis forstyrrende effekter altid bør
vurderes nøje i kystnære områder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af titlen på det foreslåede bilag 1 til havstrategiloven er der tale om en
vejledende liste. Det derfor – som hidtil – være op til en konkret vurdering i forbindelse med
7
udarbejdelse af den danske havstrategi at vurdere, hvilke af de i bilaget nævnte punkter,
der skal vurderes og i forhold til hvilke havområder. Miljøstyrelsen har noteret sig, at
Dyrenes Beskyttelse lægger vægt på, at turisme og fritid beskrives.
Friluftsrådet (FR) finder, at det ikke er korrekt, når det af bemærkninger til lovforslaget
fremgår, at der ikke er tale om substantielle ændringer. Til eksempel er forstyrrelse af arter
(f.eks. i yngle-, hvile- og fourageringsområder) som følge af menneskelig tilstedeværelse ikke
nævnt i den nuværende tabel 2 i bekendtgørelse af lov om havstrategi. Under Biologisk
forstyrrelse er alene nævnt tilførsel af mikrobielle patogener, indførsel af ikke oprindelige
arter og flytninger samt selektiv udtag af arter (inkl. tilfældige fangster af ikke målarter).
Af de af forslaget tilføjede nye belastninger og aktiviteter ser Friluftsrådet risiko for
potentielle effekter for friluftslivet. FR efterlyser derfor information om, hvordan de nye
tabelførte belastninger og aktiviteter vil blive fortolket i udarbejdelse af basisanalyser og
miljømål. FR understreger, at det fsva tabel 2a Forstyrrelse af arter (f.eks. i yngle, hvile- og
fourageringsområder) som følger af menneskelige aktiviteter, er afgørende, at det bliver
klarlagt, hvornår, der er tale om forstyrrelse af arter og hvilke arter, der er tale om.
Fsva tilførsel af menneskeskabt lyd (impulslyde, kontinuerlige lyde) peger FR på, at mange
rekreative aktiviteter medfører undervandslyde og er bekymret for, om rekreative aktiviteter
også har et lydomfang, som må betragtes som værende en belastning af havmiljøet. Det bør
tydeliggøres, hvornår lydbelastningen vurderes til at være af et sådant omfang, at det udgør
en belastning f.eks. med angivelse af bagatel-grænse, hvor lydniveauer under grænsen fuldt
ud accepteres. FR finder videre, at der ved lydniveauer over grænsen yderligere må vurderes
på belastningsomfanget i forhold til støjperiodens længde, støjens rækkevidde sammenholdt
med lydniveauet og antager, at dette vil fremgå klart af basisanalyserne og de fastsatte
miljømål der.
For så vidt angår Tabel 2b Infrastruktur til turisme og fritid, Turist- og fritidsaktiviteter, er
FR glade for, at man vil registrere infrastrukturen for sejlende turister og fritidsaktiviteter.
Da det er nævnt som en menneskelig aktivitet, der potentielt kan påvirke havmiljøet i en
uhensigtsmæssig grad, vil FR henstille til, at det uddybes, hvordan f.eks. sejlturisme vil blive
vurderet som en belastningsparameter i et havområde.
Endelig bemærker FR i forhold til menneskelige aktiviteter relateret til havbrug, herunder
den tilhørende infrastruktur fsva menneskabte biologiske og stoflige belastninger af
havmiljøet, at rådet er bekymret for antallet af havbrug, både i forhold til de store
arealreservationer, som brugene kræver, hvor sejlads og andre rekreative aktiviteter ikke er
tilladt, men også de miljømæssige omkostninger dette vil få. Rådet peger på, at der allerede i
dag sker masseudslip af opdrættede ørreder, hvilket medfører en voldsom belastning af
havmiljøet. FR er videre bekymrede for lystfiskeriet, hvis opdrættene overgår til
hjemmehørende arter, og ikke de i dag almindeligt brugte regnbueørreder. Hvis sådanne fisk
slipper ud af et havbrug kan det ikke spores så let, og det kan skabe en genetisk forurening af
de danske bestande. Faunaen i de enkelte vandløbssystemer har karakteristiske genetiske
profiler, skabt gennem årtusinders tilpasning, som let kan slås i stykker, hvis opdrættede fisk
slipper ud og overfører deres ”produktionstilpassede” gener.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det foreslåede bilag vil lige som det gældende bilag 1 til havstrategiloven have karakter af
en vejledende liste, hvilke betyder, at de nævnte punkter skal vurderes i det omfang de er
relevante, og at det samtidig er frit for de danske myndigheder at medtage andre punkter
end dem, der eksplicit er nævnt på listen. På den baggrund finder Miljøstyrelsen fortsat, at
ændringen ikke er substantiel, selvom det foreslåede nye bilag 1 er mere detaljeret og
8
indeholder flere punkter end det gældende bilag 1. På nuværende tidspunkt foreligger der
hverken nationalt, regionalt eller på EU-niveau retningslinjer for, hvordan det ændrede
bilag 1 skal anvendes. Miljøstyrelsen vil vurdere dette i forbindelse med udarbejdelse af
kommende havstrategier.


Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 55 Bilag 1
Offentligt