Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T
Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om en børne- og unge-
ydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag
(Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
I. Myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. august 2017 til den 7.
september 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Adoption & Samfund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty Inter-
national, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger-
og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-
og Ungdomsorganisationernes Samråd, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, CEPOS, CEVEA, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vå-
benhandlerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Land-
og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk So-
cialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Regioner, Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, DGI
Skydning, DI, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervssty-
relsen – Team effektiv regulering, Faggruppen af Socialrådgivere i Krimi-
nalforsorgen, Finans Danmark, FOA, Foreningen af Danske Skatteanke-
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 28. september 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Adam Birkstrøm Fischer
Sagsnr.: 2017-731-0006
Dok.: 507951
Retsudvalget 2017-18
L 35 Bilag 1
Offentligt
2
nævn, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af socialchefer i Dan-
mark, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer (FDR),
Forsikring & Pension, Friluftsrådet, FSD – Foreningen af kommunale so-
cial-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, FSR – danske revi-
sorer, FTF, Fængselsforbundet, Grønlands Hjemmestyre, Hjælp Voldsofre,
HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalfor-
sorgen, HK Landsklubben Politiet, HK Privat, HORESTA, Institut for
Menneskerettigheder, ISOBRO, Jagttegnslærerforeningen i Danmark,
Justitia, KL, Kraka, Krifa – Kristelige Fagbevægelse, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsskatteretten, LO,
Moderniseringsstyrelsen, Nordisk Våbenforum, Offerrådgivningen, Politi-
direktørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikker-
hedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etni-
ske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter, SAVN, Sik-
kerhedsBranchen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Syd-
dansk Universitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten, Udbetaling
Danmark, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning,
Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Selskab,
Østre Landsret, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og Aarhus Universi-
tet, Juridisk Institut.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Jura, Domstols-
styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af kommunale social- sundheds-
og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,
FTF, Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Byret, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Offerråd-
givningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigs-
ombudsmanden på Færørerne, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, SikkerhedsBranchen, Skattefaglig Forening,
Socialpædagogerne, SOS mod racisme, Statsforvaltningen, Sø- og Han-
delsretten, Udbetaling Danmark, Vaabenhistorisk Selskab, Vagt- og Sik-
kerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Vagt- og Sikkerhedsindu-
strien, Vestre Landsret og Østre Landsret.
3
Justitsministeriet har ikke gengivet eller kommenteret høringssvar, der
vedrører de forslag til ændringer af våbenloven og vagtvirksomhedsloven,
som udkastet til lovforslag, der har været sendt i høring, omfattede. De
pågældende forslag til lovændringer vil blive fremsat i et særskilt lov-
forslag. Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet
kommentarer til de foreslåede ændringer i lov om en børne- og ungeydelse
og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. punkt
3 nedenfor. Justitsministeriets, Skatteministeriets og Beskæftigelsesmini-
steriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole Køben-
havns Byret, Landsorganisationen i Danmark, Offerådgivningen, Poli-
tiforbundet, Rådet for Socialt Udsatte, SRF Skattefaglig Forening,
Statsforvaltningen, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Vaabenhi-
storisk Selskab og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforsla-
get.
2. Opholdsforbud
2.1. Generelt om lovforslaget
Det Kriminalpræventive Råd finder det positivt, at regeringen har fokus
på utryghedsproblematikker omkring rocker- og bandekriminalitet. Rådet
er endvidere positiv over for den planlagte evaluering af forbudsordningen
og peger i den forbindelse på, at undersøgelse af recidiv også bør indgå
heri, med henblik på at undersøge om ordningen har haft en negativ effekt.
Hjælp Voldsofre støtter forslaget om et opholdsforbud, idet det overord-
net set findes i ofrenes interesse, at der er øget fokus på at begrænse rock-
er- og banderelateret kriminalitet, som også rammer uskyldige og udenfor-
stående ofre. Foreningen lægger i den forbindelse vægt på, at forslaget må
antages at forebygge gentagelseskriminalitet, ligesom det i forhold til
uskyldige ofre findes væsentligt, at en gerningsmand ikke efter afsoning
kan vende tilbage til det område, hvor der er begået kriminalitet, og skabe
yderligere utryghed.
4
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslaget om opholdsfor-
bud retssikkerhedsmæssigt og afgrænsningsmæssigt betænkeligt, når der
henses til sammenspillet med bestemmelsen i straffelovens § 81 a, idet der
– også til helt unge lovovertrædere – vil kunne idømmes et årelangt op-
holdsforbud på baggrund af f.eks. en dom om simpel vold.
Retspolitisk Forening medgiver, at der kan være ræson i at kunne idøm-
me et opholdsforbud i særligt alvorlige sager i snævrere områder i og om-
kring gerningssteder mv., for kortere perioder i relation til den kriminelle
virksomhed og i forhold til gerningspersonens bopæl/ophold. Foreningen
anfører imidlertid, at de foreslåede regler både geografisk og tidsmæssigt
går langt videre, ligesom reglerne er meget elastiske, og foreningens finder
derfor samlet set, at den foreslåede ordning er retssikkerhedsmæssig be-
tænkelig.
Som anført i punkt 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger indgik re-
geringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet den 24.
marts 2017 en politisk aftale om en ny rocker- og bandepakke (Bandepak-
ke III). Med lov nr. 672 af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om
forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf
mv. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet mv.) og lov nr. 653
af 8. juni 2017 om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som
samlingssted for en gruppe blev en række initiativer fra Bandepakke III
vedtaget af Folketinget. Formålet med dette lovforslag er at styrke indsat-
sen mod rocker- og bandekriminalitet yderligere ved at gennemføre endnu
et initiativ fra den politiske aftale om Bandepakke III.
Det fremgår af aftalen om Bandepakke III, at det skal være de lovlydige
borgere, der sætter dagsordenen i et boligkvarter, ikke rockere og bander.
Der skal sættes hårdt ind over for rockere og bandemedlemmer, der gen-
nem kriminalitet skaber frygt og magtesløshed hos lokale erhvervsdrivende
og borgere. Aftalepartierne vil sikre, at danskerne skal kunne føle sig
trygge overalt, hvor de bor og færdes. Det udfordres af rockere og bander,
der skaber utryghed – ikke mindst lokalt. Det skal have vidtrækkende og
omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen for at blive
tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. På den baggrund er aftalepar-
tierne enige om, at personer, som er dømt for banderelateret kriminalitet,
skal kunne idømmes forbud mod at opholde sig i bestemte områder.
Det fremgår således af aftalen, at domstolene som led i en straffedom skal
kunne idømme opholdsforbuddet til personer, der dømmes efter bandebe-
5
stemmelsen, og personer, der har en tilknytning til en gruppe af personer,
der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, og i forbindel-
se med gruppens aktiviteter gentagne gange overtræder lov om euforise-
rende stoffer, våbenloven eller straffeloven. Opholdsforbuddet skal som
udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den dømtes ulovlige
bandeaktiviteter har fundet sted, og det skal gælde for en periode på ikke
under 1 år og op til 10 år efter endt afsoning.
Som det fremgår af punkt 2.1.3.10 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, finder Justitsministeriet, at der efter en periode bør foretages en
evaluering af det foreslåede opholdsforbud, herunder af om der er behov
for justeringer på baggrund af de praktiske erfaringer med ordningen. Det
vil være naturligt – som det foreslås af Det Kriminalpræventive Råd – at
spørgsmålet om, hvilken betydning ordningen har for recidiv, så vidt mu-
ligt indgår som et element i en sådan evaluering. Justitsministeriet vil på
baggrund af evalueringen udarbejde en redegørelse om forbudsordningen,
når ordningen har været i kraft i fire år, og sende denne redegørelse til
Folketingets Retsudvalg. Det bemærkes, at det fremgik af det lovudkast,
som har været i høring, at evalueringen skulle foretages efter tre år. For at
sikre et bedre grundlag for at foretage evalueringen har Justitsministeriet
ændret dette, således at evalueringen først skal foretages, når ordningen
har været i kraft i fire år.
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark anfører, at et opholdsforbud vil medføre, at de dømte vil
flytte til andre kommuner i landet med en merudgift for de pågældende
kommuner til følge, fordi disse bl.a. med henblik på at forebygge recidiv
skal støtte den pågældende person i at opbygge en ny tilværelse med bolig,
beskæftigelse, kompetenceløft og social indsats.
Et opholdsforbud indebærer, at den dømte ikke må færdes eller opholde
sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder. Som det fremgår af de
specielle bemærkninger til den foreslåede § 79 a, stk. 2, vil et opholdsfor-
bud i de tilfælde, hvor den pågældende forud for dommen var bosat i det
område, som opholdsforbuddet omfatter, i praksis indebære et påbud til
den pågældende om at flytte uden for det område, som forbuddet omfatter.
Som i andre tilfælde, hvor en person bliver løsladt fra afsoning efter en
fængselsdom, vil den kommune, som den pågældende bosætter sig i, skulle
yde en indsats i forhold til den pågældende bl.a. med henblik på at fore-
bygge recidiv. Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at medføre
6
betydelige merudgifter for kommunerne samlet set til opbygning af en ny
tilværelse for de pågældende personer.
Domstolsstyrelsen anfører, at lovforslaget forventes at medføre en øget
retssalstid i sager om opholdsforbud i forbindelse med procedure og vote-
ring. Endvidere anføres det, at lovforslaget forventes at medføre øgede
udgifter ved domstolene for ca. 1,1 mio. kr. årligt og et øget antal sager
vedrørende overholdelse af opholdsforbuddet.
Justitsministeriet har noteret sig Domstolsstyrelsens bemærkning.
2.2. Betingelser for idømmelse af et opholdsforbud
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark bemærker, at bandebegrebet udvides i forbindelse med den
påtænkte lovændring.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det kommer til at fremgå
udtrykkeligt af den foreslåede § 79 a, at det er en forudsætning for at
idømme et opholdsforbud, at den pågældende må antages at udgøre en
konkret fare for den offentlige sikkerhed. Instituttet anbefaler desuden, at
det præciseres yderligere, hvem der er omfattet af et opholdsforbud efter
den forslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt. Instituttet anbefaler endvidere, at det
kommer til at fremgå af bestemmelsen om opholdsforbud, at der skal fore-
tages en proportionalitetsvurdering, og at det tydeliggøres, hvilke kriterier
der skal indgå i denne afvejning.
Rigsadvokaten anfører, at den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., vil kunne
rejse en række afgrænsnings- og bevismæssige spørgsmål i forhold til be-
stemmelsens nærmere anvendelsesområde og beviset for, at samtlige ele-
menter i bestemmelsen er opfyldt i den konkrete straffesag. Samtidig anfø-
res det, at det kan overvejes at beskrive nærmere, hvornår der i tilfælde af
flere lovovertrædelser skal idømmes et opholdsforbud efter samme del af
bestemmelsen.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1.4 om op-
holdsforbudsordningens forhold til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) indebærer ordningen et indgreb i den pågældendes
bevægelses- og opholdsfrihed, som er beskyttet af artikel 2, stk. 1, i 4. Til-
lægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Denne
ret er dog ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3, kan der gøres indgreb i ret-
7
ten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et
demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den nationa-
le sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige
orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæde-
ligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Justitsministeriet vurderer som anført, at forslaget kan gennemføres inden
for rammerne af bestemmelsen. Ministeriet har herved bl.a. lagt vægt på,
at opholdsforbuddet, herunder den tidsmæssige og geografiske udstræk-
ning af forbuddet, idømmes af domstolene på baggrund af en konkret vur-
dering, og at forbuddet idømmes som led i en straffedom for alvorlig kri-
minalitet, der har baggrund i en voldelig konflikt mellem grupper, eller for
kriminalitet, der har relation til den pågældendes tilknytning til en gruppe,
der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Der gør sig i
sådanne alvorlige sager om bl.a. rocker- og bandekriminalitet særligt
tungtvejende hensyn gældende til at mindske risikoen for recidiv og nega-
tiv resocialisering og til at beskytte omgivelserne mod de store gener, som
kriminaliteten genererer. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.4 for en gen-
nemgang af de forhold, som ministeriet har lagt vægt på.
Den foreslåede bestemmelse i § 79 a, stk. 1, om opholdsforbud er fakulta-
tiv og beror på domstolenes nærmere vurdering af omstændighederne i
den konkrete sag. Der er dog i lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 2.1.3.3 fastsat udgangspunkter for, hvornår opholdsforbuddet i al-
mindelighed forudsættes anvendt.
Opholdsforbuddets tidsmæssige og geografiske udstrækning fastsættes
ligeledes af domstolene efter en konkret vurdering. Som anført i lovforsla-
gets almindelig bemærkninger punkt 2.1.3.4 og 2.1.3.5 vil der ved den
nærmere fastsættelse af den tidsmæssige og geografiske udstrækning skul-
le foretages en konkret proportionalitetsvurdering og navnlig lægges vægt
på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet. Der vil
endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effektivt
forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter. Der
er fastsat udgangspunkter for opholdsforbuddets tidsmæssige og geografi-
ske udstrækning, men som anført beror vurderingen heraf i øvrigt på dom-
stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen. Udgangspunkterne for forbuddets tidsmæssige udstrækning
vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der fore-
ligger skærpende eller formildende omstændigheder i den konkrete sag. På
samme måde kan opholdsforbuddet ved mindre alvorlig kriminalitet, hvor
8
et forbud på kommuneniveau ikke vil stå i rimeligt forhold til den begåede
kriminalitet, indskrænkes geografisk til et eller flere mindre områder.
Forslaget til § 79 a, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at der kan gives et opholds-
forbud til en person, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af
straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosiv-
stoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relati-
on til den dømtes tilknytning til gruppen.
På baggrund af bl.a. Rigsadvokatens høringssvar er der foretaget en ræk-
ke tilføjelser i bemærkningerne til den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår således mere generelt af bemærkningerne til den foreslåede §
79 a, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelsen først og fremmest er tiltænkt at skulle
finde anvendelse i relation til rocker- og bandekriminalitet, men at den
også – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt – vil kunne finde anvendelse
på anden organiseret kriminalitet. I praksis vil der i relation til rocker- og
bandekriminalitet ofte være tale om at anvende bestemmelsen over for
personer, som er registreret i politiets register over rocker- og bandemed-
lemmer, eller som i øvrigt monitoreres af politiet i den forbindelse.
For at imødegå usikkerheden om hvornår der i tilfælde af flere lovover-
trædelser skal idømmes et opholdsforbud efter den foreslåede § 79 a, stk.
1, 2 pkt., er det præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at bestem-
melsen for det første forudsættes anvendt, hvis der foreligger to eller flere
overtrædelser, der opfylder betingelserne i bestemmelsen, uanset hvor
lang den eller de ubetingede frihedsstraffe er. Det er i den forbindelse
uden betydning, om der er tale om flere overtrædelser af samme lov eller
overtrædelser af flere af de love, der er nævnt i bestemmelsen. Det er end-
videre uden betydning, om lovovertrædelserne er behandlet i samme dom
eller flere domme.
For det andet forudsættes bestemmelsen anvendt, hvis der foreligger en
enkelt overtrædelse, som opfylder betingelserne, og som samtidig fører til
en ubetinget frihedsstraf af mindst 3 måneders varighed.
Vedrører en dom flere lovovertrædelser, hvoraf det ikke er alle, som er
omfattet af den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., skal der foretages en kon-
kret vurdering af, om den overtrædelse, der er omfattet af bestemmelsen, i
9
sig selv ville have medført en ubetinget frihedsstraf af mindst 3 måneders
varighed.
Advokatrådet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten bemærker i relation til den
geografiske udstrækning af opholdsforbuddet, at det af hensyn til den ef-
terfølgende håndhævelse vil være afgørende, at der i dommen sker en præ-
cis afgrænsning af det geografiske område, som et konkret idømt opholds-
forbud omfatter. Rigsadvokaten anfører endvidere, at dette også gør sig
gældende i relation til de tilladelser, som politiet kan meddele i medfør af
den foreslåede § 79 a, stk. 3.
Justitsministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Rigspolitiet og
Rigsadvokaten fundet anledning til at præcisere bemærkningerne til den
foreslåede § 79, stk. 2, om afgrænsning af et opholdsforbud. Det fremgår
således af bemærkningerne til lovforslaget, at det vil være op til domstole-
ne i de konkrete tilfælde at vurdere, hvordan det geografiske område, som
et opholdsforbud skal dække, angives tilstrækkeligt præcist i dommen. Når
opholdsforbuddet omfatter en eller flere hele kommuner – hvilket som
nævnt vil være udgangspunktet – vil det være naturligt, at forbuddet af-
grænses ved at angive den eller de pågældende kommuner. I andre tilfælde
vil det eksempelvis kunne fastsættes i dommen, hvilke gadenavne der om-
kranser det område, som er omfattet af forbuddet, men andre objektive
beskrivelser af et område vil også kunne anvendes, så længe det sikres, at
det omfattede område let og utvetydigt kan identificeres. Det vil ikke være
tilstrækkeligt at angive området på et kort, men beskrivelsen af området
kan eventuelt suppleres af et kort. Det bemærkes i øvrigt, at politiets tilla-
delser så vidt muligt skal afgrænses på samme måde.
2.3. Virkningen af et idømt opholdsforbud
Rigsadvokaten anfører i relation til den foreslåede § 79 a, stk. 2, at det i
praksis vil kunne give anledning til afgrænsnings- og bevismæssige
spørgsmål at fastlægge, hvor den pågældende gruppe ”færdes”. Rigsadvo-
katen opfordrer på den baggrund til at præcisere dette nærmere i bemærk-
ningerne til lovforslaget.
Justitsministeriet har i høringsfasen fundet anledning til at ændre den fo-
reslåede § 79 a, stk. 2, således at et opholdsforbud ikke, som i den version
af lovforslaget, der har været i høring, skal forstås som et forbud mod at
færdes eller opholde sig der, hvor den gruppe af personer, som den dom-
fældte er tilknyttet, færdes. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at
10
det er tilstrækkeligt at forbyde færden og ophold der, hvor den pågældende
gruppe opholder sig. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at et opholdsforbud som
udgangspunkt skal omfatte en hel kommune.
Rigsadvokaten påpeger, at der i lovforslaget bør tages stilling til, om der
kan straffes for en overtrædelse af et opholdsforbud, hvis den pågældende
ikke har søgt om tilladelse til at færdes i området, men det må antages, at
en sådan tilladelse ville være blevet givet.
På baggrund af Rigsadvokatens bemærkning har Justitsministeriet fundet
anledning til at præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, at der vil væ-
re tale om en strafbar overtrædelse af opholdsforbuddet, hvis den, som
forbuddet omfatter, opholder sig i forbudsområdet uden at have søgt tilla-
delse til det pågældende ophold, selv om der i medfør af f.eks. EMRK arti-
kel 8 ville skulle meddeles en sådan tilladelse, eller det i øvrigt må anta-
ges, at tilladelse ville være givet, hvis der var søgt om den. Baggrunden
herfor er bl.a., at politiet kan have interesse i f.eks. gennem en ansøgning
om tilladelse at blive gjort bekendt med, at en person med et opholdsfor-
bud alligevel færdes eller opholder sig i forbudsområdet.
Fængselsforbundet er meget betænkelig ved forslaget, idet forbundet
finder det svært at efterleve og kontrollere, og det vil på den baggrund væ-
re yderst ressourcekrævende for både politi og kriminalforsorg at håndtere
i forhold til løsladelse og tilsyn. Forbundet anfører endvidere, at det med
henblik på at få den dømte ud af kriminalitet bør tilsikres, at denne på
trods af opholdsforbuddet fortsat skal kunne have kontakt til familie, der er
bosat i området, som opholdsforbuddet omfatter.
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark er tilfreds med, at et opholdsforbud kan fastsættes sådan, at
det gælder på tværs af en eller flere kommuner. Foreningen finder samti-
dig, at der bør være fokus på den dømtes muligheder for resocialisering, og
at muligheden herfor forringes, hvis de ikke må opholde sig i det område,
hvor deres familie og netværk i øvrigt befinder sig.
Som det fremgår af punkt 2.1.3.4 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, skal et opholdsforbud som udgangspunkt omfatte den eller de
kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået. Herudover
kan der gives et opholdsforbud i den eller de kommuner, hvor den gruppe
af personer, jf. § 81 a eller den foreslåede § 79 a, stk. 1. 2. pkt., som den
dømte er tilknyttet, opholder sig.
11
Et opholdsforbud indebærer, at den dømte ikke må færdes eller opholde
sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende
lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den
domfældte er tilknyttet, opholder sig.
Udtrykket »færdes eller opholde sig« skal forstås på samme måde som i
straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1, om opholdsforbud for navnlig visse sek-
sualforbrydelser. Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk til-
stedeværelse inden for det pågældende område, herunder at passere igen-
nem området. Et opholdsforbud vil således indebære, at den blotte tilste-
deværelse i det pågældende område uden politiets tilladelse vil udgøre en
overtrædelse, selv om der er tale om helt kortvarige ophold.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at et opholdsforbud ikke herudover be-
grænser den kontakt, som den dømte kan have til personer, herunder fami-
lie, som er bosat inden for forbudsområdet. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne nedenfor om forholdet mellem et opholdsforbud og retten til
familieliv i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8.
Det bemærkes endvidere, at formålet med et opholdsforbud bl.a. er at hol-
de den dømte person fra at opholde sig sammen med den gruppe af perso-
ner, som den pågældende er tilknyttet, og som den pågældendes kriminali-
tet havde en relation til med henblik på at undgå recidiv. Den pågældende
resocialiseres efter Justitsministeriets opfattelse bedst ved ikke at have
kontakt til gruppen.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den foreslåede § 79 a, stk. 5,
hvorefter der er mulighed for at få ophævet et opholdsforbud. Som det
fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil der ved
vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, navnlig skulle lægges vægt på,
om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og har forladt det
kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet. Ønsker den
pågældende således at resocialisere sig ved at deltage i et exit-forløb, vil
dette kunne føre til ophævelse af opholdsforbuddet.
For så vidt angår Fængselsforbundets bemærkning om, at et opholdsfor-
bud vil være svært at efterleve og kontrollere, og det på den baggrund vil
være yderst ressourcekrævende for både politi og kriminalforsorg at hånd-
tere i forhold til løsladelse og tilsyn, er det Justitsministeriets vurdering, at
12
lovforslaget ikke indebærer, at kriminalforsorgen pålægges nye opgaver i
forbindelse med løsladelse og tilsyn. Dette samme gør sig gældende for
politiet, der imidlertid generelt skal forebygge, opklare og efterforske kri-
minalitet.
2.4. Tilladelse til ophold i det område, som opholdsforbuddet omfatter
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at den foreslåede tilladelsesord-
ning justeres, så der i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til færden
i højere grad, end der er lagt op til, kan inddrages positive forhold såsom
familie, arbejde, foreningsliv mv. med henblik på at reducere risikoen for
recidiv.
Retspolitisk forening anfører, at et længevarende opholdsforbud kan rejse
spørgsmål om retten til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8.
Advokatrådet opfordrer til, at behandlingen af ansøgninger om tilladelser
tilrettelægges således, at der hurtigt kan træffes en afgørelse. Det anbefales
endvidere, at der gives den pågældende obligatorisk adgang til advokatbi-
stand, ligesom der er mulighed for ved prøvelse af administrative afgørel-
ser efter straffuldbyrdelsesloven.
FTF finder, at retningslinjerne for, hvornår der kan meddeles tilladelse til
f.eks. at arbejde eller deltage i faglige kurser og ophold i et forbudsområde
er for restriktive.
Som det fremgår af punkt 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, har Justitsministeriet overvejet forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, og ministeriet vurderer i den forbindelse,
at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af konventionen, jf. også
herom ovenfor punkt 2.2.
Som det endvidere fremgår af punkt 2.1.3.7 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget, kan der være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt
et opholdsforbud, har et særligt anerkendelsesværdigt formål med at fær-
des eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører.
I visse tilfælde følger det således af Danmarks internationale forpligtelser,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der skal være
mulighed for konkret at gøre undtagelse fra et idømt opholdsforbud.
13
Som anført ovenfor kan politiet efter den foreslåede § 79 a, stk. 3, meddele
konkrete tilladelser til færden eller ophold i et område omfattet af et op-
holdsforbud. Denne tilladelsesordning indebærer, at den pågældende på
forhånd og på eget initiativ skal søge om tilladelse, og at den pågældende
ikke lovligt kan færdes i et område omfattet af et opholdsforbud, før der
måtte være meddelt tilladelse. Der vil i visse sager om ansøgning om tilla-
delse være behov for, at politiet behandler sagen hurtigt, f.eks. i tilfælde af
pludseligt opståede situationer. Politiet bør naturligvis i sådanne tilfælde
give sagsbehandlingen prioritet, således at formålet med ansøgningen ikke
forspildes.
Tilladelsesordningen forudsættes administreret restriktivt, således at der
som udgangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale
forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette. Den forudsættes endvidere
administreret sådan, at der bl.a. afhængig af konsekvensen af at undlade
at møde op, gives tilladelse til at overholde visse lovbestemte pligter, som
indebærer, at en person skal møde op hos en myndighed mv. eller på et
nærmere angivet sted. Er der tale om, at manglende fremmøde er forbun-
det med en straf, eller er det i øvrigt forbundet med væsentlige retlige kon-
sekvenser, herunder i form af tab af væsentlige rettigheder, som f.eks. ar-
bejdsløshedsdagpenge, forudsættes det, at der meddeles tilladelse. Som
eksempel kan endvidere nævnes pligten til at møde som tiltalt i en straffe-
sag. Justitsministeriet finder ikke grundlag for en mindre restriktiv tilla-
delsesordning, ligesom ministeriet ikke finder grundlag for, at der gives
den pågældende obligatorisk adgang til advokatbistand.
For så vidt angår Retspolitisk Forenings bemærkning om opholdsforbud-
dets betydning for den dømte i forbindelse med en eventuel flytning til en
ny kommune henvises til bemærkningerne ovenfor i relation til bemærk-
ningen fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedschefer i Danmark om merudgifter for kommunerne.
Datatilsynet bemærker, at det følger af persondatalovens § 57, at der ved
udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelse af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal ind-
hentes en udtalelse fra Datatilsynet. Tilsynet forudsætter i den forbindelse,
at en sådan udtalelse vil blive indhentet i forbindelse med udstedelse af
bekendtgørelse om tilladelsesordningen i stk. 3 i medfør af den foreslåede
§ 79 a, stk. 6, hvis denne vil få betydning for beskyttelse af privatlivet i
forbindelse med behandling af personoplysninger.
14
2.5. Ophævelse af et opholdsforbud
Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der
skabes uhindret eller regelmæssig adgang til domstolsprøvelse af et idømt
opholdsforbud. Det anføres, at dette navnlig bør være gældende ved lang-
strakte forbud, der først bliver virksomme efter mange års afsoning, og
hvor de faktiske forhold kan have ændret sig.
Fængselsforbundet finder det også ønskeligt med mere lempelige mulig-
heder for at få ophævet et opholdsforbud før tid, herunder hvis gruppen,
som kriminaliteten havde relation til, opløses eller opholder sig et andet
sted end forbudsområdet, eller hvis den dømte forlader miljøet via et exit-
forløb.
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at der ydes en særlig indsats for
at understøtte, at den løsladte kan forlade bande- og rockermiljøet, herun-
der gennem exit-forløb. Rådet anfører i den forbindelse, at en understøt-
tende indsats er særlig vigtig i tilfælde, hvor den løsladte ikke har mulig-
hed for at få hjælp af positive ressourcepersoner i det tidligere lokalmiljø.
Den dømte kan ifølge den foreslåede § 79 a, stk. 5, 1. pkt., 3 år efter løsla-
delsen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om op-
holdsforbuddets opretholdelse for retten. Efter den foreslåede § 79 a, stk.
5, 2. pkt., kan justitsministeren tillade, at nødvendigheden af opholdsfor-
buddets fortsatte opretholdelse indbringes for retten tidligere end 3 år
efter løsladelsen.
Som det fremgår af punkt 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger, skal der
ved vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, navnlig lægges vægt på,
om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og har forladt det
kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet. Det er endvide-
re på baggrund af høringen præciseret i lovforslaget, at der vil kunne læg-
ges vægt på, at gruppen, som den pågældende var tilknyttet, ikke længere
eksisterer, uden at den er erstattet af en ny gruppe, idet dette dog ikke i sig
selv kan føre til ophævelse.
Det bemærkes i øvrigt, at politiet kan meddele konkrete tilladelser til fær-
den eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af sær-
lige grunde må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen forudsættes
administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele tilladelse,
når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette.
15
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretage
ændringer i adgangen til at forlange et idømt opholdsforbud prøvet ved
domstolene.
Justitsministeriet finder på baggrund af Det Kriminalpræventive Råds an-
befaling om, at der ydes en særlig indsats for at understøtte, at den løslad-
te kan forlade bande- og rockermiljøet, herunder gennem exit-forløb, an-
ledning til at bemærke, at regeringen i forbindelse med de kommende sats-
puljeforhandlinger foreslår flere initiativer til en samlet styrkelse af exit-
indsatsen. Det drejer sig bl.a. om bedre identifikationsredskaber til myn-
dighederne, iværksættelse af et pilotprojekt i form af et adfærdsændrende
program, samt udarbejdelse af informationsmateriale til indsatte, ansatte
m.fl., som bl.a. skal hindre mytedannelser om det at forlade de kriminelle
miljøer. Regeringen ønsker derved at målrette og styrke exit-indsatsen og
prioritere ressourcerne rigtigt, så flere gennemfører exit-forløb succes-
fuldt.
3. Stramning af optjeningsprincippet for børneydelse mv.
3.1. Generelt om lovforslaget
Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Retspolitisk Forening, Rådet for
Etniske Minoriteter og Socialpædagogerne er kritiske over for en
stramning af optjeningsprincippet, da forslaget vil komme til at medføre en
reduktion i rådighedsbeløbet for en lang række familier, som for en stor
dels vedkommende allerede udgør en økonomisk og socialt udsat gruppe.
Rådet for Etniske Minoriteter henviser i øvrigt til deres høringssvar fra
31. juli 2015 vedrørende L 7 (Forslag til lov om ændring af lov om børne-
tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og
ungeydelse (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud
og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.), fremsat den 3. juli 2015 af
skatteministeren). Rådet var i høringssvaret fra 2015 kritiske over for gen-
indførelsen af optjeningsprincippet og skærper nu kritikken under henvis-
ning til, at optjeningsprincippet skærpes.
Med lovforslaget skærpes optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen
og børnetilskud, som er tillægsydelser. Som det fremgår af kommentaren
til punkt 3.3. nedenfor om forhold til grundloven og Danmarks internatio-
nale forpligtelser, vil borgeren fortsat have ret til grundlæggende forsør-
16
gelsesydelser og andre ydelser, herunder behovsbestemte enkeltydelser
efter lov om aktiv socialpolitik i den periode, som omfatter den 6-årige
optjeningsperiode.
Herudover finder 225-timers reglen efter lovforslaget først anvendelse for
ægtefæller, som modtager integrationsydelse, og som har forsørgelsespligt
over for et barn, når der er optjent ret til fuld børne- og ungeydelse.
3.2. Administrative og økonomiske konsekvenser
Udbetaling Danmark gør opmærksom på en række administrative konse-
kvenser ved at indføre lovforslaget, herunder at Udbetaling Danmark som
følge af overgangsbestemmelsen systemmæssigt skal kunne håndtere både
det nye optjeningsprincip på 6 år og det tidligere 2 årige optjeningsprincip
frem til 2020. Herudover gør Udbetaling Danmark opmærksom på, at det,
at flere sager vil blive omfattet af EF-forordningen 883/2004 om koordine-
ring af sociale sikringsordninger, vil medføre, at sagsbehandlingstiden vil
blive øget i flere sager. Udbetaling Danmark gør endvidere opmærksom
på, at SKAT skal kunne levere de relevante oplysninger efter begge optje-
ningsprincipper til brug for Udbetaling Danmarks administration af optje-
ningsprincippet for børne- og ungeydelsen frem til den 1. januar 2020,
hvorefter alene det 6-årige optjeningsprincip finder anvendelse. Endelig
bemærker Udbetaling Danmark, at idet lovforslaget forventes at træde i
kraft pr. 1. januar 2018, påbegynder Udbetaling Danmark arbejdet med
systemudviklingen forud for lovens vedtagelse for at kunne administrere
efter loven ved dens ikrafttrædelse. Udbetaling Danmark har gjort op-
mærksom på, at omkostningerne hermed skal dækkes uanset om loven
vedtages.
For så vidt angår de administrative og økonomiske konsekvenser henvises
til lovforslagets punkt 3. Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter for
SKAT til systemudvikling på 0,1 mio. kr. årligt i 2018-2022. Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser skal i øvrigt forhandles med
de kommunale parter.
3.3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der for så vidt angår for-
slaget om at stramme optjeningsprincippet for at opnå ret til børne- og un-
geydelse og børnetilskud i lovforslagets bemærkninger redegøres for for-
holdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Instituttet
17
henviser bl.a. til, at Højesteret i en dom fra 2012 har fastslået, at grundlo-
vens § 75, stk. 2, indebærer, at der er en nedre grænse for offentlige ydel-
ser, og at der er adgang til at få prøvet, om denne grænse er overskredet
ved domstolene. Ifølge dommen gælder dette krav om et eksistensmini-
mum også for udlændinge. Instituttet henviser også til, at lovforslaget vil
ramme danskere og udlændinge forskelligt, og at der er en risiko for, at
lovforslaget vil være udtryk for indirekte diskrimination. I forhold til
spørgsmålet, om den forskelsbehandling, lovforslaget er udtryk for, er lov-
lig, skal det vurderes, om forskelsbehandlingen er saglig og proportional.
Lovforslaget indeholder imidlertid ikke nogen begrundelse for forskelsbe-
handlingen.
Dansk Flygtningehjælp anfører, at optjeningsprincipper for flygtninge i
forhold til disse ydelser rejser problemer i forhold til internationale kon-
ventioner, herunder Flygtningekonventionens artikel 23 og 24.
SOS mod Racisme bemærker, at de skærpede optjeningsregler udgør en
overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling, Flygtningekonventionen,
Racediskriminationskonventionen, Den Internationale Konvention om
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder og Børnekonventionen.
Retspolitisk forening finder, at forslaget forekommer unødigt diskrimine-
rende over for indrejste udlændinge, der ikke kommer fra et EU/EØS-land.
Grundlovens § 75, stk. 2, indebærer, at det påhviler staten at sikre et eksi-
stensminimum for personer, der opholder sig mere end rent midlertidigt i
Danmark, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog mod at underkaste
sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. Domstolene kan prøve, om
borgernes ret til forsørgelse er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 15.
februar 2012 (Starthjælpsdommen), der er trykt i UfR 2012, side 1761. I
sagen vurderede Højesteret, at en flygtning, som fik introduktionsydelse
(svarende til SU-satsen) og en række enkeltstående ydelser mv., fik den
hjælp fra det offentlige, som han havde krav på efter grundlovens § 75, stk.
2.
Justitsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer,
at den foreslåede stramning af optjeningsprincipperne for ret til børne- og
ungeydelse og børnetilskud kan gennemføres inden for rammerne af
grundlovens § 75, stk. 2. Ministerierne lægger vægt på, at børne- og unge-
ydelse og børnetilskud er tillægsydelser og ikke grundlæggende forsørgel-
sesydelser. Personer omfattet af forslaget vil således fortsat have ret til
18
grundlæggende forsørgelsesydelser og andre ydelser, herunder behovsbe-
stemte enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Ministerierne lægger
også vægt på, at 225-timers reglen først finder anvendelse for ægtefæller,
som modtager integrationsydelse, og som har forsørgelsespligt over for et
barn, når der er optjent ret til fuld børne- og ungeydelse. Der er desuden
alene tale om en forlængelse af gældende optjeningsprincip.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ikke som sådan en
ret til at modtage sociale ydelser mv. Det følger dog af konventionens arti-
kel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. Tillægsprotokol, at staterne er for-
pligtet til ikke at forskelsbehandle personer i sammenlignelige situationer
med hensyn til modtagelse af sociale ydelser, medmindre forskelsbehand-
lingen er sagligt begrundet og proportional. Lovforslaget forlænger som
anført gældende optjeningsprincip for ret til børne- og ungeydelse og bør-
netilskud. Forud for vedtagelsen af lov nr. 1609 af 22. december 2010,
hvorved optjeningsprincippet blev indført, blev det vurderet, at ordningen
var forenelig med Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises
herom til Skatteministeriets kommentarer til Dansk Flygtningehjælps hø-
ringssvar vedrørende lovforslag nr. L 79 af 17. november 2010, jf. bilag
16 (Skatteudvalget) til lovforslag nr. L 79 af 17. november 2010. Justits-
ministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer på den
baggrund, at forlængelsen ikke rejser spørgsmål i forhold til artikel 14
sammenholdt med artikel 1 i 1. Tillægsprotokol.
4. Sammenhæng mellem forslaget om opholdsforbud og en stramning
af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen mv.
Børnerådet anfører, at undersøgelser og forskning i risikofaktorer for ud-
vikling af kriminel adfærd blandt andet peger på familiens socioøkonomi-
ske forhold og en opvækst i relativ fattigdom som betydningsfulde for ud-
vikling af senere kriminel adfærd, og rådet finder det således paradoksalt,
at forslaget optræder sammen med andre initiativer, som netop har til hen-
sigt at modvirke rocker- og bandekriminalitet.
SOS mod Racisme er enig med Børnerådet i, at stramningen af optje-
ningsprincippet vil bidrage til, at flere børn i nytilkomne familier får ringe-
re opvækstforhold, hvilket skaber grobund for, at disse børn og unge ud-
vikler kriminel adfærd. SOS mod Racisme finder det i øvrigt kritisabelt, at
forslaget om at stramme optjeningsreglerne ikke ses at have noget formål
udover at spare penge ved at forringe levevilkårene for især nytilkomne
flygtningebørn.
19
Retspolitisk forening finder det kritisabelt, at forslaget om stramning af
optjeningsprincippet indgår i lovforslaget, da det intet har at gøre med lov-
forslagets hovedsigte om rocker- og bandekriminalitet.
Rådet for Etniske Minoriteter henviser til – og tilslutter sig – hørings-
svaret fra Børnerådet. Rådet for Etniske Minoriteter foreslår – såfremt man
insisterer på at finansiere pakken ved at skære i udgifterne til børneydelser
– at man i stedet regulerer bundfradraget i § 1 a i lov om børne- og unge-
ydelse.
Det er en vigtig prioritet for regeringen at styrke indsatsen mod rocker- og
bandekriminalitet. Regeringen indgik som ovenfor anført sammen med
Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet den 24. marts 2017 en politisk
aftale om en ny rocker- og bandepakke (Bandepakke III). Med lov nr. 672
af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i
bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Styrket indsats
mod rocker- og bandekriminalitet mv.) og lov nr. 653 af 8. juni 2017 om
forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe blev en række initiativer fra Bandepakke III vedtaget af Folketin-
get. Formålet med dette lovforslag er at styrke indsatsen mod rocker- og
bandekriminalitet yderligere ved at gennemføre bandepakkens initiativ om
et opholdsforbud.
Det fremgår af aftalen, at partierne bag aftalen ikke vil se passivt til, mens
rockere og bander begår rå og skruppelløs kriminalitet. Med den nye afta-
le skal der sættes hårdt mod hårdt. Målet er klart: Borgernes tryghed og
sikkerhed skal sikres. Rockernes og bandernes rå og hensynsløse adfærd
skal mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser samfundets afstandta-
gen, og de skal holdes i fængslerne så længe som muligt, så de ikke kan
chikanere, true og skyde på almindelige borgere. Det skal have vidtræk-
kende og omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen
for at blive rocker eller medlem af en bande.
Der er behov for midler til at gennemføre den aftalte bandepakke, og afta-
lepartierne har på den baggrund aftalt at finansiere pakken delvist ved at
stemme for en ændring af lov om en børne- og ungeydelse samt lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag med virkning fra
2018. Ændringen indebærer en stramning af optjeningsprincippet for bør-
ne- og ungeydelse mv., så det nuværende krav om tilknytning til Danmark
20
for at opnå ret til de fulde ydelser strammes ved, at optjeningsperioden på
2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år.
5. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af sproglig, lov-
teknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, som har været sendt
i høring. Der er endvidere foretaget en række præciseringer og tilføjelser
til bemærkningerne i lovudkastet.
Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har
været i høring, på følgende måde.
1. Det foreslås, at ”færdes” udgår af den foreslåede § 79 a, stk. 2, in fine.
2. Det foreslås, at hjemlen til at straffe en overtrædelse af et opholdsforbud
indsættes i straffelovens § 124 a i stedet for i den foreslåede § 79 a.
3. Forslagene om ændringer af våbenloven og vagtvirksomhedsloven er
udgået af lovforslaget og vil blive fremsat særskilt.
4. Det var foreslået i den udgave af lovforslaget, som har været sendt i
høring, at visse lovbestemte pligter om at møde op på et bestemt sted inden
for forbudsområdet skulle falde uden for opholdsforbuddets anvendelses-
område, således at sådanne pligter kunne udfyldes uden at komme i kon-
flikt med forbuddet. Af lovtekniske årsager er der i bemærkningerne fore-
taget ændringer, der indebærer, at der skal søges om tilladelse til at opfylde
disse lovbestemte pligter. Det forudsættes i den forbindelse, at der medde-
les tilladelse til at opfylde lovbestemte pligter, hvis manglende fremmøde
er forbundet med en straf, eller det i øvrigt er forbundet med væsentlige
retlige konsekvenser, herunder i form af tab af væsentlige rettigheder
5. Det foreslås, at der foretages en evaluering af ordningen med opholds-
forbud, når ordningen har været i kraft i fire år i stedet for tre år.
6. Det foreslås i lyset af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at der indsæt-
tes et nyt stykke i § 5 a i børnetilskudsloven. Den foreslåede bestemmelse
fastslår, at optjeningsprincippet i lovens § 5 a, stk. 1 og 2, vedrørende bør-
netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke gælder for borgere
fra EU, EØS eller Schweiz, i det omfang disse efter EU-retten er berettige-
de til ydelsen.
21
7. Det foreslås at sammenskrive overgangsbestemmelserne i lovforslagets
§ 4, stk. 3 og 4, for børne- og ungeydelsen og børnetilskud.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven, lov
om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) ved-
lægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne hørings-
svar.
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 4. oktober 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Lasse Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2017-731-0006
Dok.: 525678
Retsudvalget 2017-18
L 35 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2017-18
L 35 Bilag 1
Offentligt