Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelseministeren

LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
1. maj 2017
J.nr. 20165000961
Metoder og Virkemidler (MV)
JB
Lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø (æn-
dring af reglerne om arbejdsmiljøcertifikat m.v.)
Baggrund
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen af 18. november 2016 mellem den tidlige-
re regering (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemo-
kratiet og Det Radikale Venstre om ”en styrket arbejdsmiljøcertificering”, som
forudsætter ændringer i arbejdsmiljøloven.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver ministeren adgang til at fastsætte
regler om øgede krav til inspektions- og certificeringsorganernes kontrol og audite-
ring samt deres kompetencer i forbindelse med udstedelse af anerkendte arbejds-
miljøcertifikater til virksomhederne. Lovforslaget indeholder også hjemmel til, at
der kan fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet kan indsamle viden om certifice-
ringsorganernes kontrol af arbejdsmiljøet på 500 virksomheder, der er dækket af et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at en kønsspecifik betegnelse
erstattes af en kønsneutral betegnelse.
Formål
Lovforslaget har til formål at gøre det muligt at implementere alle dele af den poli-
tiske aftale fra november 2016 ved at ændre i reglerne om arbejdsmiljøcertifikat.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe er inspektions-, certificerings- og akkrediteringsorganer.
Endvidere er Arbejdstilsynet også primær målgruppe i forhold til forslaget om
indsamling af viden om certificeringsorganernes kontrol af virksomhedernes ar-
bejdsmiljø.
Målgruppen for ændring af den kønsspecifikke betegnelse er virksomhederne.
De sekundære målgrupper
Den sekundære målgruppe er virksomhederne og de ansatte, der vil få et bedre
arbejdsmiljø på grund af de øgede krav til inspektions- og certificeringsorganernes
kontrol og audit, de øgede krav til organernes kompetencer og den indsamlede
viden om certificeringsorganernes kontrol med arbejdsmiljøet.
Samlet vurdering
Lovforslagets ændringer i forhold til reglerne om arbejdsmiljøcertifikat retter sig
mod alle inspektions-, certificerings- eller akkrediteringsorganer, der udsteder eller
akkrediterer i forhold til anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Ændringerne kommer
derfor til at berøre alle virksomheder, der er dækket af et arbejdsmiljøcertifikat.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 21 Bilag 1
Offentligt
2
Der er i dag ca. 4000 virksomheder (produktionsenheder), der er dækket af et aner-
kendt arbejdsmiljøcertifikat. Det er både offentlige og private virksomheder (fx
kommuner og bygge- og anlægsvirksomheder), som er dækket, og der er derfor tale
om kønsneutral regulering.
Lovforslaget indeholder desuden en ændring af ligestillingsmæssig betydning, idet
begrebet ”ham” ændres til ”arbejdsgiveren”. Ændringen understreger, at arbejdsgi-
veren har pligter efter arbejdsmiljøloven, uanset om arbejdsgiveren er en mand
eller en kvinde.


Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 21 Bilag 1
Offentligt


NO T AT
30. august 2017
J.nr. 20165000961
MV
JB
Høringsnotat vedrørende lovforslag til ændring af ar-
bejdsmiljøloven (ændring af reglerne om arbejdsmiljø-
certifikat m.v.)
Ekstern høring vedrørende lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven
Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hø-
ringssvar vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø.
Følgende myndigheder, organisationer og virksomheder er blevet hørt:
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, DA-
NAK (Den Danske Akkrediteringsfond), SWEDAC (Sveriges nationale akkkredi-
teringsorgan), Bureau Veritas Certifikation, DNV GL Business Assurance Dan-
mark A/S, Intertek – DIC A/S, LRQA Danmark, Force Certification A/S, A3
Cert/Avancert, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, Landsorganisationen
i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikerne
(AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen,
Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere, Det faglige Hus og Producentforeningen.
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter (kursiv = ingen be-
mærkninger):
Arbejdsmiljørådet (AMR), Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat (AMKL), DA-
NAK, Bureau Veritas Certifikation (BVC), Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regu-
lering, Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd (FTF), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Moder-
niseringsstyrelsen og advokat Stephan Falsner.
Bemærkninger til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven
Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lov-
forslaget.
1. Generelle bemærkninger
AMR bakker op om det overordnede formål med lovforslaget om at styrke ordnin-
gen for opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og en kronesmiley for der-
med at skabe større sikkerhed for, at der er styr på arbejdsmiljøet på virksomheder
med arbejdsmiljøcertifikat.
Det er AMR’s vurdering, at udmøntningen af de forslag, der kræver lovændring,
sammen med udmøntning af de resterende af de i alt otte forslag (fra den politiske
aftale i 2016 mellem V, K, DF, S og RV om en styrket arbejdsmiljøcertificering)
samlet vil bidrage til en væsentlig styrkelse af kvaliteten af certificeringsorganernes
certificering og auditering af virksomhederne og dermed fremadrettet vil sikre tilli-
den til arbejdsmiljøcertificeringsordningen og kronesmileyordningen.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 21 Bilag 1
Offentligt
2
For så vidt angår bemærkninger til de konkrete dele af lovforslaget henviser AMR
til de enkelte organisationers høringssvar.
DANAK finder det positivt, at der fastsættes klare krav til opnåelse at et nationalt
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, og at disse krav ikke påvirker certificeringsorga-
nernes mulighed for at udstede internationalt anerkendte arbejdsmiljøledelsescerti-
fikater efter OHSAS 18001, på samme vilkår som udenlandske certificeringsorg-
aner.
LO vurderer, at lovforslaget vil bidrage til at styrke kvaliteten af certificeringsor-
ganernes certificering og auditering af virksomhederne og dermed fremadrettet må
forventes at øge tilliden til arbejdsmiljøcertificeringsordningen og kronesmileyord-
ningen. LO kan derfor bakke op om lovforslaget.
FTF bemærker, at man fuldt ud kan støtte det fremsendte forslag.
DA-fællesskabet støtter det overordnede formål med lovforslaget om at styrke ord-
ningen for opnåelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. DA-fællesskabet noterer
sig, at forslaget tilvejebringer det nødvendige lovgrundlag for at udmønte den poli-
tiske aftale om en styrkelse af arbejdsmiljøcertificeringsordningen.
Danske Regioner finder samlet set de foreslåede ændringer hensigtsmæssige og
ser frem til at bidrage konstruktivt i eventuelle regeludvalg mv. i forbindelse med
det videre arbejde knyttet til udstedelse af bekendtgørelser i forlængelse af de
foreslåede ændringer af arbejdsmiljøloven.
1.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at AMR, DANAK og repræsentanter
for arbejdsmarkedets parter bakker op om lovforslaget, og at AMR og repræsen-
tanter for arbejdsmarkedets parter finder, at lovforslaget vil styrke arbejdsmiljø-
cetificeringen.
2. Arbejdstilsynet gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat med henblik på at indsamle viden om certifi-
ceringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø
DA-fællesskabet påpeger, at der i den nærmere tilrettelæggelse af undersøgelses-
besøg bør være særlig opmærksomhed på i mindst mulig udstrækning at påføre
virksomhederne nye administrative byrder, og dertil at besøgsformen ikke får karakter
af en generel mistillidserklæring fra myndigheden til det arbejde, virksomheden og
certificeringsbureauet har gennemført. I modsat fald vil undersøgelsesbesøg risikere
at medføre, at virksomheder, der med et anerkendt certifikat viser, at de gør en særlig
indsats for arbejdsmiljøet, vil opleve, at ordningen med anerkendt certifikat ikke
længere er attraktiv.
Danske Regioner foreslår, at certificerede virksomheder, som besøges af Arbejdstil-
synet, varsles inden besøget. Dette vil gøre det muligt for relevante aktører at deltage
under Arbejdstilsynets besøg.
3
2.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet vil i den videre tilrettelæggelse af undersøgelsesbesøgene
være opmærksom på i mindst mulig udtrækning at pålægge virksomhederne nye
administrative byrder og sikre, at undersøgelsesbesøgene ikke får karakter af mis-
tillidserklæring.
Ifølge lovforslaget foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,
at Arbejdstilsynet kan gennemføre undersøgelsesbesøg på virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Undersøgelsesbesøget vil så vidt muligt blive
gennemført i umiddelbar forlængelse af tildeling eller gentildeling af certifikat.
Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om undersøgelsesbesøgene
skal varsles. Den nærmere udmøntning af reglerne om undersøgelsesbesøg vil ske i
bekendtgørelsesform, og arbejdsmarkedets parter i AMR vil efter sædvanlig prak-
sis blive bedt om at nedsætte regeludvalg med henblik på at afgive bemærkninger
til bekendtgørelsesudkastet.
3. Arbejdstilsynet træffer ikke afgørelse (bortset fra forbud og strakspåbud)
på undersøgelsesbesøg, men adviserer i stedet certificeringsorganerne om
problemerne
AMKL’s sekretariat bemærker, at forslaget vil betyde, at Arbejdstilsynets konsta-
teringer på certificerede virksomheder af væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som
vil være overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og som Arbejdstilsynet advise-
rer certificeringsorganet om, ikke vil være afgørelser, der kan klages over til Ar-
bejdsmiljøklagenævnet.
BVC vurderer, at for at sikre en god og smidig opfølgning på de væsentlige ar-
bejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet afdækker under deres undersøgelsesbe-
søg, er der behov for at præcisere, at Arbejdstilsynet i sin henvendelse til det certi-
ficerende organ klart og præcist beskriver, hvilke/hvilket arbejdsmiljøforhold, som
ikke overholder arbejdsmiljøloven, og herunder hvilken lov der er tale om. På den
måde forventer BVC, at man normalt ikke skal gennemføre supplerende vurderin-
ger for at afdække de konkrete forhold, men alene kan målrette sin indsats på at
sikre en løsning af de konkrete forhold. Herunder vil der være behov for præcise-
ring af, hvordan Arbejdstilsynet forventer, at certificeringsorganerne skal reagere i
forhold til virksomheden. Skal det certificerende organ besøge virksomheden, eller
er det nok med at udarbejde en afvigelse. Herunder hvor hurtigt skal certificering-
sorganet reagere overfor virksomheden (indenfor en dag/en uge eller næste besøg?)
Dette vil være væsentligt for opfølgningen på de konstaterede forhold.
BVC kan desuden være bekymrede for, at der ikke er mulighed for at anke Ar-
bejdstilsynets vurderinger ift. væsentlige arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med
deres undersøgelsesbesøg, bl.a. hvis Arbejdstilsynet ved undersøgelsesbesøg har
misforstået problemstillingen m.v. Hvis sådanne forhold ikke kan ankes, så er der
brug for en mere præcis beskrivelse af, hvordan virksomheden - uden at gøre mere
- kan få deres kronesmiley tilbage.
4
BVC anfører, at det er det certificerende organ, som får ansvar for at melde tilbage
til Arbejdstilsynet om, at et væsentligt arbejdsmiljøproblem er løst. I den forbindel-
se finder BVC, at der er behov for at præcisere, hvad en sådan tilbagemelding skal
indeholde (form, indhold, dokumentationskrav, tidsfrist, etc.). Samtidig bør det
beskrives, hvad der sker, hvis der ikke sker en tilbagemelding om, at problemet er
løst.
BVC oplyser, at certificerende organer i forbindelse med opfølgning på væsentlige
arbejdsmiljøproblemer, konstateret af Arbejdstilsynet under deres undersøgelsesbe-
søg på de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, vil skulle bruge tid og ressourcer
på opfølgning og administration af disse forhold, hvilket alt andet lige vil fordyre
de eksisterende certificeringsordninger for virksomhederne. Der vil være en risiko
for, at nogle certificerede virksomheder på dette grundlag vil fravælge at være cer-
tificeret. BVC finder derfor, at der er behov for hurtigst muligt at få præciseret
omfanget af disse opgaver samt at synliggøre dette over for de certificerede virk-
somheder
DA-fællesskabet påpeger, at da lovforslaget lægger op til, at en advisering ikke
kan påklages, vil der ikke være nogen uafhængig instans, der vil kunne afgøre en
eventuel uenighed mellem en virksomhed og certificeringsbureauet om grundlaget
for en advisering.
Såfremt virksomheden og certificeringsbureauet ikke kan nå til enighed om, hvor-
vidt en advisering er afgivet på et korrekt grundlag, vil virksomheden derfor være
henvist til at klage over certificeringsbureauet efter procedurer fastlagt i overens-
stemmelse med kravene i internationale standarder for akkreditering til certifice-
ring af ledelsessystemer. Det er p.t. uklart, om dette klagesystem kan håndtere kla-
ger over ordningen med advisering. DA-fællesskabet finder derfor, at det for alle
tilfældes skyld skal fremgå af reglerne, at en evt. uenighed mellem en virksomhed
og certificeringsbureauet om grundlaget for en advisering skal medføre, at der ikke
sker suspension af visningen af virksomhedens kronesmiley.
3.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enigt med AMKL’s sekretariat og DA-fællesskabet i, at
Arbejdstilsynets konstateringer på certificerede virksomheder af væsentlige ar-
bejdsmiljøproblemer, som vil være overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og
som Arbejdstilsynet adviserer certificeringsorganet om, ikke vil være afgørelser,
der kan klages over til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Beskæftigelsesministeriet vil i bekendtgørelsesform præcisere, hvad adviseringen
til certificeringsorganet skal indeholde, ligesom ministeriet i bekendtgørelsesform
vil præcisere, hvordan og hvornår virksomheden kan få sin kronesmiley tilbage
efter, at Arbejdstilsynet har adviseret certificeringsorganet om et væsentligt pro-
blem.
Endvidere vil det blive præciseret i bekendtgørelsesform, hvad en tilbagemelding
fra certificeringsorganet skal indeholde, samt hvad der sker, hvis ikke der gives en
tilbagemelding på et væsentlig problem, som Arbejdstilsynet har konstateret.
5
Arbejdsmarkedets parter i AMR vil efter sædvanlig praksis blive bedt om at ned-
sætte regeludvalg med henblik på at afgive bemærkninger til bekendtgørelsesudka-
stet. Det er planen, at der gennemføres regeludvalg i efteråret 2017 sideløbende
med, at lovforslaget behandles i Folketinget.
I forhold til DA-fællesskabets forslag om, at det skal fremgå af reglerne, at en evt.
uenighed mellem en virksomhed og certificeringsorgan om grundlaget for en advi-
sering skal medføre, at der ikke sker suspension af visningen af virksomhedens
kronesmiley, finder ministeriet det vanskeligt at imødekomme.
Det skyldes, at der vil være risiko for at en sådan regel ville blive omgået, idet en
virksomhed og et certificeringsorgan – ved at erklære sig uenige i grundlaget for
Arbejdstilsynets advisering af et væsentligt problem – vil kunne sætte retsvirknin-
gen af det konstaterede problem (ophør med visning af kronesmiley’en) ud af kraft.
Derved får det ingen betydning for virksomheden, at Arbejdstilsynet på et undersø-
gelsesbesøg har konstateret et væsentligt problem.
4. Arbejdstilsynet ophører med at vise kronesmiley’en på sin hjemmeside,
hvis det på undersøgelsesbesøget viser sig, at der er problemer på virksom-
heden
Advokat Stephan Falsner anfører, at det ikke fremgår, hvilke konsekvenser Ar-
bejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet måtte have. Det
antages dog, at Arbejdstilsynet vil kræve en dokumenteret handling fra certifice-
ringsorganet i forhold til at bringe det eller de påtalte forhold i orden.
Arbejdstilsynets beslutning om at advisere certificeringsorganet vil som minimum
have den konsekvens, at pågældende virksomheds kronesmiley forsvinder – indtil
– må man formode – de påtalte forhold er bragt i orden.
Advokat Stephan Falsner anfører, at det betyder, at Arbejdstilsynets beslutning
om at advisere certificeringsorganet de facto indebærer et krav om ændring af for-
holdene på en virksomhed, uden at samme virksomhed er adressat for beslutnin-
gen, og uden at samme virksomhed derfor gives nogen som helst form for mulig-
hed for høring eller kontradiktion.
Erfaringsmæssigt kan der – i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud med frist
eller rådgiverpåbud – være tale om relativt vidtgående ændringer i virksomhedens
forhold, med store såvel praktiske som økonomiske konsekvenser for virksomhe-
den til følge. Erfaringsmæssigt er der – ligeledes i forbindelse med Arbejdstilsynets
påbud med frist eller rådgiverpåbud – et antal af disse afgørelser, der påklages og
enten hjemvises/ændres eller afvises efter behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet
eller retssystemet.
Den juridisk-tekniske argumentation for at afskære de berørte virksomheder fra
muligheden for kontradiktion baserer sig på, at der i høringsforslaget IKKE er tale
om en forvaltningsretlig afgørelse, og at den trufne beslutning IKKE er stilet til den
berørte virksomhed. Men da det er den berørte virksomhed, der vil være genstand
for Arbejdstilsynets beslutning om at advisere certificeringsorganet, og da det un-
der alle omstændigheder er den berørte virksomhed, som skal foretage en række
6
større eller mindre ændringer af sine forhold, med potentielt store konsekvenser af
forskellig art, bør lovforslaget af hensyn til retssikkerheden ændres, således at den
berørte virksomhed får ret til den retsbeskyttelse, der er forbundet med muligheden
for kontradiktion.
4.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslaget, at samtidig
med adviseringen af certificeringsorganet om, at Arbejdstilsynet på undersøgelses-
besøget har konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, vil
virksomhedens kronesmiley ophøre med at blive vist på Arbejdstilsynets hjemme-
side, da den ikke længere er et retvisende udtryk for virksomhedens arbejdsmiljø.
Videre fremgår det af lovforslaget, at når certificeringsorganet har meddelt Ar-
bejdstilsynet, at det eller de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet
konstaterede på undersøgelsesbesøget – og efterfølgende adviserede certificering-
sorganet om – er løst, vil virksomhedens arbejdsmiljø igen blive vist på Arbejdstil-
synets hjemmeside i form af en kronesmiley.
På den baggrund finder ministeriet, at det fremgår af lovforslaget, hvilke konse-
kvenser Arbejdstilsynets advisering af certificeringsorganet har.
Ministeriet er ikke enig med advokat Stephan Falsner i, at adviseringen de facto
indebærer et krav om ændring af forholdene på virksomheden, idet det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at adviseringen ikke indebærer en retlig forpligtelse
for hverken certificeringsorganet eller virksomheden til at udbedre de pågældende
arbejdsmiljøproblemer. Konsekvensen af adviseringen er alene, at virksomhedens
kronesmiley ikke vises på Arbejdstilsynets hjemmeside. Virksomheden får netop
ikke et påbud om at rette op på forholdene, hvorfor en klageadgang ikke er påkræ-
vet af hensyn til retssikkerheden.
5. Certificeringsorganerne skal styrke kontrollen med arbejdsmiljøet på certi-
ficerede virksomheder
DANAK finder, at der i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.2.1 er behov for at
skelne klarere mellem OHSAS certificering og kronesmiley-certificering.
DANAK foreslår, at afsnit 2.2.1 indledes således:
”Virksomheder der opnår et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem bekendtgø-
relse 1191 af 9. oktober 2013 har samtidigt et internationalt anerkendt arbejdsmil-
jøledelsessystem certifikat, et OHSAS 18001 certifikat. Vilkår og krav til internati-
onalt anerkendte certifikater tilstræbes ens i alle lande, og certifikaterne er vigtige
for virksomhedernes internationale anerkendelse og konkurrenceevne.”
DANAK foreslår samtidig, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 i
det eksisterende første afsnit udgår.
Videre foreslår DANAK, at sætningen ”På grund af krav om overholdelse af inter-
nationale standarder og retningslinjer er det ikke muligt for certificeringsorganerne
at anvende mindre tid på bedømmelse af ledelsessystemet og mere tid på kontrol af
arbejdsmiljøet” formuleres således: ” På grund af krav om overholdelse af interna-
7
tionale standarder og retningslinjer er det ikke muligt for certificeringsorganerne at
anvende mindre tid på bedømmelse af ledelsessystemet og indenfor den samme
tidsramme at anvende mere tid på kontrol af arbejdsmiljøet”.
DANAK foreslår desuden, at sidste afsnit før 2.2.2. rykkes op, og at der i afsnittet
henvises til bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 af 9. oktober 2013.
Videre forslår DANAK, at følgende afsnit indsættes:
”I praksis anvendes reglerne for audittid ved OHSAS 18001 certifikater også ved
anerkendte arbejdsmiljøcertifikater efter bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 af 9.
oktober 2013” og at næstsidste afsnit bliver det sidste.”
BVC oplyser, at man anser de internationale guidelines for beregning af audittiden
som værende minimumguidelines, og for en række af BVC’s kontrakter (bl.a. de
kontrakter, hvor virksomhederne har mange enheder) har BVC kalkuleret med en
samlet audittid, som ligger væsentlig over guidelines. De internationale standarder
forudsætter, at de certificerende organer bruger den audittid, som er nødvendig, for
at kunne affdække om ledelsessystemet er implementeret fuldt ud i organisationen.
Når det beskrives, at audittiden fremover skal forøges med ekstra 5 %, er der
behov for en præcisering af, om dette alene gælder ift. minimumsguideline, så mi-
nimumsgudeline hæves med 5 % - eller om det skal forstås på en anden måde.
BVC anfører, at det beskrives, at de ekstra med 5 % audittid skal bruges på at audi-
tere i det materielle arbejdsmiljø for at kontrollere, om arbejdsmiljøledelsessyste-
met virker. Der er behov for en præcisering af, hvad der forstås ved audit af det
materielle arbejdsmiljø, samt hvilke metoder m.v. som skal anvendes ifm. dette.
5.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet vil præcisere lovforslagets bemærkninger til afsnit 2.2.1.
og afsnit 2.2.2. i overensstemmelse med DANAK’s forslag.
Det vil i bekendtgørelsesform blive præciseret, at de ekstra 5 % audittid skal ses i
forhold til de internationalt fastsatte krav, og hvordan den ekstra audittid skal an-
vendes.
Arbejdsmarkedets parter i AMR vil efter sædvanlig praksis blive bedt om at ned-
sætte regeludvalg med henblik på at afgive bemærkninger til bekendtgørelsesudka-
stet.
6. Øgede krav til inspektions- og certificeringsorganernes kompetencer inden
for psykisk arbejdsmiljø
DANAK finder, at der i beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1 er behov for at
skelne klarere mellem OHSAS certificering og kronesmiley-certificering.
DANAK foreslår, at afsnit 2.3.1. indledes således:
”Virksomheder, der opnår et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem bekendtgø-
relse 1191 af 9. oktober 2013, har samtidigt et internationalt anerkendt arbejdsmil-
jøledelsessystem-certifikat, et OHSAS 18001 certifikat. Krav til kompetencer ved
8
internationalt anerkendte certifikater tilstræbes ens i alle lande, og certifikaterne er
vigtige for virksomhedernes internationale anerkendelse og konkurrenceevne.”
DANAK foreslår samtidig, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 i
det eksisterende første afsnit udgår.
DANAK foreslår desuden, at sidste afsnit før 2.3.2. rykkes op, og at der i afsnittet
henvises til bekendtgørelse nr. 1191 og 1193 af 9. oktober 2013.
Videre foreslår DANAK, at følgende afsnit indsættes:
”I praksis anvendes reglerne for udstedelse af OHSAS 18001 certifikater også ved
udstedelse af anerkendte arbejdsmiljøcertifikater efter bekendtgørelse nr. 1191 og
1193 af 9. oktober 2013”, og at afsnit 2.3.1. afsluttes således:
”Hvis certificeringsorganernes kompetencer ved kontrol med arbejdsmiljøet på
virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat ønskes styrket, skal dette ske
ved at fastsætte nationale regler herom.”
DANAK foreslår i afsnit 2.3.2, at der skabes hjemmel til, at certificeringsorganerne
ikke kun skal ”råde over” kompetencer inden for det psykiske arbejdsmiljø, men
også ”anvende” kompetencer inden for det psykiske arbejdsmiljø.
BVC anfører, at der er behov for at præcisere, hvilke kompetencer inden for psy-
kisk arbejdsmiljø, som kan danne grundlag for en fritagelse for fra kravet om ud-
dannelse.
Danske Regioner finder det relevant, at certificeringsorganet får det bedst mulige
grundlag til at vurdere det psykiske arbejdsmiljø.
6.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet vil præcisere lovforslagets bemærkninger til afsnit 2.3.1.
og afsnit 2.3.2. i overensstemmelse med DANAK’s forslag.
Ifølge den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøcertificering skal AMR igang-
sætte et udviklingsarbejde med henblik på at beskrive, hvordan en certificerings-
uddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø kan tilrettelægges, således at auditorer-
ne fremover kan identificere risikofaktorer og positive faktorer, samt gennemføre
en risikovurdering i relation til psykisk arbejdsmiljø på de certificerede virksomhe-
der. Resultaterne skal forelægges de politiske aftaleparter inden udgangen af 2017.
Når kompetencekravene til certificeringsuddannelsen inden for psykisk arbejdsmil-
jø bliver fastlagt i bekendtgørelsesform, vil der samtidig blive taget stilling til,
hvad der kan danne grundlag for en fritagelse fra kravet om uddannelse.
7. Virksomhedernes videregivelse af oplysninger om anmeldte arbejdsskader
til inspektions- og certificeringsorganerne
DANAK oplyser i forhold til lovforslagets afsnit 2.4.1, at OHSAS 18001 og be-
kendtgørelse nr. 1191 fra 2013 ikke stiller krav om en redegørelse, der indeholder
oplysning om antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker, typen af ulykker samt
oplysning om virksomhedens forebyggelse af arbejdsulykker, og foranstaltninger
9
mod gentagelse af ulykker. Kun bekendtgørelse nr. 1193 fra 2013 stiller dette krav
om offentligt tilgængelig arbejdsmiljøredegørelse.
BVC anfører, at de certificerende organer ingen mulighed har for at kontrollere,
om de oplysninger, virksomhederne giver omkring de anmeldte arbejdsbetingede
lidelser, er fyldestgørende for de faktiske forhold. De certificerede organer kan
alene tage oplysninger til efterretning og anvende dem som baggrund for planlæg-
ning og fokus gennem audit. De udleverede oplysninger bør desuden sikres, at leve
op til de krav, som er i Persondataloven/Persondataforordningen. BVC spørger i
den forbindelse, om det vil kunne overvejes at få oplysningerne tilsendt sammen
med de certificerede virksomheder fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ligesom
Arbejdstilsynet sender påbud til certificerede virksomheder.
DA-fællesskabet anfører, at det i den senere udmøntning af bestemmelsen nøje bør
overvejes, hvorledes virksomhedernes oplysninger om anmeldte erhvervssygdomme -
som virksomhederne har kendskab til via arbejdsgiverhøringer - konkret kan indgå i
certificeringsorganets audit på en måde, der styrker kvaliteten af den udførte audit.
Der kan således være særlige udfordringer forbundet med det tiltænkte forebyggende
sigte i forhold til arbejdsgiverhøringer i f.eks. bygge- og anlægsbranchernes virksomhe-
der, der er præget af skiftende opgaver og af meget høj mobilitet mellem virksomheder-
ne.
Videre anfører DA-fællesskabet, at retssikkerhedsmæssige hensyn i forhold til person-
følsomme oplysninger bør overvejes nøje i forhold til de konkrete krav, der vil skulle
gælde for virksomheden med hensyn til at dele oplysninger fra konkrete arbejdsskade-
sager med tredjepart.
Danske Regioner oplyser, at det er deres opfattelse, at viden om både arbejdsulykker
og erhvervssygdomme bør indgå i tilrettelæggelsen af det forebyggende arbejde, som
de foreslåede ændringer lægger op til. Videre anfører Danske Regioner, at disse
oplysninger bør behandles i overensstemmelse med gældende persondataretlige
bestemmelser.
7.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet vil præcisere lovens bemærkninger i overensstemmelse med
oplysningerne fra DANAK.
Ministeriet finder, at det nødvendigvis må forholde sig sådan, at de certificerede
organer alene kan tage oplysningerne fra virksomhederne om anmeldte arbejdsskader
til efterretning og anvende dem som baggrund for planlægning og fokus gennem audit.
Det er ikke hensigten, at certificeringsorganerne skal kontrollere eller have direkte ad-
gang til de oplysninger, som virksomhederne ligger inde med omkring anmeldte
arbejdsskader. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at bede Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring om at sende oplysninger om anmeldte arbejdsskader til certificeringsorg-
anerne, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dels ikke har oplysninger om, hvilke
virksomheder der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, dels må forventes at ville
få juridisk vanskeligt ved at overlade følsomme personoplysninger til 3. part.
Det vil blive præciseret i lovforslaget, at virksomhederne i anonymiseret form skal
give oplysninger til certificeringsorganerne om anmeldepligtige arbejdsulykker og
10
anmeldte erhvervssygdomme, og at virksomhederne skal overholde de persondata-
retlige regler.
I forbindelse med den senere udmøntning af reglerne vil Arbejdsmarkedets parter i
AMR efter sædvanlig praksis blive involveret.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
DANAK finder, at de økonomiske konsekvenser er underestimeret. De positive
økonomiske konsekvenser ved et bedre arbejdsmiljø er ikke angivet, og er svært at
fastlægge og dokumentere. De negative økonomiske konsekvenser virker under-
estimeret. De certificerede virksomheder vil i forbindelse med ændringerne have
udgifter til øget tidsforbrug hos certificeringsorganet ved audit, omkostninger til
øgede kompetencekrav hos certificeringsorganet, øget internt tidsforbrug ved certi-
ficeringsaudit, internt tidsforbrug ved Arbejdstilsynets undersøgelsesbesøg, og
tidsforbrug hos certificeringsorganerne til behandling af resultaterne af undersøgel-
sesbesøg.
DANAK finder dog, at både de positive og de negative økonomiske konsekvenser
kan udeblive, idet der er risiko for at mange virksomheder vil fravælge det natio-
nalt anerkendte arbejdsmiljøcertifikat, og udelukkende efterspørge det internatio-
nalt anerkendte OHSAS 18001 arbejdsmiljøledelsessystem certifikat.
DA-fællesskabet deler ikke Arbejdstilsynets vurdering af de økonomiske omkost-
ninger af forslaget for virksomhederne. DA-fællesskabet vurderer således, at om-
kostningerne for virksomhederne i forbindelse med ændringerne i lovforslaget som
minimum vil udgøre 30 til 40 mio. kr.
Danske Regioner ønsker en nærmere redegørelse for omkostningsfordelingen ved
ændringerne, samt hvordan merudgifterne er sammensat og skal afholdes. Danske
Regioner tager ligeledes forbehold for DUT-behandling af omkostningsspørgsmå-
let.
8.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har foretaget beregninger af de økonomiske konsekven-
ser af, at virksomheden betaler certificeringsorganet for at give en tilbagemelding
til Arbejdstilsynet i anledning af Arbejdstilsynets advisering om, at der er et væ-
sentligt arbejdsmiljøproblem på virksomheden.
De interne udgifter for virksomheden til løsning af arbejdsmiljøproblemet - der
normalt ville have udløst et påbud fra Arbejdstilsynet - er ikke medtaget, da regler-
ne for arbejdsmiljø ikke er ændret, og virksomheden i forvejen skal leve op til reg-
lerne.
De interne udgifter for virksomheden til Arbejdstilsynets besøg er heller ikke med-
taget, da alle arbejdspladser i forvejen skal stå til rådighed for besøg fra Arbejds-
tilsynet.
11
Videre har Beskæftigelsesministeriet foretaget beregninger af de økonomiske kon-
sekvenser af, at virksomheden skal betale certificeringsorganet for at øge auditti-
den med 5 % i forhold til de internationalt fastsatte krav.
Endelig har ministeriet foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser af, at
virksomhederne skal betale certificeringsorganet for at anvende tid på de videregi-
ne oplysninger om anmeldte arbejdsskader.
Ministeriet gør opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser af forslaget om
øgede krav til inspektions- og certificeringsorganernes kompetencer inden for psy-
kisk arbejdsmiljø ikke er medtaget i lovforslaget, da det følger af den politiske afta-
le om en styrket arbejdsmiljøcertificering, at AMR først skal igangsætte et udvik-
lingsarbejde med henblik på at beskrive, hvordan en certificeringsuddannelse in-
denfor psykisk arbejdsmiljø kan tilrettelægges. Resultaterne skal forelægges de
politiske aftaleparter inden udgangen af 2017. Konsekvenserne kan derfor ikke
beregnes på nuværende tidspunkt. Når uddannelsen inden for psykisk arbejdsmiljø
er blevet udviklet, og kravet om, at uddannelsen skal gennemgås, bliver fastsat i
bekendtgørelsesform, vil der blive udarbejdet økonomiske beregninger.
Det bemærkes i øvrigt, at Erhvervsstyrelsen har vurderet, at lovforslaget ikke med-
fører (nye) administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Med hensyn til omkostningsfordelingen fremgår det af lovforslagets bemærkninger,
at det ikke er muligt at opdele merudgifterne på det offentlige og erhvervslivet, da
de anerkendte arbejdsmiljøcertifikater ikke er registreret efter, om de dækker of-
fentlige eller private virksomheder.
9. Øvrige
BVC finder, at der for en række af de beskrevne forhold, vil blive behov for, at de
certificerede organer sikrer en implementering af de nye krav m.v. i de ændrede
regler. Indtil nu har det alene været DANAK/Swedac, som har haft kontrollen med
de certificerede organer. For nogle af de opstillede ændringer kan BVC være usik-
ker på, om det også fremover alene vil være DANAK/Swedac, der kontrollerer de
certificerende organer - eller om Arbejdstilsynet også får en rolle i kontrollen af de
certificerende organer.
Snitfladerne mellem Arbejdstilsynet og DANAK/Swedac kan på nogle punkter
forekomme uklare, og der er behov for en præcisering af, hvordan kontrollen af de
certificerende organer fremover skal gennemføres på de områder, som lovændrin-
gerne omhandler.
Endvidere kan BVC være i tvivl om, om udenlandske akkrediteringsorganer – som
f.eks. Swedac – er i stand til at auditere certificeringsorganerne efter dansk lovgiv-
ning og intentionerne heri. BVC finder, at erfaringen hidtil er, at det ikke er tilfæl-
det.
12
Danske Regioner bemærker, at det er vigtigt, at man inkorporerer en opgørelse
over de problemer, som har medført en fjernelse af kronesmileys på certificerede
virksomheder i de årlige arbejdsmiljøstatistikker.
LO vil foreslå enkelte ændringer af formuleringerne i det fremlagte lovforslag. Det
gælder i forhold til § 72a, stk. 3 og 4, § 78a stk.2 og § 81 stk. 7, hvor der konse-
kvent bruges vendingen ”virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmil-
jø”. LO vil foreslå, at man i stedet bruger formuleringen ”virksomheder, med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat”. Udgangspunktet for lovændringerne har jo netop
været, at der desværre ikke er sikkerhed for, at virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, også har et dokumenteret godt arbejdsmiljø. Det er bl.a. det
som skal undersøges, jf. § 72a stk. 3 og 4. Det vil således være mest retvisende at
anvende betegnelsen ”virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat”.
9.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fortsat vil være akkrediteringsorganer-
ne – DANAK, SWEDAC m.v.- som fører kontrol med, at certificeringsorganerne
lever op til kravene for at kunne udstede anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Dette
vil også gælde de nye krav, som lovforslaget indeholder. Arbejdstilsynet vil således
ikke få en rolle i denne opgave. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærk-
ninger.
Ministeriet er enigt med Danske Regioner i, at det vil være hensigtsmæssigt med
opgørelser over de problemer, som har medført en fjernelse af kronesmileys på
Arbejdstilsynets hjemmeside, og vil anmode Arbejdstilsynet om at lade dette indgå i
de årlige arbejdsmiljøstatistikker.
I forhold til forslaget fra LO, om at anvende formuleringen ”virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat” i selve bestemmelserne frem for formuleringen
”virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø”, er ministeriet enig i, at
den forslåede formulering er mere præcis. Lovforslaget vil derfor blive revideret i
overensstemmelse hermed, og således at formuleringen bliver anvendt konsekvent
igennem hele loven.


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
4. oktober 2017
J.nr. 20165000961
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K.
Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven (Ændring af reglerne om ar-
bejdsmiljøcertifikat m.v.)
Vedlagt sendes høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering vedrørende for-
slag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven (ændring af reglerne om arbejdsmil-
jøcertifikat m.v.).
De modtagne høringssvar har givet anledning til en række præciseringer i lov-
forslaget i forhold til det udkast, der blev sendt i offentlig høring. Der henvises til
høringsnotatet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 21 Bilag 1
Offentligt