Udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 3. juli 2017

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
kum@kum.dk
www.kum.dk
Dok nr. 17/00579-69
Til høringsparter
3. juli 2017
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning
og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for visse
fredede bygninger)
Kulturministeriet skal hermed anmode om eventuelle bemærkninger til vedlagte
udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger).
Lovforslaget har til formål at indføre en mere differentieret tilgang til fredningen inden
for den eksisterende fredningsmasse. Lovforslaget bestemmer ændrede vilkår for de
fredede bygninger, hvis fredningsværdier alene eller i overvejende grad knytter sig til
bygningens ydre og hovedstruktur.
Bemærkninger skal være Kulturministeriet i hænde senest mandag den 21. august
2017.
Bemærkninger bedes sendt til kum@kum.dk med kopi til Tawa Adetunji på
tad@kum.dk.
Venlig hilsen
Tawa Adetunji
Kulturministeriet
Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 2
Offentligt


UDKAST TIL
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer
(Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger)
§ 1
I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28.
august 2014, som ændret ved § 26 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 677 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Kulturministeren kan beslutte, at for en bygning, som er fredet efter denne lov, hvis
væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende grad findes i
bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, finder regler udstedt efter § 10, stk. 6, anvendelse.
Stk. 2. Beslutningen tinglyses på ejendommen på kulturministerens begæring.«
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 5«:
» og 6«.
3. I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Kulturministeren kan beslutte, at 1. pkt. ikke gælder for en ansøgning om tilladelse efter stk. 1
vedrørende en fredet bygning, hvor der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1.«
4. I § 10 indsættes som stk.6:
»Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse typer af bygningsarbejder
omfattet af stk. 1 vedrørende en fredet bygning, som er omfattet af § 7 a, kan iværksættes uden
tilladelse fra kulturministeren.«
5. I § 16, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fredede bygninger«:
», hvor der kræves tilladelse efter § 10«.
6. I § 23 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kulturministeren skal forelægge sager efter § 7 a, stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til
udtalelse.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 2
Offentligt


Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
2.2. Ikke krav om tilladelse til visse bygningsarbejder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 2
Offentligt
Side 2
1. Indledning
Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 970 af 28. august 2014 (bygningsfredningsloven) har til formål at værne landets
ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder
bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af
den samfundsmæssige udvikling.
Med dette formål for øje kan kulturministeren frede bygninger og selvstændige
landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi,
som er over 50 år gamle eller yngre, hvis det er begrundet i deres fremragende værdi
eller i andre særlige omstændigheder.
En fredning er en særlig beskyttelsesforanstaltning med specielle retsvirkninger, jf.
lovens kapitel 3.
Formålet med lovforslaget er at give ejere af fredede bygninger, hvis væsentlige
arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier (herefter: fredningsværdier) alene eller i
overvejende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, et større
råderum for bygningsarbejder i det indre. Samtidig er det formålet at fokusere på de
vigtigste fredede bygninger og deres fredningsværdier og dermed sikre
proportionaliteten i forvaltningen.
Med forslaget ændres der hverken på de kvalitative krav, som stilles til en bygning for,
at den kan blive fredet, eller på den nuværende sondring mellem fredede og
bevaringsværdige bygninger. Kulturministeren ønsker at opretholde et højt niveau
blandt de fredede bygninger og finder samtidig, at der er behov for en lempeligere
administration af visse fredede bygninger.
Det foreslås, at der indsættes bestemmelser i bygningsfredningsloven, hvorefter
kulturministeren kan træffe beslutning om, at for en fredet bygning, hvis
fredningsværdier alene eller i overvejende grad findes i bygningens ydre og i
bygningens hovedstruktur, kan visse typer af bygningsarbejder efter lovens § 10, stk. 1,
iværksættes uden tilladelse fra kulturministeren (ændrede retsvirkninger).
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, som kulturministeren har
uddraget af en landsdækkende gennemgang af fredede bygninger, som er gennemført i
perioden 2010-2016.
I 2007 anmodede Folketingets Kulturudvalg kulturministeren om at iværksætte en
udredning om bygningsbevaringsindsatsen i Danmark. Det bredt sammensatte Udvalg
om Bygningsbevaring anbefalede i sin afsluttende rapport (2009) bl.a. en
fredningsgennemgang med tilhørende udarbejdelse af handlingsplaner. Begrundelsen
var, at der dels ikke var overblik over de fredede bygningers tilstand og værdier, dels at
der var behov for at vejlede ejerne om sikring og bevaring af de fredede bygninger.
Side 3
Fredningsgennemgangen er udført i perioden 2010-16 af Slots- og Kulturstyrelsen
(tidligere Kulturarvsstyrelsen og Kulturstyrelsen). På baggrund af styrelsens
besigtigelser er der udarbejdet fredningsbeskrivelser, som bl.a. indeholder en vurdering
af den pågældende bygnings miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdi
samt de bærende fredningsværdier, dvs. bygningens væsentligste kvaliteter.
Fredningsbeskrivelsen afsluttes i nogle tilfælde med anbefalinger til styrkelse eller
genopretning af fredningsværdier. Med fredningsbeskrivelserne er det blevet
forståeligt, hvorfor den enkelte bygning er fredet, og hvilken betydning bygningen har
for den helhed eller det historiske miljø, den indgår i. Endvidere er der skabt et
udgangspunkt for fremtidige bygningsarbejder og den deraf følgende sagsbehandling.
Fredningsgennemgangen har skabt et overblik over de ca. 9.000 fredede bygningers
nuværende tilstand, herunder at hovedparten af de fredede bygninger står velbevarede
og i god vedligeholdelsesmæssig stand.
Ved gennemgangen har Slots- og Kulturstyrelsen imidlertid konstateret et mindretal af
bygninger, hvis fredningsværdier er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes. I de
fleste tilfælde er der tale om bygninger, som indtil 1980 var fredet i den dagældende
klasse B. Især i bygningernes indre har krav om modernisering og evt. ændret funktion
betydet, at de i dag står stærkt ombyggede. I en række af disse tilfælde kan det ikke
afgøres, om ombygningerne er foretaget lovligt eller ulovligt, og i reglen vil det være
meningsløst at kræve reetablering af fredningsværdierne, da det vil grænse til fri
rekonstruktion. På den baggrund har styrelsen indstillet ca. 300 bygninger til
fredningsophævelse, jf. bygningsfredningslovens § 8, stk. 2.
Der er tillige konstateret ca. 250 bygninger, hvor styrelsen påtænker at udvide den
gældende fredning med andre bygninger eller omgivelser.
Endelig har fredningsgennemgangen vist, at nogle bygninger, som har
fredningsværdier i det ydre og i hovedstrukturen, kan være ombygget indvendigt i et
omfang, så det ikke forekommer proportionalt at opretholde en fuld beskyttelse af den
pågældende bygning, for så vidt angår kravet om tilladelse til bygningsarbejder i det
indre. Det drejer sig anslået om ca. 500 fredede bygninger.
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger
2.1.1. Gældende ret
Det følger af bygningsfredningslovens § 3, stk. 1, at kulturministeren kan frede
bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk
eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset alder kan bygninger og
selvstændige landskabsarkitektoniske værker dog fredes, når det er begrundet i deres
fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.
Kulturministeren freder ikke enkelte dele af en bygning, medmindre der er tale om
bygningsdele opført før år 1536, som er omfattet af automatisk fredning, jf. lovens § 4.
Side 4
Fredningens retsvirkninger fremgår af lovens kapitel 3, bl.a. §§ 9-10. Det fremgår af
lovens § 9, at en fredet bygning skal holdes i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og
fag. Derudover fremgår det af lovens § 10, stk. 1, at alle bygningsarbejder vedrørende
en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over
almindelig vedligeholdelse. Visse typer af bygningsarbejder kan dog iværksættes på
grundlag af skriftlig underretning, jf. lovens § 10, stk. 5, og bekendtgørelse nr. 159 af 5.
februar 2013 om iværksættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger på grundlag
af skriftlig underretning.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Det foreslås, at kulturministeren kan træffe beslutning om, at fredningens
retsvirkninger, jf. lovens kap. 3, for en fredet bygning, hvis fredningsværdier alene eller
i overvejende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, skal være
begrænset, for så vidt angår bygningsarbejder.
Ved en bygnings ydre forstås sokkel, ydervægge med vinduer og døre, tagflader,
skorstenspiber, udvendige trapper, vindfang o.l. samt i øvrigt alle bygningsdele, der
støder op til det fri.
Ved en bygnings hovedstruktur forstås de indvendige bærende vægge og
konstruktioner, bjælkelag, tagkonstruktion, portrum, murede ildsteder med tilhørende
skorsten samt trapper m.v.
Da det er hensigten, at hele bygningen forbliver fredet, ændres der ikke – ved en
beslutning efter den foreslåede bestemmelse – på fredningens omfang. Ændring af
omfanget af en fredning vil fortsat skulle ske efter lovens § 8, stk. 1.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal finde anvendelse på fredede bygninger, som har
fredningsværdier i det ydre og i deres hovedstruktur, men hvor de indre
fredningsværdier er svækkede, typisk som følge af senere ombygninger. Bygninger, hvis
fredningsværdier er gået tabt, vil fortsat kunne indstilles til fredningsophævelse efter
lovens § 8, stk. 2.
Det foreslås derfor, at der efter lovens § 7 indsættes en ny bestemmelse, § 7 a, hvorefter
kulturministeren kan beslutte, at for en bygning, som er fredet efter
bygningsfredningsloven, og hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi
alene eller i overvejende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur,
finder regler udstedt efter lovforslagets § 10, stk. 6, anvendelse.
Der lægges i lovforslaget op til, at sager om, hvorvidt en bygning kan omfattes af den
foreslåede § 7 a, stk. 1, skal forelægges for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse, jf. den
foreslåede § 23, stk. 6.
Umiddelbart efter lovens vedtagelse vil ejere af de ca. 500 bygninger, som
Kulturministeriet har identificeret jf. ovenfor pkt. 1. modtage besked om, at bygningen
kan blive omfattet af § 7 a. Kulturministeren gennemgår af egen drift disse bygninger
Side 5
og afgør, hvorvidt de enkelte bygninger omfattes af § 7 a. Gennemgangen forventes
afsluttet inden for fire år fra lovens ikrafttræden. En adviseret ejer kan ved anmodning
få fremskyndet behandlingen af sin sag.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede § 7 a skal anvendes til at lovliggøre ulovlige
forhold. Det vil ligesom i dag være en overtrædelse af loven, hvis bygningsarbejder,
hvortil der kræves tilladelse efter lovens § 10, stk. 1, er udført uden tilladelse efter
samme bestemmelse. Sådanne forhold kan blive mødt med krav om lovliggørelse i
henhold til lovens § 32 a, stk. 4 og § 33, stk. 1.
De almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger om bl.a.
tilbagekaldelse af en afgørelse og genoptagelse af en sag vil finde anvendelse. Det
betyder, at der i en konkret sag, hvor fx. ejer vælger at istandsætte bygningen, så
bærende fredningsværdier opstår, kan søge om, at en fredet bygning ikke længere skal
være omfattet af den foreslåede § 7 a.
2.2. Ikke krav om tilladelse til visse bygningsarbejder
2.2.1. Gældende ret
Bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, fastslår, at alle bygningsarbejder vedrørende en
fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over
almindelig vedligeholdelse. Almindelig vedligeholdelse er f.eks. pudsreparationer,
udskiftning af enkelte tagsten og maling eller kalkning i eksisterende farver.
Efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 5, samt bekendtgørelse nr. 159 af 5. februar
2013 om iværksættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger på grundlag af
skriftlig underretning, kan visse bygningsarbejder iværksættes på grundlag af skriftlig
underretning. Det gælder bl.a. ændringer i nyere køkken og bad (uden nedrivning af
vægge e.l.), opsætning af greb for personer med nedsat funktionsevne og fremføring af
rør under terræn til kælder.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag
Formålet med forslaget er, at ejere af fredede bygninger, hvis fredningsværdier alene
eller i overvejende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, vil få
et større råderum for bygningsarbejder i det indre.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 10 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse typer af bygningsarbejder
vedrørende en fredet bygning, som er omfattet af § 7 a, kan iværksættes uden tilladelse
fra kulturministeren efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, se de specielle
bemærkninger til § 10, stk. 6.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
På kort sigt vil lovforslaget betyde øget administration i Kulturministeriet til
behandling af sager efter den foreslåede § 7 a. På længere sigt må lovforslaget forventes
i nogen grad at reducere administrationen i forhold til ansøgninger om tilladelse til
bygningsarbejder vedr. de fredede bygninger, der omfattes af § 7 a.
Side 6
Desuden vil Kulturministeriet have udgifter til tinglysning af beslutninger efter den
foreslåede § 7 a.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Det er vurderingen, at forslaget om, at visse bygningsarbejder kan iværksættes uden
tilladelse fra kulturministeren efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, vil indebære
en administrativ forenkling for nogle virksomheder, som ejer fredede bygninger.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes at indebære en administrativ forenkling for ejere af visse fredede
bygninger, idet der ikke længere skal søges om tilladelse til visse bygningsarbejder efter
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.
Derfor vil lovforslaget have positive konsekvenser for borgerne, da lovforslaget har til
formål at få fokus på de vigtigste fredede bygninger og deres fredningsværdier og
dermed sikre proportionaliteten i forvaltningen. Fremadrettet vil ejere af fredede
bygninger, som er omfattet af den foreslåede § 7 a, således kunne iværksætte visse
bygningsarbejder uden ansøgning om tilladelse efter bygningsfredningslovens § 10, stk.
1.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 30. juni 2017 til 20. august 2017 været i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Dansk Byggeri, Håndværksrådet,
Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri (DI), A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-
Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Grundejernes
Investeringsfond, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Veluxfonden, Advokatrådet -
Advokatsamfundet, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen
Aarhus, Boligselskabernes Landsforening, Bygnings Frednings Foreningen (BYFO),
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Danmark, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Lokalhistorisk Forening,
Dansk Skovforening, Arkæologisk Arbejdsgruppe, Museumsudvalget for Kulturhistorie,
DOCOMOMO Danmark, Energistyrelsen, Europa Nostra Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Godser og Herregårde, Foreningen Danske
Slotte og Herregårde, Foreningen for Specialmuseer i Danmark, Foreningen Straatag,
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse,
ICOMOS, Kunstakademiets Arkitektskole, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landsforeningen af Menighedsråd, Miljø- og Fødevareklagenævnet,
Miljøstyrelsen, Nationalmuseet, Naturstyrelsen, Nordisk Konservatorforbund,
Side 7
Organisationen Danske Museer, Center for Bygningsbevaring, Selskabet til bevaring af
industrimiljøer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,
Visit Danmark, Det Særlige Bygningssyn, Danske Landskabsarkitekter,
Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg, Kulturmiljørådet for Midt- og
Vestsjælland, Kulturmiljørådet for Bornholm, Kulturmiljøråd Fyn, Kulturmiljørådet for
Sønderjylland.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser eller
mindreudgifter
Negative konsekvenser
eller merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
x Øgede udgifter for
Kulturministeriet til
tinglysning af beslutninger
om § 7 a
Administrative
konsekvenser for stat,
regioner og kommuner
På længere sigt lettere
administration i
Kulturministeriet i fbm.
ansøgninger om
bygningsarbejder
På kort sigt øget
administration i
Kulturministeriet
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Færre udgifter i fbm.
bygningsarbejder på visse
virksomhedsejede fredede
bygninger
x
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Lettere administration i fbm.
bygningsarbejder på visse
virksomhedsejede fredede
bygninger
x
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Forenklet procedure i fbm.
bygningsarbejder på visse
fredede bygninger
x
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af
EU-retlige
minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA NEJ X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Side 8
Til nr. 1
Det foreslås, at kulturministeren kan træffe beslutning om, at der for en fredet bygning,
hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende
grad findes i bygningens ydre og hovedstruktur, kun skal søges om tilladelse efter
lovens § 10, stk. 1, til bygningsarbejder vedr. bygningens ydre og hovedstruktur, jf. den
foreslåede § 10, stk. 6.
Hvorvidt en bygning skal omfattes af den foreslåede § 7 a, beror på en konkret
vurdering. Sager herom rejses af kulturministeren af egen drift eller ved en ejers
ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder.
Det er hensigten, at den foreslåede § 7 a kun skal finde anvendelse på bygninger, som
allerede er fredede Det bemærkes hertil, at hele ejendommen stadigvæk er fredet, men
at det udelukkende er muligheden for at udføre bygningsarbejder uden forudgående
tilladelse, der berøres.
En vejledning om administration af den foreslåede § 7 a vil blive udarbejdet.
Lovens §§ 6 og 7, om bl.a. underretning og offentlig bekendtgørelse skal ikke finde
anvendelse ved beslutninger efter § 7 a.
Beslutningen tinglyses på ejendommen på kulturministerens begæring, jf. den
foreslåede § 7 a, stk. 2.
Til nr. 2
Ændringsforslaget til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer §
10, stk. 1, 1. pkt., hvorefter alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver
tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejder går ud over almindelig vedligehold er en
følge af, at reglerne om at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse
typer af bygningsarbejder for fredede bygninger omfattet af lovforslagets § 7 a ikke
kræver tilladelse, foreslås indsat som § 10, stk. 6. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 3
Det fremgår af lovens § 10, stk. 4, at såfremt der ikke inden tre måneder af
kulturministeren er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter stk. 1, kan de af
ansøgningen omfattede arbejder iværksættes.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i lovens § 10, stk. 4, som således vil blive en
undtagelse hertil.
Da sager efter den foreslåede § 7 a kan rejses ved en ejers ansøgning om tilladelse til
bygningsarbejder efter lovens § 10, stk. 1, vil der være et behov for, at kulturministeren
har kompetence til at træffe afgørelse om, at fristen i lovens § 10, stk. 4, 1. pkt., ikke
Side 9
finder anvendelse for en konkret ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder
vedrørende en fredet bygning, hvor der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1.
Behovet opstår bl.a., fordi en sag efter § 7 a, stk. 1, skal forelægges Det Særlige
Bygningssyn til udtalelse, jf. den foreslåede § 23, stk. 6.
Til nr. 4
Det er hensigten med forslaget, at kulturministeren i bekendtgørelsesform fastsætter
regler om, at visse bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning, som er omfattet af
den foreslåede § 7 a, ikke kræver tilladelse fra kulturministeren efter
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.
Dette vil betyde, at der ikke længere skal søges om tilladelse til bygningsarbejder i det
indre, medmindre der er tale om indgreb i bærende vægge, søjlekonstruktioner,
etageadskillelser eller lignende. Bygningsarbejder i sidstnævnte elementer vil fortsat
kræve tilladelse efter lovens § 10, stk. 1, idet ældre bygninger i traditionel byggeskik
udgør en konstruktiv helhed. Uhensigtsmæssige ændringer i hovedstrukturen kan få
alvorlige konsekvenser for bygningens stabilitet og medføre forringelser af de ydre
fredningsværdier.
Forhold, der eksempelvis kan reguleres i en bekendtgørelse, kan være (ikke
udtømmende):
 at ændre rumstørrelser og -forløb
 at flytte på ikke-bærende skillevægge og opsætte nye skillevægge
 at udskifte køkken og bad
 at flytte placering af køkken og vådrumsfunktioner samt tilføje yderligere baderum
 at brandsikre
 at opsætte nye lofter, etablere nye vægoverflader, lægge nye gulve (f.eks. flise- eller
parketgulve) samt
Det bemærkes, at der i bygningsfredningslovens § 34, stk. 3, er hjemmel til, at der i
regler udstedt i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i de udstedte regelsæt.
Til nr. 5
Det foreslås, at det præciseres, at der kun kan ydes støtte til bygningsarbejder på
fredede bygninger, hvor bygningsarbejdet kræver tilladelse fra kulturministeren efter
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.
Der ydes efter gældende praksis ikke støtte efter bygningsfredningslovens § 16 til
almindelig vedligeholdelse eller til bygningsarbejder, som er omfattet af bekendtgørelse
nr. 159 af 5. februar 2013 om iværksættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger
på grundlag af skriftlig underretning, på grund af karakten af bygningsarbejderne.
Til nr. 6
Side 10
Bestemmelsen er ny og knytter sig til behandling af sager vedrørende den foreslåede § 7
a.
Efter de gældende regler skal ministeren forelægge alle spørgsmål om fredning, om
ændring af en frednings omfang samt ophævelse af en fredning, samt ansøgninger om
nedrivning og ansøgninger om bygningsarbejder for Det Særlige Bygningssyn. Det
foreslås, at Det Særlige Bygningssyns rådgivning udvides til også at omfatte sager om
ændring af fredningens retsvirkninger for så vidt angår bygningsarbejder for fredede
bygninger, hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi alene eller i
overvejende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur efter § 7 a,
stk. 1.
Det Særlige Bygningssyn har da mulighed for at fremkomme med en udtalelse i den
konkrete sag. Det er således ikke en betingelse for, at kulturministeren kan træffe
afgørelse i sagen, at bygningssynet er fremkommet med en udtalelse. Proceduren følger
den, der gælder for ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder, jf. lovens § 23, stk. 4.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven træder i kraft den 1.
januar 2018.
Side 11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august
2014, som ændret ved § 26 i lov nr. 628 af
8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 677 af 8. juni
2017, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7, indsættes i kapitel 2:
Ȥ 7 a. Kulturministeren kan beslutte, at
for en bygning, som er fredet efter denne
lov, og hvis væsentlige arkitektoniske eller
kulturhistoriske værdi alene eller i
overvejende grad findes i bygningens ydre
og i bygningens hovedstruktur, finder
regler udstedt efter § 10, stk. 6,
anvendelse.
Stk. 2. Beslutningen tinglyses på
ejendommen på kulturministerens
begæring.«
§ 10. Alle bygningsarbejder vedrørende en
fredet bygning kræver tilladelse fra
kulturministeren, hvis arbejderne går ud
over almindelig vedligeholdelse, jf. dog
stk. 5. Det samme gælder opsætning af
lysinstallationer, antenner,
parabolantenner og lignende samt
skiltning på facader herunder tagflader.
Stk. 2. Ansøgninger og tilladelser efter
stk. 1 skal være ledsaget af de nødvendige
planer, tegninger og beskrivelser til
forståelse af projektet. Tilladelse kan gøres
betinget af gennemførelse af
foranstaltninger, som ikke er omfattet af
ansøgningen.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om indholdet af
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf.
dog stk. 5«:
» og 6«.
Side 12
ansøgninger om tilladelse efter stk. 1 samt
om, at ansøgninger skal indsendes gennem
kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Såfremt der ikke inden tre måneder
af kulturministeren er taget stilling til en
ansøgning om tilladelse efter stk. 1, kan de
af ansøgningen omfattede arbejder
iværksættes.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at visse typer af
bygningsarbejder omfattet af stk. 1 kan
iværksættes på grundlag af skriftlig
underretning.
3. I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Kulturministeren kan beslutte, at 1.
pkt. ikke gælder for en ansøgning om
tilladelse efter stk. 1 vedrørende en
fredet bygning, hvor der behandles en
sag efter § 7 a, stk. 1.«
4. I § 10 indsættes som stk.6:
»Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at visse typer af
bygningsarbejder omfattet af stk. 1
vedrørende en fredet bygning, som er
omfattet af § 7 a, kan iværksættes uden
tilladelse fra kulturministeren.«
§ 16. Kulturministeren kan yde støtte til:
1) Bygningsarbejder på fredede bygninger.
2) Sagkyndig bistand og
projektudarbejdelse samt udarbejdelse af
planer for istandsættelse og fremtidig brug
af bygninger, der er indstillet til fredning
af Det særlige Bygningssyn, jf. § 23, stk. 1.
3) Sikring af inventar i fredede bygninger,
hvor inventaret ikke er omfattet af
fredningen i henhold til § 3, samt inventar
i bevaringsværdige bygninger, såfremt
inventaret er af betydning for den
kulturhistoriske helhed eller har en særlig
tilknytning til den pågældende bygning.
4) Landsdækkende og lokale foreninger og
lignende med bygningskulturelle formål.
5. I § 16, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »
fredede bygninger«:
», hvor der kræves tilladelse efter § 10«.
Side 13
5) Institutioner og lignende, der har til
formål at bevare de traditionelle
bygningshåndværk og informere og vejlede
om bygningskulturelle formål.
6) Bygningsarbejder på bygninger, som
ministeren finder bevaringsværdige, jf. §
19.
7) Lokale bevaringsråd eller lignende, der
kan yde støtte til bevaringsværdige
bygninger.
Stk. 2. Støtte kan ydes i form af lån,
tilskud, sagkyndig bistand,
projektudarbejdelse eller materialer.
Støtten kan gøres betinget, herunder af
fastsættelse og tinglysning af særlige
bevaringsbestemmelser, jf. § 15.
Stk. 3. Til løsning af særlige frednings- og
bevaringsopgaver kan kulturministeren
købe, forvalte, istandsætte og afhænde fast
ejendom, erhverve begrænsede rettigheder
i sådanne samt modtage og forvalte gaver
og arv, herunder i form af kontante beløb.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om støtteordningerne, herunder om
oprettelse af lokale bevaringsråd eller
lignende og deres administration af
støttemidler.
Stk. 5. Op til 20 pct. af støtten kan
tilbageholdes og anvendes til modregning
med ejerens eventuelle restancer til det
offentlige.
Stk. 6. Støtte ydes inden for de rammer,
der fastsættes på de årlige bevillingslove.
Betalte renter og afdrag på lån, der er ydet
efter denne lov, samt provenu ved drift og
afhændelse af fast ejendom efter stk. 3 kan
endvidere anvendes som nævnt i stk. 1-3.
Uforbrugte midler overføres til følgende
finansår.
Side 14
§ 23. Kulturministeren skal forelægge alle
forslag om fredninger, jf. § 3, og om
ændringer af en frednings omfang, jf. § 8,
stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til
udtalelse. En bygning kan kun fredes, og
omfanget af en fredning kan kun ændres,
såfremt Bygningssynet afgiver indstilling
herom. Bygningssynets indstilling skal så
vidt muligt foreligge, forinden der sker
underretning efter § 6, stk. 1.
Kulturministeren skal dog foretage
underretning efter § 6, stk. 1, når en efter
§ 24, stk. 4, bemyndiget forening finder, at
sagen ikke kan afvente forelæggelse for
Det Særlige Bygningssyn.
Stk. 2. Kulturministeren skal forelægge
alle ansøgninger om nedrivning af en
fredet bygning for Det Særlige
Bygningssyn til udtalelse, jf. § 11.
Kulturministeren kan ikke meddele
tilladelse til nedrivning mod Det Særlige
Bygningssyns indstilling. Bygningssynets
indstilling skal foreligge, forinden der sker
underretning efter § 6, stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren indhenter en
udtalelse fra Det Særlige Bygningssyn om
ophævelse af fredninger, jf. § 8, stk. 2.
Stk. 4. Kulturministeren skal forelægge
ansøgninger om bygningsarbejder, jf. § 6,
stk. 3, og § 10 for Det Særlige Bygningssyn
til udtalelse.
Stk. 5. Kulturministeren indhenter en
udtalelse fra Det Særlige Bygningssyn om
ansøgning om støtte til sikring af inventar,
jf. § 16, stk. 1, nr. 3, og kan endvidere
indhente en udtalelse fra Det Særlige
Bygningssyn i principielle spørgsmål om
administrationen af § 16.
Stk. 6. Afgørelser i henhold til denne lov,
hvorom Det Særlige Bygningssyn har
udtalt sig, skal indeholde oplysninger om
Det Særlige Bygningssyns indstilling.
Stk. 7. Det Særlige Bygningssyn rådgiver i
øvrigt kulturministeren i
bygningsfrednings- og
6. I § 23 indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke:
»Stk. 6. Kulturministeren skal forelægge
sager efter § 7 a, stk. 1, for Det Særlige
Bygningssyn til udtalelse.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
1.
2.
Side 15
bevaringsspørgsmål.
3.
4.
5.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.