Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 48 Bilag 1
Offentligt


Ministeren
Side 1/1
4. oktober 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 17/051887-01
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
 Kommenteret høringsoversigt til lovforslag nr. L 48 til lov om ændring af uni-
versitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og
SU-loven (Erhvervskandidatuddannelse).
 Høringssvar
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 48 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side 1/13
28. august 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Pia Valentin Mortensen
Tel. 72 31 86 43
Mail piva@ufm.dk
Ref.-nr. 17/029449-15
Kommenteret høringsnotat om udkast til lov om ændring af universi-
tetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
og SU-loven (Erhvervskandidatuddannelse)
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juni 2017 til den 8. august 2017
været i offentlig høring. Der er indkommet 52 høringssvar, hvoraf 12 ikke har haft
bemærkninger til lovforslaget.
Lovforslaget vedrører en forsøgsordning, hvor universiteterne og de videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner får mulighed for at ansøge om at udbyde
allerede godkendte 2-årige heltidskandidatuddannelser som 4-årige kandidatud-
dannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse.
I dette notat gives et resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget og de
ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund af høringssvarene.
Alle de høringsparter, der har afgivet bemærkninger, støtter lovforslaget.
Høringssvarene har ikke givet anledning til at foretage ændringer i lovteksten i det
lovudkast, der var udsendt i ekstern høring. Der er alene foretaget mindre ændrin-
ger og justeringer af præciserende karakter i lovbemærkningerne.
Flere høringsparter har afgivet mere specifikke kommentarer til lovforslagets ind-
hold. Nedenfor følger en gennemgang af de væsentligste kommentarer.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
L 48 Bilag 1
Offentligt
Side 2/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
1. Foreslåede kriterier for ministerens vurdering af erhvervs-
kandidatuddannelser
1.1. Kriterium om høj vægtning af beskæftigelse rettet mod det private
arbejdsmarked
Det fremgår af lovforslaget, at det forventes fastsat, at ministerens beslutning om
godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse blandt andet vil ske ud fra en vur-
dering af følgende kriterium:
”En høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater, der forventes at få beskæftigelse på
det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede
kandidater fra eksisterende heltidskandidatuddannelser, der har beskæftigelse i den private
sektor.” (Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1).
En række høringsparter anfører, at forsøgsordningen ikke kun skal være rettet mod
uddannelser, der sigter mod det private arbejdsmarked, men at også uddannelser
møntet på den offentlige sektor skal kunne godkendes.
Dansk Magisterforening og Akademikerne anfører, at det i sidste ende bør være op
til universiteterne at vurdere, hvorvidt et ansættelsessted er relevant for erhvervs-
kandidatuddannelsen.
Ministeren bemærker, at forsøgsordningen ikke på forhånd udelukker visse typer
af uddannelser, herunder uddannelser der retter sig mod den offentlige sektor, fra
at kunne blive godkendt som erhvervskandidatuddannelser. Da det er et vigtigt
formål med lovforslaget, at en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater får
beskæftigelse i den private sektor, indgår det imidlertid med relativ høj vægt, at en
systematisk høj andel af kandidater fra heltidskandidatuddannelsen har beskæfti-
gelse i den private sektor.
Ministerens vurdering af, hvilke heltidskandidatuddannelser der kan godkendes
som erhvervskandidatuddannelser, vil bero på en helhedsvurdering af de i lov-
forslaget anførte kriterier set i forhold til de indkomne ansøgninger. Ministeren
bemærker i den forbindelse, at det er uddannelsesinstitutionerne, der skal beslutte,
hvilke erhvervskandidatuddannelser, de vil ansøge om.
Når ministeren har godkendt en erhvervskandidatuddannelse, vil optag af en stu-
derende på baggrund af dennes beskæftigelse kunne ske uanset, om der er tale om
en arbejdsgiver i den private eller offentlige sektor. Det afgørende er i den forbin-
delse alene, om beskæftigelsen vurderes at være relevant i forhold til erhvervskan-
didatuddannelsen. Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.
1.2. Kriterium om forholdsvis lav ledighed blandt nyuddannede
Det fremgår af lovforslaget, at det forventes fastsat, at ministerens beslutning om
godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse blandt andet vil ske ud fra en vur-
dering af følgende kriterium:
Side 3/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
”En forholdsvis lav ledighed blandt nyuddannede fra den eksisterende heltidskandidatud-
dannelse, således at det kan forventes, at der vil være tilstrækkeligt med ansøgere, der er i
relevant beskæftigelse.” (Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1).
Dansk Magisterforening, Akademikerne, Ingeniørforeningen, IDA, Pharmadan-
mark og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) anfører, at
uddannelser med en længere søgeledighed for dimittender formentlig kunne have
en fordel af også at være omfattet af erhvervskandidatordningen.
Syddansk Universitet forventer, at kriterierne for udvælgelse af erhvervskandidat-
uddannelser vil blive udfoldet i de nærmere regler for ansøgning om erhvervskan-
didatuddannelser, så det f.eks. afklares, hvad der menes med ”et forholdsvist højt
optag” og ”en forholdsvis lav ledighed”.
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU) ønsker, at
kriteriet om lav ledighed blandt nyuddannede vil indgå i en samlet vurdering, der
er fremadrettet. RKU ønsker således ikke, at de i dag foreliggende ledighedstal for
dimittender skal begrænse muligheden for at få godkendt kunstneriske og kulturel-
le erhvervskandidatuddannelser.
Ministeren bemærker, at kriteriet om en forholdsvis lav ledighed blandt nyud-
dannede fra den eksisterende heltidskandidatuddannelse skal medvirke til, at der
er et tilstrækkeligt antal ansøgere med relevant beskæftigelse til studiepladserne på
erhvervskandidatuddannelsen. Ministeren finder derfor ikke grundlag for at ændre
kriteriet.
Ministeren bemærker herudover, at det fremgår af lovforslaget, at ministeren vil
foretage en helhedsvurdering af hver enkelt ansøgning. Det er derfor ikke udeluk-
ket, at ministeren godkender en ansøgning om en erhvervskandidatuddannelse,
selvom heltidskandidatuddannelsen ikke har en forholdsvis lav ledighed blandt
nyuddannede set i forhold til de øvrige ansøgninger om erhvervskandidatuddan-
nelser.
2. Godkendte uddannelser
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) anfører, at det fremgår af lovforslaget, at
erhvervskandidatuddannelser med samme titel, f.eks. cand.merc. vil tælle som én
erhvervskandidatuddannelse. DTU forudsætter således, at cand.polyt. også vil tælle
som en erhvervskandidatuddannelse, hvis den godkendes.
Ministeren bemærker, at det er hensigten, at ministeren i første omgang godken-
der op til 20 erhvervskandidatuddannelser. Ved opgørelsen af antallet af godkendte
erhvervskandidatuddannelser tælles erhvervskandidatuddannelser med samme
betegnelse eller fagbetegnelse som én erhvervskandidatuddannelse.
Ved vurderingen af, om der er tale om en erhvervskandidatuddannelse med samme
betegnelse eller fagbetegnelse som en allerede godkendt erhvervskandidatuddan-
nelse, vil ministeren lægge vægt på, om uddannelsesinstitutionens udbud af hel-
tidsuddannelsen forudsætter, at uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af
ministeren.
Side 4/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
3. Erhvervskandidatuddannelsens kvalitet
Landbrug og Fødevarer understreger, at erhvervskandidatuddannelsens akademi-
ske niveau skal svare til heltidskandidatuddannelsen. Derfor bør der foretages kva-
litetskontrol i forbindelse med den studerendes ansættelse hos en arbejdsgiver,
ligesom der sker kvalitetskontrol af studerendes praktikophold.
Ministeren er enig i, at der ikke må være forskel på det akademiske niveau på
heltidskandidatuddannelsen og erhvervskandidatuddannelsen. Det er uddannel-
sesinstitutionernes ansvar at tilrettelægge erhvervskandidatuddannelsen, så det
akademiske niveau er det samme som på heltidskandidatuddannelsen. Uddannel-
sesinstitutionerne skal løbende føre kontrol med de studerendes beskæftigelse. Der
henvises til ministerens svar under afsnittet om kontrol. Ministeren finder i øvrigt
ikke grundlag for at indføre yderligere kontrolforanstaltninger, end hvad der alle-
rede følger af lovforslaget.
4. Krav til den adgangsgivende bacheloruddannelse
Ingeniørforeningen, IDA og DSR – Danske Revisorer finder det uhensigtsmæssigt,
at uddannelsesinstitutionerne kan vælge at indføre en forældelsesfrist på to år,
således at bacheloruddannelser, der er bestået for mere end to år siden, ikke kan
danne grundlag for optagelse på en erhvervskandidatuddannelse.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at der bør fastlægges fælles regler for
dette på tværs af uddannelsesinstitutionerne, så ansøgningsproces og administrati-
on bliver så enkel og ens som mulig.
Ministeren finder, at det skal overlades til uddannelsesinstitutionerne at fastsæt-
te de nærmere kriterier for, om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatud-
dannelsen skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgi-
vende bacheloruddannelse eller ej. Det giver uddannelsesinstitutionerne mulighed
for at tilrettelægge erhvervskandidatuddannelserne på den mest hensigtsmæssige
måde.
Det er efter de gældende regler uddannelsesinstitutionerne, der tilrettelægger an-
søgnings- og optagelsesprocedurerne for heltidskandidatuddannelserne og vejleder
ansøgere om dem. Det er hensigten, at det også skal være tilfældet for erhvervskan-
didatuddannelserne. Ministeren har således ikke planer om at fastsætte centrale
regler om ansøgningsprocessen.
5. Retskravsbachelor
En række høringsparter udtrykker bekymring over, at lovforslaget ikke præciserer,
at bachelorers retskrav på optagelse på den kandidatuddannelse, der ligger i natur-
lig forlængelse af bacheloruddannelsen, bevares for de bachelorer, der søger ind på
en erhvervskandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelsen,
men ikke får plads f.eks. på grund af kapacitetsproblemer.
Akademikerne hæfter sig ved, at man i lovudkastet udtrykkeligt har bevaret rets-
kravet for de bachelorer, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, men
Side 5/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
hvor virksomheden ved semesterstart alligevel ikke kan opfylde sin del af ansættel-
seskontrakten f.eks. på grund af virksomhedens konkurs.
Akademikerne og Ingeniørforeningen, IDA finder i øvrigt, at der er behov for en
præcisering af, at der kan være andre – og mindre dramatiske – grunde til, at en
ansættelseskontrakt ophæves.
Københavns Universitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Stude-
rendes Fællesråd ser gerne, at retskravet udvides.
Ministeren bemærker, at en bestået bacheloruddannelse ved et universitet eller
en videregående kunstnerisk uddannelse efter de gældende regler giver ret til opta-
gelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bachelorud-
dannelsens fagområde eller fagområder, ved samme institution i direkte forlængel-
se af den afsluttede bacheloruddannelse (retskravsbachelor). Det ændres ikke med
lovforslaget, hvilket udtrykkeligt fremgår af lovudkastets bemærkninger.
Studerende, der overvejer at søge om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse
i umiddelbar forlængelse af, at de har bestået deres bacheloruddannelse, kan derfor
helgardere sig ved både at søge om optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og
den heltidskandidatuddannelse, som de er retskravsbachelor i forhold til.
Det er efter gældende regler uddannelsesinstitutionerne, der tilrettelægger ansøg-
nings- og optagelsesprocedurerne for heltidskandidatuddannelserne og vejleder
ansøgere om dem. Det er hensigten, at det også skal være tilfældet for erhvervskan-
didatuddannelserne.
Det vil derfor være uddannelsesinstitutionernes opgave at tilrettelægge ansøg-
ningsprocedurer mv. og vejlede ansøgerne om deres muligheder for både at søge
om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og den heltidskandidatuddannel-
se, de er retskravsbachelorer i forhold til, i umiddelbar forlængelse af deres bache-
loruddannelse. Der vil blive foretaget en justering af lovforslagets bemærkninger,
så det mere udtrykkeligt fremgår, at studerende vil kunne helgardere sig ved både
at søge om optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og den heltidskandidat-
uddannelse, de er retskravsbachelorer i forhold til, i umiddelbar forlængelse af en
bestået bacheloruddannelse.
Ministeren er i øvrigt enig i, at der kan være mange årsager til, at en studerende,
der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af ba-
cheloruddannelsen, ved studiestart alligevel ikke opfylder betingelserne om be-
skæftigelse. Uanset årsagen til, at den påtænkte beskæftigelse alligevel ikke bliver
til noget, vil den studerende efter forslaget have ret til at blive optaget på heltids-
kandidatuddannelsen. Ministeren vil foretage en præcisering af dette i bemærknin-
gerne.
Med hensyn til spørgsmålet om en udvidelse af bachelorernes krav på optagelse på
deres retskravskandidatuddannelse kan ministeren oplyse, at regeringen i april
2017 nedsatte Udvalg om bedre universitetsuddannelser, der skal undersøge, hvor-
dan universitetsuddannelserne bedst kan indrettes fremover, herunder i forhold til
retskravet.
Side 6/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
6. Krav til den studerendes beskæftigelse
6.1. Relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed
Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen anfører, at lovforslaget be-
grænser muligheden for videreuddannelse for de personer, der ikke finder et job.
Det bør overvejes, om der skal være mulighed for at søge om dispensation for de
personer, der kan dokumentere, at de har prøvet at søge job uden held.
Roskilde Universitet anfører, at lovforslaget ikke definerer, hvad der er relevant
beskæftigelse og et reelt iværksætterforløb, og at det ikke er sikkert, at universitetet
har de rette kompetencer til at vurdere disse spørgsmål.
Ministeren bemærker, at lovforslaget ikke begrænser de eksisterende muligheder
for at uddanne sig via ansøgning om optag på heltidskandidatuddannelsen eller via
efter- og videreuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse i universitetsloven
og i lov om åben uddannelse. På den baggrund finder ministeren ikke, at der er
behov for at indføre en dispensationsmulighed fra beskæftigelseskravet på er-
hvervskandidatuddannelserne for personer, der ikke har kunnet finde relevant
beskæftigelse.
Med hensyn til om uddannelsesinstitutionerne vil være i stand til at vurdere, om
der er tale om relevant beskæftigelse, bemærker ministeren, at der er tale om en
faglig vurdering af, om der er den tilstrækkelige sammenhæng mellem uddannel-
sens formål og beskæftigelsens indhold. Uddannelsesinstitutionerne må antages at
være fortrolige med denne faglige vurdering bl.a. som følge af deres arbejde med
studieordninger.
6.2. Mindsteløn
Djøf, Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen, IDA, Akademikerne, Phar-
madanmark og Danske Studerende Fællesråd anbefaler, at der som minimum
aftales et lønningsniveau, der afspejler den studerendes kompetencer på bachelor-
niveau.
Ministeren bemærker, at det tilkommer arbejdsgiveren og den erhvervskandidat-
studerende at træffe aftale om ansættelsesforholdet, herunder om løn mv., inden
for de retlige rammer, herunder overenskomstmæssige, der gælder for det pågæl-
dende ansættelsesforhold. Ministeren har derfor ikke til hensigt at regulere afløn-
ningen af de bachelorer, der er i ansættelsesforhold, samtidig med at de er optaget
på en erhvervskandidatuddannelse, i lovforslaget.
6.3. Minimumstimetal
Danmarks Tekniske Universitet og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) finder, at
den foreslåede minimumsgrænse for beskæftigelse på 25 timer om ugen er for høj i
forhold til, at der er tale om en deltidsuddannelse, og foreslår en minimumsgrænse
på 20 timer om ugen. Ligeledes forslår DSF, at der fastsættes en maksimal arbejds-
tid på 30-32 timer om ugen, da en arbejdstid over dette niveau vil give for lidt tid til
at studere.
Side 7/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Roskilde Universitet (RUC) anfører, at det foreslåede beskæftigelseskrav på mindst
25 timer om ugen gør det vanskeligt at tilrettelægge gruppearbejde som en del af
erhvervskandidatuddannelsen.
FSR – Danske Revisorer støtter den foreslåede minimumsgrænse for beskæftigelse
på 25 timer om ugen, da det må anses for at være et absolut minimum, hvis den
studerende skal kunne indgå som en integreret del af sin arbejdsplads på linje med
sine fuldtidskolleger.
Ministeren bemærker, at det foreslåede beskæftigelseskrav på mindst 25 timer
om ugen i gennemsnit (årsnorm), er fastsat for at understøtte, at den studerende er
en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme særlige forhold hos en ar-
bejdsgiver, som betyder, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder kravet om, at
beskæftigelsen skal svare til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Ministeren
finder derfor, at der skal være adgang for uddannelsesinstitutionerne til at dispen-
sere fra minimumstimetallet i særlige tilfælde. Det vil blive fastsat i de centralt
fastsatte regler for erhvervskandidatuddannelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er tale om relevant beskæfti-
gelse ikke i sig selv begrunder dispensation fra minimumstimetallet.Det vil blive
tilføjet i lovbemærkningerne.
Ministeren finder, at det vil gøre ordningen for ufleksibel, hvis der fastsættes en
maksimal ugentlig arbejdstid. Ministeren har tillid til, at arbejdsgiveren og den
studerende kan finde en rimelig balance mellem arbejdstid og tid til uddannelsen.
7. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse
CBS Business School anfører, at der ikke er behov for tilmeldings- og studieaktivi-
tetskrav på erhvervskandidatuddannelserne, som modsvarer de gældende frem-
driftskrav på heltidskandidatuddannelser, selvom disse justeres forholdsmæssigt.
Københavns Universitet foreslår, at muligheden for studiestartsprøve også åbnes
for heltidskandidatuddannelser.
Aarhus Universitet anfører, at lovforslaget lægger op til, at der på erhvervskandi-
datuddannelser indføres studiestartsprøve og førsteårsprøve, og at det vil være
hensigtsmæssigt, at prøvestrukturen – bortset fra tidsrammerne – er identisk på de
to typer af kandidatforløb.
Ministeren er enig i, at behovet for at sikre studiefremdrift på universitetsområ-
det ikke kræver, at erhvervskandidatstuderende følger de – forholdsmæssigt juste-
rede - tilmeldings- og studieaktivitetskrav, der er fastsat for heltidskandidatuddan-
nelserne.
Ministeren vil derfor overlade det til universiteterne at bestemme, hvordan de vil
understøtte de studerendes studiefremdrift, herunder om de vil benytte sig af mu-
ligheden for at benytte sig af en studiestartsprøve eller førsteårsprøve på erhvervs-
kandidatuddannelsen. Universiteterne kan derfor selv vælge, om en erhvervskan-
Side 8/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
didatuddannelse skal følge de krav til studiefremdrift, som gælder for heltidsversi-
onen af kandidatuddannelsen, med de tilpasninger som nødvendigvis følger af, at
erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år i stedet for 2 år.
Ministeren bemærker i øvrigt, at der ikke er aktuelle planer om at ændre de gene-
relle vilkår for heltidskandidatuddannelserne, herunder indføre mulighed for stu-
diestartsprøver mv. Ministeren skal i øvrigt henvise til, at Udvalg om bedre univer-
sitetsuddannelser er ved at undersøge, hvordan universitetsuddannelserne bedst
kan indrettes fremover.
8. Studieskift mellem erhvervskandidat- og heltidskandidatud-
dannelse
Roskilde Universitet (RUC) anfører, at det fremgår af lovforslaget, at den stude-
rende kan skifte beskæftigelse undervejs i erhvervskandidatuddannelsen, men at
det ikke fremgår, hvor længe en studerende kan være uden beskæftigelse. RUC
anfører, at ved den studerendes overgang til heltidskandidatuddannelsen bør den
studerendes studieår nulstilles i forhold til eventuelle studiefremdriftskrav.
Aarhus Universitet anfører, at forslaget ikke nævner mulighed for skifte fra hel-
tidskandidatuddannelsen til erhvervskandidatuddannelsen.
Ministeren bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at hvis den studerendes
beskæftigelse/iværksættervirksomhed ikke længere opfylder kravene, skal den stu-
derende som udgangspunkt skifte til heltidsuddannelsen. Dette skal så vidt muligt
ske fra førstkommende semesterstart. Derved får den studerende mulighed for at
færdiggøre det allerede påbegyndte semester.
Det kan ikke udelukkes, at der kan foreligge særlige hensyn, der begrunder, at ud-
dannelsesinstitutionen giver den studerende udsættelse med at skifte til heltidsud-
dannelsen fra førstkommende semesterstart til et senere tidspunkt i løbet af det
førstkommende semester. Men det skal ikke være muligt for en studerende at være
optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester uden at have sidelø-
bende beskæftigelse eller iværksættervirksomhed. Dette vil blive præciseret i lov-
bemærkningerne.
I opgørelserne over de studerendes eventuelle studietidsoverskridelser vil der blive
taget højde for en eventuel overgang fra erhvervskandidatuddannelse til heltidsud-
dannelse. Det vil fremgå af de centralt fastsatte regler for erhvervskandidatuddan-
nelsen.
Efter forslaget har en erhvervskandidatstuderende retskrav på at overgå til den
tilsvarende heltidskandidatuddannelse. En heltidskandidatstuderende har derimod
ikke retskrav på at overgå til en erhvervskandidatuddannelse, selvom den stude-
rende undervejs i uddannelsen måtte finde relevant beskæftigelse eller starte egen
relevant iværksættervirksomhed. Den studerende på heltidskandidatuddannelsen
vil derfor skulle søge om optag på erhvervskandidatuddannelsen på lige fod med
andre ansøgere i henhold til den ansøgningsprocedure, som den enkelte uddannel-
sesinstitution fastsætter for den pågældende erhvervskandidatuddannelse.
Side 9/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
9. Administrative konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne
Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekni-
ske Universitet og Københavns Universitet (KU) er bekymret for, at den foreslåede
model i praksis kan blive administrativt omfattende m.h.t. godkendelsesprocedure,
ansøgningsproces og løbende kontrol af, om de studerende lever op til kriterierne.
KU mener, at det vil hindre ordningens succes, hvis universiteterne og de stude-
rende løbende bliver nødt til at pålægge arbejdsgiverne store dokumentationskrav,
for at ansøgere/studerende og universiteterne kan leve op til kriterierne for ordnin-
gen.
Ministeren bemærker, at erhvervskandidatuddannelsen er en særlig tilrettelæg-
gelse af en heltidskandidatuddannelse, som uddannelsesinstitutionerne allerede
udbyder. Det svarer derfor ikke til at tilrettelægge nye uddannelsesudbud.
Da lovforslaget desuden giver uddannelsesinstitutionerne frihed til selv at tilrette-
lægge kadence og form for den løbende kontrol med den studerendes beskæftigelse,
er det fortsat ministerens opfattelse, at forsøgsordningen indebærer begrænsede
administrative konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne. Det er i øvrigt frivil-
ligt, om uddannelsesinstitutionerne ønsker at søge om godkendelse af en erhvervs-
kandidatuddannelse.
Det er ikke hensigten, at virksomhederne skal pålægges store dokumentationskrav.
10. Kontrol
Datatilsynet henleder opmærksomheden på persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter
indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og
senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Senere behandling af
oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses
ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Datatilsynet
går ud fra, at ministeriet har overvejet formålene med det foreliggende forslag i
forhold til dette princip og fundet dem forenelige hermed. Datatilsynet har ikke
grundlag for at anfægte, at de nævnte formål er saglige.
Datatilsynet anfører endvidere, at sammenstilling og samkøring i kontroløjemed
forudsætter, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. persondatalovens §§ 43-
44, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. §
45, stk. 1, nr. 4. Det er i øvrigt Datatilsynets opfattelse, at antallet af sagsbehandle-
re, som er beskæftiget med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, skal
begrænses mest muligt.
FSR – Danske Revisorer vurderer, at lovforslaget giver uddannelsesinstitutionerne
for vide rammer, når det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne kan indhente op-
lysninger om de studerende hos skattemyndighederne, uden anden begrænsning
end hvad ”der er nødvendige”.
Aarhus Universitet (AU) foreslår, at tilsynspligten indskrænkes til kontrol af betin-
gelserne for optagelse og løbende monitorering af studieprogression. Studerende
på ordningen kan i stedet gives pligt til at informere om ændrede ansættelsesfor-
hold, ligesom området eventuelt kan gøres til genstand for stikprøvekontrol.
Side 10/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ministeren har noteret sig Datatilsynets bemærkninger. Det bemærkes i øvrigt, at
lovforslagets forhold til persondataloven er blevet uddybet i de almindelige be-
mærkninger.
Ministeren bemærker i øvrigt, at det fremgår af lovforslaget, at uddannelsesinstitu-
tionerne skal behandle personoplysninger under behørig iagttagelse af persondata-
loven. Uddannelsesinstitutionerne skal derfor blandt andet overholde persondata-
lovens § 5, stk. 3, hvorefter oplysninger, som behandles, skal være relevante og
tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,
hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-
handles.
Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne kun må indhente oplysninger fra skat-
temyndighederne, der er relevante for kontrollen af, om de studerende fortsat har
relevant beskæftigelse. Ministeren finder ikke, at det er hensigtsmæssigt at begræn-
se uddannelsesinstitutionernes mulighed for kontrol til specifikke typer af oplys-
ninger, da der i et konkret tilfælde kan opstå behov for, at uddannelsesinstitutio-
nerne indhenter andre typer af oplysninger hos skattemyndighederne.
Da der er tale om en fuldt statsfinansieret kandidatuddannelse, hvor de studerende
vil få dobbelt så lang tid (4 år) som heltidskandidatstuderende (2 år) til at bestå
uddannelsen, finder ministeren, at det er nødvendigt med en løbende kontrol af,
om de erhvervskandidatstuderende opretholder betingelsen om at have sideløben-
de relevant beskæftigelse. I modsat fald vil ordningen kunne blive misbrugt til at
omgå fastsatte studiefremdriftskrav for heltidskandidatuddannelsen.
11. Mulighed for Statens Uddannelsesstøtte (SU) i form af studie-
lån
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) anfører, at adskillige studerende har start-
up-virksomheder. DTU ser gerne disse studerende søge om optagelse på en er-
hvervskandidatuddannelse på baggrund af deres selvstændige virksomhed. Da
virksomheden ikke forventes at være indtægtsgivende ved studiestart, foreslår DTU
derfor, at der etableres hjemmel til, at disse ansøgere kan modtage studielån under
hele eller dele af uddannelsen.
Danske Studerende Fællesråd (DSF) anfører, at erhvervskandidatstuderende vil
kunne risikere at få et relativt lille rådighedsbeløb sammenlignet med SU-
stipendiet, studiejob og muligheden for SU-lån. DSF foreslår derfor, at erhvervs-
kandidatstuderende skal have adgang til at optage studielån, selvom de ikke mod-
tager SU-stipendiet.
Ministeren kan oplyse, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre den
grundlæggende betingelse om, at SU, herunder studielån, kun gives til heltidsud-
dannelser. Hensigten er, at beskæftigelsen har et omfang, der udgør et forsørgel-
sesgrundlag. Ministeren har derfor ikke planer om at foreslå, at erhvervskandidat-
studerende kan modtage studielån.
Side 11/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
12. Studietidsmodel og bevillingsreform
Danmarks Tekniske Universitet forudsætter, at erhvervskandidatuddannelsen vil
indgå i studietidsmodellen med en normering på 4 år. Der bør tages højde for, at
studerende, der undervejs skifter fra en erhvervskandidatuddannelse til en heltids-
uddannelse, ikke tæller negativt, når heltidsuddannelsens normering på 2 år over-
skrides.
Københavns Universitet (KU) anfører, at der ikke er taget stilling til, om erhvervs-
kandidater udløser færdiggørelsesbonus. KU opfordrer til, at erhvervskandidatord-
ningen sammentænkes med et kommende bevillingssystem.
Ministeren kan oplyse, at erhvervskandidatuddannelsen – ligesom de eksisteren-
de heltidskandidatuddannelser – vil udløse færdiggørelsesbonus, når den stude-
rende færdiggør studiet.
Erhvervskandidatuddannelsen vil indgå i studietidsmodellen med en normering på
4 år. I opgørelser af de studerendes eventuelle studietidsoverskridelser vil der blive
taget højde for, at de studerende har den dobbelte tidsramme. Samtidig vil der i
opgørelserne over studietidsoverskridelser blive taget højde for en evt. overgang fra
erhvervskandidatuddannelse til heltidsuddannelse.
Det bemærkes, at erhvervskandidatuddannelsen vil have samme finansiering som
de ordinære heltidskandidatuddannelser – også i et nyt bevillingssystem.
13. Spørgsmål om erhvervskandidaternes dimittendrettigheder
Djøf, Akademikerne og Ingeniørforeningen, IDA finder det afgørende, at kandida-
ter fra erhvervskandidatuddannelsen sikres de samme dimittendrettigheder som
ordinære kandidater.
Ministeren er enig i, at erhvervskandidatstuderende ikke skal stilles ringere end
kandidatstuderende fra heltidsuddannelsen i forhold til vilkårene efter endt ud-
dannelse. Ministeren vil i samarbejde med beskæftigelsesministeren se nærmere på
reglerne.
14. Evaluering af forsøgsordningen
En række høringsparter anfører, at forsøgsordningens fulde omfang først kan eva-
lueres på rette vis, når de første kandidater har opnået deres kandidatgrad og ind-
går i akademiker-arbejdsstyrken.
LO foreslår, at en evaluering skal omfatte, hvilke jobfunktioner uddannede er-
hvervskandidater varetager opdelt på brancher og uddannelsesgrupper, og om
erhvervskandidaterne har fortrængt andre uddannelsesgrupper.
Ministeren har noteret sig de anførte synspunkter, som vil indgå i overvejelserne
om evalueringen af forsøgsordningen.
Ministeren bemærker, at det kan blive aktuelt at tage stilling til det fortsatte udbud
af enkelte erhvervskandidatuddannelser inden en egentlig evaluering af hele ord-
Side 12/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ningen, f.eks. hvis der viser sig at være et højt frafald fra erhvervskandidatuddan-
nelsen (herunder studieskift til heltidskandidatuddannelsen).
15. Forslag til alternative uddannelsesmodeller
Danmarks Tekniske Universitet, IT-universitetet og Danske Professionshøjskoler
foreslår andre uddannelsesmodeller, der har til formål at øge kandidaternes er-
hvervsparathed.
Ministeren kan oplyse, at der ikke er aktuelle planer om at indføre andre uddan-
nelsesmodeller eller varianter end den i lovforslaget beskrevne forsøgsordning.
16. Øvrige bemærkninger
Advokatrådet og Danske Advokater foreslår, at det i samarbejde med Justitsmini-
steriet og Advokatsamfundet overvejes, om en ”sideløbende beskæftigelse” på et
advokatkontor i en vis udstrækning kunne tillægges betydning ved kandidatens
ansøgning om advokatbeskikkelse, hvis der indføres en erhvervskandidatuddannel-
se i jura (cand.jur.).
Ministeren har noteret sig forslaget og går ud fra, at parterne selv bringer
spørgsmålet op over for Justitsministeriet og Advokatsamfundet, hvis det skulle
blive aktuelt.
Ændringer i lovudkastet som følge af høringen:
På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende ændringer og præciserin-
ger i lovforslagets bemærkninger:
 Det er tilføjet i lovbemærkningerne, at betingelsen om relevant beskæftigelse
kan opfyldes ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den private sek-
tor eller ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den offentlige sektor.
 Det er præciseret i lovbemærkningerne, at ved opgørelsen af antallet af god-
kendte erhvervskandidatuddannelser tælles erhvervskandidatuddannelser
med samme betegnelse eller fagbetegnelse som én erhvervskandidatuddannel-
se. Ved vurderingen af, om der er tale om en erhvervskandidatuddannelse med
samme betegnelse eller fagbetegnelse som en allerede godkendt erhvervskan-
didatuddannelse, vil ministeren lægge vægt på, om uddannelsesinstitutionens
udbud af heltidsuddannelsen forudsætter, at uddannelsen er prækvalificeret og
godkendt af ministeren.
 Det er tilføjet i bemærkningerne, at studerende der overvejer at søge om opta-
gelse på en erhvervskandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af, at de har
bestået en bacheloruddannelse, vil kunne helgardere sig ved både at søge om
optagelse på erhvervskandidatuddannelsen og den heltidskandidatuddannelse,
de er retskravsbachelorer i forhold til, i umiddelbar forlængelse af bestået ba-
cheloruddannelse.
 Det er tilføjet i bemærkningerne, at uanset årsagen til, at en ansøger, der er
optaget på en erhvervskandidatuddannelse i direkte forlængelse af sin bache-
Side 13/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
loruddannelse, ved studiestart alligevel ikke opfylder betingelserne om beskæf-
tigelse, vil ansøgeren have ret til at blive optaget på heltidskandidatuddannel-
sen i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen.
 Det er tilføjet i bemærkningerne, at der skal være adgang for uddannelsesinsti-
tutionerne til at dispensere fra kravet om, at beskæftigelsen skal svare til
mindst 25 timer om ugen (årsnorm) i særlige tilfælde.
 Der er ændret i bemærkningerne, så det fremgår, at ministeren vil overlade det
til universiteterne at bestemme, hvordan de vil sikre de studerendes studie-
fremdrift.
 Det er tilføjet i bemærkningerne, at der kan foreligge særlige hensyn, der be-
grunder, at uddannelsesinstitutionen giver den studerende udsættelse med at
skifte til heltidsuddannelsen fra førstkommende semesterstart til et senere
tidspunkt i løbet af det førstkommende semester. Men det skal ikke være mu-
ligt for en studerende at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et
helt semester uden at have sideløbende beskæftigelse eller iværksættervirk-
somhed.