Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dok. nr. 17/02256-11
Notat 25. august 2017
Høringsnotat – høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede
retsvirkninger for visse fredede bygninger)
Kulturministeriet sendte den 3. juli 2017 et udkast til lovforslag om ændring af lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede
retsvirkninger for visse fredede bygninger) i høring.
Med lovforslaget foreslås det at indføre:
 ændrede vilkår for de fredede bygninger, hvis fredningsværdier alene eller i
overvejende grad knytter sig til bygningens ydre og hovedstruktur.
For de omfattede bygninger foreslås det i lovforslaget at fjerne kravet om
tilladelse til visse bygningsændringer i det indre.
Høringsfristen var den 21. august 2017.
Ved fristens udløb var der indkommet 11 høringssvar. Efter fristen er der
indkommet høringssvar fra KL.
Følgende høringsparter har ingen bemærkninger til lovforslaget:
KL, Dansk Byggeri, og Rigsrevisionen.
Landsforeningen af Menighedsråd støtter intentionen i forslaget og har herudover
ingen bemærkninger.
Følgende høringsparter har sendt høringssvar med bemærkninger:
Arkitektforeningen, Arkitektskolen Århus, Beboerforeningen for Dragør Gamle By,
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering (KADK), Foreningen til gamle bygningers bevaring, Historiske Huse
(BYFO), Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, Lars Juel Thiis
(formand for Det Særlige Bygningssyn)
Generelt om indførelse af en differentiering af de fredede bygninger
Arkitektforeningen er positiv over for en mere differentieret tilgang til den
eksisterende bygningsfredningsmasse. Det giver ifølge Arkitektforeningen god
mening at give ejere af fredede bygninger et større råderum for ændringer i
bygningens indre. Det bemærkes dog, at det er afgørende, at der ikke slækkes på
sikringen af den arkitektoniske kulturarv.
Arkitektskolen Århus mener, at lovforslaget skaber et markant brud på den
arkitektoniske praksis, hvor man betragter den samlede bygning som en helhed,
hvor interiør og eksteriør understøtter hinanden.
Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Beboerforeningen for Dragør Gamle By har forståelse for nødvendigheden af at se
mere differentieret på bygningsfredningslovens fredningsredskab.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) takker indledningsvis kulturministeren for at tage
dette initiativ. Historiske Huse oplever, at en del ejere har svært ved at forstå
styrelsens krav ved indvendige ombygninger, i tilfælde hvor fredningsværdierne
primært knytter sig til det ydre. Historiske Huse anfører, at forslaget formentlig
vil tilgodese en del ejeres ønsker.
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur er som udgangspunkt positiv
overfor differentieret fredning, men princippet bør være, at det kommer til at
gælde for fremtidige fredninger og altså ikke får retroaktiv virkning.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at differentieringen af den eksisterende
fredningsmasse ikke tager sigte på at indføre nye (lempeligere) krav til
nyfredninger. Differentieringen tager udelukkende sigte på de tilfælde, hvor en
allerede fredet bygning udelukkende har fredningsværdier i bygningens ydre og i
dens indre hovedstruktur, og hvor der på den baggrund er behov for, at der skabes
hjemmel til at fravige kravet om, at alle bygningsarbejder kræver tilladelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Om at fjerne kravet om tilladelse til visse bygningsarbejder for bygninger,
hvis væsentlige fredningsværdier alene eller i overvejende grad knytter sig
til bygningens ydre eller hovedstruktur
Arkitektskolen Århus bemærker, at det vil føre til en forringelse af bygningernes
arkitektoniske kvalitet, idet de helt lovligt vil kunne ombygges uden rådgivning
med underlødige produkter fra hvilket som helst byggemarked, og at en sådan
kvalitetsforringelse på landets bedste bygninger strider imod lovens formål.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) har
forståelse for, at fredede bygninger, hvis fredningsværdier i det væsentlige ligger i
bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, kan have behov for at foretage
ændringer i bygningens indre. Men finder det vigtigt, at man betragter en fredet
bygning som en helhed, og at tilføjelser og ændringer udføres i en kvalitet, der
modsvarer den fredede bygnings kvaliteter. KADK advarer mod konsekvenserne af
det fremsatte lovforslag, fordi det efter KADKs opfattelse indfører et markant brud
på princippet om at betragte den samlede bygning som en helhed, hvor eksteriør og
interiør understøtter hinanden. KADK anfører, at lovforslaget risikerer at give
ejere af den nye gruppe af fredede bygninger grundlag for at foretage en hvilken
som helst ombygning af de berørte bygningers indre.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) er bekymret for, at en § 7a-udpegning på sigt
medfører en yderligere svækkelse af de indvendige fredningsværdier og derved vil
fremme risikoen for affredning ved en fremtidig fredningsgennemgang. Historiske
Side 3
Huse finder endvidere, at udpegningen af en ”§7a-bygning” fremover bør være et
brugbart alternativ til en egentlig affredning.
Foreningen for gamle bygningers bevaring glæder sig over, at lovforslaget tager fat
om den manglende differentiering i fredningsgraden, men er dog stærkt bekymrede
ved både form og indhold. Foreningen finder, at §7a-reglen vil betyde, at de nye
bygninger, der fredes i denne kategori, helt lovligt vil kunne ombygges uden faglig
rådgivning og med materialer fra det nærmeste byggemarked, hvilket vil medføre
en kvalitetsforringelse for den bygningsmasse, som burde høre til landets bedste.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at de bygninger, der omfattes af den foreslåede
bestemmelse vil være vurderet til ikke at have de væsentlige fredningsværdier i
bygningens indre, der kan begrunde, at kravet om tilladelse til bygningsarbejder
uanset omfang opretholdes. §7a-udpegning indføres ikke som et alternativ til
affredning, men har til formål at beskytte de fredede bygningers fredningsværdier,
hvor de eksisterer. Hvor de ikke eksisterer, gives der med lovforslaget mulighed for
bygningsarbejder i bygningens indre uden forudgående tilladelse. Det er
Kulturministeriets klare opfattelse, at lovforslaget på den baggrund styrker
bygningsfredningslovens legitimitet, idet beskyttelsen af de fredede bygninger
koncentreres omkring de væsentlige fredningsværdier, og ikke opretholder en høj
beskyttelsesintensitet i dele af bygninger, hvor der ikke er fredningsværdier.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Om administrative konsekvenser som følge af, at visse bygninger kan
omfattes af § 7a
Arkitektskolen Århus mener, at lovforslaget vil medføre betydelig ressourcekrav
inden for et område, som i forvejen er presset ressourcemæssigt. Arkitektskolen
mener også, at det vil betyde, at der skal igangsættes en ny fredningsgennemgang,
da der skal udpeges anslået 500 bygninger til den nye kategori.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) er enig i
lovforslagets vurdering af, at ændringen vil medføre administrative opgaver.
Foreningen for gamle bygningers bevaring anfører, at §7a vil medføre et urimeligt
pres på fredningsmyndighederne, som de næppe vil kunne honorere under de
nuværende bevillingsmæssige forhold.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker, at der på baggrund af den afsluttede
fredningsgennemgang, vurderes at være ca. 500 bygninger, som kan omfattes af
den foreslåede § 7a. Det er således på baggrund af blandt andet
fredningsgennemgangen, at ministeren har fundet behov for at indføre et værktøj
til at differentiere behandlingen af de fredede bygninger. Lovforslaget gør det
muligt fortsat at beskytte bygningerne uden dog i fremtiden at skulle sagsbehandle
Side 4
i samme omfang, som det er tilfældet i dag, hvor alle fredede bygninger er
beskyttet i samme omfang.
Kulturministeriet vurderer, at forslaget til lovændringen kan skabe et
ressourcekrævende ansøgningspres fra ejere om at blive omfattet af den nye
ordning. Kulturministeriet vurderer, at der på kort sigt vil være et øget
administrativt pres som følge heraf. Kulturministeriet vurderer dog også, at der på
længere sigt vil blive frigivet administrative ressourcer, idet lovforslaget skaber
grundlag for, at en betydelig del af det nuværende ansøgningspres fjernes. En del
af formålet med lovforslaget et netop, at de administrative ressourcer kan
koncentreres om de eksisterende fredningsværdier. Bemærkningerne giver ikke
anledning til ændringer af lovforslaget.
Om konsekvenser for borgerne som følge af, at visse bygninger kan
omfattes af § 7a
Arkitektskolen Århus mener, at lovforslaget vil skabe uklarhed over for borgerne i
forhold til ansvaret mellem staten og kommunerne. Det har hidtil været forståeligt
for borgerne, at kommunernes sagsbehandling kun angik bygningernes udvendige
forhold, mens de bygninger staten sagsbehandlede tog sig af hele bygningen – såvel
udvendige som indvendige forhold. Det fremsendte lovforslag, der indfører en helt
ny fredningskategori vil mudre dette billede. Arkitektskolen Århus bemærker også,
at loven bliver unødig bureaukratisk med en underopdeling i flere kategorier, som
ikke nødvendigvis er forståelig for borgerne. Arkitektskolen Århus mener også, at
det vil få de mange ejere af de netop affrede bygninger til helt legitimt at anmode
om en fornyet vurdering, da mange af disse netop er blevet affredet, fordi der ikke
var indvendige værdier tilbage i dem. Ligesådan vil ejere af andre fredede
bygninger kunne ansøge om at få flyttet ”kategori”.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) anfører,
at ændringen medfører en yderligere opdeling i flere fredningskategorier, som i
praksis ikke nødvendigvis bliver klar for borgerne. Ejere af netop affredede
bygninger vil kunne bede om endnu en vurdering, da mange af disse netop er
blevet affredet, fordi de ikke var indvendige værdier tilbage i dem. KADK anfører,
at den foreslåede ændring også vil kunne medføre, at ejere af fredede bygninger
ansøger om at få ændret fredningsstatus på deres ejendom.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) finder det vigtigt, at ejerne i processen seriøst bliver
inddraget i overvejelserne og bevæggrundene for, at netop deres bygning overvejes
udpeget. Historiske Huse ser helst, at initiativet til ændret status primært
kommer fra ejerne selv, dette kunne fx sikres ved, at udpegningen sker i
forbindelse med ejerens ansøgning om bygningsarbejder og/eller i forbindelse med
andre forhold, hvor der er dialog med ejerne. Historiske Huse foreslår, at ejerne får
mulighed for at udføre tiltag så fredningsværdierne ”genopstår”, såfremt
intentionerne om styrelsesudpegning fastholdes.
Side 5
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur mener, at såfremt udpegning af
§7a bygninger fastholdes, bør styrelsen i samarbejde med ejerne forsøge at
genoprette de tabte fredningsværdier med henblik på at undgå en §7a udpegning.
Foreningen for gamle bygningers bevaring er bekymrede for, at mange af de ejere,
som ved den seneste gennemgang har fået affredet deres bygninger, fordi de ikke
har tilstrækkelig værdifuldt interiører, nu næsten alle som en vil kræve en
revurdering med henblik på genfredning. Foreningen for gamle bygningers
bevaring er herudover bekymret for, at det nye forslag skaber forvirring omkring
fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger og gennemskueligheden for
borgerne om de to tilsynsmyndigheder.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at der grundlæggende ikke er tale om at
indføre en ny fredningskategori. Hele bygningen vil fortsat være fredet, men der vil
gælde ændrede vilkår for de fredede bygninger, hvis fredningsværdier alene eller
overvejende knytter sig til bygningens hovedstruktur og ydre. For disse bygninger
skal der alene søges tilladelse til bygningsarbejder vedrørende disse bygningsdele.
Kulturministeriet bemærker yderligere, at opgavefordelingen for så vidt angår
bevaringsværdige huse og fredede bygninger opretholdes uændret, og at kravene
for at en bygning kategoriseres som henholdsvis bevaringsværdig eller fredet
ligeledes opretholdes uændret. Kulturministeriet bemærker hertil, at den
foreslåede § 7a efter Kulturministeriets opfattelse bidrager positivt til, at der
skabes den nødvendige overensstemmelse mellem lovgivning og den praktiske
virkelighed, hvor der for en del af de fredede bygninger udelukkende findes
væsentlige fredningsværdier i det ydre og i den indre hovedstruktur, men hvor
påbudsbestemmelserne i bygningsfredningsloven ikke vil finde anvendelse. Således
skaber lovforslaget efter Kulturministeriets opfattelse øget legitimitet for
administrationen af de fredede bygninger, da lovforslaget skaber mulighed for, at
opretholde en fuldstændig beskyttelse af den fredede bygning, hvor det er
nødvendigt.
Den foreslåede bestemmelse § 7a tager sigte på fredede bygninger inden for den til
enhver tid værende fredningsmasse fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt. De
eksisterende krav for nyfredninger af bygninger gælder fortsat uændret, hvilket vil
sige, at en bygning skal have væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi
som foreskrevet i bygningsfredningslovens § 3. Der vil således ikke være grundlag
for ejere af affredede bygninger søger om at blive omfattet af bestemmelsen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Om fredningsgennemgangen og fredningsbeskrivelserne
Arkitektskolen Århus mener, at lovforslaget underminerer det omfattende arbejde,
der har fundet sted i perioden fra 2010 indtil januar 2017, hvor der er udarbejdet
individuelle fredningsbeskrivelser og handleplaner for Danmarks fredede
bygninger. Fredningsbeskrivelserne er netop udtryk for en differentiering af
Side 6
bygningerne sådan forstået, at hver bygning nu har en individuel vurdering som
den arkitektoniske praksis og efterfølgende sagsbehandling kan basere sig på.
Lovforslaget erstatter dette med en ufleksibel regel. Arkitektskolen Århus har
vanskeligt ved at se begrundelsen for lovforslaget, idet den differentierede
sagsbehandling kan gennemføres indenfor den nuværende bygningsfredningslov i
kraft af den praksisændring, der netop nu er blevet mulig med
fredningsgennemgangens differentierede fredningsbeskrivelser.
Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) har
vanskeligt ved at se begrundelsen for ændringsforslaget. Efter KADKs opfattelse,
kan den differentierede sagsbehandling, som er forslagets formål, gennemføres
inden for den nuværende bygningsfredningslov i kraft af den praksisændring, der
netop nu er blevet mulig med fredningsgennemgangens differentierede
fredningsbeskrivelser. KADK bemærker, at fredningsbeskrivelserne giver
mulighed for en differentieret sagsbehandling i forvaltningen af loven. KADK
anbefaler derfor, at den nuværende lovgivning og fredningsbeskrivelserne fortsat
er grundlag for at behandle byggesager på de fredede bygninger.
Lars Juel Thiis anfører, at Slots- og kulturstyrelsen har gennemført et omfattende
arbejde med fredningsgennemgangen og dette værdifulde arbejde bør udnyttes og
integreres som fundament for en helhedsorienteret og fremadrettet
fredningsstrategi. En mere fokuseret fredningsstrategi kan indeholde den ønskede
differentierede tilgang til fredningen inde for den eksisterende bygningsmasse,
men den kan også tilgodese behovet og ønskerne om at tilgodese mere
helhedsorienterede strategier.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at fredningsgennemgangen har ført til, at der
er skabt et overblik over de fredede bygninger og deres tilstand. Den har vist, at
der eksisterer et antal bygninger, hvor fredningsværdierne i det indre ikke længere
eksisterer, men hvor fredningsværdierne i det ydre og hovedstrukturen fortsat er
så værdifulde, at der ikke kan blive tale om affredning. Fredningsbeskrivelserne er
et anvendeligt værktøj i forhold til sagsbehandlingen på de fredede bygninger, men
fjerner ikke kravet om, at der skal ske en ansøgning og en sagsbehandling uanset
hvilken fredet bygning og hvilket byggearbejde, der ønskes udført. Det er
muligheden for at fjerne dette krav, som lovforslaget søger at etablere. Lovforslaget
vil på længere sigt skabe mindre bureaukrati, idet ejeren af de omfattede
bygninger ikke skal søge om tilladelse til visse byggearbejder og staten ikke skal
bruge ressourcer på administration.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Generelt om lovændringens omfang
Arkitektforeningen mener, at der er behov for en gennemgribende revision af
bygningsfredningsloven, hvor de faglige aktører på området får mulighed for at
komme med forbedringsforslag til den eksisterende lov. Arkitektforeningen finder
det yderst beklageligt, at den igangværende ændring af fredningsloven sker
Side 7
stykvis. Det gør det vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af de enkelte
justeringer.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) og Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur
har efterlyst en mere differentieret fredning. Historiske Huse havde hellere set, at
kulturministeren tog bygningsfredningsloven op til genovervejelse med en samlet
udredning af: ejernes rettigheder og pligter, behovet for differentierede fredninger
og beskyttelse af kulturmiljøer af national betydning. Lovforslaget er efter
Historiske Huses opfattelse en begrædelig kulmination på de seneste 25 års
vigende politiske fokus på de fredede bygninger.
Lars Juel Thiis anfører, at der er behov for en helhedsorienteret
fredningslovgivning, gerne defineret i et bredt samarbejde med landets kommuner.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at dette lovforslag efter ministeriets opfattelse
koncentrerer sig om en central problematik i bygningsfredningsloven; at alle
fredede bygninger er lige beskyttede. Hvis lovforslaget vedtages, vil det
fremadrettet være muligt helt at undlade at sagsbehandle på visse
bygningsarbejder for fredede bygninger, der omfattes af den foreslåede § 7a.
Kulturministeriet noterer sig, at der i høringssvarene udtrykkes et ønske om en
større lovrevision, men finder ikke at dette taler imod det aktuelle lovforslags
vedtagelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Fredning af kulturmiljøer
Arkitektforeningen, Foreningen for gamle bygningers bevaring, Landsforeningen
for bygnings- og landskabskultur og Lars Juel Thiis mener, at der mangler
mulighed for at frede helheder og kulturmiljøer.
Beboerforeningen for Dragør Gamle By bemærker, at det ikke helt er til at se af
lovforslaget, om Dragørs problem med sikring af de fredede bygningers ydre
tilgodeses. Beboerforeningen for DGB mener, at det eksplicit i den nye
bygningsfredningslov bør fremgå, at et hus kan være fredet alene på baggrund af
bygningens ydre. Beboerforeningen for DGB mener, at der er et hul i den
eksisterende lovgivning, og at der ikke findes andre muligheder end fredning, der
effektivt kan styre disse bygningers ydre og dermed Dragør som samlet
kulturmiljø. Beboerforeningen for DGB henviser i høringssvaret til brev af 27.
marts 2017 sendt til kulturministeren, hvor disse bemærkninger uddybes.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at der med det aktuelle lovforslag ændres ved
et centralt element i bygningsfredningsloven. Det ønskes med lovforslaget at skabe
en bedre balance i administrationen og beskyttelsen af de fredede bygninger.
Kulturministeriet noterer sig den tilslutning, der er til spørgsmålet om en større
lovrevision, herunder fredning af kulturmiljøer/helheder.
Side 8
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Generelt om økonomiske konsekvenser
(tinglysning)
Arkitektskolen Århus bemærker, at der vil være tinglysningsudgifter forbundet
med lovforslagets foreslåede § 7a. Hertil bemærker Arkitektskolen Århus, at
medmindre der tilføres nye ressourcer specifikt til at arbejde med den nye kategori,
vil det betyde en ikke ønskværdig faldende kvalitet i sagsbehandlingen og i
arbejdet med nye fredninger.
Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur har bemærket, at lovforslaget
ikke tager stilling til de økonomiske forhold, men mener det er væsentligt at en
evt. effektiviseringsgevinst kommer de fredede bygninger til gode.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige
Bygninger (Historiske Huse) har med tilfredshed noteret sig, at udkastet udover,
at der ikke fremover ydes støtte til indvendige bygningsarbejder på §7a-bygninger,
ikke indeholder forslag af økonomisk karakter, der stiller ejerne ringere end i dag.
Kulturministeriets bemærkninger
Kulturministeriet bemærker hertil, at udgifter til tinglysning afholdes af
ministeriet. Det er Kulturministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke medfører
behov for tilførsel af økonomiske ressourcer.
Andre bemærkninger
Flere af høringssvarene indeholder bemærkninger, som ikke omhandler de
foreslåede ændringer i loven. Disse gengives ikke.


Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
kum@kum.dk
www.kum.dk
DocNo. 17/02256-26
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
4. oktober 2017
Til Kulturudvalgets orientering fremsendes hermed kopi af Kulturministeriets
høringsnotat samt høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for
visse fredede bygninger), som blev sendt i høring den 3. juli 2017 med høringsfrist 21.
august 2017.
Mette Bock
Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 4. oktober 2017 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer
(Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger)
§ 1
I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014,
som ændret ved § 26 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og lov nr.
677 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 indsættes:
Ȥ 7 a. Kulturministeren kan beslutte, at for en bygning,
som er fredet efter denne lov, hvis væsentlige arkitektoniske
eller kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende grad
findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, fin-
der regler udstedt efter § 10, stk. 6, anvendelse.
Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 tinglyses på ejendommen
på kulturministerens begæring.«
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 5«:» og
6«.
3. I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Kulturministeren kan beslutte, at 1. pkt. ikke gælder for
en ansøgning om tilladelse efter stk. 1 vedrørende en fredet
bygning, hvor der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1.«
4. I § 10 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at visse typer af bygningsarbejder omfattet af stk. 1 ved-
rørende en fredet bygning, som er omfattet af § 7 a, stk. 1,
kan iværksættes uden tilladelse.«
5. I § 16, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fredede bygninger«:»,
hvor der kræves tilladelse efter § 10, stk. 1«.
6. I § 23 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kulturministeren skal forelægge sager efter § 7 a,
stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2017-18
j.nr. 17/00579
AK001276
Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 1
Offentligt
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at give ejere af fredede byg-
ninger, hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske
værdier (herefter: fredningsværdier) alene eller i overvejen-
de grad findes i bygningens ydre og i bygningens hoved-
struktur, et større råderum for bygningsarbejder i det indre.
Samtidig er det formålet at fokusere på de vigtigste fredede
bygninger og deres fredningsværdier og dermed sikre pro-
portionaliteten i forvaltningen.
Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og by-
miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014
(bygningsfredningsloven) har til formål at værne landets
ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljø-
mæssig værdi herunder bygninger, der belyser bolig-, ar-
bejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den
samfundsmæssige udvikling.
Med dette formål for øje kan kulturministeren frede bygnin-
ger og selvstændige landskabsarkitektoniske værker af væ-
sentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over
50 år gamle eller yngre, hvis det er begrundet i deres fremra-
gende værdi eller i andre særlige omstændigheder. En fred-
ning er en særlig beskyttelsesforanstaltning med specielle
retsvirkninger, jf. bygningsfredningslovens kapitel 3.
Med forslaget vil der blive stillet de samme kvalitative krav
til en bygning som hidtil for, at den kan blive fredet, lige-
som den nuværende sondring mellem fredede og bevarings-
værdige bygninger opretholdes. Kulturministeriet ønsker at
opretholde et højt niveau blandt de fredede bygninger og
finder samtidig, at der er behov for en lempeligere admini-
stration af visse fredede bygninger.
Lovforslaget har alene til formål at ændre retsvirkningerne
for visse fredede bygninger, hvorefter kulturministeren be-
myndiges til at kunne træffe beslutning om, at for en fredet
bygning, hvis fredningsværdier alene eller i overvejende
grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruk-
tur, kan visse typer af bygningsarbejder efter bygningsfred-
ningslovens § 10, stk. 1, iværksættes uden tilladelse fra kul-
turministeren (ændrede retsvirkninger).
2. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af de erfaringer,
som kulturministeren har uddraget af en landsdækkende
gennemgang af fredede bygninger, som er gennemført i pe-
rioden 2010-2016.
I 2007 anmodede Folketingets Kulturudvalg kulturministe-
ren om at iværksætte en udredning om bygningsbevarings-
indsatsen i Danmark. Det bredt sammensatte Udvalg om
Bygningsbevaring anbefalede i sin afsluttende rapport
(2009) bl.a. en fredningsgennemgang med tilhørende udar-
bejdelse af handlingsplaner. Begrundelsen var, at der dels
ikke var overblik over de fredede bygningers tilstand og
værdier, dels at der var behov for at vejlede ejerne om sik-
ring og bevaring af de fredede bygninger.
Fredningsgennemgangen er udført i perioden 2010-16 af
Slots- og Kulturstyrelsen (tidligere Kulturarvsstyrelsen og
Kulturstyrelsen). På baggrund af styrelsens besigtigelser er
der udarbejdet fredningsbeskrivelser, som bl.a. indeholder
en vurdering af den pågældende bygnings miljømæssige,
kulturhistoriske og arkitektoniske værdi samt de bærende
fredningsværdier- dvs. bygningens væsentligste kvaliteter.
Fredningsbeskrivelsen afsluttes i nogle tilfælde med anbefa-
linger til styrkelse eller genopretning af fredningsværdier.
Med fredningsbeskrivelserne er det blevet forståeligt, hvor-
for den enkelte bygning er fredet, og hvilken betydning byg-
ningen har for den helhed eller det historiske miljø, den ind-
går i. Endvidere er der skabt et udgangspunkt for fremtidige
bygningsarbejder og den deraf følgende sagsbehandling.
Fredningsgennemgangen har skabt et overblik over de ca.
9.000 fredede bygningers nuværende tilstand, herunder at
hovedparten af de fredede bygninger står velbevarede og i
god vedligeholdelsesmæssig stand.
Ved gennemgangen har Slots- og Kulturstyrelsen imidlertid
konstateret et mindretal af bygninger, hvis fredningsværdier
er gået tabt eller ikke længere kan opretholdes. I de fleste til-
fælde er der tale om bygninger, som indtil 1980 var fredet i
den dagældende klasse B. Især i bygningernes indre har krav
om modernisering og evt. ændret funktion betydet, at de i
dag står stærkt ombyggede. I en række af disse tilfælde kan
det ikke afgøres, om ombygningerne er foretaget lovligt el-
ler ulovligt, og i reglen vil det være meningsløst at kræve re-
etablering af fredningsværdierne, da det vil grænse til fri re-
konstruktion. På den baggrund har styrelsen indstillet ca.
300 bygninger til fredningsophævelse, jf. bygningsfred-
ningslovens § 8, stk. 2.
Der er tillige konstateret ca. 250 bygninger, hvor styrelsen
påtænker at udvide den gældende fredning med andre byg-
ninger eller omgivelser.
Endelig har fredningsgennemgangen vist, at nogle bygnin-
ger, som har fredningsværdier i det ydre og i hovedstruktu-
ren, kan være ombygget indvendigt i et omfang, så det ikke
forekommer proportionalt at opretholde en fuld beskyttelse
af den pågældende bygning, for så vidt angår kravet om til-
2
ladelse til bygningsarbejder i det indre. Det drejer sig anslået
om ca. 500 fredede bygninger. På den baggrund foreslåes §
7 a og § 10, stk. 6 indsat for at skabe muligheden for at ud-
mønte dette hensyn.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Gældende ret
Det følger af bygningsfredningslovens § 3, stk. 1, at kultur-
ministeren kan frede bygninger og selvstændige landskab-
sarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk eller kul-
turhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset alder
kan bygninger og selvstændige landskabsarkitektoniske
værker dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende
værdi eller i andre særlige omstændigheder. Forståelsen af
begreberne væsentlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi,
fremragende værdi og andre særlige omstændigheder beror
på en konkret vurdering.
Kulturministeren freder ikke enkelte dele af en bygning,
medmindre der er tale om bygningsdele opført før år 1536,
som er omfattet af automatisk fredning, jf. bygningsfred-
ningslovens § 4.
Fredningens retsvirkninger fremgår af bygningsfredningslo-
vens kapitel 3. Det fremgår af bygningsfredningslovens § 9,
at en fredet bygning skal holdes i forsvarlig stand herunder
tæt på tag og fag. Derudover fremgår det af bygningsfred-
ningslovens § 10, stk. 1, at alle bygningsarbejder vedrørende
en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis
arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Visse ty-
per af bygningsarbejder kan dog iværksættes på grundlag af
skriftlig underretning, jf. bygningsfredningslovens § 10, stk.
5, og bekendtgørelse nr. 159 af 5. februar 2013 om iværk-
sættelse af bygningsarbejder på fredede bygninger på grund-
lag af skriftlig underretning.
Det følger af bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, at alle
bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilla-
delse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over al-
mindelig vedligeholdelse. Almindelig vedligeholdelse er
f.eks. pudsreparationer, udskiftning af enkelte tagsten og
maling eller kalkning i eksisterende farver.
Efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 5, samt bekendtgø-
relse nr. 159 af 5. februar 2013 om iværksættelse af byg-
ningsarbejder på fredede bygninger på grundlag af skriftlig
underretning kan visse bygningsarbejder iværksættes på
grundlag af skriftlig underretning. Det gælder bl.a. ændrin-
ger i nyere køkken og bad (uden nedrivning af vægge e.l.),
opsætning af greb for personer med nedsat funktionsevne og
fremføring af rør under terræn til kælder.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 a, stk. 1 hvorefter
kulturministeren kan træffe beslutning om, at fredningens
retsvirkninger, jf. bygningsfredningslovens kap. 3, for en
fredet bygning, hvis fredningsværdier alene eller i overve-
jende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hoved-
struktur, skal være begrænset for så vidt angår bygningsar-
bejder.
Ved en bygnings ydre forstås sokkel, ydervægge med vind-
uer og døre, tagflader, skorstenspiber, udvendige trapper,
vindfang og lignende samt i øvrigt alle bygningsdele, der
støder op til det fri.
Ved en bygnings hovedstruktur forstås de indvendige bære-
nde vægge og konstruktioner, bjælkelag, tagkonstruktion,
portrum, murede ildsteder med tilhørende skorsten samt
trapper m.v.
Da det er hensigten, at hele bygningen forbliver fredet, æn-
dres der ikke – ved en beslutning efter den foreslåede be-
stemmelse – på fredningens omfang. Ændring af omfanget
af en fredning vil fortsat skulle ske efter bygningsfrednings-
lovens § 8, stk. 1.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal finde anvendelse på
fredede bygninger, som har fredningsværdier i det ydre og i
deres hovedstruktur, men hvor de indre fredningsværdier er
svækkede typisk som følge af senere ombygninger. Bygnin-
ger, hvis fredningsværdier er gået tabt, vil fortsat kunne ind-
stilles til fredningsophævelse efter bygningsfredningslovens
§ 8, stk. 2.
Det foreslås derfor, at der efter bygningsfredningslovens § 7
indsættes en ny bestemmelse, § 7 a, hvorefter kulturministe-
ren kan beslutte, at for en bygning, som er fredet efter byg-
ningsfredningsloven, og hvis væsentlige arkitektoniske eller
kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende grad findes i
bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, finder reg-
ler udstedt efter lovforslagets § 10, stk. 6, anvendelse.
Der lægges i lovforslaget op til, at sager om, hvorvidt en
bygning kan omfattes af den foreslåede § 7 a, stk. 1, skal
forelægges for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse, jf. den
foreslåede § 23, stk. 6.
Umiddelbart efter lovens ikrafttræden vil ejere af de ca. 500
bygninger, som Kulturministeriet har identificeret, jf. oven-
for pkt. 1, modtage besked om, at bygningen kan blive om-
fattet af § 7 a. Kulturministeren gennemgår af egen drift dis-
se bygninger og afgør, hvorvidt de enkelte bygninger omfat-
tes af § 7 a. Gennemgangen forventes afsluttet inden for fire
år fra lovens ikrafttræden. En adviseret ejer kan ved anmod-
3
ning få fremskyndet behandlingen af sin sag eksempelvis
ved større planlagte ombygninger af en fredet bygning.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede § 7 a skal anvendes
til at lovliggøre ulovlige forhold. Det vil ligesom i dag være
en overtrædelse af bygningsfredningsloven, hvis bygnings-
arbejder, hvortil der kræves tilladelse efter bygningsfred-
ningslovens § 10, stk. 1, er udført uden tilladelse efter
samme bestemmelse. Sådanne forhold kan blive mødt med
krav om lovliggørelse i henhold til bygningsfredningslovens
§ 32 a, stk. 4 og § 33, stk. 1.
En vejledning om administration af den foreslåede § 7 a for-
ventes udstedt den 1. juli 2018.
Det bemærkes, at der i en konkret sag, hvor fx. ejer vælger
at istandsætte bygningen, så bærende fredningsværdier op-
står, kan søges om, at en fredet bygning ikke længere skal
være omfattet af den foreslåede § 7 a.
Det foreslås herudover, at der i bygningsfredningslovens §
10 indsættes et nyt stk. 6, hvorefter kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at visse typer af bygningsar-
bejder vedrørende en fredet bygning, som er omfattet af § 7
a, kan iværksættes uden tilladelse fra kulturministeren efter
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
På kort sigt vil lovforslaget betyde øget administration i
Kulturministeriet til behandling af sager efter den foreslåede
§ 7 a. På længere sigt må lovforslaget forventes i nogen grad
at reducere administrationen i forhold til ansøgninger om til-
ladelse til bygningsarbejder vedr. de fredede bygninger, der
omfattes af § 7 a.
Udgifter til tinglysning af beslutninger efter den foreslåede §
7 a afholdes inden for Kulturministeriets eksisterende øko-
nomiske ramme.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Det er vurderingen, at forslaget om at visse bygningsarbej-
der kan iværksættes uden tilladelse fra kulturministeren efter
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, vil indebære en admi-
nistrativ forenkling for nogle virksomheder, som ejer frede-
de bygninger. Lovforslaget vil have positive administrative
konsekvenser for erhvervslivet, da lovforslaget letter mulig-
heden for bygningsarbejder i det indre for visse fredede byg-
ninger og dermed sikre proportionaliteten i forvaltningen.
Forslaget vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes at indebære en administrativ forenk-
ling for ejere af visse fredede bygninger, idet der ikke læn-
gere skal søges om tilladelse til visse bygningsarbejder efter
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.
Lovforslaget vil have positive konsekvenser for borgerne, da
lovforslaget letter muligheden for bygningsarbejder i det in-
dre for visse fredede bygninger og dermed sikre proportio-
naliteten i forvaltningen. Fremadrettet vil ejere af fredede
bygninger, som er omfattet af den foreslåede § 7 a kunne
iværksætte visse bygningsarbejder uden ansøgning om tilla-
delse efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2017
til den 20. august 2017 været i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer mv.:
KL, Danske Regioner, Dansk Byggeri, Håndværksrådet,
Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri (DI), A. P. Møller
og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal, Augustinus Fonden, Grundejernes Investerings-
fond, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Veluxfonden,
Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademiraadet, Akade-
misk Arkitektforening, Arkitektskolen Aarhus, Boligselska-
bernes Landsforening, Bygnings Frednings Foreningen
(BYFO), Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Byg-
ningskultur Danmark, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Lokalhistorisk Forening,
Dansk Skovforening, Arkæologisk Arbejdsgruppe, Muse-
umsudvalget for Kulturhistorie, DOCOMOMO Danmark,
Energistyrelsen, Europa Nostra Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Godser og Her-
regårde, Foreningen Danske Slotte og Herregårde, Forenin-
gen for Specialmuseer i Danmark, Foreningen Straatag, For-
eningen til Gamle Bygningers Bevaring, Foreningen til Ho-
vedstadens Forskønnelse, ICOMOS, Kunstakademiets Arki-
tektskole, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskul-
tur, Landsforeningen af Menighedsråd, Miljø- og Fødevare-
klagenævnet, Miljøstyrelsen, Nationalmuseet, Naturstyrel-
sen, Nordisk Konservatorforbund, Organisationen Danske
4
Museer, Center for Bygningsbevaring, Selskabet til bevaring
af industrimiljøer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Visit Danmark, Det Særlige
Bygningssyn, Danske Landskabsarkitekter, Kulturmiljørådet
for København og Frederiksberg, Kulturmiljørådet for Midt-
og Vestsjælland, Kulturmiljørådet for Bornholm, Kulturmil-
jøråd Fyn og Kulturmiljørådet for Sønderjylland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreud-
gifter (hvis ja angiv omfang)
Negative konsekvenser/ merud-
gifter (hvis ja angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, regioner og kom-
muner
Ingen Øgede udgifter for Kulturmini-
steriet til tinglysning af beslut-
ninger om § 7 a
Administrative konsekven-
ser for stat, regioner og
kommuner
På længere sigt lettere administra-
tion i Kulturministeriet i forbin-
delse med ansøgninger om byg-
ningsarbejder
På kort sigt øget administration i
Kulturministeriet
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Færre udgifter i forbindelse med
bygningsarbejder på visse virk-
somhedsejede fredede bygninger
Ingen
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Lettere administration i forbindel-
se med bygningsarbejder på visse
virksomhedsejede fredede byg-
ninger
Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Forenklet procedure i forbindelse
med bygningsarbejder på visse
fredede bygninger
Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
JA NEJ X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, i § 7a, stk. 1, at kulturministeren kan beslutte,
at for en bygning, som er fredet efter bygningsfredningslo-
ven, hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske
værdi alene eller i overvejende grad findes i bygningens
ydre og i bygningens hovedstruktur, finder regler udstedt ef-
ter den foreslåede § 10, stk. 6, som affattet i denne lovs § 1,
nr. 4, anvendelse.
Hvorvidt en bygning skal omfattes af den foreslåede § 7 a,
beror på en konkret vurdering. Sager herom rejses af kultur-
ministeren af egen drift eller ved en ejers ansøgning om til-
ladelse til bygningsarbejder efter den gældende ansøgnings-
proces jf. bygningsfredningsloven § 10, stk. 1.
Det er hensigten, at den foreslåede § 7 a kun skal finde an-
vendelse på bygninger, som allerede er fredede. Det bemær-
kes hertil, at hele ejendommen stadigvæk er fredet, men at
det udelukkende er muligheden for at udføre bygningsarbej-
der uden forudgående tilladelse, der berøres.
Bygningsfredningslovens §§ 6 og 7, om underretning og of-
fentlig bekendtgørelse om fredning skal ikke finde anven-
delse ved beslutninger efter § 7 a.
Det foreslås, i § 7 a, stk. 2, at en beslutning efter bestemmel-
sens stk. 1 tinglyses på ejendommen på kulturministerens
begæring.
5
Baggrunden herfor følger af, at en beslutning om fredning
efter bygningsfredningslovens § 3, jf. bygningsfredningslo-
vens § 7, stk. 3 efter kulturministerens begæring tinglyses på
ejendommen. De ændrede vilkår, der følger af en beslutning
efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, vil ligeledes blive begæret
tinglyst af kulturministeren.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til det foreslåede
stk. 6 i bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede ændring er en følge af, at reglerne om at kul-
turministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visse ty-
per af bygningsarbejder for fredede bygninger omfattet af §
7 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke kræver tilla-
delse, foreslås som § 10, stk. 6, som affattet ved denne lovs
§ 1 nr. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 3
Det fremgår af bygningsfredningslovens § 10, stk. 4, at så-
fremt der ikke inden tre måneder af kulturministeren er taget
stilling til en ansøgning om tilladelse efter stk. 1, kan de af
ansøgningen omfattede arbejder iværksættes.
Den foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i bygningsfred-
ningslovens § 10, stk. 4, som således vil blive en undtagelse
til tidsfristen i § 10, stk. 4, 1. pkt. Det foreslås ved § 10, stk.
4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, at kulturmi-
nisteren kan beslutte, at 1. pkt. ikke gælder for en ansøgning
om tilladelse efter bygningsfredningslovens stk. 1 vedrøren-
de en fredet bygning, der behandles efter § 7 a, stk.1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Da sager efter den foreslåede § 7 a, som affattet i denne lovs
§ 1, nr. 1, kan rejses ved en ejers ansøgning om tilladelse til
bygningsarbejder efter lovens § 10, stk. 1, vil der være et be-
hov for, at kulturministeren har kompetence til at træffe af-
gørelse om, at fristen i bygningsfredningslovens § 10, stk. 4,
1. pkt., ikke finder anvendelse for en konkret ansøgning om
tilladelse til bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning,
hvor der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1.
Behovet for en undtagelse til tidsfristen i § 10, stk. 4, 1. pkt.,
opstår fordi en sag efter § 7 a, stk. 1, som affattet i denne
lovs § 1, nr. 1, skal forelægges Det Særlige Bygningssyn til
udtalelse, jf. den foreslåede § 23, stk. 6, som affattet i denne
lovs § 1, nr. 6.
Til nr. 4
Det fremgår af bygningsfredningsloven § 10, stk. 1, at alle
bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilla-
delse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over al-
mindelig vedligeholdelse. Undtaget herfra er bygningsarbej-
der omfattet af bygningsfredningslovens § 10, stk. 5, der kan
iværksættes på grundlag af skriftlig underretning, jf. be-
kendtgørelse nr. 159 af 5. februar 2013.
Det foreslås i § 10, stk. 6, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at visse typer af bygningsarbejder om-
fattede af bygningsfredningslovens § 10, stk.1, vedrørende
en fredet bygning, som er omfattet af den foreslåede § 7 a,
stk. 1, denne lovs § 1, nr. 1, kan iværksættes uden tilladelse.
Det er hensigten med forslaget, at kulturministeren i be-
kendtgørelsesform fastsætter regler om, at visse bygningsar-
bejder vedrørende en fredet bygning, som er omfattet af den
foreslåede § 7 a, som affattet i denne lovs § 1, nr. 1, ikke
kræver tilladelse fra kulturministeren efter bygningsfred-
ningslovens § 10, stk. 1.
Dette vil betyde, at der ikke længere skal søges om tilladelse
til bygningsarbejder i det indre, medmindre der er tale om
indgreb i bærende vægge, søjlekonstruktioner, etageadskil-
lelser eller lignende. Bygningsarbejder i sidstnævnte ele-
menter vil fortsat kræve tilladelse efter bygningsfredningslo-
vens § 10, stk. 1, idet ældre bygninger i traditionel bygge-
skik udgør en konstruktiv helhed. Uhensigtsmæssige æn-
dringer i hovedstrukturen kan få alvorlige konsekvenser for
bygningens stabilitet og medføre forringelser af de ydre
fredningsværdier.
Forhold, der eksempelvis kan reguleres i en bekendtgørelse,
kan være: at ændre rumstørrelser og – forløb, at flytte på ik-
ke-bærende skillevægge og opsætte nye skillevægge, at ud-
skifte køkken og bad, at flytte placering af køkken og vå-
drumsfunktioner, at tilføje yderligere baderum, at brandsik-
re, at opsætte nye lofter, at etablere nye vægoverflader og at
lægge nye gulve (f.eks. flise- eller parketgulve).
Endvidere er der i bygningsfredningslovens § 34, stk. 3,
hjemmel til, at der i regler udstedt i medfør af bygningsfred-
ningsloven, kan fastsættes straf i form af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser i de udstedte regelsæt.
Det er hensigten med bekendtgørelsen i medfør af den fore-
slåede 10, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, at
der vil blive fastsat bødestraf for overtrædelse. Bekendtgø-
relsen påtænkes at træde i kraft 1. juli 2018.
Til nr. 5
Der ydes efter gældende praksis ikke støtte efter bygnings-
fredningslovens § 16 til almindelig vedligeholdelse eller til
bygningsarbejder, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 159
6
af 5. februar 2013 om iværksættelse af bygningsarbejder på
fredede bygninger på grundlag af skriftlig underretning, på
grund af karakten af bygningsarbejderne.
Det foreslås i bygningsfredningslovens § 16, stk. 1, nr. 1
præciseret, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, at der kun
kan ydes støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger,
hvor bygningsarbejdet kræver tilladelse fra kulturministeren
efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.
Baggrunden herfor og virkningen er, at der udelukkende
ydes støtte til bygningsarbejder, som kræver tilladelse efter
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1.
Til nr. 6
Efter § 23, stk. 1, stk. 3 og stk. 4 skal ministeren forelægge
alle spørgsmål om fredning, om ændring af en frednings
omfang samt ophævelse af en fredning, samt ansøgninger
om nedrivning og ansøgninger om bygningsarbejder for Det
Særlige Bygningssyn.
Det foreslås ved § 23, stk. 6, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 6, at kulturministeren skal forelægge sager efter § 7 a,
stk. 1, som affattet i denne lovs § 1, nr. 1, for Det Særlige
Bygningssyn til udtalelse.
Bestemmelsen er ny og knytter sig til behandling af sager
vedrørende den foreslåede § 7 a, affattet i denne lovs § 1,
stk. 1.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det fore-
slås, at Det Særlige Bygningssyns rådgivning udvides til og-
så at omfatte sager om ændring af fredningens retsvirknin-
ger for så vidt angår bygningsarbejder for fredede bygnin-
ger, hvis væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske
værdi alene eller i overvejende grad findes i bygningens
ydre og i bygningens hovedstruktur efter § 7 a, stk. 1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Det Særlige Bygningssyn har da mulighed for at fremkom-
me med en udtalelse i den konkrete sag, men synet kan også
betragte forelæggelsen af sagen som en orientering. Det er
således ikke en betingelse for, at kulturministeren kan træffe
afgørelse i sagen, at bygningssynet er fremkommet med en
udtalelse. Proceduren følger den, der gælder for ansøgning
om tilladelse til bygningsarbejder, jf. bygningsfredningslo-
vens § 23, stk. 4.
Bygningsfredningslovens stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og
8.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Det bemærkes, at hovedloven ikke finder anvendelse på
Grønland og Færøerne, derfor indeholder denne lov ingen
territorial bestemmelse.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og by-
miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014,
som ændret ved § 26 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og lov nr.
677 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7, indsættes i kapitel 2:
» 7 a. Kulturministeren kan beslutte, at for en bygning, som
er fredet efter denne lov, og hvis væsentlige arkitektoniske
eller kulturhistoriske værdi alene eller i overvejende grad
findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur, fin-
der regler udstedt efter § 10, stk. 6, anvendelse.
Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 tinglyses på ejendommen på
kulturministerens begæring.«
§ 10. Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning
kræver tilladelse fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud
over almindelig vedligeholdelse, jf. dog stk. 5. Det samme
gælder opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolan-
tenner og lignende samt skiltning på facader herunder tagfla-
der.
2. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 5«: » og
6«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Såfremt der ikke inden tre måneder af kulturministe-
ren er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter stk. 1,
kan de af ansøgningen omfattede arbejder iværksættes.
3. I § 10, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Kulturministeren kan beslutte, at 1. pkt. ikke gælder for en
ansøgning om tilladelse efter stk. 1 vedrørende en fredet
bygning, hvor der behandles en sag efter § 7 a, stk. 1.«
Stk. 5. ---
4. I § 10 indsættes som stk.6:
»Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at visse typer af bygningsarbejder omfattet af stk. 1 vedrø-
rende en fredet bygning, som er omfattet af § 7 a, stk. 1 kan
iværksættes uden tilladelse fra kulturministeren.«
§ 16. Kulturministeren kan yde støtte til:
1) Bygningsarbejder på fredede bygninger. 5. I § 16, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fredede bygninger«:»,
hvor der kræves tilladelse efter § 10, stk. 1.«
2-7) ---
Stk. 2-7 ---
§ 23. ---
Stk. 2-5 ---
6. I § 23 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kulturministeren skal forelægge sager efter § 7 a,
stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse.«
8
Stk. 6. Støtte ydes inden for de rammer, der fastsættes på de
årlige bevillingslove. Betalte renter og afdrag på lån, der er
ydet efter denne lov, samt provenu ved drift og afhændelse
af fast ejendom efter stk. 3 kan endvidere anvendes som
nævnt i stk. 1-3. Uforbrugte midler overføres til følgende fi-
nansår.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
Stk. 7. Det Særlige Bygningssyn rådgiver i øvrigt kulturmi-
nisteren i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
9


Kulturudvalget 2017-18
L 44 Bilag 1
Offentligt