Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Dok. nr. 17/02597-2
Notat
2. oktober 2017
Kommenteret høringsnotat – forslag til lov om udlodning af
overskud fra lotteri
Kulturministeriet sendte den 4. juli 2017 udkast til forslag til lov om
udlodning af overskud fra lotteri (herefter benævnt udlodningsloven) i
høring.
Lovforslaget udmønter den politiske stemmeaftale af 27. januar 2017 om
ændring af udlodningsmodellen, som blev indgået mellem Regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti.
Med lovforslaget ændres finansieringsmodellen og fordelingen mellem
udlodningsmodtagerne. Med den foreslåede fordeling bliver
udlodningsmodtagerne fremadrettet opdelt i tre grupper med faste
modtagere i gruppe 1 og 2 samt en gruppe 3, der består af projektmidler på
seks ministerområder. Modtagerne i gruppe 1 og 2 sikres i udgangspunktet
et fast beløb, der årligt fremskrives med forbrugerprisindekset. Midlerne i
gruppe 3 fordeles efter en fast fordelingsnøgle på de seks ministerområder.
Den foreslåede ordning er indrettet således, at modtagerne i gruppe 1
sikres midler før modtagerne i gruppe 2 og 3, modtagerne i gruppe 2 sikres
midler før modtagerne i gruppe 3, og gruppe 3 modtager den resterende del
af udlodningsmidlerne.
Høringsfristen udløb den 18. august 2017.
Der indkom 44 høringssvar.
Bemærkninger af korrekturmæssig karakter gengives ikke.
Det bemærkes, at flere af bestemmelserne i lovforslaget siden den offentlige
høring g har fået nye paragrafnumre. Henvisningerne i nærværende
høringsnotat er til det endelige forslags nummereringer med mindre andet
er oplyst.
Rigsrevisionen, Datatilsynet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Aalborg Universitet, Erhvervsstyrelsen, Dansk
Erhverv og Danske Spil A/S afgav høringssvar uden bemærkninger.
Kulturudvalget 2017-18
L 45 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Høringssvaret fra Dansk Ungdoms Fællesråd, er indgivet på vegne af
Danske Handicaporganisationer, Lokale og Anlægsfonden, DGI, Danmarks
Idrætsforbund og Dansk Ungdoms Fællesråd. Høringssvaret har tilslutning
fra Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Boldspils-Union, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, ISOBRO, Dansk Missionsråd, Sport Event
Denmark, Idrættens Analyseinstitut, Dansk Skoleidræt og Dansk
Handicap Idrætsforbund. Høringssvaret betegnes herefter som indgivet af
Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl.
Generelle bemærkninger vedr. ny fordeling
Landsforeningen af VæreSteder foreslår, at der indføres en særlig bevilling
til organisationer, som specifikt tilbyder idræt til socialt udsatte borgere
med henblik på at sikre den politiske målsætning om, at alle grupper i
samfundet får mulighed for og lyst til at dyrke idræt og motion.
Baggrunden herfor er, at det er organisationens erfaring, at den politiske
målsætning ikke sikres i tilstrækkeligt omfang ved, at man som hidtil
pålægger Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund at
gøre en særlig indsats for udvikling af idræt for socialt udsatte grupper.
Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at puljen til landsdækkende
sygdomsbekæmpende organisationer videreføres i gruppe 1, og at den
hidtidige fordelingsnøgle videreføres.
Sjældne Diagnoser og Alfa-1 Danmark foreslår, i forbindelse med
lovforslagets § 8 (Sundheds- og Ældreministeriets puljer til driftsstøtte til
landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og
ældreorganisationer), at de mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende
organisationer tildeles en større andel af driftsmidlerne.
Sklerodermi foreningen bemærker med glæde, at der fortsat vil være
udlodningsmidler til mindre, landsdækkende organisationer samt puljer til
konkrete projekter, og at budgetterne forekommer uændrede.
Vaccinationsforeningen bemærkninger at den nye fordeling af
udlodningsmidlerne vil medføre en skævvridning af foreningslivet i
Danmark, hvor de store begunstiges i forhold til de små. For
Vaccinationsforeningen og andre små foreninger betyder det, at de mister
så godt som alle midler de tidligere har modtaget fra aktivitetspuljen.
Syddansk Universitet bemærker, at loven giver visse organisationer
monopol på statslig støtte, hvilket ikke harmonerer med idealerne om det
frie foreningsliv. Loven tager således ikke højde for, at der løbende opstår
nye organisationer med nye formål og aktiviteter, som er nødsaget til at
være medlem af en af de eksisterende organisationer, hvis de vil sikres del i
de statslige midler.
Idrættens Analyseinstitut bemærker, at den indbyrdes prioritering af
midlerne til de forskellige organisationer og foreninger bør være genstand
for et serviceeftersyn, og at det er uheldigt rent idrætspolitisk, hvis
Side 3
lovforslagets sigte om at sikre det frie foreningsliv og de faste
beløbsmodtagere i praksis sker på bekostning af opmærksomhed på og
ressourcer til fornyelse og dynamik i idrætssektoren.
Game mener, at den nye fordeling fortsat prioriterer hovedorganisationerne
Danmarks Idrætsforbund og DGI, mens nye initiativer ikke får berettiget
andel i det offentlige støttesystem. Game fremhæver særligt målgrupperne
udsatte børn og unge og gruppen af unge, der selv vil have ejerskab, bygge,
opfinde og udvikle deres idræt og fællesskaber. Disse målgrupper søger
ikke idrætsforeningerne, og lovforslaget tager derfor ikke højde for disse
målgrupper.
Kulturministeriets kommentar:
Lovforslaget udmønter den politiske stemmeaftale om ændring af
udlodningsmodellen af 27. januar 2017. Stemmeaftalen fastlægger,
hvilke foreninger, organisationer, puljer m.v., der skal modtage
midler i medfør af udlodningsloven. Stemmeaftalen opdeler
modtagerne i tre grupper og fastlægger fordelingen af midler mellem
de tre grupper, og hvilke organisationer/puljer, der finansiereres via
de respektive grupper. Kulturministeriet finder på den baggrund
ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Bemærkninger vedrørende gruppe 1
Danmarks Tankesportsforbund noterer sig, at Danmarks Idrætsforbund
fortsat skal have ansvaret for at tildele midler til bl.a. Dansk
Tankesportsforbund. Forbundet bemærker i den forbindelse, at det er mere
hensigtsmæssigt, at midlerne til forbundet allokeres direkte fra
Kulturministeriet, da Danmarks Idrætsforbund ikke ønsker at optage
Danmarks Tankesportsforbunds medlemsorganisationer.
Kulturministeriets kommentar:
Der er ikke med den politiske stemmeaftale om ændring af
udlodningsmodellen lagt op til en ændring af tilskuddet til
Danmarks Tankesportsforbund, hvilket der således heller ikke
fremgår af lovforslaget. Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke
er fastlagt et konkret beløb eller en procentuel andel, som skal ydes i
tilskud til Dansk Tankesportsforbund. Dette svarer til ordningen i
den nugældende lov. Kulturministeriet finder på den baggrund ikke
anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Dansk Fitness og Helse Organisation betvivler, at målsætningen om, at 75
% af befolkningen skal være idrætsaktive i 2025, opnås bedst ved at øge
midlerne og sikre støtte til støttemodtagere i lovforslagets § 4 (modtagere i
gruppe 1 på Kulturministeriets område). Det foreslås derfor, at der stilles
krav om, at disse støttemodtagere skal dokumentere, hvordan
forvaltningen af udlodningsmidlerne bidrager til at indfri de politiske
målsætninger.
Side 4
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har noteret sig forslaget fra Dansk Fitness og
Helse Organisation. Kulturministeriet finder imidlertid ikke, at det
vil være hensigtsmæssigt at indskrive krav herom i
bemærkningerne til loven. Kulturministeriet vil dog have forslaget
med i overvejelserne i forbindelse fastlæggelsen af kommende
rammeaftaler med de relevante organisationer.
Danmarks Jægerforbund anfører, at det er af stor betydning at
driftsstøtten indeholder et stort element af stabilitet, idet det ved evt.
forandringer er vanskeligt med kort varsel at finde anden
driftsfinansiering. Endvidere lægger Danmarks Jægerforbund vægt på, at
driftsstøtten tildeles efter så retfærdige principper som muligt. Ved
retfærdighed forstås bl.a. "lighed for loven" og "fordeling efter de
væsentligste omkostningsdrivkræfter".
Danmarks Jægerforbund fremhæver, at Friluftsrådet kan søge midler fra
den pulje, som Friluftsrådet forestår uddelingen af i medfør af lovforslagets
§ 6 (Miljø- og Fødevareministeriets pulje til driftsstøtte til natur- og
friluftsorganisationer), hvilket kan medføre en habilitetskonflikt.
Forbundet finder ikke, at der i lovforslaget er nogen mekanisme, der tager
hånd om dette. På den baggrund foreslår Danmarks Jægerforbund
konkrete ændringer i bemærkningerne til lovforslagets § 6
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Miljø- og
Fødevareministeriet, der har oplyst følgende:
”Friluftsrådet er en bred paraplyorganisation, der repræsenterer en
bred vifte af interesser. Uddelingen skal finde sted på et sagligt
grundlag således, at tildelingen understøtter lovens og
Friluftsrådets formål. Med lovforslaget er det foreslået, at Miljø- og
Fødevareministeriet skal underrettes af Friluftsrådet om de til
enhver tid gældende kriterier. Dette skal sikre, at ministeriet som
led i sit sektortilsyn får indsigt i Friluftsrådets
tildelingsadministration.
Friluftsrådet er ved egentildeling underlagt de samme kriterier, som
Friluftsrådet opstiller for andre ansøgere.”
Miljø- og Fødevareministeriet har samtidig oplyst, at forslaget ikke
giver anledning til at foretage ændringer i bemærkningerne til
lovforslagets § 6.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Bemærkninger vedrørende gruppe 2
Idrættens Analyseinstitut, Sport Event Denmark, Anti Doping Danmark og
Team Danmark udtrykker betænkelighed ved at blive placeret i gruppe 2,
fordi prioriteringen i gruppe 2 kan skabe en usikkerhed om det statslige
Side 5
ejerskab til og forståelsen for de statslige institutioners betydning for dansk
idræt.
Lokale og Anlægsfonden bemærker, at uanset, at alle statslige selvejende
institutioner i gruppe 2 modtager et niveau af midler svarende til niveauet
i 2016, er fonden i den særlige situation, at den som den eneste selvejende
institution i gruppe 2 ikke blev tilgodeset i forbindelse med den politiske
stemmeaftale i 2014. Det betyder, at fonden bliver ekstraordinært hårdt
ramt af, at der tages udgangspunkt i udlodningsåret 2016, hvor
udlodningen var særlig lav på grund af investeringer ved Danske Spil.
Aarhus Kommune foreslår at Lokale og Anlægsfonden flyttes fra gruppe 2
til gruppe 1, således at fonden modtager et niveau af midler svarende til
udlodningsåret 2013.
Dansk Fitness og Helse Organisation bemærker, at en række væsentlige
idrætsinstitutioner, der er placeret i gruppe 2, udsættes for en stor risiko
for, at tildelingen af udlodningsmidler påvirkes, som følge af udsving i
udlodningsbeløbet. Organisationen fremhæver uvildig idrætsforskning og
fremme af dopingfri idræt, som to centrale kerneværdier i dansk idræt, der
udsættes for en usaglig og urimelig forskelsbehandling med lovforslaget.
Kulturministeriets kommentar:
Lovforslaget udmønter den politiske stemmeaftale om ændring af
udlodningsmodellen af 27. januar 2017. Stemmeaftalen fastlægger
såvel fordelingen af midler mellem gruppe 1, 2 og 3, og hvilke
organisationer/puljer, der finansiereres via de respektive grupper.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Team Danmark ønsker en belysning af, hvordan Kulturministeriet er nået
frem til, at organisationen i medfør af lovforslaget tildeles 91,2 mio. kr..
Team Danmark efterspørger endvidere klarhed over, hvorvidt tilskuddet til
Team Danmark og andre modtagere i gruppe 2 er afhængigt eller
uafhængigt af udsving i udlodningsbeløbet.
Kulturministeriets kommentar:
Team Danmark er placeret i gruppe 2 i den foreslåede model. Det
indebærer, at Team Danmark i overensstemmelse med den politiske
stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen af januar 2017 vil
modtage et niveau af midler svarende til det, de modtog i 2016
reguleret med forbrugerprisindekset. Der tages endvidere højde for
bevillingsstigningen som følge af den politiske stemmeaftale om
idræt fra maj 2014. Beløbet til Team Danmark, er i lovforslaget
anført i 2017-niveau. Beløbet afviger derfor fra tidligere beregninger
af det forventede tilskud til Team Danmark under den nye model,
idet de tidligere beregninger var opgjort i 2018-niveau. Forskellen i
beløbsstørrelse skyldes endvidere, at der er anvendt en nyere
udgave af forbrugerprisindekset. Beløbet i lovforslaget er således
ikke fastsat for lavt.
Side 6
Kulturministeriet bemærker, at tilskuddet til organisationer
placeret i gruppe 2 som udgangspunkt er uafhængigt af udsving i
udlodningsbeløbet, idet gruppe 2 først vil blive påvirket, hvis
midlerne til gruppe 3 udtømmes. I det tilfælde vil midlerne til
modtagerne i gruppe 2 blive reduceret forholdsmæssigt – bortset fra
midlerne til hestevæddeløbssporten. Der er således potentielt
mulighed for, at midlerne til modtagerne i gruppe 2 kan blive
reduceret. Der henvises imidlertid til lovforslagets bemærkninger
om evaluering, hvorefter udlodningsmodellen evalueres, hvis
udviklingen i overskud og udbytte fra de to spilselskaber viser, at
der ikke vil være midler til gruppe 3.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Idrættens Analyseinstitut bemærker, at startbeløbet til analyseinstituttet i
lovforslaget synes at være fastsat for lavt. I stedet for 9,8 mio. kr. bør det
være omkring 10,39 mio. kr.
Kulturministeriets kommentar:
Idrættens Analyseinstitut er placeret i gruppe 2 i den foreslåede
model. Det indebærer, at Idrættens Analyseinstitut i
overensstemmelse med den politiske stemmeaftale om ændring af
udlodningsmodellen af januar 2017 vil modtage et niveau af midler
svarende til det, de modtog i 2016 reguleret med
forbrugerprisindekset. Der tages endvidere højde for
bevillingsstigningen til Idrættens Analyseinstitut som følge af
politisk stemmeaftale om idræt af maj 2014. Beløbet, der er angivet i
lovforslaget, er udtryk herfor, og er beregnet på baggrund af
forbrugerprisindekset, som det fremgår af den senest offentliggjorte
økonomiske redegørelse. Beløbet anført i 2017-niveau. Beløbet er
således ikke fastsat for lavt, og Kulturministeriet finder på den
baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Dansk Folkeoplysnings Samråd og Dansk Ungdoms Fællesråd udtrykker i
et fælles høringssvar vigtigheden af, at Videncenter for Folkeoplysning
består, og foreslår, at det præciseres i loven, at 2 millioner af tilskuddet til
Idrættens Analyseinstitut øremærkes Videncenter for Folkeoplysning.
Kulturministeriets kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 13, at Idrættens
Analyseinstitut bl.a. har til formål at udvikle og drive et
Videncenter for Folkeoplysning med selvstændig analyse- og
formidlingsprofil. Kulturministeriet vil i kommende rammeaftaler
med Idrættens Analyseinstitutpræcisere, at der skal øremærkes 2
mio. kr. til Videncenter for folkeoplysning.
Side 7
Sport Event Denmark bemærker, at § 3, stk. 16, i den gældende
udlodningslov, hvorefter Sport Event Denmark kan udøve indtægtsdækket
virksomhed, er udeladt i den nye lovtekst. Såfremt dette medfører, at det
ikke længere vil være muligt for Sport Event Denmark at drive
indtægtsdækket virksomhed, ønskes den oprindelige formulering fastholdt.
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriets selvejende institutioner modtager tilskud fra en
tilskudsbevilling af bevillingstypen ”46. Tilskud til anden
virksomhed eller reservationsbevilling”. De offentlige selvejende
institutioner på idrætsområdet, herunder også Sport Event
Denmark, hører dermed til ”Øvrige selvejende institutioner”., som
ikke er omfattet af budgetvejledningens krav om indtægtsdækket
virksomhed. Det er derfor Kulturministeriets vurdering, at det ikke
er nødvendigt, at offentlige selvejende institutioner på
idrætsområdet har en selvstændig hjemmel i medfør af deres
bevillingslov eller anden lov til at udføre indtægtsdækket
virksomhed. Sport Event Denmark kan således udøve
indtægtsdækket virksomhed som hidtil. Kulturministeriet finder på
den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
Bemærkninger vedrørende gruppe 3, særligt aktivitetspuljer
Alfa-1 Danmark udtrykker bekymring for organisationer placeret i gruppe
3, da midler til disse organisationer, betyder meget for opfyldelse af deres
formål.
Patientforeningen Kræft i Underlivet, Dansk Forening for Osteogenesis
Imperfecta, Dansk forening for Neurofibromatosis Recklinghausens og
Sjældne Diagnoser udtrykker bekymring for, at aktivitetspuljen er placeret
i gruppe 3. Patientforeningen Kræft i Underlivet foreslår, at der indsættes
en bestemmelse i loven, der fortsat giver mulighed for at støtte konkrete
projekter.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at en reduktion af aktivitetspuljens
uddelingsbeløb vil få negative konsekvenser for aktiviteter, der tidligere
har været gennemført med finansiering fra puljen.
Ehlers-Danlos foreningen i Danmark finder det vigtigt, at aktivitets- og
rådighedspuljen består.
Addison Foreningen i Danmark fraråder, at aktivitets- og rådighedspuljen
placeres i gruppe 3, da organisationen ikke ønsker at være afhængig af
sponsorpenge fra medicinalindustrien.
Friluftsrådet udtrykker bekymring for, at projekttilskud til
friluftsaktiviteter er placeret i gruppe 3, da det skaber uforudsigelighed for
ansøgerne. Organisationen undrer sig over, at hestevæddeløbssporten er
prioriteret højere end danskernes friluftsliv.
Side 8
Kulturministeriets kommentar:
Lovforslaget udmønter den politiske stemmeaftale om ændring af
udlodningsmodellen af 27. januar 2017. Stemmeaftalen fastlægger
såvel fordelingen af midler mellem gruppe 1, 2 og 3, og hvilke
organisationer/puljer, der finansiereres via de respektive grupper.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Friluftsrådet foreslår, at der allerede nu fastlægges et støtteniveau for
breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.
Kulturministeriets kommentar:
Det følger af den politiske stemmeaftale om ændring af
udlodningsmodellen, at der i forbindelse med udfasningsperioden og
efter udfasningen, skal fastsættes et beløb, som fortsat skal gå til
breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.
Kulturministeriet bemærker, at aftaleparterne ikke har forholdt sig
til beløbet til breddeidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.
Der vil skulle tages stilling hertil på et senere tidspunkt.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Naturvejlederforeningen i Danmark bemærker, at udlodningsmidlerne er
en af forudsætningerne for naturvejledningens fremtid, og de fremtidige
midler bør være i den hidtidige størrelsesorden.
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Miljø- og
Fødevareministeriet, der har oplyst følgende:
”Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at
udlodningsmodellen evalueres efter 3 år eller tidligere såfremt der
ikke tilfalder midler til gruppe 3 i et år. Det er i henhold til
lovforslaget fortsat Friluftsrådet, der fordeler udlodningsmidlerne
indenfor rammerne af den politiske aftale om udlodningsmodellen
og loven.”
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Friluftsrådet mener i forbindelse med lovforslagets § 20, stk. 2, at
tildelingskriterierne om, at projekterne skal have et udviklingsperspektiv
eller være oplysningsmæssig relevante, er unødig indskrænkende, og
foreslår derfor, at der tilføjes et alternativt tildelingskriterium om andre
projekter med særlig tværgående relevans for friluftslivet.
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Miljø- og
Fødevareministeriet, der har oplyst følgende:
Side 9
”Friluftsrådets forslag til ændring af lovbemærkningerne
vedrørende lovforslagets § 20, stk. 2, vil blive imødekommet.”
Kulturministeriet vil foretage ændringer i lovbemærkningerne i
overensstemmelse hermed.
Bemærkninger vedrørende finansieringsmodellen
Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl., Team Danmark, Tipsungdomsnævnet,
Sport Event Denmark og Anti Doping Danmark efterspørger klarhed over
finansieringsmodellen, herunder en teknisk beregning og nærmere
beskrivelse af udlodningsbeløb, udligningsbeløbet og udlodningsloftet,
herudover samt tydeliggjort, hvordan den foreslåede kalibrering af
udlodningsloftet fra 50/50 til 60/40 i 2019 foretages.
Kulturministeriets kommentar:
Nedenstående tabel 1 viser fastsættelse af det nye udlodningsloft i
tre scenarier, hvor overskuddet fra spilselskaberne hhv. fastholdes
nominelt på 2017-niveau, stiger med 1 pct. fra 2017 til 2018 og
falder med 1 pct. fra 2017 til 2018. I beregningseksemplerne er det
lagt til grund at 2018 er første udlodningsår.
Udlodningsloftet udgør i 2017 2.151 mio. kr. og reguleres med
forbrugerprisindekset fra 2017 til det første udlodningsår. I første
udlodningsår udgør det statslige udligningsbeløb 50 pct. af
forskellen mellem udlodningsloftet og overskuddet fra
spilselskaberne, tillagt 28 mio. kr. Fra andet udlodningsår justeres
udlodningsloftet således at udligningsbeløbet i det første
udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem
udlodningsloftet og udlodningsbeløbet.
Tabel 1. Fastsættelse af nyt udlodningsloft
Løbende priser
Overskud fastholdes nominelt på 2017-niveau
Overskud Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet i
første udlodningsår 1.440,0
Statsligt udligningsbeløb 379,0
Udlodningsbeløb 1.819,0
Nyt udlodningsloft 2.072,0
Overskud stiger med 1 pct.
Overskud Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet i
første udlodningsår 1.454,4
Statsligt udligningsbeløb 371,8
Udlodningsbeløb 1.826,2
Nyt udlodningsloft 2.075,0
Side 10
Overskud falder med 1 pct.
Overskud Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet i
første udlodningsår 1.425,6
Statsligt udligningsbeløb 386,2
Udlodningsbeløb 1.811,8
Nyt udlodningsloft 2.070,0
Det nye udlodningsloft fremskrives med forbrugerprisindekset, som
det fremgår af den nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Tabel
2 viser udlodningsloftet fra 2018 til 2025 i tre scenarier, hvor
overskuddet fra spilselskaberne hhv. fastholdes nominelt på 2017-
niveau, stiger med 1 pct. fra 2017 til 2018 og falder med 1 pct. fra
2017 til 2018. I beregningseksemplerne er det lagt til grund, at 2018
er første udlodningsår.
Tabel 2. Udlodningsloft fra 2019 til
2025
Løbende priser
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Overskud fastholdes
nominelt på 2017-
niveau 2.174,0 2.094,8 2.117,8 2.141,1 2.164,7 2.188,5 2.212,6 2.236,9
Overskud stiger
med 1 pct. 2.174,0 2.097,8 2.120,9 2.144,2 2.167,8 2.191,7 2.215,8 2.240,1
Overskud falder
med 1 pct. 2.174,0 2.092,8 2.115,8 2.139,1 2.162,6 2.186,4 2.210,4 2.234,7
Note: Det forudsættes at forbrugerprisindekset fastholdes på 2017-niveau som fremgår af
nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.
Udligningsbeløbet fastsættes fremadrettet som 60 pct. af forskellen
mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte fra spilselskaberne.
Tabel 3 viser udlodningsbeløbet i 2018 til 2025 i tre scenarier, hvor
overskuddet fra spilselskaberne hhv. fastholdes nominelt på 2017-
niveau, stiger med 1 pct. årligt og falder med 1 pct. årligt. I
beregningseksemplerne er det lagt til grund at 2018 er første
udlodningsår.
Side 11
Tabel 3. Udlodningsbeløb fra 2018 til 2025
Løbende priser
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Overskud fastholdes
nominelt på 2017-niveau
Overskud fra
spilselskaberne 1.440,0 1.440,0 1.440,0 1.440,0 1.440,0 1.440,0 1.440,0 1.440,0
Statsligt udligningbeløb 381,5 395,3 409,2 423,2 437,3 451,6 466,1 480,7
Udlodningsbeløb 1.821,5 1.835,3 1.849,2 1.863,2 1.877,3 1.891,6 1.906,1 1.920,7
Overskud falder med
1 pct. årligt
Overskud fra
spilselskaberne 1.396,8 1.354,9 1.314,2 1.274,8 1.236,6 1.199,5 1.163,5 1.128,6
Statsligt udligningbeløb 388,7 411,3 433,6 456,0 478,4 500,9 523,5 546,2
Udlodningsbeløb 1.814,3 1.822,6 1.830,8 1.839,2 1.847,8 1.856,7 1.865,7 1.874,9
Overskud stiger med
1 pct. årligt
Overskud fra
spilselskaberne 1.483,2 1.527,7 1.573,5 1.620,7 1.669,4 1.719,4 1.771,0 1.824,1
Statsligt udligningbeløb 374,3 379,8 384,8 389,9 395,1 400,4 405,7 411,1
Udlodningsbeløb 1.828,7 1.848,7 1.868,4 1.888,4 1.908,6 1.929,0 1.949,6 1.970,4
Note: Det forudsættes at forbrugerprisindekset fastholdes på 2017-niveau som fremgår af
nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.
Bemærkninger vedrørende udbetalingstidspunktet
Tipsungdomsnævnet og Dansk Ungdoms Fællesråd, m.fl. bemærker, at det
bør tydeliggøres i § 29, hvornår udbetalingen af udlodningsmidlerne til
modtagerne vil ske.
Dansk Hestevæddeløb, Dansk Travsport Centralforbund og Dansk Galop
bemærker, at det vil være en stor likviditetsmæssig udfordring for
hestevæddeløbssporten at gå væk fra princippet om forudbetaling.
AOF Danmark hilser forslaget velkomment, og forudsætter, at den nye
model betyder, at udbetalingen til tilskudsmodtagerne kan ske straks ved
årsskiftet fremfor den nuværende model, hvor tilskuddet for 1. halvår først
udbetales flere måneder efter årsskiftet.
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at indskrive krav
til udbetalingstidspunktet i loven. Tidspunktet vil afhænge af
fordelingens karakter, herunder om der er tale om en fordeling af en
pulje eller fordeling til faste udlodningsmodtagere.
Kulturministeriet har modtaget bidrag fra Børne- og
Socialministeriet, der har oplyst følgende:
Side 12
”Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at skrive krav til
udbetalingstidspunkter ind i udlodningsloven. Det ville give unødige
bindinger for den enkelte styrelse/ministerium i forhold til den
generelle planlægning af puljeudmøntningen. Information om
udmøntning og udbetaling af tilskud fra de enkelte puljer under
udlodningsmidlerne bør tilvejebringes direkte af de ministerier, der
har ansvaret for puljerne.”
Kulturministeriet kan mere generelt oplyse for så vidt angår
udlodningsmodtagere på Kulturministeriets område, at der ikke
ændres på udbetaling af tilskud i den foreslåede model. De faste
udlodningsmodtagere under den hidtidige model modtager
acontobeløb enten halvårligt, kvartalsvist eller månedligt med første
udbetaling i januar eller primo februar. Fremadrettet vil tilskud til
faste modtagere i gruppe 1 og gruppe 2 ligeledes udbetales
halvårligt, kvartalsvist eller månedligt med første udbetaling senest
primo februar.
For så vidt angår de omsætningsbaserede modtagere –
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, Team Danmark,
Oplysningsforbundenes Fællesråd og puljen til
handicaporganisationer og foreninger på det sociale område – vil
disse modtagere fortsat modtage acontoudbetalinger baseret på
indeværende års forventede overskud fra spilselskaberne. For disse
modtagere ændres der således ikke på princippet om forudbetaling.
For alle udlodningsmodtagerne gælder det, at beløb udbetalt primo
året vil blive efterreguleret på baggrund af udviklingen i
forbrugerprisindekset.
Kulturministeriet har præciseret ovenstående i bemærkningerne til
lovforslaget.
Bemærkninger vedrørende administration af puljer
Børne- og Socialministeriets pulje (lovforslagets § 7)
Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. foreslår at anvende en fast fordelingsnøgle
på ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -
foreninger frem for et fordelingsudvalg, for dermed at sikre, at midlerne går
ubeskåret til foreningslivet, og at der sikres armslængde mellem
foreningslivet og ministeriet.
Dansk Forening for Neurofibromatosis Recklinghausen og Dansk Forening
for Osteogenesis Imperfectia bemærker, at det kræver tilstrækkelige midler
og megen administration at opfylde formålet. De finder det positivt, at der
lægges op til fortsat brugerrepræsentation, men de anbefaler, at
repræsentationen fastholdes på paraplyorganisationsniveau.
Side 13
Sjældne Diagnoser er tilfredse med intentionen om at inddrage Danske
Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser direkte i udarbejdelse af
tildelingskriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller vedr.
driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger.
Sjældne Diagnoser bemærker dog, at dette også sker for indeværende på en
ubureaukratisk og praktisk orienteret måde, hvor organisationen indstiller
fordelingen af midlerne til Socialstyrelsen. Videre bemærker Sjældne
Diagnoser, at der finder en favorisering af store, omkostningstunge
foreninger sted, og at arbejdet omkring den nye udlodningslov kan være en
platform for nogle mere grundlæggende overvejelser herunder i forhold til
de små foreningers rolle.
Danske Handicaporganisationer udtrykker overraskelse over etableringen
af et fordelingsudvalg, da der ikke i den politiske stemmeaftale er fremsat
ønske om at ændre den nuværende velfungerende model. Danske
Handicaporganisationer anser det nye forslag som en unødig
omkostningstung og bureaukratisk model, hvor man bryder med
armslængdeprincippet og dermed lægger op til mindre selvbestemmelse til
handicaporganisationerne. Danske Handicaporganisationer finder det mere
hensigtsmæssigt at fastholde en model, hvor organisationerne selv indgår
en aftale om den interne fordeling, der efterfølgende godkendes i
ministeriet eller i styrelsen.
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Børne- og
Socialministeriet, der har oplyst følgende:
”Børne og Socialministeriet bemærker til ovenstående, at
etableringen af et fordelingsudvalg hverken forventes at være
bureaukratisk eller omkostningstungt. Der vil fortsat være
armslængde mellem ministeren og den konkrete udmøntning af
puljen, idet Socialstyrelsen og ikke Børne- og Socialministeriet
udpeger et medlem til fordelingsudvalget. Repræsentationen
fastholdes fortsat på paraplyorganisatorisk niveau, idet det foreslås,
at Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser indgår i
fordelingsudvalget.
Børne- og Socialministeriet bemærker yderligere, at hensigten med
forslaget om ny model for fordeling af midlerne til
handicaporganisationer og -foreninger via et fordelingsudvalg er at
gøre fordelingen af midler åben og transparent og sikre, at alle
landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger får mulighed
for at få del i udlodningsmidlerne, hvis de opfylder objektive
kriterier m.m. herfor. Støtte fra puljen vil således ikke bero på et de
facto krav om at være medlem af enten Danske
Handicaporganisationer eller Sjældne Diagnoser.
Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser er dog fortsat
sikret indflydelse på fordelingen, idet de indgår i fordelingsudvalget
med henblik på at udarbejde objektive kriterier mm., som
Side 14
Socialstyrelsen efterfølgende administrerer. Fordelingsudvalget kan
eksempelvis indstille, at kriterierne varierer alt efter
organisationens/foreningens størrelse, og at kriterierne gælder for
en given periode og dermed sikrer ro og stabilitet omkring
udmøntningen af ordningen.
For at gøre fordelingsudvalget så ubureaukratisk som muligt, er det
henlagt til Danske Handicaporganisationer, Sjældne Diagnoser og
Socialstyrelsen at udpege hvert sit medlem til udvalget. Det af
Socialstyrelsen udpegede medlem af udvalget skal sikre, at der
aftales enkle og gennemsigtige kriterier, og at der dermed sikres
transparens i udmøntningen af midlerne, herunder fx at der tages
hensyn til både små og store foreninger.”
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Sundheds- og Ældreministeriets puljer (lovforslagets § 8 og § 23 )
Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta og Dansk forening for
Neurofibromatosis Recklinghausens ønsker mere gennemsigtighed ved
tildelingskriterierne for aktivitetspuljen, færre budget- og regnskabskrav,
samt at proceduren omkring ansøgning til aktivitetspuljen udformes på
samme måde som proceduren ved Handicappuljen. Der udtrykkes
endvidere utilfredshed med det tidsmæssige forløb i relation til udmøntning
af aktivitetspuljen.
Addison Foreningen i Danmark foreslår mere fleksible og smidige regler for
ansøgnings- og udlodningsproceduren.
Alfa-1 finder de administrative krav tunge og uforholdsmæssigt
omkostningsfulde, og opfordrer til smidighed omkring ansøgning, bevilling
og kontrol.
Sjældne Diagnoser bemærker, at foreninger med store sekretariater og
brede målgrupper har bedre muligheder for at tiltrække ressourcer, mens
de små foreninger, der fortrinsvis drives på frivilligt basis, kan have
vanskeligt ved at leve op til de administrative krav mv.
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Sundheds- og
Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”For så vidt angår gennemsigtighed af, hvad der kan søges midler til
fra aktivitetspuljen oplyser ministeriet, at der af vejledningen, som
følger ansøgningsskemaet, fremgår en detaljeret beskrivelse af,
hvilke aktiviteter der kan gives tilskud til. Ordlyden i vejledningen
er som følger:
”Der ydes støtte til konkrete sygdomsbekæmpende formål, herunder
forskning, oplysning og patientstøtte. Som eksempel på konkrete
Side 15
formål kan nævnes fremstilling af informationsmateriale,
konferencer, workshop, udflugter, mindre forskningsprojekter,
kampagner, efteruddannelse (ikke frikøb af medarbejdere), kurser
m.m.”
For så vidt angår kravene til regnskab og budget har Sundheds- og
Ældreministeriet oplyst følgende:
”Ministeriet anvender statens regnskabs- og revisionsinstrukser, i
hvilke, der for tilskud under 500.000kr., hverken stilles krav om et
særskilt regnskab eller godkendelse af autoriseret revisor. Som det
fremgår af instruksen, der sendes til tilskudsmodtager, kan
projektregnskabet indgå som en note i foreningens årsregnskab og
regnskabet skal være påtegnet af revisor (ikke-faguddannet,
registreret, eller statsautoriseret).”
For så vidt angår det tidsmæssige forløb i forbindelse med
udmøntning af aktivitetspuljen bemærker Sundheds- og
Ældreministeriets følgende:
”Ministeriet finder kritikpunktet relevant og vil undersøge
mulighederne for at udmønte puljerne på et tidligere tidspunkt,
således at tilskudsmodtagerne tidligere på året får vished for om de
er tilgodeset ifm. puljeudmøntningen, herunder stramme op på de
administrative procedurer, således at såvel udskydelse af
ansøgningsfrist som forsinkelse af udmøntningen fremover undgås. ”
Sundheds- og Ældreministeriet har dog oplyst, at ministeriet ikke
finder, at der er behov for ændringer i lovforslaget.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Bemærkninger vedrørende krav til budgetter, regnskaber og
rapporter i øvrigt
Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. mener, at kravene til budget og regnskab
bør give mening i forhold til bevillingernes art. For puljen til
landsdækkende frivillige sociale organisationer (LOTFRI) er der i dag krav
om projektbudget og projektregnskab. Det er uhensigtsmæssigt at udsætte
foreningslivet for yderligere bureaukrati. I særdeleshed når udlodningen
allerede er omfattet af krav om forvaltningsrevision.
ISOBRO finder det unødigt bureaukratisk, at der stilles krav om
detaljerede månedsbudgetter på driftsudgifter. ISOBROs bemærkninger
læner sig op ad bemærkningerne fra Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl..
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Børne- og
Socialministeriet, som administrerer puljerne, som en del af
bemærkningerne retter sig imod. Børne- og Socialministeriet har
oplyst følgende:
Side 16
”Børne- og Socialministeriet oplyser, at Socialstyrelsen har drøftet
disse forhold med en række foreninger. På den baggrund har
Socialstyrelsen i januar 2017 implementeret en enklere model for
indsendelse af budgetter for driftstilskud.
Tidligere skulle organisationerne indsende et specificeret og
periodiseret projektbudget for driftstilskuddet med udgifter
udspecificeret og fordelt på måneder. Krav til driftsbudgettering
svarede til krav til projektbudgettering. Dette betød, at alle
udgifterne skulle oplyses pr. måned, at lønudgifter skulle opgøres
med antal timer og timesats, og at eventuelle aktiviteter skulle
oplyses i relativt præcist med enhedspriser.
For at lette administrationen er dette krav blevet lempet. Fremover
er der alene krav om et samlet, bestyrelsesgodkendt budget for
organisationens samlede drift. Det betyder, at en ansøger til
LOTDSI eller LOTFRI kan indsende det budget, der gælder for den
samlede organisation. Med andre ord er det ikke længere nødvendigt
for organisationerne at specificere fx lønudgifterne med antal timer
og timeløn samt at budgettere på månedsbasis. Krav til
budgettering er oplyst i vejledningen.”
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta og Dansk forening for
Neurofibromatosis Recklinghausens foreslår, at grænsen for, hvornår man
kan undlade at ansøge om at beholde evt. uforbrugte midler fra efter
aktivitetspuljen, hæves fra 10 % til 25 % af det tildelte beløb.
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Sundheds- og
Ældreministeriet, der har oplyst følgende:
”Ministeriets finder ikke, at der er grundlag for at ændre på
omdisponeringsprocenten, da de nuværende 10 pct. er gældende for
samtlige puljer, som ministeriet administrerer.”
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
Dansk Hestevæddeløb, Dansk Travsport Centralforbund og Dansk Galop
anmoder om, at bekendtgørelsen om regnskabsaflæggelse i
hestevæddeløbssporten offentliggøres hurtigst muligt efter lovens
vedtagelse.
Kulturministeriets kommentar:
Det er Kulturministeriets hensigt, at en bekendtgørelse om
regnskabsaflæggelse skal træde i kraft senest samtidig med de dele
Side 17
af loven, som vedrører støtten til hestevæddeløbssporten. Det er
imidlertid en betingelse for at bekendtgørelsen kan udstedes, at den
nye struktur for hestevæddeløbssporten er på plads, og at den nye
organisation, der skal fordele tilskuddet, er etableret. Det
bemærkes, at støtten til hestevæddeløbssporten – uanset
bekendtgørelsens ikrafttræden – ikke kan udbetales før, der
foreligger en godkendelse fra Europa-Kommissionen.
Bemærkninger vedrørende rammeaftaler
Team Danmark finder det uhensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne til §
9 er indsat en formulering, der stiller krav om, at rammeaftalen mellem
Team Danmark og Kulturministeriet skal indeholde retningslinjer for,
hvilke indsatsområder organisationen særligt skal varetage. Baggrunden
herfor er, at Team Danmarks virke er fastsat i Lov om eliteidræt. Det følger
af denne lov, at der skal indgås en rammeaftale mellem Team Danmark og
Kulturministeriet. Team Danmark foreslår derfor bemærkningerne
justeret.
Anti Doping Danmark finder det uhensigtsmæssigt, at der i
bemærkningerne til § 10 er indsat en formulering, der stiller krav om, at
rammeaftalen mellem Anti Doping Danmark og Kulturministeriet skal
indeholde retningslinjer for, hvilke indsatsområder organisationen særligt
skal varetage. Baggrunden herfor er, at Anti Doping Danmarks virke er
fastsat i Lov om fremme af integritet i idrætten. Det følger af denne lov, at
der skal indgås en rammeaftale mellem Anti Doping Danmark og
Kulturministeriet. Anti Doping Danmark foreslår derfor bemærkningerne
justeret.
Kulturministeriets kommentar
Der er ikke med lovforslaget lagt op til en ændring af den
eksisterende praksis. Team Danmarks og Anti Doping Danmarks
forslag vil derfor blive imødekommet, idet det dog præciseres i
bemærkningerne til loven, at organisationerne vil skulle
afrapportere på deres respektive rammeaftaler.
Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. bemærker, at rammeaftalerne mellem
Kulturministeriet og hhv. Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk
Firmaidrætsforbund, som følger af bemærkningerne til § 4, hverken bør
kobles til eller indgå i udlodningsloven. Organisationerne påtager sig gerne
et samfundsmæssigt ansvar i dialog med Kulturministeriet, men finder det
principielt forkert at skrive en aftalestruktur ind i bemærkningerne.
Organisationerne henviser herved også til, at der ikke er indarbejdet
tilsvarende eksisterende ordninger mellem ministerier og andre foreninger.
Kulturministeriets kommentar:
De foreslåede bemærkninger er en videreførelse af bemærkningerne
til den eksisterende udlodningslov. Der er ikke med lovforslaget lagt
op til en ændring af den eksisterende praksis eller retstilstand for så
vidt angår Kulturministeriets indgåelse af rammeaftaler.
Side 18
Kulturministeriet skal desuden bemærke, at det følger af lov nr.
1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold
for modtagere af driftstilskud på Kulturministeriets område
(driftstilskudsloven), at kulturministeren kan indgå aftale med
tilskudsmodtagere, som er omfattet af loven, om opfyldelse af
formålet med tilskudsmodtagerens virke. Det følger således også af
denne lov, at der kan indgås rammeaftaler med
udlodningsmodtagere, der modtager driftstilskud fra
Kulturministeriet. Henset til de betydelige beløb, som flere af
udlodningsmodtagerne får udbetalt, finder Kulturministeriet, at det
er nødvendigt at indgå rammeaftaler med modtagerne med henblik
på at sikre løbende dialog om anvendelsen af midlerne.
Kulturministeriet findere endvidere, at det er hensigtsmæssigt, at
det fremgår af bemærkninger til udlodningsloven, at der skal indgås
aftaler om nogle særlige målsætninger og indsatser, som
organisationerne skal fremme og prioritere. Kulturministeriet finder
på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
Bemærkninger vedrørende evaluering
Tipsungdomsnævnet og Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. bemærker, at det
bør overvejes, hvorvidt evalueringsklausulen i § 33 bør udløses af
regnskabstal fremfor prognoser.
Kulturministeriets kommentar:
Der blev under forhandlingen af den politiske stemmeaftale lagt
vægt på, at evalueringsklausulen skulle fungere således, at der
sikres en evaluering for det tilfælde, at udviklingen i overskud og
udbytte viser, at der ikke vil være midler til modtagerne i gruppe 3.
Aftaleparterne har således ønsket at sikre en evaluering forud for
det tidspunkt, hvor der reelt ikke er midler til modtagerne i gruppe
3. Det var bagrunden for den i udkastet til lovforslag anførte
forståelse af evalueringsklausulen, der baserer sig på prognoserne
for overskuddet. Skulle evalueringsklausulen i stedet basere sig på
regnskabstal, vil det betyde, at evalueringen først vil finde sted, når
der ikke er midler til gruppe 3 og altså ske senere end forudsat.
Kulturministeriet har derfor lagt op til at anvende prognoserne. Det
bemærkes, at Justitsministeriet i forbindelse med lovteknisk
gennemgang har gjort opmærksom på, at en evalueringsklausul ikke
kan være en del af selve lovforslaget, hvorfor § 33 i det udkast, som
blev sendt i høring, ikke indgår i det endelige lovforslag. Hensigten
med og implementeringen af evalueringsklausulen fremgår således i
det endelige lovforslag alene i bemærkningerne til lovforslaget.
Kulturministeriet har i forbindelse med høringssvarene fundet det
nødvendigt at præcisere, at evalueringsklausulen ligeledes aktiveres
i et tilfælde, hvor prognoserne ikke har givet anledning til
evaluering, men hvor det endelige regnskab viser, at der ikke er
midler til gruppe 3.
Side 19
Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. bemærker, at aftalens sigte er at skabe
sikkerhed for foreningslivet i en årrække, og finder det derfor vigtigt, at
evalueringsklausulen udformes således, at foreningslivets grundlæggende
finansiering ikke skal til debat. Det foreslås derfor, at
evalueringsklausulen kun skal have til formål at finde løsninger for gruppe
3 og ikke anvendes til evaluering udlodningsmodellen som helhed.
Kulturministeriets kommentar:
Det følger af den politiske stemmeaftale af 27. januar 2017, at
aftaleparterne er enige om, at udlodningsmodellen skal evalueres
tre år efter ikrafttrædelse eller såfremt udviklingen i overskud og
udbytte fra de to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til
gruppe 3. Bemærkningerne om evalueringsklausulen er på den
baggrund formuleret således, at hele udlodningsmodellen evalueres
i disse tilfælde. Kulturministeriet finder derfor ikke grundlag for at
ændre bemærkningerne til lovforslaget på den baggrund. Det
bemærkes, at der alene er tale om en evalueringsklausul, og at der
således ikke deri er et krav om, at modellen skal ændres.
Dansk Hestevæddeløb, Dansk Travsport Centralforbund og Dansk Galop
foreslår, at støtten til hestevæddeløbssporten skal evalueres efter 3 år,
således der foreligger en foreløbig evaluering efter 4 år i stedet for de i
loven foreslåede 5 år.
Kulturministeriets kommentar:
Kulturministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk
Hestevæddeløb, Dansk Travsport Centralforbund og Dansk Galop,
og finder behov for at præcisere bestemmelsen i § 17, stk. 4. Der er
således ikke tale om en evaluering af hestevæddeløbssporten
generelt, men derimod en vurdering af behovet for tildeling af
midler til breddeidræt inden for hestevæddeløbssporten. Den
planlagte overgangsordning og efterfølgende udfasning ligger
således fast og er ikke genstand for en særskilt evaluering. Det skal
i den forbindelse bemærkes, at udlodningsmodellen, jf. lovforslagets
bemærkninger, evalueres tre år efter lovens ikrafttræden. Heri
indgår også støtten til hestevæddeløbssporten. På den baggrund har
Kulturministeriet fortaget en ændring i formuleringen af § 16, stk.
4.
Andre bemærkninger og forslag
ISOBRO bemærker, at de puljer, der uddeles i gruppe 1, og som består af
driftsmidler, bør gives en ensartet betegnelse i udlodningsloven. Herudover
fremhæver ISOBRO, at modtagerne af driftstilskud er pålagt at bidrage til
den statslige fleksjobordning. Dette løber for nogle udlodningsmodtagere op
i betydelige summer og betaling til fleksjobordningen bør være frivillig.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Børne- og
Socialministeriet, der har oplyst følgende:
Side 20
”Børne- og Socialministeriet har ikke indvendinger i forhold til en
eventuel ensretning af betegnelserne for de enkelte
udlodningspuljer, for så vidt angår betegnelsen ”driftsstøtte”. Det
bør dog fortsat fremgå, at puljerne er til landsdækkende
handicaporganisationer og -foreninger samt landdækkende frivillige
sociale organisationer.”
”Børne- og Socialministeriet bemærker i øvrigt, at
udlodningspuljerne på Børne- og Socialministeriets område er
ansøgningspuljer, og at der således ikke ydes øremærkede
driftstilskud til navngivne organisationer. Dette betyder, at der
aktivt skal ansøges, såfremt en ansøger ønsker at opnå et tilskud fra
puljen.”
Kulturministeriet har noteret sig forslaget om en ensrettede
betegnelse af driftspuljerne, og vil ændre lovforslaget i
overensstemmelse hermed.
Forhold vedrørende den statslige fleksjobordning er ikke reguleret i
udlodningsloven. Der er ikke med aftalen om den nye
udlodningsmodel taget stilling til spørgsmål vedrørende
fleksjobordningen, herunder om indbetaling hertil skal være
frivillig.
Syddansk Universitet påpeger, at der er stor forskel mellem de forskellige
samfundsområder på den måde udlodningsmidlerne fordeles. Det
fremhæves, at idrætsorganisationerne får et fast beløb, hvorefter det i
princippet er dem selv, der bestemmer, hvordan midlerne bruges. Dansk
Ungdoms Fællesråds fordelinger skal godkendes af Tipsungdomsnævnet,
mens midlerne på de øvrige ministerområder i princippet fordeles af
ministerierne selv.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovforslaget har til formål, at udmønte den politiske stemmeaftale
af 27. januar 2017, der fastsætter en ny finansieringsmodel og
indeholder en model for fordelingen af udlodningsmidlerne. De
forskellige fordelingsmetoder på de forskellige ministerområder og
indenfor Kulturministeriets område er historisk betinget og er
samtidig udtryk for forskelligheden i de organisationer, der
modtager midler efter udlodningsloven. Der er ikke med
stemmeaftalen lagt op til grundlæggende ændringer i
fordelingsmetoderne, men alene i fordelingen af midlerne til de
enkelte områder.
Dansk Ungdoms Fællesråd m.fl. lægger vægt på, at loven træder i kraft den
1. januar 2018.
Tipsungdomsnævnet bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne,
hvilke bestemmelser der evt. kan få en senere ikrafttræden end 1. januar
2018, som følge af notifikationsprocesserne i EU.
Side 21
Kulturministeriets bemærkninger:
Det følger af den politiske stemmeaftale af 27. januar 2017, at den
nye udlodningsmodel skal træde i kraft den 1. januar 2018, hvis der
foreligger en godkendelse fra EU-Kommissionen. Kulturministeriet
har med lovforslaget lagt op til, at ministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Det sker med henblik på at sikre, at den nye
finansieringsmodel og den nye fordeling kan få virkning fra 1.
januar 2018 – under forudsætning af lovens vedtagelse forud for
dette tidspunkt – dvs. uafhængigt af eventuelle udestående i forhold
til godkendelse fra EU-Kommissionen. Den brede formulering er
indsat for det tilfælde, at der skulle vise sig at være støtteordninger
– udover støtten til hestevæddeløbssporten – der kræver en dialog
med EU-Kommissionen. Det er imidlertid Kulturministeriets
vurdering, at øvrige støtteordninger i lovforslaget kan håndteres
indenfor rammerne af EU-traktaten.
Syddansk Universitet bemærker til lovens formålsbestemmelse, at det er
misvisende, at det anføres, at formålet med loven er at fastsætte
bestemmelser om udlodning af overskud til gavn for bl.a. ’det frie
foreningsliv’ og foreslår, at det i stedet anføres, at formålet med loven er, at
fastsætte bestemmelser for udlodningen af overskud fra lotteri til gavn for
’frivillige landsorganisationer og andre organisationer og institutioner
inden for idræt, kultur, friluftsliv og andre almennyttige formål m.v.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet har taget til efterretning, at kredsen af de direkte
tilskudsmodtagere er bredere end det frie foreningsliv.
Kulturministeriet har som led i den videre proces med lovforslaget
vurderet, at formålsbestemmelsen ikke har selvstændig betydning
for lovforslaget, og har derfor udeladt bestemmelsen i det endelige
lovforslag.


Ved e-mail af 4. juli 2017 har Kulturministeriet anmodet Datatilsynet om be-
mærkninger til ovennævnte udkast.
Det fremsendte udkast giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette brev er sendt til orientering til Justitsministeriets Lovafdeling og
Databeskyttelseskontor.
Med venlig hilsen
Ahang Faraje
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt til: kum@kum.dk, mgl@kum.dk, jm@jm.dk og databeskyttelse@jm.dk
12. juli 2017 Vedrørende høring over forslag til lov om udlodning af overskud fra lot-
teri (udlodningsloven), j.nr. 17/02271
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0731
Dok.nr. 436273
Sagsbehandler
Ahang Faraje
Direkte 3319 3232
Kulturudvalget 2017-18
L 45 Bilag 1
Offentligt
Fra: Maja Møller Kreibke (KFST)
Til: Kulturministeriet
Cc: Merete Grane Larsen; Søren Bo Rasmussen; Jacob Borum; Susanne Bo Poulsen
Emne: KFST - Høring over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven)
Dato: 7. juli 2017 08:57:40
Til Kulturministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget Kulturministeriets høring over forslag til lov
om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven).
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig
konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som
konkurrencemyndighed.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærkninger til høringen. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har noteret sig, at de forhold, som udgør statsstøtte i lovsforslaget, drøftes
med Kommissionen.
Med venlig hilsen
Maja Møller Kreibke
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5157
E-mail mmk@kfst.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Carsten Strøjer
Specialkonsulent, cand.jur.
Direkte tlf.: 4171 5054
E-mail: cst@kfst.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
www.Forbrugerombudsmanden.dk
Fra: Carsten Strøjer
Til: Kulturministeriet; Merete Grane Larsen
Emne: SV: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov, FO j.nr. 17/08236
Dato: 4. juli 2017 16:37:22
Forbrugerombudsmanden takker for den modtagne høring.
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte forslag til udlodningslov.
Fra: Merete Grane Larsen
Sendt: 4. juli 2017 14:44
Til: Merete Grane Larsen
Emne: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Til adressater på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Merete Grane Larsen
Fuldmægtig | +45 41 39 39 78 | mgl@kum.dk | www.kum.dk
Fra: ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor
Til: Kulturministeriet
Cc: Merete Grane Larsen; Bodil Brander Christensen
Emne: Aalborg Universitet SV: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Dato: 11. juli 2017 13:31:43
Vedhæftede filer: image002.png
Til Kulturministeriet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet har ingen kommentarer til forslag til
lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven)
Venlig hilsen
Ellen Bæk
Adobe Systems
Ellen Bæk
Afdelingsleder - Journalen | Kommunikationsafdelingen
Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH
T: (+45) 9940 9634 | Email: eb@adm.aau.dk | Web: www.aau.dk
Aalborg Universitet | Niels Jernes Vej 10 | 9220 Aalborg Øst | EAN: 5798000420632
Fra: Merete Grane Larsen [mailto:mgl@kum.dk]
Sendt: 4. juli 2017 14:44
Til: Merete Grane Larsen
Emne: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Til adressater på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Merete Grane Larsen
Fuldmægtig | +45 41 39 39 78 | mgl@kum.dk | www.kum.dk
Fra: Esben Danielsen
Til: Kulturministeriet
Cc: Merete Grane Larsen; Karl Andersen; Lisa Sørensen
Emne: Høringssvar vedr. lovforslag om udlodning af overskud fra lotteri - sagsnr. 17/02271
Dato: 26. juli 2017 12:03:46
Hermed fremsendes høringssvar vedr. lovforslag om udlodning af overskud fra lotteri - sagsnr.
17/02271
Lokale og Anlægsfonden har gennemgået lovforslaget og finder kun en enkelt ting at bemærke.
Lokale og Anlægsfonden er sat til et tilskudsudgangspunkt i året 2016 – hvorfra der fremskrives.
Dette kan vi se ligeledes er sat for andre selvejende statslige institutioner.
Lokale og Anlægsfonden er dog i den situation, at Fonden som eneste selvejende statslig
institution ikke blev prioriteret ved stemmeaftalen i 2014 med hensyn til ekstra-bevilling.
Fonden bliver derfor økonomisk set voldsomt ramt af at have udgangspunkt i 2016, som er det
år med mindst uddeling fra danske spil, pga. en særlig situation i Danske Spil med ekstra-ordinær
afskrivning af IT-systemer.
Det ville ikke være problematisk såfremt Lokale og Anlægsfonden havde været medtaget i
stemmeaftalen 2014 som de andre statslige selvejende institutioner.
Det vil betyde en nedgang 3-4 millioner i Fondens tilskud, og heraf direkte nedgang i tilskud til
foreningslivets fritidsanlæg landet over. Normalt løfter Lokale og anlægsfonden 5-6 gange de
midler der udloddes fra Fonden selv ind i projekterne via andre fonde og offentlige parter, så
påvirkningen af et mindre tilskud, kan blive ganske betragtelig.
Vi foreslår derfor at Lokale og Anlægsfondens tilskudsudgangspunkt sættes til 2013 i lighed med
alle de resterende tilskud til medlemsbaserede organisationer, hvor tilskuddet også er beregnet
at gå direkte ud til foreninger landet over.
Dette er et normalår for tilskud fra danske spil, og ikke et ekstra-ordinært lavt tilskudsår som
2016.
Vi uddyber gerne, med venlig hilsen
Esben Danielsen
Direktør / CEO
Lokale og Anlægsfonden /
THE DANISH FOUNDATION FOR CULTURE AND SPORTS FACILITIES
Kanonbådsvej 4A, DK-1437 København K, Tlf. +45 3283 0330
E-mail: ed@loa-fonden.dk, Web: www.loa-fonden.dk
www.facebook.com/EsbenDan; https://dk.linkedin.com/in/esbendanielsen
www.twitter.com/esbendanielsen
Tilmeld dig Fondens Nyhedsbrev
Har du set at vi netop har startet et digitalt netværk op omkring piger i idræt:
https://www.linkedin.com/groups/13511937
Fra: Formand Per Skramsø Ehlers - Danlos
Til: Merete Grane Larsen
Emne: SV: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Dato: 29. juli 2017 11:55:00
Vedhæftede filer: image002.png
Vi har ingen kommentarer til det fremsendte forslag.
Med venlig hilsen
Ehlers-Danlos foreningen
Per Smith Skramsø
Formand
Fra: Merete Grane Larsen [mailto:mgl@kum.dk]
Sendt: 4. juli 2017 14:44
Til: Merete Grane Larsen
Emne: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Til adressater på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Merete Grane Larsen
Fuldmægtig | +45 41 39 39 78 | mgl@kum.dk | www.kum.dk
Fra: Formand Per Skramsø Ehlers - Danlos
Til: Merete Grane Larsen
Cc: Alle i Bestyrelsen
Emne: SV: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Dato: 17. august 2017 12:55:12
Vedhæftede filer: image002.png
I tillæg til vores tidligere fremsendte svar, vil vi gerne tilføje at vigtigheden af at Aktivitetspuljen
og Rådighedspuljen består. Det er af stor betydning, da der i disse er mulighed for at søge
dækning af udgifter til medlemmer af og aktiviteter i foreningen, hvor der ikke kan rejser midler
til på anden vis.
Med venlig hilsen
Ehlers-Danlos foreningen
Per Smith Skramsø
Formand
Fra: Merete Grane Larsen [mailto:mgl@kum.dk]
Sendt: 4. juli 2017 14:44
Til: Merete Grane Larsen
Emne: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Til adressater på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Merete Grane Larsen
Fuldmægtig | +45 41 39 39 78 | mgl@kum.dk | www.kum.dk
Fra: Eva Baadsgaard
Til: Kulturministeriet
Cc: Merete Grane Larsen; Elizabeth Hjorth
Emne: Høringssvar til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri - sagsnr. 17/02271
Dato: 18. august 2017 12:37:41
Høringssvar til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri / sagsnr.
1 7 / 0 2 2 7 1
Kræftens Bekæmpelse har modtaget forslag til Lov om udlodning af overskud fra lotteri
og takker for mulighed for at fremsende kommentarer.
Vi har gennemgået lovforslaget og har følgende kommentarer:
• Vi finder det positivt, at puljen til landsdækkende sygdomsbekæmpende
organisationer – den hidtidige ” Driftspulje” videreføres i Gruppe 1, og at
beløbsniveauet for puljen svarer til 2013-niveauet fremskrevet med
forbrugerindekset til 2017, samt at beløbet fremover reguleres med
forbrugerprisindekset.
• Vi finder det ligeledes positivt, at den hidtidige fordelingsnøgle indenfor puljen
videreføres, jf. bemærkning til lovforslaget § 8, hvoraf fremgår, at ”Den
foreslåede ordning er en videreførelse af den eksisterende ordning i den
gældende lov”.
• Kræftens Bekæmpelse forstår, at der er risiko for, at den hidtidige
”Aktivitetspulje”, som fremover - ifl. Lovforslagets § 18 - vil indgå i gruppe 3,
kan blive mindre de kommende år. En række vigtige projekter indenfor
rådgivning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende, samt projekter
vedrørende forebyggelse af kræftsygdomme har gennem årene været muliggjort
ved bevillinger fra Aktivitetspuljen. En reduktion af puljens samlede
uddelingsbeløb vil få negative konsekvenser for tiltag/ aktiviteter, som hidtil har
været gennemført med finansiering fra puljen.
Med venlig hilsen
Elizabeth Hjorth
Kontorchef
Kræftens Bekæm pelse
Politik & Jura
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf. 3525 7252
Mob. 60912370
eh@cancer.dk
Fra: Kate Jacquerot
Til: Kulturministeriet
Cc: Merete Grane Larsen; Lisbeth Ann Johnson; Susanne Mørch Koch; Allan Auning-Hansen; Pernille Sonne
Emne: VS: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Dato: 18. august 2017 15:06:11
Vedhæftede filer: image003.png
Høringsliste.pdf
Høringsbrev.pdf
Forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri.pdf
Til Kulturministeriet
Ved skrivelse af 4. juli 2017 har Kulturministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven).
I den anledning skal jeg herved oplyse, at Danske Spil A/ S ingen bemærkninger har til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Danske Spil A/ S
Kate Jacquerot
juridisk direktør
kaja@danskespil.dk
Postbox 847
Korsdalsvej 135
DK 2605 Brøndby
M + 45 22578704
T + 45 3672 0011
www.danskespil.dk
emailgph
---------------------------------------------------------------------------------------
Dette er en e-mail fra Danske Spil A/ S. Denne e-mail og
vedhæftede bilag kan indeholde fortrolige informationer, som
alene er til brug for den tiltænkte modtager. Har De ved en
fejl modtaget denne e-mail, bedes De venligst straks give
afsenderen besked og slette denne meddelelse og bilag fra
Deres system uden at offentliggøre, reproducere, distribuere
eller gøre tilsvarende brug af oplysningerne indeholdt i e-
mailen. På forhånd tak.
---------------------------------------------------------------------------------------
Fra: Merete Grane Larsen [mailto:mgl@kum.dk]
Sendt: 4. juli 2017 14:42
Til: Merete Grane Larsen <mgl@kum.dk>
Emne: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov (frist 18. august 2017)
Til adressater på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Merete Grane Larsen
Fuldmægtig | +45 41 39 39 78 | mgl@kum.dk | www.kum.dk
Vedr. Høring over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
(udlodningsloven)
Anti Doping Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenfor
nævnte lovforslag.
Generelle bemærkninger
Grundfinansieringen via udlodningsmidlerne er afgørende for Anti Doping
Danmarks virke. Anti Doping Danmark kvitterer derfor for intentionen om at skabe
tryghed og sikkerhed omkring finansieringen, som skal skabe ro og give mulighed
for at tænke og handle langsigtet, hvilket er en forudsætning for en målrettet og
effektiv antidopingindsats.
Anti Doping Danmark varetager som selvejende institution en statslig og væsentlig
samfundsopgave, som er en forudsætning for ren træning, fair konkurrence og
integriteten i idrætten. Anti Doping Danmark har derfor også lovfastsatte
forpligtelser jf. lov om fremme af integritet i idrætten, som til dels er baseret på
internationale aftaler og konventioner.
Anti Doping Danmark er derfor bekymret over placeringen af Anti Doping Danmark i
gruppe 2, og at det også er tilfældet for de øvrige selvejende institutioner under
staten inden for idrætten. Placeringen i gruppe 2 sender et uhensigtsmæssigt signal
om vigtigheden af de selvejende institutioners opgave – ikke mindst set i forhold til
den idræt, som de selvejende institutioner understøtter – ligesom der er risiko for, at
den intenderede tryghed og sikkerhed omkring finansieringen kompromitteres
unødigt. En økonomisk usikkerhed vil således være problematisk i forhold til Anti
Doping Danmarks forpligtelse til at løfte en lovbundet opgave, nationalt såvel som
internationalt.
Tekniske bemærkninger
Det fremgår af bemærkningerne til § 10, at ”der indgås en aftale mellem Anti
Doping Danmark og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder Anti Doping
Danmark særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger”.
18. august 2017
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Hertil bemærkes, at Anti Doping Danmarks virke allerede er udførligt reguleret i Lov
om fremme af integritet i idrætten. Lovgiver har i samme lov taget stilling til, hvilke
specifikke områder Anti Doping Danmark skal varetage, og Anti Doping Danmarks
bestyrelse agerer og prioriterer i henhold hertil.
Anti Doping Danmark finder det uhensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne til den
nye udlodningslov er indsat en bestemmelse om, at den rammeaftale, som indgås
mellem Anti Doping Danmark og Kulturministeriet, fastlægger, hvilke
indsatsområder Anti Doping Danmark særligt skal varetage for at sikre de
kulturpolitiske målsætninger, idet Anti Doping Danmarks virke er udførligt fastsat i
Lov om fremme af integritet i idrætten.
Anti Doping Danmark mener derfor, at teksten i lovforslaget bør erstattes med
følgende tekst, som tager afsæt i bemærkningerne til den gældende udlodningslov,
således at afsnit 3 i bemærkningerne til § 10 affattes således: ”Midlerne anvendes
af Anti Doping Danmark i henhold til lov om fremme af integritet i idrætten,
lovbekendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015. I henhold til bemærkningerne til
samme lov indgås der en rammeaftale mellem Anti Doping Danmark og
Kulturministeriet”. Den resterende del af afsnit 3 foreslås slettet.
Det er derudover Anti Doping Danmarks ønske, at beløb, fremskrivning og
beregningsgrundlag fremgår tydeligt og ledsaget af eksemplificeringer under
hensyntagen til relevante økonomiske scenarier.
Michael Ask
Direktør
14. augusti 2017
Side 1 af 1
Høringssvar fra Aarhus Kommune til det fremsendte forslag til
lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven)
Det fremsendte lovforslag er en udmøntning af den politiske aftale, der blev
indgået i januar 2017 mellem regeringen, SD, SF og RV.
Aarhus Kommune kan bakke op om den fordeling der er lagt op til mellem
de tre grupper af (eksterne)tilskudsmodtagere fra udlodningsmidlerne, og
bakker ligeledes op om formålet med lovforslaget, nemlig at den nye model
skal styrke det frie foreningsliv.
Gruppe 1: Hovedorganisationer og foreninger med faste driftstilskud.
Gruppe 2: Selvejende institutioner, hestevæddeløbssporten og kulturelle formål
samt pulje til idrætsformål.
Gruppe 3: Projektmidlerne til de seks ministerområder.
Aarhus Kommune finder det positivt, at der under gruppe 2 fortsat er afsat
midler til Lokale og Anlægsfonden.
Aarhus Kommune ser gerne at tilskudsniveauet fra udlodningsmidlerne til
Lokale og Anlægsfonden som minimum fastholdes, og gerne forøges. Det
kunne foreslås at flytte Lokale og Anlægsfonden til gruppe 1.
I den forbindelse vil Aarhus Kommune benytte lejligheden til at anerkende
Lokale og Anlægsfondens arbejde, idet den er en vigtig bidragsyder til en
række lokale projekter i kommunerne generelt, herunder også i Aarhus
Kommune.
Med venlig hilsen
Rabih Azad-Ahmad
Sekretariatet
Rådhuset, 8000 Aarhus C
Kulturministeriet
KUM@KUM@DK
KULTUR OG BORGERSER-
VICE
Sekretariatet
Aarhus Kommune
Sekretariatet
Rådhuset
8000 Aarhus C
E-mail:
post@mkb.aarhus.dk
Dok. nr. 15/00185-196
Tilskud til Team Danmark
På forhandlingsmødet om den fremtidige udlodningsmodel den 19. januar 2017 blev det
aftalt, at Kulturministeriet skulle udarbejde et notat om tilskuddet til Team Danmark i
2013, 2016 og med den foreslåede model.
Der er overvejende anvendt løbende priser i notatet.
Tilskuddet i 2013
Af bevillingsbrevet fra Statens Administration for udlodningsåret 2013 fremgår, at Team
Danmarks andel af udlodningsmidlerne i 2013 udgjorde 90,5 mio. kr. (heraf 4 mio. kr.,
som udgjorde Team Danmarks støtte til Anti Doping Danmark).
Team Danmark modtog i tillæg hertil et tilskud på finansloven 2013 på 7,5 mio. kr. til
talentudvikling (talentudviklingspuljen).
Team Danmark modtog således direkte statslige midler på i alt 94 mio. kr. i 2013
Tilskuddet i 2016
Af bevillingsbrevet fra Statens Administration for udlodningsåret 2016 fremgår, at Team
Danmarks andel af udlodningsmidlerne i 2016 udgjorde 90 mio. kr., inklusiv 7 mio. kr.
øremærket til talentudviklingspuljen, jf. den politiske stemmeaftale om idræt fra maj 2014.
Team Danmark modtog således direkte statslige midler på i alt 90 mio. kr. i 2016.
Forskellen i tilskuddet til Team Danmark i 2016 i sammenligning med 2013 på 4 mio. kr.
kan dels tilskrives faldet i udlodningsbeløbet, dels at Team Danmark i lighed med andre
idrætsorganisationer i 2016 har betalt et omstillingsbidrag med henblik på at finansiere den
politiske stemmeaftale om idræt. Team Danmarks andel af omstillingsbidraget udgjorde ca.
1,2 mio. kr.
Regeringens oplæg til ny model
I regeringens forslag til ny udlodningsmodel, sikres Team Danmark et niveau af midler
svarende til det, de modtog i 2016 fremskrevet til 2018-niveau med forbrugerprisindekset.
Midlerne fremskrives fremadrettet med forbrugerprisindekset.
Faktaark
25. januar 2017
KULTURMINISTERIET
Nybrogade 2
DK – 1203 København K
Tlf: +45 33 92 33 70
kum@kum.dk
www.kum.dk
SKATTEMINISTERIET
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK - 1402 København K
Tlf: +45 33 92 33 92
skm@skm.dk
www.skm.dk
Side 2
Team Danmarks udlodningsmidler i 2018 vil efter fremskrivningen være 94,1 mio. kr.,
hvoraf 8 mio. kr. er øremærket til talentudviklingspuljen. Bevillingsstigningen til Team
Danmark i henhold til stemmeaftalen om idræt videreføres således i regeringens oplæg til
ny udlodningsmodel.
Med regeringens oplæg vil tilskuddet til Team Danmark i 2018 således svare nogenlunde til
niveauet i 2013 i løbende priser. Opgjort i faste priser (2018-niveau) er der dog tale om et
mindre fald.
Tabel 1. Midler til Team Danmark ved nuværende og ny model
Nuværende model Ny model
Mio. kr. 2013 2016 2018
Samlede udlodningsbeløb, løbende priser 1,794,0 1.745,1 1.814,9
Team Danmark
Driftstilskud (udlodningsmidler), løbende priser 90,5 83,0 86,1
Talentudviklingspulje (udlodningsmidler), løbende priser 0,0 7,0 8,0
Tilskud til Anti Doping Danmark, løbende priser -4,0 0,0 0,0
I alt, løbende priser 86,5 90,0 94,1
Talentudviklingspulje (Finanslovsbevilling), løbende priser 7,5 0,0 0,0
I alt inkl. Finanslov, løbende priser 94,0 90,0 94,1
I alt inkl. Finanslov, 2018-prisniveau 98,9 93,1 94,1
Kilde: Bevillingsbreve fra Statens Administration for udlodningsårene 2013 og 2016, Finanslov 2013 samt egne
beregninger.
o
Sekretariat:
DLA Piper Denmark
Advokatpartnerselskab
Rådhuspladsen 4
1550 København V.
CVR nr. 18842645
Telefon:33 11 01 14
Telefon: 33 34 00 00
Telefax: 33 34 00 0'l
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Via e-mail: kum@,kum.dk / msl@ksm.dk
København
18. august 2017
Vort j.nr.:
297000-BHA
Sekretær:
Bodil Harjo
33 34 00 58
bodil.ha{o@dlapiper.com
Høring over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
(udlodningsloven)
Ved e-mail af 4. juli 2017 har Kulturministeriet anmodet om Tipsungdomsnævnets
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Den grundfinansiering af det frivillige foreningsliv, som udlodningsmidlerne udgør,
er meget vigtig. De senere âr har støtten været faldende, og der har været usikkerhed
om midlernes størrelse. Det er nævnets opfattelse, at den nye lov vil kunne skabe ro
og mere klarhed om udlodningsmidlerne til gavn for modtagerne.
Der fremgår nærmere regler i $ 3 om udlodninger. For at imødekomme sigtet om
tryghed er det væsentligt, at du er klarhed om beløb, fremskrivning og beregnings-
grundlag. Det kunne derfor overvejes i bemærkningerne at indarbejde en teknisk be-
regning af udlodningsbeløb, udligningsbeløb og udlodningsloft for en nærmere peri-
ode med nænnere angivne forudsætninger.
I $ 29 om udbetalingbør det om muligt tydeliggøres, hvornår udbetaling af udlod-
ningsmidlerne til modtagerne vil ske.
Ifølge $ 31 skal loven træde i kraft 1. januar 2018. Nævnet kan tilslutte sig, at en
hurtig ikrafttræden er vigtig . Detbør dog om muligt tydeliggøres i bemærkningerne,
hvilke bestemmelser, der eventuelt kan få en senere ikrafttræden, angiveligi som
følge af notifikationsprocesserne i EU.
Tipsungdomsnævnet er et uafhængigt nævn, der består af et juridisk uddannet medlem,
en statsautoriseret revisor og et ungdomssagkyndigt medlem, som udpeges af Kulturministeren i henhold til Spiludlodningsloven.
www.tipsungdomsnaevnet.dk - i nfo@tipsungdomsnaevnet.dk
o
Sekretariat:
DLA Piper Denmark
Advokatpartnerselskab
Rådhuspladsen 4
1550 København V.
CVR nr. 18442645
Telefon: 33 'l 1 01 14
Telefon: 33 34 00 00
Telefax: 33 34 00 01
Det fremgår af $ 33, at der er en evalueringsklausul, som finder anvendelse, såfremt
en nedgang i udlodning har konsekvenser for modtagere i gruppe 3. Da lovens sigte
bl.a. har været at skabe ro for modtagernebør det dog overvejes, dels om det er hele
udlodningsmodellen, som i givet fald skal evalueres, dels om det ikke bør være fak-
tiske tal og ikke prognoser, som kan udløse evalueringsklausulen.
Med venlig hilsen
a vegne
Lavesen
S atet
Tipsungdomsnævnet er et uafhaengigt nævn, der består af et juridisk uddannet m#lde,2 af 2
en statsautoriseret revisor og et ungdomssagkyndigt medlem, som udpeges af Kulturministeren i henhold til Spiludlodningsloven.
www.tipsungdomsnaevnet.dk - i nfo@tipsungdomsnaevnet.dk
1
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
post@jaegerne.dk
CRV-nr. 15 79 61 46
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
kum@kum.dk
mgl@kum.dk
Høringssvar til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
(udlodningsloven); sagsnr. 17/02271
Hermed fremsendes Danmarks Jægerforbunds bemærkninger til forslag om lov om
udlodning af overskud fra lotteri.
Lovforslaget:
§ 6. Miljø- og Fødevareministeriet modtager 18,6 mio. kr. af udlodningsmidlerne til
en pulje, der fordeles som driftsstøtte til natur- og friluftsorganisationer. Midlerne
fordeles af Friluftsrådet.
Stk.2. Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage driftsstøtte, jf. stk. 1.
Uddrag af lovforslagets bemærkninger til §6:
… Friluftsrådet foretager tildelingen på baggrund af ansøgninger. Driftstilskud
tildeles på baggrund af kriterier fastsat af Friluftsrådet. Miljø- og
Fødevareministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til enhver tid
gældende kriterier.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet som hidtil har mulighed for
at søge driftsstøtte i lighed med andre hovedorganisationer og foreninger med
faste driftstilskud omfattet af gruppe 1.
Bemærkninger fra Danmarks Jægerforbund til ovennævnte:
1) Det er af meget stor betydning, at driftsstøtte til en organisation rummer et
stort element af stabilitet, da støtten, som der ligger i navnet, anvendes til
driftsmæssige omkostninger, hvis mulighed for beskæring / finansiering fra anden
side ikke lader sig gøre med kort varsel i fald driftsstøttens størrelse ændrer sig
væsentligt i nedadgående retning og med kort varsel.
2) Det andet betydende element i tildeling af driftsstøtte ud fra en fast pulje er, at
den også foregår efter et så retfærdigt princip som overhovedet mulig.
Retfærdighed betyder for os bl.a. ”lighed for loven” og ”fordeling efter de
væsentligste omkostningsdrivkræfter”.
3) Da Friluftsrådet også selv kan søge driftsstøtte fra selvsamme pulje, som
Friluftsrådet selv og suverænt skal stå for uddelingen af til andre organisationer, så
forudser vi en habilitetskonflikt i dette. Uagtet, at de til enhver tid gældende
14. august 2017
Danmarks Jægerforbund 2
tildelingskriterier er underlagt underretningspligt til Miljø- og Fødevareministeriet,
så er der ikke nogen mekanisme, der umiddelbart tager hånd om habilitets-
udfordringen.
Vi vil derfor foreslå, at lovforslagets bemærkninger ændres til følgende (ændring
er indskrevet med rød tekst):
… Friluftsrådet foretager tildelingen på baggrund af ansøgninger så tidligt på året
som muligt. Driftstilskud tildeles på baggrund af så objektive kriterier som muligt
fastsat af Friluftsrådet. Kriterierne skal i væsentlig grad tage hensyn til antallet af
medlemmer hos ansøgerne, samt til ansøgerens gennemsnitlige, relative
økonomiske resultater. ”Gennemsnitlige” skal her forstås som f.eks.
organisationens gennemsnitlige nettoresultat over 3 år; ”relative” skal her forstås
som organisationens nettoresultat i forhold til den totale omsætning. Kriterierne
bør højst revideres hvert tredje år med mindre helt særlige omstændigheder taler
for andet. Miljø- og Fødevareministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til
enhver tid gældende kriterier.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet som hidtil har mulighed for
at søge driftsstøtte i lighed med andre hovedorganisationer og foreninger med
faste driftstilskud omfattet af gruppe 1. Lighed skal her forstås således, at det er
de samme vurderingskriterier, der skal gælde for Friluftsrådet, som gælder for
andre typer ansøgere. Miljø- og Fødevareministeriet skal af Friluftsrådet
underrettes om de årlige tildelinger og motivationen herfor.
Med venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Michael Stevns
Direktør
Tlf.: 4060 5400
Email: mis@jaegerne.dk
Høringssvaret er indgivet af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), med man-
dat fra - og på vegne af – størstedelen af det danske foreningsliv.
Først og fremmest vil vi takke for muligheden for at afgive høringssvar til
ovenstående lovforslag i forlængelse af den politiske aftale om ændring af
udlodningsmodellen (januar 2017).
Den grundfinansiering af det frivillige foreningsliv, som udlodningsmid-
lerne udgør, er helt essentiel. De seneste års faldende støtte og store
usikkerhed om midlerne har haft alvorlige konsekvenser for de ca. 800
modtagere af udlodningsmidler. Den nye lov om udlodning af overskud fra
lotteri skaber den sikkerhed og ro om udlodningsmidlerne, der er nødven-
dig for, at foreningslivet kan blomstre. Derfor skal der også lyde en stor
tak til partierne og ministerierne bag den politiske aftale om ændring af
udlodningsloven.
Vi er overordnet tilfredse med lovudkastet, som skal udmønte den politi-
ske aftale. Med henvisning til aftalens sigte om at skabe størst mulig tryg-
hed og sikkerhed for foreningslivet har vi dog følgende bemærkninger:
§ 3 Udlodningsloft og udlodningsbeløb
Det er afgørende, at beløb, fremskrivning og beregningsgrundlag fremgår
tydeligt. Vi ønsker derfor, at man i forbindelse med lovudkastet fremlæg-
ger en teknisk beregning af udlodningsbeløb, udligningsbeløbet og udlod-
ningsloftet for 2018 -2025, med forudsætningerne at der i alle årene er 1)
status quo på overskud og udbyttet fra Danske Spil/og Klasselotteriet ift.
2016, og 2) en forbrugerprisindeksudvikling (FPI) på 1 procent. Endvidere
ønskes det tydeliggjort, hvorledes man har beregnet kalibreringen af ud-
lodningsloftet fra 50/50 til 60/40 i 2019.
§ 5 mv. Opretholdelse af ministeriel armslængde ift. driftsmidler
Af den politiske aftale fremgår, at ”Aftaleparterne ønsker at løfte niveauet
af midler for hovedorganisationer og foreninger med faste driftstilskud,
samtidig med at de gives budgetsikkerhed og dermed får mulighed for at
prioritere mere langsigtede mål”.
Med aftalen betones – i vores forståelse – foreningslivets grundlæggende
økonomi ift. at kunne forfølge vores egne vedtægtsbestemte formål.
18. august 2017
Kontaktperson
Generalsekretær i DUF
Morten E.G. Jørgensen
Tlf. dir. 2982 1840
E-mail: meg@duf.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel: 33 92 33 70
E-mail: kum@kum.dk; mgl@kum.dk
Høringssvar til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
(udlodningsloven)
Side 2
Vi finder det derfor ikke hensigtsmæssigt og heller ikke i tråd med den
nye politiske aftale, at der i udlodningsloven er indbygget ekstra aftale-
strukturer.
Det gælder:
- at man i bemærkningerne til § 5 omtaler aftaleordninger mellem DIF,
DGI, DFIF og Kulturministeriet, mhp. at definere, hvilke indsatser organi-
sationerne skal prioritere. At sådanne bilaterale ordninger findes kan være
udmærket, men de bør hverken kobles til eller indgå i udlodningsloven.
Det er et principielt spørgsmål, desuagtet hvilke foreninger det måtte
dreje sig om. Det bemærkes endvidere, at der ikke er indarbejdet tilsva-
rende eksisterende ordninger mellem ministerier og foreninger for andre
modtagere. De pågældende ordninger bør derfor ikke indgå i bemærknin-
gerne. De berørte organisationer vil meget gerne - også i dialog med Kul-
turministeriet – fortsat påtage sig et samfundsmæssigt ansvar også ud-
over det rent idrætslige område, men finder, at det er principielt forkert at
skrive en aftalestruktur direkte ind i bemærkningerne.
- at man i § 7 stk. 4, ift. handicaporganisationernes midler, som noget
nyt, vil oprette et fordelingsudvalg, hvor ministeriet selv skal have sæde
sammen med Sjældne Diagnoser og Danske Handicaporganisationer. Det
er vores opfattelse, at man i stedet blot bør anvende en fast fordelings-
nøgle på puljen og dermed sikre, at midlerne går ubeskåret til foreningsli-
vet, og at der sikres armslængde mellem foreningslivet og ministeriet.
Udlodningsmidlerne er – jf. den politiske aftale – til foreningernes pri-
mære drift med henblik på at opfylde foreningernes egne vedtægtsbe-
stemte formål, hvorfor der bør sikres størst mulig armslængde mellem
foreningerne og ministerierne ift. fordelingen af midlerne.
§ 7 mv. Sikring af puljesvarende budget- og regnskabskrav
Vi mener, at kravene til budget og regnskab bør give mening ift. bevillin-
gernes art. For Børne- og Socialministeriets pulje til landsdækkende frivil-
lige sociale organisationer er der i dag krav om projektbudget og projekt-
regnskab. Det er uhensigtsmæssigt at udsætte foreningslivet for yderli-
gere bureaukrati. I særdeleshed når udlodningen allerede er omfattet af
krav om forvaltningsrevision.
§ 27 Ministeriernes administration
For at skabe fuldstændig sikkerhed omkring driftsmidlerne til overskuds-
modtagerne bør det fremgå, hvad ministeriernes maksimale administrati-
onsprocent og/eller beløb er for de enkelte puljeordninger, hvor admini-
strationsbeløbet fragår det beløb, der uddeles. Det gælder i særdeleshed
for § 7 og § 8, hvor modtagerne af midlerne er frivillige foreninger- og or-
ganisationer indenfor børne, social, sundheds- og ældreområdet.
Side 3
§ 29 mv. Udbetaling til modtagerne
Det bør tydeligt anføres, hvornår den konkrete udbetaling fra udlodnings-
midlerne til modtagerne skal ske. P.t. er der ikke anført noget tidspunkt
herfor.
§ 31 Ikrafttrædelse
Vi vil grundlæggende understrege vigtigheden af, at loven skal træde i
kraft pr. 1/1-2018. Ift. evt. undtagelser herfra grundet notifikationspro-
cessen ift. EU kommissionen, bør det i bemærkningerne yderligere tyde-
liggøres og fastlægges, hvilke bestemmelser i loven, der evt. kan undta-
ges herfra. Vi gør ift. dette opmærksom på, at ikrafttrædelsestidspunktet
pga. forhandlingsprocessen blev skubbet et år ift. det signalerede, og vi
forstår det derfor som aftaleparternes klare ønske og prioritering, at den
lovede sikring og genopretning af midlerne til hovedorganisationer og for-
eninger skal træde i kraft fra 1/1-2018.
§ 33 Evaluering
Jf. aftalens sigte om at skabe sikkerhed for foreningslivet, så finder vi det
vigtigt, at der nu kommer en årrække, hvor udlodningsmodellen som hele
– og foreningslivets grundlæggende finansiering - ikke skal til debat. Der-
for vil vi grundlæggende foreslå:
- at evalueringsklausulen, der udløses hvis ikke der er midler til gruppe 3,
kun omhandler at finde løsninger ift. gruppe 3 og ikke udlodningsmodellen
som helhed (jf. stk. 2).
- at det tydeliggøres, at bestemmelsen om orientering af aftalepartierne
og evt. udløsning af evalueringsklausulen ift. manglende midler til gruppe
3 baseres på de faktiske kvartalsregnskabstal fra Danske Spil A/S fremfor
prognoser. (jf. stk. 2). Hensigten med den nye lov har netop været at
skabe ro for modtagerne. Her vil en mulig evaluering baseret på progno-
setal være uhensigtsmæssig og gå imod formålet med lovændringen. Der-
for foreslår vi at lade det være baseret på regnskabstal.
Side 4
Afsluttende
Blandt organisationerne, der har tilsluttet sig dette høringssvar, er der
flere, som indsender selvstændige høringssvar med fokus på særinteres-
ser.
Vi står i øvrigt gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående be-
mærkninger.
Høringssvaret er indgivet af DH (Danske Handicaporganisationer), Lokale
og Anlægsfonden, DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger), DIF
(Danmarks Idrætsforbund) og DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd).
Med mandat og tilslutning fra
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), ISOBRO, Dansk Missionsråd (DMR),
Sport Event Danmark, Idrættens Analyseinstitut (IDAN), Dansk Skole-
idræt, Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Dansk Handicap Idræts-For-
bund.
Med venlig hilsen
Morten E. G. Jørgensen
Generalsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd
18. august 2017
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Fremsendt pr. mail til kum@kum.dk og med kopi til mgl@kum.dk
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om udlodning af overskud fra lotteri, sagsnr. 17/02271
Friluftsrådet uddeler under den nuværende lov 17-18 mio. kr. årligt i driftstilskud til en række foreninger
med friluftsformål og 40-42 mio. kr. til lokale friluftsprojekter rundt i hele landet. Denne ordning har
fungeret siden 1993.
Ro om Forenings Danmarks driftsvilkår
Det er positivt, at der med lovforslaget sikres ro og forudsigelighed omkring de frivillige organisationers
driftsøkonomi. Efter at Forenings Danmark har levet med usikkerhed om rammevilkårene i en årrække, står
der nu et bredt flertal bag en politisk aftale og dens udmøntning i det foreliggende lovforslag. For
Friluftsrådets vedkommende vil det betyde, at vi får mulighed for samlet set at yde mere i driftsstøtte til
foreninger med friluftsformål og det glæder vi os naturligvis over.
Friluftsprojekter stilles markant ringere – bør genovervejes
Lovforslaget indebærer dog samtidig, at der vil opstå stor usikkerhed om, hvor store projektmidler
Friluftsrådet får mulighed for at uddele fra år til år – afhængigt af hvor stort overskuddet bliver fra Danske
Spil og Klasselotteriet. Lovforslaget forudser, at der i nogle år vil være 0 kroner til uddeling inden for vores
område. Mens der andre år vil være et ukendt beløb til rådighed. Det er selvsagt utilfredsstillende for
ansøgerne, at de økonomiske rammer bliver helt uforudsigelige. Samtidig gør det Friluftsrådets vilkår for
administration af projektmidlerne betydeligt vanskeligere.
Den økonomiske usikkerhed opstår som konsekvens af, at Friluftsrådets projektmidler – som de eneste
blandt de frivillige organisationer – er anbragt i en gruppe (3) sammen med diverse ministerier. Gruppe 3
er karakteriseret ved kun at få midler til uddeling, når/hvis alle andre organisationer i gruppe 1 og 2 har
modtaget en taktreguleret støtte.
Friluftsrådet er ganske enkelt uforstående over for, at netop friluftslivet som støtteområde skal behandles
markant dårligere end alle de andre områder af det frivillige Danmark, som før har modtaget og i fremtiden
modtager støtte via udlodningsmidlerne. Vi vil derfor appellere til, at friluftsliv genetableres som fast
støttefelt på linje med andre støttefelter som fx idræt, kultur og ungdom. Om ikke før, så i forbindelse med
den evaluering af loven, som iværksættes når/hvis der et år opstår den nævnte situation: at der ingen
midler bliver til at støtte projekter til fordel for danskernes friluftsliv.
Lovforslaget reducerer som udgangspunkt mulighederne for at yde støtte til lokale projekter, hvilket
Friluftsrådet beklager og ser som en politisk nedprioritering af det lokale folkelige engagement i friluftslivet.
Vi har derfor allerede i indeværende år taget konsekvensen og foretaget en strategisk prioritering af
midlerne, særligt med vægt på større faciliteter til friluftsliv, understøttelse af frivilligt engagement i
naturen, samt naturformidling.
Kommercielt hestevæddeløb prioriteres højere end danskernes friluftsliv
Hestevæddeløbssporten er i lovforslaget tilgodeset med støttemidler i en årrække. Friluftsrådet undrer sig
over, at forligsparterne har prioriteret denne sportsgren over almindelige danskeres friluftsliv. Ganske vist
udfases støtten til kommercielt hestevæddeløb gradvist efter fem år. Men et ukendt beløb skal derefter gå
til ”breddeidrætte i de for da sk hestevæddeløbssport”. Beløbet skal fastsættes af kultur i istere
efter drøftelse med aftaleparterne. Friluftsrådet er betænkelige ved, at et absolut nicheområde inden for
sport således sikres en grad af forrang i forhold til alle andre danskeres friluftsliv, idet midlerne går fra
gruppe 3, der netop for en stor dels vedkommende ellers er tiltænkt friluftsliv som sådan. Vi skal derfor
foreslå, at parterne allerede nu fastlægger et støtteniveau for breddeidrætten inden for dansk
hestevæddeløbssport, idet vi forudsætter at kun en begrænset del af de årlige 75,3 mio. kr., der i første
omgang er tiltænkt kommercielt hestevæddeløb, senere skal anvendes til bredden inden for
hestevæddeløb.
Friluftsrådets muligheder for selv at søge projektmidler
I §20, stk. 2 og bemærkningerne hertil præciseres, at Friluftsrådet som hidtil har muligheder for at søge
midler til egne friluftsprojekter. Baggrunden er, at Friluftsrådets formål og centrale position inden for
friluftslivet i Danmark betyder, at projekter naturligt forankres i Rådet. Vi er tilfredse med denne
præcisering, men i bemærkningerne sker en unødig indskrænkning i forhold til den gældende praksis, idet
projekterne udover at opfylde de almindelige tildelingskriterier tillige skal have et udviklingsperspektiv eller
være oplysningsmæssig relevante. Friluftsrådet finder, at også andre projekter end oplysnings- og
udviklingsprojekter kan have en karakter, der fremmer friluftslivet, og hvor en forankring i Friluftsrådet kan
være relevant med udgangspunkt i Friluftsrådets centrale og samlende funktion på friluftsområdet.
Friluftsrådet skal derfor foreslå, at bemærkningerne til § 20, stk. 2 formuleres på følgende måde:
"Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet som hidtil har mulighed for at søge projektmidler
til egne friluftsprojekter. Baggrunden for forslaget er, at Friluftsrådets formål og centrale position inden for
friluftslivet i Danmark gør, at visse udviklings- eller oplysningsinitiativer eller andre projekter med særlig
tværgående relevans for friluftslivet vil være naturligt forankret i Friluftsrådet. Ved behandling af ansøgning
fra Friluftsrådet skal der lægges vægt på, at projekterne ikke alene opfylder de ovenstående
tildelingskriterier jf. bemærkningerne til stk. 1, men tillige har et udviklingsperspektiv, er oplysningsmæssig
relevante på friluftsområdet eller på anden måde har en særlig tværgående relevans for friluftsområdet.”
Med venlig hilsen
Jan Ejlsted
Direktør
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: Fuldmægtig Merete Grane Larsen
Pr. e-mail: kum@kum.dk; cc: mgl@kum.dk
17. august 2017
Høring over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
(udlodningsloven) – sagsnr.: 17/02271
Tak for muligheden for at kommentere forslaget.
Af § 5, stk. 5, fremgår, at «Tipsungdomsnævnet består af et juridisk uddannet
medlem, et medlem, der er statsautoriseret revisor og ... ». «statsautoriseret
revisor» bør ændres til «godkendt revisor».
Det samme gør sig gældende på side 24, 4. sidste afsnit, hvor der ligeledes står
«statsautoriseret revisor». Dette bør også ændres til «godkendt revisor».
Herudover har vi ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Liselotte Bang
chefkonsulent
Karsten Jensen
formand for Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta (DFOI)
Vestervej 15 · DK-6800 Tarm · tlf.: (+ 45) 70 20 70 85 · mobil: (+ 45) 20 14 22 36
kj@dfoi.dk · www.dfoi.dk · CVR: 13018006 · bank: Sparekassen Kronjylland: 9325-3255626948
Kulturministeriet
kum@kum.dk -- mgl@kum.dk
Nybrogade 2
1203 København K
Afs.: DFOI, C/o. Karsten Jensen, Vestervej 15, DK-6880 Tarm
Onsdag den 16. august 2017
Sagsnr. 17/02271
Vedr.: Lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven)
Idet vi takker for at få høringsmulighed indsendes hermed Dansk Forening for Osteogenesis
Imperfectas høringssvar til Lov om udlodning af overskud fra Lotteri (udlodningsloven).
Kort fortalt
Generelt vil vi gerne rose parterne for arbejdet og for de nye takter i lovforslaget.
Det er godt at DH og Sjældne Diagnoser fortsat inddrages i udmøntning af driftsmidlerne på
handicapområdet. Men, at skære i midlerne til Aktivitetspuljen og Rådighedspuljen kan vi ikke anbefale
ligesom vi anbefaler, at der bliver færre administrationskrav og øget gennemsigtighed. Et vigtigt punkt
er også at hele ansøgnings og udmøntningsproceduren ændres.
Driftspuljerne, §7 og §8
Vi er meget tilfredse med beskrivelsen af formålet med midlerne reguleret i §7, men vil ikke undlade at
bemærke, at det kræver tilstrækkelige midler og megen administration at opfylde dette formål.
Det er godt, at der lægges op til fortsat brugerrepræsentation i forhold til udmøntning af puljerne.
Dog kan vi kun anbefale dette så længe repræsentationen fastholdes på paraplyorganisations-niveau.
Noget lignende kunne være ønskeligt i forhold til Driftspuljen i §8, hvor der for indeværende er
problemer med administrationen, kravene til afrapportering mv. Herudover er der brug for at
opprioritere støtten til de helt små sygdomsforeninger, jf. også kommentarerne nedenfor til § 23.
Aktivitetspuljen, §23
Puljen er en yderst vigtig bestanddel af eksistensgrundlaget for en lille forening som DFOI, der på ingen
måder har – eller kan finde – ressourcer til pengeskabende aktiviteter eller har ret mange indtægter.
Det er altafgørende, at puljen ikke beskæres – men styrkes både økonomisk og strukturelt. Det er
derfor meget bekymrende, at denne pulje er placeret i gruppe 3.
Karsten Jensen
formand for Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta (DFOI)
Vestervej 15 · DK-6800 Tarm · tlf.: (+ 45) 70 20 70 85 · mobil: (+ 45) 20 14 22 36
kj@dfoi.dk · www.dfoi.dk · CVR: 13018006 · bank: Sparekassen Kronjylland: 9325-3255626948
Puljen er vigtig – og det ses af nedenstående opremsning af hvad vi har fået tildelt fra puljen:
§ Voksenkursus
§ Familiekursus
§ Ungekursus
§ Kursus for bestyrelse og øvrige tillidsfolk
§ Informationsmateriale til fagpersoner og behandlere
§ Informationsmateriale til sygdomsramte og pårørende
§ Udgivelse af bogmateriale
§ Bedre informationsmuligheder via internet
§ Mulighed for at deltage i konference og netværksmuligheder og messedeltagelse
Aktivitetspuljen i øvrigt
Udover den nye model, som dette lovforslag omhandler, er der grund til at smidiggøre og præcisere
forhold omkring puljen:
For det første: Hvis vi ikke forbruger hele det tildelte beløb, kan man udlade at ansøge om at beholde
det resterende beløb, såfremt restbeløbet er under 10 pct. af delbevillingen. Kunne det ikke hæves til
25 pct?
Når man eksempelvis modtager kr. 6.500 kan det være et større arbejde at skulle ansøge om
eksempelvis 11 pct.
For det andet: Når foreninger som DFOI søger puljen føler vi at vi ofte søger puljen lidt i blinde. Vi
kunne godt tænke os mere gennemsigtighed med hvad man kan søge til og hvornår. Vi modtager langt
fra de midler vi ansøger om og ej heller i en fordelingsnøgle vi forstår.
Vi har svært ved at forstå tildelingskriterierne. Gennemsigtighed med hvilke aktiviteter der er
muligt at søge til vil være rart.
For det tredje: Generelt kunne vi godt tænke os, at der var færre budget- og regnskabskrav. Er det
virkelig nødvendigt at indsende særskilt puljeregnskab, godkendt af autoriseret revisor, når nu vores
samlede årsregnskab i forvejen er revideret af autoriseret revisor.
Husk på, at vi er frivillige – glade amatører – og er ved at blive kvalt i bureaukrati og
regnskabsinstruks. Vores største ønske er at hjælpe andre mennesker med gode gerninger.
For det fjerde: Vi – og mange andre foreninger – finder det fuldkommen utilstrækkeligt med den måde
tildelingen finder sted på. I skrivende stund er forløbet for 2017 følgende:
Ø For hele 2017 skal ansøgningen været Sundheds- og Ældreministeriet i hænde senest 3. april.
Ø Vi får at vide, at vi får en udmøntning ultimo juli.
Ø Medio juli får vi besked på, at udmøntningen først vil finde sted medio september.
Karsten Jensen
formand for Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta (DFOI)
Vestervej 15 · DK-6800 Tarm · tlf.: (+ 45) 70 20 70 85 · mobil: (+ 45) 20 14 22 36
kj@dfoi.dk · www.dfoi.dk · CVR: 13018006 · bank: Sparekassen Kronjylland: 9325-3255626948
Se, det er jo helt galimatias, at vi ikke kan regne med noget og at vi i princippet er i limbo mht.
aktiviteter i årets første halvår. Vi kan ikke planægge os ud af dette. Det er helt hen i vejret….
DFOI foreslår proceduren sker som ved Handicappuljen, hvor man:
Ø Søger i ultimo 2016 for året 2017/2018
Ø Primo 2017 modtages bevillingsvar
Ø 1. juli 2017 gælder bevilling og udmøntes og varer til 31. juni 2018
Ø Ultimo 2018 afrapporteres
Dvs. at ansøgningen rækker ind i to regnskabsår. Bevares, det giver vores kasserer mere arbejde og
højere udgifter til revisor – men det er bedre end den nuværende tildelingsform som er
utilfredsstillende.
Karsten Jensen
DANSK FORENING FOR
Neurofibromatosis Recklinghausen
Formand: Lene Lind
Strynøvej 25  Hammerum  7400 Herning  Tlf. 4541 1580 – 7022 7010
Bank: 9077 4383533724  Cvr-nr.: 13035598
E-mail: nf@nfdanmark.dk  www.nfdanmark.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Hammerum, den 17. august 2017
Emne: 17/02271
Vedr.: Høringssvar til forslag til ”Lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlod-
ningsloven)”
Idet vi takker for at få mulighed for at afgive høringssvar indsendes hermed Dansk For-
ening for Neurofibromatosis Recklinghausens (NF-foreningen) høringssvar til forslag til
”Lov om udlodning af overskud fra Lotteri (udlodningsloven)”.
Kort fortalt
Generelt vil vi gerne rose parterne for arbejdet og for de nye takter i lovforslaget.
Det er godt at Danske Handicaporganisationer (DH) og Sjældne Diagnoser (SD fortsat
inddrages i udmøntning af driftsmidlerne på handicapområdet. Men – at skære i midler-
ne til Aktivitetspuljen og Rådighedspuljen kan vi ikke anbefale, ligesom vi anbefaler, at
der bliver færre administrationskrav og øget gennemsigtighed. Et vigtigt punkt er også at
hele ansøgnings- og udmøntningsproceduren ændres.
Driftspuljerne, §7 og §8
Vi er meget tilfredse med beskrivelsen af formålet med midlerne reguleret i §7, men vil
ikke undlade at bemærke, at det kræver tilstrækkelige midler og megen administration at
opfylde dette formål.
Det er godt, at der lægges op til fortsat brugerrepræsentation i forhold til udmøntning af
puljerne. Dog kan vi kun anbefale dette så længe repræsentationen fastholdes på para-
plyorganisations-niveau.
Noget lignende kunne være ønskeligt i forhold til Driftspuljen i §8, hvor der for indevæ-
rende er problemer med administrationen, kravene til afrapportering mv. Herudover er
der brug for at opprioritere støtten til de helt små sygdomsforeninger, jf. også kommen-
tarerne nedenfor til § 23.
Aktivitetspuljen, §23
Puljen er en yderst vigtig bestanddel af eksistensgrundlaget for en lille forening som NF-
foreningen, der på ingen måder har – eller kan finde – ressourcer til pengeskabende
aktiviteter eller har ret mange indtægter.
Det er altafgørende, at puljen ikke beskæres – men styrkes både økonomisk og struktu-
relt. Det er derfor meget bekymrende, at denne pulje er placeret i gruppe 3.
DANSK FORENING FOR
Neurofibromatosis Recklinghausen
Formand: Lene Lind
Strynøvej 25  Hammerum  7400 Herning  Tlf. 4541 1580 – 7022 7010
Bank: 9077 4383533724  Cvr-nr.: 13035598
E-mail: nf@nfdanmark.dk  www.nfdanmark.dk
Puljen er vigtig – og det ses af nedenstående opremsning af, hvad vi bl.a. har fået tildelt
fra puljen:
 Ungdomskursus
 Voksenkursus
 Bedsteforældredage
 Årskurser med fagligt indhold
 Deltagelse i konferencer (udlandet) og netværksmuligheder samt deltagelse i mes-
ser
Aktivitetspuljen i øvrigt
Ud over den nye model, som dette lovforslag omhandler, er der grund til at smidiggøre
og præcisere forhold omkring puljen:
For det første:
Hvis vi ikke forbruger hele det tildelte beløb, kan man udlade at ansøge om at beholde
det resterende beløb, såfremt restbeløbet er under 10 af delbevillingen. Dette kunne
måske hæves til 25 %?
Når man eksempelvis modtager kr. 6.500 kan det være et større arbejde at skulle ansø-
ge om eksempelvis 11 %.
For det andet:
Når foreninger som NF-foreningen søger puljen, føler vi, at vi ofte søger puljen lidt i blin-
de. Vi kunne godt tænke os mere gennemsigtighed omkring, hvad man kan søge til og
hvornår. Vi modtager langt fra de midler, vi ansøger om – og ikke i en fordelingsnøgle vi
forstår.
Vi har svært ved at forstå tildelingskriterierne. Gennemsigtighed omkring, hvilke aktivite-
ter der er muligt at søge til, vil være rart.
For det tredje:
Generelt kunne vi godt tænke os, at der var færre budget- og regnskabskrav. Er det vir-
kelig nødvendigt at indsende særskilt puljeregnskab, godkendt af autoriseret revisor (det
koster forholdsvis mange penge), når nu vores samlede årsregnskab i forvejen er revi-
deret af autoriseret revisor.
Husk på, vi er frivillige – glade amatører – og er ved at blive kvalt i bureaukrati og regn-
skabsinstruks. Vores største ønske er at hjælpe andre mennesker med gode gerninger.
DANSK FORENING FOR
Neurofibromatosis Recklinghausen
Formand: Lene Lind
Strynøvej 25  Hammerum  7400 Herning  Tlf. 4541 1580 – 7022 7010
Bank: 9077 4383533724  Cvr-nr.: 13035598
E-mail: nf@nfdanmark.dk  www.nfdanmark.dk
For det fjerde:
Vi – og mange andre foreninger – finder det fuldkommen utilstrækkeligt med den måde
tildelingen finder sted på. I skrivende stund er forløbet for 2017 følgende:
 For hele 2017 skulle ansøgningen været Sundheds- og Ældreministeriet i hænde
senest 3. april.
 Vi fik at vide, at vi ville få en udmøntning ultimo juli.
 Medio juli fik vi besked på, at udmøntningen først vil finde sted medio september.
Se, det er jo helt hen i vejeret, at vi ikke kan regne med noget, og at vi i princippet er i
limbo mht. aktiviteter i årets første halvår. Vi kan ikke planægge os ud af dette. Det er
tåbeligt….
NF-foreningen foreslår samme procedure som ved Handicappuljen, hvor man:
 Søger i ultimo 2016 for året 2017/2018
 Primo 2017 modtages bevillingsvar
 1. juli 2017 gælder bevilling og udmøntes og varer til 31. juni 2018
 Ultimo 2018 afrapporteres
Det vil sige, at ansøgningen rækker ind i to regnskabsår. Bevares, det giver vores kas-
serer mere arbejde og højere udgifter til revisor – men det er bedre end den nuværende
tildelingsform, som er meget utilfredsstillende.
Med venlig hilsen
Dansk forening for Neurofibromatosis Recklinghausen
Lene Lind
Lene Lind
Formand
Fredag den 18.august 2017
Kulturministeriet
Kum@kum.dk., cc.mgl@kum.dk
Sagsnr. 17/02271
Vedr. lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven).
Idet vi takker for høringsmuligheden indsender Alfa-1 Danmark flg. kommentarer:
Alfa-1 Danmark er en mindre patientforening for patienter med en sjælden arvelig sygdom og deres
pårørende.
Vi finder det positivt, at Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser også fremover inddrages i
udmøntningen af midlerne på handicapområdet.
Vi ser med dyb bekymring på risikoen for beskæring af midlerne til organisationer placeret i gruppe 3,
disse midler betyder meget for at foreningerne bredt kan opfylde deres formål herunder den oplysnings-
virksomhed, som vi oplever meget søgt og efterspurgt. Vi opfordrer til et større fokus på de mindre
foreningers rolle i samfundet.
Derudover vil vi påpege, at vi finder de administrative krav tunge og uforholdsmæssigt
omkostningsfyldte. Vi opfordrer til, at man i ministerierne finder mere smidige måder at operere på
omkring ansøgning, bevilling og kontrol.
Alfa-1 Danmark ser frem til, at der i det videre arbejde med loven tildeles en større andel af
driftsmidlerne til de mindre sygdomsbekæmpende foreninger på Sundhedsministeriets område
(lovforslagets par.8).
Ligesom vi anbefaler, at midlerne til konkrete formål til sygdomsbekæmpende foreninger sikres (par.23).
Med venlig hilsen
p.b.v.
Heinrich Andreasen, næstformand
Kulturministeriet
Att: kum@kum.dk
Cc: mgl@kum.dk
Vedr. sagsnr. 17/02271
København,
17-08-2017
Høringssvar vedr. forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven)
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har med tak
modtaget forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven).
DUF og DFS bakker fuldt ud op om det fælles høringssvar vi afgiver sammen med de øvrige
overskudsmodtagere. I tillæg til det høringssvar har vi følgende synspunkt.
I 2013 oprettede Kulturministeriet Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) med en bevilling på
2 mio. kr. årligt. Centeret blev lagt i regi af Idrættens Analyseinstitut (IDAN). Vifo er reelt set
det eneste sted i Danmark, hvor der indsamles og udvikles viden på det folkeoplysende
område. Det er derfor af meget stor betydning for det idebaserede børne- og ungdomsarbejde
og for den folkeoplysende voksenundervisning, at Vifo fortsat prioriteres og består.
I lovforslaget er Vifo ikke nævnt, men i forslagets §13 gives IDAN driftstøtte. Vi går ud fra,
at en del af denne driftstøtte er tiltænkt Vifo, og vil foreslå at det kommer til at fremgå direkte
af lovteksten. Vi foreslår derfor at lovteksten ændres på følgende måde:
§ 13. Kulturministeriet fordeler kr. 9,8 mio. kr. til Idrættens Analyseinstitut som driftstilskud, heraf 2
mio. kr. til Videncenter for Folkeoplysning.
Stk. 2. Kulturministeren udpeger bestyrelsen, herunder formanden for Idrættens Analyseinstitut.
Bestyrelsen består af 6 medlemmer inklusiv formanden.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én
perio-de. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en
beskikkelse for den resterende del af perioden
Stk.4. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer indenfor ledelse, dansk og
international idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.
Med venlig hilsen
Per Paludan Hansen Kasper Sand Kjær
Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen
Til
Kulturministeriet,
e-mail: kum@kum.dk
c.c.: mgl@kum.dk
Taastrup, den 18. august 2017
Sag 10-2017-00480 – Dok. 333517 LM/kft_dh
Høring over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
(udlovningsloven) – sagsnr. 17-02271
Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at kunne afgive
høringssvar.
Godt med ro og stabilitet for foreningslivet
DH vil først og fremmest gerne kvittere for, at der med den politiske stemmeaftale, og det
fremsendte lovforslag, skabes ro og stabilitet omkring udlodningsmidlerne for foreningslivet
i Danmark. Det har meget stor positiv betydning.
Unødig bureaukratisk model bør undgås
I lovforslaget er der imidlertid en nyskabelse i § 7 i form af et fordelingsudvalg i forhold til
midlerne til de landsdækkende handicaporganisationer. Udvalget skal bestå af en
repræsentant for Sjældne diagnoser, en repræsentant fra Socialstyrelsen og en repræsentant
fra DH.
DH er overraskede over, at dette udvalg ønskes etableret, da der ikke i den politiske
stemmeaftale er fremsat noget ønske om at ændre den nuværende velfungerende model. DH
anser det nye forslag, som en unødig omkostningstung og bureaukratisk model, hvor man
bryder med armslængdeprincippet og dermed lægger op til mindre selvbestemmelse til
handicaporganisationerne. Vi mener, det er langt mere hensigtsmæssigt at fastholde en
model, hvor organisationerne selv indgår en aftale om den interne fordeling, der så
efterfølgende skal godkendes i ministeriet eller i styrelsen.
I forhold til lovforslagets øvrige elementer henvises til høringssvaret, der er afgivet af DUF
på vegne af blandt andet DH.
Vi står naturligvis gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Lars Midtiby
Direktør
Til Kulturministeriet.
Høringssvar fra Landsforeningen af væresteder(LVS) vedr. forslag til lov om udlodning af overskud fra
lotteri(udlodningsloven).
Kulturministeriet anfører at lovforslaget ændrer finansieringsmodellen og fordelingen af midlerne. I den
forbindelse vil LVS bemærke, at i bemærkningerne til lovforslagets § 5 stk.1 anføres det, at det forventes at
DFI, DGI og Dansk Firmaidræt alle gør en særlig indsats for bl.a. udvikling af idræt for socialt udsatte
grupper. Dette er en gentagelse af de bemærkninger som stod i lovforslag L 23 af 8. okt. 2014 om lov om
udlodning af overskud fra lotteri mv.
Efter vedtagelse af loven er disse forventninger dog blevet gjort til skamme og er ikke blevet udmøntet i
forhold til Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt(IDVI) under Landsforeningen af væresteder. DGI
gjorde et forsøg, men trak sig hurtigt fra et fælles partnerskabsprojekt, idet DGI i et notat af november2014
konkluderede, at ”idrætsforeningerne af forskellige grunde ikke har kunnet eller villet prioritere et
samarbejde.” videre hed det ”Foreningerne arbejder efter deres egne formål og prioriteringer og frivillige
er en konsekvent manglende ressource. At bruge tid og ressourcer på at sætte sig ind i og arbejde med
partnerskabets målgruppe står langt fra toppen af prioriteringslisten og bliver derfor fravalgt af hensyn til
at kunne opretholde den primære drift og aktivitet.”
I de tre store idrætsorganisationernes høringssvar i forbindelse med lovforslaget protesterede de
samstemmende imod formuleringen i bemærkningerne om forventninger om bl.a. en særlig indsats for
udvikling af idræt til udsatte grupper og andre, jf. deres høringssvar ”at det er uhensigtsmæssigt og
ufleksibelt at anføre konkrete forventninger til organisationernes fremtidige anvendelse af midlerne”
Med denne holdning i idrætsorganisationerne og med de smertelige erfaringer LVS har høstet, forekommer
det ikke som en farbar vej på ny at forudsætte, at idrætsorganisationerne gør en særlig indsats for at
fremme idræt blandt socialt udsatte, også set i lyset af at DGI og DIF offentligt har meldt ud at: ” DGI og
DIF anser ikke socialt udsatte som en del af målgruppen for 25-50-75 planen”.
Dansk Væresteds Idræt er startet i 2007 og i dag har over 3000 medlemmer/brugere og 100 klubber, 15
egentlige idrætsforeninger og afholder årligt udsattelege (siden 2009) og regionale stævner med årligt i alt
4000 deltagere, senest er der i august 2017 afholdt udsattelege og feriecamp i Randers i samarbejde med
Randers FC og Randers kommune med i alt 1500 deltagere. Der har samlet været over 25.000 til IDVI´s
arrangementer (værestedsidrætten er beskrevet i KPMG´s kortlægning af 1. april 2014).
I 2017 var DVI akut truet af lukning på grund af manglende bevillinger. Takket være en særlig bevilling fra
satspuljen for 2017 er eksistensen nu sikret frem til og med 2020. Men vi savner en varig finansiering.
LVS vil derfor foreslå, at der i loven indføres en særlig bevilling til organisationer, som specifikt tilbyder
idræt til socialt udsatte borgere, således at den politiske målsætning om, at alle grupper i samfundet får
mulighed for og lyst til at dyrke idræt og motion - jf. de vedtagne idrætspolitiske sigtelinjer - kan realiseres.
For socialt udsatte har idrætsaktiviteter en særlig stor betydning sundhedsmæssigt, for udvikling af socialt
netværk og for at skabe forudsætninger for et meget aktivt liv i bred forstand. LVS agter at henvende sig til
Idrættens Forskningscenter med henblik på et samarbejde om øget dokumentation af idrættens gavnlige
virkninger for socialt udsatte.
Dansk Hestevæddeløb - Traverbanevej 10 - 2920 Charlottenlund
Høringssvar fra Dansk Travsport Centralforbund (DTC), Dansk Galop (DG) samt Dansk Hestevæddeløb
(DH) vedr. lov om udlodning af overskud fra lotteri
København d. 18/8-2017
Den samlede Hestevæddeløbssport har modtaget ovenstående lovforslag til høring.
Den samlede hestevæddeløbssport bakker grundlæggende op omkring den ændrede lovgivning indenfor
liberalisering af spillemarkedet som medfører ændringerne i tildeling til hestevæddeløbssporten.
Overordnet vil den medføre et frit marked, der vil medføre vækst indenfor sektoren.
Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Galop og Dansk Hestevæddeløb har følgende bemærkninger:
1. § 16 Evaluering af ændret lovgivning
Med en så grundlæggende ændring af lovgivningen, bør det overvejes, at igangsætte en evaluering efter 3
år således der forligger en foreløbig evaluering efter 4 år. I stedet for de nuværende 5 år.
Dette kan have stor relevans i forhold til den samlede finansiering for Hestevæddeløbssporten og ville
kunne igangsætte nødvendige justeringer til gavn for både staten og hestevæddeløbssporten.
2. Udbetaling af aconto
Det bemærkes i lovteksten, at der fastsættes 2 halvårlige udbetalinger. Det skal bemærkes, at
hestevæddeløbsporten på nuværende tidspunkt er forudbetalt. Dette vil være en stor likviditetsmæssig
udfordring, at dette princip ændres, som kan påvirke sporten overordnet ganske negativt.
3. Regnskabsprincipper
I bemærkning til teksten fremgår det, at hestevæddeløbssporten får fastsat principper for
regnskabsaflæggelse i en bekendtgørelse. Vi beder venligst om, at denne bekendtgørelse offentliggøres
hurtigst muligt efter lovens vedtagelse.
Anbefalingerne
Jf. ovenstående anbefaler:
• Evaluering tidligere end 5 år
• Aconto udlodning ændres til forudbetaling
• Fastlæggelse af regnskabsprincipper
På vegne af:
Dansk Travsport Centralforbund Dansk Galop Dansk Hestevæddeløb
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Nyborg, den 15. august 2017
kum@kum.dk
mgl@kum.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
(udlodningsloven)
sagsnr. 17/02271
Dansk Firmaidrætsforbund takker for muligheden for at afgive høringssvar på
forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven).
Dansk Firmaidrætsforbund tilslutter sig det fælles høringssvar indgivet af DUF,
men har derudover enkelte præciseringer af sproglig karakter, som alene
omhandler Dansk Firmaidrætsforbund.
Rette stavefejl i afsnit
3.2.2.1 Gruppe 1, side 12
Dansk Firmaidrætsforbind
Rette stavefejl i afsnit
Til § 4, side 20
Dansk Firmaidrætsforbind
Da sk Fir aidrætsforbu d be ytter ikke læ gere forkortelse ”DFIF”, og dette
kan derfor med fordel konsekvensrettes igennem hele forslaget og
bemærkningerne, og erstattes. Hvis ”Da sk Fir aidrætsforbu d” ikke ø skes
be yttet ige e hele tekste ka ”fir aidrætte ” bruges so forkortelse .
Dette drejer sig om Til § 5, side 22
Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF)
DFIF modtager i medfør af bestemmelsen det første udlodningsår et beløb på
41,1 mio. kr. svarende til det beløb DFIF modtog i udlodningsåret 2013 (40,2
mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres
med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet
reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom
henvises til bemærkningerne til § 25.
DFIF anvender de midler, som organisationen tildeles i medfør af loven. DFIF
kan anvende midlerne til drift og til viderefordeling. Det forventes at DFIF gør
en særlig indsats for mangfoldighed i idræt, herunder udvikling af
handicapidræt og idræt for socialt udsatte grupper, samt at organisationen har
fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder.
Der indgås en aftale mellem DFIF og Kulturministeriet om, hvilke
indsatsområder DFIF særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske
målsætninger. DFIF aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet.
Ordningen er en videreførelse af den eksisterende ordning.
Fjerne forkortelsen DFIF.
Til afsnittet Landsdækkende almennyttige formål, side 24
I bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, at DIF, DGI og DFIF anvender de midler,
som organisationerne modtager. Organisationerne kan anvende midlerne til
egen drift og til viderefordeling. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 for
nærmere retningslinjer herfor.
Fjerne forkortelsen DFIF.
Til § 11, side 30
Det foreslås i stk. 2 at videreføre bestyrelsens sammensætning, således at den
fortsat består af 7 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren efter
udpegning. 4 medlemmer til bestyrelsen udpeges af kulturministeren. DIF, DGI
og DFIF udpeger hvert et medlem med viden om idræt. Den samlede
bestyrelse beskikkes af kulturministeren under iagttagelse af reglerne om
ligestilling i offentlige bestyrelser.
Fjerne forkortelsen DFIF.
Til § 11, side 31
Det foreslås i stk. 4, at videreføre kravet om, at de bestyrelsesmedlemmer,
som DIF, DGI og DFIF udpeger til bestyrelsen for Sport Event Denmark, ikke må
være medlem i bestyrelserne af DIF, DGI og DFIF eller være ansat i en af disse
organisationer.
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammensætning, og dermed
videreføres den overgangsordning, der blev indført ved den senest ændring af
den gældende lov. Efter den ordning udgør beskikkelsesperioden 2 år for 2 af
de 4 ministerudpegede medlemmer og for det medlem med viden om
breddeidræt, som udpeges af DIF, DGI og DFIF i fællesskab.
Jan Steffensen
Generalsekretær
Dansk Firmaidrætsforbund
Sjældne Diagnoser er en sammenslutning af 52 foreninger for familier med sjældne sygdomme og handicap.
Vi arbejder for at forbedre vilkårene for de sjældne sygdomsgrupper. Se medlemsforeninger på
sjaeldnediagnoser.dk/medlemsforeninger/
Sjældne Diagnosers høringssvar til
forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
Sjældne Diagnoser har med stor interesse læst forslag til lov om udlodning af
overskud fra lotteri. Overordnet set er vi glade for den foreslåede konstruktion, hvor
tilskudsmodtagere i gruppe 1 kan imødese tilnærmelsesvis faste, pristalsregulerede
tildelinger på 2013-niveau (§4,§7).
Vi er også tilfredse med intentionen om at inddrage Danske Handicaporganisationer
og Sjældne Diagnoser direkte i udarbejdelse af tildelingskriterier, fordelingsnøgler og
beregningsmodeller vedr. driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og
–foreninger (§7, stk. 4). Vi vil dog ikke undlade at bemærke, at dette også sker for
indeværende på en ubureaukratisk og praktisk orienteret måde, hvor Sjældne
Diagnoser og Danske Handicaporganisationer indstiller fordelingen af midlerne til
Socialstyrelsen.
Vi ser arbejdet omkring den nye fordelingslov som en god platform for nogle mere
grundlæggende overvejelser. Ikke mindst er der brug for et større fokus på de små
foreningers rolle. Foreningsdanmark er heldigvis mangfoldigt, men der finder en
favorisering af store, omkostningstunge foreninger sted.
Foreninger med store sekretariater og brede målgrupper har således bedre
muligheder for at tiltrække ressourcer, mens de små foreninger, der fortrinsvis drives
på frivilligt basis, kan have vanskeligt ved at leve op til de administrative krav mv.
Uhensigtsmæssige krav og procedurer stiller sig ofte hindrende i vejen for, at
foreningerne kan ansøge, anvende og afrapportere de nødvendige midler til
aktiviteterne. Det gælder både på Socialministeriets og Sundhedsministeriets område
og bør gøres til et selvstændigt indsatsområde. Sjældne Diagnoser deltager gerne i et
sådant arbejde, idet der i vore foreninger er talrige eksempler på problemerne og
gode forslag til hvordan de kan løses.
Kulturministeriet
Sagsnr. 17/02271
Fremsendt pr. e-mail:
kum@kum.dk
mgl@kum.dk
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Telefon 33 14 00 10
mail@sjaeldnediagnoser.dk
www.sjaeldnediagnoser.dk
Under protektion af
H.K.H. Kronprinsesse Mary
18. august 2017
Sjældne Diagnoser er en sammenslutning af 52 foreninger for familier med sjældne sygdomme og handicap
Vi arbejder for at forbedre vilkårene for de sjældne sygdomsgrupper
Se medlemsforeninger på http://sjaeldnediagnoser.dk/medlemsforeninger/
De små foreninger har nemlig stor betydning. På området for sjældne sygdomme og
handicap spiller de små foreninger en særligt stor rolle, fordi der kun er begrænset
viden at finde om at leve det sjældne liv andre steder end i foreningerne. Hos mere
end 3 ud af 4 borgere, der rammes af en sjælden sygdom, er det kontakt til andre i
samme situation, der er mest brug for1
.
De små foreningers rolle er anerkendt i den nationale strategi for sjældne
sygdomme2
. Her er det bl.a. en anbefaling, at patienter med sjældne sygdomme bør
have mulighed for at indgå i relevante netværk og deltage i disses aktiviteter. Det
anbefales videre, at frivillige foreninger inddrages i arbejdet vedr. patientgruppens
særlige problemer og at foreningerne rustes til denne opgave3
. Både de
netværksskabende aktiviteter og rollen som interessevaretager kræver ressourcer.
På denne baggrund anbefaler Sjældne Diagnoser, at de mindre landsdækkende
sygdomsbekæmpende organisationer tildeles en større andel af driftsmidlerne på
Sundhedsministeriets område(§8). Vi anbefaler også, at der sker en sikring af de
midler, der af Sundhedsministeren fordels til sygdomsbekæmpende organisationer til
konkrete formål (§23). En placering af disse midler i gruppe 3 indebærer en risiko for
færre midler, hvilket vil være stærkt hæmmende i forhold til at lade de små
foreninger udføre deres vigtige arbejde. Det samme gør sig gældende for
ansøgningspuljen til særlige sociale formål på Socialministerens område (§22).
Sjældne Diagnoser står gerne til rådighed i forbindelse med den endelige udformning
af loven og tilhørende vejledninger.
Med venlig hilsen
Birthe Byskov Holm, formand
/Lene Jensen, direktør
1
Sjældne Diagnoser Støtte og rådgivning i hverdagen (2014)
2
Sundhedsstyrelsen National strategi for sjældne sygdomme (2014)
3
Ibid., afsnit 11.7
Sjældne Diagnoser er en sammenslutning af 52 foreninger for familier med sjældne sygdomme og handicap
Vi arbejder for at forbedre vilkårene for de sjældne sygdomsgrupper
Se medlemsforeninger på http://sjaeldnediagnoser.dk/medlemsforeninger/
Dansk Fitness & Helse Organisation
Børsen
DK-1217 København K
www.dfho.dk
Tlf. +45 7225 5740
MOB
mob@danskerhverv.dk
Side 1/2
Kulturministeriet
Att. Merete Grane Larsen
Nybrogade 2
1203 København K
18. august 2017
Høringssvar vedrørende forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven)
sagsnr. 17/02271
Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) har den 4. juli 2017 modtaget høringssag fra Kulturmini-
steriet. Svarfristen for høringssagen er den 18. august 2017.
Generelle bemærkninger
Det kan konstateres, at lovforslaget er fremsat på baggrund af den politiske stemmeaftale af 27. ja-
nuar 2017, hvor det mellem parterne er aftalt, at der skal ske en ændring af finansieringsmodellen og
fordelingen af midlerne.
DFHO støtter formålet med at øge budgetsikkerheden for de nuværende tilskudsmodtagere og støt-
ter ønsket om, at man fjerner den nuværende usikkerhed, hvor udsving i overskud og udbytte fra de
2 spilselskaber har betydning for det samlede tilskud. Derved øger man muligheden for, at der kan
prioriteres med mere langsigtede mål.
Det er imidlertid DFHOs opfattelse, at dette hensyn i princippet alene opnås for nogle af de nuvæ-
rende tilskudsmodtager.
DFHO finder - særlig set i lyset af principperne for fordeling af udlodningsmidlerne i 2014 – at en
række væsentlige idrætsinstitutioner (gruppe 2) i Danmark med forslaget i princippet udsættes for en
større risiko for, at tildelingen af udlodningsmidler kan blive påvirket som følge af udsving i udlod-
ningsbeløbet.
Det er DFHOs opfattelse, at eksempelvis uvildig idrætsforskning og fremme af dopingfri idræt er to
helt centrale kerneværdier i dansk idræt, som udsættes for en i princippet usaglig og urimelig for-
skelsbehandling i forhold til en række andre nuværende tilskudsmodtagere.
Det er ligeledes opfattelsen, at udlodningsmidler til innovative idrætsprojekter med almennyttige
formål på tilsvarende måde i princippet udsættes for usaglig og urimelig forskelsbehandling, og at
Side 2/2
dette i sidste ende kan ende med at svække muligheden for at øge den samlede idrætsdeltagelse i
Danmark.
DFHO støtter ønsket om at sikre, at det frie foreningsliv styrkes. DFHO støtter tilsvarende den politi-
ske ambition om, at 75% af befolkningen skal være idrætsaktive i 2025.
DFHO finder det imidlertid meget tvivlsomt, at disse mål bedst opnås ved at øge midlerne og priori-
tere langsigtet budgetsikkerhed for de nuværende støttemodtagere i lovforslaget § 5.
Udlod i gs idler e steg arka t i starte af 99 ’er e og frem. Dermed steg beløbene tilsvarende
markant til støttemodtagerne efter gældende principper i fordelingsnøglen. Foreningsdeltagelsen og
idrætsdeltagelsen i foreninger i Danmark har været stort set uændret i samme periode.
Intet tyder således på, at nogen af målene opnås ved, at staten fortsætter med at øge midlerne fra
og/eller sikrer støtte fra udlodningsmidlerne til de ”etablerede” støtte odtagere i gruppe .
Det faktum peger på et klart behov for at øge den samlede viden om effekten af offentlig støtte til
disse formål og øge viden om det reelle behov for finansiering.
Det anbefales derfor, at der ved ændring af principper for fordeling af udlodningsmidlerne stilles krav
til støttemodtagerne i gruppe 1 om dokumentation for, hvordan forvaltningen af udlodningsmidlerne
bidrager til at indfri de politiske målsætninger.
DFHO skal afslutningsvist nævne, at en øget idrætsdeltagelse i Danmark jf. ovenfor nævnte vision ef-
ter DFHOs opfattelse bør prioriteres på lige fod med hensynet til at styrke det frie foreningsliv.
Det ses ikke at være tilfældet med lovforslaget og den bagvedliggende stemmeaftale.
Specielle bemærkninger
DFHO har ingen specielle bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten Brustad
Branchedirektør
Dansk Fitness & Helse Organisation
Side 1 af 2
KIU - Patientforeningen
Kræft i underlivet
Vikingevej 11
3630 Jægerspris
Tlf. +45 4087 2809
www.kiuonline.dk
www.opdag.nu
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
15. august 2017
KIU – patientforeningen Kræft i Underlivets kommentarer til
forslaget til Lov om udlodning af overskud fra lotteri (Udlodningsloven)
Foreningen KIU er en lille patientforening, hvis formål er at hjælpe kvinder, der har eller har
haft underlivskræft samt at være med til at forbedre overlevelsesmulighederne for kvinder
med underlivskræft.
Foreningen ser som sin opgave hele tiden at supplere det offentlige sundhedsvæsen.
Foreningen har udelukkende frivillig arbejdskraft. Nogen gange kan det være en fordel ikke at
have et stort apparat bag sig, da vi så hurtigt kan sætte ind.
Uanset om man er en frivillig forening, kan der ikke sættes effektivt ind uden penge. De
penge, som foreningen har fået fra statens lotterier, har stor betydning for foreningens arbejde.
Efter lovforslagets § 4 sker der en opdeling i tre grupper. Foreningen får støtte fra
Driftspuljen, og den har vi forstået vil falde under gruppe 1, som er gruppen, der er mest
sikker på at få midler, så her håber vi på at få samme støtte, som vi plejer at få.
KIU får imidlertid også midler fra Rådighedspuljen og Aktivitetspuljen, og disse puljer har vi
fået oplyst falder under gruppe 3, som først får, når de to andre grupper har fået; og som der
står i bemærkningerne, bærer denne gruppe risikoen ved udsving i overskuddet fra de to
spilleselskaber.
Som nævnt før, prøver foreningen at sætte ind, hvor vi konstaterer, at den offentlige
sundhedspleje ikke er tilstrækkelig.
Som eksempel kan vi nævne, at i 2016 syntes KIU, at HPV diskussionen var løbet
fuldstændigt af sporet. Det handlede mere om unge piger, der var blevet syge af formodede
bivirkninger af vaccinen end om selve sygdommen, som man forsøger at forhindre med
vaccinen. KIU fik derfor trykt et blad (som vi har fået meget ros for) om selve sygdommen.
Bladet er sendt ud til samtlige praktiserende læger og gynækologer i Danmark samt til de
hospitaler, som må behandle underlivskræft. Dette skete ca. et halvt år før Sundhedsstyrelsen
Side 2 af 2
iværksatte sin kampagne. KIU har fået penge fra Rådighedspuljen til at trykke ekstra numre af
dette særnummer.
Sygdommen æggestokkræft er en frygtelig sygdom, hvor kun 30% er i live efter 5 år.
Hovedårsagen er formodentlig, at den næsten altid opdages for sent. 90 % af kvinderne får
tilbagefald af sygdommen, så selv om 30 % er i live efter 5 år, bliver sygdommen ved med at
komme igen, indtil kvinden dør af den. Sygdommen er forholdsvis sjælden, og de
praktiserende læger er ikke altid opmærksomme på symptomerne. KIU har derfor lavet en
folder, en lille film og en test, som kvinderne kan tage for at teste, om der er grund til at få
nærmere undersøgt, om der kunne være tale om æggestokkræft. KIU har de sidste par i en
bestemt periode kørt en kampagne herom på nettet. I år er kampagnen nået ud til 600.000
personer, og ca. 100.000 kvinder har taget denne test. KIU har fået penge fra Aktivitetspuljen
til at føre en sådan kampagne.
Samfundet har glæde af, at der sådanne ildsjæle som os, der prøver at supplere de offentlige
systemer. Vi taler ikke om millioner, men hvis vi pludselig ikke længere har mulighed for at
få 50.000-150.000 kr. i støtte til et projekt, som mange kvinder vil have gavn af, vil KIU være
dybt bekymret.
Vi skal derfor opfordre til, at der indsættes en bestemmelse i loven, der fortsat giver mulighed
for at støtte projekter, selv om man er så uheldig at falde under gruppe 3.
Med venlig hilsen
Dorthe Blou/ Birthe Lemley
Næstformand for KIU Formand for KIU
BESTYRELSEN:
Formand/ redaktør Kasserer Næstformand
Jette Kristensen Kirsten Tolstrup Helga Vaarbjerg
Grenåvej 664 G, 8541 Skødstrup Mejsevej 48, 9600 Aars Felstedvej 40, 9600 Gråsten
Tlf. 86992908, jette@addison.dk Tlf. 30342149, kirsten@addison.dk Tlf. 74659471, helga@addison.dk
Webmaster Facebook administrator Ungeansvarlig
Karsten Filsø Jørgensen Lars Kruse Matilde Kyst Behrens
Højagervej 10, 2942 Skodsborg Braineparken 63 st.tv., 6100 Haderslev Forårsvej 10, 2910 Charlottenlund
Tlf. 61702942, karsten@addison.dk Tlf. 20455035, lars@addison.dk Tlf.29255296, matilde@addison.dk
18.08.2017/jek
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven)
Sagsnr. 17/02271
Vi glæder os over aftalepartnernes overordnede ønske om at ændre den nuværende fordeling af
udlodningsmidlerne med henblik på at styrke det frie foreningsliv økonomisk samt at sikre modtagere af
driftstilskud budgetsikkerhed.
Vi er dog meget foruroligede over, og må stærkt fraråde, at Aktivitetspuljen og Rådighedspuljen, som
mange mindre patientforeninger gør brug af, havner i gruppe 3 (§23) og vi således kan risikere, nogle år slet
ikke at få støtte fra puljerne, hvis danskernes spillemønster ændres. Vi ønsker ikke at være afhængige af
medicinalindustrien, og der har også været flere udtalelser i pressen vedr. de små og mellemstore
foreningers eventuelle afhængighed af sponsorpenge fra medicinalfirmaerne. Derfor er Aktivitets- og
Rådighedspuljen en væsentlig del af vores eksistensgrundlag og afgørende for vores mulighed for at skabe
og deltage i afgørende tiltag for vores patientgruppe af mennesker med en sjælden og livstruende sygdom.
Da kroniske patienter fremover ønskes behandlet lokalt i stedet for på supersygehusene, vil Addison
patienter meget sjældent komme i kontakt med ligesindede, hvis der ikke var en landsdækkende forening,
som kunne samle dem. Patientforeninger som vores bæres udelukkende af frivillige, som lægger mange
arbejdstimer og en stor del af vores tid i foreningsarbejdet. Vi er dog helt afhængige af puljerne for
økonomisk at kunne gennemføre aktiviteter til forøgelse af patientsikkerheden og livskvaliteten. Ligeledes
er støtten fra Aktivitetspuljen essentiel for at kunne udvikle informationsmateriale som f.eks. vores infobog
”Lev godt med Addison”, der er et opslagsværk med den nyeste viden inden for Addison, og for
distribuering af vores diagnosekort, som for Addison patienter er livsvigtig at bære på sig, da det indeholder
information om deres sygdom, og hvordan den skal behandles i en krisesituation.
Vore konference-/kursusweekender, hvor foreningen sørger for at læger og sygeplejersker underviser
patienterne i at håndtere deres sygdom og medicin, ville blive vanskelige at opretholde uden støtte, idet
egenbetalingen ville blive alt for stor og således afholde mange medlemmer fra at deltage.
For mere end ti år siden begyndte vi at mødes med vore skandinaviske kolleger for at erfaringsudveksle og
lære af hinanden. Samarbejdet med andre lande er netop væsentligt, når man har at gøre med en sjælden
patientgruppe, da erfaringsgrundlaget er for lille, hvis ikke vi samarbejder på tværs af grænser - til gavn for
både patienter og sundhedspersoner, da vi får megen nyttig viden fra andre lande.
BESTYRELSEN:
Formand/ redaktør Kasserer Næstformand
Jette Kristensen Kirsten Tolstrup Helga Vaarbjerg
Grenåvej 664 G, 8541 Skødstrup Mejsevej 48, 9600 Aars Felstedvej 40, 9600 Gråsten
Tlf. 86992908, jette@addison.dk Tlf. 30342149, kirsten@addison.dk Tlf. 74659471, helga@addison.dk
Webmaster Facebook administrator Ungeansvarlig
Karsten Filsø Jørgensen Lars Kruse Matilde Kyst Behrens
Højagervej 10, 2942 Skodsborg Braineparken 63 st.tv., 6100 Haderslev Forårsvej 10, 2910 Charlottenlund
Tlf. 61702942, karsten@addison.dk Tlf. 20455035, lars@addison.dk Tlf.29255296, matilde@addison.dk
Side 2
Det nordiske samarbejde er siden blevet udvidet til at omfatte alle de europæiske addisonforeninger.
Senest er vi pga vores arbejde i det europæiske netværk blevet valgt til patientrepræsentant (ePag) i en af
de af EU Kommissionen nedsatte fælleseuropæiske netværksgrupper ERN. ERN’s er grupper af højt
specialiserede læger og professorer inden for forskellige sygdomsområder, og det var et forlangende fra EU
Kommissionen, at også patienter skulle være repræsenteret heri, da patientens stemme er meget vigtig for
EU Kommissionen. Uden støtte fra puljerne ville deltagelse i sådanne vigtige netværk slet ikke være muligt.
Vi har igennem årene – med stor taknemmelighed – modtaget støttebeløb fra Aktivitetspuljen til mange
forskellige aktiviteter, som ellers ikke havde været mulige at gennemføre (se side 3), og det ville være
katastrofalt for os og de patienter vi repræsenterer, hvis vi i nogle år, eller måske slet ikke, ville kunne få del
i udlodningsmidlerne, fordi vi bliver placeret i en risikogruppe.
Med støtte fra Driftspuljen har det været muligt for os med stor sparsommelighed og frivilligt arbejde at
afholde medlemsmøder forskellige steder i landet, at udgive et medlemsblad og vedligeholde en
hjemmeside til glæde og gavn for vores medlemmer.
Vi har en dygtig kasserer, som med stort overblik og flid kan holde styr på de store administrationskrav, der
er forbundet med tildeling af puljemidlerne. Da også dette er frivilligt arbejde, og vi ikke kan forvente, altid
at beholde samme kasserer, ville det derfor være ønskværdigt, hvis man i den nye lov kunne indføre nogle
mere fleksible og smidige regler for både ansøgnings- og udlodningsproceduren. Vi har behov for
ansøgningsprocedurer, der er så ukomplicerede som muligt, da vi med vores ringe budget reelt ikke har
mulighed for at købe os til bistand til at søge om særligt komplicerede bevillinger ude i byen. Vi har derfor
ikke noget alternativ til frivillige kræfter - omend de er nok så dygtige.
Med de større krav, der i fremtiden bliver stillet til patienten i et stadigt strammere og minimeret
sundhedsvæsen, er det vel i alles interesse at patientforeninger sikres så gode forhold som muligt. Og i
betragtning af, at formålet med ændring af udlodningsloven netop er ”aftalepartnernes overordnede ønske
om at ændre den nuværende fordeling af udlodningsmidlerne med henblik på at styrke det frie foreningsliv
økonomisk samt at sikre modtagere af driftstilskud budgetsikkerhed”, kan det da ikke være rigtigt, at man
med det nye forslag til udlovningslov gør det modsatte ved at placere puljemider, der er hyppigst anvendt
af netop disse vigtige patientforeninger i en risikogruppe, der truer deres eksistensgrundlag.
Med de bedste hilsner
Jette Kristensen
Formand
Addison Foreningen i Danmark
BESTYRELSEN:
Formand/ redaktør Kasserer Næstformand
Jette Kristensen Kirsten Tolstrup Helga Vaarbjerg
Grenåvej 664 G, 8541 Skødstrup Mejsevej 48, 9600 Aars Felstedvej 40, 9600 Gråsten
Tlf. 86992908, jette@addison.dk Tlf. 30342149, kirsten@addison.dk Tlf. 74659471, helga@addison.dk
Webmaster Facebook administrator Ungeansvarlig
Karsten Filsø Jørgensen Lars Kruse Matilde Kyst Behrens
Højagervej 10, 2942 Skodsborg Braineparken 63 st.tv., 6100 Haderslev Forårsvej 10, 2910 Charlottenlund
Tlf. 61702942, karsten@addison.dk Tlf. 20455035, lars@addison.dk Tlf.29255296, matilde@addison.dk
Side 3
Støtte modtaget fra Aktivitetspuljen til:
2007 Diagnosekort
Revidering af Hjemmeside
2008 Kursusweekend
2009 Nordisk Konference
2010 Nordisk konference
Projektgruppemøde til Europæisk seminar
Europæisk seminar i Oslo
2011 Nordisk konference
European Conference on rare Diseases
Kursusweekend
2012 Addison konference i Holland
2013 Modernisering af hjemmeside
Infobog/Brochure ”Lev godt med Addison”
2014 Nordisk / European Addison konf. i Norge
Konferenceweekend
2015 Nordisk Konference
Årsmøde i Tyskland
Promovering og udsendelse af Infobog ”Lev godt med Addison”
Endokrinologisk Konference ECE München
2016 Udvikling af Addison APP
Nordisk konference
2017 Ansøgt, (endnu) ikke bevilget
Nordisk Konference i Helsinki
ECE 2018 i Barcelona
Udvikling af APP fase 2
11. september 2017
Kulturministeriet
Nybrogade 2
Att.: Merete Grane Larsen
1203 København K
Sagsnr. 17/02271: Høring over forslag til udlodningsloven
Først vil vi gerne takke for muligheden for at fremkomme med vore kommentarer til forslag til Lov om
udlodning af overskud fra lotteri. Vi er imidlertid en lille patientforening, der drives udelukkende ved frivillig
arbejdskraft i en bestyrelse valgt blandt patientmedlemmerne, og har derfor ikke resurser til en grundigere
høringsbehandling af lovforslag med stillingtagen til de overordnede retningslinjer, der er hovedindholdet
af ændringerne, men forholder os blot til de dele, der har direkte betydning for os og lignende foreninger.
Vi har med glæde bemærket, at der både f.s.v. angår midler til uddeling i gruppe 1 og gruppe 4 fortsat i
Sundheds- og Ældreministeriet hhv. Børne- og Socialministeriet vil være et beløb til udlodning til mindre,
landsdækkende organisationer samt puljer til konkrete projekter, og at budgetterne forekommer
uændrede.
For en mindre patientforening er der ikke så mange muligheder for at finde midler til projekter og drift ud
over medlemmernes bidrag. Det er derfor af stor betydning, at udlodningsloven har denne mulighed, såle-
des at de mindre foreninger ikke risikerer at blive afhængige af støtte fra medicinal- eller hjælpemiddel-
virksomheder.
Med venlig hilsen
p.b.v.
Grete Bille
Formand
Islevhusvej 36 st.
2700 Brønshøj
gretebille@gmail.com
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
E-mail: kum@kum.dk; mgl@kum.dk
18. august 2017
Sagsnr. 17/02271
Høring over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlod-
ningsloven)
Idrættens Analyseinstitut (Idan) hilser med tilfredshed, at Folketinget med
revision af udlodningsloven tilstræber at skabe større stabilitet i udlodnin-
gerne til de faste modtagere af udlodningsmidler.
For Idan er grundtilskuddet således helt afgørende i forhold til at sikre insti-
tuttets evne til at tage de mest presserende og til tider ubehagelige temaer i
idrætten og den brede folkeoplysende sektor op til analyse og debat ved egen
kraft. Grundtilskuddet er ligeledes afgørende for at sikre instituttets uvildig-
hed og evne til at kommunikere på en gennemslagskraftig og relevant måde.
Som det også fremgik af Kulturministeriets udredning af idrættens økonomi
og struktur i 2014, udfylder instituttet trods et relativt beskedent økonomisk
fundament en væsentlig rolle som uvildig observatør og vidensaktør i idræt-
ten og den brede folkeoplysende sektor. Instituttets arbejde bidrager doku-
menterbart til at styrke vidensgrundlag og dynamik i idrætssektoren og den
brede folkeoplysende sektor. Konstruktionen med såvel Idan, Vifo som Play
the Game samlet i regi af Idan er på mange måder unik og højt respekteret i
international sammenhæng.
I den forbindelse vil vi i forbindelse med lovforslaget anføre følgende:
1) Vi finder det betænkeligt, at forslaget til udlodningsloven opererer med en
trappemodel, hvor Idan placeres i gruppe 2. Det samme gør sig gældende for
de øvrige statslige institutioner inden for idrætten. Prioriteringen i gruppe 2
kan skabe usikkerhed om det statslige ejerskab til og forståelsen for de statsli-
ge institutioners betydning for dansk idræt. Udlodningsloven har som præ-
mis, at det frie foreningsliv skal styrkes. Vi er af den opfattelse, at Idans virk-
somhed yder et ligeværdigt bidrag til dette formål i sammenligning med
modtagere, som er placeret i gruppe 1 i lovforslaget.
2
2) Lovudkastet lægger op til et udgangspunkt på 9,8 mio. kr. for Idans grund-
tilskud fra 2018. Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at i for-
hold til Idans etablerings- og bevillingshistorik med sammenlægning af Idan
og Play the Game i 2011, sammenlægning af de to aktørers bevilling til en
samlet bevilling på tipsaktstykket i 2013 (5,539 mio. kr. i 2013), stemmeafta-
lens beslutning om at rydde op i overførsler mellem beløbsmodtagerne, hvor
DGI’s tidligere tilskud på 0,5 mio. kr. til Play the Game blev overført til Idans
udlodningsnøgle samt den idrætspolitiske stemmeaftales intention om at
styrke Idan med 4 mio. kr. årligt, hvoraf de 2 mio. kr. gik til en permanentgø-
relse af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) i regi af Idan (den oprindelige
bevilling til etablering af Vifo var 3 x 2 mio. kr. i 2013-2015), er startbeløbet i
lovforslaget efter vor opfattelse sat for lavt. Startbeløbet bør være omkring
10,39 mio. kr.
3) Vi respekterer, at udlodningsloven og arbejdet med at fordele bevillinger til
de mange modtagere teknisk set er kompliceret, lige som mange aktører har
berettiget forventning om og behov for en stabil bevillingssituation. Vi vil dog
samtidig gerne rent idrætspolitisk anføre, at vi finder det uhensigtsmæssigt,
hvis det overordnede formål med lovændringen om bl.a. at sikre det frie for-
eningsliv og de faste beløbsmodtagere, i praksis sker på bekostning af op-
mærksomhed på og ressourcer til fornyelse og dynamik i idrætssektoren.
Idrætssektoren, foreningslivet og andre fælleskaber er i voldsom forandring i
disse år. De organisatoriske styrkeforhold, trends og tendenser og målgrup-
per med behov for en økonomisk håndsrækning eller beskeden sekretariatsbi-
stand ændrer sig med stor hast.
Idan har tidligere i forbindelse med indgåelsen af den idrætspolitiske stem-
meaftale og andre brede forlig om idrætsområdet i Folketinget gjort gælden-
de, at formål som eksempelvis: innovation og udvikling, stabile og målrettede
indsatser for socialt udsatte/idrætsuvante, internationale indsatser og samar-
bejder, sekretariatshjælp til nye sammenslutninger og organisationer uden for
de etablerede hovedorganisationer samt forskning, uvildig statistik og analy-
se bør sikres større mulighed for statslig støtte, netop for at fremme dynamik
og udvikling i idrætssektoren.
Selv om den foreslåede model for udlodningsloven skal skabe stabilitet og ro
på området, er vi således ikke sikre på, at modellen i praksis vil få den effekt.
Der bør i højere grad sikres støttemidler til nye formål og modtagere på
idrætsområdet i udlodningsloven, kun sådan kan man reelt sikre, at sektoren
fortsat vil udvikle sig og have frie foreninger og organisationer i fremtiden,
som det er lovens intention.
Ligeledes bør der med jævne mellemrum være mulighed for, at ikke kun den
samlede pulje til udlodning bliver genstand for et serviceeftersyn. Den samme
mulighed bør gøre sig gældende i forhold til den indbyrdes prioritering af
3
midlerne til de forskellige organisationer og foreninger, som nyder godt af
udlodningsloven. Populært sagt skal udlodningsloven balancere mellem øn-
sket om at sikre stabilitet og bevillingssikkerhed for modtagerne - og ønsket
om at understøtte ny udvikling på området og om at undgå en utilsigtet ’bal-
samering’ af utidssvarende strukturer gennem en for fastlåst udlodningsmo-
del.
Med venlig hilsen
Henrik H. Brandt
Direktør
John Meinert Jacobsen
Adm .direktør
AOF Danm ark
+45 /
John@aof.dk
AOF Danm ark
Molestien 7
2450 København SV
Telefon 41 88 77 70
aofdk@aof.dk
www.aof.dk
4. august 2017
AOF Danmark har med tak modtaget:
Udkast til forslag til:
Lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven)
til høring og skal i den anledning afgive nedenstående høringssvar:
Vi hilser forslaget velkomment, fordi det skaber den budgetsikkerhed, som er afgørende for,
at AOF Danmark kan prioritere mere langsigtede mål.
Vi går ud fra, at det også betyder, at udbetalingen til tilskudsmodtagerne kan ske straks ved
årsskiftet, frem for nu, hvor tilskuddet for 1. halvår af året først kommer flere måneder efter
årsskiftet, og tilskudsmodtagerne må ud i kassekredit/ låneoptagelse/ overtræk på deres konti.
Specielt i indeværende år blev midlerne for 1. halvår udbetalt særdeles sent – ultimo maj til
OF, og derfor først den 2. juni blev sat ind på AOF Danmarks konto.
Venlig hilsen
John Meinert Jacobsen
Adm . direktør, AOF Danm ark
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Kum@kum.dk
Kopi: mgl@kum.dk
LOH
loh@danskerhverv.dk
Side 1/1
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt med e-mail til kum@kum.dk
med kopi til mgl@kum.dk
17. august 2017
Høringssvar sagsnr. 17/02271
Dansk Erhverv har den 4. juli 2017 modtaget høring over forslag til lov om udlodning af overskud
fra lotteri.
Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Louise Høgh von der Heide
Advokat
Til Kulturministeriet
Til: kum@kum.dk
Cc: mgl@kum.dk
Sagsnummer 17/02271
Høringssvar vedrørende forslag til lov om udlodning af overskud fra
lotteri (udlodningsloven)
Kulturministeriet har med en mail den 4. juli 2017 fremsendt udkast til forslag
til lov om udlodning af overskud fra lotteri med henblik på eventuelle
bemærkninger.
GAME sætter pris på at være inddraget i høringsprocessen og bidrager meget
gerne med bemærkninger og erfaringer til forslaget om ændring af
finansieringsmodellen for udlodningsloven og fordelingen af
udlodningsmidlerne.
GAME har gennem en årrække været kritisk overfor fordelingen af
udlodningsmidlerne, idet langt størstedelen af midlerne til idræt går til
hovedorganisationerne DIF og DGI (Kap. 5 §2), hvorimod ingen nye
sammenslutninger, nye idrætskulturer eller nye tendenser såsom
gadeidrætten, har fået del i den anerkendelse og legitimitet, der ligger i at være
en del af et offentligt støttesystem.
Selvom der bliver gjort en kæmpe indsats både frivilligt og organiseret i
hovedorganisationerne og deres medlemsforeninger, så løser det ikke et
grundlæggende problem: at der er mange i Danmark, der aldrig finder vej ind i
det etablerede foreningssystem.
Hovedorganisationerne indenfor idræt i Danmark gør et vigtigt stykke arbejde
for en stor del af dansk idræt og borgere i Danmark. Men sammen med
kommunernes krav om klassisk foreningsdannelse ved brug af faciliteter og
støtte gennem Folkeoplysningsmidler er den dominerende position, som de
store idrætsorganisationer får tildelt, en barriere for at få alle med i bevægelse
og fællesskaber.
GAME’s fokus og erfaring ligger i målgruppen børn og unge. Der er særligt to
grupper børn og unge, som ikke søger idrætsforeningerne eller falder ud af
samme og derfor halter bagud med bevægelse.
Den første er børn og unge i udsathed – kulturel, økonomisk og/eller social
udsathed, som mange foreninger ikke rummer. GAME arbejder med denne
målgruppe gennem frivilligbaseret og unge-ledet gadeidræt i udsatte
boligområder.
GAME’s erfaringer viser, at det tiltrækker netop denne målgruppe, når:
- unge, lokale frivillige har lyst til at tage ansvar som rollemodeller for yngre
børn og unge
- idrætten er på gadeplan - tæt på målgruppen
- idrætten er fleksibel og uden høje krav til ressourcer, kulturkendskab og
opbakning fra hjemmet – som er nogle af de snubletråde, den her målgruppe
møder i foreningerne.
Den anden gruppe er ’idrætsiværksætterne’. Børn og unge, der som selv vil
have ejerskab, selv bygge, opfinde og udvikle deres idræt og fællesskaber. De er
innovative og kreative – processen med at udvikle fællesskabet og aktiviteten
er vigtigere end førsteholdet og faste træningstider. GAME har erfaring med, at
mindre, u-bureaukratiske bevillinger til gadeidrætsinitiativer både kickstarter
iværksætteri og får flere børn og unge med bevægelse på gaden.
Fremsendte forslag til ændring af udlodningsloven mangler stadig nye forslag
til at overkomme de barrierer og snubletråde, der hindrer, at vi for alvor får
disse to målgrupper med og kommer endnu nærmere målet om en befolkning,
hvor 75 procent af alle borgere er i bevægelse. Det er blot mere af samme.
En løsning er at åbne idrætspolitikken op for nye initiativer - sideløbende med
det gode arbejde foreningerne gør - og give legitimitet og støtte til selv- og
semiorganiserede fællesskaber og nye former for frivillige fællesskaber i den
danske idrætsmodel og offentlige støttemodel.
Med venlig hilsen
Morten Bo Andersen
Direktør
GAME
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
E-mail: kum@kum.dk; mgl@kum.dk
18. august 2017/LL
Høringsvar over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
Sport Event Denmark vil gerne takke for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om udlodning af
overskud på lotteri.
Grundlæggende er vi tilfredse med at der fremadrettet er lagt op til faste bevillinger, og at disse reguleres
med FPI. Budgetsikkerhed har stor betydning for vores arbejde, der som bekendt er langsigtet.
Vi havde naturligvis gerne set et økonomisk løft til Sport Event Denmark, bl.a. henset til at vores arbejde
specifikt er nævnt i det nuværende Regeringsgrundlag.
Sport Event Denmarks formål og arbejde er til gavn og glæde for dansk idræt og det danske samfund.
Netop derfor er Sport Event Denmark for snart ti år siden etableret af staten som en selvejende institution.
Vi er således lidt bekymret over at være placeret i gruppe 2, og dermed lidt mindre vigtige end modtagerne
i gruppe 1. Vi anerkender dog samtidigt, at lovforslaget understøtter det frivillige foreningsliv ved at sikre
finansieringen af de store idrætsorganisationer.
Vi bemærker også, at beregningen af udlodningsloftet for år 2 fremstår uklart i lovteksten og
bemærkningerne. Vi ser derfor gerne, at Kulturministeriet fremlægger beregninger over hvordan loftet
præcist beregnes, og hvordan det samlede udlodningsbeløb ser ud i år 2 til 5, hvis man antager, at Danske
Spils overskud er konstant.
I relation til lovteksten om Sport Event Denmark vil vi gerne anføre, at det umiddelbart virker som om, at
vores hidtidige hjemmel til at drive indtægtsdækket virksomhed i §3, stk. 16 er udeladt i den nye lovtekst.
Skal det forstås således, at vi ikke længere har mulighed for at drive indtægtsdækket virksomhed?
Hidtil har vi ikke gjort brug af denne hjemmel da vores ekspertydelser i forvejen stilles til rådighed overfor
de danske sportsevents partnere - uden beregning og som en naturlig del af vores involvering i
eventarbejdet. Men det kan ikke udelukkes, at der kan være nogle muligheder internationalt set, hvorfor vi
ønsker at fastholde den oprindelige formulering.
Med venlig hilsen
Lars Lundov
Direktør, Sport Event Denmark
E-mail: LL@sporteventdenmark.com
Mobil: 40 31 48 55
Formand: Peter Baloo Laurents, Jystrup Vinkelvej 10, 4174 Jystrup
Telefon: 3062 4542 - e-mail: formand@natur-vejleder.dk
Hjemmeside: www.natur-vejleder.dk
Naturvejlederforeningen i Danmark
Til
Kum@kum.dk, mgl@kum.dk
Ringsted 15.august 2017
Høringssvar vedr. sagsnr.17/02271 – ”Lov om udlodning af overskud fra lotteri”
I forlængelse af det udsendte lovforslag, ønsker Naturvejlederforeningen i Danmark at
fremsætte følgende kommentarer.
Vi er overordentligt bekymrede og usikre på de effekter en ændret uddelingspraksis vil få for
naturvejledningens fremtid – og dermed for den million danskere, der årligt benytter
naturvejledernes tilbud.
Igennem de sidste 25 år er der anvendt ca 10 mio årligt af de midler som forvaltes af
Friluftsrådet på vegne af miljø- og fødevareministeriet. Beløbet er anvendt til udvikling,
organisering og efteruddannelse af landets ca 400 naturvejledere.
Lovgrundlaget for Friluftsrådets uddeling af udlodningsmidler, er det eneste sted i dansk
lovgivning, hvor naturvejledning er eksplicit nævnt. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår
det, at der af udlodningsmidlerne årligt anvendes førnævnte 10 mio til løntilskud til nye
naturvejlederstillinger.
Det skal anføres, at landets arbejdsgivere yderligere bidrager med ca 250 mio kr til landets ca
400 naturvejledere til løn- og driftsomkostninger m.m.
Udlodningsmidlerne til naturvejledere – herunder projektudvikling, løntilskud, uddannelse og
efteruddannelse har haft en afgørende betydning for samfundet, og for at vi i dag er blandt de
fremmeste i Europa indenfor naturformidling, udeskole og naturfagsundervisning udenfor
grundskolens lokaler og derved medvirker til en bæredygtig udvikling i samfundet.
Det er således Naturvejlederforeningens vurdering, at udlodningsmidlerne er en af
forudsætningerne for naturvejledningens fremtid i Danmark. Der bør således også i fremtiden
være midler i den hidtidige størrelsesorden, der anvendes til udvikling og uddannelse af
naturvejledere. Vi er naturligvis opmærksomme på, at de absolutte tal vil kunne variere, da
pulje 3 midlernes størrelse kan variere fra år til år.
Afslutningsvis skal vi gentage ønsket om, at man sikrer at de fremtidige udlodningsmidler
fortsat vil være grundlaget for at understøtte naturvejledningens udvikling på landsplan.
På vegne af Naturvejlederforeningen i Danmark
Peter Laurents
Formand
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
Peter Bangs Vej 1, 5. – 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 38 46 80 - Fax. 38 38 46 89 - E-mail isobro@isobro.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
E-mail: kum@kum.dk; mgl@kum.dk
Frederiksberg, den 17. august 2017
Sagsnr. 17/02271
Høring vedrørende forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlodningsloven).
ISOBRO har med tak modtaget udkast til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri. Lov-
forslaget implementerer den politiske stemmeaftale af 27. januar 2017 om ændring af udlodningsmo-
dellen.
ISOBRO tilslutter sig formålet med den ændrede udlodningsmodel, som bl.a. skal sikre, at det frie
foreningsliv styrkes, hvor hovedorganisationerne og foreningerne, der er faste tilskudsmodtagere gi-
ves styrket budgetsikkerhed og dermed får mulighed for at prioritere mere langsigtede mål.
ISOBRO finder det positivt, at driftspuljerne videreføres med såvel en genopretning med udgangs-
punkt i niveauet i 2013 som en fremtidig pristalsregulering.
Det bør sikres, at driftspuljer tillægges en ensartet betegnelse i udlodningsloven. Særligt skal nævnes
de puljer, der er karakteriseret ved udlodning efter modtagerorganisationernes samlede omsætning
samt niveauet af privatindsamlede midler, hvor beregningen af tilskuddet til den enkelte modtageror-
ganisation sker efter samme model:
• Kulturministeriets pulje til landsdækkende almennyttige formål
• Børne- og Socialministeriets pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer
• Sundhedsministeriets driftsstøtte til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer
Da det for disse tre puljer gælder, at der er tale om driftsstøtte, bør puljerne sikres en ensartet beteg-
nelse. Det kunne eksempelvis være ”driftsstøtte til landsdækkende almennyttige organisationer” og
”driftsstøtte til landsdækkende, frivillige, sociale organisationer”.
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
Peter Bangs Vej 1, 5. – 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 38 46 80 - Fax. 38 38 46 89 - E-mail isobro@isobro.dk
Modtagere af de nævnte driftspuljer er blevet pligtige at bidrage til den statslige fleksjobordning, som
gælder for tilskudsmodtagere (selvejende institutioner, selskaber, foreninger mv.), når de modtager
driftstilskud fra staten i henhold til særskilt lovgivning herunder lov om udlodning af overskud fra
lotteri samt heste- og hundevæddemål, jf. LB nr. 115 af 31. januar 2015 med senere ændringer. For
en række organisationer kan bidraget løbe op i en betydelig udgift, som i markant grad udhuler drifts-
støtten, hvorfor betalingspligten bør afskaffes. Det bør være frivilligt for organisationer, for hvem det
er relevant, at gøre brug af fleksjobordningen med betalingspligt og tilsvarende ret til refusion for
ansatte fleksjobbere.
Af kommentarerne til lovforslagets § 7, stk. 7 fremgår, at børne- og socialministeren ”fastsætter reg-
ler for fordeling af … udlodningsmidler, herunder tildelingskriterier, beregningsmodel, administrati-
on af ansøgningspuljen og regnskabskrav m.m.”. Dette sker i henhold til Bekendtgørelse nr. 98 af
27/01/2014. ISOBRO finder, at denne bekendtgørelse tolkes meget vidtgående af Socialstyrelsen,
hvortil udlodningsopgaven er delegeret. Eksempelvis finder ISOBRO det unødigt bureaukratisk, at
der stilles krav om detaljerede månedsbudgetter på driftsudgifter. Dette bør alene gælde egentlige
projektbudgetter og –regnskaber.
Af bekendtgørelsen fremgår blandt andet i § 11. ”Det reviderede årsregnskab forsynes med en revisi-
onspåtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i kapi-
tel 2. Forbehold skal fremgå af påtegningen. Stk. 2. Revisor skal føre en revisionsprotokol. Stk. 3. I
protokollen skal der indføres oplysninger om: 1) hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet
heraf, og 2) væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende organisationens bogholderi, regn-
skabsvæsen eller interne kontrol. Stk. 4. Revisor skal endvidere redegøre for den udførte forvaltnings-
revision. Specielt oplyses om revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende
sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt om dispositioner uden for institutionens formål.”
Der ligger allerede en betydelig kontrol med anvendelse af udlodningsmidlerne hos organisationernes
revisorer, idet modtagere af udlodningsmidler, som det fremgår af ovenstående, er underkastet for-
valtningsrevision.
ISOBRO finder derfor den aktuelle puljeforvaltning unødigt byrdefuld og bureaukratisk, hvilket i
sidste ende belaster puljen med unødvendige administrative udgifter.
ISOBRO savner således generel signalgivning i lovforslaget om, at de ministerier, der varetager ud-
lodning fra de respektive puljer, skal tilrettelægge en puljesvarende administration, som tager ud-
gangspunkt i den betydelige kontrol, modtagerorganisationernes revisorer allerede er pligtige at udfø-
re med de udloddede midler, og at der i denne sammenhæng fremhæves de gældende krav om for-
valtningsrevision.
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
Peter Bangs Vej 1, 5. – 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 38 46 80 - Fax. 38 38 46 89 - E-mail isobro@isobro.dk
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår en beregning af udlodningsloftet for udlodningsårene
2013 – 2017, men der savnes et beregningseksempel på det fremtidige udlodningsloft. Det er afgø-
rende, at beløb, fremskrivning og beregningsgrundlag fremgår tydeligt. Vi ønsker derfor, at man i
forbindelse med lovudkastet fremlægger en teknisk beregning af udlodningsloft og udligningsbeløb
samt udlodningsbeløb i gruppe 1 og 2 for 2018 -2025, med forudsætningerne, at der i alle årene er 1)
status quo på overskud og udbytte fra Danske Spil/og Klasselotteriet ift. 2016, og 2) en forbrugerpris-
indeksudvikling (FPI) på en fast procentsats. Endelig ønskes det tydeliggjort, hvorledes man har be-
regnet kalibreringen af udlodningsloftet fra 50/50 til 60/40 i 2019.
Vi står til rådighed for en uddybning af ovennævnte forhold.
Med venlig hilsen
ISOBRO
Robert Hinnerskov
Generalsekretær
1/1
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Landgreven 4
1301 København K
Tlf. 33 92 84 00
rr@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Høring over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri (udlod-
ningsloven)
8. august 2017
Kulturministeriet har med e-mail af 4. juli 2017 sendt ovenstående forslag til
Udlodningsloven i høring i Rigsrevisionen.
Da forslaget ikke indeholder bestemmelser om regnskabs- eller revisions-
mæssige forhold, jf. rigsrevisorlovens §§ 7 og 10, har Rigsrevisionen ikke be-
mærkninger.
Med venlig hilsen
Tina Carlsen
Specialkonsulent
2. kontor
J.nr.: 4981
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Idrættens Hus, august 2017
Høringssvar over forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri
Team Danmark takker Kulturministeriet for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om udlodning
af overskud fra lotteri.
Generelle bemærkninger
Team Danmarks eliteidrætsmodel, med en lovfæstet uafhængig statslig eliteidrætsinstitution, er en
international succeshistorie, som mange lande misunder os. Siden etableringen af Team Danmark i 1984
har dansk eliteidræt været igennem en lang positiv udvikling, som opnåede en historisk kulmination med
15 medaljer ved OL i Rio.
Team Danmark skal jf. Lov om Eliteidræt udvikle dansk eliteidræt på en social og samfundsmæssig
forsvarlig måde. Samtidig skal Team Danmark prioritere og fokusere støtten til idrætsgrene, som har
mulighed for at præstere på højeste internationale niveau. Det er helt afgørende, at der prioriteres
ressourcer til eliteidrætten, hvis Danmark fremover skal skabe resultater på højeste internationale niveau,
da mange af Danmarks konkurrenter investerer massivt i eliteidræt.
Team Danmark løser en statslig opgave, som er en forudsætning for den fortsatte udvikling af dansk
eliteidræt. Team Danmark er således betænkelig ved, at Team Danmark placeres i gruppe 2, og at det
samme gør sig gældende for de øvrige statslige institutioner inden for idrætten. Det kan skabe usikkerhed
om det statslige ejerskab og om forståelsen for de statslige institutioners betydning for dansk idræt.
Team Danmark sætter pris på, at lovforslaget understøtter et rigt og mangfoldigt frivilligt foreningsliv ved
at sikre finansieringen af de store idrætsorganisationer, som også løser en vigtig opgave i det danske
samfund. Endvidere vil vi kvittere for, at den fremadrettede prisregulering, som gælder alle parter, sikrer
en større budgetsikkerhed for Team Danmark. Dette giver Team Danmark bedre mulighed for at arbejde
langsigtet med at udvikle dansk eliteidræt.
Reduktion i statens tilskud til Team Danmark
Team Danmark havde på baggrund af Kulturministeriets faktaark af 25. januar 2017 (vedlagt bilag) forstået,
at den nye udlodningsmodel ville medføre, at Team Danmarks tilskud fra Kulturministeriet i 2018 ville
udgøre 94,1 mio. kr., hvilket jf. faktaarket svarer til et fald på ca. 4,8 mio. kr. i forhold til 2013-niveau (faste
priser).
Af det foreliggende lovforslag fremgår det, at Team Danmark i første udlodningsår vil modtage 91,2 mio.
kr. reguleret med forbrugerprisindekset fra 2017 niveau. Kulturministeriet bedes bekræfte, at Team
Danmarks tilskud i 2018 vil være 94,1 mio. kr., og belyse hvordan ministeriet er kommet frem til dette
beløb.
Det bemærkes, at Team Danmark allerede i 2017, på trods af de gode resultater i Rio 2016, har været
nødsaget til at reducere den direkte støtte til specialforbundene med 4 mio. kr.
Tekniske bemærkninger
Regulering af omsætningsmodtagere
Det fremgår af § 4, stk. 3, at en eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 vil bevirke, at midlerne til
modtagerne herunder Team Danmark vil reduceres forholdsmæssigt. Samtidig fremgår det af
bemærkningerne til § 3, at de omsætningsbaserede modtagere herunder Team Danmark er placeret i hhv.
gruppe 1 og 2, og at ”Det indebærer, at tilskud til disse modtagere fastsættes som et konkret beløb, der
som udgangspunkt er uafhængigt af udsving i udlodningsbeløbet.”
Team Danmark finder, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt Team Danmarks tilskud fra Kulturministeriet er
afhængigt eller uafhængig af udsving i udlodningsbeløbet. Hvordan skal det forstås, at det af
bemærkningerne til § 3 fremgår, at tilskuddet til de omsætningsbaserede modtagere ”i udgangspunkt er
uafhængigt af udsving i udlodningsbeløbet”, og hvordan hænger dette sammen med § 4, stk. 3?
Uhensigtsmæssig lovteknik: Ændring af Lov om Eliteidræt i bemærkningerne til Udlovningsloven
Det fremgår af bemærkningerne til § 9, at ”der i dgås e aftale elle Tea Da ark og Kultur i isteriet
om, hvilke indsatsområder Team Danmark særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske
ålsæt i ger”
Hertil bemærkes, at Team Danmarks virke allerede er udførligt reguleret i § 1 i Lov om eliteidræt. Lovgiver
har med § 1, stk. 1, nr. 1-12 i Lov om eliteidræt taget stilling til, hvilke specifikke områder Team Danmark
skal varetage, og Team Danmarks bestyrelse agerer og prioriterer i henhold hertil.
Team Danmark finder det uhensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne til den nye udlodningslov er indsat
en bestemmelse om, at den rammeaftale, som indgås mellem Team Danmark og Kulturministeriet,
fastlægger, hvilke indsatsområder Team Danmark særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske
målsætninger, idet Team Danmarks virke er udførligt fastsat i § 1 i Lov om Eliteidræt.
Team Danmark mener derfor, at teksten i lovforslaget bør erstattes med teksten i bemærkningerne til den
gældende udlodningslov, således at afsnit 2 i bemærkningerne til § 9 affattes således: ”Tea Da ark
fordeler midlerne i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013 af lov om
eliteidræt. I henhold til bemærkningerne til samme lov indgås der en rammeaftale mellem Team Danmark
og Kultur i isteriet”. Den resterende del af afsnit 2 foreslås slettet.
Fastsættelse af udlodningsloft
I forhold til fastsættelse af udlodningsloftet fremgår det af § 3, stk. 2, 2. pkt., at ”fra andet udlodningsår
justeres udlodningsloftet således at udligningsbeløbet, jf. stk. 4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have
udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og udlodningsbeløbet”. Samtidig fremgår det af
bemærkningerne til § 3, at ”Udlodningsloftet fastsættes fra andet udlodningsår, sådan at udligningsbeløbet
i det første udlodningsår, jf. stk. 4, 1. pkt., ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet
og summen af overskud og udbytte for regnskabsåret, der afsluttes i det forudgående år.”
I lovteksten henvises der til 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og udlodningsbeløbet, mens der
i bemærkningsteksten henvises til 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og summen af overskud
og udbytte for regnskabsåret, der afsluttes i det forudgående år. Team Danmark antager, at der i
lovtekste til § , stk. , . pkt., å være i dtrådt e skrivefejl, således at ”udlig i gsbeløbet” skal erstattes
ed ”overskud og udbytte”. Ellers har o erer beste else ikke ed § , stk. .
Team Danmark bemærker endvidere, at der er usikkerhed omkring fastsættelsen af udlodningsloftet for
2. udlodningsår. Team Danmark ønsker derfor, at Kulturministeriet eksemplificere, hvordan
udlodningsloftet for 2. udlodningsår fastsættes, samt hvordan udviklingen af udlodningsbeløbet for de
efterfølgende 5 år vil se ud, hvis man antager, at Danske Spils overskud vil være konstant i perioden.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er I velkommen til at kontakte Anders Voigt Tinning på
tlf.: 22 32 84 73 eller Camilla Vange Mynster på tlf.: 27 11 13 54.
Med venlig hilsen
Lone Hansen
Direktør
Danmarks Tankesports-Forbund
Sekretariat: Hørkær 32B, 2730 Herlev
Tlf. 4847 5213
Herlev, den 17. august 2017
Vedr.: 17/02271 - høring over forslag til udlodningslov
Danmarks Tankesportsforbund, DT, skal hermed fremsende sine bemærkninger vedr. høringssag om ny ud-
lodningslov.
DT kan generelt støtte lovændringen og har forstået, at det beløb, som årligt tilføres Danmarks Tanke-
sportsforbund fremover vil være minimum 850.000 kr. jf. niveauet for midler i 2013 - dog reguleret med
forbrugerprisindekset.
Samtidig har DT forstået, jf. lovbemærkningerne side 22, at Danmarks Idrætsforbund, DIF, fortsat skal have
ansvaret for at fordele midler til bl.a. DT. I den forbindelse vil DT bemærke, at DT´s medlemsforbund ikke
hører under DIF og DIF ønsker ikke at optage DT´s medlemsorganisationer som medlemmer af DIF. Vi finder
derfor, at det er mere hensigtsmæssigt, at DT´s midler allokeres direkte fra Kulturministeriet.
For så vidt angår de kulturpolitiske målsætninger vil DT også bemærke, at den mangfoldighed i idræt som
DIF skal gøre en indsats for også bør fokusere på både ældre borgere samt borgere, som ikke har mulighed
for at udøve meget fysisk betonet idræt. DT finder således, at idrætsbegrebet bliver bredere og bredere,
hvor både tankesport og E-sport er relevant ift. at gøre idrætsudøvelse mere rummelig og inkluderende.
Vi ønsker gerne at drøfte vores tanker med ministeriet ved lejlighed.
Med venlig hilsen på Danmarks Tankesports vegne,
Charlotte Fuglsang, direktør
Danmarks Bridgeforbund, sekretariat for Danmarks Tankesportsforbund.
Fra: 1 - ERST Høring
Til: Kulturministeriet
Cc: Merete Grane Larsen
Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri(ERST Sagsnr: 2017 -
7825)
Dato: 17. august 2017 09:04:37
Kære Kulturministeriet,
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til lov om udlodning af overskud fra
lotteri.
Høringen giver ikke Erhvervsstyrelsen (herunder TER) anledning til bemærkninger, idet
forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Med venlig hilsen
Andreas Oscar Arenfeldt
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
Direktionssekretariatet - Team Jura
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291090
E-mail: AndAre@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
VaccinationsForum
- din vej til et informeret valg
Sekretariat ved Else Jensen, Dønnevældevej 40, 3230 Græsted, tlf. 48 39 40 62
Telefontid: Tirs. 8-12, ons. 18-20 og tors. 8-12
else@vaccinationsforum.dk (kan ikke benyttes til rådgivning)
www.vaccinationsforum.dk
C:\Users\b014223\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\T8OJQB65\Høringssvar.doc. Revision: 090826 side 1 af 1
Kulturministeriet Nybrogade 2, 1203 København K
kum@kum.dk
Græsted den 18 August 2017.
Høringsvar 17/002271 vedr. Forslag til Lov om udlodning af overskud fra lotteri.
Denne nye fordeling af udlodningsmidlerne vil medføre en skævvridning af foreningslivet i
Danmark hvor de store begunstiges i forhold til de små.
For en lille forening som vores, og derfor ligeledes for andre foreninger af vores størrelse,
betyder det, at vi mister så godt som alle midler, vi tidligere har fået fra aktivitetspuljen.
Vi bruger disse midler til at holde aktiviteter som foredrag og sammenkomster for vores med-
lemmer, hvilket vi så kan se frem til ikke at være i stand til længere.
Det er et stort tab for foreningen og dens medlemmer, og vi får problemer med at opfylde
vores formål. Det samme må gælde for andre foreninger af vores størrelse.
Vi får ikke midler fra lægemiddelindustrien.
Vi anser derfor lovændring som et tab for de mindre foreninger i Danmark.
Mvh Bestyrelsen VaccinationsForum


Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
kum@kum.dk
www.kum.dk
Dok nr. 17/02597-5
Kulturudvalget
4. oktober 2017
Til Kulturudvalgets orientering fremsendes hermed kopi af Kulturministeriets
høringsnotat samt høringssvar over udkast til forslag til lov om udlodning af overskud
fra lotteri (udlodningsloven), som blev sendt i høring den 4. juli 2017 med høringsfrist
18. august 2017.
Med venlig hilsen
Mette Bock
Kulturudvalget 2017-18
L 45 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 4. oktober 2017 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri
Kapitel 1
Definitioner
§ 1. I denne lov forstås ved:
1) Udlodningsbeløb: Det samlede beløb der udloddes i
medfør af loven. Beløbet fastsættes årligt.
2) Overskud: Det resultat, Danske Spil A/S opnår efter
skat ved udbud af lotteri i medfør af § 6 i lov om spil,
fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen,
og overskud fra spil udbudt i Grønland.
3) Udbytte: Udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, der
udbyder klasselotteri i medfør af § 8 i lov om spil.
4) Udlodningsloftet: Et beregningsteknisk begreb, der an-
vendes til at fastsætte udligningsbeløbet.
5) Udligningsbeløbet: Det beløb, som staten tilfører det
samlede udlodningsbeløb, hvis overskud og udbytte er
mindre end udlodningsloftet, eller det beløb som tilfal-
der staten, hvis overskud og udbytte samlet overstiger
udlodningsloftet.
6) Forbrugerprisindekset: Forbrugerprinsindekset som det
fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økono-
misk Redegørelse.
Kapitel 2
Finansieringsmodel og fordeling
§ 2. Udlodningsbeløbet fastsættes årligt som overskud fra
Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri
A/S på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det
forudgående kalenderår, samt et udligningsbeløb, jf. stk. 4,
og eventuelle ekstraordinære statslige kompensationsbeløb
efter stk. 5.
Stk. 2. Udlodningsloftet udgør det første udlodningsår
2.151 mio. kr., som reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017 til det første udlodningsår, jf. stk. 3. Det andet udlod-
ningsår fastsættes udlodningsloftet, således at udligningsbe-
løbet, jf. stk. 4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have ud-
gjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og over-
skud og udbytte. Resultatet anvendes til at fastsætte udlig-
ningsbeløbet de efterfølgende år.
Stk. 3. Udlodningsloftet reguleres årligt med forbruger-
prisindekset. Indekset anvendes med én decimal. Det regule-
rede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med en million.
Stk. 4. I det første udlodningsår fastsættes udligningsbelø-
bet til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der svarer til halvdelen af
forskellen mellem udlodningsloftet efter stk. 2, 1. pkt., samt
overskud og udbytte. De efterfølgende år fastsættes udlig-
ningsbeløbet som 60 pct. af forskellen mellem udlodnings-
loftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og overskud og udbytte, hvis over-
skud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodningsloftet.
Overstiger overskud og udbytte sammenlagt udlodningslof-
tet, jf. stk. 2, 2. pkt., fordeles 40 pct. af forskellen mellem
udlodningsloftet og overskud og udbytte til udlodningsmod-
tagerne, og de resterende 60 pct. af forskellen ned til udlod-
ningsloftet tilfalder staten.
Stk. 5. I tillæg til udligningsbeløbet betaler staten ekstra-
ordinære beløb som kompensation for midlertidige reserve-
bindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som følge af
årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016. Som kompensation
for tidligere udbetalte ekstraordinære, statslige kompensati-
onsbeløb kan staten modregne beløb, der svarer til de mid-
ler, der løbende frigøres til udlodning af de midlertidige re-
servebindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som føl-
ge af årsregnskabsregler.
§ 3. Udlodningsbeløbet, jf. § 2 stk. 1, fordeles mellem
gruppe 1, jf. kap. 3., gruppe 2, jf. kap. 4., og gruppe 3, jf.
kap. 5.
Stk. 2. Modtagerne i gruppe 1 modtager midler før modta-
gerne i gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 modtager midler
før modtagerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager
den resterende del af det samlede udlodningsbeløb.
Stk. 3. En eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 hen-
holdsvis gruppe 1 medfører, at midlerne til modtagerne i den
pågældende gruppe reduceres forholdsmæssigt. Dette gæl-
der dog ikke hestevæddeløbssporten, jf. § 17.
Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2017-18
Kulturmin.,j.nr.17/02597
AK001280
Kulturudvalget 2017-18
L 45 Bilag 1
Offentligt
Kapitel 3
Modtagere i gruppe 1
§ 4. Kulturministeriet fordeler udlodningsmidler til mod-
tagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:
1) 298,0 mio. kr. til Danmarks Idrætsforbund, der anven-
der midlerne.
2) 276,7 mio. kr. til DGI, der anvender midlerne.
3) 41,1 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund, der anven-
der midlerne.
4) 10,2 mio. kr. som driftstilskud til handicapidrætskonsu-
lentordningen ved Parasport Danmark.
5) 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt.
6) 1,1 mio. kr. som driftstilskud til Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger.
7) 145,8 mio. kr. til Dansk Ungdoms Fællesråd, der forde-
ler midlerne, jf. § 5.
8) 55,4 mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd, der
fordeler midlerne efter regler godkendt af kulturmini-
steren.
9) 52,9 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende almen-
nyttige formål, der fordeles af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for for-
deling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler om kriterier
for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaf-
læggelse og klageadgang.
§ 5. Dansk Ungdoms Fællesråd fastsætter regler for for-
deling af midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Reglerne godkendes
af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 5.
Stk. 2. Dansk Ungdoms Fællesråd kan anvende en del af
midlerne til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver
af fælles interesse for medlemsorganisationerne.
Stk. 3. Klage over Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbe-
handling og afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes
for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnets afgørelser
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvalt-
ningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om for-
deling af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.
Stk. 5. Tipsungdomsnævnet består af 1 juridisk uddannet
medlem, 1 medlem, der er godkendt revisor, og 1 ungdoms-
sagkyndigt medlem, som alle udpeges af kulturministeren.
Kulturministeren udpeger en formand blandt de tre medlem-
mer.
Stk. 6. Medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode.
Genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Stk. 7. Kulturministeren afholder af midlerne, jf. § 4, stk.
1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets medlemmer og
udgifter til Tipsungdomsnævnets administration.
Stk. 8. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tipsungdomsnæv-
nets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråds fordeling og an-
vendelse af midlerne.
§ 6. Miljø- og Fødevareministeriet modtager 18,6 mio. kr.
af udlodningsmidlerne til en pulje, der fordeles som drifts-
støtte til natur- og friluftsorganisationer. Midlerne fordeles
af Friluftsrådet.
Stk. 2. Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage drifts-
støtte fra puljen.
Stk. 3. Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvalt-
ningen samt de til enhver tid gældende statslige regler og
retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved admini-
stration og fordeling af den pulje, der er nævnt i stk. 1.
§ 7. Børne- og Socialministeriet fordeler udlodningsmid-
lerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:
1) 87,1 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende handica-
porganisationer og –foreninger.
2) 56,1 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende frivillige
sociale organisationer.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan henlægge admini-
strationen af de ansøgningspuljer, der er nævnt i stk. 1, til
Socialstyrelsen, herunder de beføjelser, som er tillagt børne-
og socialministeren i medfør af stk. 4, 5, 7 og 8.
Stk. 3. Er administrationen henlagt til Socialstyrelsen, kan
afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler,
jf. stk. 2, ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter tildelingskri-
terier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller vedrørende
driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -
foreninger. Fastsættelsen efter 1. pkt. sker efter indstilling
fra et fordelingsudvalg, jf. stk. 5.
Stk. 5. Børne- og socialministeren opretter et fordelings-
udvalg. Fordelingsudvalget består af 1 medlem, der udpeges
af Danske Handicaporganisationer, 1 medlem, der udpeges
af Sjældne Diagnoser, og 1 medlem, der udpeges af Social-
styrelsen.
Stk. 6. Medlemmerne af fordelingsudvalget udpeges for 4
år ad gangen.
Stk. 7. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere reg-
ler for fordelingsudvalget, der er nævnt i stk. 5.
Stk. 8. Børne- og socialministeren fastsætter regler for
fordeling af de udlodningsmidler, der er nævnt i stk. 1, her-
under tildelingskriterier og disses varighed, beregningsmo-
deller, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaf-
læggelse m.v.
§ 8. Sundheds- og Ældreministeriet fordeler udlodnings-
midlerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende må-
de:
1) 41,3 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende syg-
domsbekæmpende organisationer.
2) 2,9 mio. kr. til driftsstøtte til mindre landsdækkende
sygdomsbekæmpende organisationer.
3) 28,2 mio. kr. til driftsstøtte til ældreorganisationer.
Stk. 2. De puljer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, fordeles
af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg
har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes
etableret i det pågældende finansår, samt regler for puljernes
anvendelse.
Stk. 3. Den pulje, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, fordeles af
ældreministeren efter fordelingsaftaler og beregningsmodel-
ler med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
2
Kapitel 4
Modtagere i gruppe 2
§ 9. Kulturministeriet fordeler 91,2 mio. kr. til Team Dan-
mark, der fordeler midlerne i henhold til lov om eliteidræt.
§ 10. Kulturministeriet fordeler 24,7 mio. kr. til Anti Do-
ping Danmark, der anvender midlerne i henhold til lov om
fremme af integritet i idrætten.
§ 11. Kulturministeriet fordeler 83,8 mio. kr. til Lokale og
Anlægsfonden, der fordeler midlerne.
Stk. 2. Lokale og Anlægsfondens bestyrelse består af 7
medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsens
medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden
for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byggeri eller arkitektur,
ungdomsliv, friluftsliv, politik, jura, økonomi og tilgænge-
lighed for personer med handicap. Medlemmer til bestyrel-
sen udpeges på følgende måde: 4 medlemmer, herunder for-
manden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem med viden
om idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, 1 medlem
med viden om idræt udpeges af DGI og 1 medlem med vi-
den om idræt udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-
træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-
kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for
den resterende del af perioden.
§ 12. Kulturministeriet fordeler 24,2 mio. kr. til Sport
Event Denmark, der fordeler midlerne.
Stk. 2. Sport Event Denmarks bestyrelse består af 6 med-
lemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsens
medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden
for ledelse, afholdelse af internationale begivenheder, øko-
nomi, turisme, eliteidræt, breddeidræt, jura og markedsfø-
ring. Medlemmer til bestyrelsen udpeges på følgende måde:
4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturmini-
steren, 1 medlem med viden om eliteidræt udpeges af Dan-
marks Idrætsforbund og 1 medlem med viden om bredde-
idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk
Firmaidrætsforbund i fællesskab.
Stk. 3. Kan organisationerne ikke opnå enighed om at ind-
stille et fælles medlem, indstiller hver organisation en kandi-
dat til bestyrelsesposten. Kulturministeren afgør på bag-
grund af indstillingerne hvilken kandidat, der udpeges til be-
styrelsen.
Stk. 4. De bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idræts-
forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til be-
styrelsen i Sport Event Denmark, må ikke være medlem af
bestyrelserne eller ansat i Danmarks Idrætsforbund, DGI,
Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-
træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-
kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for
den resterende del af perioden.
§ 13. Kulturministeriet fordeler kr. 9,8 mio. kr. til Idræt-
tens Analyseinstitut som driftstilskud.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 6 medlemmer. Kulturministe-
ren udpeger bestyrelsen, der tilsammen skal repræsentere
kompetencer inden for ledelse, dansk og international
idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeop-
lysningsområdet og økonomi.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-
træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-
kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for
den resterende del af perioden.
§ 14. Kulturministeriet fordeler 1,6 mio. kr. til Handicapi-
drættens Videnscenter som driftstilskud.
§ 15. Kulturministeriet fordeler 2,5 mio. kr. til visse
idrætsformål. Midlerne fordeles af kulturministeren med
godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 16. Kulturministeriet fordeler 263,9 mio. kr. til kulturel-
le formål. Midlerne fordeles af kulturministeren med god-
kendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 17. Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæd-
deløbssporten.
Stk. 2. Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke
af størrelsen på udlodningsbeløbet.
Stk. 3. Kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i fem
år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres beløbet med
20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter lovens ikraft-
træden.
Stk. 4. Senest fem år efter lovens ikrafttræden fastsætter
kulturministeren den fremtidige støtte til breddeidrætten in-
den for dansk hestevæddeløbssport.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om støtten til
hestevæddeløbssporten, herunder bestemmelser om hvortil
udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmidlernes anven-
delse samt regnskabs- og tilsynsbestemmelser.
Kapitel 5
Modtagere i gruppe 3
§ 18. Midler til modtagere omfattet af gruppe 3 fordeles
årligt således:
1) 12,10 pct. til Kulturministeriet.
2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet.
3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet.
4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet.
5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet.
6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
§ 19. Kulturministeriets midler, jf. § 18, nr. 1, fordeles så-
ledes:
1) 54 pct. til øvrige idrætsformål.
2) 46 pct. til almennyttige formål.
Stk. 2. Midlerne i stk. 1 fordeles af kulturministeren med
godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere retnings-
linjer for fordelingen af midlerne til almennyttige formål, jf.
stk. 1, nr. 2.
3
§ 20. Miljø- og Fødevareministeriets midler, jf. § 18, nr.
2, anvendes til projekttilskud til friluftsinitiativer. Midlerne
fordeles af Friluftsrådet.
Stk. 2. Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage tilskud,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvalt-
ningen samt de til enhver tid gældende statslige regler og
retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved admini-
stration og fordeling af puljen, der er nævnt i stk. 1.
§ 21. Undervisningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 3, an-
vendes til undervisningsformål.
Stk. 2. Midlerne fordeles af undervisningsministeren med
godkendelse fra Folketingets Finansudvalg. Undervisnings-
ministeren kan med Folketingets Finansudvalgs godkendel-
se henlægge beføjelsen om fordeling af Undervisningsmini-
steriets midler, jf. § 18, nr. 3, helt eller delvist til en anden
offentlig myndighed eller institution inden for undervis-
ningsområdet.
Stk. 3. Henlægges beføjelsen om fordeling af Undervis-
ningsministeriets midler, jf. stk. 2, kan undervisningsmini-
steren fastsætte regler for fordelingen af midlerne.
Stk. 4. Afgørelser truffet af en anden offentlig myndighed
eller institution, hvortil beføjelsen om fordeling af Undervis-
ningsministeriets midler er henlagt, jf. stk. 2, eller efter be-
myndigelse fra ministeren af en styrelse under Undervis-
ningsministeriet kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 22. Børne- og Socialministeriets midler, jf. § 18, nr. 4,
anvendes til en ansøgningspulje til særlige sociale formål.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan henlægge admini-
strationen af de midler, der er nævnt i stk. 1, til Socialstyrel-
sen, herunder beføjelserne, som er tillagt børne- og social-
ministeren i medfør af stk. 3. Er administrationen henlagt til
Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen om
fordeling af midler, jf. 1. pkt., ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter regler for
fordelingen af midlerne, jf. stk. 1, herunder tildelingskriteri-
er, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæg-
gelse m.v.
§ 23. Sundheds- og Ældreministeriets midler, jf. § 18, nr.
5, fordeles til sygdomsbekæmpende organisationer til kon-
krete formål.
Stk. 2. Midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at
Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen
af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår,
og regler for puljernes anvendelse.
§ 24. Uddannelses- og Forskningsministeriets midler, jf. §
18, nr. 6, anvendes til forskningsformidlende formål i regi af
videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Midlerne fordeles
af uddannelses- og forskningsministeren.
Kapitel 6
Regulering, indbetaling, viderebetaling m.v.
§ 25. Beløbene i §§ 4-17 reguleres årligt med forbruger-
prisindekset fra 2017.
§ 26. Det enkelte ressortministerium fastsætter nærmere
regler om regnskabsaflæggelse, revision og tilsyn med hen-
syn til midler, som fordeles efter §§ 4-24.
Stk. 2. Det enkelte ressortministerium kan fastsætte nær-
mere regler om tilsyn med midler, der fordeles af organisati-
oner m.v. efter denne lov.
§ 27. Af de beløb, der afsættes til fordeling efter § 4, stk.
1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 16, 19 og 21-24, kan en del anvendes til
ministeriernes administration af midlerne.
Stk. 2. Af de beløb, der afsættes til fordeling efter §§ 6 og
20, kan en del anvendes til Friluftsrådets administration af
midlerne.
§ 28. Danske Spil A/S indbetaler til Moderniseringsstyrel-
sen hver den 30. juni og 31. december a conto halvdelen af
de overskud, jf. § 2, stk. 1, der forventes at fremkomme for
det pågældende regnskabsår. Danske Spil A/S indbetaler det
endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til acon-
toindbetalingerne til Moderniseringsstyrelsen i marts måned
efter regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalinger-
ne for et regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjor-
te overskud, tilbagebetaler Moderniseringsstyrelsen diffe-
rencebeløbet til Danske Spil A/S.
Stk. 2. Det Danske Klasselotteri A/S indbetaler udbytte til
Moderniseringsstyrelsen efter regnskabsårets afslutning.
§ 29. Moderniseringsstyrelsen forestår viderebetalingen af
de beløb, der efter § 2 skal udloddes til udlodningsmodtage-
re, jf. §§ 4-24, og regulerer eventuelt efter regnskabsårets af-
slutning beløbene til modtagerne.
§ 30. Ressortministerierne kan henlægge midler, jf. §§
4-24, der ikke anvendes i de enkelte år, til senere fordeling
efter ministeriernes bestemmelse.
Kapitel 7
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 17.
Stk. 3. Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt he-
ste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som
ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014, ophæves ved
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Udlodningen det første udlodningsår fastsættes på
baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil A/S og fra
Det Danske Klasselotteri A/S, der afsluttes i det forudgåen-
de kalenderår.
4
Kapitel 8
Ændringer i anden lovgivning
§ 32. I lov om Danske Spil A/S, jf. lov nr. 695 af 25. juni
2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 686 af 8. juni 2017, fore-
tages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »foranstalte« til: »udbyde«.
2. I § 4, stk. 1 og 2, ændres »foranstaltning« til: »udbud«.
3. I § 4, stk. 1, ændres »lov om udlodning af overskud fra
lotteri samt heste- og hundevæddemål« til: »lov om udlod-
ning af overskud og udbytte fra lotteri«.
§ 33. I lov om folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr.
854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23.
maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. april 2014, § 3 i lov nr.
552 af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 1553 af 13. december
2016 foretages følgende ændring:
1. I § 12 ændres »lov om visse spil, lotterier og væddemål«
til: »lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri«.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Finansieringsmodellen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-
ede model
3.2. Fordeling af udlodningsmidler
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-
ede model
3.3. Evaluering
4. Økonimiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvener for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Politiske forhandlinger om bl.a. liberalisering af heste- og
hundevæddemål og forhandlinger om ændring af udlod-
ningsmodellen førte i januar 2017 til, at Regeringen (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti (herefter benævnt aftaleparterne) ind-
gik en politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmo-
dellen.
Den ændrede udlodningsmodel skal bl.a. sikre, at det frie
foreningsliv styrkes. Med den ændrede udlodningsmodel
sikres det bl.a., at de hovedorganisationer og foreninger, der
er faste tilskudsmodtagere, gives styrket budgetsikkerhed og
dermed får mulighed for at prioritere mere langsigtede mål.
Modellen sikrer endvidere en styrket budgetsikkerhed for en
række selvejende institutioner, kulturelle formål samt visse
idrætsformål. Det sker ved at de beløb, der fordeles til disse
modtager, som udgangspunkt er uafhængigt af udviklingen i
overskuddet fra Danske Spil A/S og udbyttet fra Det Danske
Klasselotteri A/S.
Dette lovforslag udmønter den politiske stemmeaftale om
ændring af udlodningsmodellen. Med lovforslaget foreslås
en ændring af finansieringsmodellen, herunder af udlod-
ningsloftet samt risikodelingen mellem staten og udlod-
ningsmodtagerne. Herudover foreslås en ændring af forde-
lingen af udlodningsmidlerne, herunder en ændring af forde-
lingsmekanismerne. Der foreslås ligeledes en udfasning af
støtten til hestevæddeløbssport.
Med lovforslaget sker der en grundlæggende ændring af for-
delingsmekanismen i § 2 i lov om udlodning af overskud fra
lotteri samt heste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni
2010 som ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014
(herefter benævnt udlodningsloven), således at visse udlod-
ningsmodtagere fremover sikres et fast beløb, hvor modta-
gerne tidligere var sikret en procentuel andel af de samlede
udlodningsmidler. Herudover ændres finansieringsmodellen,
således at udlodningsloftet justeres samtidig med, at staten
fremover påtager sig en større del af risikoen og gevinsten
ved udsving i overskuddet fra Danske Spil A/S (herefter be-
nævnt Danske Spil) og udbyttet fra Det Danske Klasselotteri
A/S (herefter benævnt Klasselotteriet).
Aftaleparterne har samtidig i januar 2017 indgået en aftale
om ændring af spillovgivningen vedrørende en liberalisering
af bl.a. heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Denne
aftale er implementeret ved lov nr. 686 af 8. juni 2017 om
ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om
Danske Spil A/S.
Som led i aftalen om ændring af ændring af spillovgivnin-
gen vedrørende en liberalisering af bl.a. heste- og hunde-
væddemål samt onlinebingo modtager hestevæddeløbsspor-
ten fremadrettet et særligt bidrag, der fremadrettet skal fi-
nansiere sporten. Aftaleparterne bag de to aftaler fra januar
2017 har imidlertid ønsket, at hestevæddeløbssporten i en
overgangsperiode fortsat skal modtage støtte fra udlodnings-
midlerne. Bestemmelserne herom fastsættes i dette lovfor-
slag. Det følger af den politiske stemmeaftale om ændring af
udlodningsmodellen, at udlodningsmidlerne til hestevædde-
løbssporten fortsætter i en overgangsperiode på fem år, og at
midlerne herefter udfases over fire år.
2. Lovforslagets formål og baggrund
I 2010 blev den daværende regering (Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Al-
liance enige om at gennemføre lovgivning vedrørende en re-
guleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Lov
om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hunde-
væddeløb, der trådte i kraft den 1. januar 2012, er en del af
det samlede lovkompleks, der udmøntede moderniseringen,
og den delvise liberalisering af det danske spilmarked. Som
en del af den politiske aftale om delvis liberalisering af spil-
markedet fra 2010 blev det aftalt, at udlodningsmodellen
skulle evalueres i 2014.
Efter aftalen skulle spillelovgivningen træde i kraft den 1.
januar 2011, men på grund af en klagesag til EU-kommissi-
onen trådte spillelovgivningen først i kraft 1. januar 2012.
Evalueringen af udlodningsmodellen blev derfor udskudt et
år.
6
I forbindelse med aftalen om delvis liberalisering af spilmar-
kedet fra februar 2010 blev det aftalt, at der i forbindelse
med evalueringen af udlodningsmodellen skulle gennemfø-
res et udredningsarbejde af idrættens økonomi og struktur i
Danmark.
Kulturministeriet igangsatte udredningen i 2012. Formålet
med udredningsarbejdet var blandt andet at kortlægge idræt-
tens økonomi og struktur samt at tilvejebringe et solidt
grundlag for beslutninger vedrørende den fremtidige organi-
sering af idrætten i Danmark, herunder særligt med hensyn
til effektiv udnyttelse af statslige midler, inklusiv overskud-
det fra Danske Spil og Klasselotteriet, til idrætsområdet.
Udredningen dannede efterfølgende grundlag for politiske
drøftelser om den fremtidige idrætspolitik. Drøftelserne før-
te til, at der den 6. maj 2014 blev indgået en politisk stem-
meaftale om idræt mellem den daværende regering (Social-
demokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Allian-
ce og Det Konservative Folkeparti.
I den politiske stemmeaftale om idræt er en række elementer
for idrætspolitikken på Kulturministeriets område fastlagt,
og det blev bl.a. aftalt, at idrætspolitikken skulle bygge vide-
re på foreningsidrætten, der er en grundsten i dansk idræt.
Herudover bakkede parterne bag den politiske stemmeaftale
op om Danmarks Idrætsforbunds og DGI᾽s fælles vision om,
at 75 procent af den danske befolkning i 2025 skal dyrke
idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en
forening. Med henblik på at understøtte bl.a. dette formål in-
deholdte den politiske stemmeaftale en omfordeling af Kul-
turministeriets midler på idrætsområdet. Den nye fordeling
førte til en ændring i udlodningsloven, der trådte i kraft den
1. januar 2015.
Den samlede evaluering af udlodningsmodellen, der skulle
udføres som led i aftalen om delvis liberalisering af spil fra
2010, blev afsluttet i foråret 2016. Evalueringen er udarbej-
det af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finans-
ministeriet (formand), Skatteministeriet og Kulturministeri-
et.
Evalueringen viste at udlodningsmodtagerne i 2013, efter at
den nye udlodningsmodel blev indført, oplevede de en stig-
ning i det beløb, de modtog fra udlodningsmidlerne. Beløbet
har herefter været svingende.
På baggrund af evalueringen har den tidligere regering
(Venstre) i efteråret 2016 forestået politiske forhandlinger
med aftaleparterne om en ændring af udlodningsmodellen.
Forhandlingerne blev genoptaget i januar 2017 af den nuvæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti), og forhandlingerne førte i januar 2017 til
Politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen.
Den politiske stemmeaftale blev indgået mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti (herefter benævnt aftaleparterne).
Den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmo-
dellen udmøntes ved dette lovforslag.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Finansieringsmodellen
3.1.1. Gældende ret
Finansieringsmodellen bruges til at fastsætte det samlede
udlodningsbeløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne efter
loven. Finansieringsmodellen tager udgangspunkt i over-
skuddet fra Danske Spil, der opgøres som overskud, der
fremkommer ved udbud af lotteri her i landet i medfør af lov
om Danske Spil A/S samt udbyttet fra Klasselotteriet i med-
før af § 8 i lov om spil, lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. de-
cember 2016 som ændret ved § 1 i lov nr. 686 af 8. juni
2017.
Med den nuværende finansieringsmodel fastsættes i udlod-
ningslovens § 1 det beløb (udlodningsbeløbet), der årligt til-
falder udlodningsmodtagerne, som summen af overskud fra
Danske Spil, udbetalt udbytte fra Klasselotteriet og evt. et
udligningsbeløb på finansloven.
Udligningsbeløbet fastsættes i udlodningslovens § 1, stk. 5,
som halvdelen af forskellen mellem udbetalingen fra de to
spilselskaber og et politisk fastlagt udlodningsloft, der regu-
leres med forbrugerprisindekset.
Den nuværende model har haft virkning for udlodningsmod-
tagerne siden 2013. Det politisk fastlagte udlodningsloft
blev i det første udlodningsår (2013) fastsat til startudlod-
ningsbeløbet (1.795 mio. kr.) tillagt forskellen mellem star-
tudlodningsbeløbet og overskud og udbytte. Overskud og
udbytte var for regnskabsåret 2012 sammenlagt mindre end
startudlodningsbeløbet i 2013. Udlodningsloftet blev på den
baggrund fastsat til 2.103,5 mio. kr. i 2013. Udlodningslof-
tet bliver hvert år reguleret med forbrugerprisindekset og af-
rundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en
million
Af tabel 1 fremgår udlodningsloftet for udlodningsårene
2013-2017.
7
Mio. kr. (løbende priser) 2013 2014 2015 2016 2017
Udlodningsloft 2.103,5 2.121 2.134 2.144 2.151
Er udbetalingen fra de to spilselskaber lavere end udlod-
ningsloftet, tilføres et beløb svarende til 50 pct. af forskellen
op til loftet. Er udbetalingen fra de to selskaber højere end
udlodningsloftet, reduceres udlodningen tilsvarende med 50
pct. af forskellen ned til loftet. Det overskydende beløb til-
falder staten.
Det samlede overskud fra Danske Spil og udbyttet fra Klas-
selotteriet har i perioden 2013-2017 alle årene været under
udlodningsloftet, hvorfor staten har kompenseret udlod-
ningsmodtagerne med et udligningsbeløb i størrelsesordenen
300-460 mio. kr. årligt.
Af tabel 2 fremgår udlodningsbeløb m.v. for udlodningsår
2013 til 2017.
Mio. kr. (løbende priser) 2013
(R 2012)
2014
(R 2013)
2015
(R 2014)
2016
(R 2015)
2017
(R 2016)
Overskud fra monopolspil 1.486 1.428 1.317 1.349 1.230
Udligningsbeløb 309 348 408 398 460
Ekstraordinært bidrag (akt-
stykke)
50
Kompensationsbeløb
105*
Samlet udlodningsbeløb 1.795 1.775 1.775 1.746 1.793
* Ekstraordinært statsligt beløb, der betales som kompensa-
tion for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet
fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar
2016.
3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede mo-
del
I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet i
2012 blev finansieringsmodellen ændret. Den nye finansie-
ringsmodel blev første gang anvendt i forbindelse med den
udlodning, der blev foretaget i 2013. Det første år blev star-
tudlodningen fastsat med udgangspunkt i udlodningsbeløbet
fra 2009. Det var en forudsætning for modellen, at udlod-
ningsmodtagerne ikke i fremtiden ville få tilført færre midler
end forud for liberaliseringen. Herudover var det en forud-
sætning, at staten ikke fik et mindre provenu.
I foråret 2016 blev der foretaget en evaluering af udlod-
ningsmodellen. Evalueringen viste, at efter indførelsen af
den nye model oplevede udlodningsmodtagerne i 2013 en
stigning i udlodningsbeløbet, men beløbet har herefter været
svingende.
Evalueringen viste endvidere, at det samlede overskud og
udbytte fra de to spilselskaber har vist en faldende tendens
efter den delvise liberalisering, om end der er sket en vis
genopretning i udlodningsårene 2016 og 2017. Konsekven-
sen af det faldende overskud i sammenhæng med det fastsat-
te udlodningsloft er, at staten i stadig større omfang må
kompensere udlodningsmodtagerne, fordi overskud og ud-
bytte ikke er fulgt med den årlige regulering af udlodnings-
loftet.
Det foreslås på den baggrund, at der foretages en ændring af
finasieringsmodellen, der anvendes til at fastsætte udlod-
ningsbeløbet.
Det foreslås at ændre den nuværende 50/50-risikodeling
mellem udlodningsmodtagerne og staten til en 60/40-risiko-
deling, således, at staten fremover påtager sig 60 pct. af risi-
koen og gevinsten ved udsving i overskuddet fra de to spils-
elskaber.
Hvis overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra Klasselot-
teriet samlet er lavere end udlodningsloftet, vil staten kom-
pensere 60 pct. af differencen. Tilsvarende vil staten modta-
ge 60 pct. af differencen, hvis det samlede overskud og ud-
bytte er højere end loftet.
Med henblik på at gøre ændringen udgiftsneutral for staten
fastsættes et nyt udlodningsloft ved, at det nuværende loft
justeres, således at det samlede udlodningsbeløb og det
statslige udligningsbeløb i det første udlodningsår svarer til
den nuværende udlodningsmodel tillagt merprovenu fra li-
beraliseringen af onlinebingo.
Udlodningsloftet vil som hidtil blive reguleret årligt med
forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal,
som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Øko-
nomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres
på foregående års regnskab, anvendes som hidtil forbruger-
8
prisindekset for det foregående regnskabsår. Det regulerede
beløb oprundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
en million.
Sideløbende med den politiske stemmeaftale om en ny ud-
lodningsmodel indgik de samme aftaleparter en aftale om li-
beralisering af heste- og hundevæddemål, væddemål om
kapflyvning med duer samt online-bingo. Liberaliseringen
skønnes med stor usikkerhed at indebære en reduktion i ud-
lodningsmidlerne på samlet ca. 32 mio. kr. årligt.
Det foreslås derfor, at udlodningsmodtagerne kompenseres,
således at liberaliseringen er udgiftsneutral for udlodnings-
modtagerne og for staten. Det sker via det statslige udlig-
ningsbeløb, der som følge heraf hæves med 16 mio. kr. Der-
med sikres det, at liberaliseringen samlet set er udgiftsneu-
tral for både udlodningsmodtagerne og for staten.
Det foreslås samtidig, at der tilføres 12 mio. kr. af den anslå-
ede statslige nettoindtægt fra liberalisering af onlinebingo til
udlodningsloven.
3.2. Fordeling af udlodningsmidler
3.2.1. Gældende ret
Fordelingen af det samlede udlodningsbeløb sker i dag efter
en fast fordelingsnøgle i udlodningsloven. Fordelingsnøglen
i § 2, stk. 1, fastsætter den procentvise fordeling mellem
Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Børne- og
Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Undervis-
ningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeri-
et. Der er fastsat fordelingsprincipper for de enkelte ressor-
tområder.
Udover den overordnede fordeling mellem ministerierne
specificeres i § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, en række modtage-
re under Kulturministeriet som faste udlodningsmodtagere.
På Kulturministeriets område er fordelingen fastsat som en
fast procentvis andel af de udlodningsbeløb, der tilfalder
Kulturministeriet. Fordelingen af midler til den enkelte ud-
lodningsmodtager er således i dag fastlagt som en fast pro-
centdel af det samlede udlodningsbeløb.
I tillæg til gruppen af faste modtagere på Kulturministeriets
område fordeles en del af midlerne ved fx ansøgningsrun-
der, der administreres af de enkelte ministerier eller organi-
sationer, og/eller ved forelæggelse for Finansudvalget.
Kontrol med udlodningsmidler, der fordeles til private orga-
nisationer m.v., er overladt til de enkelte ressortministerier,
som kan fastsætte nærmere regler herom, jf. lovens § 9.
Ministerierne har i medfør af udlodningslovens § 10 mulig-
hed for at anvende en del af de midler, de modtager til for-
deling, til brug for administration af midlerne.
3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede mo-
del
Aftaleparterne ønsker at ændre den nuværende fordeling af
udlodningsmidlerne med henblik på at styrke det frie for-
eningsliv økonomisk, og at sikre de faste udlodningsmodta-
gere budgetsikkerhed og derved give dem mulighed for at
satse på mere langsigtede mål.
Den nuværende model skaber en usikkerhed for de faste ud-
lodningsmodtagere, idet modellen alene sikrer dem en fast
andel af det samlede udlodningsbeløb. Udsving i overskud
og udbytte fra de to spilselskaber har derfor betydning for
deres tilskud, og modtagerne har derfor vanskeligt ved at
budgettere efter udlodningsmidlerne. Aftaleparterne ønsker
at ændre på dette forhold.
Det foreslås på den baggrund, at der laves en ny model for
fordelingen af udlodningsbeløbet. Der foreslås en model,
der inddeler de eksisterende udlodningsmodtagere i tre
grupper:
Gruppe 1 består af en række nærmere definerede hovedorga-
nisationer, foreninger og puljer m.v., som aftaleparterne har
ønsket at sikre et fast beløb årligt.
Gruppe 2 består af en række nærmere definerede selvejende
institutioner, hestevæddeløbssporten og puljer, som aftale-
parterne ligeledes har ønsket at sikre et fast årligt beløb.
Gruppe 3 består af projektmidler, der fordeles til de seks mi-
nisterområder efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle.
Midlerne til gruppen afhænger af størrelsen på udlodnings-
beløbet.
Modtagerne i gruppe 1 tildeles midler før modtagerne i
gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 tildeles midler før modta-
gerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager den re-
sterende del af det samlede udlodningsbeløb.
Sker der en reduktion af midlerne, der er til rådighed for
modtagerne i gruppe 1 og 2, vil reduktionen af midlerne ske
med samme procentuelle reduktion for alle modtagere i den
pågældende gruppe. Undtagelsen hertil er hestevæddeløbs-
sporten, der sikres et fast niveau af midler uanset udviklin-
gen i overskuddet fra de to spilselskaber, jf. nærmere herom
under afsnit 3.2.2.2.1.
Den nye model viderefører de ændringer af bevillingerne til
Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark, Idrættens
9
Analyseinstitut, Dansk Skoleidræt og Talentudvikling under
Team Danmark, som følger af den politiske stemmeaftale
om idræt af 6. maj 2014. De beløb, som disse organisationer
modtager i medfør af lovforslaget, er dermed fastsat på bag-
grund af aftaleparternes ønske om at videreføre de ændrede
bevillinger, der blev aftalt i 2014.
En række af udlodningsmodtagerne er omsætningsbaserede
og har i løbet af et regnskabsår fået udbetalt deres udlod-
ningsmidler aconto forlods med efterfølgende regulering,
når overskuddet og udbyttet opgøres ved regnskabsårets af-
slutning. De omsætningsbaserede modtagere er Hestevæd-
deløbssportens Finansieringsfond, Team Danmark, Oplys-
ningsforbundenes Fællesråd samt puljen til handicaporgani-
sationer og foreninger på det sociale område.
Frem til lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de om-
sætningsbaserede modtagere som hidtil. Det indebærer, at
acontobeløb til disse modtagere udbetales i løbet af regn-
skabsåret, der går forud for det første udlodningsår med ef-
terfølgende regulering i det første udlodningsår, når det en-
delige regnskab for overskud og udbytte i regnskabsåret
foreligger.
Efter lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de omsæt-
ningsbaserede modtagere i overensstemmelse med den nye
udlodningsmodel. Finansieringen af midler til de omsæt-
ningsbaserede modtagere vil fortsat ske på baggrund af in-
deværende års forventede overskud og udbytte fra spilsel-
skaberne. For disse modtagere ændres der således ikke på
princippet om forudbetaling.
Tilskud til de omsætningsbaserede modtagere i gruppe 1 og
2 udbetales i januar eller primo februar og efterreguleres ef-
terfølgende på baggrund af udviklingen i forbrugerprisin-
dekset.
For de ministerier, der forlods har fået acontoudbetalinger til
administration, fortsættes denne praksis, således at aconto-
beløb udbetales i løbet af det pågældende regnskabsår med
efterfølgende regulering, når overskuddet og udbyttet opgø-
res ved regnskabsårets afslutning.
3.2.2.1. Gruppe 1
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 skal omfatte Dan-
marks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, han-
dicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark,
Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysnings-
forbundenes Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsfor-
eninger, en driftspulje til friluftsforeninger, en driftspulje til
landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, en
driftspulje til landsdækkende almennyttige formål, en drifts-
pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer, en
driftspulje til landsdækkende ældreorganisationer, en drifts-
pulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisatio-
ner og en driftspulje til mindre landsdækkende sygdomsbe-
kæmpende organisationer.
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 sikres et niveau af
midler svarende til det beløb, de modtog i 2013 fremskrevet
med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. Det
faste beløb, som disse modtagere sikres, reguleres årligt med
forbrugerprisindekset.
Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det
fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk
Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på fore-
gående års regnskab, benyttes indekset for regnskabsåret.
Fordelingen af midler til de enkelte modtagere i gruppe 1 vil
dermed være fastlagt som et konkret beløb, der fremskrives
årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 1
modtager midler før modtagerne i gruppe 2 og 3. Midlerne
til modtagerne i gruppe 1 vil derfor i udgangspunktet ikke
blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af udlod-
ningsbeløbet.
Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 1 vil alene bli-
ve påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker et
sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet
fra Klasselotteriet, at der ikke er midler til gruppe 2 og 3.
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-
dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-
ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de
to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modta-
gerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom hen-
vises til afsnit 3.3.
3.2.2.2. Gruppe 2
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 skal omfatte Anti Do-
ping Danmark, Handicapidrættens Videnscenter, Idrættens
Analyseinstitut, Lokale og Anlægsfonden, Sport Event Dan-
mark, Team Danmark, midler til hestevæddeløbssporten, en
pulje til andre idrætsformål og en pulje til kulturelle formål.
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 sikres et niveau af
midler svarende til det beløb, de modtog i 2016 fremskrevet
med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. De
faste beløb, som disse modtagere sikres, reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset.
Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det
fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk
Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på fore-
gående års regnskab, benyttes indekset for regnskabsåret.
10
Fordelingen af midler til den enkelte modtager i gruppe 2 vil
dermed være fastlagt som et konkret beløb, der fremskrives
årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 2
modtager midler før modtagerne i gruppe 3.
Modtagerne i gruppe 2 vil derfor som udgangspunkt ikke
blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af udlod-
ningsbeløbet.
Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 2 vil alene bli-
ve påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker et
sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet
fra Klasselotteriet, at der i det samlede udlodningsbeløb ikke
er midler til gruppe 3 og herudover ikke er nok midler til at
sikre modtagerne i gruppe 2 de faste tilskud. Falder udlod-
ningsbeløbet i et sådant omfang, vil der ske en reduktion af
midlerne til modtagerne i gruppen. Reduktionen sker med
samme procentuelle andel for alle modtagerne i gruppen, jf.
dog nedenfor.
Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af en
eventuel reduktion af de samlede midler til gruppe 2, jf.
nærmere herom nedenfor under pkt. 3.2.2.2.1.
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-
dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-
ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de
to i spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modta-
gerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom hen-
vises til afsnit 3.3.
3.2.2.2.1 Hestevæddeløbssporten
Som led i den samtidige aftale om liberalisering af spil på
hestevæddeløb modtager hestevæddeløbssporten fremadret-
tet et særligt bidrag, der har til formål at give sporten et øget
incitament til at arrangere de former for hestevæddeløb, som
vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål
på. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til ud-
bud af hestevæddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet
på danske baner.
Aftalen om det særlige bidrag er implementeret ved lov nr.
686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgif-
ter på spil og lov om Danske Spil A/S.
Som led i aftalen om liberalisering skal hestevæddeløbs-
sporten i en overgangsperiode fortsat sikres midler fra ud-
lodningsmidlerne. Midlerne skal herefter udfases. Det er så-
ledes intentionen, at hestevæddeløbssporten efter udfasnin-
gen skal finansiere sine egne aktiviteter med hjælp fra det
særlige bidrag.
Støtten til hestevæddeløbssporten blev ændret med den poli-
tiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. Som konse-
kvens af aftalen modtog sporten i 2016 ca. 75 mio. kr. i ud-
lodningsmidler. Som følge af aftalen om ændringen af ud-
lodningsmodellen fra januar 2017 skal hestevæddeløbsspor-
ten modtage udlodningsmidler svarende til niveauet i 2016
de første fem år efter lovens ikrafttræden. Dermed har der
været et ønske om at aflyse den yderligere reduktion af mid-
lerne til hestevæddeløbssporten, der blev aftalt i forbindelse
med den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014
Støtten til hestevæddeløbssporten fra udlodningsmidlerne
fortsætter i en overgangsperiode, hvorefter midlerne udfa-
ses. Aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden så
vidt muligt er fem år, og at midlerne så vidt muligt udfases
over fire år.
Det foreslås derfor, at udlodningsmidlerne til hestevædde-
løbssporten fastholdes på 2016-niveau i de første fem udlod-
ningsår efter lovens ikrafttræden.
Efter forløbet af de fem år reduceres midlerne til hestevæd-
deløbssporten årligt med 20 pct. Reduceringen sker med ud-
gangspunkt i beløbet det femte udlodningsår efter lovens
ikrafttræden. Det betyder, at hvis lovforslagets § 17 træder i
kraft pr. 1. januar 2018, vil midlerne blive reduceret med 20
pct. årligt i fire år fra og med år 2023. Reduceringen sker så-
ledes med udgangspunkt i udlodningsbeløbet i 2022.
Indførelse af modellen for støtten til hestevæddeløbssporten
forudsætter en godkendelse fra Europa-Kommissionen, idet
dele af støtten indebærer statsstøtte. Støtten til hestevædde-
løbsporten vil derfor først blive udbetalt, når godkendelsen
foreligger.
Efter overgangsperioden skal der i forbindelse med udfas-
ningsperioden – og efter den endelige udfasning –fastsættes
et beløb, som fortsat skal gå til breddeidrætten inden for
dansk hestevæddeløbssport. Det foreslås, at kulturministeren
efter drøftelse med aftaleparterne fastsætter beløbet, der skal
gå hertil, og samtidig fastsætter retningslinjer for brugen af
disse midler. Som følge af udfasningen vil der bliver frigjort
midler. De frigjorte midler vil tilfalde modtagerne i gruppe
3.
Som følge af aftalen om udfasning af støtten til hestevædde-
løbssporten sikres sporten det faste beløb i hele overgangs-
perioden på fem år. Bidraget til hestevæddeløbssporten bli-
ver derfor ikke påvirket af en eventuel reduktion af midlerne
i gruppe 2. Sker der en reduktion af midlerne i gruppe 2, vil
der således ske en forholdsmæssig reduktion af midlerne til
modtagerne i gruppe 2 med undtagelse af hestevæddeløbs-
sporten. Det faste beløb til hestevæddeløbssporten sikres,
også selvom der måtte ske en reduktion af midlerne til mod-
tagerne i gruppe 1. Beløbet til hestevæddeløbssporten er så-
11
ledes uafhængigt af eventuelle udsving i overskud og udbyt-
te fra de to spilselskaber. Det betyder, at i tilfælde af, at der
ikke er tilstrækkelige midler til hestevæddeløbssporten i
gruppe 2, overføres midler fra gruppe 1. I praksis vil udlod-
ningsmodellen dog blive evalueret inden dette tidspunkt. For
nærmere om evaluering af udlodningsmodellen henvises til
afsnit 3.4.
Som konsekvens af den nye støtteordning foreslås det, at
den forhøjede baneprovision, der følger af den gældende
lovs § 11, ophæves. Den nye støtteordning til hestevædde-
løbssporten, der består af midler fra udlodningsloven og det
særlige bidrag, vil dermed udgøre den samlede støtte til he-
stevæddeløbssporten.
Det foreslås, at støtten til hestevæddeløbssporten forenkles i
overgangsperioden, og at sporten fremadrettet selv admini-
strerer midlerne. Forslaget indebærer, at den selvejende of-
fentlige institution Hestevæddeløbssportens Finansierings-
fond nedlægges.
Som konsekvens af at Hestevæddeløbssportens Finansie-
ringsfond nedlægges, skal udlodningsmidlerne fordeles di-
rekte til hestevæddeløbsporten. Aktørerne i sporten har til
hensigt at udvikle en ny organisation, der skal varetage for-
delingen af de midler, som sporten får fra udlodningsmidler-
ne. Formålet med den nye organisation er at holde midlerne
fra udlodningsloven adskilt fra de midler, som sporten mod-
tager fra det særlige bidrag, der indføres i forbindelse med
liberaliseringen af spil på heste.
Henset til at arbejdet med den nye organisering af hestevæd-
deløbssporten endnu ikke er afsluttet, vurderes det mest hen-
sigtsmæssigt, at kulturministeren fastsætter de nærmere reg-
ler for fordelingen af midlerne til sporten i en bekendtgørel-
se, jf. nærmere herom under bemærkningerne til § 17.
3.2.2.3. Gruppe 3
Det foreslås, at gruppe 3 består af projektmidler til de seks
ministerområder. Det vil sige, at gruppe 3 skal omfatte føl-
gende: Pulje til andre almennyttige formål (Kulturministeri-
et), midler til fremme af integritet i idrætten (Kulturministe-
riet), pulje til idrætspolitiske initiativer (Kulturministeriet),
omstillingsmidler til udmøntning (Kulturministeriet), pulje
til undervisningsformål (Undervisningsministeriet), pulje til
forskningsformål (Uddannelses- og Forskningsministeriet),
pulje til friluftsprojekter (Miljø- og Fødevareministeriet),
pulje til særlige sociale formål (Børne- og Socialministeri-
et), aktivitetspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet) og rå-
dighedspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet).
Det foreslås, at gruppe 3 modtager den resterende del af ud-
lodningsmidlerne og således fremover vil bære byrden eller
modtage gevinsten ved eventuelle udsving i det samlede ud-
lodningsbeløb.
Det foreslås, at midlerne til gruppe 3 fordeles efter følgende
fordelingsnøgle:
12,10 pct. til Kulturministeriet.
45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet.
20,07 pct. til Undervisningsministeriet.
11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet.
6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet.
4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Den foreslåede fordeling mellem ministerierne er ny i for-
hold til den tidligere procentvise fordeling af projektmidler
mellem ministerierne, og fordelingen er udtryk for et ønske
fra aftaleparterne om at øge den andel af midler, som Miljø-
og Fødevareministeriet modtager af de samlede midler i
gruppe 3. Fordelingsnøglen er udarbejdet med udgangs-
punkt i de projektmidler, der blev uddelt i 2016. Fordelings-
nøglen er dog justeret, således at projektmidlerne til Miljø-
og Fødevareministeriet er øget fra 34,97 pct. af projektmid-
lerne i 2016 til 45 pct. Andelen til de resterende ministerier
reduceres i overensstemmelse med fordeling af projektmid-
ler i 2016. Fordelingsnøglen er fast, men størrelsen af belø-
bene vil afhænge af størrelsen af det resterende udlodnings-
beløb, efter at modtagerne i gruppe 1 og 2 har modtaget de
faste tilskud.
Det er således modtagerne i gruppe 3, der bærer risikoen og
gevinsten ved udsving i overskuddet fra de to spilselskaber.
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-
dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-
ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de
to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til modta-
gerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom hen-
vises til afsnit 3.3.
For nærmere om fordelingerne på de enkelte ministeriers
områder henvises til bemærkningerne til de enkelte bestem-
melser under lovens kapitel 5.
3.3. Evaluering
Det er regeringens hensigt, at udlodningsmodellen evalueres
tre år efter lovens ikrafttræden. I medfør af aftalen vil eva-
lueringen bl.a. ske med henblik på overvejelser om alternati-
ve finansieringskilder til udlodningsloven.
12
Kulturministeren afholder et årligt statusmøde med aftale-
parterne, når regnskabet fra de to spilselskaber foreligger i
marts/april. Statusmødet afholdes første gang i 2018.
Det er endvidere hensigten, at udlodningsmodellen skal eva-
lueres, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de to
spilselskaber bevirker, at der ikke vil være midler til gruppe
3. For at sikre en rettidig evaluering af udlodningsmodellen i
dette tilfælde foreslås det, at Kulturministeren informerer af-
taleparterne om prognosen for overskuddet og udbyttet fra
Danske Spil og Klasselotteriet, hvis prognoserne i første og/
eller andet kvartal i et givent år viser, at der ikke vil være
midler til gruppe 3. Viser prognoserne for overskuddet og
udbyttet fra Danske Spil og Klasselotteriet i tredje kvartal i
et givent år, at der er risiko for, at der ikke vil være midler
til gruppe 3, skal udlodningsmodellen evalueres med hen-
blik på en eventuel revision af modellen og loven.
Hvis prognoserne for overskud og udbytte viser, at der vil
være midler til modtagerne i gruppe 3, men det endelige
overskud og udbytte viser, at der ikke er midler til gruppe 3,
skal aftaleparterne evaluere loven med henblik på en evt. re-
vision heraf.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen nævneværdige økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Lovforslaget kan medføre statslige merudgifter eller min-
dreudgifter som følge af den ændrede risikodeling mellem
staten og udlodningsmodtagerne og som følge af forslaget
om et lavere udlodningsloft. Niveauet af de statslige mer- el-
ler mindreudgifter vil afhænge af de fremtidige overskud fra
Danske Spil og udbytte fra Klasselotteriet.
Lovforslaget medfører endvidere, at det statslige udlignings-
beløb øges med ca. 28 mio. kr. Merudgiften forbundet her-
med modsvares af merindtægter i forbindelse med liberali-
seringen af hestevæddemål og onlinebingo. Der er således
ingen statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med det
øgede udligningsbeløb.
Det bemærkes, at udligningsbeløbet er underlagt det statsli-
ge delloft for driftsudgifter. Forhøjelsen af udligningsbelø-
bet vil således optage rum under udgiftsloftet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Som en konsekvens af aftalen om liberalisering af spil på
heste, der har sammenhæng med dette lovforslag, bliver der
indført et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten. Det sær-
lige bidrag er en parafiskal afgift som udgør statsstøtte i
traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter Lissa-
bontraktaten (Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF)), artikel 108, stk. 3, notificeres og godken-
des af Europa-Kommissionen, før ordningen kan træde i
kraft.
Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i
en periode også omfatte udlodningsmidler, der tildeles i
medfør af dette lovforslag. Støtten fortsætter i en overgangs-
periode, og udlodningsmidlerne udfases herefter. I aftalerne
fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivnin-
gen og udlodningsmodellen fremgår det, at modellen kræver
en godkendelse af Europa-Kommissionen, men aftaleparter-
ne er enige om, at overgangsperioden så vidt muligt er fem
år, og at udlodningsmidlerne så vidt muligt udfases over fire
år.
Efter den nye udlodningsmodel opløses den offentlige selve-
jende institution Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond,
og støtten ydes fremadrettet direkte til hestevæddeløbsspor-
ten. Sporten sikres i en overgangsperiode et fast tilskud uaf-
hængigt af udsvinget i overskuddet fra de to spilselskaber.
Dele af støtten, som hestevæddeløbssporten modtager fra
udlodningsmidlerne, vil i overgangsperioden udgøre stats-
støtte i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter
TEUF, artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Euro-
pa-Kommissionen, før ordningen kan træde i kraft.
Der er som led i den samlede ændring af udlodningsmodel-
len, herunder finansieringsmodellen og fordelingerne, fore-
taget statsstøtteretlige vurderinger af støtteordningerne, der i
medfør af loven uddeles på Kulturministeriets område. Der
er i den forbindelse identificeret enkelte ordninger, der kræ-
ver en nærmere undersøgelse med henblik på at vurdere for-
eneligheden med statsstøttereglerne. I det omfang, der er ta-
le om statsstøtte, sikres det, at støtten ydes inden for ramme-
rne af TEUF. Støtten beror således ikke på en godkendelse
fra Europa-Kommissionen.
13
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2017 til
den 18. august 2017 været sendt i høring hos følgende of-
fentlige myndigheder og organisationer m.v.:
Addison Foreningen i Danmark, Adipositasforeningen, Ad-
vokatrådet, Afasi- & Apopleksiforeningen i Danmark, Al-
fa-1 Danmark, Alkohol og Samfund, ALS-foreningen, Alz-
heimerforeningen, Anti Doping Danmark, AOF, Astma-Al-
lergi Forbundet Luftballonen, Bloddonerne i Danmark,
Blodprop- og AK Patientforeningen, Blå Kors, Danmark,
Bækkensmerter DK, Børne- og Kulturchefforeningen, Bør-
necancerfonden, Børnehjerne Cancer Fonden, Center for
idræt (Aarhus Universitet), Center for Idræt og Arkitektur,
Center for Ludomani, Colitis Crohn Foreningen, Danmarks
Amatørfiskerforening, Danmark civile Hundeførerforening,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Idrætsforbunds Aktiv-
komité, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerfor-
bund, Danmarks Tankesports-Forbund, Dansk Acusticus-
neurinom Forening, Dansk Arbejder Idrætsforbund, Dansk
Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk Boldspil-Union,
Dansk Brystkræft Organisation, Dansk Cyklist Forbund,
Dansk Cøliaki, Forening, Dansk Dystoniforening, Dansk
Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsfor-
bund, Dansk Fitness og Helse Organisation, Dansk Folkeop-
lysnings Samråd, Dansk Forening for Neurofibromatosis
Recklinghausen, Dansk Forening for Osteogenesis Imper-
fecta, Dansk Friluftsliv – forum for natur og friluftsliv,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galop, Dansk Glaukom
Forening, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Horton Hovedpine-
forening, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Kræft-
forsknings Fond, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Lymfø-
dem Forening DALYFO, Dansk Myelomatoseforening,
Dansk Narkolepsi Forening, Dansk Oplysningsforbund,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrsforening,
Dansk Professionelt Bokse-Forbund, Dansk Præmatur Fore-
ning, Dansk Skoleidræt, Dansk Skoliose Forening, Dansk
Spielmeyer Vogt Forening, Dansk Travsports Centralfor-
bund, Dansk Turette Forening, Dansk Udsatte Idræt, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Dansk Vandrelaug, Dansk Væddeløbs-
hunde Forbund, Danske Advokater, Danske Elitesportsudø-
veres Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Spil A/S, Danske Sportsfaciliteters Bran-
cheforening, Danske Tursejlere, Datatilsynet, Depressions-
foreningen, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Sundhedsvi-
denskabelige Fakultet (Aalborg Universitet), DGI, DIGNI-
TY, DOGA, Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark, Endo-
metriose Foreningen, Epilepsihospitalen Filadelfia, Er-
hvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, Ferskvandsfiskerifor-
eningen for Danmark, FOF, Fonden A Race Against Breast
Cancer, FORA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,
Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen Cancerramte
Børn, Foreningen det Kardiologske Syndrom X, Foreningen
Faks, Foreningen Forældre og Fødsel, Foreningen Mis-
gbrugsportalen, Foreningen Ringen i Slagelse, Foreningsfit-
ness, Friluftsrådet, Frivilligrådet, FSR – Danske Revisorer,
GAME, Gentofte Kommune, Gigtforeningen for Morbus
Bechterew, Gigtramte Børns Forældreforening, Grey Hound
Racing, Handicapidrættens Videnscenter, Herning Kommu-
ne, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, HIV-Dan-
mark, Hjerne Forum (Landsf. til bekæmpelse af hjernesyg-
domme), Hjerteforeningen, Holbæk Kommune, Hypofyse
Netværket, Håndbold Spiller Foreningen, Idrætsorganisatio-
nen Dansk Værestedsidræt, Idrættens Analyseinstitut, Im-
mundefekt Foreningen, Institut for idræt (Københavns Uni-
versitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Uni-
versitet), International Sport and Culture Association,
IOGT, ISOBRO, JDRF Danmark, KIU – Patientforeningen
for kvinder med kræft i underlivet, KL, Komiteen for Sund-
hedsoplysning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konti-
nensforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Kræftforeningen De
Aktive, Kræftforeningen Tidslerne, Kulturministeriets
Forskningsudvalg, Københavns Kommune, Landsforenin-
gen Downs Syndrom, Landsforeningen for Adrenogenitalt
Syndrom, Landsforeningen for Arm og Bendefekte, Lands-
foreningen for Fragilt X Syndrom i Danmark, Landsforenin-
gen for Marfan Syndrom, Landsforeningen for Prader-Willi
Syndrom, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Lands-
foreningen Huntingtons Sygdom, Landsforeningen Læbe-
og Ganespalte, Landsforeningen Lænken, Landsforeningen
mod Spiseforstyrrelser, Landsforeningen Præmatures Vil-
kår, Landsforeningen Spædbarnsdød, Leverforeningen,
LOF, Lokale og Anlægsfonden, Lungeforeningen, MCS-
Foreningen – Foreningen for Duft- og Kemikalieoverføl-
somme, ME Foreningen, Migræne og Hovedpineforeningen
(gl. Hovedpineforening), Migrænikerforbundet, Modernise-
ringsstyrelsen, Naturfotografer i Danmark, Naturvejlederfor-
eningen i Danmark, Netværk for Modermærkekræft, OA-
SIS, OCS-Foreningen, Ombold, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Parasport Danmark, Patientforeningen for inten-
sivpatientpårørende PIPS, Patientforeningen for Lymfekræft
og Leukæmi, Patientforeningen HAE, Patientforeningen HS
i Danmark, Patientforeningen Lungekræft, PKU Foreningen
for Danmark, Positivgruppen, PROPA Prostatacancer Patie-
ntforeningen, Psoriasis Forskningsfonden, Psykiatrifonden,
Rigsrevisionen, Rygmarvsbrokforeningen, Rådet for Bedre
Hygiejne, Sektion for Idræt (Aarhus Universitet), Sex og
Samfund, Sjældne Diagnoser, Sklerodermiforeningen, Slan-
keforeningen Fnuggeline, Smerte Danmark, Spillemyndig-
heden, Spillerforeningen, Sport Event Denmark, Statens Ad-
ministration, Sydslesvigs danske Ungdomsforening, Team
Danmark, Thyreoida Landsforening, Tipsungdomsnævnet,
Trigeminus-ramte i Danmark, TUBA, Turnerforeningen i
Danmark, Vaccinationsforum, Viborg Kommune, Viden-
center for Folkeoplysning, Øjenforeningen Værn om Synet,
Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.
14
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfanget)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfanget)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget kan potentielt medføre
statslige mindreudgifter som følge af
den ændrede risikodeling mellem staten
og udlodningsmodtagerne fra 50/50 til
60/40 og som følge af forslaget om et
lavere udlodningsloft. Niveauet af de
eventuelle statslige mindreudgifter vil
afhænge af de fremtidige overskud fra
Danske Spil og udbytte fra Klasselotte-
riet.
Lovforslaget kan potentielt medføre
statslige merudgifter som følge af den
ændrede risikodeling mellem staten og
udlodningsmodtagerne fra 50/50 til
60/40 og som følge af forslaget om et la-
vere udlodningsloft. Niveauet af de
eventuelle statslige merudgifter vil af-
hænge af de fremtidige overskud fra
Danske Spil og udbytte fra Klasselotteri-
et.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
Erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
Erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Dele af støtten til hestevæddeløbssporten, som udbetales i medfør af dette lovfor-
slag, udgør statsstøtte i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter
TEUF artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før
støtten kan udbetales.
Der er som led i den samlede ændring af udlodningsmodellen, herunder finansie-
ringsmodellen og fordelingerne, foretaget statsstøtteretlige vurderinger af støtteo-
rdningerne, der i medfør af loven uddeles på Kulturministeriets område. Der er i
den forbindelse identificeret enkelte ordninger, der kræver en nærmere undersø-
gelse med henblik på at vurdere foreneligheden med statsstøttereglerne. I det om-
fang der er tale om statsstøtte sikres det, at støtten ydes inden for rammerne af
TEUF.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtigelser (sæt X)
JA NEJ
X
15
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen indehol-
der den begrebsterminologi, der anvendes i lovforslaget.
Det foreslås i nr. 1, at definere udlodningsbeløbet, som det
samlede beløb, der udloddes i medfør af loven. Beløbet fast-
sættes årligt.
Det foreslås i nr. 2, at definere overskud som det resultat,
Danske Spil A/S opnår efter skat ved udbud af lotteri i med-
før af § 6 i lov om spil, fratrukket reserver, der skal bindes
på egenkapitalen, og overskud fra spil udbudt i Grønland.
Det er dermed alene overskuddet fra udbud af lotteri her i
landet, der henvises til, når der i loven tales om overskud fra
Danske Spil A/S. Her i landet omfatter ikke Færøerne og
Grønland.
Det foreslås i nr. 3, at definere udbytte i som udbyttet fra
Det Danske Klasselotteri A/S, der udbyder klasselotteri i
medfør af § 8 i lov om spil.
Det foreslås i nr. 4, at definere udlodningsloftet som et be-
regningsteknisk begreb, der anvendes til at fastsætte udlig-
ningsbeløbet.
Der er således tale om et begreb, der alene anvendes i for-
bindelse med den finansieringsmodel, der bruges til at fast-
sætte det samlede udlodningsbeløb, der udloddes efter lo-
ven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 2.
Det foreslås i nr. 5, at definere udligningsbeløbet som det
beløb, staten tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis
overskud og udbytte er mindre end udlodningsloftet eller det
beløb som tilfalder staten, hvis overskud og udbytte samlet
overstiger udlodningsloftet.
Der er således tale om et beløb, der enten fragår staten eller
tilgår staten afhængigt af udviklingen i overskud og udbytte
fra de to spilselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 2.
Det foreslås i nr. 6, at definere forbrugerprisindekset som
forbrugerprinsindekset, som det fremgår af den til enhver tid
nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.
Indekset anvendes til at regulere de konkrete beløb, der er
anført i loven. Der sker en årlig regulering af udlodningslof-
tet og af de faste beløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne i
gruppe 1 og 2.
Til § 2
Det samlede beløb, der udloddes efter udlodningsloven, er
fastsat i § 1 i den gældende lov. Det samlede udlodningsbe-
løb fastsættes årligt som overskud og udbytte samt et udlig-
ningsbeløb, der udgør halvdelen af forskellen mellem udlod-
ningsloftet samt overskud og udbytte, hvis overskud og ud-
bytte samlet set er lavere end udlodningsloftet. Hvis over-
skud og udbytte samlet set overstiger udlodningsloftet, til-
falder halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet samt
overskud og udbytte staten.
Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring
af udlodningsmodellen indgået af Regeringen (Venstre, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti, foreslås metoden til fastsættelse af det sam-
lede udlodningsbeløb ændret.
Det foreslås i stk. 1, at udlodningsbeløbet årligt fastsættes
som overskud fra Danske Spil A/S og udbytte fra Det Dan-
ske Klasselotteri A/S på baggrund af regnskabsperioden, der
afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et udligningsbe-
løb, jf. stk. 4 og eventuelle ekstraordinære statslige kompen-
sationsbeløb efter stk. 5.
Fastsættelsen af udlodningsbeløbet tager således som hidtil
udgangspunkt i overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra
Klasselotteriet.
I tillæg til overskud og udbytte fra de to spilselskaber består
udlodningsbeløbet af et statsligt udligningsbeløb, der fast-
sættes efter stk. 4 i bestemmelsen. Metoden til fastsættelse
af udligningsbeløbet er ny. Der henvises til bemærkningerne
til stk. 4.
Beløbet, som udloddes i et givent kalenderår, er baseret på
regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalender-
år. Det betyder, at hvis første udlodning efter loven foreta-
ges i 2018, vil udlodningen ske på baggrund af overskuddet
fra regnskabsåret 2017 hos Danske Spil.
Klasselotteriets regnskabsår løber fra d. 1. april til d. 31.
marts. Træder loven i kraft pr. 1. januar 2018, vil det derfor
betyde, at udlodningsbeløbet skal fastsættes på baggrund af
udbyttet fra Klasselotteriet med udgangspunkt i regnskabet
løbende fra 1. april 2016 til 31. marts 2017. Udbyttet bliver
fastsat og udbetalt som hidtil. De senere år har Klasselotteri-
et udbetalt udbytte næsten svarende til regnskabsperiodens
resultat efter skat.
16
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at udlodningsloftet det første ud-
lodningsår skal udgøre 2.151 mio. kr., som reguleres med
forbrugerprisindekset fra 2017 til det første udlodningsår.
For nærmere om reguleringen henvises til bemærkningerne
til stk. 3. Det foreslåede udlodningsloft på 2.151 mio. kr.
svarer til det udlodningsloft, som er fastsat i medfør den nu-
værende udlodningsmodel, dog således at beløbet er frem-
skrevet med forbrugerprisindekset til 2017-niveau.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at udlodningsloftet det andet ud-
lodningsår fastsættes, således at udligningsbeløbet, jf. stk. 4,
1. pkt., i første udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af
forskellen mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte.
Udlodningsloftet, der anvendes til at fastsætte det samlede
udlodningsbeløb, ændres i medfør af bestemmelsen fra og
med andet udlodningsår efter lovens ikrafttrædelse. Udlod-
ningsloftet skal i den nye model fastsættes efter princippet
om en 60/40 risikodeling mellem udlodningsmodtagerne og
staten. Udlodningsloftet fastsættes derfor fra andet udlod-
ningsår, sådan at udligningsbeløbet i det første udlodningsår
ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodnings-
loftet og summen af overskud og udbytte for regnskabsåret,
der afsluttes i det forudgående år. Der sker dermed en kali-
brering af udlodningsloftet.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at resultatet anvendes til at fast-
sætte udligningsbeløbet de efterfølgende år. Det udlodnings-
loft, der fremkommer ved kalibreringen, der foretages i
medfør af stk. 2, 2. pkt., vil således danne grundlag for fast-
læggelsen af udligningsbeløbet, og dermed udlodningsbelø-
bet de efterfølgende år. Udlodningsloftet vil dog blive regu-
leret årligt med forbrugerprisindekset fra første udlodnings-
år, jf. bemærkningerne til stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at udlodningsloftet årligt reguleres med
forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal.
Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebe-
løb, der kan deles med en million.
Det indebærer, at det kalibrerede udlodningsloft, der i med-
før af stk. 2, 2. pkt. fastsættes i det andet udlodningsår efter
lovens ikrafttrædelse, årligt bliver fremskrevet med forbru-
gerprisindekset. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft i
2018, skal det kalibrerede udlodningsloft fremskrives fra
2018-niveau i forbindelse med fastsættelsen af udlignings-
beløbet fra og med 2019. Ved fastsættelsen af udlodnings-
loftet for 2018 er prisudviklingen i 2018 ikke kendt, og der
anvendes derfor et skøn herfor. Konkret anvendes Finansmi-
nisteriets skøn for prisudviklingen i 2018, som det fremgår
af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegø-
relse.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udligningsbeløbet det første
udlodningsår fastsættes til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der
svarer til halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet
efter stk. 2, 1. pkt., samt overskud og udbytte.
I medfør af forslaget består udligningsbeløbet af et beløb på
28 mio. kr. tillagt halvdelen af forskellen mellem udlod-
ningsloftet samt overskud og udbytte. Af de 28. mio. kr. til-
lægges de 16 mio. kr. som en kompensation. Baggrunden
herfor er, at der sker en liberalisering af heste- og hunde-
væddemål, som forventes at reducere overskuddet fra Dan-
ske Spil. I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8. ju-
ni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil
og lov om Danske Spil A/S vedtaget. Loven omhandler bl.a.
liberalisering af heste- og hundevæddemål samt onlinebin-
go. Liberaliseringen skønnes med stor usikkerhed at indebæ-
re en reduktion på samlet ca. 32 mio. kr. årligt i det over-
skud fra Danske Spil, der tilføres udlodningsloven.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., medfører, at
udlodningsmodtagerne kompenseres for den reduktion i
overskuddet, der sker som følge af liberaliseringen, således
at modtagerne hverken over- eller underkompenseres. Som
følge af 50/50 risikodelingen mellem staten og udlodnings-
modtagerne i den nuværende udlodningsmodel deler staten
og udlodningsmodtagerne den økonomiske risiko ved ud-
sving i overskuddet. Hvis ikke udlodningsmodtagerne kom-
penseres, vil de således modtage godt 16 mio. kr. mindre, og
det statslige udligningsbeløb vil tilsvarende være godt 16
mio. kr. lavere. Som konsekvens heraf forhøjes udlignings-
beløbet i første udlodningår med 16 mio. kr.
Det første udlodningsår forhøjes udligningsbeløbet endvide-
re med 12 mio. kr. af den anslåede årlige statslige nettoind-
tægt på i alt 14 mio. kr. fra liberalisering af onlinebingo.
Samlet set forhøjes udligningsbeløbet dermed med 28 mio.
kr. Eftersom udlodningsloftet fra andet udlodningsår kali-
breres på baggrund af udligningsbeløbet det første udlod-
ningsår, jf. stk. 2, vil kompensationen blive videreført de ef-
terfølgende år.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at udligningsbeløbet de efterføl-
gende år fastsættes som 60 pct. af forskellen mellem udlod-
ningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og overskud og udbytte, hvis
overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodnings-
loftet. Det foreslås endvidere i stk. 4, 3. pkt., at hvis over-
skud og udbytte sammenlagt overstiger udlodningsloftet, jf.
stk. 2, 2. pkt. tilfalder 60 pct. af forskellen ned til udlod-
ningsloftet staten. De resterende 40 pct. vil i dette tilfælde
tilfalde udlodningsmodtagerne.
Forslaget indebærer, at risikodelingen fra andet år og frem
ændres fra en 50/50-risikodeling til en 60/40-risikodeling.
Det betyder at staten som følge af forslaget bærer en større
del af byrden ved fald i overskud og udbytte fra de to spils-
elskaber. Samtidig får staten en øget gevinst, hvis der sker
en stigning i overskud og udbytte fra de to spilselskaber.
17
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at staten i tillæg til udlignings-
beløbet kan betale ekstraordinære beløb som kompensation
for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet fra
Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar
2016.
Bestemmelsen, bevirker, at udlodningsmodtagerne kompen-
seres for de begrænsninger, der er sket i Danske Spils mu-
ligheder for overskudsudlodning som følge af nye årsregn-
skabsregler pr. 1. januar 2016.
Baggrunden herfor er, at Danske Spil fra regnskabsåret 2016
skal binde et beløb svarende til deres aktiverede udviklings-
omkostninger på en ny reserve under egenkapitalen. Dette
følger af årsregnskabslovens § 83, stk. 1, og § 7, stk. 3, i be-
kendtgørelse nr. 560 af 1. juni 2016 om anvendelse af inter-
nationale regnskabsstandarder IFRS for virksomheder om-
fattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen). Reser-
ven skal indregnes for de udviklingsomkostninger, der af-
holdes fra 1. januar 2016 og frem.
Ændringen har virkning for Danske Spil, som i de kommen-
de år forventer stigende aktiverede udviklingsomkostninger
for så vidt angår IT-investeringer. Danske Spil skal således
fremover henlægge reserver svarende til de aktiverede ud-
viklingsomkostninger, som først vil kunne udloddes til ud-
lodningsmodtagerne i takt med, at udviklingsomkostninger-
ne afskrives.
På baggrund af Danske Spils forventede investerings- og af-
skrivningsniveau frem mod 2020 forventes ændringen i års-
regnskabsloven at reducere overskuddet med ca. 535 mio.
kr. i perioden 2017-2020.
På den baggrund foreslås det at neutralisere effekten af
ovenstående for udlodningsmodtagerne, og at staten dermed
kompenserer udlodningsmodtagerne for Danske Spils redu-
cerede overskud i 2017 og frem.
Som følge af den nuværende 50/50 risikodeling mellem sta-
ten og udlodningsmodtagerne bliver udlodningsmodtagerne
automatisk kompenseret for halvdelen af reservebindingen
via udligningsbeløbet. Med henblik på fuldt at neutralisere
effekten for udlodningsmodtagerne kompenserer staten for
den anden halvdel via ekstraordinære tilskud. Efter ikraft-
trædelse af den nye finansieringsmodel vil udligningsbelø-
bet automatisk kompensere for 60 pct. af reservebindingen,
og de ekstraordinære tilskud vil dække de resterende 40 pct.
Da der alene er tale om en tidsforskydning af, hvornår Dan-
ske Spils overskud fremadrettet kan udloddes, udbetales det
ekstraordinære tilskud under forudsætning af, at der sker en
fuld modregning, når midlertidigt tilbageholdte overskud fra
Danske Spil A/S frigøres til udlodning i senere år. Over tid
vil det udgiftsmæssigt være neutralt for staten.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at staten i udligningsbeløbet di-
skretionært kan modregne tidligere udbetalte ekstraordinæ-
re, statslige kompensationsbeløb, i takt med at midlertidige
reservebindinger fragået Danske Spil A/S’ overskud som
følge af årsregnskabsregler frigøres til udlodning.
Det indebærer, at staten kan modregne beløb svarende til de
af staten udbetalte ekstraordinære beløb som kompensation
for midlertidige reservebindinger fragået Danske Spils over-
skud som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.
Bestemmelsen muliggør en fuld modregning. Modregningen
sker konkret ved, at staten i udligningsbeløbet kan fratrække
beløb svarende til de hidtidigt udbetalte kompensationsbe-
løb, i takt med at Danske Spils reservebindinger frigøres til
udlodning. Hensigten er, at både staten og udlodningsmod-
tagerne over tid skal holdes skadesfri som følge af årsregn-
skabsreglernes krav om reservehenlæggelser.
Til § 3
I den gældende lovs §§ 2, 3 og 3 a, fordeles udlodningsbelø-
bet til udlodningsmodtagerne efter en fast fordelingsnøgle.
Den andel, de enkelte udlodningsmodtagere tildeles, udgør
en procentdel af det samlede udlodningsbeløb. Det betyder,
at det beløb den enkelte udlodningsmodtager årligt får udbe-
talt, varierer afhængigt af overskud og udbytte fra de to
spilselskaber.
Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring
af udlodningsmodellen skal konkrete udlodningsmodtagere
fremover i højere grad sikres mod udsving i overskud og ud-
bytte fra de to spilselskab. På den baggrund foreslås det, at
udlodningsmodtagerne opdeles i tre hovedgrupper.
Det foreslås i stk. 1, at udlodningsbeløbet, jf. § 2 stk. 1, for-
deles mellem gruppe 1, jf. kap. 3., gruppe 2, jf. kap. 4., og
gruppe 3, jf. kap. 5.
Gruppe 1 består af hovedorganisationer og foreninger, der
modtager faste tilskud. Gruppen omfatter Danmarks Idræts-
forbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, handicapidræt-
skonsulentordningen ved Parasport Danmark, Dansk Skolei-
dræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Gruppe
1 består endvidere af en række puljer under de forskellige
ministerier, hvorfra der fordeles driftsmidler til friluftsfor-
eninger, driftsmidler til landsdækkende handicaporganisati-
oner og -foreninger, driftsmidler til landsdækkende almen-
nyttige formål, driftsmidler til landsdækkende frivillige so-
ciale organisationer, driftsmidler til landsdækkende ældreor-
ganisationer, driftsmidler til landsdækkende sygdomsbe-
18
kæmpende organisationer og driftsmidler til mindre lands-
dækkende sygdomsbekæmpende organisationer, jf. nærmere
herom i bemærkningerne til kapitel 3. Det foreslås, at de
nævnte modtagere og formål i denne gruppe modtager et ni-
veau af midler, der svarer til det beløb, de modtog i 2013.
Baggrunden herfor er, at det samlede udlodningsbeløb dette
år var højere end de efterfølgende år, og aftaleparterne har
haft et ønske om at sikre disse modtagere et tilsvarende højt
niveau af udlodningsmidler fremadrettet.
Gruppe 2 består af selvejende institutioner, hestevæddeløbs-
sporten og kulturelle formål samt midler til visse idrætsfor-
mål. Gruppen omfatter Anti Doping Danmark, Handicapi-
drættens Videnscenter, Idrættens Analyseinstitut, Lokale og
Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Team Danmark, mid-
ler til hestevæddeløbssporten, en pulje til visse idrætsformål
samt en pulje til kulturelle formål, jf. nærmere herom i be-
mærkningerne til kapitel 4 Det foreslås, at modtagerne i
denne gruppe modtager et beløb svarende til niveauet for
2016.
Gruppe 3 består af projektmidler til de enkelte ministerom-
råder omfattet af loven, gruppen fordeles mellem Kulturmi-
nisteriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsmini-
steriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældremi-
nisteriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf.
nærmere herom under bemærkningerne til kapitel 5. Mini-
sterierne i gruppen sikres ikke et fast beløb, men derimod en
procentuel andel af det beløb, der tilfalder gruppen.
Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 og 2 modtager et fast be-
løb, der årligt fremskrives med forbrugerprisindekset. På
den måde sikres de budgetsikkerhed, der muliggør, at de kan
i højere end i dag grad kan planlægge og prioritere langsig-
tet.
Det foreslås i stk. 2, at modtagerne i gruppe 1 modtager ud-
lodningsmidler før modtagerne i gruppe 2. Modtagerne i
gruppe 2 modtager udlodningsmidler før gruppe 3. Den re-
sterende del af udlodningsbeløbet vil således tilfalde gruppe
3.
Det foreslås i stk. 3, at en eventuel reduktion i midlerne til
gruppe 2 henholdsvis gruppe 1 medfører, at midlerne til
modtagerne i den pågældende gruppe reduceres forholds-
mæssigt. Dette gælder dog ikke hestevæddeløbssporten, jf. §
17.
Dette indebærer, at hvis der sker en reduktion i midlerne i
gruppe 2 og/eller gruppe 1, således at der ikke er tilstrække-
lige midler til, at alle modtagerne i gruppe 2 og/eller gruppe
1 kan få de faste beløb, der følger af loven, vil reduktionen
af midlerne til modtagerne i gruppen ske forholdsmæssigt
for alle modtagere i den pågældende gruppe i forhold til den
enkelte modtagers andel af de samlede midler til gruppen.
En undtagelse til dette følger af § 17, stk. 2, der vedrører be-
løbet til hestevæddeløbssporten. Beløbet hertil vil ikke blive
påvirket af en reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller
gruppe 1, jf. bemærkningerne til § 17, stk. 2.
Til § 4
Fordelingen udlodningsmidler til modtagere på Kulturmini-
steriets område er fastsat i den gældende lovs §§ 3 og 3 a.
Modtagerne på Kulturministeriets område modtager i med-
før af disse bestemmelser en fast procentuel andel af den del
af de samlede udlodningsmidler, som Kulturministeriet for-
deler.
Den foreslåedes bestemmelse fastsætter fordelingen af mid-
ler til de udlodningsmodtagerne, der er omfattet af gruppe 1
på Kulturministeriets område.
Det foreslås i overensstemmelse med stemmeaftalen, at der
for denne gruppe tages udgangspunkt i de udlodningsbeløb,
som disse modtagere fik tildelt i 2013, idet beløbet dette år
var højere end de efterfølgende udlodningsår.
Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 omfatter på Kulturmini-
steriets område hovedorganisationerne i form af Danmarks
Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk
Ungdoms Fælleråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd,
handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark,
Dansk Skoleidræt og Sydslesvigs danske Ungdomsforenin-
ger. Herudover afsættes en pulje, der fordeles som driftstil-
skud til landsdækkende almennyttige formål.
I stk. 1 foreslås den fremtidige fordeling af udlodningsmid-
ler til modtagere på Kulturministeriets område, der er omfat-
tet af gruppe 1, herunder foreslås størrelsen af det beløb,
som de enkelte modtagere eller formål skal sikres fremadret-
tet.
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DIF er fast-
sat i § 3 a, nr. 2, i den gældende lov. DIF modtager i medfør
heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kul-
turministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a,
stk. 12, at DIF fordeler de midler, som organisationen tilde-
les.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Kulturministeriet fordeler
298,0 mio. kr. til DIF, der anvender midlerne.
DIF modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det
første udlodningsår et beløb på 298,0 mio. kr., hvilket svarer
til det beløb, som DIF modtog i udlodningsåret 2013 (291,5
mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
19
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-ni-
veau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
Med forslaget om at sikre DIF et fast beløb fremadrettet, gi-
ves DIF en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mulig-
hed for at satse på langsigtede mål.
Det præciseres med forslaget, at DIF anvender midlerne.
Det betyder, at DIF kan anvende midlerne til bl.a. drift og til
viderefordeling til foreningens medlemsorganisationer. I
overensstemmelse med de nugældende regler ydes tilskud-
det til DIF under forudsætning af, at DIF fortsat har ansvaret
for at fordele midler til Danmarks Tankesportsforbund, Pa-
rasport Danmark og Dansk Døve Idrætsforbund. En del af
DIF’s tilskud skal således kanaliseres videre til disse for-
bund.
Det forventes, at DIF gør en særlig indsats for mangfoldig-
hed i idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for
socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på
ligestilling mellem mænd og kvinder.
Af udlodningen til DIF overføres fortsat særskilt tilskud til
Dansk Boldspil-Union udgørende 2,2 pct. af udlodningen til
DIF. DIF er endvidere fortsat forpligtiget til at yde tilskud til
Team Danmark. Tilskuddet til Team Danmark udgør 7,97
pct. af tilskuddet til DIF.
Der indgås en aftale mellem DIF og Kulturministeriet om,
hvilke indsatsområder DIF særligt skal varetage for at sikre
de kulturpolitiske målsætninger. DIF aflægger årligt rapport
herom til Kulturministeriet. Ordningen er en videreførelse af
den eksisterende ordning.
DGI
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DGI er fast-
sat i § 3 a, nr. 3, i den gældende lov. DGI modtager i medfør
heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kul-
turministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a,
stk. 12, at DGI fordeler de midler, som organisationen tilde-
les.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 276,7 mio. kr. til DGI, der anvender midlerne.
DGI modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det
første udlodningsår et beløb på 276,7 mio. kr., hvilket svarer
til det beløb, som DGI modtog i udlodningsåret 2013 (270,7
mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-ni-
veau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
Med forslaget om at sikre DGI et fast beløb fremadrettet, gi-
ves DGI en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mulig-
hed for at satse på langsigtede mål.
Det præciseres med forslaget, at DGI anvender de midler,
som foreningen tildeles i medfør af loven. DGI kan anvende
midlerne til drift og til viderefordeling. Det forventes, at
DGI gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt, herun-
der udvikling af handicapidræt og idræt for socialt udsatte
grupper, samt at organisationen har fokus på ligestilling
mellem mænd og kvinder. Der indgås en aftale mellem DGI
og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder DGI særligt
skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger.
DGI aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet.
Ordningen er en videreførelse af den eksisterende ordning.
Dansk Firmaidrætsforbund
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Dansk Fir-
maidrætsforbund, er fastsat i § 3 a, nr. 4, i den gældende lov.
Dansk Firmaidrætsforbund modtager i medfør heraf en pro-
centuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet
fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 12, at
Dansk Firmaidrætsforbund fordeler de midler, som organi-
sationen tildeles.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 41,1 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund,
der anvender midlerne.
Dansk Firmaidrætsforbund modtager i medfør den af den
foreslåede bestemmelse det første udlodningsår et beløb på
41,1 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, som Dansk Fir-
maidrætsforbund modtog i udlodningsåret 2013 (40,2 mio.
kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet
reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det
første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med
forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til § 25.
Med forslaget om at sikre Dansk Firmaidrætsforbund et fast
beløb fremadrettet, gives Dansk Firmaidrætsforbund en øget
budgetsikkerhed og dermed en øget mulighed for at satse på
langsigtede mål.
Det præciseres med forslaget, at Dansk Firmaidrætsforbund
anvender de midler, som organisationen tildeles i medfør af
loven. Dansk Firmaidrætsforbund kan anvende midlerne til
drift og til viderefordeling. Det forventes, at Dansk Firmai-
drætsforbund gør en særlig indsats for mangfoldighed i
idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for so-
20
cialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på li-
gestilling mellem mænd og kvinder.
Der indgås en aftale mellem Dansk Firmaidrætsforbund og
Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder Dansk Firmai-
drætsforbund særligt skal varetage for at sikre de kulturpoli-
tiske målsætninger. Dansk Firmaidrætsforbund aflægger år-
ligt rapport herom til Kulturministeriet. Ordningen er en vi-
dereførelse af den eksisterende ordning.
Handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Dan-
mark
Handicapidrætskonsulentordningen har hidtil været støttet
på finansloven, men finasieriet af Kulturministeriets idræts-
aktstykke, der finansieres med udlodningsmidler. I forbin-
delse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at
sikre ordningen den faste årlige støtte uanset udviklingen i
udlodningsbeløbets størrelse. Det foreslås derfor, at ordnin-
gen fremadrettet skal være en af Kulturministeriets faste ud-
lodningsmodtager i gruppe 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 10,2 mio. kr. som driftstilskud til handicapkon-
sulentordningen ved Parasport Danmark.
Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden
10,2 mio. kr. til handicapidrætskonsulentordningen ved Pa-
rasport Danmark, hvilket svarer til det beløb, som ordningen
modtog i udlodningsåret 2013 (10 mio. kr.) fremskrevet med
forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med for-
brugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodnings-
år. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindek-
set. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til §
25.
Parasport Danmark tildeles et driftstilskud til brug for for-
bundets handicapidrætskonsulentordning, der skal gøre en
særlig indsats med henblik på rekruttering, oplysningsvirk-
somhed og hjælp til oprettelse af handicapidrætsklubber. Pa-
rasport Danmark i øvrigt modtager fortsat støtte fra DIF, jf.
nærmere herom ovenfor under bemærkningerne til DIF. Den
støtte, der tildeles i medfør af den foreslåede bestemmelse er
dermed øremærket handicapkonsulentordningen.
Dansk Skoleidræt
Dansk Skoleidræt har hidtil været støttet på Kulturministeri-
ets idrætsaktstykke, men i forbindelse med ændringen af ud-
lodningsmodellen foreslås det at sikre Dansk Skoleidræt et
fast årligt beløb til driftsstøtte. Det foreslås derfor at Dansk
Skoleidræt fremadrettet skal være en af Kulturministeriets
faste udlodningsmodtager i gruppe 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skolei-
dræt.
Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden
1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt, hvilket
svarer til det beløb, som Dansk Skoleidræt modtog i udlod-
ningsåret 2013 (1,8 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerpris-
indekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindek-
set fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-
leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere
herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger har hidtil været
støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke, men i forbin-
delse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at
sikre Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger et fast årligt
beløb til driftsstøtte. Det foreslås derfor at Sydslesvigs dan-
ske Ungdomsforeninger fremadrettet skal være en af Kultur-
ministeriets faste udlodningsmodtager i gruppe 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 1,1 mio. kr. som driftstilskud til Sydslesvigs
danske Ungdomsforeninger.
Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden
1,1 mio. kr. som driftstilskud til den del af Sydslesvigs dan-
ske Ungdomsforeninger, der beskæftiger sig med idrætsfor-
mål. Beløbet svarer til det beløb, som samme formål under
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger modtog i udlod-
ningsåret 2013 (1,1 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerpris-
indekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindek-
set fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-
leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere
herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DUF er
fastsat i § 3, stk. 1, nr. 3, i den nuværende udlodningslov.
DUF modtager i medfør heraf en procentuel andel af de ud-
lodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler. DUF forde-
ler i medfør af den gældende lovs § 4, stk. 2, de midler, som
foreningen modtager fra udlodningsmidlerne.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at Kulturministeriet fremadrettet
fordeler et fast beløb på 145,8 mio. kr. til DUF, der fordeler
midlerne i overensstemmelse med bestemmelserne i lovfor-
slagets § 5.
21
DUF modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det
første udlodningsår et beløb på 145,8 mio. kr., hvilket svarer
til det beløb, som DUF modtog i udlodningsåret 2013 (142,7
mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-ni-
veau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
DUF fordeler midlerne i overensstemmelse med bestemmel-
serne fastsat i § 5.
Oplysningsforbundenes Fællesråd
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Oplysnings-
forbundenes Fællesråd er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 4, i den nu-
værende udlodningslov. Oplysningsforbundenes Fællesråd
modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlod-
ningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at Kulturministeriet fordeler 55,4
mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd, der fordeler
midlerne efter regler godkendt af kulturministeren.
Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager i medfør af den
foreslåede bestemmelse det første udlodningsår efter lovens
ikrafttræden et beløb på kr. 55,4 mio. kr., hvilket svarer til
det beløb, som Oplysningsforbundenes Fællesråd modtog i
udlodningsåret 2013 (54,2 mio.kr.) fremskrevet med forbru-
gerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbruger-
prisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Be-
løbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset.
For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Oplysningsforbundenes Fællesråd fordeler midlerne efter
regler, som er godkendt af kulturministeren.
Landsdækkende almennyttige formål
Det følger af § 3, stk. 1, nr. 5, i den gældende lov, at Kultur-
ministeriet årligt fordeler en fast procentuel andel af Kultur-
ministeriets udlodningsmidler til landsdækkende almennytti-
ge formål. Kriterierne for fordelingen af støtten er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1120 af 4. september 2013 om fordeling
af midler fra puljen til almennyttige formål. I bekendtgørel-
sen der udover kriterierne for tildeling af støtten, fastsat be-
stemmelser om Kulturministeriets administration af puljen,
regler for regnskabsaflæggelse og klageadgang.
Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at Kulturministeriet fremadrettet
fordeler et fast beløb på 52,9 mio. kr. til almennyttige for-
mål, der fordeles af kulturministeren. Midlerne fordeles som
driftsstøtte.
Kulturministeriet fordeler det første udlodningsår efter lo-
vens ikrafttræden 52,9 mio. kr. til landsdækkende almennyt-
tige formål, hvilket svarer til det beløb, der blev fordelt til
samme formål i udlodningsåret 2013 (51,7 mio. kr.) frem-
skrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet regule-
res med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første
udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbru-
gerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærk-
ningerne til § 25.
Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning,
hvor der fordeles midler til foreninger, selvejende institutio-
ner og organisationer, der udfører et i alment omdømme an-
erkendt, uegennyttigt arbejde. Eksempler herpå er udvik-
lings- og nødhjælp eller udbredelse af kendskab til og kon-
takt med forskellige befolkningsgrupper og/eller lande. Mid-
lerne fordeles af kulturministeren.
Det foreslås i stk. 2, at Kulturministeren fastsætter nærmere
regler for fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler
om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen,
regnskabsaflæggelse og klageadgang.
Kriterierne for tildeling af støtten tager udgangspunkt i
driftstilskud til foreninger og organisationer med et almen-
nyttigt sigte. For at kunne opnå støtte fra puljen skal de an-
søgende foreninger og organisationer opfylde en række kri-
terier, herunder krav til vedtægter, aktiviteter samt regnskab
og årsberetning fra tidligere år. Støtten beregnes på bag-
grund af mængden af ansøgere, herunder omsætning og
egenfinansiering.
Til § 5
Bestemmelserne i § 5 er indholdsmæssigt en videreførelse af
den gældende lovs § 4, stk. 2-6, hvor de nærmere retnings-
linjer for DUFs fordeling af udlodningsmidlerne er fastsat.
Det foreslås i stk. 1, at DUF fastsætter regler for fordeling af
midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Reglerne godkendes af Tips-
ungdomsnævnet, jf. stk. 5.
DUF fordeler primært midlerne til den almindelige drift af
landsdækkende ungdomsorganisationer, der er selvstændige
foreninger. DUF fordeler desuden midler til projektstøtte til
grupper og enkeltpersoner. Der er tale om en videreførelse
af den eksisterende ordning. DUF kan anvende en del af
midlerne til administration af fordelingen af udlodningsmid-
lerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for
medlemsorganisationerne, jf. nærmere herom under be-
mærkningerne til stk. 2.
Det er Tipsungdomsnævnets afgørelse, hvilken grad af selv-
bestemmelse DUF har ved fastsættelsen af regler om forde-
ling af udlodningsmidlerne. Det er dog en forudsætning, at
22
Tipsungdomsnævnet som udgangspunkt giver DUF en ud-
strakt grad af selvbestemmelse, der efter omstændighederne
kan indskrænkes.
DUF skal i de regler, der fastsættes om fordeling af midler,
også fastsætte bestemmelse om, hvilke betingelser der skal
være opfyldt for at modtage støtte fra puljen, og hvilke op-
lysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om
støtte fra puljen. DUF fastsætter endvidere efter godkendel-
se af Tipsungdomsnævnet regler om, hvordan der føres kon-
trol med, at betingelserne for at modtage støtte fra puljen er
opfyldt, og herunder regler om, at DUF til brug for en sådan
kontrol kan indhente nødvendige oplysninger fra støttemod-
tageren. DUF skal endvidere fastsætte reglerne om, at DUF
for støttemodtagere, der ikke opfylder betingelserne for støt-
te, kan tilbageholde støtte, lade støtte bortfalde helt eller del-
vist eller kræve støtte tilbagebetalt helt eller delvist. Regler-
ne bekendtgøres i Lovtidende af DUF.
Det foreslås i stk. 2, at DUF kan anvende en del af midlerne
til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver af fælles
interesse for medlemsorganisationerne.
DUF træffer som udgangspunkt selv beslutning om det be-
løb, som organisationen årligt skal anvende til administra-
tion af fordelingen af udlodningsmidlerne og til varetagelse
af opgaver af fælles interesse for medlemsorganisationerne,
idet det forudsættes, at størrelsen af beløbet godkendes på
DUF’s årlige delegeretmøde. Det vil således normalt være
op til delegeretmødet at godkende DUF’s budget.
Tipsungdomsnævnet har dog mulighed for at gribe ind, ty-
pisk på grund af en revisionsbemærkning herom,
over for størrelsen af det beløb, der tænkes anvendt til admi-
nistration af midlerne, hvis det vil udgøre
en uforholdsmæssig stor andel af de samlede puljemidler,
eller hvis nævnet bliver opmærksomt på, at der
sker en urimelig stor ophobning af uforbrugte midler i DUF.
Det foreslås i stk. 3, at klage over DUF’s sagsbehandling og
afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes for Tipsung-
domsnævnet. Det foreslås endvidere, at Tipsungdomsnæv-
nets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Tipsungdomsnævnet træffer den endelige administrative af-
gørelse i klager over DUF’s sagsbehandling og afgørelser
om tildeling af støtte. Tipsungdomsnævnets prøvelse af
DUF’s afgørelser er en legalitetskontrol, og nævnet efterprø-
ver ikke DUF’s skønsudøvelse. Er der mistanke om, at der
er tilsidesat en lighedsgrundsætning, eller at der er varetaget
usaglige hensyn, vil nævnet dog efterprøve skønsudøvelsen.
Tipsungdomsnævnets behandling af klager kan munde ud i,
at DUF’s afgørelser stadfæstes, ændres, hjemvises eller afvi-
ses.
Tipsungdomsnævnet fører ud over det retlige tilsyn også et
økonomisk tilsyn med DUF’s forvaltning af tipsmidlerne og
gennemgår lejlighedsvis – typisk i forbindelse med klagesa-
ger – tilskudsmodtageres regnskaber.
Tipsungdomsnævnet kan i forbindelse med nævnets tilsyn
med DUF indhente alle nødvendige oplysninger DUF.
Det foreslås i stk. 4, at forvaltningsloven og lov om offent-
lighed i forvaltningen gælder for DUF’s sager om fordeling
af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.
Tipsungdomsnævnet er oprettet ved lov og er dermed omfat-
tet at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltnin-
gen.
Det foreslås i stk. 5, at Tipsungdomsnævnet består af et ju-
ridisk uddannet medlem, et medlem, der er godkendt revi-
sor, og et ungdomssagkyndigt medlem, som alle udpeges af
kulturministeren. Det foreslås endvidere, at Kulturministe-
ren udpeger en formand blandt de tre medlemmer.
Ved et juridisk uddannet medlem forstås en person, der har
bestået juridisk kandidateksamen. Ved et ungdomssagkyn-
digt medlem forstås en person, der har særlige forudsætnin-
ger for at forstå unge eller ungdomskultur. Et eksempel på
en person med sådanne særlige forudsætninger er fx en per-
son med baggrund i højskoleverdenen.
Formålet med den foreslåede sammensætning er at sikre et
kompetent nævn, der kan vurdere indholdet af afgørelserne.
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de kompetencer, som
skal være repræsenteret i Tipsungdomsnævnet.
Det foreslås i stk. 6, at medlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode og at genbeskikkelse kan finde sted én gang
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i nævnets sammensæt-
ning eller de siddende medlemmer beskikkelsesperiode, her-
under deres mulighed for genbeskikkelse.
Formålet med bestemmelsen er både at sikre muligheden for
at opretholde en balance mellem en løbende udskiftning af
og den fornødne kontinuitet blandt medlemmerne af Tips-
ungdomsrådet.
Det foreslås i stk. 7, at kulturministeren afholder af midler-
ne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets
23
medlemmer og udgifter til Tipsungdomsnævnets administra-
tion.
Kulturministeren afholder med den foreslåede bestemmelse
af midlerne til DUF vederlag til nævnets medlemmer og ud-
gifter til nævnets administration. Formålet er at sikre Tips-
ungdomsnævnets økonomiske fundament. Tipsungdoms-
nævnets virke er rettet mod DUF, hvorfor udgifterne hertil
afholdes inden for rammerne af de midler, som fordeles til
DUF.
Det foreslås i stk. 8, at kulturministeren fastsætter nærmere
regler om Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tips-
ungdomsnævnets tilsyn med DUF’s fordeling og anvendelse
af midlerne.
Tipsungdomsnævnet indsender årligt til orientering af kul-
turministeren en beretning om sin virksomhed, herunder om
fordeling af tipsmidlerne.
Til § 6
I medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov modtager
Miljø- og Fødevareministeriet 3,39 pct. af det samlede ud-
lodningsbeløb. Det følger af § 5 i den gældende lov, at mid-
lerne anvende til støtte af friluftlivet og at midlerne fordeles
af Friluftsrådet.
Bestemmelsen fastlægger i stk. 1, 1. pkt. størrelsen og forde-
lingen af det beløb som Miljø- og Fødevareministeriet mod-
tager til en pulje, der fordeles som driftsstøtte til natur- og
friluftsorganisationer. Miljø- og Fødevareministeriet forde-
ler et beløb på 18,6 mio. kr. til driftsstøtte til friluftslivet.
Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (18,2 mio.
kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet
reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det
første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med
forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til § 25.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. at driftsstøtte som hidtil fordeles
af Friluftsrådet uden miljø- og fødevareministerens forelæg-
gelse for Finansudvalget. Friluftsrådet foretager tildelingen
på baggrund af ansøgninger. Driftstilskud tildeles på bag-
grund af kriterier fastsat af Friluftsrådet. Miljø- og Fødeva-
reministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til en-
hver tid gældende kriterier.
Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortil-
syn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af driftsstøt-
te, og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslinjer
for Friluftsrådets administration i forbindelse med tildelin-
gen af støtte. Endvidere udarbejder ministeriet revisionsin-
strukser til brug for Friluftsrådets revision af driftsstøttetil-
delingerne.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet har
mulighed for at søge driftsstøtte i lighed med andre hoved-
organisationer og foreninger med faste driftstilskud omfattet
af gruppe 1. Den foreslåede ordning er en videreførelse af
ordningen i den gældende lov om udlodning af overskud fra
lotteri samt heste- og hundevæddemål, hvorefter der, jf. lov-
bemærkninger, kan ydes driftstilskud til landsdækkende na-
tur- og friluftsorganisationer, herunder til Friluftsrådet.
Det foreslås med stk. 3 at præcisere, at Friluftsrådet ved sin
administration og fordeling af driftsstøtte er omfattet af for-
valtningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. End-
videre præciseres det, at Friluftsrådet ved sin administration
og fordeling af driftstilskud er omfattet at de til enhver tid
gældende regler og vejledninger om tilskudsforvaltning.
Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retnings-
linjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dækket i forbin-
delse med administrationen af uddeling af driftstilskud, fx
løn, husleje og IT jf. § 27, stk. 2.
Til § 7
I medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov modtager
Børne- og Socialministeriet 10,42 pct. af det samlede udlod-
ningsbeløb. De nærmere retningslinjer for fordelingen af
midlerne er fastsat i den gældende lovs § 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter størrelsen og
fordelingen af det beløb, som Børne- og Socialministeriet
modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1.
Børne- og Socialministeriet fordeler 89,0 mio. kr. til lands-
dækkende handicaporganisationer og -foreninger og 57,4
mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationer.
Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (87,1 mio.
kr. til handicaporganisationer og foreninger og 56,1 mio. kr.
til landsdækkende frivillige sociale organisationer) frem-
skrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet regule-
res med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første
udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbru-
gerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærk-
ningerne til § 25.
Ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisatio-
ner og -foreninger, jf. forslagets § 7, stk. 1, nr. 1, har til for-
mål at styrke de landsdækkende organisationers/foreningers
arbejde på det sociale område både i form af generel interes-
sevaretagelse og konkrete aktiviteter for personer med han-
dicap.
For ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisati-
oner og -foreninger gælder det, at ansøgningspuljen retter
sig mod organisationer og foreninger på handicapområdet.
24
Målgruppen er personer med handicap og pårørende. Der
skal endvidere være tale om formaliserede organisationer/
foreninger, der er landsdækkende, og som gennem deres ek-
sistens i nogle år samt et vist medlemstal har dokumenteret
deres eksistensberettigelse. Der kan være tale om store eller
små velfungerende og veldefinerede organisationer og for-
eninger. Endvidere gælder det for denne ansøgningspulje, at
midlerne fordeles efter kriterierne, fordelingsnøgler, bereg-
ningsmodel m.v. på baggrund af indstilling fra det nyopret-
tede fordelingsudvalg, jf. den foreslåede § 7, stk. 4 og 5. Det
betyder, at denne ansøgningspulje har uændret formål og
målgruppe, men at denne ansøgningspulje ikke længere vil
være forbeholdt organisationer, der er medlem af paraplyor-
ganisationerne Danske Handicaporganisationer og Sjældne
Diagnoser. Med forslaget åbnes ansøgningspuljen for alle
landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, som
opfylder kriterier m.v. for at opnå et tilskud fra denne ansøg-
ningspulje.
Ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale orga-
nisationer, jf. forslagets § 7, stk. 1, nr. 2, har til formål at
fremme den frivillige sociale indsats ved at styrke landsdæk-
kende frivillige organisationer, der har et socialt formål. Må-
let er generelt at styrke organisationerne og deres indsats bå-
de i form af konkret støtte til de målgrupper, som organisati-
onen retter sig mod, og i form af generel interessevaretagel-
se.
For ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale or-
ganisationer gælder det, at den sociale indsats skal være or-
ganisationens hovedmål eller i det mindste udgøre en væ-
sentlig del af organisationens aktiviteter. Den sociale indsats
eller aktivitet skal være inden for socialområdet og for ek-
sempel rette sig mod personer med handicap, sociale proble-
mer, psykisk sårbarhed eller lidelser såvel som udsatte børn
og unge. Organisationer, der driver aktiviteter, der alene har
en generel forebyggende karakter som almindelige kulturel-
le aktiviteter, idrætsaktiviteter og lignende, falder uden for
denne afgrænsning. Socialstyrelsen fastsætter nærmere af-
grænsning af det sociale område og har kompetence til at
vurdere det sociale element i den enkelte ansøgning. Endvi-
dere gælder det for denne ansøgningspulje, at midlerne for-
deles ud fra objektive tildelingskriterier og en beregnings-
model.
Efter gældende praksis er administrationen af tilskud hen-
lagt til Socialstyrelsen, jf. § 1, nr. 3, i cirkulære nr. 10372 af
8. december 2016 om delegation af børne- og socialministe-
rens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri
samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finans-
loven. Det foreslås i stk. 2, at børne- og socialministeren kan
henlægge administrationen af udlodningsmidler til Social-
styrelsen. Hensigten er således, at administration af udlod-
ningsmidlerne, jf. forslagets § 7, stk. 1, fortsat skal varetages
af Socialstyrelsen. Efter lovforslagets vedtagelse vil der bli-
ve udarbejdet et nyt cirkulære.
Der er efter gældende ret adgang til at klage til Børne- og
Socialministeriet over afgørelser truffet af Socialstyrelsen,
med mindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret. På Bør-
ne- og Socialministeriets tilskudsområde med hjemmel i fi-
nanslovens § 15 er den generelle ordning således, at klage-
adgangen er afskåret, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. januar
2017 om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens til-
skudsområde. På udlodningsområdet er der derimod ikke
foretaget en tilsvarende afskæring af klageadgangen. Det
foreslås derfor i stk. 3, at såfremt administrationen af udlod-
ningsmidler er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser
truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler mv. ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget har
til formål at bringe retstilstanden i overensstemmelse med
den tidligere retstilstand fra før august 2015, hvor ansvaret
for tilskud på det sociale område lå i Børne- og Socialmini-
steriets departement, og hvor der ikke var klageadgang over
afgørelser. Børne- og Socialministeriet vil som overordnet
myndighed fortsat føre tilsyn med Socialstyrelsens forvalt-
ning af tilskud. Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt
at påklage Socialstyrelsens afgørelser om tildeling af tilskud
mv. til Børne- og Socialministeriet, og at praksis på Børne-
og Socialministeriets tilskudsområde ensrettes både for så
vidt angår tilskud på udlodningsområdet og tilskudsområdet
omfattet af finanslovens § 15.
Det følger af gældende ret, jf. aktstykke nr. 125 af 6. maj
2010, at ansøgningspuljen fordeles af socialministeren efter
indstilling fra de tilskudsberettigede organisationer på områ-
det. Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at børne- og socialministe-
ren fastsætter tildelingskriterier, fordelingsnøgler og bereg-
ningsmodeller vedrørende driftstilskud til landsdækkende
handicaporganisationer og -foreninger. Det foreslås endvi-
dere i stk. 4, 2. pkt., at fastsættelsen af tildelingskriterier,
fordelingsnøgler og beregningsmodeller m.v. sker efter ind-
stilling fra et fordelingsudvalg, jf. den foreslåede § 7, stk. 5,
jf. nedenfor. Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af
8. december 2016 om delegation af børne- og socialministe-
rens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri
samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finans-
loven, at administrationen af tilskud er henlagt til Socialsty-
relsen.
Det betyder, at modellen med aktstykke samt fordelingsafta-
ler med Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagno-
ser forlades, og at der oprettes et nyt fordelingsudvalg, der
kan indstille, hvilke tildelingskriterier, fordelingsnøgler og
beregningsmodeller m.v., der skal anvendes ved vurderin-
gen af fordeling af driftstilskud til landsdækkende handica-
porganisationer og -foreninger. Herefter fastsætter Social-
styrelsen, hvilke tildelingskriterier, fordelingsnøgler og be-
regningsmodeller m.v., der anvendes. Efter lovforslagets
vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirkulære.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at børne- og socialministeren
opretter et fordelingsudvalg. Formålet er, at fordelingsudval-
25
get får til opgave at udarbejde forslag til tildelingskriterier,
fordelingsnøgler og beregningsmodeller mv. vedrørende
driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og -
foreninger.
Fordelingsudvalgets indstilling kan for eksempel være base-
ret på objektive oplysninger såsom regnskabstal, medlemstal
og lignende. Udvalget kan endvidere udarbejde forslag til
forskellige kriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller
tilpasset for eksempel større og mindre organisationer og
foreninger. Dette svarer til praksis i dag.
I tilfælde af uenighed eller tvivlsspørgsmål i fordelingsud-
valget kan fordelingsudvalget foreslå flere forskellige krite-
rier, fordelingsnøgler, m.v.
Derudover kan fordelingsudvalget også foreslå, hvilke op-
lysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om
støtte fra ansøgningspuljen.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at fordelingsudvalget består af 1
medlem, der udpeges af Danske Handicaporganisationer, 1
medlem, der udpeges af Sjældne Diagnoser og 1 medlem,
der udpeges af Socialstyrelsen. Sammensætningen sikrer, at
centrale aktører bliver repræsenteret i udvalget. Formålet er
at tilvejebringe en simpel og ubureaukratisk model for for-
delingsudvalget. Forslaget indebærer, at Danske Handica-
porganisationer, Sjældne Diagnoser og Socialstyrelsen hver
kan udpege et medlem af fordelingsudvalget.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk.
2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen
ovenfor og forslagets § 7, stk. 7 om regler for fordelingsud-
valget nedenfor.
Det foreslås i stk. 6, at medlemmerne af fordelingsudvalget
udpeges for 4 år ad gangen. Der er mulighed for genudpeg-
ning. Der er ingen begrænsning på antallet af genudpegnin-
ger, idet det er op til Danske Handicaporganisationer, Sjæld-
ne Diagnoser og Socialstyrelsen at vælge hvert sit medlem
til udvalget. Udpegningen af medlemmet meddeles til So-
cialstyrelsen. Såfremt der må ske en udskiftning af medlem-
met midt i perioden, meddeles det til Socialstyrelsen. Det
betyder, at medlemmerne udpeges for en periode på 4 år, og
at det er hensigten, at fordelingsudvalget holdes simpelt,
hvorfor der ikke er nærmere krav eller regler omkring med-
lemmer og udpegninger.
Det foreslås i stk. 7, at børne- og socialministeren fastsætter
nærmere regler for fordelingsudvalget. Bemyndigelsen for-
ventes udmøntet i en forretningsorden for fordelingsudval-
gets arbejde. Som følge af henlæggelsen af administrationen
vil Socialstyrelsen udarbejde en forretningsorden for forde-
lingsudvalgets virke, jf. den foreslåede stk. 5. Bemyndigel-
sen vil blive udnyttet til at fastsætte regler i en forretningsor-
den om møder, medlemmernes rolle, Socialstyrelsens rolle,
dagsorden, processen om indstilling af kriterier, fordelings-
nøgler og beregningsmodeller, beslutningsdygtighed, møde-
ledelse, inhabilitet, referat, tavshedspligt samt ændringer i
forretningsordenen mv.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk.
2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen
ovenfor.
Det foreslås i stk. 8, at børne- og socialministeren fastsætter
regler for fordeling af de udlodningsmidler, der er nævnt i
stk. 1, herunder tildelingskriterier og disses varighed, bereg-
ningsmodeller, administration af ansøgningspuljen og regn-
skabsaflæggelse m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i
bekendtgørelser til de ansøgningspuljer, der er nævnt i § 7,
stk. 1. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte reg-
ler om årlig udmelding af ansøgningspuljerne, om vurderin-
gen af udmøntningen og om beslutningen om udmøntningen
af ansøgningspuljerne. Der vil endvidere blive fastsat regler
om, at tilskuddene gives som årlige driftstilskud, at der ikke
kan ydes tilskud til kommercielle aktiviteter, at der alene
kan ydes tilskud til enkeltstående aktiviteter i udlandet, og at
organisationer kun kan modtage tilskud fra én af de ovenstå-
ende to ansøgningspuljer under Børne- og Socialministeriets
ressortområde.
Forslaget indebærer, at ansøgningspuljerne udmøntes via
bekendtgørelser og dertilhørende vejledninger ligesom de
øvrige ansøgningspuljer på Børne- og Socialministeriets til-
skudsområde. Dette vurderes hensigtsmæssigt for at ensarte
praksis på Børne- og Socialministeriets ressortområde samt
at styrke retssikkerheden og transparensen på puljeområdet
ved, at hjemmelsgrundlaget for fordelingen af midlerne ty-
deliggøres.
Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af 8. december
2016 om delegation af børne- og socialministerens beføjel-
ser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og
hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven, at kompe-
tencen til at fastsætte regler er delegeret til Socialstyrelsen.
Det indebærer, at det er Socialstyrelsen, der fastsætter reg-
lerne i dag.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7, stk.
2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen
ovenfor.
Til § 8
Sundheds- og Ældreministeriets pulje til fordeling til ældre-
organisationer er fastsat i medfør § 6, stk. 1, nr. 1, i den gæl-
dende lov. Puljen modtager en fast procentdel af det samle-
de udlodningsbeløb. Bestemmelserne om administrationen
puljen til driftsstøtte til ældreorganisationer følger af den
gældende lovs § 6, stk. 2. I medfør af den gældende lovs §
26
2, stk. 1, nr. 5, fastsættes den procentuelle andel af de samle-
de udlodningsmidler, der fordeles til sygdomsbekæmpende
foreninger. De nærmere bestemmelser om administration af
puljen følger af den gældende lovs § 7. I medfør af den gæl-
dende lov tildeles puljerne en fast procentuel andel af de
samlede udlodningsmidler. Beløbenes størrelse er derfor af-
hængig af overskud og udbytte fra de to spilselskaber.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at der skal
sikres øget budgetsikkerhed til de organisationer, der modta-
ger driftstilskud fra puljerne under Sundheds- og Ældremi-
nisteriet. De foreslåede puljer er derfor indplaceret i gruppe
1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter størrelsen og
fordelingen af de beløb, som Sundheds- og Ældreministeriet
modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Sundheds- og Ældreministeriet
fordeler 41,3 mio. kr. til landsdækkende sygdomsbekæm-
pende organisationer.
Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret
2013 (40,4 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset
til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-
om henvises til bemærkningerne til § 25.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Sundheds- og Ældreministeriet
fordeler 2,9 mio. kr. til mindre landsdækkende sygdomsbe-
kæmpende organisationer.
Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret
2013 (2,8 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset
til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-
om henvises til bemærkningerne til § 25.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Sundheds- og Ældreministeriet
fordeler 28,2 mio. kr. til ældreorganisationer.
Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret
2013 (27,6 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset
til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-
om henvises til bemærkningerne til § 25.
Det foreslås i stk. 2, at de puljer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1
og 2, fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets
Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer,
som ønskes etableret i det pågældende finansår, samt regler
for puljernes anvendelse.
Sundhedsministeren fordeler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse midlerne i stk. 1, nr. 1-2, som driftsstøtte til
landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og
mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisatio-
ner. Der skal være tale om organisationer, der gennem støtte
til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at fore-
bygge samt behandle og/eller afhjælpe sygdom. Midlerne
fordeles af sundhedsministeren efter, at Folketingets Finans-
udvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som
ønskes etableret i det pågældende finansår. Den foreslåede
ordning er en videreførelse af den eksisterende ordning i den
gældende lov med den forskel, at der fremadrettet sikres et
fast beløb til puljerne.
Det foreslås i stk. 3, at den pulje, der er nævnt i stk. 1, nr. 3,
fordeles af ældreministeren efter fordelingsaftaler og bereg-
ningsmodeller med godkendelse af Folketingets Finansud-
valg.
Ældreministeren fordeler i medfør af den foreslåede bestem-
melse i midlerne i stk. 1, nr. 3, som driftstilskud til ældreor-
ganisationer. Der skal være tale om ældreorganisationer,
hvor den sociale indsats er organisationens hovedformål.
Midlerne fordeles af ældreministeren på baggrund af forde-
lingsaftaler og beregningsmodeller, der er godkendt af Fol-
ketingets Finansudvalg. Fordelingsaftalerne og beregnings-
modellerne er baseret på objektive oplysninger såsom regn-
skabstal, medlemstal og lignende. Tilskuddene gives som
årlige generelle driftstilskud. Den foreslåede ordning er en
videreførelse af den eksisterende ordning i den gældende lov
med den forskel, at der fremadrettet sikres et fast beløb til
puljerne.
Til § 9
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Team Dan-
mark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 1, og § 3 a, stk. 2, i den
gældende lov. Team Danmark modtager i medfør heraf en
procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturmini-
steriet fordeler.
Det foreslås, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et
fast beløb på 91,2 mio. kr. til Team Danmark. Beløbet sva-
rer til beløbet, som Team Danmark modtog i udlodningsåret
2016 (90,0 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændringer i
henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj
2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017.
Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-ni-
veau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
27
Team Danmark modtager desuden fortsat et tilskud fra DIF
på 7,97 pct. af den udlodning, som DIF modtager, jf. forsla-
get til § 4, stk. 1, nr. 1.
Team Danmark fordeler midlerne i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013 af lov om
eliteidræt. Midlerne fordeles af Team Danmarks bestyrelse.
Bestyrelsens sammensætning følger af lov om eliteidræt.
Ifølge bemærkningerne til § 4 i lov om eliteidræt, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, Tillæg A, side 4876, indgås der en
rammeaftale mellem Team Danmark og Kulturministeriet.
Team Danmark aflægger årligt rapport om rammeaftalen til
Kulturministeriet.
Det foreslåede beløb sikrer, at tilskuddet til Team Danmark
videreføres på samme niveau som i 2016. Det foreslåede be-
løb viderefører herudover den ændring af bevillingen til
Team Danmark, som følger af den politiske stemmeaftale
om idræt af 6. maj 2014. Det bevirker, at det samlede beløb,
der fordeles til Team Danmark er 1 mio. kr. højere end ni-
veauet for 2016. I medfør af stemmeaftalen fra 2014 skal 8
mio. kr. af det samlede tilskud øremærkes til talentudvik-
ling. Team Danmarks bestyrelse træffer beslutning om an-
vendelse af de øremærkede midler, og alle specialforbund
med talenter i et internationalt perspektiv skal kunne søge
støtte til talentudvikling. Team Danmark skal fortsat have
fokus på samarbejdet med eksempelvis specialforbundene,
grundskolen og ungdomsuddannelserne om rekruttering og
fastholdelse af talenter.
Team Danmark er en offentlig selvejende institution, og or-
ganisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og lov
om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærkninger-
ne til lov om eliteidræt er Team Danmark endvidere at be-
tragte som en myndighed i ligestillingslovens forstand.
Til § 10
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Anti Do-
ping Danmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 6, og § 3 a, stk. 7,
i den gældende lov. Anti Doping Danmark modtager i med-
før heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler, som
Kulturministeriet fordeler.
Det foreslås, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et
fast beløb på 24,7 mio. kr. til Anti Doping Danmark. Belø-
bet svarer til beløbet som Anti Doping Danmark modtog i
udlodningsåret 2016 (18,6 mio. kr.) korrigeret for bevil-
lingsændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om
idræt af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisin-
dekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset
fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regule-
res herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere
herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Midlerne anvendes af Anti Doping Danmark i overensstem-
melse med lov om fremme af integritet i idrætten, lovbe-
kendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015. Anti Doping Dan-
mark er en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse.
Bestyrelsens sammensætning følger af lov om fremme af in-
tegritet i idrætten. Ifølge bemærkningerne til § 7 i lov om
fremme af integritet i idrætten, jf. Folketingstidende
2004-05, Tillæg A, side 1881, indgås der en rammeaftale
mellem Anti Doping Danmark og Kulturministeriet. Anti
Doping Danmark aflægger årligt rapport om rammeaftalen
til Kulturministeriet.
Anti Doping Danmark er en offentlig selvejende institution,
og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærknin-
gerne til lov om fremme af integritet i idrætten er Anti Do-
ping Danmark endvidere at betragte som en myndighed i li-
gestillingslovens forstand.
Til § 11
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Lokale og
Anlægsfonden, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 5, i den gældende
lov. Lokale og Anlægsfonden modtager i medfør heraf en
procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturmini-
steriet fordeler.
Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet
godkender vedtægterne for Lokale og Anlægsfonden. Loka-
le og Anlægsfonden er som en offentlig selvejende institu-
tion, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af
lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og admi-
nistrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kultur-
ministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal god-
kende Lokale og Anlægsfondens vedtægter. Den specifikke
bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke
videreført i dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet forde-
ler et fast beløb på 83,8 mio. kr., til Lokale og Anlægsfon-
den. Beløbet svarer til det beløb, som Lokale og Anlægsfon-
den modtog i 2016 (83,5 mio. kr.) fremskrevet med forbru-
gerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbruger-
prisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Be-
løbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset.
For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Lokale og Anlægsfonden har til formål at yde støtte til an-
læg inden for idræt, fritid, kultur og friluftsliv. Fonden kan
bl.a. yde støtte til byggeri af idrætsfaciliteter, væresteder,
biografer, kulturhuse, udstillingssteder, museer m.v. Lokale
og Anlægsfonden skal fortsat koncentrere sin indsats om
områderne idrætsanlæg, børne- og ungdomsområdet, fri-
luftsliv og de små lokale projekter, hvor idræt og kultur ofte
deler faciliteter. Fonden kan som hidtil støtte eliteidrætsan-
28
læg, så som opvisningsanlæg. Der er ikke tiltænkt nogen
ændring i fondens prioritering.
Midlerne fordeles af Lokale og Anlægsfonden. Lokale og
Anlægsfonden kan endvidere anvende en del af midlerne til
drift af organisationen. Der indgås en aftale mellem Lokale
og Anlægsfonden og Kulturministeriet om, hvilke indsatom-
råder Lokale og Anlægsfonden særligt skal varetage for at
sikre de kultupolitiske målsætninger. Lokale og Anlægsfon-
den aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der
er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.
Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensæt-
ning, således at den fortsat består af 7 medlemmer, der be-
skikkes af kulturministeren efter udpegning. 4 medlemmer
til bestyrelsen udpeges af kulturministeren. DIF, DGI og
Dansk Firmaidrætsforbund udpeger hvert 1 medlem med vi-
den om idræt. Den samlede bestyrelse beskikkes af kultur-
ministeren under iagttagelse af reglerne om ligestilling i of-
fentlige bestyrelser. Bestyrelsen skal samlet repræsentere
kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byg-
geri/arkitektur, tilgængelighed, ungdomsliv, friluftsliv, poli-
tik, jura og økonomi. Med tilgængelighed menes viden om
adgangsforhold og brugervenlighed for personer med handi-
cap og lignende. Med bestyrelsens sammensætning sikres
det, at bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til at un-
derstøtte Lokale og Anlægsfonden i de opgaver, som institu-
tionen skal varetage.
Med bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt. foreslås det, at bestyrel-
sesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og at
genbeskikkelse kan finde sted én gang. Der er ikke tiltænkt
nogen ændring i bestyrelsens sammensætning. Der er såle-
des ikke tiltænkt nogen ændring i de eksisterende bestyrel-
sesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulighed for gen-
beskikkelse.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis et medlem udtræder af
bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode foreta-
ges der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del
af perioden. Den resterende del af perioden betragtes som
den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmed-
lem. Det gælder uafhængigt af længden af beskikkelsespe-
rioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisatio-
nerne, der udtræder, indstiller den relevante organisation et
nyt medlem til posten. Det vil sige, at hvis det udtrædende
bestyrelsesmedlem er udpeget af DIF, indstiller DIF et nyt
medlem til posten.
Lokale og Anlægsfonden er en offentlig selvejende institu-
tion, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningslo-
ven og lov om offentlighed i forvaltningen. Lokale og An-
lægsfonden er endvidere at betragte som en myndighed i li-
gestillingslovens forstand.
Til § 12
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Sport Event
Denmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 7 og § 3 a, stk. 8, i den
gældende lov. Sport Event Denmark modtager i medfør her-
af en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kultur-
ministeriet fordeler.
Sport Event Denmark har hidtil haft specifik hjemmel i ud-
lodningslovens § 3 a, stk. 16, til at udøve indtægtsdækket
virksomhed. Sport Event Denmark er imidlertid en offentlig
selvejende institution, der ikke er omfattet af budgetvejled-
ningens krav om indtægtsdækket virksomhed. Sport Event
Denmark kan således udøve indtægtsdækket virksomhed
uden selvstændig hjemmel i udlodningsloven. Bestemmel-
sen herom er derfor ikke videreført i dette lovforslag.
Det har ligeledes hidtil været præciseret i loven, at Kultur-
ministeriet godkender vedtægterne for Sport Event Den-
mark. Sport Event Denmark er som en offentlig selvejende
institution, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, om-
fattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal
godkende Sport Event Denmarks vedtægter. Den specifikke
bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke
videreført i dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet forde-
ler et fast beløb på 24,2 mio. kr., til Sport Event Denmark.
Beløbet svarer til det beløb, som Sport Event Denmark mod-
tog i 2016 (23,2) korrigeret for bevillingsændringer i hen-
hold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014
og fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet
reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det
første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med
forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til § 25.
Sport Event Denmark har til formål at tiltrække større inter-
nationale idrætsbegivenheder til Danmark, herunder større
internationale breddeidrætsbegivenheder.
Det følger af bestemmelsen, at midlerne fordeles af Sport
Event Denmark. Sport Event Denmark kan endvidere an-
vende en del af midlerne til drift af organisationen. Som hid-
til indgås der aftale mellem Sport Event Denmark og Kul-
turministeriet om, hvilke indsatområder Sport Event Den-
mark særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske mål-
sætninger. Sport Event Denmark aflægger årligt rapport her-
om til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen ændring
i ordningen.
Sammensætningen af Sport Event Denmarks bestyrelse er
beskrevet i § 3 a, stk. 15, i den gældende lov. Det følger her-
29
af at bestyrelsen består af 6 medlemmer, der samlet skal re-
præsentere kompetencer indenfor nærmere definerede områ-
der. Bestemmelsen fastsætter at 4 medlemmer til bestyrelsen
udpeges af kulturministeren. 1 medlem udpeges af DIF. Det
medlem, som DIF udpeger, skal have viden om eliteidræt. 1
medlem til bestyrelsen udpeges af DIF, DGI og Dansk Fir-
maidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal have viden
om bredde- og motionsidræt. Det følger endvidere, at hvis
de tre organisationer ikke kan blive enige om at udpege et
medlem, udpeger de hver en kandidat og kulturministeren
beslutter, hvilken kandidat, der udpeges til bestyrelsen. Ud-
over kravene til bestyrelsens kompetencer er der ligeledes
fastsat bestemmelser om, at der det medlem, som DIF, DGI
og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger i fællesskab ikke må
være ansat i eller medlem af bestyrelsen i specifikke organi-
sationer og institutioner.
Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensæt-
ning, således at den fortsat består af 6 medlemmer, der be-
skikkes af kulturministeren. Bestyrelsen skal som hidtil
samlet repræsentere kompetencer inden for ledelse, afhol-
delse af internationale begivenheder, økonomi, turisme, eli-
tidræt, breddeidræt, jura og markedsføring. Udpegningen til
bestyrelsen sker på følgende måde: 4 medlemmer til besty-
relsen udpeges af kulturministeren. 1 medlem udpeges af
DIF. Det medlem, som DIF udpeger, skal have viden om
eliteidræt. 1 medlem til bestyrelsen udpeges af DIF, DGI og
Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal
have viden om bredde- og motionsidræt. Med bestyrelsens
sammensætning sikres det, at bestyrelsen i videst muligt
omfang er i stand til at understøtte Sport Event Denmark i
de opgaver, som institutionen skal varetage.
Det foreslås i stk. 3, at hvis DIF, DGI og Dansk Firmai-
drætsforbund ikke kan blive enige om at udpege et fælles
medlem til bestyrelsen, indstiller organisationerne hver en
kandidat til bestyrelsesposten, og kulturministeren beslutter,
hvilken kandidat der udpeges til bestyrelsen for Sport Event
Denmark. Bestemmelsen skal sikres, at der kan udpeges et
medlem til bestyrelsen også i de tilfælde, hvor der ikke kan
opnås enighed. På den måde sikres det at bestyrelsen er
funktionsdygtig.
Det foreslås i stk. 4, at de bestyrelsesmedlemmer, som DIF,
DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til bestyrelsen
for Sport Event Denmark, ikke må være medlem i bestyrel-
serne af DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Team
Danmark eller være ansat i en af disse organisationer. Be-
stemmelsen skal minimere risikoen for interessekonflikter
og sikre bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed af de på-
gældende organisationer og institutioner.
Med bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt. foreslås det, at bestyrel-
sesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og at
genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammen-
sætning. Der er således ikke tiltænkt nogen ændring i de ek-
sisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og
mulighed for genbeskikkelse.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at hvis et medlem udtræder af
bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode foreta-
ges der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del
af perioden. Den resterende del af perioden betragtes som
den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmed-
lem. Det gælder uafhængigt af længden af beskikkelsespe-
rioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisatio-
nerne, der udtræder, indstiller disse et nyt medlem til posten
efter proceduren i stk. 3.
Sport Event Denmark er en offentlig selvejende institution,
og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltningen. Sport Event Denmark
er endvidere at betragte som en offentlig myndighed i lige-
stillingslovens forstand.
Til § 13
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Idrættens
Analyseinstitut er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 8, og § 3 a, stk. 9,
i den gældende lov. Idrættens Analyseinstitut modtager i
medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler,
som Kulturministeriet fordeler. Det følger af § 3 a, stk. 17,
at midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Bestyrel-
sen for Idrættens Analyseinstitut består af 6 medlemmer, der
samlet skal repræsentere kompetencer inden for ledelse,
dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed,
idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.
Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet
godkender vedtægterne for Idrættens Analyseinstitut. Idræt-
tens Analyseinstitut er som en offentlig selvejende institu-
tion, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af
lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og admi-
nistrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kultur-
ministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal god-
kende Idrættens Analyseinstituts vedtægter. Den specifikke
bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke
videreført i dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet forde-
ler et fast beløb på 9,8 mio. kr., til Idrættens Analyseinstitut.
Beløbet svarer til det beløb, som Idrættens Analyseinstitut
modtog i 2016 (8,8 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændrin-
ger i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af 6.
maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til
2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-
niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
30
I det foreslåede beløb er der taget højde for de ændringer i
bevillingen til Idrættens Analyseinstitut, der følger af den
politiske stemmeaftale om idræt fra 2014, og som aftalepar-
terne har ønsket at videreføre i forbindelse med den nye ud-
lodningsmodel. I medfør af stemmeaftalen fra 2014 modta-
ger Idrættens Analyseinstitut årligt 2 mio. kr. med henblik
på at permanentgøre indsatsen på folkeoplysningsområdet.
Idrættens Analyseinstitut har til formål at skabe overblik
over og indsigt i idræt og folkeoplysning nationalt og inter-
nationalt, at analysere konsekvenser af og perspektiver ved
politiske initiativer i forhold til idræt og folkeoplysning, at
initiere offentlig debat om centrale spørgsmål i forhold til
folkeoplysning og dansk og international idrætspolitik, at af-
holde den internationale Play the Game-konference for en
dansk og international målgruppe af mediefolk, forskere og
idrætsledere med passende mellemrum og at udvikle og dri-
ve et Videncenter for Folkeoplysning med selvstændig ana-
lyse- og formidlingsprofil.
Midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Som hidtil
indgås der aftale mellem Idrættens Analyseinstitut og Kul-
turministeriet om, hvilke indsatområder Idrættens Analyse-
institut særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske
målsætninger. Idrættens Analyseinstitut aflægger årligt rap-
port herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen
ændring i ordningen.
Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensæt-
ning, således at den fortsat består af 6 medlemmer, der alle
beskikkes og udpeges af kulturministeren. Bestyrelsen i
Idrættens Analyseinstitut skal samlet repræsentere kompe-
tencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik,
medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet
og økonomi. Med bestyrelsens sammensætning sikres det, at
bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til at understøt-
te Idrættens Analyseinstitut i de opgaver, som institutionen
skal varetage.
Bestyrelsesmedlemmer beskikkes i medfør af stk. 3 for en 4-
årig periode og genbeskikkelse kan finde sted én gang. Hvis
et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin be-
skikkelsesperiode, foretages der beskikkelse af et nyt med-
lem for den resterende del af perioden, således at en rester-
ende del af perioden betragtes som den første beskikkelses-
periode for det nye bestyrelsesmedlem, uafhængigt af læng-
den af beskikkelsesperioden. Der er ikke tiltænkt nogen æn-
dring i bestyrelsens sammensætning og dermed videreføres
den overgangsordning, der blev indført ved den senest æn-
dring af den gældende lov. Efter den ordning udgør beskik-
kelsesperioden 2 år for 3 af bestyrelsesmedlemmerne. Med
en videreførelse af overgangsordningen er målet, at det fort-
sat sikres, at der hvert andet år udpeges 3 medlemmer til be-
styrelsen. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de eksister-
ende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulig-
hed for genbeskikkelse.
Idrættens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institu-
tion, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningslo-
ven og lov om offentlighed i forvaltningen. Idrættens Analy-
seinstitut er endvidere at betragte som en offentlig myndig-
hed i ligestillingslovens forstand.
Til § 14
Handicapidrættens Videnscenter har for så vidt angår orga-
nisationens idrætsrelaterede aktiviteter hidtil været støttet på
Kulturministeriets idrætsaktstykke, men som følge af den
politiske stemmeaftale om en ny udlodningsmodel foreslås
det at sikre Handicapidrættens Videnscenter et fast årligt be-
løb i driftstilskud. Det foreslås derfor, at Handicapidrættens
Videnscenter fremadrettet skal være en af Kulturministeriets
faste udlodningsmodtager i gruppe 2.
Det foreslås i bestemmelsen, at Kulturministeriet fordeler
1,6 mio. kr. til Handicapidrættens Videnscenter som drifts-
tilskud.
Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2016 (1,6 mio.
kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet
reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det
første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med
forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til § 25.
Beløbet ydes som driftstilskud til Handicapidrættens Vi-
denscenter.
Til § 15
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til andre
idrætsformål, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 9, og § 3 a, stk. 10,
i den gældende lov. Der fordeles i medfør heraf en procentu-
el andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet for-
deler, til andre idrætsformål. En andel heraf anvendes til
driftsstøtte til mindre organisationer på idrætsområdet samt
til internationale bidrag til eksempelvis Det internationale
agentur for antidoping (WADA) og mellemstatslige organi-
sationer.
Det foreslås, at der fremadrettet afsættes et fast beløb til
driftstilskud til de mindre organisationer på idrætsområdet
samt til de internationale bidrag. Det sikres ved, at puljen,
der anvendes til disse formål, fremadrettet placeres i gruppe
2.
Det foreslås i 1. pkt., at Kulturministeriet fordeler 2,5 mio.
kr. til visse idrætsformål. Beløbet svarer til niveauet i udlod-
ningsåret 2016 (2,5 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerpris-
indekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindek-
set fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-
31
leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere
herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Midlerne anvendes bl.a. til driftsstøtte til International Sport
and Culture Association (ISCA), Det internationale agentur
for antidoping (WADA), Europarådets arbejde på idrætsom-
rådet, dansk deltagelse i International Anti-Doping Arrange-
ment (IADA) og udviklingsprojekter.
Midlerne anvendes endvidere til driftsstøtte til Dansk Brev-
duesport og Dansk Hundevæddeløb samt til uddeling af
Kulturministeriets priser på idrætsområdet.
Det foreslås i 2. pkt., at midlerne fordeles af kulturministe-
ren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Dette er videreførelse af den hidtidige praksis. Forslaget har
til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med kulturmini-
sterens fordeling af midlerne.
Til § 16
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til kulturelle
formål er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov. Der
fordeles i medfør heraf en procentuel andel af de udlod-
ningsmidler, som Kulturministeriet fordeler, til kulturelle
formål.
Det foreslås i 1. pkt., at Kulturministeriet fordeler 263,9
mio. kr. til kulturelle formål.
Beløbet svarer til beløbet, der blev fordelt til samme formål
i udlodningsåret 2016 (263,1 mio. kr.) fremskrevet med for-
brugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbru-
gerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår.
Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset.
For nærmere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Støtten til alment kulturelle formål fordeles af kulturministe-
ren til konkrete formål. Støtten er tidligere fordelt til projek-
ter inden for eksempelvis litteratur, musik, kulturstatistik og
kultur for børn og unge. En del af støtten er endvidere for-
delt som driftsstøtte til eksempelvis teatre og organisationer
som understøtter amatørkultur. Herudover afsættes midler til
et antal underpuljer, hvor midlerne løbende kan fordeles af
kulturministeren med bistand fra fagkyndige på de forskelli-
ge kulturområder. Eksempler herpå er en pulje til folkeop-
lysning og folkehøjskoler og puljer, der fordeles af Statens
Kunstfond.
Det foreslås i pkt. 2, at midlerne fordeles af kulturministeren
med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Forslaget har til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med
kulturministerens fordeling af midlerne.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse er ny. Hestevæddeløbssporten
har siden 2014 været støttet på Kulturministeriets idrætsakt-
stykke.
I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8. juni 2017
om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om
Danske Spil A/S vedtaget. Som følge af den lov vil heste-
væddeløbssporten fremadrettet modtage et særligt bidrag,
der har til formål at give sporten et øget incitament til at ar-
rangere de former for hestevæddeløb, som vil være interes-
sant for spiludbyderne at udbyde væddemål på. Bidraget på-
lægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af hestevæd-
demål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på danske baner
Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring
af udlodningsmodellen og som følge af, at støtten til heste-
væddeløbssporten omlægges, skal hestevæddeløbssporten i
en overgangsperiode sikres et fast årligt beløb til driftsstøtte,
hvorefter støtten udfases. I lyset af, at den omlagte støtte til
hestevæddeløbssporten indebærer elementer af statsstøtte og
derfor skal notificeres af Europa-Kommissionen gøres støt-
ten til hestevæddeløbssporten, herunder såvel overgangsor-
dingen som udfasningen, til en del af lovforslaget.
Den støtte, som hestevæddeløbssporten modtager fra udlod-
ningsmidlerne har hidtil været administreret af Hestevædde-
løbssportens Finansieringsfond, der er en offentlig selvejen-
de institution under Kulturministeriet. Der lægges med for-
slaget op til at forenkle støtten til hestevæddeløbssporten, så
aktørerne indenfor sporten fremadrettet selv administrerer
midlerne. Det indebærer at Hestevæddeløbssportens Finan-
sieringsfond nedlægges.
Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fordeler 75,3 mio.
kr. til hestevæddeløbssporten. Beløbet svarer til beløbet, der
blev afsat til samme formål i 2016 (75,0 mio. kr.), fremskre-
vet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres
med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første ud-
lodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbruger-
prisindekset. For nærmere herom henvises til bemærknin-
gerne til § 25.
Forslaget har til hensigt at give hestevæddeløbssporten den
fornødne finansiering i den overgangsperiode, hvor sporten
fortsat får støtte fra udlodningsmidlerne. Det er vurderet, at
sporten skal sikres det faste beløb for bedst muligt at kunne
forberede sig på den nye ordning.
Det foreslås i stk. 2, at midlerne til hestevæddeløbssporten
ikke påvirkes af størrelsen på udlodningsbeløbet.
Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes dermed ikke af
en eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller gruppe
32
1. Hestevæddeløbssporten sikres dermed et fast beløb årligt
uafhængigt af udviklingen i overskud og udbytte fra de to
spilselskaber. Midler fra gruppe 1 flyttes til gruppe 2, hvis
der måtte opstå en situation, hvor der ikke er tilstrækkelige
midler i gruppe 2 til, at hestevæddeløbssporten kan sikres
det faste beløb. Midlerne til modtagerne i gruppe 1 reduce-
res herefter forholdsmæssigt i forhold til den enkelte modta-
gers andel af de samlede midler til gruppe 1.
Forslaget har til hensigt at give hestevæddeløbssporten fuld-
stændig budgetsikkerhed i overgangsperioden, med henblik
på at give hestevæddeløbssporten de bedste forudsætninger
for at kunne forberede sporten til overgangen til den nye
støtteordning.
Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren fordeler beløbet, jf.
stk. 1, i fem år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres
beløbet med 20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter
lovens ikrafttræden.
Støtten til hestevæddeløbssporten gennem udlodningsmid-
lerne skal udfases. Det foreslås derfor, at fordelingen af
midler til hestevæddeløbssporten fastholdes i fem år efter lo-
vens ikrafttræden. Det foreslås endvidere, at når de fem år er
forløbet, skal støtten udfases over fire år, således at midlerne
til hestevæddeløbssporten nedskrives med 20 pct. om året
fra det niveau midlerne lå på det femte udlodningsår efter
lovens ikrafttræden. De midler, der frigives i forbindelse
med udfasningen af støtten til hestevæddeløbssporten forbli-
ver i udlodningsmodellen og fordeles efter de principper,
der følger af lovforslagets § 3.
Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren senest fem år efter
lovens ikrafttræden fastsætter den fremtidige støtte til bred-
deidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.
Forslaget indebærer, at kulturministeren fastsætter et beløb,
der skal gå til breddeidræt inden for hestevæddeløbssporten,
senest når der er forløbet fem år efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at sikre, at der
i forbindelse med udfasningen af midlerne til hestevædde-
løbssporten tages stilling til, hvor stort et beløb, der fremad-
rettet skal fordeles til breddeidrætten indenfor sporten. For-
slaget er udtryk for, at overgangsordningen alene er møntet
på den støtte, der i dag sker til hestevæddeløbssporten som
helhed. Med forslaget sikre det, at breddeidrætsdelen af he-
stevæddeløbssporten fortsat bliver støttet gennem udlod-
ningsmidlerne.
Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren kan fastsætte regler
om støtten til hestevæddeløbssporten, herunder bestemmel-
ser om hvortil udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmid-
lernes anvendelse samt regnskabs- og tilsynsbestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om forde-
lingen af midlerne til hestevæddeløbssporten. Baggrunden
herfor er et ønske om at forenkle støtten til hestevæddeløbs-
sporten, så sportens aktører selv administrerer midlerne.
Dette indebærer at Hestevæddeløbssportens Finansierings-
fond nedlægges.
Som konsekvens af, at Hestevæddeløbssportens Finansie-
ringsfond nedlægges, er det fremadrettet hestevæddeløbs-
sportens aktører, der modtager midlerne direkte. Aktørerne
har til hensigt at udvikle en ny struktur, til brug for den
fremtidige fordeling af udlodningsmidlerne. Det foreslås på
den baggrund, at kulturministeren fastsætter nærmere regler
om fordelingen, herunder til hvem fordelinger sker, og til
hvilke formål midlerne kan anvendes. Kulturministeren fast-
sætter endvidere regler om regnskab og tilsyn. Det forudsæt-
tes, at den nye struktur er med til at sikre, at de midler, som
hestevæddeløbssporten får tildelt fra udlodningsmidlerne,
holdes adskilt fra det særlige bidrag, som sporten modtager i
forbindelse med liberaliseringen af spil på hestevæddeløb.
Bemyndigelsen til, at kulturministeren kan fastsætte nærme-
re regler om fordelingen af midlerne til sporten, er med til at
sikre en fleksibilitet i forhold til eventuelle fremtidige æn-
dringer i strukturen indenfor hestevæddeløbssporten.
Til § 18
Det foreslås i bestemmelsen, at midlerne til gruppe 3 forde-
les årligt på følgende måde:
1) 12,10 pct. til Kulturministeriet,
2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet,
3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet,
4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet,
5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet,
6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Fordelingsnøglen er fastsat i den politiske stemmeaftale om
ændring af udlodningsmodellen, og er udtryk for aftalepar-
ternes ønske om at øge den andel af midler, som Miljø- og
Fødevareministeriet modtager af de samlede midler i gruppe
3. Der henvises til pkt. 3.2.2.3 for nærmere herom.
Lovforslagets § 18 fastsætter den fordeling, der sker til mod-
tagerne i gruppe 3. I gruppen sker der ikke fordeling af faste
beløb, idet gruppen modtager den resterende del af udlod-
ningsbeløbet efter, at der er sket fordeling af udlodnings-
midler til modtagerne omfattet af gruppe 1 og gruppe 2, jf.
kapitel 2 og kapitel 3.
33
Det resterende udlodningsbeløb tilfalder modtagerne i grup-
pe 3 og fordeles efter den foreslåede fordelingsnøgle.
Til § 19
I medfør af § 3, stk. 3, i den gældende lov, fordeles 0,59 pct.
af Kulturministeriets samlede midler til andre almennyttige
formål. Herudover følger det af § 3 a, stk. 18, i den gælden-
de lov, at en andel af Kulturministeriets midler anvendes til
idrætspolitiske formål.
Midlerne, der anvendes til at støtte idrætspolitiske formål,
har bl.a. været anvendt til idrætspolitiske initiativer og initi-
ativer, der understøtter idrættens integritet.
Med forslaget sikres det, at der også fremadrettet tildeles
midler til andre almennyttige formål idrætspolitiske formål.
Eftersom midlerne anvendes til konkrete formål og projek-
ter, og ikke fordeles som driftstilskud foreslås det dog, at der
sikres en fast andel af midlerne i gruppe 3 til de pågældende
formål.
I medfør af § 18 modtager Kulturministeriet 12,1 pct. af de
udlodningsmidler, der tilfalder gruppe 3. Det forslås, at der
fastsættes en nøgle for fordelingen af Kulturministeriets
midler, således at en fast andel af midlerne fordeles til
idrætspolitiske formål, og en fast andel fordeles til andre al-
mennyttige formål. Fordelingsnøglen i forslaget er fastsat på
baggrund af fordelingen i 2016.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at 54 pct. af Kulturministeriets
midler til gruppe 3, jf. § 18, nr. 1, fordeles til øvrige idræts-
formål.
Øvrige idrætsformål omfatter idrætspolitiske initiativer, ini-
tiativer, der fremmer integritet i idrætten, samt omstillings-
midler til udmøntning jf. den politiske stemmeaftale om
idræt af 6. maj 2014.
Eksempler på idrætspolitiske initiativer, der tidligere har
været støttet af midlerne er breddeidrætskommuneinitiativet,
en analyse af idrættens struktur og økonomi samt en kam-
pagne mod matchfixing.
Eksempler på initiativer, der har været støttet med henblik
på at fremme integritet i idrætten er evaluering af motions-
dopingindsatsen, Anti Doping Danmarks etablering af en fit-
nessdatabase til understøttelse af den sundhedsfremmende
indsats og Anti Doping Danmarks forebyggelsesindsats på
ungdomsuddannelserne.
Omstillingsmidlerne til udmøntning er midler, der blev frigi-
vet som følge af omfordelingen af udlodningsmidlerne i
medfør af den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014.
Den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmo-
dellen fra januar 2017 viderefører omstillingsmidler til ud-
møntning, som er indarbejdet i de foreslåede beløb. Der vil
således også som udgangspunkt fremadrettet være omstil-
lingsmidler til udmøntning. Midlerne fordeles af parterne
bag den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at 46 pct. af Kulturministeriets
midler til gruppe 3, jf. § 18, nr. 1, fordeles til andre almen-
nyttige formål.
Midlerne fordeles til konkrete formål, og er tidligere fordelt
som projektstøtte til eksempelvis humanitære og mellemfol-
kelige foreninger, dyreværnsforeninger og foreninger som
støtter tidligere modstandsfolk og krigsveteraner.
Det følger af forslaget til bestemmelsen i stk. 2, at midlerne i
stk. 1 fordeles af kulturministeren med godkendelse af Fol-
ketingets Finansudvalg. Forslaget har til hensigt at sikre par-
lamentarisk kontrol med kulturministerens fordeling af mid-
lerne. Godkendelsen fra Folketingets Finansudvalg gælder
for fordelingen af midlerne til idrætspolitiske formål og
midlerne til andre almennyttige formål.
Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere retningslinjer for fordelingen af midlerne til almennyt-
tige formål, jf. stk. 1, nr. 2.
Med forslaget bemyndiges kulturministeren til at fastsætte
nærmere retningslinjer, herunder ansøgnings- og fordelings-
kriterier, for fordelingen af midlerne til andre almennyttige
formål. Bemyndigelsen skal ses i lyset af, at puljen til disse
formål forventes at blive mindre, som følge af den nye ud-
lodningsmodel. Det kan derfor blive nødvendigt at justere
ansøgnings- og fordelingskriterierne for midlerne. Bemyndi-
gelsen forventes at blive udnyttet i første udlodningsår efter
lovens ikrafttrædelse forud for den første fordeling af puljen
efter den nye model.
Til § 20
I medfør af § 5 i den gældende lov anvendes Miljø- og Fø-
devareministeriets midler, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i samme lov,
til støtte af friluftslivet.
Med bestemmelsen i stk. 1 forslås det, at Miljø- og Fødeva-
reministeriets andel af midler i gruppe 3 anvendes til pro-
jekttilskud til friluftsinitiativer, der forbedrer mulighederne
for befolkningens alsidige friluftsliv og naturforståelse. Ini-
tiativerne kan fx have til formål at fremme vilkår for nye
målgrupper, udvikle nye muligheder for friluftsliv, fremme
og udvikle naturformidling herunder naturvejledning eller
dokumentere effekten af friluftslivet. Dette er en viderefø-
relse af anvendelsesområdet fra den gældende lov, hvor det
af bemærkningerne fremgår, at Miljøministeriets pulje skal
34
anvendes til fremme af friluftslivets muligheder og til støtte
af initiativer, som forbedrer mulighederne for et alsidigt, ak-
tivt friluftsliv for hele befolkningen.
Miljø og Fødevareministeriets andel af midler i gruppe 3 ud-
gør 45 % af de midler, der tilfalder gruppen.
Projektmidlerne fordeles som hidtil årligt af Friluftsrådet
uden miljø- og fødevareministerens forelæggelse for Finans-
udvalget.
Midlerne fordeles af Friluftrådet til projekter på baggrund af
en konkret vurdering af de foreliggende ansøgninger, og kan
gives til såvel enkeltpersoner som juridiske personer, herun-
der offentlige myndigheder. Endeligt tilskud ydes normalt
først, når projektet er gennemført.
Projekttilskud tildeles på baggrund af kriterier fastsat af Fri-
luftsrådet. I henhold til ”Vejledning om effektiv tilskudsfor-
valtning” af marts 2016 skal kriterierne som minimum un-
derstøtte gennemsigtigheden og åbenhed om formål, og de
skal opstilles så det i forbindelse med de konkrete ansøgnin-
ger kan afgøres, om de fastlagte kriterier er opfyldt eller ej.
Endvidere skal de opstillede kriterier være så operationelle,
at det kan dokumenteres over for tilskudsansøgeren, på hvil-
ket grundlag prioriteringen er foretaget. Miljø- og Fødevare-
ministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de til enhver
tid gældende kriterier.
Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortil-
syn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af projekttil-
skud, og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslin-
jer for Friluftsrådets administration i forbindelse med tilde-
lingen af tilskud. Endvidere udarbejder ministeriet revisi-
onsinstrukser til brug for Friluftsrådets revision af tildelin-
gerne.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet som
hidtil har mulighed for at søge projektmidler til egne friluft-
sprojekter. Baggrunden for forslaget er, at Friluftsrådets for-
mål og centrale position inden for friluftslivet i Danmark
gør, at visse udviklings- eller oplysningsinitiativer eller an-
dre projekter med særlig tværgående relevans for friluftsli-
vet vil være naturligt forankret i Friluftsrådet. Den foreslåe-
de ordning vil understøtte, at større projekter af denne ka-
rakter kan iværksættes og gennemføres på den mest hen-
sigtsmæssige måde. Ved behandling af ansøgning fra Fri-
luftsrådet skal der lægges vægt på, at projekterne ikke alene
opfylder de ovenstående tildelingskriterier jf. bemærknin-
gerne til stk. 1, men tillige har særlig udviklingsperspektiv
eller oplysningsmæssig relevant på friluftsområdet.
Det foreslås med stk. 3, at præcisere, at Friluftsrådet ved sin
administration og fordeling af projekttilskud er omfattet af
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Endvidere præciseres det, at Friluftsrådet ved sin admini-
stration og fordeling af projekttilskud er omfattet af de til
enhver tid gældende regler og vejledninger om tilskudsfor-
valtning. Med bestemmelsen ændres ikke i den gældende
retstilstand.
Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retnings-
linjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dækket i forbin-
delse med administrationen af projektmidlerne, fx løn, hus-
leje og IT jf. § 27, stk. 2.
Til § 21
I medfør af den gældende lov § 2, stk. 1, nr. 2, modtager
Undervisningsministeriet 1,61 pct. af de samlede udlod-
ningsmidler. Midlerne anvendes i medfør af den gældende
lovs § 4 a, 1. pkt., til undervisningsformål.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Undervisningsmi-
nisteriets midler, jf. lovforslagets § 18, nr. 3, anvendes til
undervisningsformål.
Efter den nye udlodningsmodel udgør Undervisningsmini-
steriets midler 20,07 % af de midler, der tilfalder gruppe 3,
jf. lovforslagets § 18, nr. 3.
Efter den gældende bestemmelse i § 4 a, 2. pkt., i lov om
udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæd-
deløb fordeles midlerne af undervisningsministeren med
godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at midlerne fordeles
af undervisningsministeren med godkendelse fra Folketin-
gets Finansudvalg. Dette kan ske ved, at Finansudvalget
godkender de overordnede temaer, midlerne skal prioriteres
efter, herunder den afsatte ramme til hvert af de pågældende
temaer. Efter Finansudvalgets tilslutning fordeles midlerne
til projekter efter ansøgning. Der vil med det foranstående
være tale om ændring af nuværende praksis, idet Finansud-
valget fremover giver tilslutning til de overordnede temaer
og rammer for midlerne, men ikke de enkelte projekttilskud.
Udmøntningen kan ske efter en anden fordelingsmodel end
ansøgningspulje, såfremt et væsentligt fald i Undervisnings-
ministeriets udlodningsbeløb tilsiger dette, da en ansøg-
ningspulje med krav om åbent opslag vil kunne vise sig
uforholdsmæssigt administrativt tung i dette tilfælde. For-
målet med tilskud fra midlerne er at støtte aktiviteter og nye
tiltag, herunder udvikling af nye undervisningsmidler, inden
for undervisningsområdet gennem tilskud.
Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren efter op-
nåelse af Finansudvalgets godkendelse kan henlægge befø-
jelsen om fordeling af Undervisningsministeriets midler til
en anden offentlig myndighed eller institution inden for un-
35
dervisningsområdet. Midlerne vil fortsat skulle anvendes til
undervisningsformål. Undervisningsministeren vil fortsat år-
ligt forud for fordelingen af udlodningsmidlerne forelægge
et aktstykke om rammerne for fordelingen.
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om udlodning
af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb i for-
hold til henlæggelse af beføjelse om fordeling af udlod-
ningsmidlerne til en anden offentlig myndighed eller institu-
tion.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der er ny, kan un-
dervisningsministeren, i de tilfælde hvor undervisningsmini-
steren henlægger beføjelser efter stk. 1, fastsætte regler for
den offentlige myndigheds eller institutions fordeling af ud-
lodningsmidlerne. Der vil være tale om regler om den of-
fentlige myndigheds eller institutions administration og
fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger, udbetaling
og tilsyn forbundet hermed. Ved henlæggelse til en anden
offentlig myndighed, der er under undervisningsministerens
instruks, er dette en option. Ved henlæggelse til en anden of-
fentlig myndighed uden for undervisningsministerens in-
struks eller til en anden offentlig institution skal undervis-
ningsministeren fastsætte regler for den offentlige myndig-
heds eller institutions administration og fordeling af midler-
ne. Tilsynet hermed vil skulle varetages af Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitet. Der findes ikke særskilte bestemmel-
ser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og
hundevæddeløb i forhold til afskæring af klage, hvor under-
visningsministeren har henlagt beføjelse om fordeling af ud-
lodningsmidlerne til en anden offentlig myndighed eller in-
stitution.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, der er ny, regule-
res de tilfælde, hvor afgørelser, der træffes af den offentlige
myndighed eller institution, der har fået henlagt beføjelsen,
eller efter bemyndigelse fra ministeren af en styrelse under
Undervisningsministeriet, hvorefter klage herover ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe den foreslåede ny lov
om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri i overens-
stemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Undervis-
ningsministeriets område.
Til § 22
Der er i dag hjemmel i udlodningslovens § 6, til at der ydes
tilskud fra ansøgningspuljen til særlige sociale formål.
Det foreslås i stk. 1, at Børne- og Socialministeriets midler
efter forslagets § 18, nr. 4, anvendes til en ansøgningspulje
til særlige sociale formål.
Formålet med ansøgningspuljen er at yde tilskud til særlige
sociale formål. Den samlede sociale indsats i samfundet
styrkes gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde ved at
støtte projekter, der styrker den frivillige ulønnede indsats
og forebygger og afhjælper sociale problemer. Dette nås ved
at støtte projekter, der er målrettet mennesker med sociale
problemstillinger eller i en svær livssituation. Det er en be-
tingelse, at ansøger er en frivillig organisation, forening eller
lign. med et socialt formål. Dette svarer til praksis i dag.
Ansøgningspuljen har hidtil haft et bredt formål, og støtten
har været tildelt til forskelligartede initiativer inden for seks
projektkategorier. Ansøgningspuljen har som følge af det
brede formål og den mangeårige eksistens været opfattet
som et grundelement i finansieringen af aktiviteter i frivilli-
ge sociale foreninger mv. Som følge af betydelig forøget
usikkerhed om omfanget af midler til ansøgningspuljen æn-
dres udmøntningen af ansøgningspuljen, således at ansøg-
ningspuljen fremadrettet vil være tematiseret og rettet mod
organisationer og foreninger, der enten er landsdækkende el-
ler har et landsdækkende sigte/dækker et større geografisk
område.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 22,
stk. 3 nedenfor.
Efter praksis i dag er bemyndigelsen delegeret til Socialsty-
relsen i henhold til cirkulære om delegation af børne- og so-
cialministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud
fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser
i finansloven, nr. 10372 af 8. december 2016. Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt., at børne- og socialministeren kan henlægge
administrationen af ansøgningspuljen til særlige sociale for-
mål, herunder beføjelserne, til Socialstyrelsen.
Det indebærer, at administration og udmøntning af udlod-
ningsmidlerne, jf. forslagets § 18, nr. 4 og § 22 stk. 1, vare-
tages af Socialstyrelsen. Det er hensigten, at administratio-
nen og udmøntningen af udlodningsmidlerne fortsat skal va-
retages af Socialstyrelsen efter lovens ikrafttrædelse. Efter
lovforslagets vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirku-
lære.
Der er efter gældende ret adgang til at klage til Børne- og
Socialministeriet over afgørelser truffet af Socialstyrelsen,
med mindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret. På Bør-
ne- og Socialministeriets tilskudsområde med hjemmel i fi-
nanslovens § 15 er den generelle ordning således, at klage-
adgangen er afskåret, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. januar
2017 om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens til-
skudsområde. På udlodningsområdet er der derimod ikke
36
foretaget en tilsvarende afskæring af klageadgangen. Det
foreslås derfor i stk. 2, 2. pkt., at såfremt administrationen af
udlodningsmidler er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørel-
ser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler mv. ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget har
til formål at bringe retstilstanden i overensstemmelse med
den tidligere retstilstand fra før august 2015, hvor ansvaret
for tilskud på det sociale område lå i Børne- og Socialmini-
steriets departement, og hvor der ikke var klageadgang over
afgørelser. Børne- og Socialministeriet vil som overordnet
myndighed fortsat føre tilsyn med Socialstyrelsens forvalt-
ning af tilskud. Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt
at påklage Socialstyrelsens afgørelser om tildeling af tilskud
mv. til Børne- og Socialministeriet, og at praksis på Børne-
og Socialministeriets tilskudsområde ensrettes både for så
vidt angår tilskud på udlodningsområdet og tilskudsområdet
omfattet af finanslovens § 15.
Det foreslås i stk. 3, at børne- og socialministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler for fordelingen af midlerne, herun-
der om tildelingskriterier, administration af ansøgningspul-
jen og regnskabsaflæggelse mv.
Det indebærer, at ansøgningspuljen til særlige sociale formål
udmøntes via bekendtgørelse for at bidrage til hensigtsmæs-
sig ensartet praksis på Børne- og Socialministeriets ressort-
område samt styrkelse af retssikkerheden og øget transpa-
rens på puljeområdet.
Det er hensigten, at fastsættelsen af tildelingskriterier og an-
dre regler m.v. skal varetages af Socialstyrelsen efter lovens
ikrafttrædelse.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om en mere åben
og systematisk høringsproces. Den hidtidige praksis for an-
søgningspuljen til særlige sociale formål er, at der sker ud-
møntning via vejledning ”efter indstilling fra Frivilligrådet”.
I praksis har dette betydet, at vejledningen blev sendt til en
intern høring hos Frivilligrådet forud for udstedelse af vej-
ledningen og udmeldingen af udlodningspuljen. En over-
gang til udmøntningen af puljen ved bekendtgørelse indebæ-
rer, at alle, dvs. både Frivilligrådet og andre interessenter,
har adgang til den åbne høringsproces.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til fastlæggelse af
regler om, at særlige sociale formål defineres ud fra de sær-
lige behov og tendenser, der gør sig gældende på det frivilli-
ge sociale område i den periode, hvor ansøgningspuljen ud-
møntes. Der kan også fastsættes regler om temaer for puljen,
afhængigt af størrelsen af ansøgningspuljen, årlig udmelding
af ansøgningspuljen til særlige sociale formål, vurderingen
af indkomne projektansøgninger til ansøgningspuljen og den
endelige beslutning om udmøntningen. Der kan ligeledes
fastsættes regler om administration af ansøgningspuljen,
herunder at der kan ydes projekttilskud fra denne ansøg-
ningspulje, at der ikke kan ydes tilskud til kommercielle ak-
tiviteter og at der alene kan ydes tilskud til enkeltstående ak-
tiviteter i udlandet.
Til § 23
Sundheds- og Ældreministeriets pulje til projekter ved syg-
domsbekæmpende organisationer er i dag omfattet af den
gældende udlodningslovs § 7.
Det foreslås i stk. 1, at Sundheds- og Ældreministeriets mid-
ler efter forslagets § 18, nr. 5 fordeles til sygdomsbekæm-
pende organisationer til konkrete formål.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den eksi-
sterende ordning og indebærer, at midlerne anvendes til
konkrete formål. Eksempler herpå kunne være mindre pro-
jekter eller aktiviteter, herunder forskning, oplysning og pa-
tientstøtte.
Det foreslås i stk. 2, at Sundhedsministeren fordeler midler-
ne til sygdomsbekæmpende organisationer til konkrete for-
mål efter, at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten
og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret.
Forslaget er en videreførelse af den eksisterende ordning og
har til hensigt at sikre, at der politisk opbakning til arten og
størrelsen af de puljer, som ønskes etableret. Det foreslås, at
midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketin-
gets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de
puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, og
regler for puljernes anvendelse.
Til § 24
I medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov modtager
Uddannelses- og Forskningsministeriet 0,39 pct. af de sam-
lede udlodningsmidler. Midlerne anvendes i medfør af den
gældende lovs § 8 til forskningsformål, og fordeles af Ud-
dannelses- og Forskningsministeren efter godkendelse af
Folketingets Finansudvalg.
Det foreslås i bestemmelsen, at Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 6, anvendes til forsk-
ningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen
Forskningens Døgn. Midlerne fordeles af uddannelses- og
forskningsministeren.
Uddannelses- og Forskningsministeriets midler udgør 4,86
pct. af de midler, der tilfalder gruppe 3.
Den foreslåede bestemmelse er justeret i forhold til den gæl-
dende bestemmelse i § 8. Bestemmelsen fastslår, at Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets midler anvendes til forsk-
37
ningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen
Forskningens Døgn.
Midlerne er hidtil blevet fordelt på baggrund af åbne opslag
og ansøgning og med godkendelse af Folketingets Finansud-
valg. Som følge af den nye udlodningsmodel forventes ud-
lodningsbeløbet under Uddannelses- og Forskningsministe-
riet markant reduceret i de kommende år. Bl.a. som følge
heraf foreslås fremadrettet en mindre administrativ tung mo-
del, hvor midlerne kan anvendes uden et krav om åbent op-
slag til at støtte aktiviteter, herunder forskningsformidling, i
forbindelse med Forskningens Døgn. Dette bl.a. med hen-
blik på at fokusere anvendelsen af midlerne og for at undgå
en situation, hvor de administrative ressourcer forbundet
med en proces med åbent opslag ikke står mål med udlod-
ningsbeløbet.
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfesti-
val, der finder sted hvert år, som har til formål at engagere
og bringe borgerne i kontakt med forskning og innovation.
Midlerne kan fx anvendes til at udvikle koncepter og under-
støtte aktiviteter m.v. i forbindelse med Forskningens Døgn.
Midlerne kan fortsat udbydes ved åbne opslag, men der kan
fx også afholdes udgifter til køb af konsulentydelser m.v. i
forbindelse med eksempelvis udvikling, organisering og
markedsføring. Der vil som udgangspunkt være tale om ak-
tiviteter, der ikke vil kunne opnå støtte fra offentlige forsk-
ningsfonde.
Uddannelses- og forskningsministeren vil én gang årligt gi-
ve en kort redegørelse for anvendelsen af midlerne til Ud-
dannelses- og Forskningsudvalget.
Til § 25
Det foreslås i bestemmelsen, at beløbene i §§ 4-17 reguleres
årligt med forbrugerprisindekset fra 2017.
De faste beløb angivet i §§ 4-17 er alle reguleret med for-
brugerprisindekset frem til 2017. Beløbene skal årligt regu-
leres med et skøn for forbrugerprisindekset, der opgøres
med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid nyeste
udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler til ud-
lodning baseres på foregående års regnskab, benyttes forbru-
gerprisindekset for regnskabsåret. Når det endelige forbru-
gerprisindeks for regnskabsåret foreligger i maj i udlod-
ningsåret i forbindelse med offentliggørelsen af Økonomi-
ske Redegørelse, maj, foretages en efterregulering. De mid-
ler, der tilfalder gruppe 3, reguleres tilsvarende i overens-
stemmelse med den gældende fordelingsnøgle.
Bestemmelsen er ny, og foreslås som konsekvens af den nye
udlodningsmodel, hvor modtagerne i gruppe 1 og i gruppe 2
skal modtage faste beløb, der årligt skal reguleres med for-
brugerprisindekset.
Med forslaget sikres det, at midlerne til de faste udlodnings-
modtagere i gruppe 1 og i gruppe 2 følger udviklingen i for-
brugerprisindekset og ikke påvirkes af inflationen.
Til § 26
Det enkelte ressortministeriums adgang til at fastsætte nær-
mere regler om regnskabsaflæggelse og revision følger af §
9 i den gældende lov.
Det foreslås i stk. 1, at det enkelte ressortministerium fast-
sætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse, revision og
tilsyn med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-
førelse af § 9 i den gældende lov.
I medfør af bestemmelsen skal de enkelte ressortministerier
fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revi-
sion med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24. Det
er i bestemmelsen præciseret, at de enkelte ressortministeri-
er fastsætter regler om tilsyn med hensyn til de midler, som
fordeles efter §§ 4-24.
Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en forsvarlig forvalt-
ning af de midler, som fordeles efter §§4-24, samt at mulig-
gøre, at ressortministerierne kan føre et tilstrækkeligt for-
valtningsmæssigt tilsyn med midlerne. Som led i tilsynet
kan ministerierne til brug for Rigsrevisionen indhente yder-
ligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.
Det foreslås i stk. 2, at det enkelte ressortministerium kan
fastsætte nærmere regler om tilsyn med midler, der fordeles
af organisationer m.v. efter denne lov.
Bestemmelsen giver de enkelte ressortministerier mulighed
for at fastsætte regler om tilsyn i de tilfælde, hvor organisa-
tioner, foreninger eller lignende i medfør af loven foretager
fordeling af de midler, som de tildeles i medfør af loven.
Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en forsvarlig forvalt-
ning af de midler, som fordeles af andre organisationer end
ministerierne. Bestemmelsen skal endvidere give ressortmi-
nisterierne mulighed for at fastsætte regler, der gør det mu-
ligt at føre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt tilsyn med
midlerne.
Til § 27
Det følger af § 10 i den gældende lovs, at der af de beløb,
der afsættes til fordeling efter den gældende lovs § 2, kan
anvendes en del til ministeriernes administration af midler-
ne.
38
Der foreslås i stk. 1, at en andel af de beløb, der afsættes til
fordeling efter § 4, stk. 1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 16, 19 og 21-24,
kan anvendes til ministeriernes administration af midlerne.
Forslaget er indholdsmæssigt en videreførelse af den eksi-
sterende bestemmelse i § 10 og indebærer, at ministerierne
kan afholde administrationsbeløb således, at det faktiske res-
sourcetræk dækkes. Administrationsbeløbet skal således
svare til de langsigtede gennemsnitlige omkostninger. Den
foreslåede bestemmelse bevirker, at ministerierne har mulig-
hed for at dække udgifter til administration af udlodnings-
midlerne.
Det foreslås i stk. 2, at en del af de beløb, der afsættes til
fordeling efter §§ 6 og 20, kan anvendes til Friluftsrådets
administration af midlerne.
Forslaget er en kodificering af den gældende praksis om at
Friluftsrådet af udlodningsmidlerne kan få dækket admini-
strationsomkostninger i forbindelse med fordelingen af mid-
lerne. Med det foreslåede stk. 2 vil Friluftsrådet sidestilles
med ministeriernes mulighed for at få dækket administrati-
onsomkostninger.
Til § 28
Det fremgår af den gældende lovs § 12 at Danske Spil A/S
indbetaler overskud for det pågældende regnskabsår til Øko-
nomistyrelsen halvårligt hver den 30. juni og 31. december,
med endelig afregning efter regnskabet er godkendt i marts.
Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssigt videreførelse heraf.
Det betyder, at Danske Spils overskud fortsat skal indbetales
a conto til Moderniseringsstyrelsen to gange årligt, mens af-
regning af det endelige overskud med fradrag af acontoind-
betalingerne finder sted i marts.
Det Danske Klasselotteri A/S’ indbetalinger er ikke beskre-
vet i den gældende udlodningslov. I praksis indbetaler Det
Danske Klasselotteri A/S udbytte til Moderniseringsstyrel-
sen én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Bestem-
melse herom bør fastsættes i loven
Det foreslås derfor i stk. 2 at Det Danske Klasselotteri A/S
udbetaler udbytte til Moderniseringsstyrelsen en gang årligt.
Indbetalingen sker efter regnskabsårets afslutning.
Til § 29
Det fremgår af den gældende lovs § 13 at Økonomistyrelsen
forestår viderebetalingen af de beløb, der skal udloddes til
udlodningsmodtagerne, samt eventuel efterregulering.
Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssig videreførelse heraf,
således at Moderniseringsstyrelsen forestår videreudbetaling
af de beløb, der efter § 3 udloddes til de i §§ 4-24 nævnte
udlodningsmodtagere. Opgørelsen af udlodningerne kan ske
særskilt for Danske Spil og Klasselotteriet, mens videreud-
betalingen foretages samlet. Det foreslås, at Moderniserings-
styrelsen eventuelt regulerer beløbene til modtagerne efter
regnskabsårets afslutning.
Baggrunden herfor er, at Danske Spil A/S’ overskud for et
bestemt regnskabsår, først kendes endeligt i marts det efter-
følgende år. Da Moderniseringsstyrelsen udbetaler beløb til
udlodningsmodtagere før det endelige overskud er kendt,
kan der være behov for efterregulering. Virkningen af be-
stemmelsen er, at udlodningsmodtagerne eventuelt får efter-
reguleret beløb, som er udbetalt som acontobeløb i regn-
skabsåret eller primo det efterfølgende år.
Til § 30
Det følger af den gældende lovs § 2, at midler, som ressort-
ministerierne ikke anvender i de enkelte år, henlægges til
særlige fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse.
Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssig videreførelse heraf,
hvormed ministerierne kan henlægge midler, der ikke er an-
vendt det enkelte år, til fonde under de pågældende ministe-
riers bestyrelse. Det betyder, at ministerierne kan overføre
midler, der ikke er anvendt det enkelte år, til anvendelse i
senere finansår. Baggrunden herfor er, at ministerierne også
fremadrettet skal kunne anvende midlerne til det formål,
som de er bevilget til, selvom de ikke disponeres i udbeta-
lingsåret.
Idet midlerne, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager,
fordeles af Friluftsrådet, jf. § 6, stk. 1, og § 20, stk. 1, kan
Friluftsrådet foretage henlæggelse af midler, der ikke er an-
vendt det enkelte år, til konti under Friluftsrådet, og midler-
ne skal således ikke henlægges til fonde under Miljø- og Fø-
devareministeriets bestyrelse. Dette er en kodificering af
gældende praksis.
Til § 31
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2018.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovens § 17. Baggrunden herfor er, at
dele af støtten til hestevæddeløbssporten vurderes at udgøre
statsstøtte i traktatens forstand, og ordningen skal derfor no-
tificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før støtten
kan udbetales. Bestemmelsen er indsat i lyset af den god-
kendelsesprocedure, der skal foretages hos Europa-Kommis-
sionen. Med bestemmelsen gives kulturministeren mulighed
for at fastsætte bestemmelser om, hvornår lovens § 17 skal
træde i kraft. Det vil betyde, at hvis støtten til hestevædde-
39
løbssporten endnu ikke er godkendt af Europa-Kommissio-
nen den 1. januar 2018, vil ikrafttrædelsen af § 17 om udbe-
taling af støtten til hestevæddeløbssporten blive udskudt.
De bevillinger som er afsat på idrætsaktstykket, akt. nr. 87
af 1. juni 2017 til henholdsvis Sydslesvigs danske Ung-
domsforeninger, Handicapidrættens Videnscenter og Dansk
Skoleidræt for perioden den 1. januar 2017 til 31. marts
2018 bortfalder, såfremt loven træder i kraft den 1. januar
2018. De overskydende midler overføres til puljen til visse
idrætsformål, jf. lovforslagets § 15.
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at den gældende lov om ud-
lodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevædde-
løb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som ændret ved lov nr.
1528 af 27. december 2014, ophæves ved lovens ikrafttræ-
den.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at udlodninger på baggrund
af regnskabsperioden for Danske Spil, som ligger forud for
ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af den dette lov-
forslag. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft den 1. janu-
ar 2018, vil det være regnskabsperioden 1. januar 2017 til
31. december 2017 for Danske Spil. Bestemmelsen fastslår
endvidere, at udlodninger på baggrund regnskabsperioden
for Klasselotteriet, som afsluttes i året, som ligger forud for
ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af dette lovfor-
slag. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft den 1. januar
2018, vil det være regnskabsperioden 1. april 2016 til 31.
marts 2017 for Klasselotteriet. For så vidt angår efterregule-
ringen af tilskud til de omsætningsbaserede modtagere hen-
vises til bemærkningerne til § 3.
Til § 32
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, at Danske Spil A/S’ formål er at
foranstalte lotterier, væddemål og øvrige spil samt anden
virksomhed i forbindelse hermed.
Det foreslås at ændre ordet ”foranstalte” til ”udbytte”.
Den foreslåede ændring er en ændring, som skal sikre en
ensartet sprogbrug med lov om Danske Spil A/S og lov om
udlodning af overskud og udlodning fra lotteri. De øvrige
bestemmelser i lov om Danske Spil A/S og lov om udlod-
ning af overskud og udlodning fra lotteri anvender således i
forvejen betegnelsen ”udbyde” og ikke ”foranstalte”.
Til nr. 2.
Det foreslås at ændre ordet ”foranstalte” til ”udbytte” i lo-
vens § 4, stk. 1 og § 4, stk. 2.
Den foreslåede ændring skal sikre en ensartet sprogbrug
mellem Lov om Danske Spil A/S og lov om spil samt lov
om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri. De øvrige
bestemmelser i lov om spil og lov om udlodning af overskud
og udbytte fra lotteri anvender således i forvejen betegnel-
sen ”udbud” og ikke ”foranstaltning”.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre ”lov om udlodning af overskud fra lot-
teri samt heste- og hundevæddemål” til ”lov om udlodning
af overskud og udbytte fra lotteri”.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den foreslå-
ede ændrede titel på loven. Lov om udlodning af overskud
fra lotteri samt heste- og hundevæddemål ændres til lov om
udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, idet loven ikke
længere skal modtage overskuddet fra heste- og hundevæd-
demål. Som følge heraf ændres lovens betegnelse i lov om
Danske Spil A/S
Til § 33
Det foreslås at ændre ”lov om visse spil, lotterier og vædde-
mål” til ”lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotte-
ri”.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den ændrede
titel på loven.
Til § 34
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
40