Orientering om høring af en delmængde af lovforslaget
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Indsættelse af frister for tilsagn om støtte, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse, ophævelse af solcellepuljen for 2017 og nedjustering af balancegodtgørelse m.v.). (Bilag 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Indsættelse af frister for tilsagn om pristillæg samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionsanlæg og ophævelse af solcellepuljen for 2017 m.v.). (Bilag 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Indsættelse af frister for tilsagn om tilskud, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af tilskud i den grønne ordning samt nedjustering af balancegodtgørelse). (Bilag 2)
Aktører:
EFK-orienteringsbrev om høring
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L39/bilag/2/1797284.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Orientering om høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ophævelse af solcellepuljen for 2017) Til Udvalgets orientering fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, der sendes i høring dags dato. Lovforslaget er en del af et andet forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og fremsættes i Folketinget i dag. Formålet med lovforslaget er at ophæve solcellepuljen for 2017. Baggrunden for beslutningen er, at det vurderes, at midlerne fra solcellepuljen kan anvendes mere omkostningseffektivt i et teknologispecifikt udbud med pristillæg for elektricitet pro- duceret på solcelleanlæg under 1 MW. Lovændringen medfører, at der ikke kan gives tilsagn om støtte efter § 47, stk. 7, i 2017. De anlæg, der er omfattet af § 47, stk. 7, er visse solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede kapacitet udgør 6 kW eller derunder, fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller samt fælles solcelleanlæg opstillet på jorden, der ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Der er frist for afgivelse af høringssvar tirsdag den 10. oktober 2017 kl. 12.00. Jeg vil sende høringssvar og høringsnotat til udvalgets orientering. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 4. oktober 2017 J nr. 2017-1771 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og L 39 Bilag 2, L 39 A Bilag 2, L 39 B Bilag 2 Offentligt
Energistyrelsens høringsbrev
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L39/bilag/2/1797285.pdf
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og L 39 Bilag 2, L 39 A Bilag 2, L 39 B Bilag 2 Offentligt
Høringsversion af lovforslag, ophævelse af solcellepuljen,
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L39/bilag/2/1797286.pdf
1 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Indsættelse af frister for tilsagn om støtte, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse, ophævelse af solcellepuljen for 2017 og nedjustering af balancegodtgørelse m.v.) § 1 I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 2 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer: […] 11. I § 47, stk. 7, 1. pkt. ændres »5 år« til: »4 år«, og i 2. pkt. udgår: »og 2017«. 12. I § 47, stk. 8, ophæves 2. pkt. […] § 2 […] § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2-3. […] Stk. 3. § 1, nr. 11 og 12, træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og L 39 Bilag 2, L 39 A Bilag 2, L 39 B Bilag 2 Offentligt 2 1. Indledning Lovforslaget indeholder en række ændringer af bl.a. støtteordninger i lov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven). […] Det forslås desuden med lovforslaget at ophæve solcellepuljen for 2017. Visse ejere af solcelleanlæg har mulighed for at modtage forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en årlig pulje på 20 MW i årene 2013-2017. Baggrunden for ordningen, der blev indført i 2013, er Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om begrænsning af udgiften til den fortsatte udbygning med solcelleanlæg af 11. juni 2013, der fastsatte en ramme for udbygningen på 800 MW med henblik på at styre udgiften til solcelleudbygningen. Denne ramme for udbygningen blev hævet til 918 MW ved beslutning på energiforligskredsmøde den 25. november 2014. Der er senest udbetalt midler fra puljen i 2016. Puljen for 2017 er ikke blevet udmøntet. En udmøntning forudsætter, at ministeren udsteder bekendtgørelse herom, og at der herefter ansøges om og meddeles tilsagn om forhøjet pristillæg. Der er ikke udstedt en bekendtgørelse vedrørende puljen for 2017 og derfor ikke meddelt tilsagn om forhøjet pristillæg efter puljen for 2017. Midlerne fra solcellepuljen for 2017 forventes i stedet anvendt i et teknologispecifikt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW, da dette vil være mere omkostningseffektivt, og derved sikrer, at de statslige midler anvendes mere effektivt. […] 2. Lovforslagets hovedpunkter […] 2.1. Ophævelse af solcellepuljen for 2017 2.1.1. Gældende ret VE-lovens § 47 omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes solenergi, bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse. Af § 47, stk. 7, fremgår, at Energinet.dk forud for et projekts påbegyndelse kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på nærmere angivne solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013. I 2016 og 2017 kan der alene gives tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW, jf. § 47, stk. 7, 2. pkt. 3 De anlæg, der er omfattet af muligheden for forhøjet pristillæg efter § 47, stk. 7, nr. 1-3, er visse solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt udgør 6 kW eller derunder, fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, samt fælles solcelleanlæg opstillet på jorden, der ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Ordningen blev indført ved lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov nr. 900 af 4. juli 2013. Puljerne for 2013-2016 blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 28. oktober 2014 (statsstøttesag SA.36204). Denne del af ordningen blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 120 af 5. februar 2015. For så vidt angår puljen for 2017 anmeldte Danmark den 1. december 2016 en ændring af finansieringen af ordningen til Europa-Kommissionen (statsstøttesag SA.46882). Den 14. december 2016 godkendte Europa-Kommissionen den ændrede finansiering. Solcellepuljen for 2017 blev den 27. januar 2017 anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen (statsstøttesag SA.47440). Puljerne for 2013-2016 er udmøntet. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, som nyaffattet ved bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015. Bekendtgørelsen gav Energinet.dk hjemmel til inden for en pulje på henholdsvis 60 MW i 2015 (20 MW for hvert af årene 2013-2015) og 20 MW i 2016 at give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg. Ansøgning om tilsagn inden for puljerne er sket gennem ansøgningsrunder, som er afholdt af Energinet.dk. Der er afholdt to ansøgningsrunder i såvel 2015 som 2016. Ordningen administreres på den måde, at datoerne for ansøgningsrunderne fremgår af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder ingen oplysninger om puljen for 2017. Der kan derfor hverken ansøges eller gives tilsagn fra puljen før en ny bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere betingelser for puljen i 2017, er udstedt. Det fremgår af VE-lovens § 47, stk. 8, at det er en betingelse for forhøjet pristillæg, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg. Hvis der er truffet afgørelse om tilsagn den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. kr. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Derudover fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år. Det fremgår af § 10, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015, at hvis Energinet.dk ikke fuldt ud giver tilsagn om mulighed for fordeling af pristillæg til puljen for 2016, lægges de resterende watt til puljen for det følgende års ansøgningsrunde, i det omfang en sådan måtte blive afholdt. 4 2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Der foreslås en ophævelse af solcellepuljen for 2017. Midlerne fra solcellepuljen forventes i stedet anvendt til et teknologispecifikt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW, da dette er mere omkostningseffektivt, og derved sikrer, at de statslige midler anvendes mere effektivt. Lovændringen medfører, at der ikke kan gives tilsagn om støtte efter § 47, stk. 7, i 2017. De anlæg, der er omfattet af § 47, stk. 7, er visse solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt udgør 6 kW eller derunder, fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, samt fælles solcelleanlæg opstillet på jorden, der ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. For årene 2013-2016 blev puljen udmøntet ved bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, som nyaffattet ved bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015. Bekendtgørelsen fastsatte bl.a. tidspunkt for ansøgningsrunderne og nærmere bestemmelser for Energinet.dk’s administration af puljerne. Bekendtgørelsen fastsatte imidlertid ikke tidspunkter for ansøgningsrunder og nærmere administration for puljen for 2017. Det har derfor ikke været muligt at indsende ansøgninger til puljen om forhøjet pristillæg for 2017 eller at meddele tilsagn herom. Dette indebærer, at ingen solcelleejere kan have en berettiget forventning om at modtage forhøjet pristillæg fra puljen for 2017. Ophævelse af solcellepuljen for 2017 medfører, at puljen ikke udmøntes, men i stedet ophæves. […] 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige […] Ophævelse af solcellepuljen for 2017 vurderes i forhold til Energinet.dk at medføre en mindre lettelse i de administrative byrder, idet Energinet.dk’s sagsbehandling i tilknytning til puljen bortfalder. Solcellepuljen for 2017 indeholder som udgangspunkt 20 MW. Da puljerne for 2013-2016 ikke har været fuldt ud udnyttet, og derfor tidligere har været overført til den efterfølgende pulje, indeholder puljen for 2017 reelt ca. 69 MW. Under væsentlig usikkerhed skønnes det, at der, i tilfælde af at puljen for 2017 udmøntes, højst vil blive anvendt 20 MW af puljen. Hvis der anvendes 20 MW af puljen skønnes det, at ophævelsen af solcellepuljen for 2017 vil betyde, at staten får en samlet besparelse af støtteudgifter på ca. 62 mio. kr. over den 10-årige støtteperiode. Derudover reduceres det statslige mindreprovenu fra elafgiften med 43 mio. kr. i perioden 2018-2030. I finansåret 2017 ventes forslaget ikke at få nogen effekt. I 2018 skønnes finansårsvirkningen at være på 11 mio. kr. Ved en forventet udmøntning på 69 MW af puljen skønnes det, at ophævelsen af solcellepuljen for 2017 vil betyde, at staten får en samlet besparelse af støtteudgifter på ca. 210 mio. kr. over den 10- 5 årige støtteperiode. Derudover reduceres det statslige mindreprovenu fra elafgiften med 147 mio. kr. i perioden 2018-2030. I finansåret 2017 ventes forslaget ikke at få nogen effekt. I 2018 skønnes finansårsvirkningen at være 38 mio. kr. Lovforslaget vurderes ikke herudover at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. […] Ophævelse af solcellepuljen for 2017 vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da den forøgede støtte fra puljen primært omfatter private anlæg. Almene boligorganisationer er også berettiget til at søge pristillæg igennem puljen, men der vurderes ikke at være væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for disse. Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Ophævelse af solcellepuljen for 2017 forventes at reducere merudbygningen med solcelleanlæg med højst 20 MW, og skønnes på den baggrund ikke at have væsentlig miljømæssige betydning. Det skal dog bemærkes, at det vurderes, at de afsatte midler mere omkostningseffektivt vil kunne udnyttes til et teknologispecifikt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW, og dermed kan omprioriteringen sikre mere VE-udbygning for de samme midler. Lovforslaget vurderes herudover ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten […] Solcellepuljen for 2013-2016 er godkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA.36204 (2013/N) – Danmark, støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg. Støtteordningen er godkendt efter de gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2010-2014 (2014/C 200/01). På grund af PSO-problemstilingen blev Europa-Kommissionens godkendelse gjort tidsbegrænset til og med 2016. Den 1. december 2016 anmeldte Danmark en ændring af finansieringen af ordningen til Europa- Kommissionen (statsstøttesag SA.46882). Den 14. december 2016 godkendte Europa- Kommissionen den ændrede finansiering. Solcellepuljen for 2017 blev den 27. januar 2017 anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen (statsstøttesag SA.47440). 6 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslaget har været i høring i perioden den 30. juni 2017 til den 14. august 2017, i perioden fra den 29. september til den 2. oktober 2017, kl. 12.00 har lovforslagets forslag vedr. indsættelse af nettilslutningsfrist i den grønne ordning, jf. forslagets § 1, nr. 3 og præciseringen af § 47, stk. 9, jf. forslagets § 1, nr. 13 været i høring og samtidigt med fremsættelsen af lovforslaget den 4. oktober til den 11. oktober 2017 har forslaget om ophævelse af solpuljen for 2017, jf. forslagets § 1, nr. 11 og 12, været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Bech-Bruun, BL Danmarks Almene boliger, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra – Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energie Baden-Württemberg AG, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL – Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, 7 Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskab for Termisk Forgasning, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El- Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner […] Det skønnes under væsentlig usikkerhed, at såfremt solcellepuljen udmøntes i 2017, vil der kun blive anvendt op til 20 MW. Det vil betyde, at staten får en samlet besparelse af støtteudgifter på ca. 62 mio. kr. over den 10- årige støtteperiode. Derudover reduceres det statslige mindreprovenu fra elafgiften med 43 mio. kr. i perioden 2018-2030. Ingen Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Mindre lettelse i de administrative byrder for Energinet.dk, idet sagsbehandling i tilknytning til solcellepuljen bortfalder. […] Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen Ingen 8 Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Lovforslaget forventes isoleret set at reducere merudbygningen med solcelleanlæg med højst 20 MW, og skønnes på den baggrund ikke at have væsentlig miljømæssige betydning. Forholdet til EU-retten […] Solcellepuljen for 2013-2016 er godkendt af Europa- Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA.36204 (2013/N) – Danmark, støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg. Støtteordningen er godkendt efter de gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2010-2014 (2014/C 200/01). På grund af PSO-problemstilingen blev Europa- Kommissionens godkendelse gjort tidsbegrænset til og med 2016. Den 1. december 2016 anmeldte Danmark en ændring af finansieringen af ordningen til Europa-Kommissionen (statsstøttesag SA.46882). Den 14. december 2016 godkendte Europa-Kommissionen den ændrede finansiering. Solcellepuljen for 2017 blev den 27. januar 2017 anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen (statsstøttesag SA.47440). Overimplementering af EU- retlige minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ X 9 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr.1 […] Til nr. 11 Det følger af VE-lovens § 47, stk. 7, at Energinet.dk forud for et projekts påbegyndelse kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet produceret på solcelleanlæg inden for en pulje af 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013. Derudover fremgår det af bestemmelsen, at Energinet.dk i 2016 og 2017 alene kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW. Anlæg omfattet af § 47, stk. 7, nr. 1, er solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlægget udgør 6 kW eller derunder pr. hustand. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet.dk i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet.dk gældende pristillæg efter 2. eller 3. pkt. Anlæg omfattet af § 47, stk. 7, nr. 2, er fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet.dk i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet.dk gældende pristillæg. Anlæg omfattet af § 47, stk. 7, nr. 3, er fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet.dk i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet.dk gældende pristillæg. 10 Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 47, stk. 7, at støtteordningen begrænses til kun at gælde i 4 år fra og med 2013. Derudover følger det af ændringen, at det kun er i 2016, at Energinet.dk kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW. Puljerne for 2013-2016 er udmøntet. Det blev gjort ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 som senere nyaffattet ved bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015. Bekendtgørelsen gav Energinet.dk hjemmel til inden for en pulje på henholdsvis 60 MW i 2015 (20 MW for hvert af årene 2013-2015) og 20 MW i 2016 at give tilsagn om forhøjet pristillæg. Ansøgning om tilsagn inden for puljerne er sket gennem ansøgningsrunder, som er afholdt af Energinet.dk. Der er afholdt to ansøgningsrunder i både 2015 og 2016. Ordningen administreres på den måde, at datoerne for ansøgningsrunderne fremgår af bekendtgørelsen. Der er ikke udstedt en bekendtgørelse vedrørende puljen for 2017. Der kan hverken ansøges eller gives tilsagn om forhøjet pristillæg fra denne pulje før en ny bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere betingelser for puljen i 2017, er udstedt og trådt i kraft. Der er derfor hverken sendt ansøgninger til puljen eller givet tilsagn om forhøjet pristillæg i 2017. Dette indebærer, at der ikke er nogen solcelleejere, der har en berettiget forventning om at modtage pristillæg fra puljen. Med de foreslåede ændringer begrænses muligheden for at opnå tilsagn om forhøjet pristillæg efter bestemmelsen, hvilket indebærer, at der fra og med 2017 ikke kan gives tilsagn om forhøjet pristillæg i medfør af § 47, stk. 7, for elektricitet produceret på solcelleanlæg. Baggrunden for de foreslåede ændringer er at få begrænset en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Midlerne fra solcellepuljen for 2017 forventes i stedet anvendt til finansiering af et teknologispecifikt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW. Et teknologispecifikt udbud sikrer, at de statslige midler anvendes mere effektivt. Til nr. 12 Det fremgår af den gældende § 47, stk. 8, 2. pkt., at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1705 af 23. december 2016 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Bestemmelsen blev indsat, da det følger af den generelle gruppefritagelsesordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Bestemmelsen indebærer, at udbetalingen af støtte skal stoppes, såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro. 11 Det foreslås at 2. pkt. ophæves. Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås at ophæve solcellepuljen for 2017. Med den foreslåede ophævelse vil det således ikke være relevant at meddele tilsagn i 2017 om pristillæg i henhold til § 47, stk. 7. […] Til § 3 Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. […] Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, skal træde i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Baggrunden herfor er, at lovforslaget ophæver solcellepuljen for 2017, som energi-, forsynings- og klimaministeren uden denne lovs ikrafttræden ville være forpligtet til at udmønte i 2017. Det fremgår af § 77 i VE-loven, at den ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det foreslås derfor, at denne lov heller ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland. 12 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 2 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer: […] […] § 47. --- Stk.2-6 --- Stk. 7. Energinet.dk.dk kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013. I 2016 og 2017 kan Energinet.dk.dk alene give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet frem-stillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW. 1)-3) --- Stk. 8. Det er en betingelse for forhøjet pristillæg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af anlæg og kriterier for 11. I § 47, stk. 7, 1. pkt. ændres »5 år« til: »4 år«, og i 2. pkt. udgår: »og 2017«. 12. I § 47, stk. 8, ophæves 2. pkt. 13 udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år. Stk. 9-11--- […] […] § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. […] Stk. 3. § 1, nr. 11 og 12, træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.