Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 17 Bilag 1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkræv-
ning mv. af skat ved kulbrinteindvinding, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse af-
gifter og fusionsskatteloven.
Karsten Lauritzen
/Lise Bo Nielsen
4. oktober 2017
J.nr. 2017 - 1578
.
Skatteudvalget 2017-18
L 17 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Energi Afskaffelse af forskudsmoms-
ordningen
Dansk Energi anfører, at Danmark
har en stærk international position
på markeder for energiteknologi
med en årlig eksport på over 70
mia. kr. og i den forbindelse er ek-
sportmomsordningen vigtig, da
den sidestiller de økonomiske vil-
kår for eksport med de økonomi-
ske vilkår ved indenlandsk salg. På
den baggrund finder Dansk Energi
en afskaffelse af ordningen og sub-
sidiært den manglende overgangs-
ordning ved en eventuel afskaf-
felse for problematisk.
Dansk Energi mener, at en afskaf-
felse af ordningen vil svække dan-
ske eksportvirksomheders likvidi-
tet og dermed deres konkurrence-
evne.
Dansk Energi anfører, at ordnin-
gen hviler på et ønske om at side-
stille indenlandsk og udenlandsk
salg.
Herudover anfører Dansk Energi,
at ordningen samtidig har en real-
økonomisk effekt i form af et vig-
tigt likviditetsbidrag til eksport-
virksomhederne. Dette gælder spe-
cielt for små og nystartede virk-
somheder, hvor likviditet ofte er
en begrænsende faktor.
Dansk Energi anfører, at ordnin-
gen understøtter virksomheder i
krisetider, hvor likviditeten er be-
grænset, eller i tider med højere
renter og udgør således en ikke
uvæsentlig del af den robusthed,
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Side 3 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
som danske virksomheder har til at
imødegå kommende kriser.
En afskaffelse af ordningen vil
stille danske virksomheder dårligt
relativt til udenlandske konkurren-
ter.
Dansk Energi er af den opfattelse,
at forskudsmomsordningen bør
bevares, men eventuelt begrænses
til eksportvirksomheder. En sådan
begrænsning vil imødekomme be-
kymringen for svindel mv. i for-
bindelse med indenlandsk salg.
Det er Dansk Energis opfattelse,
at en sådan begrænsning ikke vil
indebære statsstøtte eftersom ord-
ningen er en teknisk ligestilling
mellem indenlandsk og udenlandsk
salg.
Dansk Energi anfører, at det i
hvert fald må være muligt at be-
grænse ordningen til virksomhe-
der, der i de sidste 12 mdr. har haft
negativt tilsvar – og dermed undgå
risiko for svindel med ordningen
på baggrund af budgetter for for-
ventede forhold.
Dansk Energi anfører endeligt, at
mange af medlemmerne anvender
ordningen og over årene er deres
lån vokset til et væsentligt nomi-
nelt beløb. En hurtig afskaffelse af
Som anført i kommentaren til
Dansk Erhverv er forskudsmoms-
ordningen en dansk særordning,
der ikke findes i de fælles EU-reg-
ler.
Forskudsmomsordningen er, som
nævnt, oprindeligt indført for at
støtte eksporterhvervet uden sam-
tidig at fremme indenlandsk salg.
En begrænsning af ordningen til
kun at omfatte virksomheder med
negativt momstilsvar som følge af
eksport, må anses for at være se-
lektiv erhvervsstøtte, jf. også kom-
mentaren til Dansk Industri.
Forskudsmomsordningen, som in-
debærer, at staten yder rentefri lån
til virksomheder med negativt
momstilsvar, vurderes ikke hen-
sigtsmæssig, jf. kommentaren til
Dansk Industri. En begrænsning af
ordningen, som foreslået af Dansk
Energi, fjerner ikke risikoen for
tab fx grundet konkurser. En støt-
teordning med denne udformning
ville desuden skabe en uhensigts-
mæssig konkurrenceforvridning,
der vil hæmme nye virksomheders
muligheder i forhold til etablerede
virksomheder.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Side 4 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ordningen vil pålægge virksomhe-
derne at skulle tilvejebringe nye fi-
nansieringskilder med kort varsel.
Dette vil være problematisk især
for mindre virksomheder og en
højere rente vil påtvinge dem en
konkurrencemæssig ulempe.
Hvis virksomhederne ikke kan til-
bagebetale lånet rettidigt, antages
det, at lånet vil blive opført som
gæld til staten. Dette kan betyde, at
virksomheder skal anføre dette
ved ansøgning om licens til at
handle med el og gas i europæiske
lande. Det kan i værste fald betyde,
at licensen ikke kan opnås, og en
eksportmulighed vil være tabt.
Insisteres der på, at ordningen skal
afskaffes, vil der som minimum
skulle ske en løbende aftrapning af
ordningen over en årrække, fx 5-7
år.
Ændringerne vedr. beskatning
af kulbrintevirksomhed
Dansk Energi har ikke bemærk-
ninger til denne del af lovforslaget.
Som anført i kommentarerne til
Dansk Erhverv og Dansk Industri
vil SKAT kort efter fremsættelsen
af lovforslaget udsende informa-
tion om forslaget. Virksomhederne
må på denne baggrund vurdere
om, og i givet fald hvornår, alter-
nativ finansiering skal opnås.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Dansk Erhverv (DE) Afskaffelse af forskudsmoms-
ordningen
DE finder det forkert at afskaffe
forskudsmomsordningen, som
særligt små og mellemstore ek-
sportvirksomheder har haft stor
glæde af.
For en lang række mindre virk-
somheder vil afskaffelsen medføre
store ekstraudgifter, som kan be-
Det bemærkes, at udlånene i for-
skudsmomsordningen fortrinsvis
er koncentreret om få store virk-
somheder. Der henvises endvidere
til kommentaren til Dansk Indu-
stri.
Forskudsmomsordningen indebæ-
rer, at staten uden nogen kredit-
vurdering udsteder rentefrie lån til
visse virksomheder. Der vurderes,
Side 5 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tyde, at de indskrænker forretnin-
gen, opgiver at eksportere eller
helt må lukke.
DE mener, at der bør indføres en
overgangsordning, således at kre-
ditten kan tilbagebetales over en
længere årrække for at afhjælpe de
potentielt meget skadelige konse-
kvenser for en række virksomhe-
der.
jf. kommentaren til Dansk Indu-
stri, ikke at være grundlag for at
bevare en sådan ordning. Såfremt
visse virksomheder ikke er i stand
til at skaffe finansiering andet sted
i den nuværende situation med
lave renter og opadgående økono-
misk vækst, er der en betydelig
sandsynlighed for, at det er virk-
somheder med en stor risiko for
konkurs, hvor staten dermed også
har betydelig risiko for tab på de
rentefrie udlån.
Ved ikrafttrædelse af forslaget den
1. januar 2018 vil den foreslåede
betalingsfrist svare til den gæl-
dende frist for, hvornår virksom-
heder skal tilbagebetale lånet, så-
fremt de ikke længere opfylder be-
tingelserne for at deltage i ordnin-
gen. Det må antages, at virksom-
hederne er bekendt med forslaget,
der er led i en politisk aftale og har
været i høring hos relevante er-
hvervsorganisationer. For en yder-
ligere sikring af, at alle virksomhe-
der, der i dag anvender ordningen,
er opmærksomme på forslaget om
at afskaffe den, vil SKAT (kort ef-
ter lovforslagets fremsættelse) ori-
entere alle de berørte virksomhe-
der i ordningen om forslaget.
En overgangsordning, hvor virk-
somheder, der har anvendt ordnin-
gen før den afskaffes, får en lang
betalingsfrist, indebærer, at nogle
virksomheder i en længere periode
har glæde af et rentefrit statslån,
mens andre ikke har den samme
Side 6 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lånemulighed. En sådan forskels-
behandling af virksomheder anses
ikke for hensigtsmæssig.
Som anført i kommentaren til
Dansk Energi, er ordningen selek-
tiv erhvervsstøtte, som hverken
findes hensigtsmæssig, eller som
der er belæg for at bevare.
I lyset af, at der med afskaffelsen
af ordningen lægges op til en varig
overfinansiering af det samlede
lovforslag, bør dette kunne opnås
inden for rammerne af forslaget.
DE mener, at da der ikke er di-
rekte forbindelse mellem en lang
række af de virksomheder, der
rammes, og de virksomheder, der
får glæde af lempelsen af beskat-
ningen af kulbrintevirksomheder,
burde man have fundet det for-
holdsvis beskedne varige provenu
på anden vis eksempelvis via råde-
rummet.
DE påpeger desuden, at lovforsla-
gets indbyggede overfinansiering,
må betragtes som en ekstraskat på
erhvervslivet, der dermed belastes
med flere skatter end i dag. Da
Danmark er landet med OECD´s
højeste skattetryk, virker det for-
kert at øge skattebyrden yderligere.
Ændringerne vedr. beskatning
af kulbrintevirksomhed
DE har ikke bemærkninger til
denne del af lovforslaget.
Forskudsmomsordningen er ikke
en del af de fælles EU-regler på
momsområdet, men en særlig
dansk ordning, der blev indført i
1980 for at fremme/støtte ekspor-
ten. Forskudsmomsordningen vur-
deres i sig selv at være uhensigts-
mæssig, jf. kommentaren til Dansk
Industri, og begrundelsen for at af-
skaffe ordningen bør derfor an-
skues uafhængigt af, at det politisk
er besluttet, at provenuet for af-
skaffelsen indgår som finansiering
af Nordsø-aftalen.
Som anført i kommentaren til
Dansk Energi, er ordningen selek-
tiv erhvervsstøtte, som hverken
findes hensigtsmæssig, eller som
der er belæg for at bevare.
Dansk Industri (DI) Afskaffelse af forskudsmoms-
ordningen
Side 7 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DI er stærkt bekymrede for afskaf-
felsen af forskudsmomsen, idet
der hermed sendes et negativt sig-
nal om at svække eksportvirksom-
hedernes likviditet – og det fra en
regering, som ønsker at fremme
job- og vækstdagsordenen.
Forskudsmomsordningen sikrer en
lighed mellem eksport og inden-
landsk salg. Ordningen gavner især
eksportvirksomhederne, der træk-
ker ordrer og job til landet, idet
virksomhedernes økonomi og li-
kviditet ikke belastes af det moms-
udlæg, som eksportvirksomheder
har for staten.
Regeringen lægger som udgangs-
punkt vægt på at sikre, at hele det
danske erhvervsliv har gode vilkår.
Regeringen har taget og vil også
fremover tage initiativer til sikring
heraf.
Momssystemet er som udgangs-
punkt neutralt for handel mellem
virksomheder. I det danske moms-
system er kredittiden for virksom-
hedernes indbetaling af moms læn-
gere end statens udbetaling af
moms. For de store månedsafreg-
nende virksomheder gælder, at be-
talingsfristen for virksomhederne
er 25 dage efter periodens udløb,
mens SKAT udbetaler moms efter
senest 21 dage (normalt hurtigere).
For kvartals- og halvårsafregnende
virksomheder er forskellen betyde-
lig større. Overordnet set indebæ-
rer kredittiderne i momssystemet
altså en likviditetsgevinst for virk-
somheder, og der vurderes derfor
ikke at være belæg for at hævde, at
denne likviditetsgevinst ikke også
kommer eksportvirksomhederne
til gavn. Forskudsmoms bør derfor
anskues som selektiv erhvervs-
støtte til virksomheder med lø-
bende negative momstilsvar, der
uhensigtsmæssigt favorisere disse
virksomheder på bekostning af an-
dre virksomheder, hvorfor der ska-
bes et forvridningstab.
Herudover bemærkes, at mulighe-
den for delregistreringer, og her-
under særligt brugen af eksportre-
gistreringer fortsat, giver virksom-
hederne en særlig likviditetsfordel.
Side 8 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DI anfører, at forskudsmomsen
generelt set indgår som en del af
eksportvirksomhedernes eksiste-
rende kreditfaciliteter, og dermed
en del af det kapitalgrundlag, der
kan anvendes til investeringer. Det
er ikke en selvfølge, at alle kan ud-
skifte momsforskuddet med andre
låneformer på kort eller mellem-
langt sigt, hvilket kan have væsent-
lig betydning for erhvervslivet.
Selv i en periode med økonomisk
fremgang og lave renter er den re-
aløkonomiske virkning af ordnin-
gen mærkbar og fortsat af stor be-
tydning. Den stigende brug af ord-
ningen vidner netop om behovet
for den.
DI mener ikke, at de erhvervsøko-
nomiske konsekvenser, således
som beskrevet i lovforslaget, er
Delregistreringen giver en virk-
somhed mulighed for at skille ek-
sportafdelingen ud i en særskilt ek-
sportregistrering, således at virk-
somheden har to momsregistrerin-
ger – hovedvirksomhedsregistre-
ringen og eksportregistreringen.
Eksportregistrering ”køber” ek-
sportvaren fra hovedvirksomhe-
den. Prisen, der blandt andet inde-
holder hovedvirksomhedens mer-
værdi, tillægges moms. Eksport-
virksomheden fradrager momsen
af dette indkøb, mens hovedvirk-
somheden indbetaler momsen som
salgsmoms. De almindelige kredit-
tider, jf. ovenfor, betyder, at ek-
sportvirksomheden får fradraget
(den negative moms) udbetalt før
hovedvirksomheden skal indbetale
salgsmomsen.
Forskudsmomsen er et rentefrit
lån fra staten til visse typer af virk-
somheder. Lånet udbetales uden
en kreditvurdering, som det ville
være tilfældet i en almindelig privat
udlånsvirksomhed. En sådan ud-
lånsordning fra staten er som ud-
gangspunkt ikke god samfunds-
økonomi. Dertil kommer, at staten
ikke bør drive ”udlånsvirksom-
hed” i konkurrence med private.
Det bemærkes desuden, at de se-
neste års stigende samlede udlån i
ordningen fortrinsvis kommer fra
en kraftig stigning i udlån til en-
kelte store virksomheder.
Opgørelsen af de erhvervsøkono-
miske konsekvenser skal ikke af-
Side 9 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
retvisende. DI mener ikke, at virk-
somhederne kan refinansiere sig til
en rente svarende til en 10-årig
statsobligation. Tages der eksem-
pelvis udgangspunkt i bankernes
nyudlån til erhvervslivet (som of-
fentliggjort i Nationalbankens sta-
tistik) er de alternative finansie-
ringsrenter højere.
DI opfordrer til, at forskuds-
momsordningen bevares i sin nu-
værende form, og at der politisk
findes en alternativ finansiering.
spejle den gennemsnitlige alterna-
tive finansieringsomkostning for
virksomheder i ordningen ved en
afskaffelse. Skønnet dækker der-
imod over den alternative finansie-
ring for det samlede udlånte beløb
i ordningen. Det bemærkes hertil,
at en relativ stor andel af de sam-
lede udlånsbeløb i forskudsmoms-
ordningen i dag er koncentreret
omkring få store virksomheder,
der formentlig kan låne til en bety-
delig lavere rente end en gennem-
snitlig virksomhed. For visse virk-
somheder vil omkostningen ved
afskaffelse af forskudsmomsord-
ningen formentlig i højere grad af-
spejle en placeringsrente, hvis der
fx er overskydende likviditet i virk-
somheden. Det samlede skøn over
de erhvervsøkonomiske omkost-
ninger er dog behæftet med bety-
delig usikkerhed.
Det bemærkes desuden, at der ved
alternativ finansiering i en privat
udlånsvirksomhed bl.a. indgår en
risikopræmie ved fastsættelsen af
renten. Det betyder, at alternative
finansieringsrenter som udgangs-
punkt er højest for virksomheder
med stor risiko. Værdien af udlå-
nene i forskudsmomsordningen er
derfor relativ størst for disse virk-
somheder. Dette skaber en for-
vridning af markedet hen mod for
mange virksomheder med relativ
stor risiko.
Forslaget om afskaffelse af for-
skudsmomsordningen er et selv-
stændigt forslag med en selvstæn-
dig begrundelse, jf. kommentaren
til Dansk Erhverv.
Side 10 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Alternativt anbefaler DI, at ord-
ningen opretholdes, men med en
forrentning i den periode, hvor
Nordsøaftalen kræver finansiering
– dvs. i perioden 2018-2025. Ren-
tesatsen kan svare til statsrenten
eller den 10-årige obligationsrente,
som anvendes i relation til bereg-
ningerne af erhvervsmæssige kon-
sekvenser, hvilket vil sige 1,1 pct.
Hvis en bevarelse af ordningen
ikke er politisk muligt, mener DI,
at der bør findes en overgangsord-
ning, således at udfasningen sker
over en længere tidshorisont. Især
mange små og mellemstore virk-
somheder har forhandlinger med
bankerne om fornyelse af kredit-
terne i forbindelse med aflæggelse
af årsregnskaber i løbet af foråret.
Med den foreslåede virkning den
15. januar 2018 stilles virksomhe-
derne i en sværere situation end
nødvendigt.
DI har noteret sig de udfordringer
med en videreførelse af ordningen,
som anføres i lovforslagets be-
mærkninger. Samtidig noteres det,
at statsstøttereglerne omtales som
en årsag til øget anvendelse af ord-
ningen, men ikke som hindring for
dens fortsatte eksistens. DI mener,
at udfordringerne ved ordningen
kan overvindes, og indgår gerne i
dialog herom, herunder at der
etableres en robust kontrolindsats.
Ændringerne vedr. beskatning
af kulbrintevirksomhed
DI bemærker, at DI er bekendt
med, at der fra virksomheder i
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Det vurderes hensigtsmæssigt at
afskaffe ordningen. Der henvises
til kommentarerne ovenfor samt til
Dansk Erhverv.
Side 11 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
branchen vil blive afgivet kom-
mentarer, der påpeger forskelle
imellem opgørelsen og ansættelsen
efter kulbrinteskattelovens kapitel
3 A og efter det foreslåede kapitel
3 B. Dette gælder eksempelvis in-
terne udgifter, såsom visse lønud-
gifter, der efter de almindelige reg-
ler kan medregnes til anskaffelses-
summen. DI finder, at forskellene
bør minimeres, og at eksempelvis
de nævnte interne udgifter også
bør kunne medregnes efter kapitel
3 B.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Olie Gas Dan-
mark.
De Samvirkende Køb-
mænd (DSK)
Afskaffelse af forskudsmoms-
ordningen
DSK, som repræsenterer ca. 1.450
dagligvarebutikker og deres føde-
varegrossister, finder forslaget om
at afskaffe forskudsmomsordnin-
gen for kritisabelt. DSK anfører, at
afskaffelse af ordningen rammer
de virksomheder, der eksporterer
dagligvarer til Grønland.
Forslaget vil bevirke, at de mange
eksportvirksomheder, der har
brugt ordningen skal i banken og
have udvidet deres kreditramme.
DSK finder det kritisabelt, at et
stort antal eksportvirksomheder
rammes, alene fordi nogle få af
landets største virksomheder skal
have forbedret deres rammevilkår.
DSK henviser i øvrigt til bemærk-
ningerne fra Dansk Erhverv.
Ændringerne vedr. beskatning
af kulbrintevirksomhed
Forslaget berører ikke almindelige
dagligvarebutikker, men alene rene
eksportvirksomheder eller virk-
somheder, der har opdelt deres
virksomhed i en momsregistrering
med nationalt salg og en eksport-
registrering, og som i tillæg hertil
har valgt at anvende forskuds-
momsordningen.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Afskaffelsen af forskudsmomsord-
ningen er et selvstændigt lov-
forslag med selvstændig begrun-
delse, jf. kommentarerne til Dansk
Erhverv og Dansk Industri.
Side 12 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DSK har ikke bemærkninger til
denne del af lovforslaget.
Danske Rederier Afskaffelse af forskudsmoms-
ordningen
Danske Rederier har ikke anført
bemærkninger til dette forslag.
Ændringerne vedr. beskatning
af kulbrintevirksomhed
Danske Rederier ser gerne, at rege-
ringen i tråd med olie- og gasstra-
tegien for Nordsøen af 4. juli tager
flere skridt i retning mod at for-
bedre rammevilkårene for kulbrin-
teindustrien. Derfor ser Danske
Rederier gerne, at de foreslåede
lovændringer gøres permanente og
fremover suppleres med tiltag, der
sikrer flere incitamenter til at reali-
sere Nordsøens fulde potentiale,
herunder udvikling og udnyttelse
af nye fund og fund, der er van-
skelige at indvinde.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Olie Gas Dan-
mark.
Danske Revisorer
(FSR)
Afskaffelse af forskudsmoms-
ordningen
FSR finder det betænkeligt, at der
med forslaget kun gives virksom-
heder med lån i ordningen 14 dage
fra den foreslåede ikrafttræden af
afskaffelsen af ordningen, til lå-
nene skal tilbagebetales. Det kan
ikke med rimelig forventes, at virk-
somhederne fremskaffer kapital in-
den lovforslagets vedtagelse, da
ressourceforbruget hertil kan være
omfattende.
FSR foreslår derfor, at fristen for
tilbagebetaling forlænges, således
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Side 13 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at virksomhederne får en passende
frist efter forslagets vedtagelse til
at indrette sig på konsekvenserne
og dermed undgå at betale den
meget høje rente efter opkræv-
ningslovens § 7.
FSR mener desuden, at det bør
overvejes, om ikke der skal indfø-
res en mulighed for, at virksomhe-
der, der har vanskeligt ved at ho-
norere tilbagebetalingen, kan tilba-
gebetale i rater under visse forud-
sætninger. Desuden bør det over-
vejes, om man reelt ønsker for-
rentning på p.t. 0,8 pct. pr. måned
i disse tilfælde.
FSR er bekymret for, at den hur-
tige tilbagebetaling og høje rente,
som følge af en hurtig afskaffelse,
reelt kan få som konsekvens, at
virksomheder må lukke eller skrue
væsentligt ned for deres aktivitet.
FSR bemærker, at der ved de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser
er anvendt en rentesats på 10-årige
statsobligationer. Denne rentesats
mener FSR ikke giver et reelt bil-
lede af omkostningerne for er-
hvervslivet. Nationalbanken of-
fentliggør løbende rentesatsen på
bankers nyudlån til erhvervslivet.
Såfremt denne statistik lægges til
grund, vil rentesatsen for en lang
række lån ikke være 1,1 pct., som
forudsat i lovforslaget, men poten-
tielt – i gennemsnit – over 3 gange
større. Derudover er forskuds-
momslånet uden sikkerhed, hvor-
for FSR antager, at det reelle ren-
teniveau kan være højere end gen-
nemsnittet af alle lån.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Der henvises til kommentarerne til
Dansk Erhverv og Dansk Industri.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Side 14 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ændringerne vedr. beskatning
af kulbrintevirksomhed
FSR bemærker, at det er formålet
med tillægsskatten, at fordelen ved
anvendelse af skattelempelserne i
investeringsvinduet helt eller del-
vist tilbagebetales i tilfælde af høje
oliepriser. Lovforslaget medfører
imidlertid, at virksomhederne vil
kunne pålægges tillægsskat, selv
om de ikke har haft nogen fordel
ved anvendelse af ordningen, fx
hvis de har haft fremførselsberetti-
gede underskud, der indebærer, at
de ikke har kunnet udnytte de
fremrykkede og forhøjede afskriv-
ninger og kulbrintefradrag. Det
bør sikres, at kun virksomheder,
der haft en fordel af ordningen,
pålægges tillægsskat.
Det bør præciseres, hvad der ind-
går i EBIT i relation til forslagets §
20 G, og det bør navnlig sikres, at
sikringsinstrumenter indgår som et
element i virksomhedernes ear-
ning.
Virksomhedernes interne udgifter,
fx lønudgifter, bør indgå i grundla-
get for afskrivninger og kulbrinte-
fradrag i overensstemmelse med
de gældende regler i kulbrinteskat-
telovens kapitel 2 og 3 A.
FSR rejser spørgsmål om, hvorvidt
det vil være muligt – og i givet fald
hvordan – at gennemføre forudbe-
talinger i 2025, hvis en plan for ar-
bejdets udførelse først godkendes
efter undergrundsloven i 2026.
Lovforslagets regler om betaling af
tillægsskat er i overensstemmelse
med den politiske aftale, som for-
slaget implementerer. Det er kor-
rekt, at en kulbrinteindvindings-
virksomhed teoretisk vil kunne
blive pålagt at betale tillægsskat
ved anvendelse af det foreslåede
regelsæt, selv om virksomheden
ikke har opnået nogen økonomisk
fordel ved anvendelsen af regelsæt-
tet. Det er derfor valgfrit, om virk-
somhederne vil anvende reglerne
om skattelempelser i et investe-
ringsvindue i det foreslåede kapitel
3 B. Der henvises i øvrigt til kom-
mentarerne til høringssvaret fra
Olie Gas Danmark.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Olie Gas Dan-
mark.
Der henvises til kommentarerne til
høringssvaret fra Olie Gas Dan-
mark.
Det fremstår uklart, hvad FSR sig-
ter til, men det bemærkes, at det
beror på parternes aftale, om der
skal gennemføres betalinger for et
driftsmiddel, selv om en plan for
arbejdet endnu ikke er godkendt
efter undergrundsloven.
Side 15 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering
(TER)
TER vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser under 4 mio. kr. årligt for
erhvervslivet. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
Landbrug og Fødevarer Afskaffelse af forskudsmoms-
ordningen
Landbrug og Fødevarer finder det
urimeligt, at partierne bag Nord-
søaftalen vælger at afskaffe for-
skudsmomsordningen som led i fi-
nansieringen af skattelempelserne
til Nordsøproducenterne.
Landbrug og Fødevarer anfører, at
afskaffelsen af ordningen vil
ramme eksportvirksomhederne,
der bidrager med eksportindtægter
og arbejdspladser og sikrer over-
skud på betalingsbalancen. Samti-
dig vil afskaffelsen forvride kon-
kurrencen mellem eksporterende
virksomheder og virksomheder
orienteret mod hjemmemarkedet,
da eksport medfører en likviditets-
belastning, fordi virksomhederne
må vente med at få negativ moms
retur, og det netop er dette, der
(delvist) er blevet afbødet af for-
skudsmomsordningen.
Selv om det er korrekt, at for-
skudsmomsen blev indført på et
tidspunkt med væsentlig højere
rente end i dag, ændrer det ikke på,
at virksomhedernes mulighed for
at opnå attraktiv finansiering er
lige så relevant i dag som dengang.
Afskaffelsen af forskudsmomsord-
ningen er et selvstændigt lov-
forslag med selvstændig begrun-
delse, jf. kommentarerne til Dansk
Erhverv og Dansk Industri.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri, hvor det forklares,
hvorfor forskudsmoms bør an-
skues som selektiv erhvervsstøtte
til virksomheder med løbende ne-
gative momstilsvar. Der sker en
uhensigtsmæssig favorisering af
disse virksomheder på bekostning
af andre virksomheder, hvorfor
der skabes et forvridningstab.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Side 16 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Særlig de seneste år har været præ-
get af strammere kreditgivning på
lånemarkedet, og her har forskuds-
momsordningen spillet en vigtig
og meget positiv rolle for en lang
række danske virksomheder.
Landbrug og Fødevarer mener, at
der er risiko for, at Skatteministe-
riet undervurderer de økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet,
idet det forekommer meget opti-
mistisk at forvente, at virksomhe-
derne vil kunne opnå finansiering
til renten på 10-årige statsobligati-
oner – denne befinder sig i øjeblik-
ket på omkring 0,3 pct. Finansie-
ringsomkostningerne må forventes
at ligge på et væsentligt højere ni-
veau, bl.a. fordi det er marginal fi-
nansiering, dvs. i tillæg til den eksi-
sterende finansiering af virksom-
heden. Nogle virksomheder vil på
grund af i forvejen relativ høj net-
torentebærende gæld set i forhold
til driftsresultatet (”EBITDA”),
have svært ved at opnå attraktive
finansieringsmuligheder. Det er
uklart, om Skatteministeriet har
indregnet de svækkede lånemulig-
heder i vurderingen af de økono-
miske konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Landbrug og Fødevarer er af den
opfattelse, at de misbrugsrisici, der
beskrives i forslaget, bør håndteres
på anden vis.
Såfremt det fastholdes at afskaffe
ordningen, anbefaler Landbrug og
Forslaget har virkning fra 2018 og
den anvendte rente på de 10-årige
statsobligationer bygger derfor på
en forventning om den fremtidige
rente. Allerede fra 2018 er renten
forudsat højere end 0,3 pct., og det
er endvidere vurderet, at renten
stiger til et strukturelt niveau frem
mod 2025. Herudover henvises til
kommentaren til Dansk Industri
vedrørende de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser af forslaget.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri.
Der henvises til kommentarerne til
Dansk Erhverv og Dansk Industri.
Side 17 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Fødevarer, at der gives virksomhe-
derne en længere tidshorisont til at
tilbagebetale lånene.
Olie Gas Danmark
(OGD)
Ændringerne vedr. beskatning
af kulbrintevirksomhed
Overordnede bemærkninger
OGD havde gerne set, at de fore-
slåede ændringer af rammevilkå-
rene var blevet gjort permanente
og udbygget med flere incita-
mentsfremmende tiltag. OGD me-
ner, at en finansiering af yderligere
incitamenter bør være mulig, og at
yderligere incitamenter kan være
selvfinansierende som følge af
yderligere aktivitet og udvikling af
projekter, der ellers ikke ville blive
gennemført.
Derudover anfører OGD som en
overordnet bemærkning, at de for-
bedrede regler om tredjepartsad-
gang, jf. det særskilte lovforslag
herom, vil skabe en øget sandsyn-
lighed for, at tredjeparter vil fort-
sætte et anlægs drift, selv efter at
de oprindelige ejere er ophørt med
at benytte anlægget og måske helt
er ophørt med at have kulbrinte-
virksomhed. Hvis de oprindelige
ejere ønsker at overdrage anlægget
til f.eks. rettighedshavere, som har
tredjepartsfaciliteter, vil overdra-
gelsen inkludere fremtidige fjernel-
sesomkostninger, som kan over-
stige værdien af anlægget. Det bør
derfor præciseres eller sikres, at de
Skatteministeriet har noteret sig
OGD’s synspunkter om, at æn-
dringerne bør gøres permanente.
Forslaget implementerer imidlertid
en politisk aftale, der ikke ændrer
de skattemæssige rammevilkår for
kulbrintevirksomhederne. Den po-
litiske aftale er baseret på en aner-
kendelse af, at de aktuelt lave olie-
priser kan begrunde midlertidige
incitamenter til investeringer i kul-
brinteindvinding, men det ligger
uden for rammerne for lovforsla-
get at indføre generelle, varige æn-
dringer af de rammevilkår, som
kulbrinteskatteloven opstiller.
Skatteministeriet har også på dette
punkt noteret sig OGD’s overord-
nede synspunkter, men en generel
ændring af de eksisterende regler
som ønsket af OGD ligger uden
for lovforslagets rammer.
Side 18 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
oprindelige ejere også i en sådan
situation vil have fradrag for deres
fjernelsesomkostninger, jf. kulbrin-
teskattelovens § 10 A, og vil kunne
få skatteværdien af eventuelle uud-
nyttede underskud udbetalt efter §
20 E, stk. 3, ved endeligt virksom-
hedsophør.
Specifikke bemærkninger
Retstillingen, hvis de nye regler i kulbrin-
teskattelovens kapitel 3 B ikke vælges –
forslagets § 20 F
OGD finder ikke, at det fremgår
tilstrækkeligt tydeligt, om retstil-
standen ændres for virksomheder,
der vælger at forblive under de ek-
sisterende regler, og OGD opfor-
drer derfor til, at dette præciseres.
Det er valgfrit, om virksomhe-
derne vil anvende reglerne i det fo-
reslåede kapitel 3 B. Virksomhe-
der, der vælger ikke at anvende be-
stemmelserne i det foreslåede kapi-
tel, vil som hidtil skulle beskattes
efter bestemmelserne i lovens ka-
pitel 1, 2, 3 A, 4 og 5. Selv om en
virksomhed vælger ikke at anvende
bestemmelserne i det foreslåede
kapitel 3 B, vil retsstillingen blive
ændret for disse virksomheders
vedkommende på de punkter,
hvor forslaget indeholder ændrin-
ger, som gælder, uanset om kapitel
3 B er valgt eller ej. F.eks. gælder
forslaget om at indføre hjemmel til
beskatning af genvundne afskriv-
ninger alle virksomheder, der er
omfattet af lovens kapitel 2. Disse
konsekvenser af lovforslaget er
søgt yderligere præciseret i be-
mærkningerne til lovforslaget som
fremsat.
Side 19 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Vilkårene for, at kulbrinteproducenter
kan anvende skattelempelserne i investe-
ringsvinduet
OGD bemærker, at anvendelses-
området for skattelempelserne i in-
vesteringsvinduet ifølge forslaget
følger anvendelsesområdet for af-
skrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr.
3, og at det af bemærkningerne
fremgår, at det skal afgøres efter
skattelovgivningens almindelige
regler, om en betaling skal medreg-
nes til anskaffelsessummen for et
driftsmiddel. Det er efter forslaget
et krav, at anskaffelsen sker i hen-
hold til en plan, der skal godken-
des efter undergrundslovens § 10,
stk. 2 og 3, om planer for indvin-
ding og om væsentlige ændringer
og tilføjelser til sådanne planer. Da
alle omkostninger forbundet med
sådanne planer med stor sandsyn-
lighed er udgifter til nyanskaffelse
eller forbedring, bør alle udgifter
omfattet af de godkendte planer af
hensyn til forudsigelighed omfattes
af de foreslåede regler i kapitel 3 B.
Samtidig ønskes det bekræftet, at
omkostninger til vedligehold, repa-
ration og dekommissionering i
overensstemmelse med gældende
regler kan fratrækkes fuldt ud i det
år, hvori de afholdes.
Den politiske aftale, som lovforsla-
get skal implementere, indebærer
en forhøjelse af satserne for af-
skrivning og kulbrintefradrag for
investeringer i produktionsplat-
forme mv. omfattet af afskriv-
ningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 3,
samt en fremrykning fra ibrugtag-
ningstidspunktet til betalingstids-
punktet i relation til, hvornår der
kan påbegyndes afskrivninger og
foretages kulbrintefradrag. Det er
ikke hensigten med lovforslaget at
udvide området for, hvilke udgifter
der kan medregnes til anskaffelses-
summen for de pågældende drifts-
midler, og som dermed også kan
danne grundlag for kulbrintefra-
drag. Det er også efter de nugæl-
dende regler virksomhederne, der i
forbindelse med indkomstopgørel-
sen skal tage stilling til, om kon-
krete udgifter kan medregnes til
anskaffelsessummen for et drifts-
middel omfattet af kulbrinteskatte-
lovens § 8 og dermed kan udløse
kulbrintefradrag. Lovforslaget æn-
drer ikke på gældende regler om,
hvornår fradragsberettigede udgif-
ter, der ikke kan medregnes til an-
skaffelsessummen for driftsmidler
omfattet af afskrivningslovens § 5
C, stk. 1, nr. 3, kan fradrages.
OGD henviser til, at det følger af
en politisk aftale fra 2004 – genbe-
kræftet ved aftale af 18. september
2015 – at opstrømsrørledningerne
Den praksis, som OGD henviser
til, vedrører adgangen til at fore-
tage ordinære afskrivninger efter
Side 20 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
i Nordsøen skal forblive under
statslig kontrol. Selv om kulbrinte-
virksomhederne ikke ejer og ikke
vil kunne eje opstrømsrørlednin-
ger, vil planer vedrørende indvin-
dingsanlæg mv. og væsentlige æn-
dringer i sådanne planer, der skal
godkendes efter undergrundslo-
vens § 10, stk. 2 og 3, efter om-
stændighederne medtage forbed-
ringer af disse ledninger, og virk-
somhederne kan være nødsaget til
at afholde de udgifter, der er for-
bundet hermed. Efter praksis vil
sådanne udgifter kunne afskrives
efter statsskattelovens § 6, litra a,
og OGD opfordrer til, at det tyde-
liggøres, at omkostninger forbun-
det med statsejede aktiver, hvorpå
ordinære afskrivninger efter gæl-
dende ret synes at være tilladt, an-
ses for omkostninger vedrørende
forbedringer i afskrivningslovens
forstand, således at disse omfattes
af anvendelsesområdet for det fo-
reslåede regelsæt.
De foreslåede regler om forhøjede og frem-
rykkede afskrivninger for visse investe-
ringer – forslagets § 20 G
Selv om visse interne udgifter,
f.eks. lønudgifter i forbindelse med
projektering af anlæg efter de nu-
gældende regler kan medregnes til
anskaffelsessummen for driftsmid-
ler omfattet af afskrivningslovens
§ 5 C, stk. 1, nr. 3, kan sådanne in-
terne udgifter efter bemærknin-
gerne til lovforslaget ikke anses for
”betalinger”, som omfattes af de
foreslåede skattelempelser i inve-
steringsvinduet. OGD anser denne
forskel i forhold til de almindelige
afskrivningsregler for ulogisk og
statsskattelovens § 6, litra a. Af-
skrivningslovens regler vedrører
udelukkende afskrivning på akti-
ver, som den skattepligtige selv
ejer. De foreslåede skattelempelser
i et investeringsvindue omfatter
kun afskrivninger efter afskriv-
ningsloven og altså ikke ordinære
afskrivninger efter statsskattelo-
vens § 6, litra a, som de kulbrinte-
skattepligtige virksomheder even-
tuelt vil kunne foretage ved afhol-
delse af udgifter til forbedringer af
statsejede aktiver.
Bemærkningerne til lovforslaget er
ændret, således at det nu fremgår,
at interne udgifter kan omfattes af
de foreslåede skattelempelser i et
investeringsvindue i det omfang,
de kan medregnes til anskaffelses-
summen for driftsmidler omfattet
af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1,
nr. 3.
Side 21 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ubegrundet og opfordrer til at
dette ændres.
OGD anfører, at det må lægges til
grund, at afskrivningslovens § 5 A
finder tilsvarende anvendelse ved
skrotning (salg til 0 kr.) af et drifts-
middel eller et igangværende ar-
bejde i relation til de nu foreslåede
regler. OGD opfordrer til, at det
præciseres.
Genoptagelse når betingelserne for anven-
delsen af skattelempelserne ikke er op-
fyldt – forslagets § 20 I
OGD opfordrer til, at det præcise-
res, at konsekvensen af, at betin-
gelserne for anvendelsen af skatte-
lempelserne i kapitel 3 B ikke er
opfyldt, er, at fordelene ved anven-
delsen af reglerne rulles tilbage, og
at reglerne i kapitel 3 A fuldt ud
kan anvendes på anskaffelsessum-
merne for driftsmidler, som om
kapitel 3 B aldrig var blevet til-
valgt.
OGD opfordrer til, at det præcise-
res, at genoptagelsesadgangen
alene vedrører ansættelsen af den
skattepligtige kulbrinteindkomst,
som direkte påvirkes af, at betin-
gelserne for anvendelse af skatte-
lempelserne ikke er opfyldt, og at
Dette er nu præciseret. Der er såle-
des i lovforslaget indsat en udtryk-
kelig bestemmelse (§ 20 G, stk. 4),
hvori det præciseres, at afskriv-
ningslovens § 5 A finder tilsva-
rende anvendelse, når et driftsmid-
del eller et igangværende arbejde
sælges med tab. I bemærkningerne
er det fremhævet, at skrotning af
et igangværende arbejde ikke vil
udløse et fradragsberettiget tab ef-
ter afskrivningslovens § 5 A, da en
skrotning i et sådant tilfælde vil
være udtryk for, at driftsmidlet al-
drig tages i brug, og der vil derfor
heller ikke efter det foreslåede re-
gelsæt kunne afskrives på investe-
ringen.
OGD’s forståelse kan bekræftes,
og bemærkningerne er søgt yderli-
gere tydeliggjort i denne hen-
seende.
OGD’s forståelse kan bekræftes,
og bemærkningerne er søgt yderli-
gere tydeliggjort i denne hen-
seende.
Side 22 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
der ikke er hjemmel til at genop-
tage indkomstår, som allerede er
forældede, hvad angår skattepligtig
indkomst, som ikke vedrører de i
forslagets kapitel 3 B omhandlede
afskrivninger mv.
OGD opfordrer til, at det tydelig-
gøres, at genoptagelse efter forsla-
gets § 20 I indebærer, at den redu-
cerede driftsmiddelsaldo efter af-
skrivningslovens § 5 C, stk. 1, der
anvendes ved opgørelsen af kul-
brinteindkomsten efter kapitel 3 A,
jf. forslaget til § 20 G, stk. 2, korri-
geres.
Tillægsskatten efter forslagets § 20 J
Efter forslaget afhænger forpligtel-
sen til at betale tillægsskat kun af
olieprisniveauet i en vis periode,
og virksomheder, der har valgt
ordningen, vil derfor kunne risi-
kere at skulle betale tillægsskat,
selv om de har negativ kulbrinte-
skattepligtig indkomst og derfor
En genoptagelse efter forslagets §
20 I vil ikke, som OGD tilsynela-
dende forudsætter, nødvendigvis
medføre, at der skal ske en korrek-
tion af den driftsmiddelsaldo efter
afskrivningslovens § 5 C, stk. 1,
der anvendes ved opgørelsen af
kulbrinteindkomsten efter kapitel
3 A. Hvis genoptagelsen fx skyl-
des, at betingelserne for at påbe-
gynde afskrivninger på et drifts-
middel ikke er opfyldt senest i
2026, vil anskaffelsessummen for
driftsmidlet ikke være tilført drifts-
middelsaldoen efter afskrivningslo-
vens § 5 C, stk. 1, og der vil derfor
ikke være behov for nogen genop-
tagelse heraf. Det følger i øvrigt af
bestemmelsen, at der skal ske en
genoptagelse i relation til drifts-
middelsaldoen efter afskrivningslo-
vens § 5 C, stk. 1, såfremt denne
driftsmiddelsaldo direkte påvirkes
af, at betingelserne for anvendelse
af skattelempelserne i investerings-
vinduet ikke er opfyldt.
Reglerne om tillægsskatten er i
overensstemmelse med den politi-
ske aftale, som lovforslaget imple-
menterer. Investeringsvinduet skal
således ses i lyset af de nuværende
lave oliepriser, hvorfor det må an-
ses for naturligt, at lempelsen ikke
gives, såfremt olieprisen måtte ud-
Side 23 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke har opnået den fulde økono-
miske fordel ved at anvende ord-
ningen. Og virksomhederne vil
også risikere at skulle betale til-
lægsskat, selv om de driftsmidler,
som ordningen i forslagets kapitel
3 B er anvendt på, endnu ikke er
taget i brug og derfor endnu ikke
har genereret indtægter. OGD op-
fordrer til, at dette ændres, således
at forpligtelsen til at betale tillægs-
skat udskydes, indtil den skatte-
pligtige opnår en positiv skatteplig-
tig indkomst, og indtil driftsmidler
er taget i brug.
OGD påpeger, at lovforslaget in-
debærer, at tillægsskat skal betales
på grundlag af den skattepligtige
indkomst efter fradrag af finan-
sielle indtægter og udgifter. Fradra-
get for finansielle indtægter og ud-
gifter synes at omfatte valutakurs-
gevinster og –tab på varekreditorer
og varedebitorer samt terminskon-
trakter, der udelukkende skal sikre
vikle sig mere positivt end forud-
sat. Det bemærkes desuden, at det
følger af den politiske aftale, at der
kan indtræde en forpligtelse til at
betale tillægsskat, selv om en virk-
somhed ikke har haft positiv kul-
brinteindkomst og derfor ikke har
opnået den fulde økonomiske for-
del ved at anvende ordningen.
Virksomhedernes tillægsskatte-
konti, der udgør den maksimale til-
lægsskat, som hver enkelt virksom-
hed kan afkræves, er baseret på en
forudsætning om, at virksomhe-
derne kan udnytte ordningen, dvs.
at de har positiv kulbrinteind-
komst. Det er derfor gjort valgfrit,
om virksomhederne vil anvende
den særlige ordning eller ej. Hvad
angår tidspunktet for ibrugtagning
af de investeringer, som gennem-
føres med de skattemæssige lem-
pelser, bemærkes det, at der tidligst
vil kunne opkræves tillægsskat for
indkomståret 2022. Skattelempel-
serne vil også kunne anvendes til
at nedbringe den skattepligtige kul-
brinteindkomst fra allerede fore-
tagne investeringer, og det vurde-
res derfor ikke, at forpligtelsen til
at betale tillægsskat bør udskydes
yderligere.
Lovforslaget er ændret, således at
lovforslaget fuldt ud imødekom-
mer OGD’s synspunkter og be-
grundelsen herfor.
Side 24 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomhederne i relation til drifts-
indtægter og -udgifter (hedging).
Denne form for finansielle gevin-
ster og tab har imidlertid direkte
betydning for – og afspejler derfor
– den reelle omsætning, som virk-
somhederne oppebærer. Udeladel-
sen af finansielle indtægter og ud-
gifter har til formål at forhindre, at
virksomhedernes konkrete finan-
sieringsforhold påvirker forpligtel-
sen til at betale tillægsskat, men de
nævnte gevinster og tab vedrører
driften og ikke finansieringen af
virksomhederne. OGD påpeger, at
selv om der ikke findes et skatte-
retligt EBIT-begreb, anerkendes
det dog også i den såkaldte EBIT-
regel i selskabsskattelovens § 11 C,
at gevinster og tab af den omhand-
lede type vedrører driften og ikke
finansieringen af virksomhederne.
OGD opfordrer derfor til, at de
omhandlede gevinster og tab ikke
anses for finansielle indtægter og
udgifter, som der skal bortses fra
ved opgørelsen af det grundlag,
som tillægsskatten skal betales af.
OGD er af den opfattelse, at § 20
J, stk. 5, hvorefter kulbrinteskatte-
pligtige virksomheder efter an-
modning skal udlevere oplysninger
om bl.a. virksomhedernes priser til
Danmarks Statistik, må anses for
vidtgående og for at vedrøre sær-
deles følsomme oplysninger. Det
er ifølge OGD reelt kun, hvis
Brent Dated ikke længere er den
relevante referencepris, at sådanne
oplysninger vil være relevante, og
den foreslåede oplysningspligt bør
derfor begrænses, så den kun skal
Hvis Danmarks Statistik skal have
mulighed for løbende at vurdere,
om Brent Dated er en relevant re-
ferencepris, vil Danmarks Statistik
have behov for at kunne indhente
oplysninger fra de kulbrintebrinte-
skattepligtige virksomheder, også
før Brent Dated referenceprisen
evt. ophører, og før det i givet fald
kan fastslås, at den ikke længere er
den relevante referencepris. Dette
er baggrunden for den foreslåede
regel. Der findes derfor ikke
grundlag for at ændre lovforslaget
Side 25 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gælde, hvis Brent Dated reference-
prisen ophører eller ikke længere
kan anses for den relevante refe-
rencepris.
Opgørelsen af tillægsskattekontoen - for-
slagets § 20 K
OGD bemærker, at tillægsskatte-
kontoen forrentes med 4,5 pct. per
år, men det bør præciseres, at dette
reelt blot er udtryk for en indekse-
ring af det maksimale beløb, der
vil kunne opkræves i tillægsskat fra
den pågældende virksomhed, og at
der derfor ikke er tale om en rente,
som nødvendigvis skal betales.
Det bør samtidig præciseres, at der
derfor heller ikke er tale om, at
rentetilskrivningerne er fradragsbe-
rettigede.
på dette punkt. Det er dog i be-
mærkningerne til det fremsatte
lovforslag fremhævet, at Dan-
marks Statistik kun bør anvende
denne hjemmel til indhentelse af
oplysninger, der anses for nødven-
dige, og at der derfor heller ikke
bør indhentes virksomhedsføl-
somme oplysninger om konkrete
handler, hvis aggregerede og/eller
anonymiserede oplysninger må an-
ses for tilstrækkelige, for at Dan-
marks Statistisk kan vurdere, om
Brent Dated (fortsat) bør anven-
des som den relevante reference-
pris. I tilknytning hertil bemærkes
desuden, at Danmarks Statistisk
generelt har adgang til at indhente
virksomhedsfølsomme oplysninger
om bl.a. priser og omsætning, og
Danmarks Statistik har en generel
databeskyttelsespolitik, som sikrer,
at denne form for oplysninger be-
handles under fuld respekt af deres
følsomme karakter.
OGD’s forståelse af reglerne er
korrekt, og bemærkningerne til det
fremsatte lovforslag er præciseret
med henblik på at tydeliggøre, at
den omhandlede forrentning ikke
er udtryk for fradragsberettigede
rentebeløb, som udgør en del af en
gæld, som virksomhederne nød-
vendigvis skal betale.
Side 26 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Solidarisk hæftelse for overdrageren i re-
lation til betaling af tillægsskat ved over-
dragelse af rettigheder til indvinding
Ifølge lovforslaget hæfter overdra-
geren af rettigheder til indvinding
solidarisk for erhververens betaling
af tillægsskat for så vidt angår den
overdragne tillægsskattekonto, dvs.
den del af tillægsskattekontoen,
der kan henføres til betalinger på
overdragne driftsmidler eller
igangværende arbejder. Hæftelsen
vedrører også senere overdragel-
ser, som den oprindelige overdra-
ger slet ikke har indflydelse på.
Desuden er hæftelsen begrænset,
således at den maksimalt kan ud-
gøre det beløb, som erhververens
– eller en senere erhververs – til-
lægsskattekonto er nedbragt til.
OGD anser en sådan solidarisk
hæftelse for ubegrundet, da staten
skal godkende en overdragelse, jf.
undergrundslovens § 29, og idet
staten i den forbindelse skal vur-
dere, om erhververen har den for-
nødne finansielle kapacitet. Den
står ifølge OGD heller ikke mål
med den risiko, som staten er ud-
sat for. Hæftelsesbegrænsningen
kan i øvrigt ikke anses for praktisa-
bel, da den oprindelige overdrager
ikke vil have kendskab til erhver-
verens og senere erhververes po-
tentielle saldi på deres tillægsskat-
tekonti i fremtiden. Dette vil
kunne begrænse omsætteligheden
af indvindingsvirksomhed. OGD
opfordrer derfor til, at kravet om
solidarisk hæftelse opgives, eller at
det dog begrænses, således at hæf-
telsen kun vil kunne gøres gæl-
dende, såfremt staten har udtømt
Det vurderes, at en solidarisk hæf-
telse som den foreslåede er nød-
vendig for at sikre statens krav på
eventuel betaling af tillægsskat,
hvis indvindingsvirksomhed over-
drages. Det er ikke muligt ved
udøvelse af godkendelsesbeføjel-
sen efter undergrundsloven at vur-
dere, om erhververen af rettighe-
derne på et senere tidspunkt vil
kunne honorere en eventuel for-
pligtelse til betaling af tillægsskat.
Det dog er i bemærkningerne til
lovforslaget tydeliggjort, at et krav
mod overdrageren først kan rejses,
når erhververen af indvindings-
virksomheden ikke rettidigt har
betalt tillægsskat. Hvad angår over-
dragerens hæftelse for tillægsskat-
tekontoen, hvis den overdragne
konto senere nedbringes, evt. efter
en videreoverdragelse af aktivite-
terne, bemærkes det, at parterne i
en overdragelsesaftale vil kunne af-
tale, i hvilket omfang overdrageren
har krav på oplysninger (evt. ved
direkte henvendelse til SKAT) om
udviklingen i relation til erhverve-
rens/senere erhververes tillægs-
skattekonti. Der vurderes derfor
ikke at være grundlag for at ændre
på de foreslåede regler på dette
punkt.
Side 27 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
sine muligheder for at gøre kravet
gældende mod erhververen.
Genvundne afskrivninger og overdragelse
af tillægsskattekonto
OGD bemærker, at det er en kon-
sekvens af forslagets bestemmelse
om beskatning af genvundne af-
skrivninger, at der sker beskatning
af både genvundne afskrivninger
og en potentiel avance. Derudover
følger det af forslagets § 20 K, stk.
2, at beskatning af genvundne af-
skrivninger medfører en nedskriv-
ning af tillægsskattesaldoen. Såle-
des som forslaget er udformet, vil
der imidlertid kunne være forskel
på, om genvundne afskrivninger
konstateres i forbindelse med en
afståelse af et enkeltaktiv eller i
forbindelse med overdragelse af
rettigheder til indvinding. I sidst-
nævnte tilfælde fører forslaget til,
at erhververen overtager en større
tillægsskattekonto end den tillægs-
skattekonto, som overdrageren
fritgøres fra. OGD opfordrer der-
for til, at forslaget ændres, således
at den overtagne tillægsskattekonto
reduceres, eller således at beskat-
ningen maksimeres til de fratrukne
afskrivninger. Endvidere bør det
efter OGD’s opfattelse præciseres,
at den samlede tilbagebetalingsfor-
pligtelse ikke påvirkes af, om der
sker overdragelse af indvindings-
virksomhed.
Tvangsbøder ved manglende opfyldelse af
oplysningspligter
OGD anser det for unødvendigt
og uproportionalt, at kulbrintevirk-
somhederne i medfør af forslagets
Det er korrekt, at lovforslaget,
som blev sendt i høring, ved be-
skatning af genvundne afskrivnin-
ger i forbindelse med overdragelse
af indvindingsvirksomhed potenti-
elt kunne føre til en situation, hvor
erhververen ville overtage en til-
lægsskattekonto, som var større
end den tillægsskattekonto, som
overdrageren blev frigjort fra.
Dette var utilsigtet, og lovforsla-
gets § 20 L., stk. 1, 2. pkt., er på
den baggrund justeret i overens-
stemmelse med OGD’s synspunk-
ter.
De omhandlede oplysninger skal
alle afgives inden for fristen for
indsendelse af rettidig selvangi-
Side 28 af 28
Organisation Bemærkninger Kommentarer
§ 2, nr.6 (ændringer af kulbrinte-
opkrævningslovens § 9) vil kunne
pålægges tvangsbøder ved mang-
lende opfyldelse af de meget om-
fattende oplysningspligter, som ef-
ter forslaget skal påhvile virksom-
heder, der vælger at anvende de
foreslåede regler i kapitel 3 B.
OGD fremhæver i den forbin-
delse, at oplysningspligterne ikke
vedrører selve skattebetalingen.
Det er heller ikke klart, hvilket frist
der vil blive meddelt med henblik
på at opfylde oplysningspligterne,
ligesom størrelsen af de mulige
tvangsbøder ikke er anført. OGD
opfordrer derfor til, at behovet for
bestemmelsen om tvangsbøder
genovervejes, og at størrelsen af
bøderne under alle omstændighe-
der præciseres – subsidiært hvilke
hensyn de skal fastsættes efter – og
at det også præciseres, at bøder
alene kan pålægges efter udløbet af
en rimelig frist.
velse. Det er helt i overensstem-
melse med sædvanlig lovgivnings-
praksis, at der kan pålægges
tvangsbøder, hvis disse oplysnings-
pligter ikke efterleves inden for
den fastsatte frist. Efter praksis
sendes der – også selv om fristen
for afgivelse af oplysningerne alle-
rede er overskredet – en rykker,
før der pålægges tvangsbøder med
henblik på at sikre, at oplysnin-
gerne indleveres. Det er uddybet i
bemærkningerne til lovforslaget, at
fristen anført i denne rykker skal
være fastsat således, at virksomhe-
derne har en reel mulighed for at
indsende oplysningerne inden
tvangsbøder pålægges. Det er også
i bemærkningerne uddybet, hvilke
hensyn der skal varetages ved fast-
sættelsen af størrelsen af de daglige
tvangsbøder.