Fremsat den 4. oktober 2017 af kulturministeren (Mette Bock)

Fremsat den 4. oktober 2017 af kulturministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri
Kapitel 1
Definitioner
§ 1. I denne lov forstås ved:
1) Udlodningsbeløb: Det samlede beløb der udloddes i
medfør af loven. Beløbet fastsættes årligt.
2) Overskud: Det resultat, Danske Spil A/S opnår efter
skat ved udbud af lotteri i medfør af § 6 i lov om spil,
fratrukket reserver, der skal bindes på egenkapitalen,
og overskud fra spil udbudt i Grønland.
3) Udbytte: Udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, der
udbyder klasselotteri i medfør af § 8 i lov om spil.
4) Udlodningsloftet: Et beregningsteknisk begreb, der an-
vendes til at fastsætte udligningsbeløbet.
5) Udligningsbeløbet: Det beløb, som staten tilfører det
samlede udlodningsbeløb, hvis overskud og udbytte er
mindre end udlodningsloftet, eller det beløb som tilfal-
der staten, hvis overskud og udbytte samlet overstiger
udlodningsloftet.
6) Forbrugerprisindekset: Forbrugerprinsindekset som det
fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økono-
misk Redegørelse.
Kapitel 2
Finansieringsmodel og fordeling
§ 2. Udlodningsbeløbet fastsættes årligt som overskud fra
Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri
A/S på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det
forudgående kalenderår, samt et udligningsbeløb, jf. stk. 4,
og eventuelle ekstraordinære statslige kompensationsbeløb
efter stk. 5.
Stk. 2. Udlodningsloftet udgør det første udlodningsår
2.151 mio. kr., som reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017 til det første udlodningsår, jf. stk. 3. Det andet udlod-
ningsår fastsættes udlodningsloftet, således at udligningsbe-
løbet, jf. stk. 4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have
udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodningsloftet og
overskud og udbytte. Resultatet anvendes til at fastsætte
udligningsbeløbet de efterfølgende år.
Stk. 3. Udlodningsloftet reguleres årligt med forbruger-
prisindekset. Indekset anvendes med én decimal. Det regule-
rede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med en million.
Stk. 4. I det første udlodningsår fastsættes udligningsbelø-
bet til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der svarer til halvdelen
af forskellen mellem udlodningsloftet efter stk. 2, 1. pkt.,
samt overskud og udbytte. De efterfølgende år fastsættes
udligningsbeløbet som 60 pct. af forskellen mellem udlod-
ningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og overskud og udbytte, hvis
overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlodnings-
loftet. Overstiger overskud og udbytte sammenlagt udlod-
ningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., fordeles 40 pct. af forskellen
mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte til udlod-
ningsmodtagerne, og de resterende 60 pct. af forskellen ned
til udlodningsloftet tilfalder staten.
Stk. 5. I tillæg til udligningsbeløbet betaler staten ekstra-
ordinære beløb som kompensation for midlertidige reserve-
bindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som følge af
årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016. Som kompensation
for tidligere udbetalte ekstraordinære, statslige kompensati-
onsbeløb kan staten modregne beløb, der svarer til de mid-
ler, der løbende frigøres til udlodning af de midlertidige
reservebindinger fragået overskuddet fra Danske Spil som
følge af årsregnskabsregler.
§ 3. Udlodningsbeløbet, jf. § 2 stk. 1, fordeles mellem
gruppe 1, jf. kap. 3., gruppe 2, jf. kap. 4., og gruppe 3, jf.
kap. 5.
Stk. 2. Modtagerne i gruppe 1 modtager midler før modta-
gerne i gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 modtager midler
før modtagerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager
den resterende del af det samlede udlodningsbeløb.
Stk. 3. En eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 hen-
holdsvis gruppe 1 medfører, at midlerne til modtagerne i
den pågældende gruppe reduceres forholdsmæssigt. Dette
gælder dog ikke hestevæddeløbssporten, jf. § 17.
Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2017-18
Kulturmin.,j.nr.17/02597
AK001280
Kapitel 3
Modtagere i gruppe 1
§ 4. Kulturministeriet fordeler udlodningsmidler til mod-
tagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:
1) 298,0 mio. kr. til Danmarks Idrætsforbund, der anven-
der midlerne.
2) 276,7 mio. kr. til DGI, der anvender midlerne.
3) 41,1 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund, der anven-
der midlerne.
4) 10,2 mio. kr. som driftstilskud til handicapidrætskonsu-
lentordningen ved Parasport Danmark.
5) 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt.
6) 1,1 mio. kr. som driftstilskud til Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger.
7) 145,8 mio. kr. til Dansk Ungdoms Fællesråd, der forde-
ler midlerne, jf. § 5.
8) 55,4 mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd, der
fordeler midlerne efter regler godkendt af kulturmini-
steren.
9) 52,9 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende almen-
nyttige formål, der fordeles af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for for-
deling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler om kriterier
for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaf-
læggelse og klageadgang.
§ 5. Dansk Ungdoms Fællesråd fastsætter regler for for-
deling af midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Reglerne godkendes
af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 5.
Stk. 2. Dansk Ungdoms Fællesråd kan anvende en del af
midlerne til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver
af fælles interesse for medlemsorganisationerne.
Stk. 3. Klage over Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbe-
handling og afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes
for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnets afgørelser
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvalt-
ningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om
fordeling af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.
Stk. 5. Tipsungdomsnævnet består af 1 juridisk uddan-
net medlem, 1 medlem, der er godkendt revisor, og 1 ung-
domssagkyndigt medlem, som alle udpeges af kulturmini-
steren. Kulturministeren udpeger en formand blandt de tre
medlemmer.
Stk. 6. Medlemmerne beskikkes for en 4-årig perio-
de. Genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Stk. 7. Kulturministeren afholder af midlerne, jf. § 4, stk.
1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets medlemmer og
udgifter til Tipsungdomsnævnets administration.
Stk. 8. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tipsungdomsnæv-
nets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråds fordeling og
anvendelse af midlerne.
§ 6. Miljø- og Fødevareministeriet modtager 18,6 mio. kr.
af udlodningsmidlerne til en pulje, der fordeles som drifts-
støtte til natur- og friluftsorganisationer. Midlerne fordeles
af Friluftsrådet.
Stk. 2. Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage drifts-
støtte fra puljen.
Stk. 3. Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvalt-
ningen samt de til enhver tid gældende statslige regler og
retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved admini-
stration og fordeling af den pulje, der er nævnt i stk. 1.
§ 7. Børne- og Socialministeriet fordeler udlodningsmid-
lerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende måde:
1) 87,1 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende handica-
porganisationer og –foreninger.
2) 56,1 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende frivillige
sociale organisationer.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan henlægge admini-
strationen af de ansøgningspuljer, der er nævnt i stk. 1, til
Socialstyrelsen, herunder de beføjelser, som er tillagt børne-
og socialministeren i medfør af stk. 4, 5, 7 og 8.
Stk. 3. Er administrationen henlagt til Socialstyrelsen, kan
afgørelser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler,
jf. stk. 2, ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter tildelingskri-
terier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller vedrørende
driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og
-foreninger. Fastsættelsen efter 1. pkt. sker efter indstilling
fra et fordelingsudvalg, jf. stk. 5.
Stk. 5. Børne- og socialministeren opretter et fordelings-
udvalg. Fordelingsudvalget består af 1 medlem, der udpeges
af Danske Handicaporganisationer, 1 medlem, der udpeges
af Sjældne Diagnoser, og 1 medlem, der udpeges af Social-
styrelsen.
Stk. 6. Medlemmerne af fordelingsudvalget udpeges for 4
år ad gangen.
Stk. 7. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere reg-
ler for fordelingsudvalget, der er nævnt i stk. 5.
Stk. 8. Børne- og socialministeren fastsætter regler for
fordeling af de udlodningsmidler, der er nævnt i stk. 1,
herunder tildelingskriterier og disses varighed, beregnings-
modeller, administration af ansøgningspuljen og regnskabs-
aflæggelse m.v.
§ 8. Sundheds- og Ældreministeriet fordeler udlodnings-
midlerne til modtagere omfattet af gruppe 1 på følgende
måde:
1) 41,3 mio. kr. til driftsstøtte til landsdækkende sygdoms-
bekæmpende organisationer.
2) 2,9 mio. kr. til driftsstøtte til mindre landsdækkende
sygdomsbekæmpende organisationer.
3) 28,2 mio. kr. til driftsstøtte til ældreorganisationer.
Stk. 2. De puljer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, fordeles
af sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg
har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes
etableret i det pågældende finansår, samt regler for puljernes
anvendelse.
Stk. 3. Den pulje, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, fordeles af
ældreministeren efter fordelingsaftaler og beregningsmodel-
ler med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
2
Kapitel 4
Modtagere i gruppe 2
§ 9. Kulturministeriet fordeler 91,2 mio. kr. til Team Dan-
mark, der fordeler midlerne i henhold til lov om eliteidræt.
§ 10. Kulturministeriet fordeler 24,7 mio. kr. til Anti Do-
ping Danmark, der anvender midlerne i henhold til lov om
fremme af integritet i idrætten.
§ 11. Kulturministeriet fordeler 83,8 mio. kr. til Lokale og
Anlægsfonden, der fordeler midlerne.
Stk. 2. Lokale og Anlægsfondens bestyrelse består af 7
medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsens
medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden
for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byggeri eller arkitektur,
ungdomsliv, friluftsliv, politik, jura, økonomi og tilgænge-
lighed for personer med handicap. Medlemmer til bestyrel-
sen udpeges på følgende måde: 4 medlemmer, herunder for-
manden, udpeges af kulturministeren, 1 medlem med viden
om idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, 1 medlem
med viden om idræt udpeges af DGI og 1 medlem med
viden om idræt udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-
træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-
kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for
den resterende del af perioden.
§ 12. Kulturministeriet fordeler 24,2 mio. kr. til Sport
Event Denmark, der fordeler midlerne.
Stk. 2. Sport Event Denmarks bestyrelse består af 6
medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsens
medlemmer skal tilsammen repræsentere kompetencer inden
for ledelse, afholdelse af internationale begivenheder, øko-
nomi, turisme, eliteidræt, breddeidræt, jura og markedsfø-
ring. Medlemmer til bestyrelsen udpeges på følgende måde:
4 medlemmer, herunder formanden, udpeges af kulturmini-
steren, 1 medlem med viden om eliteidræt udpeges af Dan-
marks Idrætsforbund og 1 medlem med viden om bredde-
idræt udpeges af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk
Firmaidrætsforbund i fællesskab.
Stk. 3. Kan organisationerne ikke opnå enighed om at
indstille et fælles medlem, indstiller hver organisation en
kandidat til bestyrelsesposten. Kulturministeren afgør på
baggrund af indstillingerne hvilken kandidat, der udpeges
til bestyrelsen.
Stk. 4. De bestyrelsesmedlemmer, som Danmarks Idræts-
forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til be-
styrelsen i Sport Event Denmark, må ikke være medlem af
bestyrelserne eller ansat i Danmarks Idrætsforbund, DGI,
Dansk Firmaidrætsforbund eller Team Danmark.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-
træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-
kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for
den resterende del af perioden.
§ 13. Kulturministeriet fordeler kr. 9,8 mio. kr. til Idræt-
tens Analyseinstitut som driftstilskud.
Stk. 2. Bestyrelsen består af 6 medlemmer. Kulturmini-
steren udpeger bestyrelsen, der tilsammen skal repræsente-
re kompetencer inden for ledelse, dansk og international
idrætspolitik, medievirksomhed, idrætsforskning, folkeop-
lysningsområdet og økonomi.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Ud-
træder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskik-
kelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for
den resterende del af perioden.
§ 14. Kulturministeriet fordeler 1,6 mio. kr. til Handicapi-
drættens Videnscenter som driftstilskud.
§ 15. Kulturministeriet fordeler 2,5 mio. kr. til visse
idrætsformål. Midlerne fordeles af kulturministeren med
godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 16. Kulturministeriet fordeler 263,9 mio. kr. til kultur-
elle formål. Midlerne fordeles af kulturministeren med god-
kendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 17. Kulturministeriet fordeler 75,3 mio. kr. til hestevæd-
deløbssporten.
Stk. 2. Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke
af størrelsen på udlodningsbeløbet.
Stk. 3. Kulturministeren fordeler beløbet, jf. stk. 1, i fem
år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres beløbet med
20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter lovens ikraft-
træden.
Stk. 4. Senest fem år efter lovens ikrafttræden fastsætter
kulturministeren den fremtidige støtte til breddeidrætten in-
den for dansk hestevæddeløbssport.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om støt-
ten til hestevæddeløbssporten, herunder bestemmelser om
hvortil udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmidlernes
anvendelse samt regnskabs- og tilsynsbestemmelser.
Kapitel 5
Modtagere i gruppe 3
§ 18. Midler til modtagere omfattet af gruppe 3 fordeles
årligt således:
1) 12,10 pct. til Kulturministeriet.
2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet.
3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet.
4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet.
5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet.
6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
§ 19. Kulturministeriets midler, jf. § 18, nr. 1, fordeles
således:
1) 54 pct. til øvrige idrætsformål.
2) 46 pct. til almennyttige formål.
Stk. 2. Midlerne i stk. 1 fordeles af kulturministeren med
godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere retnings-
linjer for fordelingen af midlerne til almennyttige formål, jf.
stk. 1, nr. 2.
3
§ 20. Miljø- og Fødevareministeriets midler, jf. § 18, nr.
2, anvendes til projekttilskud til friluftsinitiativer. Midlerne
fordeles af Friluftsrådet.
Stk. 2. Friluftsrådet kan efter ansøgning modtage tilskud,
jf. stk. 1.
Stk. 3. Forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvalt-
ningen samt de til enhver tid gældende statslige regler og
retningslinjer for tilskudsadministration gælder ved admini-
stration og fordeling af puljen, der er nævnt i stk. 1.
§ 21. Undervisningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 3,
anvendes til undervisningsformål.
Stk. 2. Midlerne fordeles af undervisningsministeren med
godkendelse fra Folketingets Finansudvalg. Undervisnings-
ministeren kan med Folketingets Finansudvalgs godkendel-
se henlægge beføjelsen om fordeling af Undervisningsmi-
nisteriets midler, jf. § 18, nr. 3, helt eller delvist til en
anden offentlig myndighed eller institution inden for under-
visningsområdet.
Stk. 3. Henlægges beføjelsen om fordeling af Undervis-
ningsministeriets midler, jf. stk. 2, kan undervisningsmini-
steren fastsætte regler for fordelingen af midlerne.
Stk. 4. Afgørelser truffet af en anden offentlig myndighed
eller institution, hvortil beføjelsen om fordeling af Under-
visningsministeriets midler er henlagt, jf. stk. 2, eller efter
bemyndigelse fra ministeren af en styrelse under Undervis-
ningsministeriet kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 22. Børne- og Socialministeriets midler, jf. § 18, nr. 4,
anvendes til en ansøgningspulje til særlige sociale formål.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan henlægge admini-
strationen af de midler, der er nævnt i stk. 1, til Socialstyrel-
sen, herunder beføjelserne, som er tillagt børne- og social-
ministeren i medfør af stk. 3. Er administrationen henlagt
til Socialstyrelsen, kan afgørelser truffet af Socialstyrelsen
om fordeling af midler, jf. 1. pkt., ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter regler for
fordelingen af midlerne, jf. stk. 1, herunder tildelingskrite-
rier, administration af ansøgningspuljen og regnskabsaflæg-
gelse m.v.
§ 23. Sundheds- og Ældreministeriets midler, jf. § 18,
nr. 5, fordeles til sygdomsbekæmpende organisationer til
konkrete formål.
Stk. 2. Midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at
Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen
af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår,
og regler for puljernes anvendelse.
§ 24. Uddannelses- og Forskningsministeriets midler, jf. §
18, nr. 6, anvendes til forskningsformidlende formål i regi af
videnskabsfestivalen Forskningens Døgn. Midlerne fordeles
af uddannelses- og forskningsministeren.
Kapitel 6
Regulering, indbetaling, viderebetaling m.v.
§ 25. Beløbene i §§ 4-17 reguleres årligt med forbruger-
prisindekset fra 2017.
§ 26. Det enkelte ressortministerium fastsætter nærmere
regler om regnskabsaflæggelse, revision og tilsyn med hen-
syn til midler, som fordeles efter §§ 4-24.
Stk. 2. Det enkelte ressortministerium kan fastsætte nær-
mere regler om tilsyn med midler, der fordeles af organisati-
oner m.v. efter denne lov.
§ 27. Af de beløb, der afsættes til fordeling efter § 4, stk.
1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 16, 19 og 21-24, kan en del anvendes til
ministeriernes administration af midlerne.
Stk. 2. Af de beløb, der afsættes til fordeling efter §§ 6 og
20, kan en del anvendes til Friluftsrådets administration af
midlerne.
§ 28. Danske Spil A/S indbetaler til Moderniseringsstyrel-
sen hver den 30. juni og 31. december a conto halvdelen
af de overskud, jf. § 2, stk. 1, der forventes at fremkomme
for det pågældende regnskabsår. Danske Spil A/S indbetaler
det endelige overskud med fradrag af et beløb svarende
til acontoindbetalingerne til Moderniseringsstyrelsen i marts
måned efter regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbe-
talingerne for et regnskabsår et større beløb end det endeligt
opgjorte overskud, tilbagebetaler Moderniseringsstyrelsen
differencebeløbet til Danske Spil A/S.
Stk. 2. Det Danske Klasselotteri A/S indbetaler udbytte til
Moderniseringsstyrelsen efter regnskabsårets afslutning.
§ 29. Moderniseringsstyrelsen forestår viderebetalingen af
de beløb, der efter § 2 skal udloddes til udlodningsmodtage-
re, jf. §§ 4-24, og regulerer eventuelt efter regnskabsårets
afslutning beløbene til modtagerne.
§ 30. Ressortministerierne kan henlægge midler, jf. §§
4-24, der ikke anvendes i de enkelte år, til senere fordeling
efter ministeriernes bestemmelse.
Kapitel 7
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 17.
Stk. 3. Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt
heste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som
ændret ved lov nr. 1528 af 27. december 2014, ophæves ved
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Udlodningen det første udlodningsår fastsættes på
baggrund af regnskabsperioden for Danske Spil A/S og fra
Det Danske Klasselotteri A/S, der afsluttes i det forudgåen-
de kalenderår.
4
Kapitel 8
Ændringer i anden lovgivning
§ 32. I lov om Danske Spil A/S, jf. lov nr. 695 af 25.
juni 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 686 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »foranstalte« til: »udbyde«.
2. I § 4, stk. 1 og 2, ændres »foranstaltning« til: »udbud«.
3. I § 4, stk. 1, ændres »lov om udlodning af overskud fra
lotteri samt heste- og hundevæddemål« til: »lov om udlod-
ning af overskud og udbytte fra lotteri«.
§ 33. I lov om folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr.
854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23.
maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. april 2014, § 3 i lov nr. 552
af 2. juni 2014 og § 1 i lov nr. 1553 af 13. december 2016
foretages følgende ændring:
1. I § 12 ændres »lov om visse spil, lotterier og væddemål«
til: »lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri«.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Finansieringsmodellen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-
ede model
3.2. Fordeling af udlodningsmidler
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslå-
ede model
3.3. Evaluering
4. Økonimiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvener for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Politiske forhandlinger om bl.a. liberalisering af heste-
og hundevæddemål og forhandlinger om ændring af ud-
lodningsmodellen førte i januar 2017 til, at Regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepar-
ti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti (herefter benævnt aftaleparterne)
indgik en politisk stemmeaftale om ændring af udlodnings-
modellen.
Den ændrede udlodningsmodel skal bl.a. sikre, at det frie
foreningsliv styrkes. Med den ændrede udlodningsmodel
sikres det bl.a., at de hovedorganisationer og foreninger, der
er faste tilskudsmodtagere, gives styrket budgetsikkerhed
og dermed får mulighed for at prioritere mere langsigtede
mål. Modellen sikrer endvidere en styrket budgetsikkerhed
for en række selvejende institutioner, kulturelle formål samt
visse idrætsformål. Det sker ved at de beløb, der fordeles til
disse modtager, som udgangspunkt er uafhængigt af udvik-
lingen i overskuddet fra Danske Spil A/S og udbyttet fra Det
Danske Klasselotteri A/S.
Dette lovforslag udmønter den politiske stemmeaftale om
ændring af udlodningsmodellen. Med lovforslaget foreslås
en ændring af finansieringsmodellen, herunder af udlod-
ningsloftet samt risikodelingen mellem staten og udlod-
ningsmodtagerne. Herudover foreslås en ændring af forde-
lingen af udlodningsmidlerne, herunder en ændring af forde-
lingsmekanismerne. Der foreslås ligeledes en udfasning af
støtten til hestevæddeløbssport.
Med lovforslaget sker der en grundlæggende ændring af
fordelingsmekanismen i § 2 i lov om udlodning af overskud
fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb, lov nr. 696 af 25.
juni 2010 som ændret ved lov nr. 1528 af 27. december
2014 (herefter benævnt udlodningsloven), således at visse
udlodningsmodtagere fremover sikres et fast beløb, hvor
modtagerne tidligere var sikret en procentuel andel af de
samlede udlodningsmidler. Herudover ændres finansierings-
modellen, således at udlodningsloftet justeres samtidig med,
at staten fremover påtager sig en større del af risikoen og
gevinsten ved udsving i overskuddet fra Danske Spil A/S
(herefter benævnt Danske Spil) og udbyttet fra Det Danske
Klasselotteri A/S (herefter benævnt Klasselotteriet).
Aftaleparterne har samtidig i januar 2017 indgået en aftale
om ændring af spillovgivningen vedrørende en liberalisering
af bl.a. heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Denne
aftale er implementeret ved lov nr. 686 af 8. juni 2017 om
ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov om
Danske Spil A/S.
Som led i aftalen om ændring af ændring af spillovgivnin-
gen vedrørende en liberalisering af bl.a. heste- og hunde-
væddemål samt onlinebingo modtager hestevæddeløbsspor-
ten fremadrettet et særligt bidrag, der fremadrettet skal fi-
nansiere sporten. Aftaleparterne bag de to aftaler fra januar
2017 har imidlertid ønsket, at hestevæddeløbssporten i en
overgangsperiode fortsat skal modtage støtte fra udlodnings-
midlerne. Bestemmelserne herom fastsættes i dette lovfor-
slag. Det følger af den politiske stemmeaftale om ændring
af udlodningsmodellen, at udlodningsmidlerne til hestevæd-
deløbssporten fortsætter i en overgangsperiode på fem år, og
at midlerne herefter udfases over fire år.
2. Lovforslagets formål og baggrund
I 2010 blev den daværende regering (Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Al-
liance enige om at gennemføre lovgivning vedrørende en re-
guleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Lov
om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hunde-
væddeløb, der trådte i kraft den 1. januar 2012, er en del af
det samlede lovkompleks, der udmøntede moderniseringen,
og den delvise liberalisering af det danske spilmarked. Som
en del af den politiske aftale om delvis liberalisering af
spilmarkedet fra 2010 blev det aftalt, at udlodningsmodellen
skulle evalueres i 2014.
Efter aftalen skulle spillelovgivningen træde i kraft den
1. januar 2011, men på grund af en klagesag til EU-kom-
missionen trådte spillelovgivningen først i kraft 1. januar
2012. Evalueringen af udlodningsmodellen blev derfor ud-
skudt et år.
6
I forbindelse med aftalen om delvis liberalisering af spilmar-
kedet fra februar 2010 blev det aftalt, at der i forbindelse
med evalueringen af udlodningsmodellen skulle gennemfø-
res et udredningsarbejde af idrættens økonomi og struktur i
Danmark.
Kulturministeriet igangsatte udredningen i 2012. Formålet
med udredningsarbejdet var blandt andet at kortlægge idræt-
tens økonomi og struktur samt at tilvejebringe et solidt
grundlag for beslutninger vedrørende den fremtidige organi-
sering af idrætten i Danmark, herunder særligt med hensyn
til effektiv udnyttelse af statslige midler, inklusiv overskud-
det fra Danske Spil og Klasselotteriet, til idrætsområdet.
Udredningen dannede efterfølgende grundlag for politiske
drøftelser om den fremtidige idrætspolitik. Drøftelserne før-
te til, at der den 6. maj 2014 blev indgået en politisk
stemmeaftale om idræt mellem den daværende regering (So-
cialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti.
I den politiske stemmeaftale om idræt er en række elementer
for idrætspolitikken på Kulturministeriets område fastlagt,
og det blev bl.a. aftalt, at idrætspolitikken skulle bygge
videre på foreningsidrætten, der er en grundsten i dansk
idræt. Herudover bakkede parterne bag den politiske stem-
meaftale op om Danmarks Idrætsforbunds og DGI᾽s fælles
vision om, at 75 procent af den danske befolkning i 2025
skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal
dyrke idræt i en forening. Med henblik på at understøtte
bl.a. dette formål indeholdte den politiske stemmeaftale
en omfordeling af Kulturministeriets midler på idrætsområ-
det. Den nye fordeling førte til en ændring i udlodningslo-
ven, der trådte i kraft den 1. januar 2015.
Den samlede evaluering af udlodningsmodellen, der skulle
udføres som led i aftalen om delvis liberalisering af spil
fra 2010, blev afsluttet i foråret 2016. Evalueringen er ud-
arbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af
Finansministeriet (formand), Skatteministeriet og Kulturmi-
nisteriet.
Evalueringen viste at udlodningsmodtagerne i 2013, efter at
den nye udlodningsmodel blev indført, oplevede de en stig-
ning i det beløb, de modtog fra udlodningsmidlerne. Beløbet
har herefter været svingende.
På baggrund af evalueringen har den tidligere regering
(Venstre) i efteråret 2016 forestået politiske forhandlinger
med aftaleparterne om en ændring af udlodningsmodellen.
Forhandlingerne blev genoptaget i januar 2017 af den nu-
værende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti), og forhandlingerne førte i januar 2017
til Politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmodel-
len. Den politiske stemmeaftale blev indgået mellem re-
geringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter benævnt aftale-
parterne).
Den politiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmo-
dellen udmøntes ved dette lovforslag.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Finansieringsmodellen
3.1.1. Gældende ret
Finansieringsmodellen bruges til at fastsætte det samlede
udlodningsbeløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne efter
loven. Finansieringsmodellen tager udgangspunkt i over-
skuddet fra Danske Spil, der opgøres som overskud, der
fremkommer ved udbud af lotteri her i landet i medfør af
lov om Danske Spil A/S samt udbyttet fra Klasselotteriet i
medfør af § 8 i lov om spil, lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6.
december 2016 som ændret ved § 1 i lov nr. 686 af 8. juni
2017.
Med den nuværende finansieringsmodel fastsættes i udlod-
ningslovens § 1 det beløb (udlodningsbeløbet), der årligt til-
falder udlodningsmodtagerne, som summen af overskud fra
Danske Spil, udbetalt udbytte fra Klasselotteriet og evt. et
udligningsbeløb på finansloven.
Udligningsbeløbet fastsættes i udlodningslovens § 1, stk.
5, som halvdelen af forskellen mellem udbetalingen fra de
to spilselskaber og et politisk fastlagt udlodningsloft, der
reguleres med forbrugerprisindekset.
Den nuværende model har haft virkning for udlodningsmod-
tagerne siden 2013. Det politisk fastlagte udlodningsloft
blev i det første udlodningsår (2013) fastsat til startudlod-
ningsbeløbet (1.795 mio. kr.) tillagt forskellen mellem star-
tudlodningsbeløbet og overskud og udbytte. Overskud og
udbytte var for regnskabsåret 2012 sammenlagt mindre end
startudlodningsbeløbet i 2013. Udlodningsloftet blev på den
baggrund fastsat til 2.103,5 mio. kr. i 2013. Udlodningsloftet
bliver hvert år reguleret med forbrugerprisindekset og afrun-
des opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en
million
Af tabel 1 fremgår udlodningsloftet for udlodningsårene
2013-2017.
7
Mio. kr. (løbende priser) 2013 2014 2015 2016 2017
Udlodningsloft 2.103,5 2.121 2.134 2.144 2.151
Er udbetalingen fra de to spilselskaber lavere end udlod-
ningsloftet, tilføres et beløb svarende til 50 pct. af forskellen
op til loftet. Er udbetalingen fra de to selskaber højere end
udlodningsloftet, reduceres udlodningen tilsvarende med 50
pct. af forskellen ned til loftet. Det overskydende beløb
tilfalder staten.
Det samlede overskud fra Danske Spil og udbyttet fra
Klasselotteriet har i perioden 2013-2017 alle årene væ-
ret under udlodningsloftet, hvorfor staten har kompenseret
udlodningsmodtagerne med et udligningsbeløb i størrelses-
ordenen 300-460 mio. kr. årligt.
Af tabel 2 fremgår udlodningsbeløb m.v. for udlodningsår
2013 til 2017.
Mio. kr. (løbende priser) 2013
(R 2012)
2014
(R 2013)
2015
(R 2014)
2016
(R 2015)
2017
(R 2016)
Overskud fra monopolspil 1.486 1.428 1.317 1.349 1.230
Udligningsbeløb 309 348 408 398 460
Ekstraordinært bidrag (akt-
stykke)
50
Kompensationsbeløb
105*
Samlet udlodningsbeløb 1.795 1.775 1.775 1.746 1.793
* Ekstraordinært statsligt beløb, der betales som kompensa-
tion for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet
fra Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar
2016.
3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede mo-
del
I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet
i 2012 blev finansieringsmodellen ændret. Den nye finan-
sieringsmodel blev første gang anvendt i forbindelse med
den udlodning, der blev foretaget i 2013. Det første år blev
startudlodningen fastsat med udgangspunkt i udlodningsbe-
løbet fra 2009. Det var en forudsætning for modellen, at
udlodningsmodtagerne ikke i fremtiden ville få tilført færre
midler end forud for liberaliseringen. Herudover var det en
forudsætning, at staten ikke fik et mindre provenu.
I foråret 2016 blev der foretaget en evaluering af udlod-
ningsmodellen. Evalueringen viste, at efter indførelsen af
den nye model oplevede udlodningsmodtagerne i 2013 en
stigning i udlodningsbeløbet, men beløbet har herefter været
svingende.
Evalueringen viste endvidere, at det samlede overskud og
udbytte fra de to spilselskaber har vist en faldende tendens
efter den delvise liberalisering, om end der er sket en vis
genopretning i udlodningsårene 2016 og 2017. Konsekven-
sen af det faldende overskud i sammenhæng med det fast-
satte udlodningsloft er, at staten i stadig større omfang må
kompensere udlodningsmodtagerne, fordi overskud og ud-
bytte ikke er fulgt med den årlige regulering af udlodnings-
loftet.
Det foreslås på den baggrund, at der foretages en ændring
af finasieringsmodellen, der anvendes til at fastsætte udlod-
ningsbeløbet.
Det foreslås at ændre den nuværende 50/50-risikodeling
mellem udlodningsmodtagerne og staten til en 60/40-risiko-
deling, således, at staten fremover påtager sig 60 pct. af
risikoen og gevinsten ved udsving i overskuddet fra de to
spilselskaber.
Hvis overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra Klasse-
lotteriet samlet er lavere end udlodningsloftet, vil staten
kompensere 60 pct. af differencen. Tilsvarende vil staten
modtage 60 pct. af differencen, hvis det samlede overskud
og udbytte er højere end loftet.
Med henblik på at gøre ændringen udgiftsneutral for staten
fastsættes et nyt udlodningsloft ved, at det nuværende loft
justeres, således at det samlede udlodningsbeløb og det
statslige udligningsbeløb i det første udlodningsår svarer
til den nuværende udlodningsmodel tillagt merprovenu fra
liberaliseringen af onlinebingo.
Udlodningsloftet vil som hidtil blive reguleret årligt med
forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal,
som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Øko-
nomisk Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres
på foregående års regnskab, anvendes som hidtil forbruger-
prisindekset for det foregående regnskabsår. Det regulerede
beløb oprundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
en million.
8
Sideløbende med den politiske stemmeaftale om en ny ud-
lodningsmodel indgik de samme aftaleparter en aftale om
liberalisering af heste- og hundevæddemål, væddemål om
kapflyvning med duer samt online-bingo. Liberaliseringen
skønnes med stor usikkerhed at indebære en reduktion i
udlodningsmidlerne på samlet ca. 32 mio. kr. årligt.
Det foreslås derfor, at udlodningsmodtagerne kompenseres,
således at liberaliseringen er udgiftsneutral for udlodnings-
modtagerne og for staten. Det sker via det statslige udlig-
ningsbeløb, der som følge heraf hæves med 16 mio. kr.
Dermed sikres det, at liberaliseringen samlet set er udgifts-
neutral for både udlodningsmodtagerne og for staten.
Det foreslås samtidig, at der tilføres 12 mio. kr. af den anslå-
ede statslige nettoindtægt fra liberalisering af onlinebingo til
udlodningsloven.
3.2. Fordeling af udlodningsmidler
3.2.1. Gældende ret
Fordelingen af det samlede udlodningsbeløb sker i dag efter
en fast fordelingsnøgle i udlodningsloven. Fordelingsnøglen
i § 2, stk. 1, fastsætter den procentvise fordeling mellem
Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Børne- og
Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Undervis-
ningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeri-
et. Der er fastsat fordelingsprincipper for de enkelte ressor-
tområder.
Udover den overordnede fordeling mellem ministerierne
specificeres i § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, en række modta-
gere under Kulturministeriet som faste udlodningsmodtage-
re. På Kulturministeriets område er fordelingen fastsat som
en fast procentvis andel af de udlodningsbeløb, der tilfal-
der Kulturministeriet. Fordelingen af midler til den enkelte
udlodningsmodtager er således i dag fastlagt som en fast
procentdel af det samlede udlodningsbeløb.
I tillæg til gruppen af faste modtagere på Kulturministeriets
område fordeles en del af midlerne ved fx ansøgningsrunder,
der administreres af de enkelte ministerier eller organisatio-
ner, og/eller ved forelæggelse for Finansudvalget.
Kontrol med udlodningsmidler, der fordeles til private orga-
nisationer m.v., er overladt til de enkelte ressortministerier,
som kan fastsætte nærmere regler herom, jf. lovens § 9.
Ministerierne har i medfør af udlodningslovens § 10 mulig-
hed for at anvende en del af de midler, de modtager til
fordeling, til brug for administration af midlerne.
3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede mo-
del
Aftaleparterne ønsker at ændre den nuværende fordeling
af udlodningsmidlerne med henblik på at styrke det frie
foreningsliv økonomisk, og at sikre de faste udlodningsmod-
tagere budgetsikkerhed og derved give dem mulighed for at
satse på mere langsigtede mål.
Den nuværende model skaber en usikkerhed for de faste ud-
lodningsmodtagere, idet modellen alene sikrer dem en fast
andel af det samlede udlodningsbeløb. Udsving i overskud
og udbytte fra de to spilselskaber har derfor betydning for
deres tilskud, og modtagerne har derfor vanskeligt ved at
budgettere efter udlodningsmidlerne. Aftaleparterne ønsker
at ændre på dette forhold.
Det foreslås på den baggrund, at der laves en ny model
for fordelingen af udlodningsbeløbet. Der foreslås en mo-
del, der inddeler de eksisterende udlodningsmodtagere i tre
grupper:
Gruppe 1 består af en række nærmere definerede hovedorga-
nisationer, foreninger og puljer m.v., som aftaleparterne har
ønsket at sikre et fast beløb årligt.
Gruppe 2 består af en række nærmere definerede selvejende
institutioner, hestevæddeløbssporten og puljer, som aftale-
parterne ligeledes har ønsket at sikre et fast årligt beløb.
Gruppe 3 består af projektmidler, der fordeles til de seks
ministerområder efter en nærmere fastsat fordelingsnøg-
le. Midlerne til gruppen afhænger af størrelsen på udlod-
ningsbeløbet.
Modtagerne i gruppe 1 tildeles midler før modtagerne i
gruppe 2. Modtagerne i gruppe 2 tildeles midler før mod-
tagerne i gruppe 3. Modtagerne i gruppe 3 modtager den
resterende del af det samlede udlodningsbeløb.
Sker der en reduktion af midlerne, der er til rådighed for
modtagerne i gruppe 1 og 2, vil reduktionen af midlerne ske
med samme procentuelle reduktion for alle modtagere i den
pågældende gruppe. Undtagelsen hertil er hestevæddeløbs-
sporten, der sikres et fast niveau af midler uanset udviklin-
gen i overskuddet fra de to spilselskaber, jf. nærmere herom
under afsnit 3.2.2.2.1.
Den nye model viderefører de ændringer af bevillingerne
til Anti Doping Danmark, Sport Event Denmark, Idrættens
Analyseinstitut, Dansk Skoleidræt og Talentudvikling under
Team Danmark, som følger af den politiske stemmeaftale
om idræt af 6. maj 2014. De beløb, som disse organisationer
modtager i medfør af lovforslaget, er dermed fastsat på bag-
9
grund af aftaleparternes ønske om at videreføre de ændrede
bevillinger, der blev aftalt i 2014.
En række af udlodningsmodtagerne er omsætningsbaserede
og har i løbet af et regnskabsår fået udbetalt deres udlod-
ningsmidler aconto forlods med efterfølgende regulering,
når overskuddet og udbyttet opgøres ved regnskabsårets
afslutning. De omsætningsbaserede modtagere er Hestevæd-
deløbssportens Finansieringsfond, Team Danmark, Oplys-
ningsforbundenes Fællesråd samt puljen til handicaporgani-
sationer og foreninger på det sociale område.
Frem til lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de om-
sætningsbaserede modtagere som hidtil. Det indebærer, at
acontobeløb til disse modtagere udbetales i løbet af regn-
skabsåret, der går forud for det første udlodningsår med
efterfølgende regulering i det første udlodningsår, når det
endelige regnskab for overskud og udbytte i regnskabsåret
foreligger.
Efter lovens ikrafttræden fastsættes tilskuddet til de om-
sætningsbaserede modtagere i overensstemmelse med den
nye udlodningsmodel. Finansieringen af midler til de om-
sætningsbaserede modtagere vil fortsat ske på baggrund af
indeværende års forventede overskud og udbytte fra spilsel-
skaberne. For disse modtagere ændres der således ikke på
princippet om forudbetaling.
Tilskud til de omsætningsbaserede modtagere i gruppe 1 og
2 udbetales i januar eller primo februar og efterreguleres
efterfølgende på baggrund af udviklingen i forbrugerprisin-
dekset.
For de ministerier, der forlods har fået acontoudbetalinger
til administration, fortsættes denne praksis, således at acon-
tobeløb udbetales i løbet af det pågældende regnskabsår
med efterfølgende regulering, når overskuddet og udbyttet
opgøres ved regnskabsårets afslutning.
3.2.2.1. Gruppe 1
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 skal omfatte
Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund,
handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark,
Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysnings-
forbundenes Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsfor-
eninger, en driftspulje til friluftsforeninger, en driftspulje
til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger, en
driftspulje til landsdækkende almennyttige formål, en drifts-
pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer, en
driftspulje til landsdækkende ældreorganisationer, en drifts-
pulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisatio-
ner og en driftspulje til mindre landsdækkende sygdomsbe-
kæmpende organisationer.
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 1 sikres et niveau af
midler svarende til det beløb, de modtog i 2013 fremskrevet
med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. Det
faste beløb, som disse modtagere sikres, reguleres årligt med
forbrugerprisindekset.
Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det
fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk
Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på fore-
gående års regnskab, benyttes indekset for regnskabsåret.
Fordelingen af midler til de enkelte modtagere i gruppe 1
vil dermed være fastlagt som et konkret beløb, der fremskri-
ves årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 1
modtager midler før modtagerne i gruppe 2 og 3. Midlerne
til modtagerne i gruppe 1 vil derfor i udgangspunktet ikke
blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af udlod-
ningsbeløbet.
Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 1 vil alene
blive påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker
et sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet
fra Klasselotteriet, at der ikke er midler til gruppe 2 og 3.
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-
dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-
ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de
to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til mod-
tagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom
henvises til afsnit 3.3.
3.2.2.2. Gruppe 2
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 skal omfatte Anti Do-
ping Danmark, Handicapidrættens Videnscenter, Idrættens
Analyseinstitut, Lokale og Anlægsfonden, Sport Event Dan-
mark, Team Danmark, midler til hestevæddeløbssporten, en
pulje til andre idrætsformål og en pulje til kulturelle formål.
Det foreslås, at modtagerne i gruppe 2 sikres et niveau af
midler svarende til det beløb, de modtog i 2016 fremskrevet
med forbrugerprisindekset til det første udlodningsår. De
faste beløb, som disse modtagere sikres, reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset.
Forbrugerprisindekset anvendes med én decimal, som det
fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk
Redegørelse. Eftersom midler til udlodning baseres på fore-
gående års regnskab, benyttes indekset for regnskabsåret.
Fordelingen af midler til den enkelte modtager i gruppe 2
vil dermed være fastlagt som et konkret beløb, der fremskri-
ves årligt med forbrugerprisindekset. Modtagerne i gruppe 2
modtager midler før modtagerne i gruppe 3.
10
Modtagerne i gruppe 2 vil derfor som udgangspunkt ikke
blive påvirket af eventuelle udsving i størrelsen af udlod-
ningsbeløbet.
Fordelingen af midler til modtagere i gruppe 2 vil alene
blive påvirket af udsving i udlodningsbeløbet, hvis der sker
et sådant fald i overskuddet fra Danske Spil og/eller udbyttet
fra Klasselotteriet, at der i det samlede udlodningsbeløb ikke
er midler til gruppe 3 og herudover ikke er nok midler til at
sikre modtagerne i gruppe 2 de faste tilskud. Falder udlod-
ningsbeløbet i et sådant omfang, vil der ske en reduktion af
midlerne til modtagerne i gruppen. Reduktionen sker med
samme procentuelle andel for alle modtagerne i gruppen, jf.
dog nedenfor.
Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes ikke af en
eventuel reduktion af de samlede midler til gruppe 2, jf.
nærmere herom nedenfor under pkt. 3.2.2.2.1.
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-
dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-
ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de
to i spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til mod-
tagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom
henvises til afsnit 3.3.
3.2.2.2.1 Hestevæddeløbssporten
Som led i den samtidige aftale om liberalisering af spil på
hestevæddeløb modtager hestevæddeløbssporten fremadret-
tet et særligt bidrag, der har til formål at give sporten et øget
incitament til at arrangere de former for hestevæddeløb, som
vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål
på. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til ud-
bud af hestevæddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet
på danske baner.
Aftalen om det særlige bidrag er implementeret ved lov nr.
686 af 8. juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om
afgifter på spil og lov om Danske Spil A/S.
Som led i aftalen om liberalisering skal hestevæddeløbs-
sporten i en overgangsperiode fortsat sikres midler fra ud-
lodningsmidlerne. Midlerne skal herefter udfases. Det er så-
ledes intentionen, at hestevæddeløbssporten efter udfasnin-
gen skal finansiere sine egne aktiviteter med hjælp fra det
særlige bidrag.
Støtten til hestevæddeløbssporten blev ændret med den po-
litiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014. Som konse-
kvens af aftalen modtog sporten i 2016 ca. 75 mio. kr. i
udlodningsmidler. Som følge af aftalen om ændringen af ud-
lodningsmodellen fra januar 2017 skal hestevæddeløbsspor-
ten modtage udlodningsmidler svarende til niveauet i 2016
de første fem år efter lovens ikrafttræden. Dermed har der
været et ønske om at aflyse den yderligere reduktion af mid-
lerne til hestevæddeløbssporten, der blev aftalt i forbindelse
med den politiske stemmeaftale om idræt fra 2014
Støtten til hestevæddeløbssporten fra udlodningsmidlerne
fortsætter i en overgangsperiode, hvorefter midlerne udfa-
ses. Aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden så
vidt muligt er fem år, og at midlerne så vidt muligt udfases
over fire år.
Det foreslås derfor, at udlodningsmidlerne til hestevædde-
løbssporten fastholdes på 2016-niveau i de første fem udlod-
ningsår efter lovens ikrafttræden.
Efter forløbet af de fem år reduceres midlerne til hestevæd-
deløbssporten årligt med 20 pct. Reduceringen sker med
udgangspunkt i beløbet det femte udlodningsår efter lovens
ikrafttræden. Det betyder, at hvis lovforslagets § 17 træder
i kraft pr. 1. januar 2018, vil midlerne blive reduceret med
20 pct. årligt i fire år fra og med år 2023. Reduceringen sker
således med udgangspunkt i udlodningsbeløbet i 2022.
Indførelse af modellen for støtten til hestevæddeløbssporten
forudsætter en godkendelse fra Europa-Kommissionen, idet
dele af støtten indebærer statsstøtte. Støtten til hestevædde-
løbsporten vil derfor først blive udbetalt, når godkendelsen
foreligger.
Efter overgangsperioden skal der i forbindelse med udfas-
ningsperioden – og efter den endelige udfasning –fastsættes
et beløb, som fortsat skal gå til breddeidrætten inden for
dansk hestevæddeløbssport. Det foreslås, at kulturministeren
efter drøftelse med aftaleparterne fastsætter beløbet, der skal
gå hertil, og samtidig fastsætter retningslinjer for brugen af
disse midler. Som følge af udfasningen vil der bliver frigjort
midler. De frigjorte midler vil tilfalde modtagerne i gruppe
3.
Som følge af aftalen om udfasning af støtten til hestevædde-
løbssporten sikres sporten det faste beløb i hele overgangs-
perioden på fem år. Bidraget til hestevæddeløbssporten bli-
ver derfor ikke påvirket af en eventuel reduktion af midlerne
i gruppe 2. Sker der en reduktion af midlerne i gruppe 2, vil
der således ske en forholdsmæssig reduktion af midlerne til
modtagerne i gruppe 2 med undtagelse af hestevæddeløbs-
sporten. Det faste beløb til hestevæddeløbssporten sikres,
også selvom der måtte ske en reduktion af midlerne til
modtagerne i gruppe 1. Beløbet til hestevæddeløbssporten er
således uafhængigt af eventuelle udsving i overskud og ud-
bytte fra de to spilselskaber. Det betyder, at i tilfælde af, at
der ikke er tilstrækkelige midler til hestevæddeløbssporten i
gruppe 2, overføres midler fra gruppe 1. I praksis vil udlod-
ningsmodellen dog blive evalueret inden dette tidspunkt. For
11
nærmere om evaluering af udlodningsmodellen henvises til
afsnit 3.4.
Som konsekvens af den nye støtteordning foreslås det, at
den forhøjede baneprovision, der følger af den gældende
lovs § 11, ophæves. Den nye støtteordning til hestevædde-
løbssporten, der består af midler fra udlodningsloven og det
særlige bidrag, vil dermed udgøre den samlede støtte til
hestevæddeløbssporten.
Det foreslås, at støtten til hestevæddeløbssporten forenkles
i overgangsperioden, og at sporten fremadrettet selv admi-
nistrerer midlerne. Forslaget indebærer, at den selvejende
offentlige institution Hestevæddeløbssportens Finansierings-
fond nedlægges.
Som konsekvens af at Hestevæddeløbssportens Finansie-
ringsfond nedlægges, skal udlodningsmidlerne fordeles di-
rekte til hestevæddeløbsporten. Aktørerne i sporten har til
hensigt at udvikle en ny organisation, der skal varetage for-
delingen af de midler, som sporten får fra udlodningsmidler-
ne. Formålet med den nye organisation er at holde midlerne
fra udlodningsloven adskilt fra de midler, som sporten mod-
tager fra det særlige bidrag, der indføres i forbindelse med
liberaliseringen af spil på heste.
Henset til at arbejdet med den nye organisering af heste-
væddeløbssporten endnu ikke er afsluttet, vurderes det mest
hensigtsmæssigt, at kulturministeren fastsætter de nærmere
regler for fordelingen af midlerne til sporten i en bekendtgø-
relse, jf. nærmere herom under bemærkningerne til § 17.
3.2.2.3. Gruppe 3
Det foreslås, at gruppe 3 består af projektmidler til de seks
ministerområder. Det vil sige, at gruppe 3 skal omfatte føl-
gende: Pulje til andre almennyttige formål (Kulturministeri-
et), midler til fremme af integritet i idrætten (Kulturministe-
riet), pulje til idrætspolitiske initiativer (Kulturministeriet),
omstillingsmidler til udmøntning (Kulturministeriet), pulje
til undervisningsformål (Undervisningsministeriet), pulje til
forskningsformål (Uddannelses- og Forskningsministeriet),
pulje til friluftsprojekter (Miljø- og Fødevareministeriet),
pulje til særlige sociale formål (Børne- og Socialministeri-
et), aktivitetspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet) og rå-
dighedspuljen (Sundheds- og Ældreministeriet).
Det foreslås, at gruppe 3 modtager den resterende del af
udlodningsmidlerne og således fremover vil bære byrden el-
ler modtage gevinsten ved eventuelle udsving i det samlede
udlodningsbeløb.
Det foreslås, at midlerne til gruppe 3 fordeles efter følgende
fordelingsnøgle:
12,10 pct. til Kulturministeriet.
45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet.
20,07 pct. til Undervisningsministeriet.
11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet.
6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet.
4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Den foreslåede fordeling mellem ministerierne er ny i for-
hold til den tidligere procentvise fordeling af projektmid-
ler mellem ministerierne, og fordelingen er udtryk for et
ønske fra aftaleparterne om at øge den andel af midler,
som Miljø- og Fødevareministeriet modtager af de samlede
midler i gruppe 3. Fordelingsnøglen er udarbejdet med ud-
gangspunkt i de projektmidler, der blev uddelt i 2016. For-
delingsnøglen er dog justeret, således at projektmidlerne
til Miljø- og Fødevareministeriet er øget fra 34,97 pct. af
projektmidlerne i 2016 til 45 pct. Andelen til de resterende
ministerier reduceres i overensstemmelse med fordeling af
projektmidler i 2016. Fordelingsnøglen er fast, men størrel-
sen af beløbene vil afhænge af størrelsen af det resterende
udlodningsbeløb, efter at modtagerne i gruppe 1 og 2 har
modtaget de faste tilskud.
Det er således modtagerne i gruppe 3, der bærer risikoen og
gevinsten ved udsving i overskuddet fra de to spilselskaber.
Det følger imidlertid af den politiske stemmeaftale om æn-
dring af udlodningsmodellen, at udlodningsmodellen vil bli-
ve evalueret, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de
to spilselskaber viser, at der ikke vil være midler til mod-
tagerne i gruppe 3 i et udlodningsår. For nærmere herom
henvises til afsnit 3.3.
For nærmere om fordelingerne på de enkelte ministeriers
områder henvises til bemærkningerne til de enkelte bestem-
melser under lovens kapitel 5.
3.3. Evaluering
Det er regeringens hensigt, at udlodningsmodellen evalueres
tre år efter lovens ikrafttræden. I medfør af aftalen vil eva-
lueringen bl.a. ske med henblik på overvejelser om alternati-
ve finansieringskilder til udlodningsloven.
Kulturministeren afholder et årligt statusmøde med aftale-
parterne, når regnskabet fra de to spilselskaber foreligger i
marts/april. Statusmødet afholdes første gang i 2018.
Det er endvidere hensigten, at udlodningsmodellen skal eva-
lueres, hvis udviklingen i overskud og udbytte fra de to
spilselskaber bevirker, at der ikke vil være midler til gruppe
3. For at sikre en rettidig evaluering af udlodningsmodellen
i dette tilfælde foreslås det, at Kulturministeren informerer
12
aftaleparterne om prognosen for overskuddet og udbyttet fra
Danske Spil og Klasselotteriet, hvis prognoserne i første og/
eller andet kvartal i et givent år viser, at der ikke vil være
midler til gruppe 3. Viser prognoserne for overskuddet og
udbyttet fra Danske Spil og Klasselotteriet i tredje kvartal i
et givent år, at der er risiko for, at der ikke vil være midler til
gruppe 3, skal udlodningsmodellen evalueres med henblik
på en eventuel revision af modellen og loven.
Hvis prognoserne for overskud og udbytte viser, at der vil
være midler til modtagerne i gruppe 3, men det endelige
overskud og udbytte viser, at der ikke er midler til gruppe 3,
skal aftaleparterne evaluere loven med henblik på en evt. re-
vision heraf.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen nævneværdige økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Lovforslaget kan medføre statslige merudgifter eller min-
dreudgifter som følge af den ændrede risikodeling mellem
staten og udlodningsmodtagerne og som følge af forslaget
om et lavere udlodningsloft. Niveauet af de statslige mer-
eller mindreudgifter vil afhænge af de fremtidige overskud
fra Danske Spil og udbytte fra Klasselotteriet.
Lovforslaget medfører endvidere, at det statslige udlignings-
beløb øges med ca. 28 mio. kr. Merudgiften forbundet her-
med modsvares af merindtægter i forbindelse med liberali-
seringen af hestevæddemål og onlinebingo. Der er således
ingen statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med det
øgede udligningsbeløb.
Det bemærkes, at udligningsbeløbet er underlagt det statsli-
ge delloft for driftsudgifter. Forhøjelsen af udligningsbelø-
bet vil således optage rum under udgiftsloftet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Som en konsekvens af aftalen om liberalisering af spil på
heste, der har sammenhæng med dette lovforslag, bliver
der indført et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten. Det
særlige bidrag er en parafiskal afgift som udgør statsstøtte
i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter Lissa-
bontraktaten (Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF)), artikel 108, stk. 3, notificeres og god-
kendes af Europa-Kommissionen, før ordningen kan træde i
kraft.
Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i
en periode også omfatte udlodningsmidler, der tildeles i
medfør af dette lovforslag. Støtten fortsætter i en overgangs-
periode, og udlodningsmidlerne udfases herefter. I aftalerne
fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillelovgivnin-
gen og udlodningsmodellen fremgår det, at modellen kræver
en godkendelse af Europa-Kommissionen, men aftaleparter-
ne er enige om, at overgangsperioden så vidt muligt er fem
år, og at udlodningsmidlerne så vidt muligt udfases over fire
år.
Efter den nye udlodningsmodel opløses den offentlige selve-
jende institution Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond,
og støtten ydes fremadrettet direkte til hestevæddeløbsspor-
ten. Sporten sikres i en overgangsperiode et fast tilskud
uafhængigt af udsvinget i overskuddet fra de to spilselska-
ber. Dele af støtten, som hestevæddeløbssporten modtager
fra udlodningsmidlerne, vil i overgangsperioden udgøre
statsstøtte i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor
efter TEUF, artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af
Europa-Kommissionen, før ordningen kan træde i kraft.
Der er som led i den samlede ændring af udlodningsmodel-
len, herunder finansieringsmodellen og fordelingerne, fore-
taget statsstøtteretlige vurderinger af støtteordningerne, der i
medfør af loven uddeles på Kulturministeriets område. Der
er i den forbindelse identificeret enkelte ordninger, der kræ-
ver en nærmere undersøgelse med henblik på at vurdere
foreneligheden med statsstøttereglerne. I det omfang, der
er tale om statsstøtte, sikres det, at støtten ydes inden for
rammerne af TEUF. Støtten beror således ikke på en god-
kendelse fra Europa-Kommissionen.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli 2017
til den 18. august 2017 været sendt i høring hos følgende
offentlige myndigheder og organisationer m.v.:
Addison Foreningen i Danmark, Adipositasforeningen, Ad-
vokatrådet, Afasi- & Apopleksiforeningen i Danmark, Al-
fa-1 Danmark, Alkohol og Samfund, ALS-foreningen, Alz-
heimerforeningen, Anti Doping Danmark, AOF, Astma-Al-
13
lergi Forbundet Luftballonen, Bloddonerne i Danmark,
Blodprop- og AK Patientforeningen, Blå Kors, Danmark,
Bækkensmerter DK, Børne- og Kulturchefforeningen, Bør-
necancerfonden, Børnehjerne Cancer Fonden, Center for
idræt (Aarhus Universitet), Center for Idræt og Arkitektur,
Center for Ludomani, Colitis Crohn Foreningen, Danmarks
Amatørfiskerforening, Danmark civile Hundeførerforening,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Idrætsforbunds Aktiv-
komité, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfisker-
forbund, Danmarks Tankesports-Forbund, Dansk Acusticus-
neurinom Forening, Dansk Arbejder Idrætsforbund, Dansk
Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk Boldspil-Union,
Dansk Brystkræft Organisation, Dansk Cyklist Forbund,
Dansk Cøliaki, Forening, Dansk Dystoniforening, Dansk
Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsfor-
bund, Dansk Fitness og Helse Organisation, Dansk Folke-
oplysnings Samråd, Dansk Forening for Neurofibromatosis
Recklinghausen, Dansk Forening for Osteogenesis Imper-
fecta, Dansk Friluftsliv – forum for natur og friluftsliv,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galop, Dansk Glaukom
Forening, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Horton Hovedpi-
neforening, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Kræft-
forsknings Fond, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Lym-
fødem Forening DALYFO, Dansk Myelomatoseforening,
Dansk Narkolepsi Forening, Dansk Oplysningsforbund,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrsforening,
Dansk Professionelt Bokse-Forbund, Dansk Præmatur Fore-
ning, Dansk Skoleidræt, Dansk Skoliose Forening, Dansk
Spielmeyer Vogt Forening, Dansk Travsports Centralfor-
bund, Dansk Turette Forening, Dansk Udsatte Idræt, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Dansk Vandrelaug, Dansk Væddeløbs-
hunde Forbund, Danske Advokater, Danske Elitesportsud-
øveres Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Spil A/S, Danske Sportsfaciliteters Bran-
cheforening, Danske Tursejlere, Datatilsynet, Depressions-
foreningen, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Sundhedsvi-
denskabelige Fakultet (Aalborg Universitet), DGI, DIGNI-
TY, DOGA, Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark, Endome-
triose Foreningen, Epilepsihospitalen Filadelfia, Erhvervs-
styrelsen, Esbjerg Kommune, Ferskvandsfiskeriforeningen
for Danmark, FOF, Fonden A Race Against Breast Can-
cer, FORA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Danske Revisorer, Foreningen Cancerramte
Børn, Foreningen det Kardiologske Syndrom X, Forenin-
gen Faks, Foreningen Forældre og Fødsel, Foreningen Mis-
gbrugsportalen, Foreningen Ringen i Slagelse, Foreningsfit-
ness, Friluftsrådet, Frivilligrådet, FSR – Danske Revisorer,
GAME, Gentofte Kommune, Gigtforeningen for Morbus
Bechterew, Gigtramte Børns Forældreforening, Grey Hound
Racing, Handicapidrættens Videnscenter, Herning Kommu-
ne, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, HIV-Dan-
mark, Hjerne Forum (Landsf. til bekæmpelse af hjerne-
sygdomme), Hjerteforeningen, Holbæk Kommune, Hypofy-
se Netværket, Håndbold Spiller Foreningen, Idrætsorgani-
sationen Dansk Værestedsidræt, Idrættens Analyseinstitut,
Immundefekt Foreningen, Institut for idræt (Københavns
Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk
Universitet), International Sport and Culture Association,
IOGT, ISOBRO, JDRF Danmark, KIU – Patientforeningen
for kvinder med kræft i underlivet, KL, Komiteen for
Sundhedsoplysning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kontinensforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Kræftforenin-
gen De Aktive, Kræftforeningen Tidslerne, Kulturministe-
riets Forskningsudvalg, Københavns Kommune, Landsfor-
eningen Downs Syndrom, Landsforeningen for Adrenoge-
nitalt Syndrom, Landsforeningen for Arm og Bendefekte,
Landsforeningen for Fragilt X Syndrom i Danmark, Lands-
foreningen for Marfan Syndrom, Landsforeningen for Pra-
der-Willi Syndrom, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnlø-
se, Landsforeningen Huntingtons Sygdom, Landsforeningen
Læbe- og Ganespalte, Landsforeningen Lænken, Landsfor-
eningen mod Spiseforstyrrelser, Landsforeningen Præmatu-
res Vilkår, Landsforeningen Spædbarnsdød, Leverforenin-
gen, LOF, Lokale og Anlægsfonden, Lungeforeningen,
MCS-Foreningen – Foreningen for Duft- og Kemikalieover-
følsomme, ME Foreningen, Migræne og Hovedpineforenin-
gen (gl. Hovedpineforening), Migrænikerforbundet, Moder-
niseringsstyrelsen, Naturfotografer i Danmark, Naturvejle-
derforeningen i Danmark, Netværk for Modermærkekræft,
OASIS, OCS-Foreningen, Ombold, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Parasport Danmark, Patientforeningen for inten-
sivpatientpårørende PIPS, Patientforeningen for Lymfekræft
og Leukæmi, Patientforeningen HAE, Patientforeningen HS
i Danmark, Patientforeningen Lungekræft, PKU Foreningen
for Danmark, Positivgruppen, PROPA Prostatacancer Patie-
ntforeningen, Psoriasis Forskningsfonden, Psykiatrifonden,
Rigsrevisionen, Rygmarvsbrokforeningen, Rådet for Bedre
Hygiejne, Sektion for Idræt (Aarhus Universitet), Sex og
Samfund, Sjældne Diagnoser, Sklerodermiforeningen, Slan-
keforeningen Fnuggeline, Smerte Danmark, Spillemyndig-
heden, Spillerforeningen, Sport Event Denmark, Statens Ad-
ministration, Sydslesvigs danske Ungdomsforening, Team
Danmark, Thyreoida Landsforening, Tipsungdomsnævnet,
Trigeminus-ramte i Danmark, TUBA, Turnerforeningen i
Danmark, Vaccinationsforum, Viborg Kommune, Videncen-
ter for Folkeoplysning, Øjenforeningen Værn om Synet,
Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
14
(hvis ja, angiv omfanget) (hvis ja, angiv omfanget)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget kan potentielt medføre
statslige mindreudgifter som følge af
den ændrede risikodeling mellem staten
og udlodningsmodtagerne fra 50/50 til
60/40 og som følge af forslaget om et
lavere udlodningsloft. Niveauet af de
eventuelle statslige mindreudgifter vil
afhænge af de fremtidige overskud fra
Danske Spil og udbytte fra Klasselotte-
riet.
Lovforslaget kan potentielt medføre
statslige merudgifter som følge af den
ændrede risikodeling mellem staten
og udlodningsmodtagerne fra 50/50 til
60/40 og som følge af forslaget om et
lavere udlodningsloft. Niveauet af de
eventuelle statslige merudgifter vil af-
hænge af de fremtidige overskud fra
Danske Spil og udbytte fra Klasselotteri-
et.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
Erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
Erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Dele af støtten til hestevæddeløbssporten, som udbetales i medfør af dette lov-
forslag, udgør statsstøtte i traktatens forstand. Støtteordningen skal derfor efter
TEUF artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før
støtten kan udbetales.
Der er som led i den samlede ændring af udlodningsmodellen, herunder finansie-
ringsmodellen og fordelingerne, foretaget statsstøtteretlige vurderinger af støtteo-
rdningerne, der i medfør af loven uddeles på Kulturministeriets område. Der er
i den forbindelse identificeret enkelte ordninger, der kræver en nærmere undersø-
gelse med henblik på at vurdere foreneligheden med statsstøttereglerne. I det
omfang der er tale om statsstøtte sikres det, at støtten ydes inden for rammerne af
TEUF.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtigelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen indehol-
der den begrebsterminologi, der anvendes i lovforslaget.
15
Det foreslås i nr. 1, at definere udlodningsbeløbet, som det
samlede beløb, der udloddes i medfør af loven. Beløbet
fastsættes årligt.
Det foreslås i nr. 2, at definere overskud som det resultat,
Danske Spil A/S opnår efter skat ved udbud af lotteri i med-
før af § 6 i lov om spil, fratrukket reserver, der skal bindes
på egenkapitalen, og overskud fra spil udbudt i Grønland.
Det er dermed alene overskuddet fra udbud af lotteri her i
landet, der henvises til, når der i loven tales om overskud
fra Danske Spil A/S. Her i landet omfatter ikke Færøerne og
Grønland.
Det foreslås i nr. 3, at definere udbytte i som udbyttet fra
Det Danske Klasselotteri A/S, der udbyder klasselotteri i
medfør af § 8 i lov om spil.
Det foreslås i nr. 4, at definere udlodningsloftet som et be-
regningsteknisk begreb, der anvendes til at fastsætte udlig-
ningsbeløbet.
Der er således tale om et begreb, der alene anvendes i
forbindelse med den finansieringsmodel, der bruges til at
fastsætte det samlede udlodningsbeløb, der udloddes efter
loven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 2.
Det foreslås i nr. 5, at definere udligningsbeløbet som det
beløb, staten tilfører det samlede udlodningsbeløb, hvis
overskud og udbytte er mindre end udlodningsloftet eller det
beløb som tilfalder staten, hvis overskud og udbytte samlet
overstiger udlodningsloftet.
Der er således tale om et beløb, der enten fragår staten eller
tilgår staten afhængigt af udviklingen i overskud og udbytte
fra de to spilselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 2.
Det foreslås i nr. 6, at definere forbrugerprisindekset som
forbrugerprinsindekset, som det fremgår af den til enhver tid
nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse.
Indekset anvendes til at regulere de konkrete beløb, der er
anført i loven. Der sker en årlig regulering af udlodningslof-
tet og af de faste beløb, der tilfalder udlodningsmodtagerne i
gruppe 1 og 2.
Til § 2
Det samlede beløb, der udloddes efter udlodningsloven, er
fastsat i § 1 i den gældende lov. Det samlede udlodnings-
beløb fastsættes årligt som overskud og udbytte samt et
udligningsbeløb, der udgør halvdelen af forskellen mellem
udlodningsloftet samt overskud og udbytte, hvis overskud
og udbytte samlet set er lavere end udlodningsloftet. Hvis
overskud og udbytte samlet set overstiger udlodningsloftet,
tilfalder halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet
samt overskud og udbytte staten.
Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring
af udlodningsmodellen indgået af Regeringen (Venstre, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti, foreslås metoden til fastsættelse af det sam-
lede udlodningsbeløb ændret.
Det foreslås i stk. 1, at udlodningsbeløbet årligt fastsættes
som overskud fra Danske Spil A/S og udbytte fra Det Dan-
ske Klasselotteri A/S på baggrund af regnskabsperioden, der
afsluttes i det forudgående kalenderår, samt et udligningsbe-
løb, jf. stk. 4 og eventuelle ekstraordinære statslige kompen-
sationsbeløb efter stk. 5.
Fastsættelsen af udlodningsbeløbet tager således som hidtil
udgangspunkt i overskuddet fra Danske Spil og udbyttet fra
Klasselotteriet.
I tillæg til overskud og udbytte fra de to spilselskaber består
udlodningsbeløbet af et statsligt udligningsbeløb, der fast-
sættes efter stk. 4 i bestemmelsen. Metoden til fastsættelse
af udligningsbeløbet er ny. Der henvises til bemærkningerne
til stk. 4.
Beløbet, som udloddes i et givent kalenderår, er baseret på
regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalender-
år. Det betyder, at hvis første udlodning efter loven foretages
i 2018, vil udlodningen ske på baggrund af overskuddet fra
regnskabsåret 2017 hos Danske Spil.
Klasselotteriets regnskabsår løber fra d. 1. april til d. 31.
marts. Træder loven i kraft pr. 1. januar 2018, vil det derfor
betyde, at udlodningsbeløbet skal fastsættes på baggrund af
udbyttet fra Klasselotteriet med udgangspunkt i regnskabet
løbende fra 1. april 2016 til 31. marts 2017. Udbyttet bliver
fastsat og udbetalt som hidtil. De senere år har Klasselotteri-
et udbetalt udbytte næsten svarende til regnskabsperiodens
resultat efter skat.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at udlodningsloftet det førs-
te udlodningsår skal udgøre 2.151 mio. kr., som reguleres
med forbrugerprisindekset fra 2017 til det første udlodnings-
år. For nærmere om reguleringen henvises til bemærkninger-
ne til stk. 3. Det foreslåede udlodningsloft på 2.151 mio.
kr. svarer til det udlodningsloft, som er fastsat i medfør
den nuværende udlodningsmodel, dog således at beløbet er
fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017-niveau.
16
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at udlodningsloftet det andet
udlodningsår fastsættes, således at udligningsbeløbet, jf. stk.
4, 1. pkt., i første udlodningsår ville have udgjort 60 pct. af
forskellen mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte.
Udlodningsloftet, der anvendes til at fastsætte det samlede
udlodningsbeløb, ændres i medfør af bestemmelsen fra og
med andet udlodningsår efter lovens ikrafttrædelse. Udlod-
ningsloftet skal i den nye model fastsættes efter princippet
om en 60/40 risikodeling mellem udlodningsmodtagerne og
staten. Udlodningsloftet fastsættes derfor fra andet udlod-
ningsår, sådan at udligningsbeløbet i det første udlodningsår
ville have udgjort 60 pct. af forskellen mellem udlodnings-
loftet og summen af overskud og udbytte for regnskabsåret,
der afsluttes i det forudgående år. Der sker dermed en kali-
brering af udlodningsloftet.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at resultatet anvendes til at
fastsætte udligningsbeløbet de efterfølgende år. Det udlod-
ningsloft, der fremkommer ved kalibreringen, der foretages
i medfør af stk. 2, 2. pkt., vil således danne grundlag for
fastlæggelsen af udligningsbeløbet, og dermed udlodnings-
beløbet de efterfølgende år. Udlodningsloftet vil dog blive
reguleret årligt med forbrugerprisindekset fra første udlod-
ningsår, jf. bemærkningerne til stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at udlodningsloftet årligt reguleres
med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én deci-
mal. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste krone-
beløb, der kan deles med en million.
Det indebærer, at det kalibrerede udlodningsloft, der i med-
før af stk. 2, 2. pkt. fastsættes i det andet udlodningsår efter
lovens ikrafttrædelse, årligt bliver fremskrevet med forbru-
gerprisindekset. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft
i 2018, skal det kalibrerede udlodningsloft fremskrives fra
2018-niveau i forbindelse med fastsættelsen af udlignings-
beløbet fra og med 2019. Ved fastsættelsen af udlodnings-
loftet for 2018 er prisudviklingen i 2018 ikke kendt, og der
anvendes derfor et skøn herfor. Konkret anvendes Finansmi-
nisteriets skøn for prisudviklingen i 2018, som det fremgår
af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegø-
relse.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udligningsbeløbet det første
udlodningsår fastsættes til 28 mio. kr. tillagt et beløb, der
svarer til halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet
efter stk. 2, 1. pkt., samt overskud og udbytte.
I medfør af forslaget består udligningsbeløbet af et beløb
på 28 mio. kr. tillagt halvdelen af forskellen mellem udlod-
ningsloftet samt overskud og udbytte. Af de 28. mio. kr.
tillægges de 16 mio. kr. som en kompensation. Baggrunden
herfor er, at der sker en liberalisering af heste- og hunde-
væddemål, som forventes at reducere overskuddet fra Dan-
ske Spil. I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8.
juni 2017 om ændring af lov om spil, lov om afgifter på
spil og lov om Danske Spil A/S vedtaget. Loven omhand-
ler bl.a. liberalisering af heste- og hundevæddemål samt
onlinebingo. Liberaliseringen skønnes med stor usikkerhed
at indebære en reduktion på samlet ca. 32 mio. kr. årligt i det
overskud fra Danske Spil, der tilføres udlodningsloven.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., medfører,
at udlodningsmodtagerne kompenseres for den reduktion i
overskuddet, der sker som følge af liberaliseringen, således
at modtagerne hverken over- eller underkompenseres. Som
følge af 50/50 risikodelingen mellem staten og udlodnings-
modtagerne i den nuværende udlodningsmodel deler staten
og udlodningsmodtagerne den økonomiske risiko ved ud-
sving i overskuddet. Hvis ikke udlodningsmodtagerne kom-
penseres, vil de således modtage godt 16 mio. kr. mindre,
og det statslige udligningsbeløb vil tilsvarende være godt 16
mio. kr. lavere. Som konsekvens heraf forhøjes udlignings-
beløbet i første udlodningår med 16 mio. kr.
Det første udlodningsår forhøjes udligningsbeløbet endvide-
re med 12 mio. kr. af den anslåede årlige statslige nettoind-
tægt på i alt 14 mio. kr. fra liberalisering af onlinebingo.
Samlet set forhøjes udligningsbeløbet dermed med 28 mio.
kr. Eftersom udlodningsloftet fra andet udlodningsår kali-
breres på baggrund af udligningsbeløbet det første udlod-
ningsår, jf. stk. 2, vil kompensationen blive videreført de
efterfølgende år.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at udligningsbeløbet de efter-
følgende år fastsættes som 60 pct. af forskellen mellem
udlodningsloftet, jf. stk. 2, 2. pkt., og overskud og udbytte,
hvis overskud og udbytte sammenlagt er mindre end udlod-
ningsloftet. Det foreslås endvidere i stk. 4, 3. pkt., at hvis
overskud og udbytte sammenlagt overstiger udlodningslof-
tet, jf. stk. 2, 2. pkt. tilfalder 60 pct. af forskellen ned til
udlodningsloftet staten. De resterende 40 pct. vil i dette
tilfælde tilfalde udlodningsmodtagerne.
Forslaget indebærer, at risikodelingen fra andet år og
frem ændres fra en 50/50-risikodeling til en 60/40-risikode-
ling. Det betyder at staten som følge af forslaget bærer en
større del af byrden ved fald i overskud og udbytte fra de
to spilselskaber. Samtidig får staten en øget gevinst, hvis der
sker en stigning i overskud og udbytte fra de to spilselska-
ber.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at staten i tillæg til udlignings-
beløbet kan betale ekstraordinære beløb som kompensation
for midlertidige reservebindinger fragået overskuddet fra
Danske Spil som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar
2016.
17
Bestemmelsen, bevirker, at udlodningsmodtagerne kompen-
seres for de begrænsninger, der er sket i Danske Spils mu-
ligheder for overskudsudlodning som følge af nye årsregn-
skabsregler pr. 1. januar 2016.
Baggrunden herfor er, at Danske Spil fra regnskabsåret 2016
skal binde et beløb svarende til deres aktiverede udviklings-
omkostninger på en ny reserve under egenkapitalen. Dette
følger af årsregnskabslovens § 83, stk. 1, og § 7, stk. 3,
i bekendtgørelse nr. 560 af 1. juni 2016 om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder IFRS for virksomheder
omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen). Re-
serven skal indregnes for de udviklingsomkostninger, der
afholdes fra 1. januar 2016 og frem.
Ændringen har virkning for Danske Spil, som i de kommen-
de år forventer stigende aktiverede udviklingsomkostninger
for så vidt angår IT-investeringer. Danske Spil skal således
fremover henlægge reserver svarende til de aktiverede ud-
viklingsomkostninger, som først vil kunne udloddes til ud-
lodningsmodtagerne i takt med, at udviklingsomkostninger-
ne afskrives.
På baggrund af Danske Spils forventede investerings- og af-
skrivningsniveau frem mod 2020 forventes ændringen i års-
regnskabsloven at reducere overskuddet med ca. 535 mio.
kr. i perioden 2017-2020.
På den baggrund foreslås det at neutralisere effekten af
ovenstående for udlodningsmodtagerne, og at staten dermed
kompenserer udlodningsmodtagerne for Danske Spils redu-
cerede overskud i 2017 og frem.
Som følge af den nuværende 50/50 risikodeling mellem sta-
ten og udlodningsmodtagerne bliver udlodningsmodtagerne
automatisk kompenseret for halvdelen af reservebindingen
via udligningsbeløbet. Med henblik på fuldt at neutralisere
effekten for udlodningsmodtagerne kompenserer staten for
den anden halvdel via ekstraordinære tilskud. Efter ikraft-
trædelse af den nye finansieringsmodel vil udligningsbelø-
bet automatisk kompensere for 60 pct. af reservebindingen,
og de ekstraordinære tilskud vil dække de resterende 40 pct.
Da der alene er tale om en tidsforskydning af, hvornår Dan-
ske Spils overskud fremadrettet kan udloddes, udbetales det
ekstraordinære tilskud under forudsætning af, at der sker en
fuld modregning, når midlertidigt tilbageholdte overskud fra
Danske Spil A/S frigøres til udlodning i senere år. Over tid
vil det udgiftsmæssigt være neutralt for staten.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at staten i udligningsbeløbet di-
skretionært kan modregne tidligere udbetalte ekstraordinæ-
re, statslige kompensationsbeløb, i takt med at midlertidige
reservebindinger fragået Danske Spil A/S’ overskud som
følge af årsregnskabsregler frigøres til udlodning.
Det indebærer, at staten kan modregne beløb svarende til de
af staten udbetalte ekstraordinære beløb som kompensation
for midlertidige reservebindinger fragået Danske Spils over-
skud som følge af årsregnskabsregler pr. 1. januar 2016.
Bestemmelsen muliggør en fuld modregning. Modregningen
sker konkret ved, at staten i udligningsbeløbet kan fratrække
beløb svarende til de hidtidigt udbetalte kompensationsbe-
løb, i takt med at Danske Spils reservebindinger frigøres til
udlodning. Hensigten er, at både staten og udlodningsmod-
tagerne over tid skal holdes skadesfri som følge af årsregn-
skabsreglernes krav om reservehenlæggelser.
Til § 3
I den gældende lovs §§ 2, 3 og 3 a, fordeles udlodnings-
beløbet til udlodningsmodtagerne efter en fast fordelings-
nøgle. Den andel, de enkelte udlodningsmodtagere tildeles,
udgør en procentdel af det samlede udlodningsbeløb. Det
betyder, at det beløb den enkelte udlodningsmodtager årligt
får udbetalt, varierer afhængigt af overskud og udbytte fra
de to spilselskaber.
Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring
af udlodningsmodellen skal konkrete udlodningsmodtagere
fremover i højere grad sikres mod udsving i overskud og
udbytte fra de to spilselskab. På den baggrund foreslås det,
at udlodningsmodtagerne opdeles i tre hovedgrupper.
Det foreslås i stk. 1, at udlodningsbeløbet, jf. § 2 stk. 1,
fordeles mellem gruppe 1, jf. kap. 3., gruppe 2, jf. kap. 4.,
og gruppe 3, jf. kap. 5.
Gruppe 1 består af hovedorganisationer og foreninger, der
modtager faste tilskud. Gruppen omfatter Danmarks Idræts-
forbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, handicapidræt-
skonsulentordningen ved Parasport Danmark, Dansk Skole-
idræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger. Gruppe
1 består endvidere af en række puljer under de forskellige
ministerier, hvorfra der fordeles driftsmidler til friluftsfor-
eninger, driftsmidler til landsdækkende handicaporganisatio-
ner og -foreninger, driftsmidler til landsdækkende almennyt-
tige formål, driftsmidler til landsdækkende frivillige sociale
organisationer, driftsmidler til landsdækkende ældreorgani-
sationer, driftsmidler til landsdækkende sygdomsbekæmpen-
de organisationer og driftsmidler til mindre landsdækkende
sygdomsbekæmpende organisationer, jf. nærmere herom i
bemærkningerne til kapitel 3. Det foreslås, at de nævnte
modtagere og formål i denne gruppe modtager et niveau af
midler, der svarer til det beløb, de modtog i 2013. Baggrun-
den herfor er, at det samlede udlodningsbeløb dette år var
18
højere end de efterfølgende år, og aftaleparterne har haft et
ønske om at sikre disse modtagere et tilsvarende højt niveau
af udlodningsmidler fremadrettet.
Gruppe 2 består af selvejende institutioner, hestevæddeløbs-
sporten og kulturelle formål samt midler til visse idrætsfor-
mål. Gruppen omfatter Anti Doping Danmark, Handicapi-
drættens Videnscenter, Idrættens Analyseinstitut, Lokale og
Anlægsfonden, Sport Event Danmark, Team Danmark, mid-
ler til hestevæddeløbssporten, en pulje til visse idrætsformål
samt en pulje til kulturelle formål, jf. nærmere herom i
bemærkningerne til kapitel 4 Det foreslås, at modtagerne i
denne gruppe modtager et beløb svarende til niveauet for
2016.
Gruppe 3 består af projektmidler til de enkelte ministerom-
råder omfattet af loven, gruppen fordeles mellem Kulturmi-
nisteriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsmi-
nisteriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældre-
ministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf.
nærmere herom under bemærkningerne til kapitel 5. Mini-
sterierne i gruppen sikres ikke et fast beløb, men derimod en
procentuel andel af det beløb, der tilfalder gruppen.
Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 og 2 modtager et fast
beløb, der årligt fremskrives med forbrugerprisindekset. På
den måde sikres de budgetsikkerhed, der muliggør, at de
kan i højere end i dag grad kan planlægge og prioritere
langsigtet.
Det foreslås i stk. 2, at modtagerne i gruppe 1 modtager
udlodningsmidler før modtagerne i gruppe 2. Modtagerne i
gruppe 2 modtager udlodningsmidler før gruppe 3. Den re-
sterende del af udlodningsbeløbet vil således tilfalde gruppe
3.
Det foreslås i stk. 3, at en eventuel reduktion i midlerne
til gruppe 2 henholdsvis gruppe 1 medfører, at midlerne
til modtagerne i den pågældende gruppe reduceres forholds-
mæssigt. Dette gælder dog ikke hestevæddeløbssporten, jf. §
17.
Dette indebærer, at hvis der sker en reduktion i midlerne i
gruppe 2 og/eller gruppe 1, således at der ikke er tilstrække-
lige midler til, at alle modtagerne i gruppe 2 og/eller gruppe
1 kan få de faste beløb, der følger af loven, vil reduktionen
af midlerne til modtagerne i gruppen ske forholdsmæssigt
for alle modtagere i den pågældende gruppe i forhold til
den enkelte modtagers andel af de samlede midler til grup-
pen. En undtagelse til dette følger af § 17, stk. 2, der vedrø-
rer beløbet til hestevæddeløbssporten. Beløbet hertil vil ikke
blive påvirket af en reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller
gruppe 1, jf. bemærkningerne til § 17, stk. 2.
Til § 4
Fordelingen udlodningsmidler til modtagere på Kulturmini-
steriets område er fastsat i den gældende lovs §§ 3 og
3 a. Modtagerne på Kulturministeriets område modtager i
medfør af disse bestemmelser en fast procentuel andel af
den del af de samlede udlodningsmidler, som Kulturministe-
riet fordeler.
Den foreslåedes bestemmelse fastsætter fordelingen af mid-
ler til de udlodningsmodtagerne, der er omfattet af gruppe 1
på Kulturministeriets område.
Det foreslås i overensstemmelse med stemmeaftalen, at der
for denne gruppe tages udgangspunkt i de udlodningsbeløb,
som disse modtagere fik tildelt i 2013, idet beløbet dette år
var højere end de efterfølgende udlodningsår.
Udlodningsmodtagerne i gruppe 1 omfatter på Kulturmini-
steriets område hovedorganisationerne i form af Danmarks
Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk
Ungdoms Fælleråd og Oplysningsforbundenes Fællesråd,
handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark,
Dansk Skoleidræt og Sydslesvigs danske Ungdomsforenin-
ger. Herudover afsættes en pulje, der fordeles som driftstil-
skud til landsdækkende almennyttige formål.
I stk. 1 foreslås den fremtidige fordeling af udlodningsmid-
ler til modtagere på Kulturministeriets område, der er omfat-
tet af gruppe 1, herunder foreslås størrelsen af det beløb,
som de enkelte modtagere eller formål skal sikres fremadret-
tet.
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DIF er
fastsat i § 3 a, nr. 2, i den gældende lov. DIF modtager i
medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler,
som Kulturministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i
§ 3 a, stk. 12, at DIF fordeler de midler, som organisationen
tildeles.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Kulturministeriet fordeler 298,0
mio. kr. til DIF, der anvender midlerne.
DIF modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det
første udlodningsår et beløb på 298,0 mio. kr., hvilket sva-
rer til det beløb, som DIF modtog i udlodningsåret 2013
(291,5 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til
2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-
niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
19
Med forslaget om at sikre DIF et fast beløb fremadrettet,
gives DIF en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mu-
lighed for at satse på langsigtede mål.
Det præciseres med forslaget, at DIF anvender midler-
ne. Det betyder, at DIF kan anvende midlerne til bl.a. drift
og til viderefordeling til foreningens medlemsorganisatio-
ner. I overensstemmelse med de nugældende regler ydes
tilskuddet til DIF under forudsætning af, at DIF fortsat har
ansvaret for at fordele midler til Danmarks Tankesportsfor-
bund, Parasport Danmark og Dansk Døve Idrætsforbund. En
del af DIF’s tilskud skal således kanaliseres videre til disse
forbund.
Det forventes, at DIF gør en særlig indsats for mangfoldig-
hed i idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for
socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på
ligestilling mellem mænd og kvinder.
Af udlodningen til DIF overføres fortsat særskilt tilskud til
Dansk Boldspil-Union udgørende 2,2 pct. af udlodningen til
DIF. DIF er endvidere fortsat forpligtiget til at yde tilskud
til Team Danmark. Tilskuddet til Team Danmark udgør 7,97
pct. af tilskuddet til DIF.
Der indgås en aftale mellem DIF og Kulturministeriet om,
hvilke indsatsområder DIF særligt skal varetage for at sikre
de kulturpolitiske målsætninger. DIF aflægger årligt rapport
herom til Kulturministeriet. Ordningen er en videreførelse af
den eksisterende ordning.
DGI
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DGI er
fastsat i § 3 a, nr. 3, i den gældende lov. DGI modtager i
medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler,
som Kulturministeriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i
§ 3 a, stk. 12, at DGI fordeler de midler, som organisationen
tildeles.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 276,7 mio. kr. til DGI, der anvender midlerne.
DGI modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det
første udlodningsår et beløb på 276,7 mio. kr., hvilket sva-
rer til det beløb, som DGI modtog i udlodningsåret 2013
(270,7 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til
2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-
niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
Med forslaget om at sikre DGI et fast beløb fremadrettet,
gives DGI en øget budgetsikkerhed og dermed en øget mu-
lighed for at satse på langsigtede mål.
Det præciseres med forslaget, at DGI anvender de midler,
som foreningen tildeles i medfør af loven. DGI kan anven-
de midlerne til drift og til viderefordeling. Det forventes,
at DGI gør en særlig indsats for mangfoldighed i idræt,
herunder udvikling af handicapidræt og idræt for socialt
udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på ligestil-
ling mellem mænd og kvinder. Der indgås en aftale mellem
DGI og Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder DGI
særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsæt-
ninger. DGI aflægger årligt rapport herom til Kulturmini-
steriet. Ordningen er en videreførelse af den eksisterende
ordning.
Dansk Firmaidrætsforbund
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Dansk Fir-
maidrætsforbund, er fastsat i § 3 a, nr. 4, i den gældende
lov. Dansk Firmaidrætsforbund modtager i medfør heraf en
procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturmini-
steriet fordeler. Det følger af bestemmelsen i § 3 a, stk.
12, at Dansk Firmaidrætsforbund fordeler de midler, som
organisationen tildeles.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 41,1 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund,
der anvender midlerne.
Dansk Firmaidrætsforbund modtager i medfør den af den
foreslåede bestemmelse det første udlodningsår et beløb på
41,1 mio. kr., hvilket svarer til det beløb, som Dansk Fir-
maidrætsforbund modtog i udlodningsåret 2013 (40,2 mio.
kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet
reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det
første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med
forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til § 25.
Med forslaget om at sikre Dansk Firmaidrætsforbund et fast
beløb fremadrettet, gives Dansk Firmaidrætsforbund en øget
budgetsikkerhed og dermed en øget mulighed for at satse på
langsigtede mål.
Det præciseres med forslaget, at Dansk Firmaidrætsforbund
anvender de midler, som organisationen tildeles i medfør
af loven. Dansk Firmaidrætsforbund kan anvende midlerne
til drift og til viderefordeling. Det forventes, at Dansk Fir-
maidrætsforbund gør en særlig indsats for mangfoldighed
i idræt, herunder udvikling af handicapidræt og idræt for
socialt udsatte grupper, samt at organisationen har fokus på
ligestilling mellem mænd og kvinder.
Der indgås en aftale mellem Dansk Firmaidrætsforbund og
Kulturministeriet om, hvilke indsatsområder Dansk Firmai-
drætsforbund særligt skal varetage for at sikre de kulturpo-
litiske målsætninger. Dansk Firmaidrætsforbund aflægger
20
årligt rapport herom til Kulturministeriet. Ordningen er en
videreførelse af den eksisterende ordning.
Handicapidrætskonsulentordningen ved Parasport Danmark
Handicapidrætskonsulentordningen har hidtil været støttet
på finansloven, men finasieriet af Kulturministeriets idræts-
aktstykke, der finansieres med udlodningsmidler. I forbin-
delse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at
sikre ordningen den faste årlige støtte uanset udviklingen i
udlodningsbeløbets størrelse. Det foreslås derfor, at ordnin-
gen fremadrettet skal være en af Kulturministeriets faste
udlodningsmodtager i gruppe 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 10,2 mio. kr. som driftstilskud til handicapkon-
sulentordningen ved Parasport Danmark.
Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden
10,2 mio. kr. til handicapidrætskonsulentordningen ved Pa-
rasport Danmark, hvilket svarer til det beløb, som ordningen
modtog i udlodningsåret 2013 (10 mio. kr.) fremskrevet
med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med
forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlod-
ningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerpris-
indekset. For nærmere herom henvises til bemærkningerne
til § 25.
Parasport Danmark tildeles et driftstilskud til brug for for-
bundets handicapidrætskonsulentordning, der skal gøre en
særlig indsats med henblik på rekruttering, oplysningsvirk-
somhed og hjælp til oprettelse af handicapidrætsklubber. Pa-
rasport Danmark i øvrigt modtager fortsat støtte fra DIF, jf.
nærmere herom ovenfor under bemærkningerne til DIF. Den
støtte, der tildeles i medfør af den foreslåede bestemmelse er
dermed øremærket handicapkonsulentordningen.
Dansk Skoleidræt
Dansk Skoleidræt har hidtil været støttet på Kulturministeri-
ets idrætsaktstykke, men i forbindelse med ændringen af ud-
lodningsmodellen foreslås det at sikre Dansk Skoleidræt et
fast årligt beløb til driftsstøtte. Det foreslås derfor at Dansk
Skoleidræt fremadrettet skal være en af Kulturministeriets
faste udlodningsmodtager i gruppe 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skolei-
dræt.
Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden
1,9 mio. kr. som driftstilskud til Dansk Skoleidræt, hvilket
svarer til det beløb, som Dansk Skoleidræt modtog i udlod-
ningsåret 2013 (1,8 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerpris-
indekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindek-
set fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet regu-
leres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere
herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger har hidtil været
støttet på Kulturministeriets idrætsaktstykke, men i forbin-
delse med ændringen af udlodningsmodellen foreslås det at
sikre Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger et fast årligt
beløb til driftsstøtte. Det foreslås derfor at Sydslesvigs dan-
ske Ungdomsforeninger fremadrettet skal være en af Kultur-
ministeriets faste udlodningsmodtager i gruppe 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at Kulturministeriet fordeler et
fast beløb på 1,1 mio. kr. som driftstilskud til Sydslesvigs
danske Ungdomsforeninger.
Kulturministeriet fordeler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse det første udlodningsår efter lovens ikrafttræden
1,1 mio. kr. som driftstilskud til den del af Sydslesvigs
danske Ungdomsforeninger, der beskæftiger sig med idræts-
formål. Beløbet svarer til det beløb, som samme formål
under Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger modtog i ud-
lodningsåret 2013 (1,1 mio. kr.) fremskrevet med forbruger-
prisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisin-
dekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet
reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nær-
mere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til DUF er
fastsat i § 3, stk. 1, nr. 3, i den nuværende udlodnings-
lov. DUF modtager i medfør heraf en procentuel andel af
de udlodningsmidler, som Kulturministeriet fordeler. DUF
fordeler i medfør af den gældende lovs § 4, stk. 2, de midler,
som foreningen modtager fra udlodningsmidlerne.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at Kulturministeriet fremadrettet
fordeler et fast beløb på 145,8 mio. kr. til DUF, der fordeler
midlerne i overensstemmelse med bestemmelserne i lovfor-
slagets § 5.
DUF modtager i medfør af den foreslåede bestemmelse det
første udlodningsår et beløb på 145,8 mio. kr., hvilket sva-
rer til det beløb, som DUF modtog i udlodningsåret 2013
(142,7 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til
2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-
niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
21
DUF fordeler midlerne i overensstemmelse med bestemmel-
serne fastsat i § 5.
Oplysningsforbundenes Fællesråd
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Oplysnings-
forbundenes Fællesråd er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 4, i den nu-
værende udlodningslov. Oplysningsforbundenes Fællesråd
modtager i medfør heraf en procentuel andel af de udlod-
ningsmidler, som Kulturministeriet fordeler.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at Kulturministeriet fordeler 55,4
mio. kr. til Oplysningsforbundenes Fællesråd, der fordeler
midlerne efter regler godkendt af kulturministeren.
Oplysningsforbundenes Fællesråd modtager i medfør af den
foreslåede bestemmelse det første udlodningsår efter lovens
ikrafttræden et beløb på kr. 55,4 mio. kr., hvilket svarer
til det beløb, som Oplysningsforbundenes Fællesråd mod-
tog i udlodningsåret 2013 (54,2 mio.kr.) fremskrevet med
forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med for-
brugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodnings-
år. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindek-
set. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til §
25.
Oplysningsforbundenes Fællesråd fordeler midlerne efter
regler, som er godkendt af kulturministeren.
Landsdækkende almennyttige formål
Det følger af § 3, stk. 1, nr. 5, i den gældende lov, at
Kulturministeriet årligt fordeler en fast procentuel andel
af Kulturministeriets udlodningsmidler til landsdækkende
almennyttige formål. Kriterierne for fordelingen af støtten er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1120 af 4. september 2013 om
fordeling af midler fra puljen til almennyttige formål. I be-
kendtgørelsen der udover kriterierne for tildeling af støtten,
fastsat bestemmelser om Kulturministeriets administration
af puljen, regler for regnskabsaflæggelse og klageadgang.
Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at Kulturministeriet fremadrettet
fordeler et fast beløb på 52,9 mio. kr. til almennyttige for-
mål, der fordeles af kulturministeren. Midlerne fordeles som
driftsstøtte.
Kulturministeriet fordeler det første udlodningsår efter lo-
vens ikrafttræden 52,9 mio. kr. til landsdækkende almennyt-
tige formål, hvilket svarer til det beløb, der blev fordelt
til samme formål i udlodningsåret 2013 (51,7 mio. kr.)
fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet re-
guleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det
første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med
forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til § 25.
Der er tale om en videreførelse af den eksisterende ordning,
hvor der fordeles midler til foreninger, selvejende instituti-
oner og organisationer, der udfører et i alment omdømme
anerkendt, uegennyttigt arbejde. Eksempler herpå er udvik-
lings- og nødhjælp eller udbredelse af kendskab til og kon-
takt med forskellige befolkningsgrupper og/eller lande. Mid-
lerne fordeles af kulturministeren.
Det foreslås i stk. 2, at Kulturministeren fastsætter nærmere
regler for fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder regler
om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen,
regnskabsaflæggelse og klageadgang.
Kriterierne for tildeling af støtten tager udgangspunkt i
driftstilskud til foreninger og organisationer med et almen-
nyttigt sigte. For at kunne opnå støtte fra puljen skal de
ansøgende foreninger og organisationer opfylde en række
kriterier, herunder krav til vedtægter, aktiviteter samt regn-
skab og årsberetning fra tidligere år. Støtten beregnes på
baggrund af mængden af ansøgere, herunder omsætning og
egenfinansiering.
Til § 5
Bestemmelserne i § 5 er indholdsmæssigt en videreførelse af
den gældende lovs § 4, stk. 2-6, hvor de nærmere retnings-
linjer for DUFs fordeling af udlodningsmidlerne er fastsat.
Det foreslås i stk. 1, at DUF fastsætter regler for fordeling
af midlerne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7. Reglerne godkendes af
Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 5.
DUF fordeler primært midlerne til den almindelige drift af
landsdækkende ungdomsorganisationer, der er selvstændige
foreninger. DUF fordeler desuden midler til projektstøtte
til grupper og enkeltpersoner. Der er tale om en videreførel-
se af den eksisterende ordning. DUF kan anvende en del
af midlerne til administration af fordelingen af udlodnings-
midlerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse
for medlemsorganisationerne, jf. nærmere herom under be-
mærkningerne til stk. 2.
Det er Tipsungdomsnævnets afgørelse, hvilken grad af selv-
bestemmelse DUF har ved fastsættelsen af regler om forde-
ling af udlodningsmidlerne. Det er dog en forudsætning, at
Tipsungdomsnævnet som udgangspunkt giver DUF en ud-
strakt grad af selvbestemmelse, der efter omstændighederne
kan indskrænkes.
DUF skal i de regler, der fastsættes om fordeling af midler,
også fastsætte bestemmelse om, hvilke betingelser der skal
være opfyldt for at modtage støtte fra puljen, og hvilke
oplysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning
om støtte fra puljen. DUF fastsætter endvidere efter godken-
delse af Tipsungdomsnævnet regler om, hvordan der føres
22
kontrol med, at betingelserne for at modtage støtte fra puljen
er opfyldt, og herunder regler om, at DUF til brug for en
sådan kontrol kan indhente nødvendige oplysninger fra støt-
temodtageren. DUF skal endvidere fastsætte reglerne om,
at DUF for støttemodtagere, der ikke opfylder betingelser-
ne for støtte, kan tilbageholde støtte, lade støtte bortfalde
helt eller delvist eller kræve støtte tilbagebetalt helt eller
delvist. Reglerne bekendtgøres i Lovtidende af DUF.
Det foreslås i stk. 2, at DUF kan anvende en del af midlerne
til tilskudsadministration og varetagelse af opgaver af fælles
interesse for medlemsorganisationerne.
DUF træffer som udgangspunkt selv beslutning om det be-
løb, som organisationen årligt skal anvende til administra-
tion af fordelingen af udlodningsmidlerne og til varetagelse
af opgaver af fælles interesse for medlemsorganisationerne,
idet det forudsættes, at størrelsen af beløbet godkendes på
DUF’s årlige delegeretmøde. Det vil således normalt være
op til delegeretmødet at godkende DUF’s budget.
Tipsungdomsnævnet har dog mulighed for at gribe ind, ty-
pisk på grund af en revisionsbemærkning herom,
over for størrelsen af det beløb, der tænkes anvendt til admi-
nistration af midlerne, hvis det vil udgøre
en uforholdsmæssig stor andel af de samlede puljemidler,
eller hvis nævnet bliver opmærksomt på, at der
sker en urimelig stor ophobning af uforbrugte midler i DUF.
Det foreslås i stk. 3, at klage over DUF’s sagsbehandling og
afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes for Tipsung-
domsnævnet. Det foreslås endvidere, at Tipsungdomsnæv-
nets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Tipsungdomsnævnet træffer den endelige administrative af-
gørelse i klager over DUF’s sagsbehandling og afgørelser
om tildeling af støtte. Tipsungdomsnævnets prøvelse af
DUF’s afgørelser er en legalitetskontrol, og nævnet efterprø-
ver ikke DUF’s skønsudøvelse. Er der mistanke om, at der
er tilsidesat en lighedsgrundsætning, eller at der er vareta-
get usaglige hensyn, vil nævnet dog efterprøve skønsudøvel-
sen. Tipsungdomsnævnets behandling af klager kan munde
ud i, at DUF’s afgørelser stadfæstes, ændres, hjemvises eller
afvises.
Tipsungdomsnævnet fører ud over det retlige tilsyn også et
økonomisk tilsyn med DUF’s forvaltning af tipsmidlerne og
gennemgår lejlighedsvis – typisk i forbindelse med klagesa-
ger – tilskudsmodtageres regnskaber.
Tipsungdomsnævnet kan i forbindelse med nævnets tilsyn
med DUF indhente alle nødvendige oplysninger DUF.
Det foreslås i stk. 4, at forvaltningsloven og lov om offent-
lighed i forvaltningen gælder for DUF’s sager om fordeling
af de i § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.
Tipsungdomsnævnet er oprettet ved lov og er dermed omfat-
tet at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltnin-
gen.
Det foreslås i stk. 5, at Tipsungdomsnævnet består af et
juridisk uddannet medlem, et medlem, der er godkendt revi-
sor, og et ungdomssagkyndigt medlem, som alle udpeges
af kulturministeren. Det foreslås endvidere, at Kulturmini-
steren udpeger en formand blandt de tre medlemmer.
Ved et juridisk uddannet medlem forstås en person, der
har bestået juridisk kandidateksamen. Ved et ungdomssag-
kyndigt medlem forstås en person, der har særlige forudsæt-
ninger for at forstå unge eller ungdomskultur. Et eksempel
på en person med sådanne særlige forudsætninger er fx en
person med baggrund i højskoleverdenen.
Formålet med den foreslåede sammensætning er at sikre
et kompetent nævn, der kan vurdere indholdet af afgørelser-
ne. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de kompetencer,
som skal være repræsenteret i Tipsungdomsnævnet.
Det foreslås i stk. 6, at medlemmerne beskikkes for en 4-årig
periode og at genbeskikkelse kan finde sted én gang
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i nævnets sammensæt-
ning eller de siddende medlemmer beskikkelsesperiode, her-
under deres mulighed for genbeskikkelse.
Formålet med bestemmelsen er både at sikre muligheden
for at opretholde en balance mellem en løbende udskiftning
af og den fornødne kontinuitet blandt medlemmerne af Tips-
ungdomsrådet.
Det foreslås i stk. 7, at kulturministeren afholder af midler-
ne, jf. § 4, stk. 1, nr. 7, vederlag til Tipsungdomsnævnets
medlemmer og udgifter til Tipsungdomsnævnets administra-
tion.
Kulturministeren afholder med den foreslåede bestemmel-
se af midlerne til DUF vederlag til nævnets medlemmer
og udgifter til nævnets administration. Formålet er at sik-
re Tipsungdomsnævnets økonomiske fundament. Tipsung-
domsnævnets virke er rettet mod DUF, hvorfor udgifterne
hertil afholdes inden for rammerne af de midler, som forde-
les til DUF.
23
Det foreslås i stk. 8, at kulturministeren fastsætter nærme-
re regler om Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tips-
ungdomsnævnets tilsyn med DUF’s fordeling og anvendelse
af midlerne.
Tipsungdomsnævnet indsender årligt til orientering af kul-
turministeren en beretning om sin virksomhed, herunder om
fordeling af tipsmidlerne.
Til § 6
I medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov modtager
Miljø- og Fødevareministeriet 3,39 pct. af det samlede ud-
lodningsbeløb. Det følger af § 5 i den gældende lov, at mid-
lerne anvende til støtte af friluftlivet og at midlerne fordeles
af Friluftsrådet.
Bestemmelsen fastlægger i stk. 1, 1. pkt. størrelsen og forde-
lingen af det beløb som Miljø- og Fødevareministeriet mod-
tager til en pulje, der fordeles som driftsstøtte til natur- og
friluftsorganisationer. Miljø- og Fødevareministeriet fordeler
et beløb på 18,6 mio. kr. til driftsstøtte til friluftslivet. Be-
løbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (18,2 mio.
kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet
reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det
første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med
forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til § 25.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. at driftsstøtte som hidtil for-
deles af Friluftsrådet uden miljø- og fødevareministerens
forelæggelse for Finansudvalget. Friluftsrådet foretager til-
delingen på baggrund af ansøgninger. Driftstilskud tildeles
på baggrund af kriterier fastsat af Friluftsrådet. Miljø- og
Fødevareministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de
til enhver tid gældende kriterier.
Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortil-
syn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af driftsstøt-
te, og ministeriet udarbejder i den forbindelse retningslinjer
for Friluftsrådets administration i forbindelse med tildelin-
gen af støtte. Endvidere udarbejder ministeriet revisionsin-
strukser til brug for Friluftsrådets revision af driftsstøttetil-
delingerne.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet har
mulighed for at søge driftsstøtte i lighed med andre hoved-
organisationer og foreninger med faste driftstilskud omfattet
af gruppe 1. Den foreslåede ordning er en videreførelse af
ordningen i den gældende lov om udlodning af overskud
fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, hvorefter der, jf.
lovbemærkninger, kan ydes driftstilskud til landsdækkende
natur- og friluftsorganisationer, herunder til Friluftsrådet.
Det foreslås med stk. 3 at præcisere, at Friluftsrådet ved sin
administration og fordeling af driftsstøtte er omfattet af for-
valtningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. End-
videre præciseres det, at Friluftsrådet ved sin administration
og fordeling af driftstilskud er omfattet at de til enhver tid
gældende regler og vejledninger om tilskudsforvaltning.
Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retnings-
linjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dækket i forbin-
delse med administrationen af uddeling af driftstilskud, fx
løn, husleje og IT jf. § 27, stk. 2.
Til § 7
I medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov modtager
Børne- og Socialministeriet 10,42 pct. af det samlede udlod-
ningsbeløb. De nærmere retningslinjer for fordelingen af
midlerne er fastsat i den gældende lovs § 6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter størrelsen
og fordelingen af det beløb, som Børne- og Socialministeri-
et modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe
1. Børne- og Socialministeriet fordeler 89,0 mio. kr. til
landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger og
57,4 mio. kr. til landsdækkende frivillige sociale organisati-
oner.
Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2013 (87,1 mio.
kr. til handicaporganisationer og foreninger og 56,1 mio.
kr. til landsdækkende frivillige sociale organisationer) frem-
skrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet regule-
res med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første
udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbru-
gerprisindekset. For nærmere herom henvises til bemærk-
ningerne til § 25.
Ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisationer
og -foreninger, jf. forslagets § 7, stk. 1, nr. 1, har til formål at
styrke de landsdækkende organisationers/foreningers arbej-
de på det sociale område både i form af generel interesseva-
retagelse og konkrete aktiviteter for personer med handicap.
For ansøgningspuljen til landsdækkende handicaporganisa-
tioner og -foreninger gælder det, at ansøgningspuljen ret-
ter sig mod organisationer og foreninger på handicapom-
rådet. Målgruppen er personer med handicap og pårøren-
de. Der skal endvidere være tale om formaliserede organi-
sationer/foreninger, der er landsdækkende, og som gennem
deres eksistens i nogle år samt et vist medlemstal har do-
kumenteret deres eksistensberettigelse. Der kan være tale
om store eller små velfungerende og veldefinerede organisa-
tioner og foreninger. Endvidere gælder det for denne ansøg-
ningspulje, at midlerne fordeles efter kriterierne, fordelings-
nøgler, beregningsmodel m.v. på baggrund af indstilling fra
det nyoprettede fordelingsudvalg, jf. den foreslåede § 7, stk.
24
4 og 5. Det betyder, at denne ansøgningspulje har uændret
formål og målgruppe, men at denne ansøgningspulje ikke
længere vil være forbeholdt organisationer, der er medlem af
paraplyorganisationerne Danske Handicaporganisationer og
Sjældne Diagnoser. Med forslaget åbnes ansøgningspuljen
for alle landsdækkende handicaporganisationer og -forenin-
ger, som opfylder kriterier m.v. for at opnå et tilskud fra
denne ansøgningspulje.
Ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale orga-
nisationer, jf. forslagets § 7, stk. 1, nr. 2, har til formål at
fremme den frivillige sociale indsats ved at styrke landsdæk-
kende frivillige organisationer, der har et socialt formål. Må-
let er generelt at styrke organisationerne og deres indsats
både i form af konkret støtte til de målgrupper, som organi-
sationen retter sig mod, og i form af generel interessevareta-
gelse.
For ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale
organisationer gælder det, at den sociale indsats skal være
organisationens hovedmål eller i det mindste udgøre en væ-
sentlig del af organisationens aktiviteter. Den sociale indsats
eller aktivitet skal være inden for socialområdet og for ek-
sempel rette sig mod personer med handicap, sociale proble-
mer, psykisk sårbarhed eller lidelser såvel som udsatte børn
og unge. Organisationer, der driver aktiviteter, der alene
har en generel forebyggende karakter som almindelige kul-
turelle aktiviteter, idrætsaktiviteter og lignende, falder uden
for denne afgrænsning. Socialstyrelsen fastsætter nærmere
afgrænsning af det sociale område og har kompetence til at
vurdere det sociale element i den enkelte ansøgning. Endvi-
dere gælder det for denne ansøgningspulje, at midlerne for-
deles ud fra objektive tildelingskriterier og en beregnings-
model.
Efter gældende praksis er administrationen af tilskud hen-
lagt til Socialstyrelsen, jf. § 1, nr. 3, i cirkulære nr. 10372
af 8. december 2016 om delegation af børne- og socialmi-
nisterens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra
lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser
i finansloven. Det foreslås i stk. 2, at børne- og socialmini-
steren kan henlægge administrationen af udlodningsmidler
til Socialstyrelsen. Hensigten er således, at administration
af udlodningsmidlerne, jf. forslagets § 7, stk. 1, fortsat skal
varetages af Socialstyrelsen. Efter lovforslagets vedtagelse
vil der blive udarbejdet et nyt cirkulære.
Der er efter gældende ret adgang til at klage til Børne-
og Socialministeriet over afgørelser truffet af Socialstyrel-
sen, med mindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret. På
Børne- og Socialministeriets tilskudsområde med hjemmel
i finanslovens § 15 er den generelle ordning således, at kla-
geadgangen er afskåret, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. janu-
ar 2017 om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens
tilskudsområde. På udlodningsområdet er der derimod ikke
foretaget en tilsvarende afskæring af klageadgangen. Det
foreslås derfor i stk. 3, at såfremt administrationen af ud-
lodningsmidler er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørelser
truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler mv. ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget har
til formål at bringe retstilstanden i overensstemmelse med
den tidligere retstilstand fra før august 2015, hvor ansvaret
for tilskud på det sociale område lå i Børne- og Socialmini-
steriets departement, og hvor der ikke var klageadgang over
afgørelser. Børne- og Socialministeriet vil som overordnet
myndighed fortsat føre tilsyn med Socialstyrelsens forvalt-
ning af tilskud. Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt
at påklage Socialstyrelsens afgørelser om tildeling af tilskud
mv. til Børne- og Socialministeriet, og at praksis på Børne-
og Socialministeriets tilskudsområde ensrettes både for så
vidt angår tilskud på udlodningsområdet og tilskudsområdet
omfattet af finanslovens § 15.
Det følger af gældende ret, jf. aktstykke nr. 125 af 6. maj
2010, at ansøgningspuljen fordeles af socialministeren ef-
ter indstilling fra de tilskudsberettigede organisationer på
området. Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at børne- og socialmi-
nisteren fastsætter tildelingskriterier, fordelingsnøgler og be-
regningsmodeller vedrørende driftstilskud til landsdækkende
handicaporganisationer og -foreninger. Det foreslås endvide-
re i stk. 4, 2. pkt., at fastsættelsen af tildelingskriterier, forde-
lingsnøgler og beregningsmodeller m.v. sker efter indstilling
fra et fordelingsudvalg, jf. den foreslåede § 7, stk. 5, jf. ne-
denfor. Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af 8. de-
cember 2016 om delegation af børne- og socialministerens
beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt
heste- og hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven,
at administrationen af tilskud er henlagt til Socialstyrelsen.
Det betyder, at modellen med aktstykke samt fordelingsaf-
taler med Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diag-
noser forlades, og at der oprettes et nyt fordelingsudvalg,
der kan indstille, hvilke tildelingskriterier, fordelingsnøgler
og beregningsmodeller m.v., der skal anvendes ved vurde-
ringen af fordeling af driftstilskud til landsdækkende han-
dicaporganisationer og -foreninger. Herefter fastsætter So-
cialstyrelsen, hvilke tildelingskriterier, fordelingsnøgler og
beregningsmodeller m.v., der anvendes. Efter lovforslagets
vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirkulære.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at børne- og socialministeren
opretter et fordelingsudvalg. Formålet er, at fordelingsudval-
get får til opgave at udarbejde forslag til tildelingskriteri-
er, fordelingsnøgler og beregningsmodeller mv. vedrørende
driftstilskud til landsdækkende handicaporganisationer og
-foreninger.
Fordelingsudvalgets indstilling kan for eksempel være base-
ret på objektive oplysninger såsom regnskabstal, medlemstal
og lignende. Udvalget kan endvidere udarbejde forslag til
forskellige kriterier, fordelingsnøgler og beregningsmodeller
tilpasset for eksempel større og mindre organisationer og
foreninger. Dette svarer til praksis i dag.
25
I tilfælde af uenighed eller tvivlsspørgsmål i fordelingsud-
valget kan fordelingsudvalget foreslå flere forskellige krite-
rier, fordelingsnøgler, m.v.
Derudover kan fordelingsudvalget også foreslå, hvilke op-
lysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om
støtte fra ansøgningspuljen.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at fordelingsudvalget består af
1 medlem, der udpeges af Danske Handicaporganisationer,
1 medlem, der udpeges af Sjældne Diagnoser og 1 medlem,
der udpeges af Socialstyrelsen. Sammensætningen sikrer, at
centrale aktører bliver repræsenteret i udvalget. Formålet
er at tilvejebringe en simpel og ubureaukratisk model for
fordelingsudvalget. Forslaget indebærer, at Danske Handica-
porganisationer, Sjældne Diagnoser og Socialstyrelsen hver
kan udpege et medlem af fordelingsudvalget.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7,
stk. 2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen
ovenfor og forslagets § 7, stk. 7 om regler for fordelingsud-
valget nedenfor.
Det foreslås i stk. 6, at medlemmerne af fordelingsudvalget
udpeges for 4 år ad gangen. Der er mulighed for genudpeg-
ning. Der er ingen begrænsning på antallet af genudpegnin-
ger, idet det er op til Danske Handicaporganisationer, Sjæld-
ne Diagnoser og Socialstyrelsen at vælge hvert sit medlem
til udvalget. Udpegningen af medlemmet meddeles til So-
cialstyrelsen. Såfremt der må ske en udskiftning af medlem-
met midt i perioden, meddeles det til Socialstyrelsen. Det
betyder, at medlemmerne udpeges for en periode på 4 år,
og at det er hensigten, at fordelingsudvalget holdes simpelt,
hvorfor der ikke er nærmere krav eller regler omkring med-
lemmer og udpegninger.
Det foreslås i stk. 7, at børne- og socialministeren fastsætter
nærmere regler for fordelingsudvalget. Bemyndigelsen for-
ventes udmøntet i en forretningsorden for fordelingsudval-
gets arbejde. Som følge af henlæggelsen af administrationen
vil Socialstyrelsen udarbejde en forretningsorden for forde-
lingsudvalgets virke, jf. den foreslåede stk. 5. Bemyndigel-
sen vil blive udnyttet til at fastsætte regler i en forretningsor-
den om møder, medlemmernes rolle, Socialstyrelsens rolle,
dagsorden, processen om indstilling af kriterier, fordelings-
nøgler og beregningsmodeller, beslutningsdygtighed, møde-
ledelse, inhabilitet, referat, tavshedspligt samt ændringer i
forretningsordenen mv.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7,
stk. 2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen
ovenfor.
Det foreslås i stk. 8, at børne- og socialministeren fastsætter
regler for fordeling af de udlodningsmidler, der er nævnt i
stk. 1, herunder tildelingskriterier og disses varighed, bereg-
ningsmodeller, administration af ansøgningspuljen og regn-
skabsaflæggelse m.v. Bemyndigelsen forventes udmøntet i
bekendtgørelser til de ansøgningspuljer, der er nævnt i § 7,
stk. 1. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte reg-
ler om årlig udmelding af ansøgningspuljerne, om vurderin-
gen af udmøntningen og om beslutningen om udmøntningen
af ansøgningspuljerne. Der vil endvidere blive fastsat regler
om, at tilskuddene gives som årlige driftstilskud, at der ikke
kan ydes tilskud til kommercielle aktiviteter, at der alene
kan ydes tilskud til enkeltstående aktiviteter i udlandet, og at
organisationer kun kan modtage tilskud fra én af de ovenstå-
ende to ansøgningspuljer under Børne- og Socialministeriets
ressortområde.
Forslaget indebærer, at ansøgningspuljerne udmøntes via
bekendtgørelser og dertilhørende vejledninger ligesom de
øvrige ansøgningspuljer på Børne- og Socialministeriets til-
skudsområde. Dette vurderes hensigtsmæssigt for at ensarte
praksis på Børne- og Socialministeriets ressortområde samt
at styrke retssikkerheden og transparensen på puljeområdet
ved, at hjemmelsgrundlaget for fordelingen af midlerne ty-
deliggøres.
Det følger af gældende cirkulære nr. 10372 af 8. december
2016 om delegation af børne- og socialministerens beføjel-
ser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og
hundevæddemål og visse beføjelser i finansloven, at kom-
petencen til at fastsætte regler er delegeret til Socialstyrel-
sen. Det indebærer, at det er Socialstyrelsen, der fastsætter
reglerne i dag.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 7,
stk. 2 om henlæggelse af administrationen til Socialstyrelsen
ovenfor.
Til § 8
Sundheds- og Ældreministeriets pulje til fordeling til ældre-
organisationer er fastsat i medfør § 6, stk. 1, nr. 1, i den
gældende lov. Puljen modtager en fast procentdel af det
samlede udlodningsbeløb. Bestemmelserne om administrati-
onen puljen til driftsstøtte til ældreorganisationer følger af
den gældende lovs § 6, stk. 2. I medfør af den gældende lovs
§ 2, stk. 1, nr. 5, fastsættes den procentuelle andel af de sam-
lede udlodningsmidler, der fordeles til sygdomsbekæmpende
foreninger. De nærmere bestemmelser om administration af
puljen følger af den gældende lovs § 7. I medfør af den
gældende lov tildeles puljerne en fast procentuel andel af
de samlede udlodningsmidler. Beløbenes størrelse er derfor
afhængig af overskud og udbytte fra de to spilselskaber.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at der skal
sikres øget budgetsikkerhed til de organisationer, der modta-
ger driftstilskud fra puljerne under Sundheds- og Ældremi-
26
nisteriet. De foreslåede puljer er derfor indplaceret i gruppe
1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter størrelsen og
fordelingen af de beløb, som Sundheds- og Ældreministeriet
modtager til fordeling til modtagere omfattet af gruppe 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Sundheds- og Ældreministeri-
et fordeler 41,3 mio. kr. til landsdækkende sygdomsbekæm-
pende organisationer.
Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret
2013 (40,4 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset
til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-
om henvises til bemærkningerne til § 25.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Sundheds- og Ældreministeriet
fordeler 2,9 mio. kr. til mindre landsdækkende sygdomsbe-
kæmpende organisationer.
Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret
2013 (2,8 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset
til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-
om henvises til bemærkningerne til § 25.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Sundheds- og Ældreministeriet
fordeler 28,2 mio. kr. til ældreorganisationer.
Det foreslåede beløb svarer til niveauet i udlodningsåret
2013 (27,6 mio. kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset
til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-
om henvises til bemærkningerne til § 25.
Det foreslås i stk. 2, at de puljer, der er nævnt i stk. 1, nr.
1 og 2, fordeles af sundhedsministeren, efter at Folketingets
Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer,
som ønskes etableret i det pågældende finansår, samt regler
for puljernes anvendelse.
Sundhedsministeren fordeler i medfør af den foreslåede
bestemmelse midlerne i stk. 1, nr. 1-2, som driftsstøtte
til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og
mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisatio-
ner. Der skal være tale om organisationer, der gennem støtte
til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at fore-
bygge samt behandle og/eller afhjælpe sygdom. Midlerne
fordeles af sundhedsministeren efter, at Folketingets Finans-
udvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som
ønskes etableret i det pågældende finansår. Den foreslåede
ordning er en videreførelse af den eksisterende ordning i den
gældende lov med den forskel, at der fremadrettet sikres et
fast beløb til puljerne.
Det foreslås i stk. 3, at den pulje, der er nævnt i stk. 1, nr.
3, fordeles af ældreministeren efter fordelingsaftaler og be-
regningsmodeller med godkendelse af Folketingets Finans-
udvalg.
Ældreministeren fordeler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i midlerne i stk. 1, nr. 3, som driftstilskud til
ældreorganisationer. Der skal være tale om ældreorganisati-
oner, hvor den sociale indsats er organisationens hovedfor-
mål. Midlerne fordeles af ældreministeren på baggrund af
fordelingsaftaler og beregningsmodeller, der er godkendt
af Folketingets Finansudvalg. Fordelingsaftalerne og bereg-
ningsmodellerne er baseret på objektive oplysninger såsom
regnskabstal, medlemstal og lignende. Tilskuddene gives
som årlige generelle driftstilskud. Den foreslåede ordning er
en videreførelse af den eksisterende ordning i den gældende
lov med den forskel, at der fremadrettet sikres et fast beløb
til puljerne.
Til § 9
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Team Dan-
mark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 1, og § 3 a, stk. 2, i
den gældende lov. Team Danmark modtager i medfør heraf
en procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturmi-
nisteriet fordeler.
Det foreslås, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et
fast beløb på 91,2 mio. kr. til Team Danmark. Beløbet
svarer til beløbet, som Team Danmark modtog i udlodnings-
året 2016 (90,0 mio. kr.) korrigeret for bevillingsændrin-
ger i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af
6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til
2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-
niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
Team Danmark modtager desuden fortsat et tilskud fra DIF
på 7,97 pct. af den udlodning, som DIF modtager, jf. forsla-
get til § 4, stk. 1, nr. 1.
Team Danmark fordeler midlerne i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013 af lov om
eliteidræt. Midlerne fordeles af Team Danmarks bestyrel-
se. Bestyrelsens sammensætning følger af lov om elitei-
dræt. Ifølge bemærkningerne til § 4 i lov om eliteidræt, jf.
Folketingstidende 2003-04, Tillæg A, side 4876, indgås der
en rammeaftale mellem Team Danmark og Kulturministeri-
27
et. Team Danmark aflægger årligt rapport om rammeaftalen
til Kulturministeriet.
Det foreslåede beløb sikrer, at tilskuddet til Team Danmark
videreføres på samme niveau som i 2016. Det foreslåede
beløb viderefører herudover den ændring af bevillingen til
Team Danmark, som følger af den politiske stemmeaftale
om idræt af 6. maj 2014. Det bevirker, at det samlede
beløb, der fordeles til Team Danmark er 1 mio. kr. højere
end niveauet for 2016. I medfør af stemmeaftalen fra 2014
skal 8 mio. kr. af det samlede tilskud øremærkes til talentud-
vikling. Team Danmarks bestyrelse træffer beslutning om
anvendelse af de øremærkede midler, og alle specialforbund
med talenter i et internationalt perspektiv skal kunne søge
støtte til talentudvikling. Team Danmark skal fortsat have
fokus på samarbejdet med eksempelvis specialforbundene,
grundskolen og ungdomsuddannelserne om rekruttering og
fastholdelse af talenter.
Team Danmark er en offentlig selvejende institution, og
organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærknin-
gerne til lov om eliteidræt er Team Danmark endvidere at
betragte som en myndighed i ligestillingslovens forstand.
Til § 10
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Anti Do-
ping Danmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 6, og § 3 a,
stk. 7, i den gældende lov. Anti Doping Danmark modtager
i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler,
som Kulturministeriet fordeler.
Det foreslås, at Kulturministeriet fremadrettet fordeler et
fast beløb på 24,7 mio. kr. til Anti Doping Danmark. Belø-
bet svarer til beløbet som Anti Doping Danmark modtog i
udlodningsåret 2016 (18,6 mio. kr.) korrigeret for bevillings-
ændringer i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt
af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset
til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-
om henvises til bemærkningerne til § 25.
Midlerne anvendes af Anti Doping Danmark i overensstem-
melse med lov om fremme af integritet i idrætten, lovbe-
kendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015. Anti Doping Dan-
mark er en selvejende institution, der ledes af en bestyrel-
se. Bestyrelsens sammensætning følger af lov om fremme
af integritet i idrætten. Ifølge bemærkningerne til § 7 i lov
om fremme af integritet i idrætten, jf. Folketingstidende
2004-05, Tillæg A, side 1881, indgås der en rammeaftale
mellem Anti Doping Danmark og Kulturministeriet. Anti
Doping Danmark aflægger årligt rapport om rammeaftalen
til Kulturministeriet.
Anti Doping Danmark er en offentlig selvejende institution,
og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven
og lov om offentlighed i forvaltningen. I medfør af bemærk-
ningerne til lov om fremme af integritet i idrætten er Anti
Doping Danmark endvidere at betragte som en myndighed i
ligestillingslovens forstand.
Til § 11
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Lokale og
Anlægsfonden, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 5, i den gældende
lov. Lokale og Anlægsfonden modtager i medfør heraf en
procentuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturmini-
steriet fordeler.
Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet
godkender vedtægterne for Lokale og Anlægsfonden. Loka-
le og Anlægsfonden er som en offentlig selvejende institu-
tion, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af
lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og admi-
nistrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kultur-
ministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal god-
kende Lokale og Anlægsfondens vedtægter. Den specifikke
bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke
videreført i dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet forde-
ler et fast beløb på 83,8 mio. kr., til Lokale og Anlægsfon-
den. Beløbet svarer til det beløb, som Lokale og Anlægs-
fonden modtog i 2016 (83,5 mio. kr.) fremskrevet med
forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med for-
brugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodnings-
år. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindek-
set. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til §
25.
Lokale og Anlægsfonden har til formål at yde støtte til
anlæg inden for idræt, fritid, kultur og friluftsliv. Fonden
kan bl.a. yde støtte til byggeri af idrætsfaciliteter, væreste-
der, biografer, kulturhuse, udstillingssteder, museer m.v. Lo-
kale og Anlægsfonden skal fortsat koncentrere sin indsats
om områderne idrætsanlæg, børne- og ungdomsområdet, fri-
luftsliv og de små lokale projekter, hvor idræt og kultur ofte
deler faciliteter. Fonden kan som hidtil støtte eliteidrætsan-
læg, så som opvisningsanlæg. Der er ikke tiltænkt nogen
ændring i fondens prioritering.
Midlerne fordeles af Lokale og Anlægsfonden. Lokale og
Anlægsfonden kan endvidere anvende en del af midlerne til
drift af organisationen. Der indgås en aftale mellem Lokale
og Anlægsfonden og Kulturministeriet om, hvilke indsatom-
råder Lokale og Anlægsfonden særligt skal varetage for at
sikre de kultupolitiske målsætninger. Lokale og Anlægsfon-
den aflægger årligt rapport herom til Kulturministeriet. Der
er ikke tiltænkt nogen ændring i ordningen.
28
Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensæt-
ning, således at den fortsat består af 7 medlemmer, der be-
skikkes af kulturministeren efter udpegning. 4 medlemmer
til bestyrelsen udpeges af kulturministeren. DIF, DGI og
Dansk Firmaidrætsforbund udpeger hvert 1 medlem med
viden om idræt. Den samlede bestyrelse beskikkes af kul-
turministeren under iagttagelse af reglerne om ligestilling i
offentlige bestyrelser. Bestyrelsen skal samlet repræsentere
kompetencer inden for ledelse, eliteidræt, breddeidræt, byg-
geri/arkitektur, tilgængelighed, ungdomsliv, friluftsliv, poli-
tik, jura og økonomi. Med tilgængelighed menes viden om
adgangsforhold og brugervenlighed for personer med handi-
cap og lignende. Med bestyrelsens sammensætning sikres
det, at bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til
at understøtte Lokale og Anlægsfonden i de opgaver, som
institutionen skal varetage.
Med bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt. foreslås det, at besty-
relsesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode,
og at genbeskikkelse kan finde sted én gang. Der er ikke
tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammensætning. Der
er således ikke tiltænkt nogen ændring i de eksisterende be-
styrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og mulighed for
genbeskikkelse.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at hvis et medlem udtræder
af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode fore-
tages der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende
del af perioden. Den resterende del af perioden betragtes
som den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelses-
medlem. Det gælder uafhængigt af længden af beskikkelses-
perioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisa-
tionerne, der udtræder, indstiller den relevante organisation
et nyt medlem til posten. Det vil sige, at hvis det udtrædende
bestyrelsesmedlem er udpeget af DIF, indstiller DIF et nyt
medlem til posten.
Lokale og Anlægsfonden er en offentlig selvejende institu-
tion, og organisationen er derfor omfattet af forvaltnings-
loven og lov om offentlighed i forvaltningen. Lokale og
Anlægsfonden er endvidere at betragte som en myndighed i
ligestillingslovens forstand.
Til § 12
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Sport Event
Denmark, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 7 og § 3 a, stk.
8, i den gældende lov. Sport Event Denmark modtager i
medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler,
som Kulturministeriet fordeler.
Sport Event Denmark har hidtil haft specifik hjemmel i
udlodningslovens § 3 a, stk. 16, til at udøve indtægtsdækket
virksomhed. Sport Event Denmark er imidlertid en offentlig
selvejende institution, der ikke er omfattet af budgetvejled-
ningens krav om indtægtsdækket virksomhed. Sport Event
Denmark kan således udøve indtægtsdækket virksomhed
uden selvstændig hjemmel i udlodningsloven. Bestemmel-
sen herom er derfor ikke videreført i dette lovforslag.
Det har ligeledes hidtil været præciseret i loven, at Kul-
turministeriet godkender vedtægterne for Sport Event Den-
mark. Sport Event Denmark er som en offentlig selvejende
institution, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, om-
fattet af lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal
godkende Sport Event Denmarks vedtægter. Den specifikke
bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke
videreført i dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet for-
deler et fast beløb på 24,2 mio. kr., til Sport Event Den-
mark. Beløbet svarer til det beløb, som Sport Event Den-
mark modtog i 2016 (23,2) korrigeret for bevillingsændrin-
ger i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt af
6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset til
2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-
niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter
årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvi-
ses til bemærkningerne til § 25.
Sport Event Denmark har til formål at tiltrække større inter-
nationale idrætsbegivenheder til Danmark, herunder større
internationale breddeidrætsbegivenheder.
Det følger af bestemmelsen, at midlerne fordeles af Sport
Event Denmark. Sport Event Denmark kan endvidere an-
vende en del af midlerne til drift af organisationen. Som
hidtil indgås der aftale mellem Sport Event Denmark og
Kulturministeriet om, hvilke indsatområder Sport Event
Denmark særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske
målsætninger. Sport Event Denmark aflægger årligt rapport
herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen æn-
dring i ordningen.
Sammensætningen af Sport Event Denmarks bestyrelse er
beskrevet i § 3 a, stk. 15, i den gældende lov. Det følger her-
af at bestyrelsen består af 6 medlemmer, der samlet skal re-
præsentere kompetencer indenfor nærmere definerede områ-
der. Bestemmelsen fastsætter at 4 medlemmer til bestyrelsen
udpeges af kulturministeren. 1 medlem udpeges af DIF. Det
medlem, som DIF udpeger, skal have viden om eliteidræt. 1
medlem til bestyrelsen udpeges af DIF, DGI og Dansk Fir-
maidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal have viden
om bredde- og motionsidræt. Det følger endvidere, at hvis
de tre organisationer ikke kan blive enige om at udpege et
medlem, udpeger de hver en kandidat og kulturministeren
beslutter, hvilken kandidat, der udpeges til bestyrelsen. Ud-
over kravene til bestyrelsens kompetencer er der ligeledes
fastsat bestemmelser om, at der det medlem, som DIF, DGI
29
og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger i fællesskab ikke må
være ansat i eller medlem af bestyrelsen i specifikke organi-
sationer og institutioner.
Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensæt-
ning, således at den fortsat består af 6 medlemmer, der
beskikkes af kulturministeren. Bestyrelsen skal som hidtil
samlet repræsentere kompetencer inden for ledelse, afhol-
delse af internationale begivenheder, økonomi, turisme, eli-
tidræt, breddeidræt, jura og markedsføring. Udpegningen til
bestyrelsen sker på følgende måde: 4 medlemmer til besty-
relsen udpeges af kulturministeren. 1 medlem udpeges af
DIF. Det medlem, som DIF udpeger, skal have viden om
eliteidræt. 1 medlem til bestyrelsen udpeges af DIF, DGI
og Dansk Firmaidrætsforbund i fællesskab. Medlemmet skal
have viden om bredde- og motionsidræt. Med bestyrelsens
sammensætning sikres det, at bestyrelsen i videst muligt
omfang er i stand til at understøtte Sport Event Denmark i
de opgaver, som institutionen skal varetage.
Det foreslås i stk. 3, at hvis DIF, DGI og Dansk Firmai-
drætsforbund ikke kan blive enige om at udpege et fælles
medlem til bestyrelsen, indstiller organisationerne hver en
kandidat til bestyrelsesposten, og kulturministeren beslutter,
hvilken kandidat der udpeges til bestyrelsen for Sport Event
Denmark. Bestemmelsen skal sikres, at der kan udpeges et
medlem til bestyrelsen også i de tilfælde, hvor der ikke kan
opnås enighed. På den måde sikres det at bestyrelsen er
funktionsdygtig.
Det foreslås i stk. 4, at de bestyrelsesmedlemmer, som DIF,
DGI og Dansk Firmaidrætsforbund udpeger til bestyrelsen
for Sport Event Denmark, ikke må være medlem i besty-
relserne af DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Team
Danmark eller være ansat i en af disse organisationer. Be-
stemmelsen skal minimere risikoen for interessekonflikter
og sikre bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed af de på-
gældende organisationer og institutioner.
Med bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt. foreslås det, at bestyrel-
sesmedlemmer fortsat beskikkes for en 4-årig periode, og at
genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i bestyrelsens sammen-
sætning. Der er således ikke tiltænkt nogen ændring i de
eksisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og
mulighed for genbeskikkelse.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at hvis et medlem udtræder af
bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode foreta-
ges der beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del
af perioden. Den resterende del af perioden betragtes som
den første beskikkelsesperiode for det nye bestyrelsesmed-
lem. Det gælder uafhængigt af længden af beskikkelsespe-
rioden. Hvis det er et medlem udpeget af idrætsorganisatio-
nerne, der udtræder, indstiller disse et nyt medlem til posten
efter proceduren i stk. 3.
Sport Event Denmark er en offentlig selvejende institution,
og organisationen er derfor omfattet af forvaltningsloven og
lov om offentlighed i forvaltningen. Sport Event Denmark er
endvidere at betragte som en offentlig myndighed i ligestil-
lingslovens forstand.
Til § 13
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til Idrættens
Analyseinstitut er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 8, og § 3 a, stk.
9, i den gældende lov. Idrættens Analyseinstitut modtager
i medfør heraf en procentuel andel af de udlodningsmidler,
som Kulturministeriet fordeler. Det følger af § 3 a, stk. 17,
at midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Bestyrel-
sen for Idrættens Analyseinstitut består af 6 medlemmer,
der samlet skal repræsentere kompetencer inden for ledel-
se, dansk og international idrætspolitik, medievirksomhed,
idrætsforskning, folkeoplysningsområdet og økonomi.
Det har hidtil været præciseret i loven, at Kulturministeriet
godkender vedtægterne for Idrættens Analyseinstitut. Idræt-
tens Analyseinstitut er som en offentlig selvejende institu-
tion, der modtager tilskud fra Kulturministeriet, omfattet af
lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og admi-
nistrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kultur-
ministeriet. Det følger heraf, at Kulturministeriet skal god-
kende Idrættens Analyseinstituts vedtægter. Den specifikke
bestemmelse om godkendelse af vedtægterne er derfor ikke
videreført i dette lovforslag.
Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fremadrettet forde-
ler et fast beløb på 9,8 mio. kr., til Idrættens Analyseinsti-
tut. Beløbet svarer til det beløb, som Idrættens Analyseinsti-
tut modtog i 2016 (8,8 mio. kr.) korrigeret for bevillingsæn-
dringer i henhold til den politiske stemmeaftale om idræt
af 6. maj 2014 og fremskrevet med forbrugerprisindekset
til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra
2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet reguleres
herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nærmere her-
om henvises til bemærkningerne til § 25.
I det foreslåede beløb er der taget højde for de ændringer
i bevillingen til Idrættens Analyseinstitut, der følger af den
politiske stemmeaftale om idræt fra 2014, og som aftalepar-
terne har ønsket at videreføre i forbindelse med den nye
udlodningsmodel. I medfør af stemmeaftalen fra 2014 mod-
tager Idrættens Analyseinstitut årligt 2 mio. kr. med henblik
på at permanentgøre indsatsen på folkeoplysningsområdet.
Idrættens Analyseinstitut har til formål at skabe overblik
over og indsigt i idræt og folkeoplysning nationalt og inter-
nationalt, at analysere konsekvenser af og perspektiver ved
30
politiske initiativer i forhold til idræt og folkeoplysning, at
initiere offentlig debat om centrale spørgsmål i forhold til
folkeoplysning og dansk og international idrætspolitik, at
afholde den internationale Play the Game-konference for
en dansk og international målgruppe af mediefolk, forskere
og idrætsledere med passende mellemrum og at udvikle og
drive et Videncenter for Folkeoplysning med selvstændig
analyse- og formidlingsprofil.
Midlerne anvendes af Idrættens Analyseinstitut. Som hidtil
indgås der aftale mellem Idrættens Analyseinstitut og Kul-
turministeriet om, hvilke indsatområder Idrættens Analyse-
institut særligt skal varetage for at sikre de kultupolitiske
målsætninger. Idrættens Analyseinstitut aflægger årligt rap-
port herom til Kulturministeriet. Der er ikke tiltænkt nogen
ændring i ordningen.
Det foreslås i stk. 2, at videreføre bestyrelsens sammensæt-
ning, således at den fortsat består af 6 medlemmer, der
alle beskikkes og udpeges af kulturministeren. Bestyrelsen
i Idrættens Analyseinstitut skal samlet repræsentere kompe-
tencer inden for ledelse, dansk og international idrætspolitik,
medievirksomhed, idrætsforskning, folkeoplysningsområdet
og økonomi. Med bestyrelsens sammensætning sikres det, at
bestyrelsen i videst muligt omfang er i stand til at understøt-
te Idrættens Analyseinstitut i de opgaver, som institutionen
skal varetage.
Bestyrelsesmedlemmer beskikkes i medfør af stk. 3 for en 4-
årig periode og genbeskikkelse kan finde sted én gang. Hvis
et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin
beskikkelsesperiode, foretages der beskikkelse af et nyt
medlem for den resterende del af perioden, således at en
resterende del af perioden betragtes som den første beskik-
kelsesperiode for det nye bestyrelsesmedlem, uafhængigt af
længden af beskikkelsesperioden. Der er ikke tiltænkt nogen
ændring i bestyrelsens sammensætning og dermed viderefø-
res den overgangsordning, der blev indført ved den senest
ændring af den gældende lov. Efter den ordning udgør
beskikkelsesperioden 2 år for 3 af bestyrelsesmedlemmer-
ne. Med en videreførelse af overgangsordningen er målet,
at det fortsat sikres, at der hvert andet år udpeges 3 medlem-
mer til bestyrelsen. Der er ikke tiltænkt nogen ændring i de
eksisterende bestyrelsesmedlemmers beskikkelsesperiode og
mulighed for genbeskikkelse.
Idrættens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institu-
tion, og organisationen er derfor omfattet af forvaltningslo-
ven og lov om offentlighed i forvaltningen. Idrættens Analy-
seinstitut er endvidere at betragte som en offentlig myndig-
hed i ligestillingslovens forstand.
Til § 14
Handicapidrættens Videnscenter har for så vidt angår orga-
nisationens idrætsrelaterede aktiviteter hidtil været støttet på
Kulturministeriets idrætsaktstykke, men som følge af den
politiske stemmeaftale om en ny udlodningsmodel foreslås
det at sikre Handicapidrættens Videnscenter et fast årligt be-
løb i driftstilskud. Det foreslås derfor, at Handicapidrættens
Videnscenter fremadrettet skal være en af Kulturministeriets
faste udlodningsmodtager i gruppe 2.
Det foreslås i bestemmelsen, at Kulturministeriet fordeler
1,6 mio. kr. til Handicapidrættens Videnscenter som driftstil-
skud.
Beløbet svarer til niveauet i udlodningsåret 2016 (1,6 mio.
kr.) fremskrevet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet
reguleres med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det
første udlodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med
forbrugerprisindekset. For nærmere herom henvises til be-
mærkningerne til § 25.
Beløbet ydes som driftstilskud til Handicapidrættens Vi-
denscenter.
Til § 15
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til andre
idrætsformål, er fastsat i § 3 a, stk. 1, nr. 9, og § 3 a, stk.
10, i den gældende lov. Der fordeles i medfør heraf en pro-
centuel andel af de udlodningsmidler, som Kulturministeriet
fordeler, til andre idrætsformål. En andel heraf anvendes til
driftsstøtte til mindre organisationer på idrætsområdet samt
til internationale bidrag til eksempelvis Det internationale
agentur for antidoping (WADA) og mellemstatslige organi-
sationer.
Det foreslås, at der fremadrettet afsættes et fast beløb til
driftstilskud til de mindre organisationer på idrætsområdet
samt til de internationale bidrag. Det sikres ved, at puljen,
der anvendes til disse formål, fremadrettet placeres i gruppe
2.
Det foreslås i 1. pkt., at Kulturministeriet fordeler 2,5 mio.
kr. til visse idrætsformål. Beløbet svarer til niveauet i ud-
lodningsåret 2016 (2,5 mio. kr.) fremskrevet med forbruger-
prisindekset til 2017. Beløbet reguleres med forbrugerprisin-
dekset fra 2017-niveau til det første udlodningsår. Beløbet
reguleres herefter årligt med forbrugerprisindekset. For nær-
mere herom henvises til bemærkningerne til § 25.
Midlerne anvendes bl.a. til driftsstøtte til International Sport
and Culture Association (ISCA), Det internationale agentur
for antidoping (WADA), Europarådets arbejde på idrætsom-
rådet, dansk deltagelse i International Anti-Doping Arrange-
ment (IADA) og udviklingsprojekter.
Midlerne anvendes endvidere til driftsstøtte til Dansk Brev-
31
duesport og Dansk Hundevæddeløb samt til uddeling af
Kulturministeriets priser på idrætsområdet.
Det foreslås i 2. pkt., at midlerne fordeles af kulturministe-
ren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Dette er videreførelse af den hidtidige praksis. Forslaget har
til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med kulturmini-
sterens fordeling af midlerne.
Til § 16
Den andel af udlodningsbeløbet, der fordeles til kulturelle
formål er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 2, i den gældende lov. Der
fordeles i medfør heraf en procentuel andel af de udlod-
ningsmidler, som Kulturministeriet fordeler, til kulturelle
formål.
Det foreslås i 1. pkt., at Kulturministeriet fordeler 263,9
mio. kr. til kulturelle formål.
Beløbet svarer til beløbet, der blev fordelt til samme formål
i udlodningsåret 2016 (263,1 mio. kr.) fremskrevet med
forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres med for-
brugerprisindekset fra 2017-niveau til det første udlodnings-
år. Beløbet reguleres herefter årligt med forbrugerprisindek-
set. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til §
25.
Støtten til alment kulturelle formål fordeles af kulturministe-
ren til konkrete formål. Støtten er tidligere fordelt til pro-
jekter inden for eksempelvis litteratur, musik, kulturstatistik
og kultur for børn og unge. En del af støtten er endvidere
fordelt som driftsstøtte til eksempelvis teatre og organisa-
tioner som understøtter amatørkultur. Herudover afsættes
midler til et antal underpuljer, hvor midlerne løbende kan
fordeles af kulturministeren med bistand fra fagkyndige på
de forskellige kulturområder. Eksempler herpå er en pulje til
folkeoplysning og folkehøjskoler og puljer, der fordeles af
Statens Kunstfond.
Det foreslås i pkt. 2, at midlerne fordeles af kulturministeren
med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Forslaget har til hensigt at sikre parlamentarisk kontrol med
kulturministerens fordeling af midlerne.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse er ny. Hestevæddeløbssporten
har siden 2014 været støttet på Kulturministeriets idrætsakt-
stykke.
I folketingsåret 2016/2017 blev lov nr. 686 af 8. juni 2017
om ændring af lov om spil, lov om afgifter på spil og lov
om Danske Spil A/S vedtaget. Som følge af den lov vil he-
stevæddeløbssporten fremadrettet modtage et særligt bidrag,
der har til formål at give sporten et øget incitament til at
arrangere de former for hestevæddeløb, som vil være inte-
ressant for spiludbyderne at udbyde væddemål på. Bidraget
pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af heste-
væddemål i Danmark på hestevæddeløb afviklet på danske
baner
Som konsekvens af den politiske stemmeaftale om ændring
af udlodningsmodellen og som følge af, at støtten til heste-
væddeløbssporten omlægges, skal hestevæddeløbssporten i
en overgangsperiode sikres et fast årligt beløb til driftsstøtte,
hvorefter støtten udfases. I lyset af, at den omlagte støtte
til hestevæddeløbssporten indebærer elementer af statsstøtte
og derfor skal notificeres af Europa-Kommissionen gøres
støtten til hestevæddeløbssporten, herunder såvel overgangs-
ordingen som udfasningen, til en del af lovforslaget.
Den støtte, som hestevæddeløbssporten modtager fra udlod-
ningsmidlerne har hidtil været administreret af Hestevæd-
deløbssportens Finansieringsfond, der er en offentlig selve-
jende institution under Kulturministeriet. Der lægges med
forslaget op til at forenkle støtten til hestevæddeløbssporten,
så aktørerne indenfor sporten fremadrettet selv administrerer
midlerne. Det indebærer at Hestevæddeløbssportens Finan-
sieringsfond nedlægges.
Det foreslås i stk. 1, at Kulturministeriet fordeler 75,3 mio.
kr. til hestevæddeløbssporten. Beløbet svarer til beløbet, der
blev afsat til samme formål i 2016 (75,0 mio. kr.), fremskre-
vet med forbrugerprisindekset til 2017. Beløbet reguleres
med forbrugerprisindekset fra 2017-niveau til det første ud-
lodningsår. Beløbet reguleres herefter årligt med forbruger-
prisindekset. For nærmere herom henvises til bemærknin-
gerne til § 25.
Forslaget har til hensigt at give hestevæddeløbssporten den
fornødne finansiering i den overgangsperiode, hvor sporten
fortsat får støtte fra udlodningsmidlerne. Det er vurderet, at
sporten skal sikres det faste beløb for bedst muligt at kunne
forberede sig på den nye ordning.
Det foreslås i stk. 2, at midlerne til hestevæddeløbssporten
ikke påvirkes af størrelsen på udlodningsbeløbet.
Midlerne til hestevæddeløbssporten påvirkes dermed ikke af
en eventuel reduktion i midlerne til gruppe 2 og/eller gruppe
1. Hestevæddeløbssporten sikres dermed et fast beløb årligt
uafhængigt af udviklingen i overskud og udbytte fra de to
spilselskaber. Midler fra gruppe 1 flyttes til gruppe 2, hvis
der måtte opstå en situation, hvor der ikke er tilstrækkelige
midler i gruppe 2 til, at hestevæddeløbssporten kan sikres
det faste beløb. Midlerne til modtagerne i gruppe 1 reduce-
res herefter forholdsmæssigt i forhold til den enkelte modta-
gers andel af de samlede midler til gruppe 1.
32
Forslaget har til hensigt at give hestevæddeløbssporten fuld-
stændig budgetsikkerhed i overgangsperioden, med henblik
på at give hestevæddeløbssporten de bedste forudsætninger
for at kunne forberede sporten til overgangen til den nye
støtteordning.
Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren fordeler beløbet, jf.
stk. 1, i fem år efter lovens ikrafttræden. Herefter reduceres
beløbet med 20 pct. årligt begyndende fra det sjette år efter
lovens ikrafttræden.
Støtten til hestevæddeløbssporten gennem udlodningsmid-
lerne skal udfases. Det foreslås derfor, at fordelingen af mid-
ler til hestevæddeløbssporten fastholdes i fem år efter lovens
ikrafttræden. Det foreslås endvidere, at når de fem år er
forløbet, skal støtten udfases over fire år, således at midlerne
til hestevæddeløbssporten nedskrives med 20 pct. om året
fra det niveau midlerne lå på det femte udlodningsår efter
lovens ikrafttræden. De midler, der frigives i forbindelse
med udfasningen af støtten til hestevæddeløbssporten forbli-
ver i udlodningsmodellen og fordeles efter de principper, der
følger af lovforslagets § 3.
Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren senest fem år efter
lovens ikrafttræden fastsætter den fremtidige støtte til bred-
deidrætten inden for dansk hestevæddeløbssport.
Forslaget indebærer, at kulturministeren fastsætter et beløb,
der skal gå til breddeidræt inden for hestevæddeløbsspor-
ten, senest når der er forløbet fem år efter lovens ikrafttræ-
den. Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at sikre,
at der i forbindelse med udfasningen af midlerne til heste-
væddeløbssporten tages stilling til, hvor stort et beløb, der
fremadrettet skal fordeles til breddeidrætten indenfor spor-
ten. Forslaget er udtryk for, at overgangsordningen alene er
møntet på den støtte, der i dag sker til hestevæddeløbsspor-
ten som helhed. Med forslaget sikre det, at breddeidrætsde-
len af hestevæddeløbssporten fortsat bliver støttet gennem
udlodningsmidlerne.
Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren kan fastsætte regler
om støtten til hestevæddeløbssporten, herunder bestemmel-
ser om hvortil udlodningsmidlerne fordeles, udlodningsmid-
lernes anvendelse samt regnskabs- og tilsynsbestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse
til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
fordelingen af midlerne til hestevæddeløbssporten. Baggrun-
den herfor er et ønske om at forenkle støtten til hestevæd-
deløbssporten, så sportens aktører selv administrerer mid-
lerne. Dette indebærer at Hestevæddeløbssportens Finansie-
ringsfond nedlægges.
Som konsekvens af, at Hestevæddeløbssportens Finansie-
ringsfond nedlægges, er det fremadrettet hestevæddeløbs-
sportens aktører, der modtager midlerne direkte. Aktørerne
har til hensigt at udvikle en ny struktur, til brug for den
fremtidige fordeling af udlodningsmidlerne. Det foreslås på
den baggrund, at kulturministeren fastsætter nærmere regler
om fordelingen, herunder til hvem fordelinger sker, og til
hvilke formål midlerne kan anvendes. Kulturministeren fast-
sætter endvidere regler om regnskab og tilsyn. Det forudsæt-
tes, at den nye struktur er med til at sikre, at de midler, som
hestevæddeløbssporten får tildelt fra udlodningsmidlerne,
holdes adskilt fra det særlige bidrag, som sporten modtager i
forbindelse med liberaliseringen af spil på hestevæddeløb.
Bemyndigelsen til, at kulturministeren kan fastsætte nærme-
re regler om fordelingen af midlerne til sporten, er med til
at sikre en fleksibilitet i forhold til eventuelle fremtidige
ændringer i strukturen indenfor hestevæddeløbssporten.
Til § 18
Det foreslås i bestemmelsen, at midlerne til gruppe 3 forde-
les årligt på følgende måde:
1) 12,10 pct. til Kulturministeriet,
2) 45,00 pct. til Miljø- og Fødevareministeriet,
3) 20,07 pct. til Undervisningsministeriet,
4) 11,19 pct. til Børne- og Socialministeriet,
5) 6,78 pct. til Sundheds- og Ældreministeriet,
6) 4,86 pct. til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Fordelingsnøglen er fastsat i den politiske stemmeaftale om
ændring af udlodningsmodellen, og er udtryk for aftalepar-
ternes ønske om at øge den andel af midler, som Miljø- og
Fødevareministeriet modtager af de samlede midler i gruppe
3. Der henvises til pkt. 3.2.2.3 for nærmere herom.
Lovforslagets § 18 fastsætter den fordeling, der sker til
modtagerne i gruppe 3. I gruppen sker der ikke fordeling
af faste beløb, idet gruppen modtager den resterende del
af udlodningsbeløbet efter, at der er sket fordeling af udlod-
ningsmidler til modtagerne omfattet af gruppe 1 og gruppe
2, jf. kapitel 2 og kapitel 3.
Det resterende udlodningsbeløb tilfalder modtagerne i grup-
pe 3 og fordeles efter den foreslåede fordelingsnøgle.
Til § 19
I medfør af § 3, stk. 3, i den gældende lov, fordeles 0,59 pct.
af Kulturministeriets samlede midler til andre almennyttige
formål. Herudover følger det af § 3 a, stk. 18, i den gælden-
33
de lov, at en andel af Kulturministeriets midler anvendes til
idrætspolitiske formål.
Midlerne, der anvendes til at støtte idrætspolitiske formål,
har bl.a. været anvendt til idrætspolitiske initiativer og initi-
ativer, der understøtter idrættens integritet.
Med forslaget sikres det, at der også fremadrettet tilde-
les midler til andre almennyttige formål idrætspolitiske for-
mål. Eftersom midlerne anvendes til konkrete formål og
projekter, og ikke fordeles som driftstilskud foreslås det dog,
at der sikres en fast andel af midlerne i gruppe 3 til de
pågældende formål.
I medfør af § 18 modtager Kulturministeriet 12,1 pct. af
de udlodningsmidler, der tilfalder gruppe 3. Det forslås, at
der fastsættes en nøgle for fordelingen af Kulturministeri-
ets midler, således at en fast andel af midlerne fordeles til
idrætspolitiske formål, og en fast andel fordeles til andre
almennyttige formål. Fordelingsnøglen i forslaget er fastsat
på baggrund af fordelingen i 2016.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at 54 pct. af Kulturministeriets
midler til gruppe 3, jf. § 18, nr. 1, fordeles til øvrige idræts-
formål.
Øvrige idrætsformål omfatter idrætspolitiske initiativer, ini-
tiativer, der fremmer integritet i idrætten, samt omstillings-
midler til udmøntning jf. den politiske stemmeaftale om
idræt af 6. maj 2014.
Eksempler på idrætspolitiske initiativer, der tidligere har væ-
ret støttet af midlerne er breddeidrætskommuneinitiativet, en
analyse af idrættens struktur og økonomi samt en kampagne
mod matchfixing.
Eksempler på initiativer, der har været støttet med henblik
på at fremme integritet i idrætten er evaluering af motions-
dopingindsatsen, Anti Doping Danmarks etablering af en
fitnessdatabase til understøttelse af den sundhedsfremmende
indsats og Anti Doping Danmarks forebyggelsesindsats på
ungdomsuddannelserne.
Omstillingsmidlerne til udmøntning er midler, der blev
frigivet som følge af omfordelingen af udlodningsmidler-
ne i medfør af den politiske stemmeaftale om idræt fra
2014. Den politiske stemmeaftale om ændring af udlod-
ningsmodellen fra januar 2017 viderefører omstillingsmid-
ler til udmøntning, som er indarbejdet i de foreslåede be-
løb. Der vil således også som udgangspunkt fremadrettet
være omstillingsmidler til udmøntning. Midlerne fordeles af
parterne bag den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj
2014.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at 46 pct. af Kulturministeriets
midler til gruppe 3, jf. § 18, nr. 1, fordeles til andre almen-
nyttige formål.
Midlerne fordeles til konkrete formål, og er tidligere fordelt
som projektstøtte til eksempelvis humanitære og mellemfol-
kelige foreninger, dyreværnsforeninger og foreninger som
støtter tidligere modstandsfolk og krigsveteraner.
Det følger af forslaget til bestemmelsen i stk. 2, at midlerne
i stk. 1 fordeles af kulturministeren med godkendelse af
Folketingets Finansudvalg. Forslaget har til hensigt at sikre
parlamentarisk kontrol med kulturministerens fordeling af
midlerne. Godkendelsen fra Folketingets Finansudvalg gæl-
der for fordelingen af midlerne til idrætspolitiske formål og
midlerne til andre almennyttige formål.
Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere retningslinjer for fordelingen af midlerne til almennyt-
tige formål, jf. stk. 1, nr. 2.
Med forslaget bemyndiges kulturministeren til at fastsætte
nærmere retningslinjer, herunder ansøgnings- og fordelings-
kriterier, for fordelingen af midlerne til andre almennyttige
formål. Bemyndigelsen skal ses i lyset af, at puljen til disse
formål forventes at blive mindre, som følge af den nye ud-
lodningsmodel. Det kan derfor blive nødvendigt at justere
ansøgnings- og fordelingskriterierne for midlerne. Bemyndi-
gelsen forventes at blive udnyttet i første udlodningsår efter
lovens ikrafttrædelse forud for den første fordeling af puljen
efter den nye model.
Til § 20
I medfør af § 5 i den gældende lov anvendes Miljø- og
Fødevareministeriets midler, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i samme
lov, til støtte af friluftslivet.
Med bestemmelsen i stk. 1 forslås det, at Miljø- og Føde-
vareministeriets andel af midler i gruppe 3 anvendes til pro-
jekttilskud til friluftsinitiativer, der forbedrer mulighederne
for befolkningens alsidige friluftsliv og naturforståelse. Ini-
tiativerne kan fx have til formål at fremme vilkår for nye
målgrupper, udvikle nye muligheder for friluftsliv, fremme
og udvikle naturformidling herunder naturvejledning eller
dokumentere effekten af friluftslivet. Dette er en viderefø-
relse af anvendelsesområdet fra den gældende lov, hvor det
af bemærkningerne fremgår, at Miljøministeriets pulje skal
anvendes til fremme af friluftslivets muligheder og til støtte
af initiativer, som forbedrer mulighederne for et alsidigt,
aktivt friluftsliv for hele befolkningen.
Miljø og Fødevareministeriets andel af midler i gruppe 3
udgør 45 % af de midler, der tilfalder gruppen.
34
Projektmidlerne fordeles som hidtil årligt af Friluftsrådet
uden miljø- og fødevareministerens forelæggelse for Finans-
udvalget.
Midlerne fordeles af Friluftrådet til projekter på baggrund af
en konkret vurdering af de foreliggende ansøgninger, og kan
gives til såvel enkeltpersoner som juridiske personer, herun-
der offentlige myndigheder. Endeligt tilskud ydes normalt
først, når projektet er gennemført.
Projekttilskud tildeles på baggrund af kriterier fastsat af
Friluftsrådet. I henhold til ”Vejledning om effektiv tilskud-
sforvaltning” af marts 2016 skal kriterierne som minimum
understøtte gennemsigtigheden og åbenhed om formål, og
de skal opstilles så det i forbindelse med de konkrete ansøg-
ninger kan afgøres, om de fastlagte kriterier er opfyldt eller
ej. Endvidere skal de opstillede kriterier være så operatio-
nelle, at det kan dokumenteres over for tilskudsansøgeren,
på hvilket grundlag prioriteringen er foretaget. Miljø- og
Fødevareministeriet skal af Friluftsrådet underrettes om de
til enhver tid gældende kriterier.
Miljø- og Fødevareministeriet fører et sædvanligt sektortil-
syn med Friluftsrådets fordeling og anvendelse af projekttil-
skud, og ministeriet udarbejder i den forbindelse retnings-
linjer for Friluftsrådets administration i forbindelse med
tildelingen af tilskud. Endvidere udarbejder ministeriet revi-
sionsinstrukser til brug for Friluftsrådets revision af tildelin-
gerne.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Friluftsrådet
som hidtil har mulighed for at søge projektmidler til egne
friluftsprojekter. Baggrunden for forslaget er, at Friluftsrå-
dets formål og centrale position inden for friluftslivet i
Danmark gør, at visse udviklings- eller oplysningsinitiativer
eller andre projekter med særlig tværgående relevans for
friluftslivet vil være naturligt forankret i Friluftsrådet. Den
foreslåede ordning vil understøtte, at større projekter af den-
ne karakter kan iværksættes og gennemføres på den mest
hensigtsmæssige måde. Ved behandling af ansøgning fra
Friluftsrådet skal der lægges vægt på, at projekterne ikke
alene opfylder de ovenstående tildelingskriterier jf. bemærk-
ningerne til stk. 1, men tillige har særlig udviklingsperspek-
tiv eller oplysningsmæssig relevant på friluftsområdet.
Det foreslås med stk. 3, at præcisere, at Friluftsrådet ved
sin administration og fordeling af projekttilskud er omfat-
tet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltnin-
gen. Endvidere præciseres det, at Friluftsrådet ved sin admi-
nistration og fordeling af projekttilskud er omfattet af de til
enhver tid gældende regler og vejledninger om tilskudsfor-
valtning. Med bestemmelsen ændres ikke i den gældende
retstilstand.
Miljø- og Fødevareministeriet fastsætter nærmere retnings-
linjer for, hvilke udgifter Friluftrådet kan få dækket i for-
bindelse med administrationen af projektmidlerne, fx løn,
husleje og IT jf. § 27, stk. 2.
Til § 21
I medfør af den gældende lov § 2, stk. 1, nr. 2, modtager Un-
dervisningsministeriet 1,61 pct. af de samlede udlodnings-
midler. Midlerne anvendes i medfør af den gældende lovs §
4 a, 1. pkt., til undervisningsformål.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Undervisningsmi-
nisteriets midler, jf. lovforslagets § 18, nr. 3, anvendes til
undervisningsformål.
Efter den nye udlodningsmodel udgør Undervisningsmini-
steriets midler 20,07 % af de midler, der tilfalder gruppe 3,
jf. lovforslagets § 18, nr. 3.
Efter den gældende bestemmelse i § 4 a, 2. pkt., i lov
om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hunde-
væddeløb fordeles midlerne af undervisningsministeren med
godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at midlerne forde-
les af undervisningsministeren med godkendelse fra Folke-
tingets Finansudvalg. Dette kan ske ved, at Finansudvalget
godkender de overordnede temaer, midlerne skal prioriteres
efter, herunder den afsatte ramme til hvert af de pågælden-
de temaer. Efter Finansudvalgets tilslutning fordeles mid-
lerne til projekter efter ansøgning. Der vil med det foran-
stående være tale om ændring af nuværende praksis, idet
Finansudvalget fremover giver tilslutning til de overordne-
de temaer og rammer for midlerne, men ikke de enkelte
projekttilskud. Udmøntningen kan ske efter en anden forde-
lingsmodel end ansøgningspulje, såfremt et væsentligt fald
i Undervisningsministeriets udlodningsbeløb tilsiger dette,
da en ansøgningspulje med krav om åbent opslag vil kunne
vise sig uforholdsmæssigt administrativt tung i dette tilfæl-
de. Formålet med tilskud fra midlerne er at støtte aktiviteter
og nye tiltag, herunder udvikling af nye undervisningsmid-
ler, inden for undervisningsområdet gennem tilskud.
Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren efter op-
nåelse af Finansudvalgets godkendelse kan henlægge befø-
jelsen om fordeling af Undervisningsministeriets midler til
en anden offentlig myndighed eller institution inden for
undervisningsområdet. Midlerne vil fortsat skulle anvendes
til undervisningsformål. Undervisningsministeren vil fortsat
årligt forud for fordelingen af udlodningsmidlerne forelægge
et aktstykke om rammerne for fordelingen.
Der findes ikke særskilte bestemmelser i lov om udlodning
af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddeløb i
forhold til henlæggelse af beføjelse om fordeling af udlod-
35
ningsmidlerne til en anden offentlig myndighed eller institu-
tion.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, der er ny, kan
undervisningsministeren, i de tilfælde hvor undervisnings-
ministeren henlægger beføjelser efter stk. 1, fastsætte regler
for den offentlige myndigheds eller institutions fordeling af
udlodningsmidlerne. Der vil være tale om regler om den
offentlige myndigheds eller institutions administration og
fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger, udbetaling
og tilsyn forbundet hermed. Ved henlæggelse til en anden
offentlig myndighed, der er under undervisningsministerens
instruks, er dette en option. Ved henlæggelse til en anden
offentlig myndighed uden for undervisningsministerens in-
struks eller til en anden offentlig institution skal undervis-
ningsministeren fastsætte regler for den offentlige myndig-
heds eller institutions administration og fordeling af midler-
ne. Tilsynet hermed vil skulle varetages af Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Der findes ikke særskilte bestem-
melser i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste-
og hundevæddeløb i forhold til afskæring af klage, hvor un-
dervisningsministeren har henlagt beføjelse om fordeling af
udlodningsmidlerne til en anden offentlig myndighed eller
institution.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, der er ny, regule-
res de tilfælde, hvor afgørelser, der træffes af den offentlige
myndighed eller institution, der har fået henlagt beføjelsen,
eller efter bemyndigelse fra ministeren af en styrelse under
Undervisningsministeriet, hvorefter klage herover ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klagead-
gang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Bestemmelsen indføres for at bringe den foreslåede ny lov
om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri i overens-
stemmelse med den nyere lovgivningspraksis på Undervis-
ningsministeriets område.
Til § 22
Der er i dag hjemmel i udlodningslovens § 6, til at der ydes
tilskud fra ansøgningspuljen til særlige sociale formål.
Det foreslås i stk. 1, at Børne- og Socialministeriets midler
efter forslagets § 18, nr. 4, anvendes til en ansøgningspulje
til særlige sociale formål.
Formålet med ansøgningspuljen er at yde tilskud til særlige
sociale formål. Den samlede sociale indsats i samfundet
styrkes gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde ved at
støtte projekter, der styrker den frivillige ulønnede indsats
og forebygger og afhjælper sociale problemer. Dette nås ved
at støtte projekter, der er målrettet mennesker med sociale
problemstillinger eller i en svær livssituation. Det er en be-
tingelse, at ansøger er en frivillig organisation, forening eller
lign. med et socialt formål. Dette svarer til praksis i dag.
Ansøgningspuljen har hidtil haft et bredt formål, og støtten
har været tildelt til forskelligartede initiativer inden for seks
projektkategorier. Ansøgningspuljen har som følge af det
brede formål og den mangeårige eksistens været opfattet
som et grundelement i finansieringen af aktiviteter i frivilli-
ge sociale foreninger mv. Som følge af betydelig forøget
usikkerhed om omfanget af midler til ansøgningspuljen æn-
dres udmøntningen af ansøgningspuljen, således at ansøg-
ningspuljen fremadrettet vil være tematiseret og rettet mod
organisationer og foreninger, der enten er landsdækkende
eller har et landsdækkende sigte/dækker et større geografisk
område.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forslagets § 22,
stk. 3 nedenfor.
Efter praksis i dag er bemyndigelsen delegeret til Socialsty-
relsen i henhold til cirkulære om delegation af børne- og
socialministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud
fra lotteri samt heste- og hundevæddemål og visse beføjelser
i finansloven, nr. 10372 af 8. december 2016. Det foreslås
i stk. 2, 1. pkt., at børne- og socialministeren kan henlægge
administrationen af ansøgningspuljen til særlige sociale for-
mål, herunder beføjelserne, til Socialstyrelsen.
Det indebærer, at administration og udmøntning af udlod-
ningsmidlerne, jf. forslagets § 18, nr. 4 og § 22 stk. 1,
varetages af Socialstyrelsen. Det er hensigten, at administra-
tionen og udmøntningen af udlodningsmidlerne fortsat skal
varetages af Socialstyrelsen efter lovens ikrafttrædelse. Efter
lovforslagets vedtagelse vil der blive udarbejdet et nyt cirku-
lære.
Der er efter gældende ret adgang til at klage til Børne-
og Socialministeriet over afgørelser truffet af Socialstyrel-
sen, med mindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret. På
Børne- og Socialministeriets tilskudsområde med hjemmel
i finanslovens § 15 er den generelle ordning således, at kla-
geadgangen er afskåret, jf. bekendtgørelse nr. 86 af 25. janu-
ar 2017 om afskæring af klageadgang på Socialstyrelsens
tilskudsområde. På udlodningsområdet er der derimod ikke
foretaget en tilsvarende afskæring af klageadgangen. Det
foreslås derfor i stk. 2, 2. pkt., at såfremt administrationen af
udlodningsmidler er henlagt til Socialstyrelsen, kan afgørel-
ser truffet af Socialstyrelsen om fordeling af midler mv. ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Forslaget har
til formål at bringe retstilstanden i overensstemmelse med
den tidligere retstilstand fra før august 2015, hvor ansvaret
for tilskud på det sociale område lå i Børne- og Socialmini-
steriets departement, og hvor der ikke var klageadgang over
afgørelser. Børne- og Socialministeriet vil som overordnet
36
myndighed fortsat føre tilsyn med Socialstyrelsens forvalt-
ning af tilskud. Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt
at påklage Socialstyrelsens afgørelser om tildeling af tilskud
mv. til Børne- og Socialministeriet, og at praksis på Børne-
og Socialministeriets tilskudsområde ensrettes både for så
vidt angår tilskud på udlodningsområdet og tilskudsområdet
omfattet af finanslovens § 15.
Det foreslås i stk. 3, at børne- og socialministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler for fordelingen af midlerne, herun-
der om tildelingskriterier, administration af ansøgningspul-
jen og regnskabsaflæggelse mv.
Det indebærer, at ansøgningspuljen til særlige sociale formål
udmøntes via bekendtgørelse for at bidrage til hensigtsmæs-
sig ensartet praksis på Børne- og Socialministeriets ressort-
område samt styrkelse af retssikkerheden og øget transpa-
rens på puljeområdet.
Det er hensigten, at fastsættelsen af tildelingskriterier og an-
dre regler m.v. skal varetages af Socialstyrelsen efter lovens
ikrafttrædelse.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om en mere
åben og systematisk høringsproces. Den hidtidige praksis
for ansøgningspuljen til særlige sociale formål er, at der sker
udmøntning via vejledning ”efter indstilling fra Frivilligrå-
det”. I praksis har dette betydet, at vejledningen blev sendt
til en intern høring hos Frivilligrådet forud for udstedelse af
vejledningen og udmeldingen af udlodningspuljen. En over-
gang til udmøntningen af puljen ved bekendtgørelse indebæ-
rer, at alle, dvs. både Frivilligrådet og andre interessenter,
har adgang til den åbne høringsproces.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til fastlæggelse af
regler om, at særlige sociale formål defineres ud fra de
særlige behov og tendenser, der gør sig gældende på det
frivillige sociale område i den periode, hvor ansøgningspul-
jen udmøntes. Der kan også fastsættes regler om temaer
for puljen, afhængigt af størrelsen af ansøgningspuljen, årlig
udmelding af ansøgningspuljen til særlige sociale formål,
vurderingen af indkomne projektansøgninger til ansøgnings-
puljen og den endelige beslutning om udmøntningen. Der
kan ligeledes fastsættes regler om administration af ansøg-
ningspuljen, herunder at der kan ydes projekttilskud fra
denne ansøgningspulje, at der ikke kan ydes tilskud til kom-
mercielle aktiviteter og at der alene kan ydes tilskud til
enkeltstående aktiviteter i udlandet.
Til § 23
Sundheds- og Ældreministeriets pulje til projekter ved syg-
domsbekæmpende organisationer er i dag omfattet af den
gældende udlodningslovs § 7.
Det foreslås i stk. 1, at Sundheds- og Ældreministeriets mid-
ler efter forslagets § 18, nr. 5 fordeles til sygdomsbekæm-
pende organisationer til konkrete formål.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den ek-
sisterende ordning og indebærer, at midlerne anvendes til
konkrete formål. Eksempler herpå kunne være mindre pro-
jekter eller aktiviteter, herunder forskning, oplysning og pa-
tientstøtte.
Det foreslås i stk. 2, at Sundhedsministeren fordeler midler-
ne til sygdomsbekæmpende organisationer til konkrete for-
mål efter, at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten
og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret.
Forslaget er en videreførelse af den eksisterende ordning og
har til hensigt at sikre, at der politisk opbakning til arten og
størrelsen af de puljer, som ønskes etableret. Det foreslås,
at midlerne fordeles af sundhedsministeren, efter at Folke-
tingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de
puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, og
regler for puljernes anvendelse.
Til § 24
I medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov modta-
ger Uddannelses- og Forskningsministeriet 0,39 pct. af de
samlede udlodningsmidler. Midlerne anvendes i medfør af
den gældende lovs § 8 til forskningsformål, og fordeles af
Uddannelses- og Forskningsministeren efter godkendelse af
Folketingets Finansudvalg.
Det foreslås i bestemmelsen, at Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets midler, jf. § 18, nr. 6, anvendes til forsk-
ningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen
Forskningens Døgn. Midlerne fordeles af uddannelses- og
forskningsministeren.
Uddannelses- og Forskningsministeriets midler udgør 4,86
pct. af de midler, der tilfalder gruppe 3.
Den foreslåede bestemmelse er justeret i forhold til den
gældende bestemmelse i § 8. Bestemmelsen fastslår, at Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets midler anvendes til
forskningsformidlende formål i regi af videnskabsfestivalen
Forskningens Døgn.
Midlerne er hidtil blevet fordelt på baggrund af åbne opslag
og ansøgning og med godkendelse af Folketingets Finans-
udvalg. Som følge af den nye udlodningsmodel forventes
udlodningsbeløbet under Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet markant reduceret i de kommende år. Bl.a. som følge
heraf foreslås fremadrettet en mindre administrativ tung mo-
del, hvor midlerne kan anvendes uden et krav om åbent op-
slag til at støtte aktiviteter, herunder forskningsformidling,
37
i forbindelse med Forskningens Døgn. Dette bl.a. med hen-
blik på at fokusere anvendelsen af midlerne og for at undgå
en situation, hvor de administrative ressourcer forbundet
med en proces med åbent opslag ikke står mål med udlod-
ningsbeløbet.
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfesti-
val, der finder sted hvert år, som har til formål at engage-
re og bringe borgerne i kontakt med forskning og innova-
tion. Midlerne kan fx anvendes til at udvikle koncepter og
understøtte aktiviteter m.v. i forbindelse med Forskningens
Døgn. Midlerne kan fortsat udbydes ved åbne opslag, men
der kan fx også afholdes udgifter til køb af konsulentydelser
m.v. i forbindelse med eksempelvis udvikling, organisering
og markedsføring. Der vil som udgangspunkt være tale om
aktiviteter, der ikke vil kunne opnå støtte fra offentlige
forskningsfonde.
Uddannelses- og forskningsministeren vil én gang årligt gi-
ve en kort redegørelse for anvendelsen af midlerne til Ud-
dannelses- og Forskningsudvalget.
Til § 25
Det foreslås i bestemmelsen, at beløbene i §§ 4-17 reguleres
årligt med forbrugerprisindekset fra 2017.
De faste beløb angivet i §§ 4-17 er alle reguleret med
forbrugerprisindekset frem til 2017. Beløbene skal årligt
reguleres med et skøn for forbrugerprisindekset, der opgø-
res med én decimal, som det fremgår af den til enhver tid
nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Eftersom midler
til udlodning baseres på foregående års regnskab, benyttes
forbrugerprisindekset for regnskabsåret. Når det endelige
forbrugerprisindeks for regnskabsåret foreligger i maj i ud-
lodningsåret i forbindelse med offentliggørelsen af Økono-
miske Redegørelse, maj, foretages en efterregulering. De
midler, der tilfalder gruppe 3, reguleres tilsvarende i over-
ensstemmelse med den gældende fordelingsnøgle.
Bestemmelsen er ny, og foreslås som konsekvens af den nye
udlodningsmodel, hvor modtagerne i gruppe 1 og i gruppe
2 skal modtage faste beløb, der årligt skal reguleres med
forbrugerprisindekset.
Med forslaget sikres det, at midlerne til de faste udlodnings-
modtagere i gruppe 1 og i gruppe 2 følger udviklingen i
forbrugerprisindekset og ikke påvirkes af inflationen.
Til § 26
Det enkelte ressortministeriums adgang til at fastsætte nær-
mere regler om regnskabsaflæggelse og revision følger af §
9 i den gældende lov.
Det foreslås i stk. 1, at det enkelte ressortministerium fast-
sætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse, revision og
tilsyn med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24.
Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videre-
førelse af § 9 i den gældende lov.
I medfør af bestemmelsen skal de enkelte ressortministerier
fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revi-
sion med hensyn til midler, som fordeles efter §§ 4-24. Det
er i bestemmelsen præciseret, at de enkelte ressortministeri-
er fastsætter regler om tilsyn med hensyn til de midler, som
fordeles efter §§ 4-24.
Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en forsvarlig forvalt-
ning af de midler, som fordeles efter §§4-24, samt at mu-
liggøre, at ressortministerierne kan føre et tilstrækkeligt for-
valtningsmæssigt tilsyn med midlerne. Som led i tilsynet
kan ministerierne til brug for Rigsrevisionen indhente yder-
ligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang.
Det foreslås i stk. 2, at det enkelte ressortministerium kan
fastsætte nærmere regler om tilsyn med midler, der fordeles
af organisationer m.v. efter denne lov.
Bestemmelsen giver de enkelte ressortministerier mulighed
for at fastsætte regler om tilsyn i de tilfælde, hvor organisa-
tioner, foreninger eller lignende i medfør af loven foretager
fordeling af de midler, som de tildeles i medfør af loven.
Bestemmelsen skal bidrage til at sikre en forsvarlig forvalt-
ning af de midler, som fordeles af andre organisationer end
ministerierne. Bestemmelsen skal endvidere give ressortmi-
nisterierne mulighed for at fastsætte regler, der gør det mu-
ligt at føre et tilstrækkeligt forvaltningsmæssigt tilsyn med
midlerne.
Til § 27
Det følger af § 10 i den gældende lovs, at der af de beløb,
der afsættes til fordeling efter den gældende lovs § 2, kan
anvendes en del til ministeriernes administration af midler-
ne.
Der foreslås i stk. 1, at en andel af de beløb, der afsættes til
fordeling efter § 4, stk. 1, nr. 9, §§ 7, 8, 15, 16, 19 og 21-24,
kan anvendes til ministeriernes administration af midlerne.
Forslaget er indholdsmæssigt en videreførelse af den eksi-
sterende bestemmelse i § 10 og indebærer, at ministerierne
kan afholde administrationsbeløb således, at det faktiske
ressourcetræk dækkes. Administrationsbeløbet skal således
svare til de langsigtede gennemsnitlige omkostninger. Den
foreslåede bestemmelse bevirker, at ministerierne har mulig-
38
hed for at dække udgifter til administration af udlodnings-
midlerne.
Det foreslås i stk. 2, at en del af de beløb, der afsættes til
fordeling efter §§ 6 og 20, kan anvendes til Friluftsrådets
administration af midlerne.
Forslaget er en kodificering af den gældende praksis om at
Friluftsrådet af udlodningsmidlerne kan få dækket admini-
strationsomkostninger i forbindelse med fordelingen af mid-
lerne. Med det foreslåede stk. 2 vil Friluftsrådet sidestilles
med ministeriernes mulighed for at få dækket administrati-
onsomkostninger.
Til § 28
Det fremgår af den gældende lovs § 12 at Danske Spil A/S
indbetaler overskud for det pågældende regnskabsår til Øko-
nomistyrelsen halvårligt hver den 30. juni og 31. december,
med endelig afregning efter regnskabet er godkendt i marts.
Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssigt videreførelse her-
af. Det betyder, at Danske Spils overskud fortsat skal ind-
betales a conto til Moderniseringsstyrelsen to gange årligt,
mens afregning af det endelige overskud med fradrag af
acontoindbetalingerne finder sted i marts.
Det Danske Klasselotteri A/S’ indbetalinger er ikke beskre-
vet i den gældende udlodningslov. I praksis indbetaler Det
Danske Klasselotteri A/S udbytte til Moderniseringsstyrel-
sen én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Bestem-
melse herom bør fastsættes i loven
Det foreslås derfor i stk. 2 at Det Danske Klasselotteri
A/S udbetaler udbytte til Moderniseringsstyrelsen en gang
årligt. Indbetalingen sker efter regnskabsårets afslutning.
Til § 29
Det fremgår af den gældende lovs § 13 at Økonomistyrelsen
forestår viderebetalingen af de beløb, der skal udloddes til
udlodningsmodtagerne, samt eventuel efterregulering.
Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssig videreførelse heraf,
således at Moderniseringsstyrelsen forestår videreudbetaling
af de beløb, der efter § 3 udloddes til de i §§ 4-24 nævnte
udlodningsmodtagere. Opgørelsen af udlodningerne kan ske
særskilt for Danske Spil og Klasselotteriet, mens videreud-
betalingen foretages samlet. Det foreslås, at Moderniserings-
styrelsen eventuelt regulerer beløbene til modtagerne efter
regnskabsårets afslutning.
Baggrunden herfor er, at Danske Spil A/S’ overskud for
et bestemt regnskabsår, først kendes endeligt i marts det
efterfølgende år. Da Moderniseringsstyrelsen udbetaler be-
løb til udlodningsmodtagere før det endelige overskud er
kendt, kan der være behov for efterregulering. Virkningen af
bestemmelsen er, at udlodningsmodtagerne eventuelt får ef-
terreguleret beløb, som er udbetalt som acontobeløb i regn-
skabsåret eller primo det efterfølgende år.
Til § 30
Det følger af den gældende lovs § 2, at midler, som ressort-
ministerierne ikke anvender i de enkelte år, henlægges til
særlige fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse.
Der foreslås i stk. 1 en indholdsmæssig videreførelse heraf,
hvormed ministerierne kan henlægge midler, der ikke er an-
vendt det enkelte år, til fonde under de pågældende ministe-
riers bestyrelse. Det betyder, at ministerierne kan overføre
midler, der ikke er anvendt det enkelte år, til anvendelse i
senere finansår. Baggrunden herfor er, at ministerierne også
fremadrettet skal kunne anvende midlerne til det formål,
som de er bevilget til, selvom de ikke disponeres i udbeta-
lingsåret.
Idet midlerne, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager,
fordeles af Friluftsrådet, jf. § 6, stk. 1, og § 20, stk. 1,
kan Friluftsrådet foretage henlæggelse af midler, der ikke
er anvendt det enkelte år, til konti under Friluftsrådet, og
midlerne skal således ikke henlægges til fonde under Miljø-
og Fødevareministeriets bestyrelse. Dette er en kodificering
af gældende praksis.
Til § 31
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2018.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af lovens § 17. Baggrunden herfor er,
at dele af støtten til hestevæddeløbssporten vurderes at
udgøre statsstøtte i traktatens forstand, og ordningen skal
derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen,
før støtten kan udbetales. Bestemmelsen er indsat i lyset af
den godkendelsesprocedure, der skal foretages hos Europa-
Kommissionen. Med bestemmelsen gives kulturministeren
mulighed for at fastsætte bestemmelser om, hvornår lovens
§ 17 skal træde i kraft. Det vil betyde, at hvis støtten til
hestevæddeløbssporten endnu ikke er godkendt af Europa-
Kommissionen den 1. januar 2018, vil ikrafttrædelsen af §
17 om udbetaling af støtten til hestevæddeløbssporten blive
udskudt.
De bevillinger som er afsat på idrætsaktstykket, akt. nr.
87 af 1. juni 2017 til henholdsvis Sydslesvigs danske Ung-
domsforeninger, Handicapidrættens Videnscenter og Dansk
Skoleidræt for perioden den 1. januar 2017 til 31. marts
2018 bortfalder, såfremt loven træder i kraft den 1. januar
39
2018. De overskydende midler overføres til puljen til visse
idrætsformål, jf. lovforslagets § 15.
Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at den gældende lov om ud-
lodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevædde-
løb, lov nr. 696 af 25. juni 2010 som ændret ved lov nr. 1528
af 27. december 2014, ophæves ved lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at udlodninger på baggrund
af regnskabsperioden for Danske Spil, som ligger forud
for ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af den dette
lovforslag. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft den
1. januar 2018, vil det være regnskabsperioden 1. januar
2017 til 31. december 2017 for Danske Spil. Bestemmelsen
fastslår endvidere, at udlodninger på baggrund regnskabspe-
rioden for Klasselotteriet, som afsluttes i året, som ligger
forud for ikrafttrædelsesåret, foretages på baggrund af dette
lovforslag. Det vil sige, at hvis loven træder i kraft den 1.
januar 2018, vil det være regnskabsperioden 1. april 2016 til
31. marts 2017 for Klasselotteriet. For så vidt angår efterre-
guleringen af tilskud til de omsætningsbaserede modtagere
henvises til bemærkningerne til § 3.
Til § 32
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, at Danske Spil A/S’ formål er at
foranstalte lotterier, væddemål og øvrige spil samt anden
virksomhed i forbindelse hermed.
Det foreslås at ændre ordet ”foranstalte” til ”udbytte”.
Den foreslåede ændring er en ændring, som skal sikre en
ensartet sprogbrug med lov om Danske Spil A/S og lov om
udlodning af overskud og udlodning fra lotteri. De øvrige
bestemmelser i lov om Danske Spil A/S og lov om udlod-
ning af overskud og udlodning fra lotteri anvender således i
forvejen betegnelsen ”udbyde” og ikke ”foranstalte”.
Til nr. 2.
Det foreslås at ændre ordet ”foranstalte” til ”udbytte” i lo-
vens § 4, stk. 1 og § 4, stk. 2.
Den foreslåede ændring skal sikre en ensartet sprogbrug
mellem Lov om Danske Spil A/S og lov om spil samt lov
om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri. De øvrige
bestemmelser i lov om spil og lov om udlodning af overskud
og udbytte fra lotteri anvender således i forvejen betegnel-
sen ”udbud” og ikke ”foranstaltning”.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre ”lov om udlodning af overskud fra lot-
teri samt heste- og hundevæddemål” til ”lov om udlodning
af overskud og udbytte fra lotteri”.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den foreslå-
ede ændrede titel på loven. Lov om udlodning af overskud
fra lotteri samt heste- og hundevæddemål ændres til lov om
udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, idet loven ikke
længere skal modtage overskuddet fra heste- og hundevæd-
demål. Som følge heraf ændres lovens betegnelse i lov om
Danske Spil A/S
Til § 33
Det foreslås at ændre ”lov om visse spil, lotterier og væd-
demål” til ”lov om udlodning af overskud og udbytte fra
lotteri”.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af den ændrede
titel på loven.
Til § 34
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
40