Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 1, L 39 A Bilag 1, L 39 B Bilag 1
Offentligt


Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Indsættelse af frister for tilsagn om støtte, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte samt
i visse støtteordninger, midlertidigt drift af elproduktionsanlæg på havet uden
elproduktionstilladelse og nedjustering af balancegodtgørelse m.v.)
1. 3F
2. Agri Nord
3. CO-industri
4. Danmarks Vindmølleforening
5. Dansk Arbejdsgiverforening
6. Dansk Byggeri
7. Dansk Energi
8. Dansk Gas Distribution
9. Dansk Industri
10. Datatilsynet
11. Energitilsynet
12. Herning Kommune
13. Jammerbugt Kommune
14 KL
15. Landbrug & Fødevarer
16. Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
17. Nævnenes Hus
18. Randers Kommune
19. Skive Kommune
20. TEKNIQ
21. Vesthimmerlands Kommune
22. Vindmølleindustrien
23. Aalborg Kommune
24. Aalborg Universitet
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 1, L 39 A Bilag 1, L 39 B Bilag 1
Offentligt
3F kan støtte de foreslåede ændringer.
De bedste hilsner
Jesper Lund-Larsen
Miljø- og arbejdsmiljøpolitisk konsulent
Kampmannsgade 4
DK 1790 København V
Tlf. +45 88 92 10 12
Mobil: +45 21 45 74 32
e-mail: jesper.lund.larsen@3f.dk
Web: www.grønnejob.dk
Web: www.barjordtilbord.dk
Web: www.3f.dk
P Tænk på miljøet før du printer
14. august 2017
Høringssvar til lovforslag ang ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Jeg henvender mig på vegne af Agri Nord.
Jeg vil gøre opmærksom på, at ændringen ved indsættelse af ophørstidspunkter i loven for
støtteordningerne kan blive til stor skade for opnåelsen af formålet med loven.
Vi ser i landbrugsstøtteordningerne, hvor der åbnes vinduer for ansøgninger, at der er nogle
meget kedelige stop-and-go konsekvenser.
For det første er det en belastning af ansøgerne, at de skal indrette sig efter mere eller mindre
korte ansøgnings- og færdiggørelsesperioder. Hvis de vil udnytte støttemulighederne, afskæres
de måske fra dele af deres ansøgningsønsker, fordi de ikke kan nå at gøre dem færdige i tide,
eller lignende hindringer, som man må sige er af bureaukratisk karakter.
Dernæst må det fremhæves, at loven om fremme af vedvarende energi angår ofte store an-
lægsprojekter med flere deltagere – for eksempel biogasanlæg med mange leverandører og
andelshavere. For at sådanne projekter kan gennemføres, er der brug for en sikker og over-
skuelig økonomi i det enkelte projekt, og uden er det i hvert fald særdeles vanskeligt at få
tegnet længerevarende kontrakter med leverandørerne og få medlemmer til at tegne sig for
ansvarlig kapital.
Endelig må det også påpeges, at prisen for anlæggene og underentrepriserne også ret let bli-
ver påvirket, hvis der kun er kort tid til mange ordrer. Jo mindre niche, det handler om, desto
hurtigere prispres på grund af overophedning og håndværkerknaphed.
Konsekvensen af forslaget kunne derfor snarest blive, at ny projekter går i stå, fordi der opstår
usikkerhed om støttemulighederne.
Det er korrekt, at næsten al EU-finansiering er åremålsbestemt, men den danske stat burde i
stedet for denne defensive tilgang sige, at hvis vi ikke kan opnå forlængelse af EU's finansie-
ring, vil vi selv (Danmark) tage risikoen i anledning af projekter, som måtte savne finansiering
fra EU på grund af udløb.
Formålene ville blive fremmet, som ønsket af lovgiver. Man undgår ”lukketidspanik”, og det må
understreges, at for visse af ordningerne (f.eks. biogasanlæg) er lukketiden lige oppe over. Vi
har i foreningen et biogasprojekt, som er langt fremme; men deltagerkredsen er ikke begyndt
Energistyrelsen,
Amaliegade 44,
1256 København K
Side 2 af 2
på anlægsinvesteringen endnu. Under indtryk af ordningens ophørsdato er det meget usikkert,
om vi kan budgettere tilstrækkeligt sikkert til, at vi kan gå videre nu.
Og vi er jo ikke de eneste. Der vil være andre ansøgere i samme situation, og der vil være
andre projekter med andre energityper.
Agri Nord opfordrer derfor til, at de kendte støttemuligheder bevares uden ophørsdato. Det vil
tjene ordningernes formål klart bedst og antagelig sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse
af støttekronerne.
Med venlig hilsen
Hans Ole Kristensen,
Kons., cand.jur.
CO-industri takker for modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive
høringssvar i det aktuelle emne.
Med venlig hilsen
f./ Henrik Jensen
Med venlig hilsen
Signe Nyholm-Hansen
Kontorassistent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 38
Telefon: +45 33 63 80 00
snh@co-industri.dk
1
Til Energistyrelsen
Att.:
Ditte Parmer Simonsen
Maria Gry Stigø
Gülsum Koc
10. august 2017
Danmarks Vindmølleforenings høringssvar til forslag til ændring
af lov om vedvarende energi
Danmarks Vindmølleforening takker for muligheden for at afgive
høringssvar til Energistyrelsens forslag til ændring af lov om
vedvarende energi af 30. juni 2017.
Forslaget indeholder en nedsættelse af balanceringsgodtgørelsen fra
1,3 øre/kWh til 0,9 øre/kWh på baggrund af en fremskrevet reduktion i
balanceringsomkostningerne for 2018.
Kommissionens godkendelse af den nuværende støtteordning for
landvind fra 2008 (N354/2008) fastslår tydeligt, at godtgørelsen er
fastsat på baggrund af historiske omkostninger. Kommissionen skriver i
godkendelsen N354/2008: ”Den faste godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh
er baseret på de faktiske historiske omkostninger1
.”
Foreningens primære kommentar i forhold til gennemførelsen af
forslaget er, at Energistyrelsens foreslåede niveau for
balanceringsgodtgørelsen på 0,9 øre/kWh ikke er et udtryk for et
faktisk historisk niveau for balanceringsomkostninger for danske
vindmøller, som det burde være ifølge EU-kommissionens godkendelse.
Metoden bryder desuden med Energistyrelsens hidtidige praksis, som
den bl.a. er beskrevet i Energistyrelsens eget høringsbrev ifm. udkast
til ny bekendtgørelse fra 17. oktober 20162
.
I udkastet til lovforslaget redegør Energistyrelsen for, at
balanceringsomkostningerne er faldet med 13 % fra år til år i de
seneste tre år. Med balanceringsomkostninger på 1,0 øre/kWh i 2016
forudser Energistyrelsen derfor, at balanceringsomkostningerne fra 1.
januar 2018 vil være 0,9 øre/kWh.
Balanceringsomkostningerne var i 2014 1,3 øre/kWh, i 2015 1,1
øre/kWh og i 2016 1,0 øre/kWh ifølge Energistyrelsens opgørelser.
Ved sidste justering af godtgørelsen beregnede Energistyrelsen
gennemsnittet for årene 2013-15 på baggrund af data fra Vindenergi
Danmark, EnergiDanmark, Energinet.dk og Energistyrelsens
1
N354/2008 side 3 afsnit nr. 8
2
Høring over udkast til bekendtgørelse om justering af godtgørelsen til visse vindmøller
(balancegodtgørelse); J nr. 2016-9816, 17. oktober 2016
2
stamdataregister. Havde Energistyrelsen anvendt den samme metode,
som ved sidste justering af godtgørelsen, ville man skulle bestemme et
gennemsnit af de sidste tre års omkostninger, dvs. de faktiske
historiske omkostninger for 2014, 2015 og 2016, og ville dermed ende
på 1,13 øre/kWh.
En nedsættelse af balancegodtgørelsen til 0,9 øre/kWh vil medføre at
betalingerne til balancegodtgørelse reduceres med 331 mio. kr. i
forhold til det nuværende niveau på 1,3 øre. En fortsættelse af den
hidtidige metode (dvs. en nedsættelse af godtgørelsen til 1,13 øre)
ville reducere betalingerne til godtgørelsen med ca. 137 mio. kr. Den
foreslåede fremgangsmåde koster med andre ord de danske
vindmølleejere knap 200 millioner kroner mere, end hvis forslaget
havde været i overensstemmelse med gældende praksis og EU's
godkendelse af støtteordningen.
Energistyrelsens foreslåede tilgang til fastsættelsen af
balanceringsgodtgørelsen er en fremskrivning uden basis i historiske
omkostninger, da 0,9 øre/kWh ikke er udtryk for et historisk niveau.
Forslaget er derfor hverken i overensstemmelse med Kommissionens
godkendelse eller med Energistyrelsens egen hidtidige praksis. Dertil
kommer at Energistyrelsen med forslaget igen ændrer i rammerne for
balanceringsydelsen i forhold til, hvad der var gældende, da
investeringerne i de berørte vindmøller blev foretaget.
Endnu engang foreslås lovgivning med tilbagevirkende kraft, på samme
måde som det var tilfældet i december 2015, hvor Energistyrelsen –
uden først at have rådført sig med EU-kommissionen – besluttede at
begrænse perioden for udbetaling af balancegodtgørelse til 20 år3
med
henvisning til EU's regler.
I Skatteministeriets afgifts- og tilskudsanalyse er
balanceringsgodtgørelsen også behandlet og i delanalyse 6 fra maj
2016 bemærkes det om udviklingen i omkostningerne til balancering af
vindmøller i Danmark: ”Det er svært at vurdere, om der fremadrettet
vil være en tendens til et stigende eller faldende omkostningsniveau fra
det nuværende niveau på 1,3 øre pr. kWh (…)”4
.
Det er derfor tidligere anerkendt fra Skatteministeriet, at forudsigelser
af balanceringsomkostninger er vanskelige og forbundet med
usikkerhed. Energistyrelsen bør derfor redegøre for den anderledes
opfattelse i forslaget til ændring af lov om vedvarende energi.
Skatteministeriet bemærker videre i afgifts- og tilskudsanalysen, at:
”Det skal dog bemærkes, at hvis der ændres på opgørelsesmetoden for
beregning af balanceringsomkostninger (der er administrationsudgifter
til planlægning af driften, omkostninger ved ubalancer i forbindelse
med balancering af vindkraften, rimelig fortjeneste osv.) i forhold til
det, der er anmeldt til Kommissionen, kan det ikke udelukkes, at der
skal ske renotifikation til Kommissionen, og ordningen skal bringes i
overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte til miljø- og
energi 2014-2020.”5
3
Se Høringssvar fra Danmarks Vindmølleforening vedr. udkast til bekendtgørelse om
justering af balancegodtgørelse af 18. november 2015; samt Danmarks
Vindmølleforenings høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om justering af
godtgørelse til visse vindmøller (balancegodtgørelse) af 11. november 2016.
4
Afgifts- og tilskudsanalysen, delanalyse 6, side 123.
5
Afgifts- og tilskudsanalysen, delanalyse 6, side 123, fodnote 44.
3
Skatteministeriet har derfor i maj 2016 påpeget, at såfremt
opgørelsesmetoden ændres bør støtteordningen genanmeldes til
Kommissionen. Derfor bør Energistyrelsen også på dette punkt
redegøre for den anderledes opfattelse i relation til den foreslåede nye
metode med anvendelse af fremskrivninger.
Det er samlet Danmarks Vindmølleforenings vurdering, at ændringen i
lov om vedvarende energi ikke bør gennemføres, da den anvendte
metode for fastsættelsen af støttebeløbet ikke er i overensstemmelse
med Kommissionens godkendelse N354/2008 af
balanceringsgodtgørelsen fra 2008.
Det er yderligere foreningens opfattelse, at Energistyrelsen kun kan
udbetale statsstøtte i henhold til metoder, som er godkendt af
Kommissionen uanset, hvilken betydning en ændret metode har for
støtteniveauet.
Danmarks Vindmølleforening anmoder derfor Energistyrelsen om, at
bringe forslaget i overensstemmelse med Kommissionens godkendelse
og egen hidtidige praksis, ved at nedsættelse balanceydelsen fra de
nuværende 1,3 øre til 1,13 øre/kWh per 1. januar 2018 i stedet for de
foreslåede 0,9 øre/kWh.
Foreningen er til rådighed for yderligere oplysninger og en uddybning
af ovenstående.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
sk@dkvind.dk
Energistyrelsen
Att.:
Ditte Parmer Simonsen, Maria Gry Stigø og Gülsüm Koc.
23. august 2017
Danmarks Vindmølleforenings høringssvar til forslag om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi
Danmarks Vindmølleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på
forslag til ændring af lov om vedvarende energi.
Dette høringssvar fokuserer alene på, at lovforslaget lægger op til, at den
grønne ordning afskaffes permanent, idet kun projekter, der er net-tilsluttet pr.
21. februar 2018, og hvor kommunen har indsendt og fået godkendt tilskuddet
senest 20. februar 2018 vil være omfattet af den hidtidige ordning.
Danmarks Vindmølleforening finder afskaffelse af den grønne ordning stærkt
problematisk og i direkte modstrid med intentionerne om mest muligt grøn
omstilling for pengene.
Det er Danmark Vindmølleforenings klare opfattelse, at midlerne fra den grønne
ordning for mange lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et
nej til vindmølleprojekter. Ligeledes, at lokalsamfundene nu har fundet ud af, at
vindmøller medfører, at der med vindmølleprojekter tilføres penge til
lokalsamfundet.
Ordningen bør forlænges/erstattes med ny ordning
Vi anerkender problematikken med, at den nuværende grønne ordning er
EU-godkendt som en del af den nuværende støtteordning for landvind
N354/2008, og at denne samlet set ikke kan forlænges, idet
støtteordninger til vedvarende energi fremadrettet skal baseres på udbud.
Det bør imidlertid ikke forhindre at EU-kommissionen accepterer en
fortsættelse af den grønne ordning. I forbindelse med godkendelsen af
N354/2008 argumenterede Danmark for, at engangsbeløbet på 0,4 øre
pr. kWh i 22 000 fuldlasttimer for en nyopsat vindmølle ikke skulle
betragtes som statsstøtte, eftersom det ikke direkte kommer vindmøllerne
til gode. EU accepterede ikke dette argument, men havde omvendt ingen
problemer med at godkende de 0,4 øre pr. kWh som statsstøtte til
miljøbeskyttelse, idet der bl.a. blev lagt vægt på, at de støtteberettigede
omkostninger begrænsede sig strengt til de ekstra driftsomkostninger, der
er forbundet med at opfylde det miljøpolitiske mål om at producere
vedvarende energi. Støtteintensiteten hvad angår den grønne ordning er
under 1 %, og fremme af lokal accept er i den grad en ekstraomkostning i
forbindelse med produktion af vedvarende energi fra vindmøller.
Det er således ikke EU, der forhindrer, at ordningen kan fortsætte. I
denne sammenhæng virker det særdeles bekymrende, at regeringen i sit
udspil til Teknologineutralt udbud med vind og sol i 2018-2019 lægger op
til, at grøn ordning afskaffes.
Projektgodkendelser under falske forudsætninger
Kommunerne har alene i 2017 godkendt kommuneplantillæg og
lokalplaner for 12 projekter med i alt 80 vindmøller. For alle disse
projekter gælder, at kommunerne som en del af processen har informeret
borgerne om, at opsætning af vindmøller ville betyde penge til
lokalområder i kraft af den grønne ordning.
Kommunerne står – såfremt den grønne ordning afskaffes – med et
seriøst forklaringsproblem. Mange af disse projekter når næppe at blive
nettilsluttet tids nok til, at kommuner kan ansøge den grønne ordning og
få godkendt ansøgningen inden den 20. februar 2018.
Danmarks Vindmølleforening opfordrer til at bibeholde den grønne ordning eller
i det mindste, at ændre og forlænge udløbsdatoen for ordningen, så denne er
passende i forhold til de lovpligtige informationer, der er givet i forbindelse med
igangværende planlægning for store vindmøller.
Danmarks Vindmølleforening har ikke yderligere bemærkninger til
høringsmaterialet vedrørende afskaffelse af den grønne ordning, men står
naturligvis til rådighed for en uddybning i relation til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Jens Peter Hansen
Energipolitisk senioranalytiker
Danmarks Vindmølleforening
+45 24 48 16 04 / +45 87 33 14 31
jh@dkvind.dk
Kære Ditte Parmer Simonsen
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi
oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at
afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jette L. Andersen
Chefsekretær
Til Energistyrelsen
Dansk Byggeri takker for nedenstående høring, som vi ikke har bemærkninger til.
Venlig hilsen
Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent
Erhvervspolitisk afdeling
Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Mobil: 23 28 49 13
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
[Kommentarer]
Høringssvar ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Dansk Energi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen. Dansk
Energi mener, at det er positivt, at der fra regeringens side tages stilling til udfordringerne
vedr. EU statsstøtteregler og gældende danske statsstøtteordninger.
Dansk Energi ønsker ligeledes at understrege nødvendigheden af at skabe stabilitet og ro
om den eksisterende energiaftale, herunder finansiering. De mange forslag til ændringer sår
tvivl om grundlaget for den grønne omstilling, hvilket øger risikoen for at danske og uden-
landske investorer mister tillid til fremtidige danske projekter, hvilket fordyrer den grønne om-
stilling. I regi heraf beklages lukningen af den grønne ordning og nedjustering af balance-
godtgørelsen.
Indsættelse af udløbsdatoer i overensstemmelse med de statsstøtteretlige grundlag
Det er en fornuftig fremgangsmåde, at indsætte et loft og tidsfrist for udbetaling af støtte til
visse anlæg, og at dette gøres med et fornuftigt varsel, således at markedets aktører kan nå
at indsende kommende ansøgninger i tide.
Lukning af grøn ordning
Landvindmøller er den billigste måde at opføre landbaseret VE på, men vindmøller på land
pålægges en økonomisk byrde for afbødning af oplevede gener i nærhed af landbaserede
vindmøller. For at støtte op om den lokale accept er VE lovens ordninger om køberet, værdi-
tab og den grønne ordning skabt. Især den grønne ordning var medvirkende til at fremme
kommunalbestyrelsernes engagement i vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye
vindmølleprojekter. Desværre har opbakningen til landvind været genstand for stigende
modstand. Det er derfor grundlæggende en forkert retning at lukke den grønne ordning uden
at erstatte den med noget andet.
Dok. ansvarlig: KEG
Sekretær:
Sagsnr: s2017-585
Doknr: d2017-12150-4.0
8. august 2017
2
Nedjustering af balancegodtgørelsen
Det er forståeligt, at balanceringsgodtgørelsen justeres i henhold til EU lovgivningens krav,
men det er kritisabelt, at myndighederne finder det nødvendigt at justere ordningen for tredje
gang indenfor 2 år. Det skaber usikkerhed i markedet og tvivl blandt kommende investorer.
Dansk Energi foreslår derudover, at tidsbegrænsning for udbetaling baseres på vindmøller-
nes reelle levetid eller som minimum som levetiden på 25 år som defineret i Energistyrelsens
Teknologikatalog.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Kristine van het Erve Grunnet
Kære Energistyrelse
Tak for den fremsendte høring.
Det fremsendte høringsmateriale giver ikke umiddelbart DGD anledning til bemærkninger.
Venlig hilsen
Tore Ryberg
Jurist
Marked og Forretningsudvikling
+4525194511
TORRY@danskgasdistribution.dk
Dansk Gas Distribution
Gladsaxe Ringvej 11, bygning C
2860 Søborg
www.danskgasdistribution.dk
Høring over lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
DI takker for lejligheden til at kommentere på det seneste lovforslag om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi.
DI har ikke kommentarer til høringen.
Med venlig hilsen
Jens Dandanell Petersen
Chefkonsulent
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt pr. e-mail til:
ens@ens.dk
dps@ens.dk
mgs@ens.dk
gk@ens.dk
11. august 2017
Ved brev af 30. juni 2017 har Energistyrelsen anmodet Datatilsynet om be-
mærkninger til ovennævnte udkast.
Det fremsendte udkast giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet, Lovafdelingen og Databeskyt-
telseskontoret til orientering.
Med venlig hilsen
Karen Knudsen
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt til: ens@ens.dk, dps@ens.dk,
mgs@ens.dk, gk@ens.dk, jm@jm.dk og da-
tabeskyttelse@jm.dk
4. juli 2017 Vedrørende lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi (Indsættelse af frister for opnåelse af tilsagn om og ansøgning om
udbetaling af støtte efter den grønne ordning og ordningen for elektrici-
tet fra små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet
med biomasse som energikilde m.v., midlertidig drift af elproduktionsan-
læg på havet uden elproduktionstilladelse, nedjustering af balancegodt-
gørelse, loft i ordningen for små anlæg, der anvender biomasse som ener-
gikilde m.v., frister for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af
pristillæg i ordningen for solcelleanlæg nettilsluttet den 11. juni 2013 eller
senere m.v.)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0720
Dok.nr. 435020
Sagsbehandler
Karen Valgreen Knudsen
Direkte 3319 3235
3. august 2017
Detail & Distribution
17/09001
noj
SEKRETARIATET FOR
ENERGITILSYNET
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 4171 5400
post@energitilsynet.dk
www.energitilsynet.dk
NOTAT | DEN 3. AUGUST 2017
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF LOV OM FREMME AF
VEDVARENDE ENERGI
Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne kvittere for muligheden for at afgive hø-
ringssvar til lovforslaget om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.
Sekretariatet for Energitilsynet har ingen bemærkninger til det fremsendte lov-
forslag.
Med venlig hilsen
Niels Outzen Jensen (SET)
Fuldmægtig
noj@energitilsynet.dk
- 1 –
Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så
kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi.
Herning Kommune er af Energinet.dk blevet orienteret om, at der er udsendt et
forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi i høring, her-
under ændring af Grøn ordning.
Det fremgår af høringsudkastet § 1, pkt. 2, at § 18, stk. 1, 3. pkt., i lov om frem-
me af vedvarende energi ophæves, og i stedet indsættes:
”Tilsagn om tilskud kan alene gives til og med den 20. februar 2018. Udbetalin-
gen af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilslut-
tet, og at Energinet har modtaget ansøgning om hel eller delvis udbetaling af
tilskud senest den 20. februar 2020.”
Energinet.dk anbefaler i forbindelse med ovennævnte ændring, at kommuner
hurtigst muligt, dog senest den 1. december 2017, fremsender ansøgninger
om tilsagn og tilskud, så de kan nå at blive behandlet inden den 20. februar
2018. Der ser således ikke ud til at komme en overgangsordning. Ændringerne
i bestemmelserne omkring Grøn Ordning betyder således i praksis en ophæ-
velse af Grøn Ordning pr. den 20. februar 2018.
Herning Byråd vedtog den 21. november 2016 planlægningen for 5 vindmøller
med en totalhøjde på 150 meter ved Stakroge.
Vindmølleprojektet ved Stakroge er påklaget ved Natur- og Miljøklagenævnet
(før navneskift) og der er endnu ikke truffet afgørelse, dog er der truffet en del-
afgørelse om, at klagen ikke har opsættende virkning. Projektet er således
endnu ikke nettilsluttet. Vindmøller skal være nettilsluttet i 3 måneder, før Her-
ning Kommune kan annoncere en tilhørende Grøn Ordning ansøgningsrunde.
Nye Grøn Ordning ansøgningsrunder skal jf. Herning Kommunes administra-
tionspraksis annonceres i 3 måneder, og ansøgningerne skal derefter kvali-
tetssikres inden politisk prioritering.
På den baggrund og med lovændringerne in mente vil Sandet og Stakroge lo-
kalbefolkning ikke have mulighed for at udnytte de 1,3 - 1,5 mio. kr., som vind-
mølleprojektet ved Stakroge udløser efter den nugældende ”Lov om fremme af
vedvarende energi”, til tiltag efter Grøn Ordning. Ligeledes gør Herning Kom-
mune opmærksom på, at lokalbefolkningen er bevidste om muligheden for
BY, ERHVERV OG KULTUR
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
ens@ens.dk
By, Erhverv og Kultur
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf.: 9628 2828
Lokal 9628 9628 8556
bekau@herning.dk
www.herning.dk
Sagsnummer:
01.02.00-P19-156-10
Kontaktperson:
Andreas Boyschau
Dato: 14-08-2017
- 2 -
Grøn Ordning og har i den forbindelse oprettet arbejdsgrupper, der kan konkretisere og plan-
lægge, hvilke tiltag, de vil ansøge Grøn Ordning om i forbindelse med en ansøgningsrunde.
Byplanudvalget har behandlet sagen på mødet mandag den 14. august 2017, og finder udlø-
bet af Grøn ordning beklageligt, da ordningen har været med til at fremme lokal opbakning af
vindmøller i Danmark. Endvidere finder byplanudvalget det i særlig grad er uacceptabelt, at
det fremsendte lovforslag ikke tager højde for planlagte vindmøller. Byplanudvalget foreslår
en overgangsordning for planlagte vindmøller.
Med venlig hilsen
på udvalgets vegne
Ulrik Hyldgaard / Jørgen Krogh
Formand for Byplanudvalget Direktør for By, Erhverv og Kultur
Adresse ved personlig henvendelse: Toftevej 43, 9440 Aabybro
Til Energistyrelsen
Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Att.: Energi-, Forsynings og Klimaminster Lars Chr. Lilleholt
Til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Høringssvar til forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Energistyrelsen har offentliggjort forslag til ændring af lov om fremme af vedvaren-
de Energi, som er i høring frem til 14. august 2017. Jammerbugt Kommune har
drøftet lovforslaget den 2. august 2017 og afgiver hermed høringssvar på vegne af
Kommunalbestyrelsen til lovforslagets del vedr. Grøn Ordning.
Lovforslaget vil betyde, at Grøn Ordning ophører i forbindelse med opstilling af sto-
re vindmøller med virkning fra 21. februar 2018. Jammerbugt Kommune finder det
ganske uacceptabelt, at ordningen ophører med så kort varsel. Konkret har Jam-
merbugt Kommune 2 vindmølle projekter, Thorup-Sletten og Nr. Økse i godkendel-
sesproces. Grøn Ordning indgår i den lovpligtige formidling som har været fra
Energinet omkring projekterne i 2017. Lokalsamfundene er sat i udsigt, at der vil
være mulighed for finansiering af lokalt funderede projekter, og der har ikke været
informeret om ordningens ophør – og med så kort varsel.
Staten har i en årrække opfordret kommunerne til at planlægge for opstilling af sto-
re vindmøller på landjorden med henblik på at øge den bæredygtige energiproduk-
tion. Denne vigtige samfundsopgave og de store planlægningsopgaver, som den
afstedkommer, har en række – men langt fra alle – kommuner påtaget sig et stort
ansvar for at løse.
Med ophøret af Grøn Ordning fratages de aktuelle kommuner den godtgørelse, der
ydes de lokalsamfund, som lægger jord til de markante vindmølleprojekter. Der-
med forsvinder mulighederne for at gennemføre gode lokale tiltag, der skaber ud-
vikling og bidrager til at fastholde vindmølle-områderne som attraktive og i sidste
ende også det lokale incitament for at indgå konstruktivt i de store vindmølleprojek-
ter.
Ved et ophør af Grøn Ordning må det således forventes, at lokalområdernes ac-
cept af og opbakning til eksisterende og nye vindmølleprojekterne forsvinder, hvor-
for kommunernes og lokalpolitikernes incitament for at påtage sig det store arbejde
med planlægning og borgerinvolvering tilsvarende reduceres.
Endelig finder Jammerbugt Kommune det kritisabelt, at Grøn Ordning udfases med
så kort frist, at ansøgninger skal være Energinet i hænde senest 30. september.
Der er tale om projekter, som er udviklet af lokale ildsjæle, som står for projekte-
Erhvervscenter
Toftevej 43, 9440 Aabybro
Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888
www.jammerbugt.dk
Lars Haagensen
Direkte 7257 7454
10-08-2017
Sagsnr.: 04.21.00-G01-32-17
Adresse ved personlig henvendelse: Toftevej 43, 9440 Aabybro
ring og fundraising – og som i mange tilfælde er afhængig af medfinansiering fra
andre fonde og ordninger. Den korte tidsfrist giver projektejerne ringe muligheder
for at projektere og at finde den nødvendige medfinansiering, hvilket i sidste ende
vil betyde, at gode projekter som bidrager til den lokale udvikling ikke kan realise-
res.
Jammerbugt Kommune vil opfordre Ministeren til, at ophøret af Grøn Ordning ta-
ges ud af lovforslaget eller som minimum, at der fastsættes udløbsdato for ordnin-
gen som er passende i forhold til de lovpligtige informationer, der er givet i forbin-
delse med igangværende planlægning for store vindmøller.
Venlig hilsen
Mogens Gade
Borgmester
Henrik Hartmann Jensen
Kommunaldirektør
Dato: 10. august 2017
Sags ID: SAG-2014-01641
Dok. ID: 2391067
E-mail: CRO@kl.dk
Direkte: 3370 3861
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
KL's høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om
fremme af vedvarende energi
KL takker for muligheden for at kommentere på forslag til ændring af lov om
fremme af vedvarende energi.
Lovforslaget lægger op til, at den grønne ordning afskaffes permanent, idet
kun projekter, der er net-tilsluttet pr. 21. februar 2018, og hvor kommunen
har indsendt og fået godkendt tilskuddet senest 20. februar 2018 vil være
omfattet af den hidtidige ordning. Det finder KL stærkt problematisk.
KL finder, at der er er behov for en ordning som erstatning for den grønne
ordning, hvis denne må afskaffes, som følge af en aftale om statsstøtte, så
vi sikrer, at borgerne ikke stilles ringere efter den nye lovgivning om vedva-
rende energi. Det er vigtigt, at der er garanti for dette, da erfaringerne har
vist, at tilskuddet i høj grad har medvirket til, at mange vindmølleprojekter
rent faktisk har kunnet gennemføres. KL ønsker, at der søges indgået en
aftale med EU Kommissionen om en fortsættelse af den grønne ordning i to
år, indtil en ny langsigtet model er på plads. Alternativt må en ny national
ordning erstatte den hidtidige fra februar 2018.
For det første bør alle ansøgninger om grønt tilskud indsendt inden 21. fe-
bruar 2018 kunne behandles og godkendes.
For det andet er der et åbenlyst behov for en overgangsordning for de vind-
mølleprojekter, som aktuelt er i proces i kommunerne – også selvom møller-
ne ikke når at blive net-tilsluttet inden den 21. februar 2018, og som også
inkluderer tilskud til de kommuner, som med det foreliggende lovforslag risi-
kerer at miste det grønne tilskud, selvom møllerne bliver opstillet.
Tilskuddet kan evt., for at lette administrationen, udbetales automatisk til
kommunerne uden ansøgning i takt med, at vindmøllerne tilsluttes i over-
gangsperioden.
KL skal understrege, at flere kommuner risikerer at komme i klemme med
igangværende projekter, hvis lovforslaget vedtages. De risikerer at miste
betydelige beløb i tilskud fra den grønne ordning, i nogle tilfælde to-cifrede
millionbeløb, som kommuner og borgere har haft en berettiget forventning
om kunne anvendes i lokalområdet i forbindelse med projekterne.
KL ønsker desuden yderligere initiativer igangsat for at øge borgernes lokale
tryghed og accept af at bo i nærheden af vindmøller. I forslaget bør der der-
for indsættes en mulighed for at kunne udvide støjafgrænsningen rundt om
et vindmølleområde med en zone, hvor der tilbydes opkøb af ejendomme
indenfor en periode på to år; i princippet svarende til den mulighed der gæl-
der for området ved Østerild, se §15, Stk. 6 i Bekendtgørelsen om testcenter
Østerild: Ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500
Dato: 10. august 2017
Sags ID: SAG-2014-01641
Dok. ID: 2391067
E-mail: CRO@kl.dk
Direkte: 3370 3861
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
m fra nærmeste mølleplads, kan anmode miljøministeren om at købe ejen-
dommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat
efter bestemmelserne i lov om vurdering af landets faste ejendomme fra-
trukket udbetalt værditab efter §§ 17-20.
På grund af, at en stor del af høringsperioden har ligget i sommerferien, har
det ikke været muligt at behandle sagen politisk, hvorfor der tages forbehold
for efterfølgende politisk behandling af sagen.
Dato 15. august 2017
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
ens@ens.dk
dps@ens.dk
mgs@ens.dk
gk@ens.dk
Svar på høring over lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Landbrug & Fødevarer har med bekymring læst det fremsatte ændringsforslag til lov om fremme af
vedvarende energi.
Grønne Ordning
Formålet med Grøn Ordning er at sikre større lokal accept af opstilling af vindmøller på land.
Gennem ordningen gives der tilskud til at iværksætte anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige
eller rekreative værdier i kommunen og til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv.
med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.
Eftersom et vindmølleprojekt ønskes forankret i det lokale miljø, anbefaler kommunen ofte, at der
indsendes idéer og projektønsker til fordeling af midlerne fra den grønne ordning genereret af
lokale vindmølleprojekter.
Landbrug & Fødevarer finder en afskaffelse af Grøn Ordning yderst problematisk. Desuden mener
vi en fjernelse vil være i strid med intentionerne om mest mulig grøn omstilling for pengene, og
samtidig danner ordningen lokalpolitisk den afgørende forskel mellem et ja eller et nej i den
politiske debat til vindmølleprojekter.
Fjerner man muligheden for at tilføre lokalsamfundet rådighedsbeløb til at iværksætte
anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og til kulturelle og
informative aktiviteter i lokale foreninger mv. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af
vedvarende energikilder i kommunen, så nulstiller man snart muligheden for at kunne gennemføre
et vindmølleprojekt.
I øjeblikket er købeinteressen via køberetsordningen knap så stor som før set, grundet de lavere
afregningspriser på el, hvilket påvirker tilbagebetaling og investeringens risiko. Denne mindre
interesse for køb af andele via køberetsordningen gør, at Grøn Ordning er en af de sidste fordele
og argumenter for at acceptere et naboskab til møllerne
En manglende EU-forlængelse af den nuværende ordning bør ikke forhindre hverken den danske
regering eller EU i at acceptere en fortsat ordning under ændrede former, hvorfor det undrer os, at
regeringen i sit udspil til Teknologineutralt udbud med vind og sol 2018-2019 (fra 26. juni 2017) selv
lægger op til, at Grøn Ordning afskaffes, uden der beskrives alternativ ordning.
En permanent bortskaffelse af ordningen vil have en yderst skadelig konsekvens for ikke kun den
kommende udbygning af alternative energiformer, herunder ikke mindst landbaserede
vindmølleprojekter.
Side 2 af 2
Det er fuldstændig afgørende, at regeringen hurtigt fremlægger forslag til en fornyet ordning, der i
forhold til allerede eksisterende udmeldinger fra EU, umiddelbart vil kunne accepteres af EU.
Tidsfrister
Der eksisterer mange skitseprojekter, der allerede har en udarbejdet og til kommunen fremsendt
VVM, som i mange tilfælde har været bearbejdet i flere revisioner på baggrund af kommunale
ønsker/krav, som efterfølgende af lokalpolitiske årsager ikke har opnået en politisk godkendelse i
kommunen.
Den primære årsag for i den sidste ende ikke at støtte disse projekter politisk, findes desværre ofte
deri, at modstandsgrupper har skabt et postyr i de sociale medier. Det kan betyde, at i den
afsluttende proces ”slagtes” projekter, der til fulde har opfyldt samtlige plankrav, lovkrav og politiske
ønsker og krav – og mere til.
Samtidig vil klager over kommunale afgørelser skulle gennem et klagesystem, hvor
sagsbehandlingstiderne er utroligt lange, og der er sager som har været undervejs gennem
systemet i mere end 1½ år. Så fristen for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af tilskud på 2
år er ikke tilstrækkelig.
Det er altafgørende, at ordningen laves, så det ikke er muligt for modstandsgrupper at trække tiden
ved gentagne klager, der ender med, at projektet (kommunen) ikke kan få udbetalt penge fra Grøn
Ordning.
Beslutningen om at lukke den Grønne Ordning og de foreslåede frister vil således have en skadelig
påvirkning af alle de projekter, der 2017 er godkendt i danske kommuner, da en net-tilslutning
tidsmæssigt ikke vil kunne nås inden for den nævnte tidsfrist, hvorfor denne bør forlænges.
Bemærkningerne vedr. tidsfrister gælder for samtlige ordninger, der nu indføres frister for, da der
kan være samme forhold, der kan udskyde muligheden for nettilslutning inden 2 år efter
ordningernes udløb.
Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede, ligesom vi fra Landbrug &
Fødevarers side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder det nødvendigt.
Med venlig hilsen
Thomas Holst
Chefkonsulent
Klima, Energi & Planter
D +45 3339 4691
M +45 2076 2061
E THL@lf.dk
Side 1 af 3
lovfor
Klosterport 4 E, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
D 14.august 2017
R Gunnar Boye Olesen
E olesen@ve.dk
Tek.: +45 86760444
+4586227000
Fax: +4586227096
VedvarendeEnergis kommentar til forslag om
ændring af lov om vedvarende energi
VedvarendeEnergi mener at de foreslåede ændringer giver en urimelig og
ukonstruktiv reduktion af støtte til udvikling og udbredelse af vedvarende energi.
Gennemførsel af EU’s retningslinjer behøver ikke give en så stor begrænsning af
støtte til vedvarende energi, som foreslået
Udløb at EU-godkendelser af støtteordninger bør forvaltes så ansøgninger modtaget
efter udløbet gives afslag; men ansøgninger modtaget inden udløb af ordningen kan
gives tilsagn. Det bør ikke være sagsbehandlingstiden, som afgør om en ansøgning
kan imødekommes. Det bør konkret betyde at ansøgninger til ”Den grønne Ordning”
modtaget frem til udløb af EU-godkendelsen, 21/2 2018, bør kunne gives tilsagn.
Puljen på 1 MW for særlige VE-anlæg er alt for begrænsende til at give mulighed for
en udvikling af nye VE-teknologier, fx vil et fuldskala bølgekraftanlæg ofte være
større end 1 MW, og for andre teknologier vil begrænsningen betyde at der ikke kan
udvikles et marked indenfor Danmarks grænser. Derfor foreslår vi at begrænsningen
ændres til 20 MW, hvilket vil give mulighed for start af et marked for en række nye
VE- teknologier i Danmark. Samtidig vil en begrænsning på 20 MW ikke kunne give
anledning til væsentlig ekstra omkostninger via PSO-betalinger eller for statens
finanser.
Forslaget om at tidsbegrænse mulighed for pristillæg af solceller med tidligere tilsagn
bør følges af en ordning for pristillæg ved tilslutning af solcelleanlæg, da der pt. ikke
eksisterer nogen ordninger for tilslutning af solceller i Danmark. VedvarendeEnergi
har foreslået en sådan ordning med pristillæg i en kombination af udbud og faste
afregningspriser for mindre anlæg.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående elle ønske om uddybning, kontakt politisk
koordinator Gunnar Boye Olesen.
Energistyrelsen
Att.: Ditte Parmer Simonsen
Energistyrelsen har i mail af 30. juni, samt i mail af 30. juni med revideret høringsbrev, anmodet
Energiklagenævnet om at afgive bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi. Energiklagenævnet blev pr. 1. februar 2017 en del af Nævnenes Hus, og Nævnenes Hus besvarer
derfor høringen.
Nævnenes Hus har ingen bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Fremtidige høringer til Energiklagenævnet bedes sendt til Nævnenes Hus på
ministerbetjening@naevneneshus.dk
Med venlig hilsen
IDA CHARLOTTE AAGAARD DEGN
Fuldmægtig, cand.jur.
Nævnenes Hus
Erhvervsministeriet
Toldboden 2
DK - 8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
idadeg@naevneneshus.dk
Mobil 72 40 59 10
11-08-2017 / 04.18.06-K04-2-14
Høringssvar til forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Den 30 juni 2017 offentliggjorde Energistyrelsen forslag til ændring af lov om fremme
af vedvarende Energi. Lovforslaget er i høring frem til 14. august 2017. Efterfølgende,
den 19. juli 2017, blev pressemeddelelsen Den grønne ordning udløber den 21.
februar 2018 lagt ud på Energistyrelsens hjemmeside.
Ophør af Grøn Ordning inden for den fastsatte korte tidshorisont vil betyde, at
kommuner med vindmølleprojekter i proces mister det grønne tilskud, som de har en
berettiget forventning om at skulle modtage.
Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune er af forvaltningen skriftligt blevet
orienteret om lovforslagets konsekvenser for et igangværende stort vindmøllepark-
projekt ved Overgaard i Randers Kommune. Da byråd og udvalg ikke afholder møde i
høringsperioden, er det Miljø- og teknikforvaltningen, der står som afsender af
høringssvaret vedr. lovforslagets del om bortfald af Grøn Ordning.
Randers Kommune har et aktuelt igangværende projekt med 46 store vindmøller ved
Overgaard i offentlig høring. Projektet vil blive Danmarks største vindmøllepark på
land. I forbindelse med projektet har der i foråret 2017 været afholdt to offentlige
møder, hvor offentligheden i forbindelse med den lovpligtige information bl.a. er
blevet orienteret om den grønne ordning. Det har ikke været offentligt kendt eller
tilkendegivet fra Energinet, at Grøn Ordning ville ophøre – og da slet ikke med så kort
et varsel som loven lægger op til. Derfor er deltagerne på de offentlige møder og i
det skriftlige materiale ikke blevet korrekt orienteret. Grundlaget for eventuelle
høringssvar på projektforslaget er således ikke i overensstemmelse med de
oplysninger, som er givet på møderne.
Det er Randers Kommunes klare opfattelse, at lokalsamfundets viden om, at der
tilføres penge til lokalsamfundet, har afgørende betydning for accepten af
vindmølleprojekter. Praksis i Randers Kommune, er derfor, at penge fra Grøn Ordning
netop finder almennyttig anvendelse i de områder, hvor vindmøllerne står.
Kommunerne er fra Statens side gennem en årrække blevet opfordret til at
planlægge for opstilling af store vindmøller på landjorden. Randers Kommune har
Miljø og Teknik
Plan
Laksetorvet
8900 Randers C
Telefon +45 8915 1515
plan@randers.dk
www.randers.dk
Energistyrelsen
ens@ens.dk
påtaget sig denne store planlægningsopgave. Vi har været mest aktiv af alle
kommuner i det befolkningsrige Østjylland, og har med gennemførelse af mange
vindmølleprojekter siden 2009 netop vist vilje til at leve op til realisering af såvel de
internationale som nationale klima- og energimålsætninger.
Ophør af Grøn Ordning vil med stor sandsynlighed sætte en stopper for udbygningen
af vindenergi på land, idet borgermodstanden imod vindmøller vil blive skærpet. Jo
læ gere vest a ko er i Da ark, jo oftere er pri cippet ” oget for oget”
gældende. Derfor er accepten af lokale vindmøller på land tæt knyttet til de
kompensationer, som den grønne ordning sikrer. Fjernes dette incitament vil
udbygningen af vindenergien i Vestdanmark sandsynligvis gå helt i stå. Ikke blot til
skade for klimaet, men også for den lokale beskæftigelse i vindindustrien.
Randers Kommune vil derfor kraftigt opfordre Ministeren til at bibeholde Grøn
Ordning i VE-loven eller i det mindste, at ændre og forlænge udløbsdatoen for
ordningen, så denne er passende i forhold til de lovpligtige informationer, der er
givet i forbindelse med igangværende planlægning for store vindmøller.
Med venlig hilsen
Lene Andersen
Direktør
2
TEKNIQ
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Telefon 4343 6000
Telefax 4343 2103
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
11. august 2017
Ref SRI
sri@tekniq.dk
Dir 7742 1580
Side 1/2
TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
Ekstern høring - lovforslag om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi
Styrelsen har med e-mail af 30. juni 2015 fremsendt udkast til lovforslag om ændring
af lov om fremme af vedvarende energi.
Ministeriet har anmodet om at modtage bemærkninger til høringsudkastet senest
mandag den 14. august 2017 kl. 12.00.
TEKNIQ bemærker på den baggrund følgende:
TEKNIQ støtter lovforslagets formål med bl.a. at tydeliggøre, at en række støtteord-
ninger omfattet af EU’s statsstøtteregler er tid æssigt afgræ set i henhold til det
bagvedliggende EU-retlige grundlag.
TEKNIQ gør opmærksom på, at lovforslagets kompleksitet med opdeling i forskellige
tilskud til de enkelte VE-teknologier, samt opdeling af ansøgningsprocedurer for op-
sætning, tydeligt illustrerer behovet for at forenkle procedurer for tilslutning af el-
producerende anlæg.
TEKNIQ anbefaler, at man ved ændring af lov om fremme af vedvarende bør tage
udgangspunkt i regeringens målsætning om at indføre en højere grad af teknologi-
neutralitet i VE støtteordningerne. Lovforslaget understøtter ikke den målsætning,
men fastholder opdelingen af støttegrundlag på de enkelte teknologier.
Det er TEKNIQs vurdering, at fremtidens elmarked vil bygge på et langt mere decen-
tralt produktionsgrundlag, end det vi kender i dag. Et grundlag, hvor de elproduce-
rende anlæg er fordelt på et mindre antal centrale kraftvarmeværker, et større antal
solcelle- og vindmølle anlæg som tilsluttes nettet direkte og et meget betydeligt antal
decentrale solcelleanlæg tilsluttet i ejernes egen husstandsinstallation – såkaldte
egenforsyningsanlæg.
Erfaringer særligt fra ansøgninger om tilslutning af solcelleanlæg, viser at lovgivning
og praksis er særdeles usmidig. Udover konstante lovændringer kæmper solcelle-
markedet med svært forståelige regler og meget lange myndighedsbehandlingstider.
Det sker i en tid hvor en meget stor del af nybyggeriet faktisk udføres med solcellean-
læg bl.a. for at kunne overholde bygningsreglementet.
Energistyrelsen
ens@ens.dk
cc:
dps@ens.dk Ditte Parmer Simonsen,
mgs@ens.dk Maria Gry Stigø
gk@ens.dk Gülsum Koc.
2
TEKNIQ
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Telefon 4343 6000
Telefax 4343 2103
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
11. august 2017
Ref SRI
sri@tekniq.dk
Dir 7742 1580
Side 2/2
TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation med tekniske installationsvirksomheder som medlemmer.
Der er behov for et opgør med den bureaukratisering som dominerer markedet for
VE-teknologier og som aktuelt truer med at tvinge det danske solcellemarked helt i
knæ.
For TEKNIQ er det væsentligt at udviklingen balanceres og TEKNIQ er åben for at støt-
teordninger og tilskud over tid kan reduceres i takt med at teknologierne viser sig i
stand til at klare sig på markedsvilkår. Helt afgørende for den udvikling er imidlertid
at det sker i balance mellem teknologierne – en balance der skal ligestille teknologi-
erne på en sådan måde at vi giver den bedste teknologi muligheden for vinde.
Et sted at begynde er ved at stille krav om at installationstilsluttede elproducerende
anlæg og batterier kun skal tilmeldes til det lokale monopolselskab. Der ved kan op-
nås en markant enklere sagsbehandling, til fordel for samfund, solcelleejerne og
markedsaktørerne.
Med venlig hilsen
Simon Rasmussen
Underdirektør
!" #
$ %%&% %%
' ( '
)' ( '
*
+ , !, &
- . -.
-/
0 1 . 2 -
-( 2 . - 1 /
( .2 - (1 - 2 -
/ . 1 - 3
- " - . . 2
- . 2 (1 1
- 2 - - . .
- . .
(( . - . 2 . -.
0 - / / - . -
/ 2 . ( -
- - 2 / + /
. -/ - / - - 2
( - 3 + - .
2 - / - . 1
-( - 3 - . - 1
. 1 . 2 / -
- . -/ . 2 ,
. - . / . , . -1
. - - 1 ( .
/ - -1
- . . . + - -
-/ 2 . - -
-. ( . 2
3
4-
4 )
( )
- )
)
*
-- - - .
- . . . - .
- . ( - +
-- - - / 3 .
- .
- . (
( 2 - - / 5 5
--. --. - (
3 06 ( 1 - . .-
--. 2 - ( / ( -
- . - --
-1 - ( 2 . -
- (1 + 06 1 ( 7
8 2 ( -
. /
+ -( / - (
. - ( - - (
- . 1 - ( 22 ( ,
. (1 - (
- . - ( -1 1 3 -
- ( / - -
1 ' ( - - . 1
-- ( -
0
9 . - .
Høringssvar til forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi
Aalborg Kommune skal hermed afgive høringssvar i forhold til lovforslaget, der er i høring indtil 14.
august 2017.
En konsekvens af lovforslaget vil være at den grønne ordning i forbindelse med opstilling af
vindmøller ophører pr. 21. februar 2018.
Aalborg Kommune har pt. 3 vindmølleprojekter som har været i offentlig høring eller p.t. er i høring.
Ved to projekter – Bredhage og Øster Hassing Kær – er den offentlige høring afsluttet, men der er
ikke taget politisk stilling til projekterne endnu. Begge disse projekter er med 5 vindmøller. Det
tredje projekt – Nørrekær Enge II – er i offentlig høring pt. og omfatter op til 16 møller i Aalborg
Kommune samt op til 24 møller i Vesthimmerlands Kommune. Endelig har vi et fjerde projekt –
Lyngdrup – med 8 vindmøller, som er godkendt og under etablering her i efteråret 2017.
Ved alle fire projekter har Energinet været og fortælle offentligheden om bl.a. den grønne ordning i
forbindelse med lovpligtige information. Det seneste af disse møder var den 15. juni 2017 i
forbindelse med projektet Nørrekær Enge. På ingen af disse møder har man fra Energinets side
tilkendegivet, at ordningen ville kunne ophøre – og da slet ikke med så kort et varsel som loven
lægger op til.
Det er Aalborg Kommunes oplevelse, at lokalsamfundets viden om, at der tilføres de pågældende
midler fra den grønne ordning, har stor betydning for accepten af projekterne. Det er den grønne
ordning, der har betalt noget tilbage til lokalområderne, og givet nogle muligheder for at investere i
lokale tiltag.
Fra Statens side har man gennem en årrække opfordret kommunerne til at planlægge for opstilling
af store vindmøller på land. Aalborg Kommune har påtaget sig denne store planlægningsopgave –
dels i Aalborg Kommune og dels i samarbejde med vores nabokommuner. Med ophøret af den
grønne ordning må det forventes, at lokalområdets accept af mølleprojekterne forsvinder eller
bliver mindre. Kommunen og lokalområdet vil således fremadrettet alene skulle tåle generne fra
vindmøller uden at der er nogen form for kompensation fra den grønne ordning.
Med det udgangspunkt vil det blive endnu mere vanskeligt at planlægge for store vindmøller, med
den lokale modstand som sådanne projekter i større eller mindre omfang bliver mødt med. Derfor
vil det også blive overvejet nøje, om vi som planmyndighed og lokalpolitikkere vil bruge kræfter og
ressourcer på at arbejde for sådan en planlægning.
Aalborg Kommune skal derfor opfordre Ministeren til at ophøret af den grønne ordning tages ud af
lovforslaget eller i det mindste, at der fastsættes udløbsdato for ordningen som er passende i
forhold til de lovpligtige informationer, der er givet i forbindelse med igangværende planlægning for
store vindmøller. Energinet har således så sent som 2 uger før dette lovforslag offentliggøres, stået
og informeret offentligheden i Vesthimmerlands og Aalborg Kommune om bl.a. den grønne ordning
i forbindelse med et vindmølleprojekt, som tidsmæssigt på ingen måder vil kunne nå at blive
omfattet af ordningen inden udløbsdatoen jf. lovforslaget.
Dette gør sig gældende for flere af projekterne, hvorfor realiseringen vurderes at blive
vanskeliggjort yderligere.
Kopi sendt til:
Ditte Parmer Simonsen – dps@ens.dk
Maria Gry Stigø – mgs@ens.dk
Gülsum Koc – gk@ens.dk
Med venlig hilsen
Hans Henrik Henriksen
Rådmand
By- og Landskabsforvaltningen
Aalborg Kommune
HHH-byraad@aalborg.dk
Til Energistyrelsen,
Aalborg Universitet har ingen kommentarer til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi
Venlig hilsen
Ellen Bæk
Ellen Bæk
Afdelingsleder - Journalen | Kommunikationsafdelingen
Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH
T: (+45) 9940 9634 | Email: eb@adm.aau.dk | W eb: www.aau.dk
Aalborg Universitet | Niels Jernes Vej 10 | 9220 Aalborg Øst | EAN: 5798000420632


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes Energistyrelsens høringsnotat, der
sammenfatter høringssvar, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til
lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Indsættelse af frister for
tilsagn om støtte, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte samt puljer i
visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden
elproduktionstilladelse, ophævelse af solcellepuljen for 2017 og nedjustering af
balancegodtgørelse m.v.)
Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi har været
i høring fra den 30. juni til den 14. august 2017. Efterfølgende har lovforslaget
været sendt i en ekstra høring fra den 29. september til den 2. oktober.
Høringsnotat og høringssvar er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at indsætte udløbsdatoer i overensstemmelse med de
statsstøtteretlige grundlag for en række støtteordninger, nedjustere
balancegodtgørelsen, indsætte en pulje på 1 MW i en række støtteordninger,
indsætte nettilslutningsfrist og frist for ansøgning om udbetaling af støtte i en række
støtteordninger for solcelleanlæg i lov nr. 900 af 4. juli 2013, ophævelse af
solcellepuljen for 2017 og indsætte mulighed for midlertidig drift af
elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse.
Høringerne har ikke givet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
I forbindelse med den første høring er der dog foretaget yderligere vurderinger, der
har givet anledning til følgende ændringer:
1) Vedr. fristerne for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af pristillæg:
Energistyrelsen foreslår, at fristerne for nettilslutning og ansøgning om
udbetaling af pristillæg udgår af lovforslaget og i stedet reguleres på
bekendtgørelsesniveau.
Baggrunden for ændringerne vedr. nettilslutning er, at det fremgår af
bekendtgørelse 1113/2015 i § 12, stk. 5, at ”Energinet.dk kan træffe
afgørelse om dispensation fra bortfald af tilsagnet efter stk. 2, hvis
Ministeren
Dato
4. oktober 2017
J nr. 2017 - 1473
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 1, L 39 A Bilag 1, L 39 B Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
anlægget ikke opnår nettilslutning inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af
tilsagnet og forholdet ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.”
Vedr. pristillæg indsættes der i stedet en frist for udbetaling af pristillæg på
bekendtgørelsesniveau i støtteordningerne for små biogasanlæg, særlige
biomasseanlæg og andre VE-anlæg. Frist for udbetaling af pristillæg
forventes at blive fastsat således, at der skal ansøges om udbetaling af
pristillæg senest 2 år og 3 måneder fra afgivelse af tilsagn om pristillæg.
Baggrunden for at fristerne for udbetaling af pristillæg flyttes til
bekendtgørelsesniveau er, at det under høringen er vurderet, at der for
disse ordninger er hjemmel i VE-lovens § 50 til at fastsætte fristerne på
bekendtgørelsesniveau. Derudover reguleres lignende frister for disse
ordninger på bekendtgørelsesniveau, og det er derfor besluttet, at det skal
hjemles på samme niveau.
2) Vedr. indsættelse af frist for nettilslutning i den grønne ordning:
Energistyrelsen har efter høringen modtaget henvendelse fra KL, der har
forespurgt om, kommunerne skal have foretaget nettilslutning inden den
21. februar 2018 for at få muligheden for at opnå tilskud efter den grønne
ordning. Det er efter drøftelse med Kammeradvokaten Energistyrelsens
vurdering, at den grønne ordning er anmeldt og statsstøttegodkendt for
vindmøller, der er nettilsluttet inden for perioden den 21. februar 2008 til
den 20. februar 2018.
På den baggrund foreslås det videre, at der indsættes yderligere en frist for
nettilslutning inden den 21. februar 2018 i VE-lovens bestemmelser om den
grønne ordning. Den foreslåede ændring har været sendt i høring fra
fredag den 29. september 2017 til og med mandag den 2. oktober 2017.
Lovforslaget fremsættes den 4. oktober 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Side 1/11
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Et udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi har været
sendt i høring to gange – henholdsvis i perioden fra den 30. juni 2017 til den 14.
august 2017 og derefter i perioden fra den 29. september 2017 til den 2. oktober
2017, kl. 12.00.
Der er modtaget i alt 24 høringssvar i den første høring og ni høringssvar i den
anden høring.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Høring fra den 30. juni 2017 til 14. august 2017
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
lovforslaget: CO-industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Gas
Distribution, Dansk Industri, Datatilsynet, Nævnenes Hus (tidl. Energiklagenævnet),
Energitilsynet, og Aalborg Universitet. Fagligt Fælles Forbund (3F) oplyser, at de
kan støtte de foreslåede ændringer.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Agri
Nord, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Herning Kommune,
Jammerbugt Kommune, Kommunernes Landsforening (KL), Landbrug &
Fødevarer, Miljøorganisationen Vedvarende Energi, Randers Kommune, Skive
Kommune, TEKNIQ, Vesthimmerlands Kommune, Vindmølleindustrien (VMI), og
Aalborg Kommune.
Høringssvarene har især berørt følgende emner:
1. Den grønne ordning
2. Nedjustering af balancegodtgørelse
3. Indsættelse af frister
4. Pulje på 1 MW
5. Tidsbegrænsning for pristillæg for solceller
6. Mulighed for zone med opkøb af ejendomme
7. Forenkling af procedurer for tilslutning af elproducerende anlæg
8. Teknologineutralitet i VE-støtteordningerne
Kontor/afdeling
ERE
Dato
3. oktober 2017
J nr. 2017-726
/DPS
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, Energi-, Forsynings- og
L 39 Bilag 1, L 39 A Bilag 1, L 39 B Bilag 1
Offentligt
Side 2/11
Høringssvarene giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat forslag til ændring af
lovforslaget.
Den grønne ordning
Danmarks Vindmølleforening, Jammerbugt Kommune, Randers Kommune,
Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune opfordrer til, at ordningen
bibeholdes, ændres eller udløbsdatoen forlænges, så den er passende ift. de
lovpligtige informationer, der er afgivet i forbindelse med igangværende
planlægning. De bemærker videre, at det må forventes, at lokalområdets accept af
vindmølleprojekter forsvinder, og det vil være særdeles tvivlsomt, om kommunerne
vil påtage sig det tunge arbejde med at planlægge vindmølleprojekter, når der er
stor lokal modstand.
Danmarks Vindmølleforening finder afskaffelsen af ordningen stærkt problematisk
og i direkte modstrid med intentionerne om mest muligt grøn omstilling. Det
anføres, at EU ikke forhindrer, at ordningen kan fortsætte, og det findes særdeles
bekymrende, at det teknologineutrale udbud for vind og sol i 2018-2019 lægger op
til, at ordningen afskaffes. Foreningen henviser til, at kommunerne for de 12
projekter med 80 vindmøller, der er godkendt i 2017, for en stor del har informeret
om, at det ville betyde penge til lokalområdet, og at kommunerne derfor har et
forklaringsproblem, hvis ordningen afskaffes.
Dansk Energi anfører, at landvindmøller er den billigste måde at opføre landbaseret
VE på, dog pålægges de en økonomisk byrde for afbødning af oplevede gener i
nærheden af vindmøllerne, samt at det er for at støtte den lokale accept, at
ordningerne om køberet, værditab og den grønne ordning er skabt. Især den
grønne ordning har medvirket til at fremme kommunalbestyrelsernes engagement i
vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye projekter. Desværre har
opbakningen til landvind været genstand for stigende modstand, hvorfor det
grundlæggende er en forkert retning at lukke ordningen uden at erstatte den.
Herning Kommune finder, at udløbet af grøn ordning er beklageligt, da ordningen
har været med til at fremme lokal opbakning af vindmøller, og finder det i særlig
grad uacceptabelt, at lovforslaget ikke tager højde for planlagte vindmøller, hvorfor
en overgangsordning for planlagte vindmøller foreslås.
Jammerbugt Kommune finder det ganske uacceptabelt, at ordningen ophører med
så kort varsel, samt at der ikke har været informeret herom, da lokalsamfundene er
sat i udsigt, at der er mulighed for finansiering af lokalt funderede projekter.
Kommunen henviser til, at grøn ordning indgår i den lovpligtige formidling som har
været fra Energinet omkring projekter i 2017. Desuden findes det kritisabelt, at
ansøgninger skal være Energinet i hænde senest 30. september 2017.
KL finder, at der er behov for en erstatning af ordningen, samt at afskaffelsen af
ordningen er stærkt problematisk. KL ønsker derfor, at der indgås en aftale med
Kommissionen om fortsættelse af ordningen i to år, indtil en ny langsigtet model er
på plads. Alternativt en ny national ordning fra februar 2018. KL finder, at
ansøgninger om tilskud indsendt inden 21. februar 2018 bør godkendes, og at der
er behov for en overgangsordning for projekter, som er i proces. KL understreger,
at flere kommuner risikerer at komme i klemme med igangværende projekter, hvis
forslaget vedtages, da de kan miste betydelige beløb i tilskud, som både kommuner
og borgere har haft en berettiget forventning om.
Side 3/11
Landbrug & Fødevarer finder en afskaffelse af grøn ordning yderst problematisk, og
mener desuden at en fjernelse vil være i strid med intentionerne om mest mulig
grøn omstilling for pengene. Det anføres, at den mindre interesse for køb af andele
via køberetsordningen gør, at grøn ordning er den sidste fordel og argument for at
acceptere naboskab til vindmøller. En manglende EU-forlængelse af ordningen bør
ikke forhindre hverken regeringen eller EU i at acceptere en fortsat ordning under
ændrede former, hvorfor det undrer Landbrug & Fødevarer, at regeringen i udspillet
til et teknologineutralt udbud lægger op til, at ordningen afskaffes, uden alternativ
ordning. Det anføres, at det er fuldstændig afgørende, at der hurtig fremlægges
forslag til en ny ordning, der i ift. allerede eksisterende udmeldinger fra EU,
umiddelbart vil kunne accepteres af EU. Lukningen af grøn ordning og de
foreslåede frister vil have en skadelig påvirkning af de projekter, der er godkendt i
kommunerne i 2017, da nettilslutning ikke kan nås, derfor bør ordningen forlænges.
Miljøorganisationen Vedvarende Energi anfører, at udløb af EU-godkendelser af
støtteordninger bør forvaltes, så ansøgninger modtaget efter udløbet gives afslag
og ansøgninger modtaget inden gives tilsagn. Det anføres videre, at det ikke bør
være sagsbehandlingstiden, som afgør om en ansøgning kan imødekommes,
hvorfor ansøgninger til den grønne ordning modtaget frem til udløb af EU-
godkendelsen, bør gives tilsagn.
Randers Kommune finder, at ophøret af grøn ordning inden for den fastsatte korte
tidshorisont vil betyde, at kommuner med vindmølleprojekter i proces mister det
tilskud, som de har en berettiget forventning om at modtage. Kommunen oplyser, at
det ikke har været offentligt kendt eller tilkendegivet af Energinet, at ordningen
ophører, og slet ikke med så kort varsel, hvorfor deltagere på de offentlige møder
og i skriftlig materiale ikke er blevet korrekt orienteret.
Skive Kommune gør indsigelse mod de udmeldte frister, da kommunen kan miste
en del af det tilskud, som kommunen og dens borgere havde rimelige forventninger
om at modtage. Kommunen anfører, at ordningen er udtryk for et hensyn til
borgerne, men det hensyn risikerer at blive tilsidesat med de fremrykkede frister,
når der ikke kan gives garanti for, at ansøgninger indleveret før 30. september
2017 kan nå at blive behandlet. Det kritiseres, at de udmeldte frister vil resultere i
en meget forceret proces, da kommunens oprindeligt udmeldte tidsplan forsøgte at
give mest mulig tid til borgernes idégenerering/projektudvikling, og er der ikke sat
mere tid end nødvendigt af til administrativ håndtering og den politiske proces. For
borgerne bliver ansøgningsfristen nu forkortet en måned, mens den politiske
proces skal gennemføres på en uge. Dette kan ikke undgå at påvirke kvaliteten af
ansøgningerne til kommunen, sagsfremstillingerne til de relevante udvalg og
materialet til Energinet. Det mindskede hensyn til borgerne, der selv, hvis de
fremskynder ansøgningen, ikke kan være sikre på, at ansøgningen behandles,
herunder det tab af kvalitet de stærkt forcerede processer kan medføre, finder
kommunen kritisabelt.. Kommunen opfordrer til, at Energistyrelsen går i dialog og
samarbejde med KL om en hensigtsmæssig og hensynsfuld lukning af ordningen.
Vindmølleindustrien (VMI) finder det lemfældigt, at Energistyrelsen ikke tidligere har
fundet lejlighed til at formidle udløb af statsstøttegodkendelsen af ordningen, samt
at en erstatning for grøn ordning og imødekommelse af dennes formål om lokal
opbakning er helt central for den fortsatte udbygning med vindmøller på land. På
den baggrund er det VMI´s opfattelse, at erstatningen bør have et bredere scope
ift. anvendelse af midlerne end nuværende ordning f.eks. i form af en opkøbsfond.
Side 4/11
Bemærkninger:
I forhold til udløbsdato for statsstøttegodkendelsen af den grønne ordning,
bemærkes, at det af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse følger, at den
grønne ordning er tidsbegrænset til og med den 20. februar 2018. Der kan således
efter udløbet af statsstøttegodkendelsen ikke lovligt gives tilsagn om tilskud. Med
indsættelsen af udløbsdatoen sker ikke en begrænsning af støttemuligheden i
forhold til gældende ret, men formålet er at gøre den tidsmæssige afgrænsning, der
følger af EU’s statsstøtteregler klart i VE-loven.
Et bredere scope for den grønne ordning f.eks. en opkøbsfond, er uden for
rammerne af dette lovforslag.
Det bemærkes, at Energinet den 18. april 2017 afholdt en workshop, hvor alle
kommuner med midler på tilsagns- eller udbetalingsrammen var inviteret.
Baggrunden for workshoppen var netop udløbet af den grønne ordning den 21.
februar 2018. Derudover har Energinet oplyst, at de har informeret om udløb af
ordningen på deres hjemmeside, denne information blev desværre pga. en teknisk
fejl, imidlertid ikke overført til Energinets nye hjemmeside.
I forhold til indsendelse af ansøgning om tilsagn om tilskud kan det oplyses, at
Energinet - i samarbejde med Energistyrelsen - har foretaget en ny vurdering af
den nuværende situation og status på ansøgninger. På den baggrund er der meldt
en ny dato ud for indgivelse af ansøgning om tilsagn om tilskud, således at det
anbefales at sende ansøgninger om tilsagn om tilskud hurtigst muligt, og gerne
inden den 30. oktober 2017. Dette, da det ikke kan forventes, at ansøgninger
modtaget efter den dato, vil kunne nå at blive sagsbehandlet inden 20. februar
2018.
Energistyrelsen har efter høringen modtaget henvendelse fra KL, der har forespurgt
om, kommunerne skal have foretaget nettilslutning inden den 21. februar 2018 for
at få muligheden for at opnå tilskud efter den grønne ordning.
Det er efter drøftelse med Kammeradvokaten Energistyrelsens vurdering, at den
grønne ordning er anmeldt og statsstøttegodkendt for vindmøller, der er nettilsluttet
inden for perioden den 21. februar 2008 til den 20. februar 2018. På den baggrund
foreslås det at der indsættes en frist for nettilslutning inden den 21. februar 2018 i
VE-lovens bestemmelser om den grønne ordning. Den foreslåede ændring er sendt
i høring fra fredag den 29. september 2017 til og med mandag den 2. oktober 2017,
kl. 12.
Nedjustering af balancegodtgørelse
Danmarks Vindmølleforening anfører, at Europa-Kommissionens godkendelse
tydeligt fastslår, at godtgørelsen er fastsat på baggrund af historiske omkostninger,
og at det foreslåede niveau for balancegodtgørelsen ikke er et udtryk herfor.
Foreningen anfører, at metoden bryder med den hidtidige praksis, da det er en
fremskrivning uden basis i historiske omkostninger, og derfor ikke er udtryk for et
historisk niveau. Foreningen mener, at der foreslås lovgivning med tilbagevirkende
kraft, da rammerne for balanceringsydelsen ift., hvad der var gældende, da
investeringerne blev foretaget, ændres. Der henvises til, at Skatteministeriet har
anerkendt, at forudsigelser af balanceringsomkostninger er forbundet med
usikkerhed, og har påpeget, at ordningen bør genanmeldes, hvis der ændres i
opgørelsesmetoden. Det er foreningens vurdering, at den anvendte metode ikke er
Side 5/11
i overensstemmelse med godkendelsen, og derfor ikke bør gennemføres, samt at
der alene kan udbetales statsstøtte iht. metoder, der er godkendt. Endeligt
anmodes om, at bringe overensstemmelse mellem godkendelsen og den hidtidige
praksis.
Dansk Energi anfører, at det er forståeligt, at balancegodtgørelsen justeres i
henhold til EU lovgivningens krav, men kritisabelt, at myndighederne finder det
nødvendigt at justere ordningen for tredje gang inden for 2 år, da det skaber
usikkerhed i markedet og tvivl blandt kommende investorer. Dansk Energi foreslår,
at tidsbegrænsningen for udbetaling baseres på vindmøllers reelle levetid eller
minimum 25 år, som er levetiden defineret i Energistyrelsens Teknologikatalog.
Vindmølleindustrien finder det stærkt uhensigtsmæssigt, og imod den fælles
ambition om, at balancegodtgørelsen ikke er et politisk anliggende, men alene
Energistyrelsens ansvar. Det er meget uheldigt, at de balanceansvarlige mølleejere
ikke kan fæstne lid til, at den metode til undgåelse af overkompensation som
Energistyrelsen meldte ud i november sidste år rent faktisk vil blive lagt til grund,
når niveauet for balancegodtgørelsen skal fastsættes fremadrettet. Derudover
bemærkes, at reguleringen af godtgørelsen uanset, hvilket administrationsgrundlag
der lægges til grund, naturligvis må følge udviklingen i de gennemsnitlige
omkostninger, således at godtgørelsen opreguleres i det tilfælde at omkostningerne
måtte stige. Endeligt anmodes der om, at der snarest muligt offentliggøres en ny
plan for reguleringen.
Bemærkninger:
Balancegodtgørelse gives til ejere af vindmøller som kompensation for de
balanceringsomkostninger ejere har, når de afsætter den producerede strøm på
elmarkedet.
Ifølge statsstøttegodkendelserne af balancegodtgørelsen skal størrelsen af
balancegodtgørelsen være baseret på de faktiske historiske omkostninger. I
perioden 2012-2016 har der været en faldende tendens i de gennemsnitlige årlige
balanceringsomkostninger. På grund af den faldende tendens har godtgørelsen på
årlig basis ligget højere end de gennemsnitlige årlige omkostninger. Den nye
metode er fastsat ud fra tendensen i de faktiske historiske omkostninger, og det er
derfor Energistyrelsens vurdering, at den nye metode vil sikre en større tilnærmelse
til det faktiske niveau for balanceringsomkostninger. Metoden er som den hidtidige
baseret på de faktiske historiske omkostninger, og det er derfor Energistyrelsens
vurdering, at dette kan holdes inden for den eksisterende statsstøttegodkendelse.
At nedregulere balancegodtgørelsen vurderes ikke at være lovgivning med
tilbagevirkende, da balancegodtgørelsen er en kompensation for
balanceringsomkostningerne, og det har ikke været hensigten med ordningen, at
godtgørelsen skulle overstige disse.
Endvidere bemærkes det, at en opjustering af balancegodtgørelsen kræver en
fornyet statsstøttegodkendelse.
En ændret støttelængde ligger uden for rammerne af dette lovforslag og ville
herudover kræve en fornyet statsstøttegodkendelse.
Side 6/11
Indsættelse af frister
Agri Nord anfører, at indsættelse af ophørstidspunkter er til skade for opnåelse af
formålet med loven, da ansøgere afskæres fra de ansøgningsønsker, de ikke kan
færdiggøre i tide eller ved f.eks. hindringer af bureaukratisk karakter. Det
fremhæves, at det ofte angår store anlægsprojekter med flere deltagere f.eks.
biogasanlæg med mange leverandører/andelshavere, hvorfor der er brug for
sikker/overskuelig økonomi, da det desuden er særdeles vanskeligt at få
længerevarende kontrakter med leverandører og få medlemmer til at tegne
ansvarlig kapital. Det kan betyde, at nye projekter går i stå pga. usikkerhed om
støttemulighederne. Da næsten al EU-finansiering er åremålsbestemt, anbefaler
Agri Nord, at den danske stat tager risikoen for projekter, som savner finansiering
fra EU pga. udløb. Derved fremmes lovens formål, og der undgås ”lukketidspanik”,
som for f.eks. biogasanlæg er op over. Agri Nord opfordrer til, at de kendte
støttemuligheder bevares uden ophørsdato.
Dansk Energi anfører, at det er en fornuftig fremgangsmåde at indsætte et loft og
tidsfrist for udbetaling af støtte til visse anlæg, og at dette gøres med et fornuftigt
varsel, så markedets aktører kan nå at indsende ansøgninger i tide.
Landbrug & Fødevarer anfører, at den primære årsag til ikke politisk at støtte
vindmøllerprojekter ofte skyldes modstandsgrupper, der skaber postyr i de sociale
medier, hvilket kan betyde, at projekter, der opfylder kravene i den afsluttende
proces, ”slagtes”. Da klager over kommunale afgørelse er undervejs i mere end 1
½ år, anses fristen for nettilslutning og ansøgning om udbetaling på 2 år ikke som
tilstrækkelig, og det findes altafgørende, at ordningen udformes, så
modstandsgrupper ikke kan trække tiden ved gentagne klager, så kommunen ikke
kan få udbetalt støtte fra grøn ordning. Endeligt anføres, at bemærkningerne vedr.
tidsfrister gælder for samtlige ordninger, der indføres frister for.
TEKNIQ støtter lovforslagets formål med bl.a. at tydeliggøre, at en række
støtteordninger omfattet af EU´s statsstøtteregler er tidsmæssigt afgrænset i
henhold til det bagvedliggende EU-retlige grundlag.
Bemærkninger:
For så vidt angår indsættelsen af udløbsdatoerne for statsstøttegodkendelserne,
bemærkes, at det af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser følger, at
godkendelserne er tidsbegrænsede, hvilket medfører, at der ikke lovligt kan gives
tilsagn om støtte efter udløbet af en statsstøttegodkendelse. Formålet med
indsættelse af udløbsdatoerne er, at den tidsmæssige afgrænsning, der følger af
EU’s statsstøtteregler fremgår af VE-loven. Der er således med forslaget om
indsættelse af udløbsdatoerne ikke tale om en begrænsning af støttemulighederne
i forhold til gældende ret, men en tydeliggørelse af udløbsdatoerne.
Energistyrelsen noterer sig ønsket om, at den danske stat skal påtage sig risikoen
for projekter, som bliver berørt af udløb af statsstøtten.
Danmark er forpligtet til at følge EU-lovgivningen herunder statsstøttereglerne, og i
dette tilfælde er den konkrete ordning kun godkendt for en tiårig periode. Hvis de
danske myndigheder yder statsstøtte som ikke er forenelig med EUF-traktatens
regler, vil det kunne resultere i en traktatkrænkelsessag, og Danmark vil herudover
kunne blive forpligtet til at tilbageopkræve den ulovligt udbetalte støtte med renters
rente.
Side 7/11
I forbindelse med høringen er der foretaget yderligere vurderinger, der har givet
anledning til, at fristerne for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af pristillæg
udgår af lovforslaget, og at der i stedet indsættes frist for udbetaling af pristillæg på
bekendtgørelsesniveau i støtteordningerne for små biogasanlæg, særlige
biomasseanlæg og andre VE-anlæg. Frist på udbetaling af pristillæg forventes at
blive fastsat således, at der skal ansøges om udbetaling af pristillæg senest 2 år og
3 måneder fra afgivelse af tilsagn om pristillæg.
Baggrunden for ændringerne vedr. nettilslutning er, at det fremgår af
bekendtgørelse 1113/2015 i § 12, stk. 5, at ”Energinet.dk kan træffe afgørelse om
dispensation fra bortfald af tilsagnet efter stk. 2, hvis anlægget ikke opnår
nettilslutning inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet og forholdet ikke
kan tilregnes ejeren af anlægget.”
Baggrunden for at fristerne for udbetaling af pristillæg flyttes til
bekendtgørelsesniveau er, at det under høringen er vurderet, at der for disse
ordninger er hjemmel i VE-lovens § 50 til at fastsætte fristerne på
bekendtgørelsesniveau. Derudover reguleres lignende frister for disse ordninger på
bekendtgørelsesniveau, og det er derfor besluttet, at det skal hjemles på samme
niveau.
Pulje på 1 MW
Miljøorganisationen Vedvarende Energi finder, at puljen på 1 MW for særlige VE-
anlæg er alt for begrænsende i forhold til at give mulighed for en udvikling af nye
VE-teknologier og for andre teknologier vil begrænsningen betyde, at der ikke kan
udvikles et marked inden for Danmarks grænser. Det foreslås derfor, at
begrænsningen ændres til 20 MW, da det vil give mulighed for et marked for nye
VE-teknologier, herunder bølgekraftanlæg. Derudover vil en begrænsning på 20
MW ikke kunne give anledning til væsentlige ekstra omkostninger via PSO-
betalinger eller for statens finanser.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at indsættelse af puljer på 1 MW relaterer sig til støtteordningerne
for små biogasanlæg med en installeret effekt på under 6 kW, særlige
biomasseanlæg med en installeret effekt på under 6 kW, og andre anlæg, der
alene anvender solenergi (bortset fra solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft og andre
vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse.
Der henvises til, at der har været en meget begrænset søgning på disse
støtteordninger, samt at formålet med indsættelse af puljer på 1 MW i
støtteordningerne er, at sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret
udbygning af ordningerne.
I relation til bølgekraft så kan det nævnes, at teknologien fortsat befinder sig på
forsøgs- og demonstrationsstadiet i Danmark.
Tidsbegrænsning for pristillæg for solceller
Miljøorganisationen Vedvarende Energi anfører, at forslaget om at tidsbegrænse
muligheden for pristillæg af solceller med tidligere tilsagn bør følges af en ny
Side 8/11
støtteordning med pristillæg ved tilslutning af solcelleanlæg, da der p.t. ikke
eksisterer nogen ordninger for nettilslutning af solceller i Danmark. Vedvarende
Energi har foreslået en sådan ordning med pristillæg i en kombination af udbud og
faste afregningspriser for mindre anlæg.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at dette lovforslag ikke forholder sig en evt. ny støtteordning for
solcelleanlæg.
Mulighed for zone med opkøb af ejendommen
KL ønsker yderligere initiativer igangsat for at øge borgernes lokale tryghed og
accept af at bo i nærheden af vindmøller, og anfører, at forslaget bør indeholde en
mulighed for at udvide støjafgrænsningen rundt om et vindmølleområde med en
zone, hvor der tilbydes opkøb af ejendomme inden for en periode på to år.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at muligheden for at indføre en zone rundt om et vindmølleområde,
hvor der tilbydes opkøb af ejendomme ligger uden for scope for dette lovforslag.
Forenkling af procedurer for tilslutning af elproducerende anlæg
TEKNIQ gør opmærksom på, at lovforslagets kompleksitet med opdeling i
forskellige tilskud til de enkelte VE-teknologier, samt opdeling af
ansøgningsprocedurer for opsætning, tydeligt illustrerer behovet for at forenkle
procedurerne for tilslutning af elproducerende anlæg.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at dette lovforslag ikke forholder sig til en forenkling af
procedurerne for tilslutning af elproducerende anlæg.
Teknologineutralitet i VE-støtteordningerne
TEKNIQ anbefaler, at man ved ændring af lov om fremme af vedvarende energi
bør tage udgangspunkt i regeringens målsætning om at indføre en højere grad af
teknologineutralitet i VE støtteordningerne. Lovforslaget understøtter ikke den
målsætning, men fastholder opdelingen af støttegrundlag på de enkelte
teknologier.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at regeringen har fremlagt forslag til en teknologineutral
udbudsmodel. Dette er ikke inden for rammerne af nærværende lovforslag.
Høring fra den 29. september 2017 til 2. oktober 2017
Den anden høring omfatter høringssvar vedrørende indsættelse af
nettilslutningsfrist i den grønne ordning, jf. lovforslaget forslag til § 1, nr. 3 og en
præcisering af § 47, stk. 9, jf. lovforslagets forslag til § 1, nr. 11 og 12.
Der er modtaget i alt 9 høringssvar.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
lovforslaget: CO-Industri, Dansk Center for Lys, Energitilsynet, FSR - danske
revisorer, og Aalborg Universitet.
Side 9/11
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget:
Advokatsamfundet, Brønderslev Kommune, Danmarks Vindmølleforening og
Randers Kommune.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Den grønne ordning
2. Høringsperioden
Høringssvarene fra anden høring giver ikke anledning til, at der vil blive fremsat
forslag til ændring af lovforslaget.
Den grønne ordning
Brønderslev Kommune anfører, at de nye ændringer medfører, at
vindmølleprojekter skal være idriftsatte og nettilsluttede senest den 20. februar
2018 for, at kommunen kan få andel i midler fra grøn ordning. Det anføres videre,
at det af gældende regler klart fremgår, at kommunerne kan ansøge om tilsagn ved
Energinet.dk allerede i planlægningsfasen, hvorved det har været muligt at bruge
for grøn ordning som et aktivt redskab til at skabe opbakning til projekterne i
planlægningsfasen. Kommunen henviser til en konkret sag, hvor lokalplan og
kommuneplantillæg er endeligt vedtaget. En borgergruppe arbejder p.t. sammen
med kommunen om udarbejdelse af et projekt til grøn ordning. Anlæg af
vindmølleparken er igangsat og forventes færdiggjort inden 20. februar 2018. hvis
anlægsarbejdet forsinkes, kan tidsfristen dog blive overskredet. Kommunen finder
det meget problematisk, at muligheden for at udnytte grøn ordning muligvis
bortfalder for dette projekt, da de forudsætninger som byråd og lokalområdet har
lagt til grund for projektet dermed bortfalder. Kommunen opfordrer til, at der
etableres en overgangsordning for vindmølleprojekter, hvor planlægningsfasen er
afsluttet, og anlægsfasen er i gangsat.
Danmarks Vindmølleforening finder, at det nu udsendte forslag om at indsætte
nettilslutningsfrist er udtryk for et utilstedeligt lavt niveau af myndighedens
lovgivningsarbejde. Der henvises til, at kommuner, foreninger og organisationer
ved læsning af lovforslaget, der var sendt i høring den 30. juni 2017, ikke kunne få
anden opfattelse, end at der ved at opnå tilsagn inden 20. februar 2018, ville kunne
udbetales tilskud forudsat, at vindmøller var nettilsluttet senest 20. februar 2020.
Kommuner og foreninger har derfor igangsat – bl.a. på opfordring fra Danmarks
Vindmølleforening – hvad der nu tre måneder senere viser sig at være spildt
arbejde. Det er beklageligt, at den grønne ordning afskaffes, og måden det sker på,
gør i den grad ondt værre. Danmarks Vindmølleforening opfordrer til, at ordningen
bibeholdes, ændres eller udløbsdatoen forlænges, så den er passende ift. de
lovpligtige informationer, der er afgivet i forbindelse med igangværende
planlægning. De bemærker videre, at de finder afskaffelsen af ordningen stærkt
problematisk og i direkte strid modstrid med intentionerne om mest muligt grøn
omstilling. Det anføres, at midlerne fra den grønne ordning for mange
lokalpolitikere er den afgørende forskel mellem et ja eller et nej til
vindmølleprojekter. Det anføres videre, at ordningen bør forlænges/erstattes med
en ny ordning, hvilket må kunne lade sig gøre i forhold til EU. Foreningen henviser
Side 10/11
til, at der i 2017 er givet projektgodkendelser under sandsynligvis falske
forudsætninger til 12 projekter med 80 vindmøller, hvoraf alle af disse, på nær ét, er
påklaget, og derfor næppe kan nettilsluttes tids nok til, at kommuner kan få
godkendt ansøgning inden 20. februar 2018.
Randers Kommune undres meget over, hvorfor man ikke har fulgt den praksis, som
anvendes på nuværende tidspunkt, hvor der kan søges om tilsagn samtidig med
planlægningen. Det har været praksis, at der er søgt om tilsagn, når et forslag til
lokalplan har været sendt i offentlig høring. Randers Kommune opfordrer på det
kraftigste til, at der kun stilles krav til, at planmaterialet skal have været i offentlig
høring inden 21. februar 2018, og ikke at planerne skal være endelige vedtaget.
Derudover bemærker Randers Kommune, at regeringen og DF i sidste uge har
lavet en stemmeaftale om støtte til sol og vindenergi, hvoraf det vedrørende
overgangsordningen for landvindmøllerprojekter fremgår, at ”Lokalplanen og VVM-
tilladelse for landvindmølleprojektet skal være godkendt inden den 1. januar 2017 i
henhold til statsstøtteretningslinjerne.”, hvilket kommunen mener også vil betyde
ændrede forudsætninger i ordningen.
Bemærkninger:
I forhold til udløbsdato for statsstøttegodkendelsen af den grønne ordning,
bemærkes, at det af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse følger, at den
grønne ordning er tidsbegrænset til og med den 20. februar 2018. Udløbet af
statsstøttegodkendelsen medfører dels, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om
tilskud efter udløbet, og dels at vindmøllerne skal være nettilsluttet inden udløbet.
Med indsættelsen af fristerne for at opnå tilsagn om tilskud og nettilslutning sker
der således ikke en begrænsning af støttemuligheden i forhold til gældende ret,
men den tidsmæssige afgrænsning, der følger af EU’s statsstøtteregler gøres klart i
VE-loven.
Danmark er forpligtet til at følge EU-lovgivningen herunder statsstøttereglerne, og i
dette tilfælde er den konkrete ordning kun godkendt for en tiårig periode. Hvis de
danske myndigheder yder statsstøtte, som ikke er forenelig med EUF-traktatens
regler, vil det kunne resultere i en traktatkrænkelsessag, og Danmark vil herudover
kunne blive forpligtet til at tilbageopkræve den ulovligt udbetalte støtte med renters
rente.
Det bemærkes, at muligheden for at bibeholde, ændre eller forlænge ordningen
ligger uden for dette lovforslag.
Høringsperioden
Advokatsamfundet finder, at høringen er gjort illusorisk, idet de eksperter og
organisationer, der er blevet hørt, ikke har en reel mulighed for at afgive et
kvalificeret høringssvar, når høringsfristen er på under 3 døgn henover en
weekend. Det anføres, at det ikke af punkt 8 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget fremgår, hvad begrundelsen er for, at udgangspunktet om en
høringsfrist på mindst 4 uger er fraveget, og Advokatrådet skal derfor opfordre til, at
der i det lovforslag, der fremsættes for Folketinget, redegøres nærmere for den
korte høringsfrist.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at den fornyede høring, der omfatter indsættelse af
nettilslutningsfrist i den grønne ordning, jf. lovforslaget forslag til § 1, nr. 3 og en
Side 11/11
præcisering af § 47, stk. 9, jf. lovforslagets forslag til § 1, nr. 11 og 12, skal ses i
sammenhæng med det udkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
der har været i høring i perioden fra den 30. juni 2017 til og med den 14. august
2017. Dette lovforslag fremsættes den 4. oktober 2017, og forventes at træde i kraft
den 1. januar 2018, hvorfor det desværre ikke har været muligt at have en længere
høringsperiode.
For så vidt angår indsættelse af nettilslutningsfrist i den grønne ordning har dette
forslag ikke kunne medtages i den første høring, da Energistyrelsen først efter
denne høring modtog en henvendelse fra KL, der forespurgte, om der skulle være
foretaget nettilslutning inden den 21. februar 2018 for, at kommunerne kan få
muligheden for at opnå tilskud efter den grønne ordning. Forespørgslen afstedkom,
at det efter drøftelse mellem Kammeradvokaten og Energistyrelsen blev vurderet,
at den grønne ordning er anmeldt og statsstøttegodkendt for vindmøller, der er
nettilsluttet inden for perioden den 21. februar 2008 til den 20. februar 2018.
På den baggrund blev det derfor efter den første høring foreslået, at der indsættes
yderligere en frist for nettilslutning inden den 21. februar 2018 i VE-lovens
bestemmelser om den grønne ordning.
I forhold til præciseringen af § 47, stk. 9, jf. lovforslagets forslag til § 1, nr. 11 og 11
er den foreslåede ændring ikke tiltænkt en materiel ændring i forhold til allerede
gældende ret, men der er alene tale om en tydeliggørelse af, at solcelleanlæg ikke
kan modtage støtte efter ordningerne i § 47, stk. 9.