Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Brev EFK-udvalget

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L41/bilag/1/1796752.pdf

Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Offentlige institutioners adgang til
etablering af wifi-hotspots)
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat, der sammenfatter
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af lovforslag om ændring af
lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Offentlige institutioners adgang til
etablering af wifi-hotspots).
Lovforslaget har været sendt i ekstern høring den 23. juni med frist for afgivelse af
høringssvar den 11. august 2017.
Høringen har ikke givet anledning til væsentlige ændringer af lovforslaget. En række
høringsparter (Teleindustrien (TI), Landsforeningen Landsbyerne, Dansk Industri (DI),
Region Nordjylland og SE/Stofa) støtter generelt de fastsatte rammer i lovforslaget.
Andre høringsparter (Telia, TDC, Dansk Erhverv, Aalborg Universitet m.fl.) har haft
bemærkninger til de fastsatte begrænsninger vedrørende offentlige institutioners
etablering og anvendelse af wifi-hotspot samt til, at der bør gælde lige betingelser for
offentlige institutioner og private udbydere m.v. primært af hensyn til
konkurrencesituationen på markedet.
Der henvises til høringsnotatet for en grundigere gennemgang af høringssvarene.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget 4. oktober 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
4. oktober 2017
J nr. 2017-592
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 41 Bilag 1
Offentligt


Høringssvar

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L41/bilag/1/1796754.pdf

PNO
pno@danskerhverv.dk
Side 1/2
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Gitte Lüders Hansen
11. august 2017
Høringssvar over lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester
Dansk Erhverv har den 23. juni modtaget lovforslaget i høring fra Energistyrelsen med svarfrist
11. august.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget har til hensigt at fjerne en række begrænsninger i den eksisterende danske telelov-
givning, så kommuner fremover kan søge om EU-midler til etablering af wifi-hotspots på offent-
lige adresser eller udendørs på offentligt tilgængelige steder i forbindelse med EU’s kommende
wifi-initiativ, WiFi4EU-forordningen. Wifi-ydelserne vil blive stillet gratis til rådighed for bor-
gerne i de pågældende områder.
Dansk Erhverv støtter hensigten i WiFi4EU om, at stadig flere borgere skal have adgang til hur-
tigt, trådløst internet. Det er en forudsætning for, at alle borgere får gavn af de digitale mulighe-
der, at virksomhederne i hele landet kan udvikle nye digitale forretningsmodeller, og at det of-
fentlige kan tilbyde services til alle borgere og virksomheder på den mest effektive måde.
Dansk Erhverv mener dog, at en markedsdrevet udbygning af teleinfrastrukturen er den mest
hensigtsmæssige telepolitiske tilgang og er derfor grundlæggende imod WiFi4EU-initiativet. For-
slaget om en dansk lovændring sender i øvrigt et uheldigt politisk signal, da det kommer kort for-
inden, at folketingspartierne starter forhandlingerne om et nyt teleforlig, hvor der ellers synes at
være bred politisk opbakning til en fortsat markedsbaseret udbygning af dansk teleinfrastruktur.
Dansk Erhverv anerkender dog, at en ændring af den danske lov om elektroniske kommunikati-
onsnet og -tjenester er nødvendig, da WiFi4EU-forordningen får retsvirkning i Danmark, og Dan-
mark via sit EU-medlemskab har været med til finansiere den pulje, som EU stiller til rådighed
for etablering af wifi-hotspots i kommunerne.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 41 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
Specifikke bemærkninger
Hensigtsmæssige begrænsninger
I lovforslagets bemærkninger bliver det indskærpet, at de offentlige institutioner, der måtte være
defineret i den enkelte støtteordning, alene kan opstille wifi-hotspots, hvis de opnår EU-støtte
hertil. Dansk Erhverv mener, at det er en fornuftig og nødvendig begrænsning, da lovændringen
ellers ville åbne for, at kommunerne i endnu højere grad kunne udbygge kommunale telenetværk
til skade for et ellers velfungerende privat marked.
Dansk Erhverv finder ligeledes, at det er fornuftigt at give Energi-, forsynings- og klimaministe-
ren hjemmel til at fastsætte begrænsninger (tidsmæssigt eller i datamængde) i wifi-adgangen. En
specificering af kriterierne for at begrænse adgangen er dog ønskelig. Der ønskes ligeledes en
klare begrænsning for at forhindre etablering af wifi-hotspots på steder, hvor der i forvejen fore-
findes et egnet telenetværk, den offentlige institution kan købe adgang til.
Forslaget giver i øvrigt mulighed for, at kommuner kan benytte fremtidige EU-støtteordninger,
der svarer til WiFi4EU. Dansk Erhverv mener ikke, at disse offentlige støtteordninger er hensigts-
mæssige, men har ingen bemærkninger til, at lovændringen også dækker tilsvarende fremtidige
EU-støtteordninger, hvis de bliver vedtaget.
Uklarheder om køb og ejerskab af wifi-infrastruktur
Dansk Erhverv er imod offentligt ejerskab af teleinfrastruktur, og ønsker i den forbindelse en af-
klaring på status for det støttede og købte udstyr til wifi-hotspots.
I selve lovtekstens § 60 c. står der, at offentlige institutioner kan etablere et wifi-hotspot og skal
købe dette af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Bemærknin-
gerne henviser til, at etablering af wifi fx kan omfatte indkøb af udstyr, opsætning af udstyr m.m.
(side 13). Men i bemærkningerne står der også, at de offentlige institutioner som udgangspunkt
ikke selv ejer og driver infrastrukturen (side 14).
Hvis kommunen indkøber udstyr, forekommer det ikke logisk, at de offentlige institutioner ikke
ejer den infrastruktur, de har betalt for. Forslaget bør udformes med mere klarhed på dette punkt.
I forlængelse heraf ønsker Dansk Erhverv, at det skal fremgå af forslaget, at der ikke ydes støtte til
kommuners køb og ejerskab af infrastruktur, og at der udelukkende kan gives støtte til indkøb af
wifi-tjenester hos private teleleverandører.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Poul Noer
Chefkonsulent
Til Energistyrelsen
Danske Regioner har modtaget lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots). Vi har følgende bemærkninger til høringen:
Danske Regioner støtter ændringen af Lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, der indføjer
en hjemmel i teleloven, så offentlige institutioner kan etablere wi-fi-hotspots på egen adresse og offentlige
tilgængelige steder.
Lovforslaget omfatter imidlertid alene institutioner, der modtager støtte fra WIFI4EU eller andre
kommende EU ordninger. Danske Regioner anbefaler, at ordningen gøres mere generel i overensstemmelse
med EU’s ønske om at sikre indbyggere og besøgende i hele EU internetadgang af høj kvalitet på steder, der
er centrale for livet i lokalsamfundet, f.eks. parker, pladser, biblioteker og offentlige bygninger (EU
kommissionen, WiFi4EU – gratis WI-FI til alle europæere). Den europæiske tilskudsordning WiFi4EU er
økonomisk begrænset, så det er ikke alle interesserede institutioner, der vil kunne modtage tilskud. Det vil
derfor være vilkårligt, hvilke steder der kan etableres gratis offentligt Wi-FI, hvis begrænsningen om EU
tilskud opretholdes.
Med venlig hilsen
Johan Nielsen
Seniorkonsulent
Center for Vækst, Erhverv og Regional Udvikling
(VERU)
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T 35 29 81 74
E jon@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til
regioner@regioner.dk
www.regioner.dk
Høring om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
DI støtter Kommissionens hensigt om at sikre gode internetforbindelser i hele Europa. I
takt med samfundets tiltagende digitalisering bliver mobil- og bredbåndsdækning stadig
vigtigere for både virksomheder og borgere. Det er imidlertid afgørende, at det effektive
danske telemarked, der har sikret danskerne nogle af de bedste og billigste
internetforbindelser i EU, ikke undermineres af unødig offentlig indblanding i markedet.
Offentlige ressourcer skal allokeres så effektivt som muligt. Derfor bør støttemidler til
digital infrastruktur grundlæggende begrænses til områder, hvor de politiske
målsætninger om bedre dækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår, ligesom
tildelingen af midler her bør være efterspørgselsdrevet.
Derfor er det positivt, at de offentlig institutioners hjemmel til etablering af wifi-hotspots
begrænses til de tilfælde, hvor den offentlige institution kan opnå støtte fra EU, at der ikke
må være tale om sammenhængende net i større områder, og at den offentlige institution
skal købe etableringen og driften af wifi-hotspots af en privat udbyder.
DI vil opfordre til at lovforslaget også indeholder en tidsmæssig begrænsning på en times
gratis adgang pr. døgn pr. apparat, svarende til kommunernes nuværende mulighed for at
stille gratis wifi til rådighed i områder, hvor der er aktiviteter rettet mod international
turisme.
Det er vigtigt at undgå, at offentligt finansierede wifi-hotspots reelt kan fungere som
alternativ til den mobildækning, som private televirksomheder i dag leverer - ikke mindst
i større byer. Det bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen netop vurderer, at
Danmark har den bedste 4G-dækning i EU, samtidig med at priserne på
mobilabonnementer er blandt de laveste, og datapakkerne blandt de største i Europa. Det
er en markedssituation, som gavner danske virksomheder og borgere, og som man ikke
bør sætte over styr ved at etablere et offentligt finansieret alternativ.
DI står til rådighed for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Energistyrelsen
Att.: tele@ens.dk, anp@ens.dk, glh@ens.dk
21. juli 2017
Peder Søgaard-Pedersen
Fagleder
DI Digital
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til Høring over forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark kan anbefale lovforslaget, og ser ingen negative elementer i
forhold til vores medlemmer.
På vegne af
Landsbyerne i Danmark
Kjeld Hansen
Kære Gitte,
Hermed følger vores høringssvar:
Nordjylland fremsender hermed høringssvar, vedrørende Lov om ændring af Lov om elektroniske
kommunikationsnet og- tjenester (Offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots).
Med baggrund i det tætte samarbejde forankret i Business Region North Denmark vedrørende
udbygningen af den digitale infrastruktur i Nordjylland, er høringssvaret udarbejdet i samarbejde
med de 11 kommuner i regionen.
Vi har følgende bemærkninger til forslaget:
· Nordjylland støtter op om lovændringen af Lov om elektroniske kommunikationsnet og –
tjenester, der vil indsætte en hjemmel i teleloven så offentlige institutioner kan etablere wi-
fi-hotspots på egen adresse og offentlige tilgængelige steder.
· Desuagtet, anbefales det, at hjemmelen, der vedrører § 60b i teleloven, og som angiver at
den tidsmæssige begrænsning på 60 min for at udbyde wi-fi, ikke begrænses til
institutioner, der modtager støtte fra WIFI4EU. Det anbefales at hjemmelen fremover vil
kunne blive benyttet af alle offentlige institutioner, der vil, eller har etableret wi-fi-hotspot på
egen adresse eller offentlige tilgængelige steder. Dette kan eventuelt knyttes til et krav om,
at opfylde kriterierne for, at være støtte berettigede i EU’s WIFI4EU forordning.
Baggrunden for det andet punkt er, at støtten fra WIFI4EU er begrænset og derfor uddeles efter
”først til mølle” princippet. Det mener vi ikke kan være et redeligt og objektivt grundlag for en
lovændring. Derimod bør lovændringen være gældende for alle der opfylder kriterierne for støtte.
Med venlig hilsen,
Freja Hansen
Projektmedarbejder
30530126
m.freja@rn.dk
REGIONAL UDVIKLING
Kontoret for Erhverv, Kompetence og Teknologi Region Nordjylland
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
www.rn.dk
Høringssvar vedr.: Høring over lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots)
Overordnet:
Vi forstår, at bestemmelserne i §60b vedr. kommunernes ret til at etablere wifi hotspots i områder, hvor
der er international turisme, er formuleret, fordi Danmark som udgangspunkt er af den opfattelse, at
kommuners levering af gratis wifi til borgerne via hotspots strider imod Kommunalfuldmagten.
Det må bemærkes hertil, at det af Økonomi og Indenrigsministeriets definition af Kommunalfuldmagten
fremgår: Disse regler indebærer bl.a., at de opgaver, som kommunen ønsker at varetage eller
støtte, skal være af en vis nytte for kommunens indbyggere, at kommunen ikke må varetage
opgaver, der er henlagt til andre myndigheder, og at der ikke må ydes støtte til enkeltpersoner
eller enkeltvirksomheder uden specifik hjemmel i lovgivningen.
Og der kan vist ikke herske tvivl om, at gratis wifi hotspots vil være særdeles nyttige for borgere og turister,
og da sådanne hotspots ikke er et alternativ til borgernes og virksomhedernes private wifi, er der således
heller ikke tale om unfair konkurrence med private leverandører. Disse restriktive regler er i sig selv en
hindring for borgernes digitale dagligdag og ikke mindst en hindring for turismeudviklingen.
Det skal endvidere bemærkes, at alene Danmark af alle EU lande håndhæver denne restriktive opfattelse af
kommuners opstilling af wifi hotspots, hvorfor man må forvente et indgreb fra EU.
Om forslaget:
§60c giver ”Det offentlige” ret til at opsætte wifi hotspots under forudsætning af, at man opnår støtte fra
EU.
Hvad er ”støtte fra EU” er det 1%, eller måske 100% af etableringsudgiften?
SEF Teknik A/S leverer Steora Smart Bænk, som har flere funktioner end wifi (opladning af devises trådløst
og via USB, LED lys, måling af luftkvaliteten o.a.). Hvis kommunerne vil bruge ordningen til at indkøbe vores
produkt, hvor stor skal støtteandelen så være?
Generelt:
EU forventes at afsætte € 120 mio. svarende til knap DKK 900 mio. Da DK udgør ca. 1,1% af EU’s befolkning,
vil vi ved ligelig fordeling kunne forvente at modtage knap 10 mio. over de 2 år indsatsen vil vare – altså
knap kr. 5 mio. pr år. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men rækker ikke langt i en ambition om at
give borgere og turister adgang til frie wifi hotspots.
Sæt kommunerne – ”Det Offentlige” – fri!
Med venlig hilsen/Best regards
Kurt Sorknaes, Product Manager
kso@SEF.dk – M: +45 2120 2656
SEF A/S FAABORGVEJ 44 DK-5700 SVENDBORG www.SEF.dk
Energistyrelsen
Sendt per mail til: tele@ens.dk
10. august 2017
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og –tjenester (WiFi4EU)
SE/Stofa takker indledningsvist for høringen og skal generelt bemærke, at vi umiddelbart er
positive over for ændringen.
Det er essentielt, at kommunerne ved opsætning af WiFi-løsninger finder en balance mellem
at sikre adgang til internet til borgere og turister og beskytte markedet mod
konkurrenceforvridning.
SE/Stofa vurderer, at der med den foreslåede § 60 c er opnået en tilpas balance i forhold til
dels at give kommunerne en mulighed for at opsætte relevant WiFi dækning for borgere og
turister samt at modellen ikke i udpræget grad går ud over markedet.
SE/Stofa ser i høj grad den foreslåede udendørs WiFi-dækning som komplementær til
markedets udbud af faste og trådløse løsninger, snarere end som substitut.
SE/Stofa har ikke herudover kommentarer til den foreslåede ændring.
Med venlig hilsen
SE/Stofa
Morten Kristiansen
TDC A/S
Teglholmsgade 1
0900 København C
Tlf. 80 80 80 80
Jura & Reguleringsøkonomi
Teleregulering & Konkurrenceret
Teglholmsgade 1-3
0900 København C
Tlf. 66 63 73 25
Internet:
www.tdc.dk
E-mail:
regulering@tdc.dk
TDC A/S CVR-nr. 14 77 39 08 København
Returadresse: Jura & Reguleringsøkonomi, Teglholmsgade 1, 0900 København C,
Energistyrelsen
tele@ens.dk
11. august 2017
Chfro
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationstjenester (WIFI4U-forordningen)
Energistyrelsen har den 23. juni 2017 sendt udkast til lov om ændring af tele-
loven i høring med henblik på at forberede implementeringen af den forven-
tede EU forordning om støtte til offentlige institutioner kan etablere wifi-hots-
pots (WIFI4EU-forordningen).
Overordnede bemærkninger
Overordnet finder TDC, at sigtet med WIFI4EU-forordningen, hvorefter offent-
lige instanser kan få tilskud til etablering af wifi hotspots, som stilles veder-
lagsfrit til rådighed for offentligheden, er uheldig.
Ethvert tiltag som stiller offentlige midler til rådighed for etablering af teleinf-
rastruktur risikerer at bidrage til at fortrænge eller mindske private investe-
ringer i området. Udviklingen i Danmark viser at princippet om, at udrulning
af teleinfrastruktur skal være markedsbaseret, i høj grad er holdbart.
Derfor er der ikke behov for generelle tiltag, som stiller EU-midler til rådighed
for udrulning af teleinfrastruktur.
TDC forstår, at de foreslåede ændringer af teleloven skal sikre, at danske in-
stitutioner får hjemmel til at ansøge om midler i henhold til den WIFI4EU-for-
ordning, som ventes vedtaget. Vedtages forslaget synes dette nødvendigt, da
forordningen umiddelbart vil få retskraft i Danmark. Forslaget om lovændrin-
gen må derfor ses som et nødvendigt onde.
En generel hjemmel i teleloven til at offentlige institutioner kan etablere wifi-
hotspots og stille adgangen hertil gratis til rådigheden for offentligheden på
egne adresser eller udendørs på offentligt tilgængelige steder, vil dog være
helt i strid med det fundamentale princip om, at den markedsbaserede udrul-
ning er fundamentet i dansk telepolitik.
TDC bemærker særligt, at formålet med WiFi4EU-forordningen er at steder,
hvor der udbydes offentlige tjenesteydelser, så som offentlige forvaltninger
og andre centrale steder i samfundslivet forsynes med højhastighedsforbin-
delser. Dette formål opfyldes allerede i det væsentlige i dag i Danmark i form
af de fastnet og mobilnet tjenester de danske udbyderne stiller til rådighed på
2 kommercielt grundlag for borgerne. Dette sker tilmed til priser der er blandt
de laveste i EU og med mobilnet der er blandt de bedste i EU1. Der er således
ingen borgere der i Danmark reelt afskæres fra at benytte deres mobile enhe-
der ved offentlige institutioner og andre centrale steder i samfundslivet.
Det er derfor afgørende, at en sådan hjemmel er ledsaget af nogle væsentlige
begrænsninger, som kan målrette og regulere anvendelsen, så hjemlen ikke
anvendes til at fortrænge private investeringer. TDC anerkender, at sådanne
begrænsninger er søgt indarbejdet i loven.
TDC har således noteret sig, at hjemlen alene kan benyttes i det omfang, in-
stitutionen rent faktisk søger og får EU-støtte til projektet. Der må ikke være
tale om sammenhængende net i større områder. Det er forudsat at den of-
fentlige institution skal købe ydelsen fra en privat udbyder af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester. Dvs en privat udbyder skal etablere og
drive wifi-hotspottet. Hertil kommer, at energi, forsynings- og klimaministe-
ren kan fastsætte begrænsninger i wifi-adgangen, herunder tidsmæssige be-
grænsninger eller begrænsninger i datamængde.
Det vil for TDC være helt afgørende, at disse begrænsninger fastholdes- og
udbygges, jf. nedenstående i forbindelse med lovforslagets behandling og
vedtagelse.
Mere specifikke bemærkninger
TDC skal foreslå, at den foreslåede ændring af teleloven kun implementeres,
hvis EU-forordningen rent faktisk bliver vedtaget. Der er ingen grund til at
give en generel hjemmel i teleloven til at offentlige institutioner kan etablere
wifi, hvis den er uden indhold.
TDC er af den opfattelse, at det vil skabe en langt større klarhed om lovens
intention, såfremt det i loven klart fastsættes, hvilke kriterier der vil blive lagt
til grund for vurderingen af hvornår ministeren vil/kan anvende sin hjemmel
til at fastsætte begrænsninger i wifi-adgangen, herunder f.eks tidsmæssige
begrænsninger eller begrænsninger i datamængden.
Det fremgår af lovteksten, at da EU-støtten til projekterne gives direkte fra
EU-kommissionen, vil den ikke være omfattet af statsstøttereglerne. Der er
derfor ikke noget krav om at støtte til et projekt er betinget af, at der ikke i
forvejen er internetadgang de pågældende steder. I princippet vil man såle-
des kunne søge om tilskud til at etablere et wifi-hotspot på en adresse eller i
et område, som i forvejen er dækket med net, der giver bredbåndsmulighed.
Det forekommer ikke som en hensigtsmæssig anvendelse af offentlige midler,
hvorfor der i loven bør fastsættes krav, som indebærer at projekterne kun
kan etableres, hvor der ikke i forvejen er afgang til internettet. Dette følger
også af begrundelse til WIFI4-forordnignen, hvor det fremgår, at støtten til-
tænkt situationer, hvor der ikke allerede er tilgængelige offentlige eller pri-
vate adgangspunkter med højhastighedsbredbånd2.
TDC skal derfor foreslå, at der indsættes et nyt punkt 4 i § 60c, stk. 1, med
følgende ordlyd:
”4) der ikke i forvejen er tilgængelige offentlige eller private trådløse
bredbåndstjenester.”
1
Jf. EU Kommissionens Digital Economy and Society Index 2017, indikatorer 1b1, 1b2
og 1d1: http://ec.europa.eu/newsroom/document.cfm?doc_id=43001
2
Kommissionens forslag til WIFI-forordning, COM(2016) 589 af 14. september 2016,
side 3.
3 For i videst muligt omfang at fastholde, at udbud af elektroniske kommunika-
tionstjenester varetages af kommercielle udbydere og ikke skal udøves af of-
fentlige institutioner, støtter TDC - som det fremgår af lovbemærkningerne,
side 14 - at den offentlige institution ikke skal eje og drive infrastrukturen.
Denne forudsætning fremgår dog ikke klart af selve lovteksten, da der i §
60c, stk. 2, står, at ”Den offentlige institution skal købe det i stk. 1 nævnte
wifi-hotspot af en privat udbyder”. TDC skal opfordre til, at lovteksten præci-
seres, således at det klart fremgår, at infrastrukturen ikke må ejes af den of-
fentlige institution.
Dette kan eksempelvis ske ved, at § 60c stk. 1, præciseres som følger:
”Offentlige institutioner kan helt eller delvist yde støtte til etablering
af wifi-hotspots for at give offentligheden adgang hertil, når…”
Tilsvarende med § 60c stk. 2:
”Den offentlige institutions støtte til det i stk. 1 nævnte wifi-hotspot
skal ske ved at udbyde det til private udbydere af elektroniske kom-
munikationstjenester, som skal stå for ejerskab, etablering og drift af
wifi-hotspottet.”
Det bør også eksplicit fremgå, at den offentliges institutions støtte kun kan gi-
ves i den periode EU har givet støtte til etableringen, idet det fremgår af for-
laget til WIFI4EU-forordningen, at støtten alene skal gives for en kortere peri-
ode, hvorefter udbuddet skal kunne stå på egne ben i form af alternative fi-
nansierings mekanismer.3
Venlig hilsen
Christian Fröhlich
Afdelingsdirektør, advokat
3
Kommissionens forslag til WIFI-forordning, COM(2016) 589 af 14. september 2016,
side 3.
Choose an item
Date Page
2017-08-11 1 (3)
Creator
Company information
Telia Danmark, Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige
Holmbladsgade 139, 2300 København S
Registered office: Holmbladsgade 139, 2300 København S
Business ID: 20 36 79 97 VAT No. 20 36 79 97
Tlf +45 82337000
www.telia.dk
Høringsvar til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester
Indledning
Energistyrelsen har den 23. juni 2017 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) i høring.
Udkastet indeholder forslag til ændring af teleloven, således at offentlige institutioner kan etablere wifi-
hotspots og stille adgangen hertil gratis til rådighed for offentligheden på egne adresser eller udendørs
på offentligt tilgængelige steder i det omfang, der kan opnås EU-støtte.
Hensynet bag lovforslaget er at give offentlige institutioner i Danmark de samme muligheder for at opnå
EU-støtte, fx efter WIFI4EU-forordningen, til etablering af wifi-hotspots, som er tilfældet i andre EU-
lande.
Generelle bemærkninger
Telia skal indledningsvis oplyse, at Telia finder det positivt, at Energistyrelsen ved lovforslaget har søgt
at balancere de forskellige hensyn, som skal tages ved et initiativ som WIFI4EU.
Generelt set bifalder Telia bestræbelserne i EU på at udnytte RLAN- og Wifi-teknologiernes potentiale til
at kunne levere trådløse bredbåndsforbindelser til slutbrugerne. Selvom Telia mener, at udbud af
trådløse bredbåndsforbindelser skal være baseret på en frekvenstilladelse (licenseret spektrum),
anerkender Telia dog, at udbud af trådløse bredbåndsforbindelser baseret på f.eks. RLAN kan udbydes
uden frekvenstilladelse (ulicenseret spektrum), f.eks. i form af LTE-U / LAA, LTE i ulicenseret spektrum /
Licensed-Assisted Access.
Telia skal i den forbindelse henstille til, at man i bestræbelserne på at udnytte RLAN- og Wifi-
teknologiernes potentiale ikke kommer til at skævvride konkurrencen på telemarkedet gennem adgang til
offentlige økonomiske støtteordninger, og at sådanne ordninger bør begrænses.
Det er samtidig vigtigt, at offentlige institutioners udrulning af bredbåndsinfrastruktur og reguleringen
heraf sker ud fra en betragtning om ”level playing field”. Det vil sige, at der bør gælde samme krav til
f.eks. sikkerhed, logning og adgang til aflytning for det offentliges infrastruktur, som der gælder for
private teleselskabers infrastruktur. Disse krav skal være teknologineutrale og gælde for alle, uanset
hvilken teknologi der anvendes til udrulning af bredbåndsinfrastruktur.
Det bør endvidere afklares, hvilke betingelser teleudbydere med hhv. licenseret spektrum og ulicenseret
spektrum, herunder det offentlige, opererer under. De vilkår, som udbydere med hhv. licenseret og
ulicenseret spektrum, opererer under, skal være de samme. I modsat fald vil konkurrencen forvrides til
fordel for ulicenserede udbydere. Dette vil kunne få negative konsekvenser for markedet, herunder for
teleselskabernes incitament til at investere i f.eks. 5G-net.
Date Page
Date. 2 (3)
Version
Document id 0.1
Creator
Object id.
Konkrete bemærkninger
1. Private udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
Telia har noteret, at der ifølge det fremsatte lovforslag skal være en række betingelser opfyldt for, at
offentlige institutioner kan etablere wifi-hotspots. Der stilles bl.a. krav om, at de offentlige institutioner
skal købe de pågældende wifi-ydelser af private udbydere af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, og at der ikke må være tale om sammenhægende net i større områder.
Telia finder det uklart, hvad der skal forstås ved ”private udbydere af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester”. Kan en sådan privat udbyder f.eks. være et energiselskab?
Telia skal anmode om, at det i loven klart defineres, hvad der skal forstås ved ”private udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester”, herunder hvordan dette skal afgrænses i forhold til
offentlige udbydere.
2. WIFI4EU-forordningen
Det fremgår af forslaget til WIFI4EU-forordningen, at "projekter, der duplikerer allerede eksisterende
private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme område, er ikke
omfattet.” Det fremgår endvidere af faktablad om WIFI4EU på Kommissionens hjemmeside1
, at ”lokale
offentlige myndigheder (kommuner eller sammenslutninger af kommuner), som ønsker at tilbyde wifi i
områder, hvor der ikke allerede findes en lignende offentligt eller privat drevet wifi-forbindelse kan
ansøge om EU-støtte under forordningen.” (Telias understregning)
Det fremgår af lovforslaget (s.12), at ”Ved wifi-hotspots forstås en punktvis adgang til internettet via wifi
og dækker alene et begrænset område. Ved wifi forstås trådløs adgang til internettet..”
Telia finder det på baggrund af ovenstående uklart, om det fremsatte lovforslag indebærer, at en offentlig
institution vil kunne opnå EU-støtte til etablering af wifi-hotspots i et område, som allerede er fuldt
dækket med f.eks. 4G bredbånd (højhastighedsbredbånd) ud fra den betragtning, at 4G-teknologien ikke
er at anse som en lignende offentlig eller privat drevet wifi-forbindelse?
Såfremt lovforslaget indebærer, at offentlige institutioner kan opnå EU-støtte til etablering af gratis wifi-
hotspots i områder, der allerede er dækket med højhastighedsbredbånd, skal Telia anmode om, at
lovforslaget tilrettes, således at reguleringen gøres teknologineutral, da alt andet vil underminere
teleselskabernes business case.
3. Begrænsninger i wifi-adgangen
Telia noterer endvidere, det anførte i lovforslaget (s.6) om, at:
”Det vurderes at være afgørende, at offentlige institutioners adgang til etablering af gratis
wifihotspots ikke har en negativ effekt på det eksisterende marked. Lovforslaget tager højde for
en nødvendig balance mellem på den ene side offentlige institutioners mulighed for at stille gratis
wifihotspots til rådighed for offentligheden og på den anden side private udbyderes
konkurrencesituation.
Derfor foreslås der indsat en hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
begrænsninger i wifi-adgangen, herunder f.eks. tidsmæssige begrænsninger eller begrænsninger
i datamængden.”
1 https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/factsheet-wifi4eu.
Date Page
Date. 3 (3)
Version
Document id 0.1
Creator
Object id.
Som anført ovenfor finder Telia det positivt, at Energistyrelsen ved lovforslaget har søgt at balancere de
forskellige hensyn, der gør sig gældende i forbindelse med, at offentlige institutioner gives adgang til
etablering af gratis wifi-hotspots.
Telia ser i den forbindelse med bekymring på, at flere offentlige institutioner, herunder kommuner, har
igangsat en række smart city-initiativer, hvor den offentlige institution etablerer egne net i stedet for at
anvende teleselskabernes eksisterende net. Eller etablere wifi-hotspot, som synes at dække et meget
større areal end tilsigtet med den eksisterende lovgivning.
Det er derfor vigtigt, at der fastsættes nogle klare regler for, hvornår, hvor og hvordan mv. offentlige
institutioner kan opsætte gratis wifi-hotspots. Telia kan endvidere støtte, at der fastsættes
begrænsninger til wifi-adgangen for at sikre, at EU-støtteordninger ikke forvrider konkurrencen på
telemarkedet.
Telia skal opfordre til, at det allerede nu undersøges, i hvilket omfang der er behov for at fastsætte
begrænsninger i wifi-adgangen, samt hvilke begrænsninger der bedst sikrer, at EU-støtteordninger ikke
bidrager til at forringe teleselskabernes, herunder Telias, forretningsmuligheder og investeringslyst. Der
henvises i den forbindelse også til det anførte under punkt 2 om WIFI4EU-forordningen.
Med venlig hilsen
Laila Sylvesta Jensen
Senior Legal Adviser
Telia Company
Teleindustrien – Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V – www.teleindu.dk
6. juli 2017
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og –tjenester
Energistyrelsen har udsendt udkast til forslag til lov om ændring af
lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) i hø-
ring med frist for høringssvar den 11. august 2017.
Teleindustrien skal i den anledning fremkomme med følgende be-
tragtninger, som er væsentlige i relation til offentligt finansieret gratis
wifi-ydelser. Teleindustrien finder grundlæggende:
- At offentligt finansieret wifi, der stilles gratis til rådighed for
brugerne, ikke må betragtes som et alternativ til den infra-
struktur, der etableres og udbydes af teleselskaberne på mar-
kedsvilkår, og at etablering af offentlige wifi-løsninger ikke må
fortrænge teleselskabernes investeringer i digital infrastruktur
- At det derfor er vigtigt, at offentlige wifi-løsninger, der stilles
gratis til rådighed for brugerne, begrænses i omfang og udbre-
delse, og alene anvendes på udvalgte og afgrænsede positioner
Teleindustrien har ikke konkrete bemærkninger til det fremsatte for-
slag, men kan støtte de rammer, der etableres under iagttagelse af
ovenstående hensyn.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Direktør
Teleindustrien
Energistyrelsen
tele@ens.dk
J.nr. 2017-1432
Til Energistyrelsen,
Aalborg Universitet har haft Høring over lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots) til udtalelse i Institut for
Elektroniske systemer.
Vi har har modtaget følgende input:
Vi finder det uhensigtsmæssigt, at der kræves EU-støtte som betingelse for, at off. institutioner kan etablere
hotspots på egen adresse. Hensyn til tele-operatørerne har hidtil hindret det. Hvis det nu ses som et godt
initiativ – hvad vi finder det er - at etablere hotspots bør det gælde uanset om, der opnås EU-støtte eller ej.
Samt
Spørsmålet er - hvad betyder større områder? Indendørs på AAU dækker WiFi "større områder" med mange
accesspunkter der skaber et netværk. Måske skal formuleringen værre "sammenhængende net i større
udendørs områder" og måske endnu mere specifik krav, feks. "ingen udendørs dækning over 500(?) m
afstand fra den offentlige institution".
Med venlig hilsen
Bisera Bratovic
Bisera Bratovic
Kontorfuldmægtig- Journalen | Kommunikationsafdelingen
Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH
Tlf.: (+45) 9940 9646| Email bb@adm.aau.dk | W eb: www.aau.dk
Aalborg Universitet | Niels Jernes Vej 10 | Aalborg Øst | EAN: 5798000420632


Høringsnotat WIFI4EU-lovforslag

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L41/bilag/1/1796753.pdf

Side 1/4
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Offentlige institutioners adgang til
etablering af wifi-hotspots)
Udkast til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
har været udsendt i høring fra den 23. juni til den 11. august 2017.
Energistyrelsen har modtaget i alt 19 høringssvar.
Banedanmark, Dansk Byggeri, Dansk Meteorologisk Institut (DMI), Departementet
for Natur og Miljø (Grønland), DSB, Facilicom, Forbrugerombudsmanden og TV2
har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.
Aalborg Universitet, Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Danske Regioner,
Landsforeningen Landsbyerne, Region Nordjylland, SE/Stofa, SEF, TDC,
Teleindustrien (TI) og Telia har afgivet bemærkninger til lovforslaget.
Svarene har især berørt følgende punkter:
1. Generelle bemærkninger
2. Forholdet mellem offentlige institutioner og private udbydere
3. Forslag og spørgsmål til krav og begrænsninger
4. EU-støtte
5. Områder med dækning
6. Samme krav for offentlige institutioner og private udbydere
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter.
Kommentarer hertil er anført i kursiv. Udover de kommentarer, som er
sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene bl.a. kommentarer til
WIFI4EU-ordningen, telelovens § 60 b og til frekvensreguleringen.
Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede
oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.
Der er efter høringen foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle
og lovtekniske ændringer i lovforslaget.
Kontor/afdeling
Center for tele
Dato
x. august 2017
J nr. 2017-10556
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 41 Bilag 1
Offentligt
Side 2/4
1. Generelle bemærkninger
Teleindustrien (TI), Landsforeningen Landsbyerne, Dansk Industri (DI), Region
Nordjylland og SE/Stofa støtter generelt de fastsatte rammer i lovforslaget.
Energistyrelsen har noteret sig støtten til lovforslaget.
TDC foreslår, at lovændringen alene gennemføres, hvis WIFI4EU-forordningen
vedtages.
Hvis lovforslaget ikke fremsættes nu, vil danske offentlige institutioner risikere ikke
at kunne nå at få del i støtten. Lovændringen vedrører udover WIFI4EU-
forordningen også eventuelle kommende støtteordninger. Hvis ingen
støtteordninger bliver vedtaget, vil ingen offentlige institutioner kunne stille wifi til
rådighed i medfør af den foreslåede bestemmelse, jf. § 60 c, stk. 1, nr. 2, som
fastsætter et krav om, at offentlige institutioner skal have opnået EU-støtte for at
kunne stille wifi til rådighed for offentligheden.
2. Forholdet mellem offentlige institutioner og private udbydere
Teleindustrien (TI), Dansk Industri (DI), Telia, TDC og SE/Stofa bemærker, at der
skal søges en balance mellem hensynet til private udbydere på markedet og til
offentlighedens mulighed for adgang til hurtigt internet.
Energistyrelsen er enig i, at det er vigtigt at tage hensyn til konkurrencen på
markedet, og derfor indeholder lovforslaget en række krav i forbindelse med
etablering af wifi-hotspots, som skal tilgodese dette, og lovforslaget fastsætter bl.a.,
at etablering og drift af wifi-hotspots skal købes af private udbydere.
3. Forslag og spørgsmål til krav og begrænsninger
Dansk Industri (DI) opfordrer til, at lovforslaget også indeholder en tidsmæssig
begrænsning på en times gratis adgang pr. døgn pr. apparat.
Telia, TDC og Dansk Erhverv opfordrer til, at det allerede nu undersøges, i hvilket
omfang der er behov for at fastsætte begrænsninger i wifi-adgangen, og hvilke
kriterier der skal gælde.
Den kommende mulighed for at søge tilskud til etablering af wifi-hotspots forventes
at være af begrænset omfang, da det samlede støttebeløb på EU-plan er relativt
lille, og midlerne skal fordeles blandt medlemslandene. For at sikre konkurrencen
indeholder lovforslaget krav om, at der ikke må være tale om sammenhængende
net, og at etableringen og driften af wifi-hotspottet skal købes af private udbydere.
Derudover indeholder forslaget en hjemmel for ministeren til at fastsætte
begrænsninger i anvendelsen af wifi-hotspottet. Der er ikke på nuværende
tidspunkt planer om at indføre begrænsninger, medmindre det måtte vise sig at
være nødvendigt af hensyn til konkurrencen. Dette vil bero på en konkret vurdering
og på den enkelte ordning.
Side 3/4
TDC og Dansk Erhverv foreslår, at det i lovteksten gøres klart, hvorvidt den
offentlige institution må eje infrastrukturen.
Energistyrelsen har i bemærkningerne præciseret, at der med infrastruktur forstås
udstyret til drift og etablering af wifi-hotspottet, og at det er dette, den offentlige
institution som udgangspunkt ikke vil være ejer af. Den tilknyttede tjeneste eller
serviceydelse, som institutionen skal købe af den private udbyder, kan ikke ejes af
institutionen.
Telia spørger, hvad der skal forstås ved ”private udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester”.
Ved en privat udbyder forstås alle kommercielle udbydere, som stiller elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester til rådighed på markedet på markedsvilkår.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i telelovens § 60 b, stk. 2.
Aalborg Universitet spørger, hvordan ’større områder’ skal forstås.
Hvad der skal forstås ved større områder, vil bero på en konkret vurdering, men for
at opfylde kravet i den foreslåede § 60 c, stk. 1, nr. 3, skal der være tale om
enkeltstående wifi-hotspots eller om wifi-hotspots, som dækker et afgrænset
område, f.eks. en park. Flere wifi-hotspots må ikke overlappe hinanden og dermed
skabe et net mellem forskellige afgrænsede områder under den samme offentlige
institution, f.eks. to forskellige parker. Der vil i så fald være tale om et
sammenhængende net i et større område.
4. EU-støtte
Danske Regioner, Aalborg Universitet og Region Nordjylland finder det ikke
hensigtsmæssigt med et krav om, at den offentlige institution skal opnå EU-støtte
for at kunne etablere et wifi-hotspot, da ikke alle vil kunne få støtten. Region
Nordjylland foreslår alternativt, at kravet ændres til alle, som er støtteberettigede.
Dansk Erhverv finder begrænsningen fornuftig og nødvendig.
Formålet med loven er at give offentligheden lettere adgang til internettet via hurtigt
bredbånd. Der skal dog i den forbindelse tages højde for en nødvendig balance
mellem på den ene side offentlige institutioners mulighed for at stille gratis wifi-
hotspots til rådighed og på den anden side private udbyderes konkurrencesituation.
Gratis wifi-hotspots må ikke have en negativ effekt på det eksisterende marked, da
dette i sidste ende kan påvirke offentlighedens adgang til internettet.
Derfor indeholder lovforslaget ikke en generel adgang for offentlige institutioner til
at stille wifi gratis til rådighed, og da antallet af støtteberettigede offentlige
institutioner potentielt kunne være meget omfattende og vil kunne sidestilles med
en generel adgang til at stille wifi til rådighed, fastholdes forslagets afgrænsning.
Side 4/4
TDC foreslår, at det af lovforslaget fremgår, at offentlige institutioner alene må stille
gratis wifi til rådighed, så længe der ydes EU-støtte.
Det forventes, at EU-støtten ydes som en engangsydelse i forbindelse med
etableringen, og at Kommissionen – som en forudsætning for støtten – vil fastsætte
krav om, at den offentlige institution herefter stiller wifi til rådighed i en bestemt
periode. Det vil dog afhænge af den enkelte støtteordning. De efterfølgende
omkostninger til drift af wifi-hotspots skal de offentlige institutioner selv bære.
SEF spørger, hvad der forstås ved ’støtte’ fra EU.
Det er et krav, at der opnås støtte fra EU til etableringen af hvert enkelt wifi-hotspot.
Det er ikke afgørende, om støtten vil dække omkostningerne til etableringen med
100 % eller alene med en mindre procentandel. Det vil afhænge af den enkelte
støtteordning.
5. Områder med dækning
Telia spørger, om lovforslaget indebærer, at offentlige institutioner kan opnå EU-
støtte til etablering af gratis wifi-hotspots i områder, der allerede er dækket med
højhastighedsbredbånd, idet det af WIFI4EU-forordningen fremgår, at "projekter,
der duplikerer allerede eksisterende private eller offentlige tilbud med lignende
egenskaber, herunder kvalitet, i samme område, er ikke omfattet.”
TDC foreslår, at det indsættes et yderligere krav i bestemmelsen om, at der ikke i
forvejen må være tilgængelige offentlige eller private trådløse bredbåndstjenester.
Det forventes, at det vil være en forudsætning for EU-støtten, at der ikke i forvejen
stilles gratis wifi eller lignende til rådighed i det pågældende område, hvor der
ønskes etableret et wifi-hotspot. Dette vil i givet fald blive vurderet af
Kommissionen i forbindelse med behandlingen af støtteansøgningen. Lovforslaget
tager derfor ikke stilling til dette. Hvis en ansøgning ikke lever op til kravene i f.eks.
WIFI4EU-ordningen, vil den offentlige institution ikke kunne opnå støtte og vil
dermed ikke kunne opfylde kravet i den foreslåede § 60 c, stk. 1, nr. 2.
6. Samme krav for offentlige institutioner og private udbydere
Telia bemærker, at det er vigtigt, at der for offentlige institutioner gælder samme
krav til f.eks. sikkerhed, logning og adgang til aflytning, som der gælder for private
teleselskabers infrastruktur.
Der vil som udgangspunkt gælde samme krav for offentlige institutioner og private
udbydere, idet den offentlige institution vil kunne blive omfattet af definitionen af en
udbyder i § 2, nr. 1, i teleloven. Det vil bero på en konkret vurdering. Der er tilføjet
et afsnit i lovbemærkningerne om dette.