Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af konkurrencelo-
ven
1. Indledning
Lovforslaget har først og fremmest til formål at medvirke til at gøre det
nemmere for virksomhederne at vurdere, om et potentielt konsortiesam-
arbejde vil være lovligt. Herudover har lovforslaget til formål at styrke
rammerne for håndhævelsen af de danske konkurrenceregler.
Et udkast til lovforslag blev sendt i høring i ca. 7 uger fra den 23. juni
2017 med høringsfrist den 10. august 2017 til i alt 76 organisationer,
myndigheder mv.
Der er modtaget høringssvar fra 22 ud af de hørte organisationer mv.
Heraf har 18 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. Høringssvare-
ne er vedlagt til orientering.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte organisationer mv. til de en-
kelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til mindre ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter i lovteksten og bemærkningerne. Da disse ændringer
ikke berører substansen i lovforslaget, omtales de ikke i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at der ønskes større vejledning
om, hvornår virksomheder kan indgå konsortiesamarbejder, uden at så-
danne samarbejder omfattes af forbuddet mod konkurrencebegrænsende
aftaler. Der er ikke bred opbakning til forslaget om at afskaffe den reste-
rende del af anmeldelsessystemet, men herudover kan den overvejende
del af erhvervsorganisationerne samt Forbrugerrådet Tænk bakke op om
de øvrige elementer i lovforslaget.
Bygherreforeningen og CO-industri støtter de foreslåede ændringer til
gavn for konkurrencen.
Danske Advokater har foreslået yderligere ændringer vedrørende vedta-
gelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet prak-
sis, tilbagebetaling af støtte efter EU-statsstøttereglerne, et foreløbigt til-
sagn om tiltalefrafald eller straflempelse og om opgørelse af omsætnin-
gen for offentlige virksomheder.
Dansk Byggeri finder, at den foreslåede ændring af bagatelreglerne ikke
vil få nogen nævneværdig praktisk betydning i relation til imødegåelsen
af usikkerheden over for konsortier. Dansk Byggeri er kritisk over for
27. september 2017
17/06973
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6 Bilag 1
Offentligt
2
afskaffelsen af anmeldelsessystemet og foreslår i stedet, at det eksisteren-
de anmeldelsessystem målrettes erhvervslivets praktiske behov. Dansk
Byggeri er kritisk over for en begrænsning af en virksomheds adgang til
egenacces i materiale, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ind-
samlet om den pågældende virksomhed.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Rederier, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsik-
ring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer og Tekniq har i
et samlet høringssvar givet udtryk for, at man kan støtte justeringen af
bagatelreglerne og tydeliggørelsen af konsortiesamarbejder, men at man
ikke kan støtte forslaget om at afskaffe den resterende del af anmeldelses-
systemet.
Danske Medier finder det overordnet vanskeligt at se, at lovforslaget ta-
ger hensyn til en hurtig sagsbehandling fra myndighedernes side samtidig
med, at administrationen af reglerne skal ske på juridisk forsvarlig måde.
ITD støtter formålet med at sikre en sund konkurrence gennem effektive
og klare regler, herunder hensyntagen til retssikkerhed og gennemsigtig-
hed.
Kommentar
I forhold til organisationernes ønske om øget vejledning kan det bemær-
kes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i juni 2017 sendte et udkast
til en ny vejledning om konsortier i høring. Vejledningen er rettet mod
virksomheder, der overvejer at gå sammen i et konsortium. Udkastet til
vejledning indeholder blandt andet information om de overvejelser, virk-
somheder skal gøre sig, når de overvejer at gå sammen i et konsortium,
samt en række eksempler fra praksis. Vejledningen vil følge lovforslaget.
3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget
Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1. Nye bagatelgrænser og konsortiesamarbejder
3.2. Afskaffelse af det resterende anmeldelsessystem
3.3. Ændring af begrebet værdipapirer
3.4. Afgivelse af tilsagn i fusionssager
3.5. Afbrydelse af fristerne i fusionssager
3.6. Offentlighedslovens anvendelse
3.7. Begrænsning af databeskyttelsesretlige regler
3.8. Partsaktindsigt i korrespondance med Kommissionen mv.
3.9. Samarbejde med andre nordiske konkurrencemyndigheder
3
3.10. Global koncernomsætning
3.11. Foreløbig ansøgning om straflempelse
3.12. Overgangsregler
3.1. Nye bagatelgrænser og konsortiesamarbejder
Advokatrådet finder det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt uhen-
sigtsmæssigt, at lovforslaget ikke eksemplificerer, hvilke typer af konkur-
rencebegrænsninger der må anses for undtaget fra § 7. Endvidere foreslår
Advokatrådet, at det i bemærkningerne præciseres, hvad der menes med,
at der i bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009 vil blive foretaget de
”nødvendige justeringer”. Advokatrådet mener ikke, at lovforslaget tyde-
liggør, under hvilke omstændigheder virksomheder kan indgå i konsortie-
samarbejder.
Bygherreforeningen mener, at markedsandelstærskler virker velvalgte at
anvende, idet de vil udgøre en harmonisering med EU-
konkurrencereglerne og klargøre dannelsen af konsortier mellem flere
tilbudsgivere.
Dansk Byggeri har som sådan ingen indvending mod, at bagatelreglerne
ændres til procentsatser, men mener ikke, at lovforslaget vil have nogen
nævneværdig betydning i forhold til usikkerheden omkring konsortier
som følge af, at bagatelreglerne ikke gælder for formålsovertrædelser.
Ifølge Dansk Byggeri ligger løsningen på konsortieproblemet i mere klare
regler for, hvornår virksomheder skal anses for konkurrenter til hinanden.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Rederier, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsik-
ring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer og Tekniq kan
støtte justeringen af bagatelgrænserne. Organisationerne finder det posi-
tivt, at det fremgår af lovforslaget, at det er hensigtsmæssigt, at reglerne
for konsortiesamarbejder tydeliggøres. Organisationerne anbefaler dog
præciseringer i lovbemærkningerne, der tydeliggør, hvornår virksomhe-
der lovligt kan indgå i konsortiesamarbejder og afgive et fælles bud med
en fælles pris, og hvornår et sådant konsortium vil blive underkastet en
”til følge”-vurdering. Derudover opfordrer organisationerne til, at man fra
dansk side i det videre arbejde søger at fremme en smidiggørelse af EU’s
konkurrenceregler for konsortiesamarbejder.
Danske Advokater forslår, at det præciseres i bemærkningerne, at mar-
kedsandele skal ske ud fra virksomhedernes almindelige markedsandele
og således ikke opgjort i relation til det konkrete indkøb/udbud. Endvide-
re foreslås det, at det tydeliggøres i bemærkningerne, hvilke former for
samarbejder, der ikke kan anses for at have til formål at begrænse kon-
kurrencen.
4
Danske Medier mener, at hvis bagatelgrænserne udelukkende baseres på
markedsandelstærskler, vil grænserne fremover alene afhænge af Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens afgrænsning af de relevante markeder,
hvilket vil indebære en mangel på transparens, idet virksomhederne vil
skulle afvente styrelsens vurdering af det pågældende marked.
Kommentar
Med den foreslåede indførelse af bagatelgrænser, der baserer sig på
markedsandelstærskler i stedet for omsætning, opnår man, at forbuddet
mod konkurrencebegrænsende aftaler i højere grad end i dag omfatter
tilfælde, hvor virksomhederne har markedsstyrke. Herved bringes baga-
telgrænserne i konkurrenceloven også på linje med Kommissionens baga-
telgrænser. For virksomhederne indebærer det endvidere et ensartet re-
gelsæt, som finder anvendelse på konkurrencebegrænsende aftaler, og
ikke, som under den gældende lov, to forskellige regelsæt alt efter, om
aftaler kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne eller ej.
Med forslaget vil den gældende bekendtgørelse nr. 808 af 14. august
2009 om beregning af omsætning i konkurrenceloven kun have betydning
ved beregningen af omsætningen for virksomheder, der deltager i en fusi-
on. Der er derfor ikke behov for at foretage ”nødvendige justeringer” i
den pågældende bekendtgørelse.
Hvad angår en virksomheds markedsandel, skal vurderingen heraf ske på
baggrund af den almindelige regel i konkurrencelovens § 5 a samt EU-
Kommissionens meddelelse om afgrænsningen af det relevante marked.
Særligt for et budmarked kan det dog ikke udelukkes, at et øjebliksbillede
af budmarkedet ikke altid kan give et retvisende billede af en virksomheds
konkurrencemæssige styrke på det relevante marked. Afhængig af de
konkrete markedsforhold og hyppigheden af transaktioner på et givet
marked kan et tilbageblik over en vis periode i visse tilfælde nok give et
mere retvisende billede af en virksomheds stilling på det relevante mar-
ked.
Kommissionens bagatelmeddelelse indeholder ikke en oplistning af be-
stemte typer af konkurrencebegrænsninger, men angiver i stedet, at den
ikke omfatter aftaler, der har til formål at begrænse konkurrencen. Hvor-
når en aftale har til formål at begrænse konkurrencen, beror efter såvel
EU-praksis som Konkurrenceankenævnets praksis – og som anført i be-
mærkningerne til lovforslaget – på aftalens indhold, de målsætninger, der
søges gennemført med aftalen, og den økonomiske og retlige sammen-
hæng, som en aftale indgår i. Der findes allerede en omfattende praksis
fra EU-Domstolen, som kan anvendes til en vurdering af, om en aftale
har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen og dermed, om den
5
vil kunne undtages efter bagatelreglerne. Denne praksis er omtalt i
Kommissionens såkaldte staff working document, hvor Kommissionen
angiver en række konkurrencebegrænsninger, som har til formål at be-
grænse konkurrencen.
Den foreslåede ændring vil betyde, at det nu fremgår klart, at samarbej-
der, herunder konsortier, der ikke har til formål, men derimod til følge at
begrænse konkurrencen, ikke rammes af forbuddet, hvis markedsandelene
ikke overstiger 10, hhv. 15 pct.
Det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte aftale, om den
har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. En konsortieafta-
le, der kun vedrører fælles afsætning, vil sandsynligvis have et konkur-
rencebegrænsende formål. Dette vil derimod ikke være tilfældet, hvis
tyngdepunktet i aftalen er et andet. Hvis der er tale om et produktions-
samarbejde, og det er den fælles produktion – og ikke fx den fælles afsæt-
ning eller distribution – der er tyngdepunktet for samarbejdet, vil der
oftest skulle foretages en til følge-vurdering. Selv om en sådan aftale fx
også omfatter fælles distribution af de produkter, som er fremstillet i fæl-
lesskab eller indeholder en bestemmelse om fælles fastsættelse af salgs-
priserne for disse produkter, vil aftalen normalt skulle vurderes i forhold
til dens virkninger, dvs. en til følge-vurdering. Det forudsætter dog, at
denne begrænsning er nødvendig for den fælles produktion, dvs. at par-
terne ellers slet ikke ville have incitament til at indgå produktionsaftalen.
3.2. Afskaffelse af det resterende anmeldelsessystem
Advokatrådet har forståelse for, at afskaffelsen af anmeldelsessystemet
vil bringe konkurrenceloven tættere på linje med EU-
konkurrencereglerne, men finder det dog betænkeligt at afskaffe syste-
met. På grund af den danske erhvervsstruktur, der er kendetegnet ved
mange små og mellemstore virksomheder, er det Advokatrådets opfattel-
se, at det nationale anmeldelsessystem stadig har betydning for virksom-
hederne. Det er Advokatrådets opfattelse, at bemærkningerne om bøde-
immunitet bør korrigeres.
Bygherreforeningen finder det oplagt ud fra OECD’s undersøgelser og på
baggrund af de indvundne erfaringer at ophæve det resterende anmeldel-
sessystem.
Dansk Byggeri mener, at det nuværende anmeldelsessystem ikke fungerer
i praksis og bør erstattes af en form for forhåndsgodkendelse, som det
bl.a. kendes fra SKAT. Dansk Byggeri foreslår, at der som minimum
skabes mulighed for, at virksomheder kan anmelde påtænkte tilbudskon-
sortier og få et umiddelbart svar på, om konsortiet skal anses for lovligt
eller ej. Endvidere kan der indføres en formodningsregel, hvorefter et
6
samtykke fra ordregiver til et påtænkt konsortiesamarbejde sammen med
en umiddelbar vurdering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal
skabe en formodning for, at samarbejdet ikke er ulovligt.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Rederier, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsik-
ring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer og Tekniq fin-
der, at det vil udgøre et retssikkerhedsmæssigt tab at afskaffe det reste-
rende anmeldelsessystem. Konkurrencelovgivningen er det mest kompli-
cerede regelkompleks; reguleringen af adgangen til at etablere konsortier
er et eksempel herpå. Praksis i anmeldelsessager er en meget vigtig kilde
i de mange sager, som erhvervslivet med eller uden advokatbistand selv-
bedømmer. Disse organisationer kan derfor ikke støtte forslaget.
Danske Advokater anfører, at selv om anmeldelsessystemet kun undta-
gelsesvist anvendes i dag, er det uhensigtsmæssigt helt at afskaffe syste-
met, da der undtagelsesvist fortsat vil være tilfælde, hvor virksomheder
har behov for at få en bindende afgørelse.
Danske Medier mener, at anmeldelsessystemet er et positivt system, der
kan bidrage til at skabe klarhed og sikkerhed for særligt små, mellemstore
og ”start-up” virksomheder, og finder det ikke nødvendigt at afskaffe
systemet.
Kommentar
Baggrunden for forslaget i høringsversionen om at afskaffe den resteren-
de del af anmeldelsessystemet er OECD’s rapport om konkurrencefor-
hold i Danmark fra 2015. OECD anbefaler i rapporten, at det overvejes
om anmeldelsessystemet bør ophæves med henblik på at bringe Danmark
på linje med EU-systemet og de øvrige medlemsstater.
Virksomhederne finder imidlertid, at det resterende nationale anmeldel-
sessystem stadig kan have betydning for virksomhederne, særligt de man-
ge små og mellemstore virksomheder. Hertil kommer, at virksomhederne
oplever, at afgørelser, der er truffet på baggrund af en anmeldelse, kan
bidrage til oplysning om forbuddenes rækkevidde. Endelig er Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsens ressourceforbrug ved systemet forholdsvis
beskedent.
I relation til et særligt anmeldelsessystem for konsortier bemærkes det, at
muligheden for indførelsen af en forhåndsbesked, som det bl.a. kendes fra
SKAT, blev overvejet af Udvalget for Konkurrencelovgivningen, som
imidlertid i en rapport fra marts 2012 ikke fandt den anvendelig på kon-
kurrencelovens område, fordi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
modsætning til SKAT ikke kun kan basere sin afgørelse på en virksom-
7
heds oplysninger; myndigheden skal også foretage selvstændige undersø-
gelser. Ministeren henviste hertil i besvarelsen af spørgsmål 23 og 34 fra
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget i forbindelse med Folketingets be-
handling af L 41, Folketingstidende 2012-13, om, hvad der skulle være til
hinder for anvendelsen af et bindende svar, som det kendes fra skatteom-
rådet. Endvidere anførte ministeren, at markederne hele tiden forandrer
sig, og at konkurrencemyndigheden derfor ikke blot kan forlade sig på de
oplysninger, som sagens parter leverer. ”Konkurrencemyndigheden ville
i givet fald skulle afgive et svar med så mange forbehold og forudsætnin-
ger, herunder om markedet, at man ikke kan tale om en ”bindende” for-
håndsbesked.
Der eksisterer dog allerede mulighed for, at virksomheder kan få uformel
vejledning hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om påtænkte tiltag
og derigennem få styrelsens umiddelbare vurdering heraf.
Det vil være retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt at indføre en for-
modningsregel, hvorefter et samtykke fra en ordregiver til et påtænkt
konsortiesamarbejde sammen med en umiddelbar vurdering fra Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen skulle skabe en formodning for, at samar-
bejdet ikke er ulovligt.
3.3. Ændring af begrebet værdipapirer
Advokatrådet mener, at eftersom EU-fusionskontrolforordningen på
samme måde som konkurrenceloven opererer med begrebet værdipapirer,
vil det være uhensigtsmæssigt at ændre dette begreb, da det i praksis kan
skabe forvirring og usikkerhed for virksomhederne.
Kommentar
Det er vigtigt, at der ikke opstår forvirring omkring centrale elementer
for fusionskontrollen. Efter fornyet konktakt med Finanstilsynet er det
vurderingen, at det ikke er afgørende, at der i konkurrenceloven indsæt-
tes de begreber, som anvendes i lov om kapitalmarkeder. Skulle der opstå
tvivl om, hvad der ligger i begrebet værdipapirer, vil lov om kapitalmar-
keder kunne indgå som fortolkningsbidrag, i det omfang løsningen herpå
ikke umiddelbart fremgår af EU-praksis.
3.4. Afgivelse af tilsagn i fusionssager
Advokatrådet mener, at det er unødvendigt, at tilsagn skal være bindende,
da de deltagende virksomheder i praksis fremlægger en række forskellige
og reviderede forslag til tilsagn, før en virksomhed, i dialog med Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, når frem til ét eller flere tilsagn. Advokat-
rådet anbefaler, at det tydeligt bør fremgå, hvorvidt tilsagn, der sendes via
digital kommunikation eller via anden kommunikationsform, skal være
kommet frem til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden for styrelsens
8
kontortid eller senest kl. 24.00 for, at en frist kan anses for overholdt.
Endvidere finder Advokatrådet, at det bør præciseres, at de forslåede
fristforlængelser kan ske hver for sig og samlet og i vilkårlig rækkefølge.
Endelig anbefaler Advokatrådet, at lovforslaget ændres, således at virk-
somheder kan afgive reviderede og/eller nye tilsagn, også efter 90 hver-
dage, så længe der blot er 20 hverdage til vurdering af fusionen.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Rederier, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsik-
ring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer og Tekniq bak-
ker op om forslaget, der har til formål at skabe klarhed om fusionsbe-
handlingen i relation til tidsfrister og afgivelse af tilsagn.
Danske Advokater foreslår for det første, at det præciseres, at kravet om,
at tilsagn enten skal være underskrevet af den tegningsberettigede per-
sonkreds, eller at en virksomhed på anden måde kan dokumentere, at til-
sagnet forpligter virksomheden, alene er nødvendigt for at opnå fristfor-
længelse; et krav herom til hvert eneste forslag, som virksomhederne
fremsætter, kan derimod forsinke processen. For det andet mener Danske
Advokater, at der ikke med forslaget om at forlænge fristen på de 90
hverdage er tale om en klargøring, men derimod en ændring, hvilket bør
præciseres. For det tredje foreslås det, at lovforslaget ændres, således at
der kan afgives reviderede og/eller nye tilsagn også efter 90 hverdage, så
længe der er mindst 20 hverdage tilbage til vurderingen af fusionen i lyset
af de afgivne tilsagn.
Danske Medier mener, at de nuværende regler ikke tager hensyn til den
tid, der går, mellem at virksomheder anmelder en fusion, og frem til, at en
anmeldelse betragtes som fuldstændig. Der bør derfor fastsættes en frist
for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse af anmeldelsen.
Kommentar
Tilsagn fra deltagerne i en fusion kan være ensbetydende med, at en fusi-
on kan godkendes på de vilkår, som er angivet i tilsagnene. En godken-
delse af en fusion med de afgivne tilsagn optaget som vilkår udgør et al-
ternativ til et forbud mod en fusion. Det er derfor vigtigt, at tilsagn afgi-
ves så tidligt som muligt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens proces
med behandlingen af en annmeldt fusion, således at styrelsen har den
fornødne tid til bl.a. at høre tredjemand og vurdere, om tilsagnene kan
fjerne betænkelighederne ved fusionen. Det er også vigtigt, at der er et
reelt indhold i de afgivne tilsagn, således at der ikke bruges unødig tid på
at undersøge og behandle tilsagnene, hvis det senere viser sig, at virk-
somheden ikke kan leve op til tilsagnene, fordi de fx er afgivet en person,
som juridisk ikke har kunnet forpligte virksomheden.
9
Afgivelsen af tilsagn er i den gældende lov kun behandlet i forbindelse
med spørgsmålet om forlængelse af de frister, som gælder for Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsens behandling af en anmeldt fusion. Forsla-
get om, at der skal være tale om bindende tilsagn fra en virksomheds
side, finder derfor kun anvendelse i disse tilfælde. Der ses derfor ikke at
være grundlag for at præcisere, at kravet om, at tilsagn skal være under-
skrevet af den tegningsberettigede personkreds, kun finder anvendelse,
hvis det er nødvendigt for at opnå fristforlængelse.
Det er vigtigt, at der er klarhed om, hvornår en frist for afgivelse af til-
sagn kan anses overholdt. Det er allerede angivet i bemærkningerne, at
tilsagn, der fremsendes via digital kommunikation, anses for at være
kommet frem til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når den digitale
meddelelse er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle
meddelelsen. Videre er det anført, at en meddelelse, der først er tilgænge-
lig efter kl. 24.00, normalt først skal anses for modtaget den dag, hvor
meddelelsen er tilgængelig, hvilket betyder, at det er døgnet, der er skæ-
ringspunkt. Denne angivelse kan dog præciseres yderligere, således at
det angives, at dette også gælder for tilsagn, der sendes via anden kom-
munikationsform, og der kan gives et eksempel, der anskueliggør fristens
overholdelse.
Det er allerede anført i bemærkningerne til lovforslaget, at de foreslåede
fristforlængelser kan ske hver for sig eller samlet og i vilkårlig rækkeføl-
ge.
Som nævnt er det vigtigt, at tilsagn afgives så tidligt i processen som mu-
ligt. Det er også vigtigt, at der er klarhed om, at der – på linje med EU-
Kommissionens behandling af fusioner – er en slutdato for, hvornår til-
sagn kan afgives, således at behandlingen af en fusion ikke trækker i
langdrag. Forslaget fra Advokatrådet og Danske Advokater om, at der
skal være mulighed for at afgive reviderede eller nye tilsagn også efter 90
hverdage, så længe der er mindst 20 hverdage til vurderingen af fusio-
nen, indebærer betydelig risiko for, at tilsagn afgives på et meget sent
tidspunkt, at behandlingen af en anmeldt fusion kan trække i langdrag,
eller at der slet ikke er tid til at vurdere de afgivne tilsagn. Lovforslaget
tager netop sigte på at undgå dette.
Der gælder allerede regler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
godkendelse af, at en fusionsanmeldelse kan betragtes som fuldstændig,
jf. bekendtgørelse nr. 1005 af 15. august 2013.
3.5. Afbrydelse af fristerne i fusionssager
Advokatrådet er enigt i, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør have
mulighed for at afbryde fristen for behandlingen af en fusion, hvis der
10
ikke er indleveret absolut nødvendige oplysninger inden en bestemt frist.
Advokatrådet mener dog, at det på linje med EU-
fusionskontrolforordningen bør præciseres, at fristerne kun kan afbrydes
ekstraordinært, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, grundet om-
stændigheder, der kan tilskrives en deltagende virksomhed i fusionen, har
været nødsaget til at kræve oplysninger. Endelig finder Advokatrådet det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis der kan fastsættes en frist på
mindre end 2 dage, og foreslår, at det i bemærkningerne angives, at fri-
sten typisk vil være på 5-10 hverdage og kun under særlige omstændig-
heder vil blive fastsat kortere.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Rederier, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsik-
ring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer og Tekniq be-
mærker, at forslaget må forudsætte, at de efterspurgte oplysnin-
ger/spørgsmål er utvetydigt formuleret og konkret skønnes nødvendige
for sagsbehandlingen; et generelt krav om at indsende en spejling af en
virksomheds komplette IT-system vil næppe være foreneligt med kravet
om oplysninger.
Danske Advokater foreslår, at det præciseres, at fristerne kun kan afbry-
des helt undtagelsesvist og forudsat, at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen ikke fra starten har kunnet vurdere, at der ville blive behov for de
relevante oplysninger. Det foreslås, at det præciseres i bemærkningerne,
at fristerne typisk vil være på 3-5 hverdage og kun under særlige om-
stændigheder vil blive fastsat til kun 1 eller 2 hverdage. Endvidere fore-
slås det, at det præciseres, hvornår en frist kan anses for overholdt. Ende-
lig foreslås det, at en indbringelse for domstolene af en beslutning om
oplysninger ikke skal indebære, at fristerne afbrydes. Det er Danske Ad-
vokaters opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at det er Konkurren-
ceankenævnet og ikke domstolene, der skal afgøre en klage over en be-
slutning om yderligere oplysninger, og at Konkurrenceankenævnets for-
mand bør kunne træffe afgørelse herom.
Danske Medier kan ikke støtte forslaget, da det ikke sætter begrænsninger
for, hvor ofte der kan anmodes om nye oplysninger, og da Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har en meget bred skønsmargin i forhold til oplys-
ningernes karakter. Danske Medier finder det endvidere utilfredsstillende,
at en beslutning om oplysninger udelukkende kan indbringes for domsto-
lene og foreslår i stedet etablering af en ”fast-track” procedure for Kon-
kurrenceankenævnet.
Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget.
11
Kommentar
Fusionskontrol kan generelt siges at indebære et krydsfelt mellem på den
ene side virksomhedernes ønsker om en hurtig og forudsigelig sagsbe-
handling og på den anden side konkurrencemyndighedens interesse i, at
afgørelser om anmeldte fusioner træffes på et så fuldstændigt oplyst
grundlag som muligt. En måde, hvorpå disse modsatrettede interesser
kan afbalanceres, er på den ene side at indsætte frister for konkurrence-
myndighedens behandling af en anmeldt fusion og på den anden side at
give mulighed for, at sådanne frister kan afbrydes, hvis det viser sig, at
konkurrencemyndighedens afgørelsesgrundlag ikke er fuldt oplyst. Den
gældende konkurrencelov indeholder ikke den nødvendige balance mel-
lem disse hensyn, idet den – i modsætning til EU-
fusionskontrolforordningen – ikke giver mulighed for, at fristerne kan
afbrydes, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke har de nødven-
dige oplysninger til at kunne træffe afgørelse. Det kan indebære, at der
skal træffes afgørelse om en anmeldt fusion på et ikke fuldt ud oplyst
grundlag.
Praksis har vist, at der kan forekomme tilfælde, hvor Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har behov for yderligere oplysninger end dem, der
fremgår af anmeldelsen. Det kan fx skyldes, at oplysninger fra andre ak-
tører på markedet viser, at oplysninger i fusionsanmeldelsen bør supple-
res af yderligere oplysninger fra deltagerne i fusionen, eller behovet for
yderligere oplysninger kan skyldes de tilsagn, som fusionsdeltagerne har
afgivet. For at tilgodese hensynet til fusionsdeltagernes ønsker om en
hurtig og forudsigelig sagsbehandling kan det dog – på linje med EU-
fusionskontrolforordningen – understreges i den foreslåede bestemmelse,
at der skal være tale om en ekstraordinær afbrydelse, som kan tilskrives
en af fusionsdeltagerne.
Ved fastsættelsen af den frist, inden for hvilken en fusionsdeltager skal
give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de krævede oplysninger, skal
der på den ene side tages hensyn til, at fusionsdeltagerne ønsker en hur-
tig sagsbehandling, hvilket taler for en kort frist. På den anden side skal
der tages hensyn til den praktiske mulighed for en fusionsdeltager til at
tilvejebringe de krævede oplysninger, hvilket taler for en lang frist.
Det er i bemærkningerne til lovforslaget angivet, at fristen typisk vil blive
fastsat til 2-5 hverdage, men at fristen afhængig af de konkrete omstæn-
digheder vil kunne være kortere eller længere. Dette imødekommer de
modsatrettede interesser og muligheden for at fastsætte en kortere eller
længere frist, alt afhængig af de konkrete omstændigheder.
Til illustration af, hvornår fristen kan anses for overholdt, hhv. ikke over-
holdt, kan der indsættes eksempler i bemærkningerne.
12
Generelt om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger
efter § 17 gælder det, at styrelsen har en forholdsvis vid margin til at
skønne over, hvilke oplysninger der er nødvendige for udførelsen af sty-
relsens opgaver. Hvorvidt et krav om oplysninger efter § 17 er berettiget,
kan ikke indbringes for Konkurrenceankenævnet, men for domstolene (jf.
Folketingstidende 1996/97, tillæg A, s. 3674, h. sp.). Selvom deltagerne i
en fusion har et ønske om, at behandlingen af en anmeldt fusion skal ske
hurtigst muligt, er det dog et væsentligt samfundsmæssigt hensyn til, at
behandlingen af og afgørelser om anmeldte fusioner sker på et så fuld-
stændigt oplyst grundlag som muligt. Når først en fusion er godkendt, kan
godkendelsen ikke trækkes tilbage (medmindre virksomheder har afgivet
urigtige oplysninger eller undlader at efterkomme vilkår mv.). Da Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens manglende overholdelse af fristerne for
behandlingen af en anmeldt fusion indebærer, at fusionen automatisk skal
betragtes som godkendt, er det afgørende, at fristerne afbrydes, hvis sty-
relsens krav om oplysninger indbringes for domstolene.
Konkurrenceankenævnet tager efter den gældende konkurrencelov stil-
ling til afgørelser; et krav om oplysninger er ikke en afgørelse, men en
procesbeslutning, der træffes som led i sagsoplysningen. Som efter den
gældende § 17 vil det derfor være domstolene, der skal tage stilling til,
om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens krav om oplysninger er beretti-
get.
3.6. Offentlighedslovens anvendelse
Advokatrådet har forståelse for, at retten til egenacces i undersøgelsessa-
ger kan være uhensigtsmæssig af hensyn til håndhævelsen af loven, Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsens ressourcer samt hensynet til de under-
søgte virksomheder. Samtidig finder Advokatrådet dog, at lovforslaget
forekommer særdeles indgribende over for virksomhederne, hvis oplys-
ninger indgår i konkurrencesager, idet virksomhederne ikke længere vil
have mulighed for at få indsigt i de oplysninger, der er på en given sag
vedrørende virksomheden selv. Dette medfører tillige, at virksomheder-
nes mulighed for at få adgang til at korrigere oplysninger, der er fejlbe-
hæftede, begrænses. Af denne grund finder Advokatrådet, at den foreslå-
ede ændring bør genovervejes.
Dansk Byggeri mener ikke, at der er tale om en præcisering, men der-
imod en ændring af den gældende retstilstand. Dansk Byggeri kan ikke
støtte forslaget om at begrænse virksomheders adgang til egenacces i
undersøgelsessager, da det er vigtigt for borgernes og virksomhedernes
retssikkerhed, at der er en vis adgang til oplysninger, som Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen har indsamlet om en virksomhed. Et hensyn til, at
en virksomhed ikke får unødig indsigt i en konkurrerende virksomheds
13
forhold, kan varetages på en mindre indgribende måde ved at foretage
begrænsninger i det materiale, som en virksomhed kan få adgang til.
Danske Advokater anfører, at selv om de hidtidige straffesager mod fysi-
ske personer for overtrædelse af konkurrenceloven primært har vedrørt
ejere eller ledende medarbejdere, kan det ikke udelukkes, at der også kan
forekomme straffesager mod ikke-ledende medarbejdere. Da det ikke
forekommer tilstrækkeligt, at fysiske personer, som angivet i bemærknin-
gerne til lovforslaget, i forbindelse med en straffesag mod dem får indsigt
i oplysninger om dem i henhold til retsplejelovens regler, foreslås det, at
lovforslaget ændres således, at fysiske personer også fremover har samme
ret til egenacces som virksomheder. Endvidere foreslår Danske Advoka-
ter, at det præciseres i bemærkningerne, at en virksomheds ret til egenac-
ces omfatter enhver sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, uan-
set om virksomheden selv er part heri.
ITD anfører, at der ud fra et gennemsigtighedsprincip og et retssikker-
hedsmæssigt synspunkt som udgangspunkt bør være størst mulig adgang
til at få indsigt i de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af,
specielt når der er tale om oplysninger, der vedrører en selv. I forbindelse
med konkurrencesager gør nogle modhensyn sig dog gældende, og hvor
indsigten bør begrænses. Der tænkes især på adgang til fortrolige oplys-
ninger, herunder forretningshemmeligheder.
Kommentar
Det understreges, at lovforslaget ikke berører ikke en virksomheds ret til
partsaktindsigt i medfør af forvaltningsloven og retssikkerhedsloven. Hvis
en virksomhed er part i en sag, hvori der træffes afgørelse efter konkur-
renceloven, er virksomheden således berettiget til partsaktindsigt. Hvis
der foretages en kontrolundersøgelse hos en virksomhed, vil den under-
søgte virksomhed være berettiget til partsaktindsigt i medfør af reglerne i
retssikkerhedsloven.
Lovforslaget berører heller ikke virksomheders ret til egenacces i sager,
hvori der er eller vil blive truffet afgørelse. Hvis en virksomhed ikke er
part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter konkurren-
celoven, vil virksomheden ligeledes være berettiget til egenacces heri.
Dette bør tydeliggøres i bemærkningerne.
Lovforslaget begrænser kun en virksomheds ret til egenacces i undersø-
gelsessager så som kontrolundersøgelser hos andre virksomheder, under-
søgelser på et indledende stadie og undersøgelser i forbindelse med kon-
kurrenceanalyser og sektorundersøgelser.
14
For at anskueliggøre den betydning, som den foreslåede bestemmelse kan
have i undersøgelsessager, kan bemærkningerne til bestemmelsen dog
uddybes med et eller to eksempler herpå.
Adressaten for en afgørelse efter konkurrenceloven er en virksomhed –
ikke en fysisk person. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager i en
konkurrencesag ikke stilling til en fysisk persons rolle og ansvar, der i
givet fald må afgøres under en eventuel efterfølgende straffesag eller
erstatningssag, jf. også Konkurrenceankenævnets kendelse af 3. april
2017. Med denne kendelse stadfæstede ankenævnet styrelsens afgørelse,
hvorefter en direktør ikke kunne tillægges partsstatus i en sag mod den
virksomhed, hvor den pågældende var ansat. På denne baggrund fore-
kommer et forslag om fremover at give fysiske personer samme ret til
egenacces som virksomheder for vidtgående.
3.7. Begrænsning af databeskyttelsesretlige regler
Danske Advokater foreslår, at lovforslaget ændres, således at det kun er
undersøgelsessager og ikke afgørelsessager, der undtages fra anvendel-
sesområdet for reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i databeskyttel-
sesforordningen.
Forbrugerrådet Tænk kan tilslutte sig, at databeskyttelsesforordningens
oplysningspligt begrænses, hvis det kan være skadeligt for Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens efterforskning. Forbrugerrådet Tænk er dog be-
tænkelige ved, om det ikke er for vidtgående også at begrænse oplys-
ningspligt i forbindelse med almindelige kontrol- og tilsynsfunktioner.
Endelig gør Forbrugerrådet Tænk opmærksom på, at reglerne om propor-
tionalitet og dataminimering fortsat gælder og derfor skal iagttages af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Kommentar
Som nævnt i pkt. 3.6. ovenfor tager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
en konkurrencesag ikke stilling til en fysisk persons rolle og ansvar, der i
givet fald må afgøres under en eventuel efterfølgende straffesag eller
erstatningssag. Der ses derfor ikke grundlag for at ændre lovforslaget,
således at det kun er undersøgelsessager og ikke afgørelsessager, der
undtages fra anvendelsesområdet for reglerne om oplysningspligt og ind-
sigtsret i databeskyttelsesforordningen.
Den foreslåede begrænsning af databeskyttelsesforordningens regler
vedrører kun Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolfunktioner i
forbindelse med håndhævelsen af konkurrencereglerne. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens øvrige kontrol- og tilsynsfunktioner vil således,
medmindre andet følger af særlovgivningen på det pågældende område,
fortsat være underlagt reglerne i forordningen.
15
Den foreslåede begrænsning vedrører endvidere kun databeskyttelsesfor-
ordningens regler vedrørende oplysningspligt og indsigtsret. De alminde-
lige principper for behandling af personoplysninger, herunder reglerne
om proportionalitet og dataminimering, gælder således fortsat.
3.8. Partsaktindsigt i korrespondance med Kommissionen mv.
Advokatrådet finder, at begrænsningen af partsaktindsigten ikke bør ud-
strækkes til fusionssager, da der ikke er støtte til dette i forarbejderne til
den gældende § 15 a, stk. 1. Endvidere er det uklart, hvad det er for en
korrespondance, der skal begrænses, idet der allerede er indeholdt en for-
trolighedsforpligtelse i EU-fusionskontrolforordningen.
Kommentar
Hensynet til, at der mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder
kan finde en fri meningsudveksling sted vedr. anvendelsen af artikel 101
og 102 i EUF-traktaten, som var baggrunden for indsættelsen af den
gældende § 15 a, stk. 1, i loven, gør sig i lige så stort omfang gældende
for fusionssager. Det er ikke muligt positivt at angive, hvilken korrespon-
dance det kan dreje sig om. Det afgørende for virksomhederne er, at i det
omfang denne korrespondance mv. indeholder oplysninger om en sags
faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for en sags afgø-
relse, vil der være adgang til partsaktindsigt heri.
3.9. Samarbejde med andre nordiske konkurrencemyndigheder
Danske Advokater mener, at det er mindre rimeligt, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen og danske virksomheder skal bruge ressourcer på kon-
trolundersøgelser, hhv. anmodninger om oplysninger, til brug for anven-
delsen af nationale konkurrenceregler i Sverige, Norge, Island, Finland,
Færøerne og Grønland. Danske Advokater foreslår, at de tre foreslåede
bestemmelser herom udgår.
Forbrugerrådet Tænk oplyser, at man længe har efterlyst styrket interna-
tionalt samarbejde om håndhævelse og er glade for, at lovforslaget peger
i den retning. En styrkelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt
øget samarbejde med andre nordiske konkurrencemyndigheder vil give
mulighed for at sætte ind med effektive midler og instrumenter til at finde
beviser for overtrædelser.
Kommentar
Forpligtelserne efter den kommende nordiske samarbejdsaftale på kon-
kurrenceområdet går så at sige begge veje. Det indebærer, at fx den
svenske konkurrencemyndighed ligeledes skal foretage kontrolundersø-
gelser på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vegne til brug for anven-
delsen af konkurrenceloven. Det kan have stor betydning, hvis en dansk
16
virksomhed har klaget til styrelsen over konkurrencebegrænsninger, der
stammer fra virksomheder, som er beliggende i Sverige, men hvor virk-
ningerne af disse konkurrencebegrænsninger indtræder i Danmark.
3.10. Global koncernomsætning
Advokatrådet mener ikke, at der er tale om en præcisering, men om en
ændring af den gældende retstilstand, når det foreslås, at der skal tages
hensyn til en virksomheds globale koncernomsætning. Endvidere stiller
Advokatrådet sig tvivlende over for det konkrete behov for en sådan æn-
dring.
Danske Advokater foreslår, at det præciseres, hvilken omsætning der skal
indgå i bødeudmålingen før en eventuel anvendelse af et bødeloft. Dan-
ske Advokater mener endvidere ikke, at der er tale om en præcisering,
men om en ændring af den gældende retstilstand, når det foreslås, at der
ved bødeloftet skal tages hensyn til en virksomheds omsætning på ver-
densplan, og at der ikke er anført nogen begrundelse for, at denne retstil-
stand skal ændres.
Kommentar
Det er i bemærkningerne til den gældende bestemmelse om udmålingen
af en bøde til en juridisk person anført dels, at det er en virksomheds om-
sætning fra samtlige de varer og tjenesteydelser, som virksomheden pro-
ducerer eller distribuerer, der skal tages hensyn, dels at det er koncern-
omsætningen, der skal tages hensyn til, og ikke kun omsætningen i den
virksomhed, der har begået overtrædelsen. Hvis det havde været intentio-
nen, at koncernomsætning kun skulle begrænses til den nationale kon-
cernomsætning og ikke til den globale koncernomsætning, ville dette ud-
trykkeligt have været anført. Dette er baggrunden for, at det i bemærk-
ningerne til lovforslaget er anført, at der er tale om en præcisering, når
det i selve lovteksten foreslås anført, at det er den globale koncernom-
sætning.
Det bør tydeliggøres i såvel de almindelige bemærkninger som i de speci-
elle bemærkninger, at præciseringen af den globale koncernomsætning
tager sigte på både bødeberegningen og bødeloftet.
3.11. Foreløbig ansøgning om straflempelse
Advokatrådet mener, at det på linje med pkt. 15 i EU-Kommissionens
meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse bør præciseres i be-
stemmelsen, hvilke oplysninger en ansøger skal angive i en foreløbig
ansøgning.
Bygherreforeningen finder i lyset af de seneste kartelsager på også byg-
geriets område, at det er vigtigt at styrke virksomhedernes incitament til
17
at søge om straflempelse. Endvidere mener Bygherreforeningen, at det er
en fordel med en harmonisering til EU-konkurrenceregler og set i lyset af
OECD’s anbefalinger.
Danske Advokater foreslår, at det præciseres, at muligheden for at indgi-
ve en foreløbig ansøgning om straflempelse skal gælde både i forhold til
den virksomhed (eller person), der ansøger om straflempelse, og i forhold
til enhver efterfølgende ansøger om straflempelse. Endvidere foreslås det,
at den kompetente myndighed, når den bekræfter modtagelsen af en fore-
løbig ansøgning, skal angive, hvilket nummer i køen ansøgeren er, og at
ansøgeren har ret til, at myndigheden fastsætter en frist til færdiggørelsen
af den foreløbige ansøgning om straflempelse.
Kommentar
Der er i bemærkningerne til lovforslaget medtaget de oplysninger, som en
ansøger ifølge Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bøde-
nedsættelse skal angive i en foreløbig ansøgning.
Hvis adgangen til at indgive en foreløbig ansøgning begrænses til den
første ansøger, vil en naturlig konsekvens heraf være, at der allerede på
dette tidlige tidspunkt skal gives meddelelse om vedkommendes plads ”i
køen”. Hvis det er kendt, at ”den forreste plads” er ”optaget”, kan det
mindske incitamentet til at søge om straflempelse. Det bør derfor præci-
seres i bemærkningerne til lovforslaget, at adgangen til at indgive en
foreløbig ansøgning om straflempelse – til forskel fra Kommissionens
meddelelse – gælder for alle og ikke kun for den første ansøger.
Efter de gældende regler får en ansøger, der indgiver en ansøgning med
fuldstændig dokumentation for et kartel, ud fra samme hensyn heller ikke
oplyst sit nummer i rækken.
Efter lovforslaget skal den foreløbige ansøgning færdiggøres inden for
den frist, som den kompetente myndighed fastsætter. Med denne formule-
ring er det op til myndigheden i det konkrete tilfælde at vurdere, om der
på baggrund af oplysningerne i ansøgningen og eventuelt indgivet mate-
riale er behov for at fastsætte en frist, eller om myndigheden allerede har
modtaget tilstrækkelige oplysninger.
3.12. Overgangsregler
Advokatrådet mener, at overgangsreglerne i relation til ophævelse af det
resterende anmeldelsessystem er uklare; hvis forslaget herom fastholdes,
bør det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt præciseres, at parter
fortsat kan støtte ret på eksisterende afgørelser fra Konkurrencerådet og
Konkurrenceankenævnet, ligesom indgivne ansøgninger må færdigbe-
handles efter de eksisterende regler.
18
Danske Advokater finder, at overgangsreglerne bør præciseres, hvis for-
slaget om ophævelse af det resterende anmeldelsessystem fastholdes.
Enten skal allerede meddelte afgørelser truffet inden lovens ikrafttræden
og på baggrund af en anmeldelse fortsætte med at have samme retsvirk-
ning, som hvis anmeldelsessystemet ikke var afskaffet. Eller også skal
der i det mindste fastsættes en overgangsperiode efter lovens ikrafttræ-
den, hvor de pågældende afgørelser fortsat har retsvirkning. Endelig fore-
slås det, at anmeldelser, som måtte være indgivet inden lovens ikrafttræ-
den, skal færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, uanset om de
på tidspunktet for lovens ikrafttræden verserer ved Konkurrenceanke-
nævnet, og at bødeimmuniteten efter den gældende lov bibeholdes, for så
vidt angår anmeldelser om individuel fritagelse af en aftale indgivet inden
lovens ikrafttræden.
Kommentar
Da en opretholdelse af det resterende anmeldelsessystem fortsat kan have
en vis betydning, jf. afsnit 3.2. ovenfor, er det ikke relevant med en over-
gangsbestemmelse for denne del af lovforslaget.
Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger
til lovforslaget
Advokatrådet
Bygherreforeningen
CO-industri
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Medier
Danske Rederier
Finans Danmark
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Forsikring & Pension
Håndværksrådet
ITD
Landbrug & Fødevarer
Tekniq
19


NOTAT
Høringsliste vedr. udkast til lov om ændring af konkurrenceloven
Advokatrådet
Amagerforbrænding
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Asfaltindustrien
Bryggeriforeningen
Bygherreforeningen
Børsmæglerforeningen
CO-Industri
Coop Danmark
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Eksportråd
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Nationalbank
Dansk Affaldsforening
Dansk Annoncørforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Industri
Dansk IT
Dansk Landbrugsrådgivning
Dansk Skovforening
Dansk Taxi Råd
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Busvognmænd
Danske Forlag
Danske Malermestre
Danske Medier
Danske Rederier
Danske Regioner
Datatilsynet
De Samvirkende Købmænd
Den Danske Dommerforening
Finans Danmark
Forbrugerrådet TÆNK
Dato: 30. august 2017
Sag: 17/06923-73
Sagsbehandler: /KLE
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6 Bilag 1
Offentligt
2
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Forsikring & Pension
FSR Danske Revisorer
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Håndværksrådet
Ingeniørforeningen
ITD
KL
Kooperationen
Landbrug & Fødevarer
Landsorganisationen i Danmark
Lederne
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Offentligt Ansattes Organisationer
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
Tekniq


Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat og hørings-
svar ad L 6 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
ERHVERVSMINISTEREN
3. oktober 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6 Bilag 1
Offentligt


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6 Bilag 1
Offentligt