Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Orientering om resultatet af høringen om udkast til forslag til lov om ændring
af lov om kontinentalsoklen
Hermed fremsendes vedlagte høringsnotat og høringssvar angående forslag til lov
om ændring af kontinentalsokkelloven. Endvidere fremsendes det justerede lov-
forslag, der fremsættes i Folketinget i dag.
Formålet med lovforslaget er at etablere et klart lovgrundlag for myndighederne til
at tage hensyn til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i
vurderingen af, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til at nedlægge
rørledningsanlæg på dansk søterritorium.
Forslaget har været i høring fra den 24. juni til den 11. august 2017. I
høringsperioden har Energistyrelsen modtaget 20 høringssvar fra ikke-ministerielle
høringsparter, heraf 12 med selvstændige bemærkninger.
De indkomne høringssvar har opsummerende givet anledning til følgende
ændringer af lovforslaget:
• Det er blevet præciseret, at reglerne gælder for både elkabler og
rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium.
• Det er blevet tydeliggjort, at den indstilling om rigets udenrigs-, sikkerheds-
og forsvarspolitiske interesser, som energi-, forsynings- og klimaministeren
indhenter fra udenrigsministeren, ikke er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand.
• Der er blevet indsat en bemyndigelse, hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter nærmere regler om den administrative behandling
af ansøgninger om nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af
kulbrinter over dansk søterritorium.
• Fristen for oplysningspligten for ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet
vedrørende væsentlige ændringer i oplysninger, som ejeren har meddelt
energi-, forsynings- og klimaministeren, er ændret fra »uden ugrundet ophold
og senest inden 3 dage« til »uden ugrundet ophold og senest inden 7
arbejdsdage«.
Ministeren
Dato
4. oktober 2017
J nr. 2017-1394
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 43 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
• Forslagets territoriale anvendelsesområde er ændret sådan, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Derudover er der uafhængigt af høringen foretaget ændring af klageordningen
således at den omfatter alle afgørelser, der træffes i henhold til loven eller regler
udstedt i medfør af loven.
Med venlig hilsen
Lars Christian Lilleholt


Side 1/15
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)
Lovforslaget har været udsendt i ekstern høring fra den 23. juni til den 11. august
2017.
Ved fristens udløb var der indkommet 20 høringssvar. Heraf har 12 selvstændige
bemærkninger. Disse 12 høringssvar med selvstændige bemærkninger er fra
følgende høringsparter: Nord Stream 2 AG, Gas Transmission Operator GAZ-
SYSTEM S.A., Nord Stream AG, OMV GAS Marketing Trading & Finance B.V.,
Shell International B.V., Uniper Gas Transportation & Finance B.V., ENGIE SA,
BASF A/S, Wintershall Noordzee B.V., Grønlands Selvstyre, Vedvarende Energi
samt et fælleshøringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske
Råd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfredningsfonden og 350 Klimabevægelse.
De resterende 8 høringssvar angiver, at disse høringsparter ikke har bemærkninger
til lovforslaget. Disse høringsparter er: Sikkerhedsstyrelsen, Geodatastyrelsen,
Søfartsstyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Arbejdstilsynet,
Værnsfælles Forsvarskommando, CO-industri og Dansk Byggeri.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt
Energistyrelsens bemærkninger (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises til de
fremsendte høringssvar. Nederst er en opsummering af de ændringer,
høringssvarene har givet anledning til.
A) Til lovforslaget:
Til § 1, nr. 2: Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet, herunder
spørgsmål om forskelsbehandling mellem rørledninger og elkabler
Nord Stream 2 AG bemærker, at både rørledninger til transport af kulbrinter og
elkabler på søterritoriet kræver tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren
efter den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, men at det kun er rørledninger til
Kontor/afdeling
Undergrundsenheden
Dato
30. august 2017
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 43 Bilag 1
Offentligt
Side 2/15
transport af kulbrinter, der kan få afslag med henvisning til rigets udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser efter den foreslåede § 3 a, stk. 2.
Vedvarende Energi bemærker, at reglerne bør udvides til også at omfatte
elledninger.
Energistyrelsens bemærkninger: Det er ikke hensigten at forskelsbehandle
rørledninger til transport af kulbrinter og elkabler med hensyn til adgangen til
etablering på søterritoriet. De nye regler har samme anvendelsesområde som de
gældende regler i kontinentalsokkelloven, som omfatter både elkabler og
rørledninger. For at præcisere dette fremgår det nu udtrykkeligt af den foreslåede §
3 a, stk. 2 og 3, at bestemmelserne gælder for »elkabler og rørledninger omfattet af
stk. 1«. Begrebet »rørledningsanlæg« i forslaget skal forstås bredt som omfattende
både rørledninger til transport af kulbrinter og elkabler. Der henvises uddybende til
forslagets almindelige bemærkninger.
Nords Stream 2 AG bemærker, at § 3 a, stk. 2, indeholder en væsentlig risiko for
magtfordrejning. Nord Stream 2 AG henviser herved bl.a. til, at grundlaget for den
indstilling, som udenrigsministeren afgiver til energi-, forsynings- og
klimaministeren, så vidt muligt holdes fortroligt. Nord Stream 2 AG henviser
endvidere til, at indstillingen efter lovforslaget ikke vil udgøre en afgørelse, og at
dette bl.a. indebærer, at ansøgeren ikke skal partshøres til brug for afgivelsen af
indstillingen, og at ansøgeren ikke vil modtage en begrundelse for indstillingen.
Nord Stream 2 AG sætter i den forbindelse endvidere spørgsmålstegn ved, om det
er juridisk korrekt, at indstillingen ikke udgør en afgørelse, idet indstillingen er
bindende i den forstand, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke kan
meddele en tilladelse, hvis indstillingen er negativ. Nord Stream 2 AG henviser
herved til, at indstillinger efter ombudsmandens praksis efter omstændighederne
kan anses for afgørelser. For at undgå tvivl om retstilstanden anbefaler Nord
Stream 2 AG dernæst, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at udenrigsministerens
indstilling ikke er en afgørelse, og at de forvaltningsretlige principper om
retssikkerhed – såfremt dette er hensigten – ikke gælder for ansøgere, der ønsker
at nedlægge transitrørledninger på det danske søterritorium.
Energistyrelsens bemærkninger: Det bemærkes indledningsvist, at det følger af
den foreslåede § 3 a, stk. 2, at tilladelse til nedlæggelse af elkabler og rørledninger
til transport af kulbrinter på dansk søterritorium kun kan meddeles, hvis det er
foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, og at
energi-, forsynings- og klimaministeren skal indhente en indstilling herom fra
udenrigsministeren. Det følger endvidere af bestemmelsen, at indstillingen skal
lægges til grund ved energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse af sagen.
Ordningen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Det fremgår
således heraf bl.a., at den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling er
Side 3/15
udtryk for et frit, politisk skøn, hvor der kan indgå en lang række forskelligartede
hensyn, herunder eksempelvis hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar,
politiske, økonomiske og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder
europæiske og alliancemæssige, hensyn, jf. bl.a. pkt.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det fremgår endvidere af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
udenrigsministeren til brug for afgivelsen af indstillingen i relevant omfang
inddrager andre ministerier, navnlig justitsministeren, forsvarsministeren og energi-,
forsynings- og klimaministeren, samt at indstillingen i de fleste tilfælde forinden
afgivelsen vil være forelagt regeringen samt Udenrigspolitisk Nævn i relevant
omfang.
Samme sted fremgår det endvidere, at indstillingen – der vil skulle lægges til grund
af energi-, forsynings- og klimaministeren – enten er positiv eller negativ (intet midt
imellem), og at indstillingen ikke indeholder en begrundelse. Det fremgår i den
forbindelse også, at udenrigsministeren ikke vil skulle iagttage forvaltningslovens
regler om bl.a. partsaktindsigt, partshøring og begrundelse i forbindelse med
udarbejdelsen af indstillingen, idet indstillingen ikke er en afgørelse. Tilsvarende
fremgår det af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3 a, stk. 2, 3. pkt.,
bl.a., at bestemmelsen indebærer, at udenrigsministerens indstilling ikke er en
afgørelse, og at udenrigsministeren derfor ikke skal iagttage forvaltningslovens
regler om bl.a. partshøring og begrundelse i forbindelse med udarbejdelsen af
indstillingen. Energistyrelsen har – efter lovforslaget blev sendt i offentlig høring –
imidlertid præciseret lovteksten, sådan at det endnu tydeligere fremgår, at
udenrigsministerens indstilling ikke udgør en afgørelse.
Ydermere fremgår det af pkt.2.2 i de almindelige bemærkninger, at grundlaget for
indstillingen efter sin karakter præsumptivt vil være undtaget fra aktindsigt såvel for
offentligheden som for ansøgeren, ligesom edition må forventes afvist efter
retsplejelovens regler.
I den forbindelse bemærker Energistyrelsen desuden, at energi- forsynings- og
klimaministerens afgørelse derimod udgør en afgørelse i forvaltningslovens
forstand, og at energi- forsynings- og klimaministeren derfor skal iagttage
forvaltningslovens regler om partshøring mv. i relevant omfang. Der henvises
herom til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Da energi- forsynings-
og klimaministeren ikke modtager grundlaget for indstillingen fra
udenrigsministeren, vil energi- forsynings- og klimaministerens partshøring
imidlertid ikke omfatte dette. Energistyrelsen bemærker i den forbindelse, at det
under alle omstændigheder følger af forvaltningslovens regler, at den almindelige
regel om partshøring ikke gælder, hvis parten ikke har ret til aktindsigt efter
reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4. Det følger endvidere af forvaltningsloven, at
Side 4/15
retten til aktindsigt under visse betingelser kan begrænses pga. afgørende hensyn
til statens sikkerhed, rigets forsvar eller rigets udenrigspolitiske interesser m.v.
Lovforslaget indebærer imidlertid, at der ikke vil skulle foretages en konkret
vurdering af, om parten skal høres over grundlaget for indstillingen. Det følger
således allerede af lovforslaget, at der ikke skal partshøres herover.
Energistyrelsen bemærker i relation til adgangen til aktindsigt i grundlaget for
udenrigsministerens indstilling endvidere, at adgangen til aktindsigt i grundlaget for
vurderingen vil være reguleret af de gældende regler herom i forvaltningsloven,
offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Det bemærkes endvidere, at det
fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at grundlaget for
indstillingen præsumptivt vil være undtaget fra aktindsigt såvel for offentligheden
som for ansøgeren. Det er således vurderingen, at de gældende regler om
undtagelser til adgangen til aktindsigt i hhv. forvaltningsloven, offentlighedsloven og
miljøoplysningsloven præsumptivt vil indebære, at oplysningerne i indstillingen vil
blive undtaget fra aktindsigt pga. forsvars-, sikkerheds- eller udenrigspolitiske
hensyn.
Energistyrelsen bemærker i øvrigt, at ordningen naturligvis skal administreres af
myndighederne i overensstemmelse med den forvaltningsretlige grundsætning om
saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen) og øvrige relevante
forvaltningsretlige regler og principper.
Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A. bemærker med henvisning til
»Baltic Pipe«-projektet, at den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2, ikke bør
findes anvendelse i tilfælde, hvor myndighederne allerede har givet udtryk for
bekræftelse i forhold til et projekt. Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A.
bemærker hertil, at det ikke burde være nødvendigt at indhente en særlig tilladelse
fra udenrigsministeren til projekter, der i forvejen har PCI-status (»projekter af
fælles interesser«) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske
energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af
forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) 715/2009. Endvidere
anfører Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A., at bestemmelsen ikke bør
findes anvendelse på tilfælde, hvor der er indgået en international aftale om
godkendelse af en investering. Specifikt henviser Gas Transmission Operator GAZ-
SYSTEM S.A. til en aftale indgået med Energinet.dk samt aftalememorandum
indgået mellem Polens premierminister og Danmarks statsminister vedrørende
»Baltic Pipe«-projektet. Derfor henstiller Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM
S.A. til, at der i bestemmelsen indsættes en lukket liste over undtagelser fra den
generelle forpligtelse i den foreslåede § 3 a, stk. 2. Endvidere har Gas
Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A. bemærket det uhensigtsmæssige i, at
ledningsejere først skal indsende en ansøgning til energi-, forsynings- og
klimaministeren og derefter indhente en indstilling hos udenrigsministeren. Gas
Side 5/15
Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A. mener, at ansøgerne derved forpligtes
til at indsende flere oplysninger end, der er behov for med henblik på at foretage
den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske vurdering. Gas Transmission
Operator GAZ-SYSTEM S.A. henstiller til, at der indsættes en ny bestemmelse, der
inddeler ansøgningsprocessen i to faser.
Energistyrelsens bemærkninger: I forhold til henstillingen om en undtagelse
vurderer Energistyrelsen, at der ikke er hensigtsmæssigt at indsætte en sådan.
Energistyrelsen finder ikke grund til på dette punkt at forskelsbehandle forskellige
projekter.
I forhold til bemærkningerne vedrørende Danmarks folkeretlige forpligtelser,
bemærker Energistyrelsen, at reglerne vil blive administreret i overensstemmelse
med Danmarks folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold til Polen.
Energistyrelsen vurderer som anført i forslagets bemærkninger, at loven ikke i sig
selv er i strid med folkeretlige regler.
Energistyrelsen bemærker, at ansøgninger efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, skal
indsendes til energi-, forsynings- og klimaministeren, og at det er energi-,
forsynings- og klimaministeren – ikke ansøgeren – der anmoder udenrigsministeren
om en indstilling efter den foreslåede § 3 a, stk. 2. I forhold til henstillingen om at
opdele ansøgningsprocessen i to faser er der i blevet indsat en bemyndigelse i den
foreslåede § 3 a, stk. 4, til energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte
nærmere regler for ansøgningsprocessen. De fremsatte bemærkninger vil blive
overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
Til § 1, nr. 5: Oplysningspligten, herunder fristens længde og begrebet »væsentlige
oplysninger«
Nord Stream 2 AG bemærker, at det er uklart, om den foreslåede § 4 c, stk. 2, skal
forstås således, at fristen er 3 kalenderdage eller 3 hverdage. Nord Stream 2 AG
anfører endvidere, at fristen, som er fastsat til »ugrundet ophold og inden 3 dage«,
anses som urimelig kort og uholdbar bl.a. ud fra et praktisk synspunkt. Nord Stream
2 AG understreger, at fristen er for restriktiv og dermed uforholdsmæssig og
unødvendig byrdefuld. Nord Stream 2 AG henstiller derfor til, at der fastsættes en
længere frist, samt at der medtages en definition af, hvad der udgør »væsentlige
oplysninger«.
Energistyrelsens bemærkninger: Der er på baggrund af høringssvaret foretaget en
ændring af lovforslagets § 4 c, stk. 2, således at fristen forlænges til 7 arbejdsdage.
I forhold til henstillingen om en definition af, hvad der udgør »væsentlige
oplysninger«, henviser Energistyrelsen til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5.
Det fremgår heraf, at det beror på en konkret vurdering, om en oplysning er
Side 6/15
væsentlig. Det fremgår endvidere, at der er en klar formodning for, at de
oplysninger, som er meddelt ministeren i forbindelse med selve ansøgningen, er
væsentlige, samt at det gælder med særlig styrke i forhold til de oplysninger, som
ejerne er blevet pålagt i forbindelse med ansøgningens behandling efter § 4 c, stk.
1. Der henvises således til listen af oplysninger i bemærkningerne til § 1, nr. 4.
På denne baggrund, herunder at der i bemærkningerne er fastsat en liste over
oplysninger, som det kan være relevant at anmode ansøger om, vurderer
Energistyrelsen, at det ikke er nødvendigt yderligere at definere begrebet
»væsentlige oplysninger«.
Til § 1, nr. 12: Strafansvar
Nord Stream 2 AG bemærker, at strafbestemmelsen i den foreslåede § 5, stk. 2, nr.
3, i forhold til oplysningspligten i den foreslåede § 4 c, stk. 2, er mere restriktiv, end
forholdene begrunder og dermed er uforholdsmæssig og unødvendig byrdefuld.
Nord Stream 2 AG bemærker endvidere, at eksemplet i forslagets bemærkninger
ikke illustrerer behovet for strafsanktionering.
Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at den foreslåede
strafbestemmelse i § 5, stk. 2, nr. 3, er velbegrundet og forholdsmæssig henset til
vigtigheden af at modtage informationer, der kan have udenrigs-, sikkerheds-
og/eller forsvarspolitisk interesse. Det kan ikke på forhånd siges, om en ændring
har udenrigs-, sikkerheds- og/eller forsvarspolitisk betydning. I øvrigt henviser
Energistyrelsen til bemærkningerne til Nord Stream 2 AG’s bemærkninger til § 1,
nr. 5.
Til § 1, nr. 15: Domstolsprøvelse, herunder grundlovens § 63
Nord Stream 2 AG bemærker, at reguleringen af domstolsprøvelse i lovudkastet er
en omgåelse af den grundlovssikrede ret til domstolsprøvelse, jf. grundlovens § 63.
Nord Stream 2 AG henviser herved bl.a. til, at lovudkastet reelt medfører, at selv
om det er udenrigsministeren, der træffer den endelige afgørelse i tilladelsessagen,
kan udenrigsministerens indstilling ikke påklages til en anden myndighed eller
indbringes for domstolene. Nord Stream 2 AG bemærker i den forbindelse, at
grundlovens § 63 forudsætter, at domstolene kan tage stilling til sager om den
udøvende magts afgørelser og virksomhed i øvrigt. Princippet er, at domstolene
skal kunne sørge for, at forvaltningen overholder gældende ret, herunder
almindelige forvaltningsretlige principper. Nord Stream 2 AG bemærker endvidere,
at da de forvaltningsprocessuelle regler mv. ifølge lovudkastet ikke gælder for
udenrigsministerens udarbejdelse af sin indstilling, og da grundlaget for
udenrigsministerens indstilling er undtaget fra domstolsprøvelse, vil der ikke være
mulighed for en sådan kontrol. Dette er efter Nord Stream 2 AG’s opfattelse
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og i strid med principperne i grundlovens § 63.
Side 7/15
Nord Stream 2 AG anfører også, at forslaget kan været i strid med Danmarks pligt
efter energichartertraktaten til at sørge for, at den nationale ret indeholder effektive
midler til at gøre krav gældende og håndhævelse af rettigheder med hensyn til
investeringer.
Energistyrelsens bemærkninger: Som det fremgår af den foreslåede § 3 a, stk. 2, jf.
forslagets § 1, nr. 2, er udenrigsministerens indstilling ikke en afgørelse.
Udenrigsministeren er derfor i sit arbejde med indstillingen ikke underlagt
forvaltningslovens regler om bl.a. partsaktindsigt, partshøring og begrundelse.
Udenrigsministerens indstilling vil alene være positiv eller negativ (intet midt i
mellem), og det er forudsat, at grundlaget for udenrigsministerens indstilling ikke vil
blive inddraget i forbindelse med en eventuel domstolsprøvelse af energi-,
forsynings- og klimaministerens afgørelser om afslag efter § 3 a, stk. 2 (afslag med
henvisning til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser). Det er
Energistyrelsens opfattelse, at forslaget er foreneligt med grundlovens § 63, stk. 1,
hvorefter domstolene er berettiget til at påkende ethvert spørgsmål om
øvrighedsmyndighedens grænser. Energistyrelsen bemærker hertil, at energi-,
forsynings- og klimaministerens afgørelse ifølge den foreslåede bestemmelse i § 6
c vil kunne indbringes for domstolene, som vil kunne pådømme, om der er handlet i
overensstemmelse med gældende ret. Grundlovens § 63, stk. 1, er desuden ikke til
hinder for, at grundlaget for domstolsprøvelsen reguleres nærmere ved lov.
Energistyrelsen henviser til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2 og 2.3
og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
I forhold til energichartertraktaten henviser Energistyrelsen til bemærkningerne
vedrørende folkeretlige forpligtelser nedenfor.
Til § 2: Ikrafttrædelse, herunder spørgsmål om tilbagevirkende kraft
Nord Stream 2 AG bemærker, at forslagets § 2, stk. 2, indebærer, at reglerne har
»de facto« tilbagevirkende kraft. Nord Stram 2 AG bemærker hertil, at selv om der i
praksis ikke er forbud mod tilbagevirkende kraft, giver det anledning til
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Endvidere anfører Nord Stream 2 AG, at
den tilbagevirkende kraft kan være i strid med Danmarks forpligtelser efter
energichartertraktaten.
OMV Gas Marketing Trading & Finance B.V., Shell International B.V., ENGIE SA,
BASF A/S og Wintershall Noordzee B.V. bemærker, at loven har tilbagevirkende
kraft, hvilket er til ulempe for disses investeringer i »Nord Stream 2«-projektet. Det
bemærkes, at dette er i strid med generelle retsprincipper og kravet om stabile
investeringsforhold.
Side 8/15
Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at forslaget ikke har
tilbagevirkende kraft. Forslaget finder ikke anvendelse på tilladelser, der er givet før
lovens ikrafttrædelse. Forslagets § 2, stk. 2, har til formål at præcisere, at
ansøgninger, der på tidspunktet for ikrafttrædelsen verserer, skal behandles efter
gældende regler på afgørelsestidspunktet. Der er alene tale om en præcisering,
idet resultatet – at loven finder anvendelse på sager, der verserer ved lovens
ikrafttrædelse – også ville gælde uden en selvstændig bestemmelse herom. Dette
er det almindelige lovtekniske udgangspunkt og ikke udtryk for tilbagevirkende
kraft. Energistyrelsen bemærker, at sagsbehandlingen efter de nye regler ikke kan
gå i gang, før reglerne træder i kraft.
I forhold til energichartertraktaten henviser Energistyrelsen til bemærkningerne
vedrørende folkeretlige forpligtelser nedenfor.
Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A. bemærker, at der bør indføres en
overgangsbestemmelse, hvorefter de nye regler ikke finder anvendelse på
projekter, der i forvejen har PCI-status (”projekter af fælles interesser”) som
defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april
2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om
ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr.
713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) 715/2009.
Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at det ikke er
hensigtsmæssigt at forskelsbehandle forskellige projekter med hensyn til
lovændringens temporale anvendelsesområde. Der henvises til Energistyrelsens
bemærkninger til Gas Transmission Operator GAZ-SYSTEM S.A.’s bemærkninger
til forslagets § 1, nr. 2.
Til § 3: Territorialbestemmelse, herunder forholdet til Grønlands selvstyreordning
Grønlands Selvstyre har anført, at det er selvstyrets opfattelse, at de grønlandske
myndigheder har overtaget den lovgivende og udøvende kompetence på
sagsområderne vedrørende elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på
søterritoriet. Selvstyret har desuden anført, at det er opfattelsen, at
kompetenceforholdet mellem selvstyret og staten vedrørende internationale forhold
inden for et sagsområde afgøres af, om sagsområdet er overtaget. Det er således
opfattelsen, at staten ikke har kompetence til at fastsætte en anordningshjemmel.
Det anføres endvidere, at der ikke er et aktuelt behov for at gennemføre
lovforslaget for Grønland.
Energistyrelsens bemærkninger: Som anført under pkt. 1 og 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, varetager den foreslåede § 3 a i lov om
kontinentalsoklen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, udenrigs-, forsvars- og
sikkerhedspolitiske hensyn. Disse hensyn er anliggender, der henhører under
Side 9/15
rigsmyndighederne og ikke kan overtages af de grønlandske myndigheder, jf.
herved pkt. 6.2.3, 6.2.4 og 7 i Justitsministeriets notat af 3. november 2004 om
adgangen til at overføre yderligere beføjelser til de grønlandske myndigheder
optrykt som bilag 2 til lovforslag nr. L 128 af 5. februar 2009 om Grønlands
Selvstyre (selvstyreloven). Som anført under pkt. 4.5 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget til selvstyreloven om sagsområder, der efter
regeringens opfattelse må forblive hos rigsmyndighederne, har
Selvstyrekommissionen, hvis betænkning nr. 1497 fra 2008 indeholdt udkast til lov
om Grønlands Selvstyre, lagt regeringens opfattelse af de statsretlige rammer til
grund, dog med den forståelse, at ikke alle medlemmer af kommissionen
nødvendigvis tilslutter sig regeringens opfattelse.
Grønlands Selvstyre kan efter fuldmagtsordningen i selvstyrelovens § 12 på rigets
vegne forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som alene vedrører Grønland og fuldt
ud angår overtagne sagsområder. Som anført under pkt. 7.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget til selvstyreloven og pkt. 6.2.3 i Justitsministeriets
ovennævnte notat, medfører fuldmagtsordningen ikke en egentlig overladelse af
beføjelser til at handle i mellemfolkelige anliggender. Regeringen vil derfor fortsat
have udenrigspolitisk kompetence også i de anliggender, der omfattes af en
bemyndigelse til Naalakkersuisut. Hertil kommer, som anført ovenfor, at de
udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske hensyn, som forslaget vedrører, er
anliggender, som ikke kan overtages af de grønlandske myndigheder.
Det er endvidere Energistyrelsens opfattelse, at selvstyret ikke har overtaget den
lovgivende kompetence vedrørende tilladelse til elkabler og transitrørledninger på
søterritoriet. Der henvises i den forbindelse til den nærmere redegørelse herfor i
lovforslagets bemærkninger til § 3 om lovforslagets territoriale gyldighedsområde.
Energistyrelsen er dog enig med Grønlands Selvstyre i, at der ikke er behov for, at
den foreslåede ordning aktuelt skal gælde direkte for Grønland eller skal kunne
sættes i kraft for Grønland ved kgl. anordning. Ministeriet har på den baggrund i
forhold til lovudkastet, som har været i høring, ladet anordningshjemlen i den
territoriale gyldighedsbestemmelse i lovforslagets § 3 udgå. Hvis der senere måtte
vise sig behov for at sætte den foreslåede ordning i kraft for Grønland, vil det
således kræve, at dette vedtages ved en ny lovgivningsproces herom under
inddragelse af Grønlands Selvstyre, jf. herved § 17 i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om
Grønlands Selvstyre.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Nord Stream 2 AG bemærker, at lovudkastet alene er rettet mod »Nord Stream 2«-
projektet og derfor har karakter af singulær lovgivning, eventuelt i strid med
grundloven. Endvidere anfører Nord Stream 2 AG, at den administrative proces og
den politiske proces er blandet sammen. Nord Stream 2 AG bemærker endvidere,
Side 10/15
at reglerne kan føre til en mindre optimal linjeføring ud fra et miljø- og
sikkerhedsmæssigt perspektiv. Nord Stream 2 AG bemærker flere steder, at
forslaget generelt giver anledning til retspolitiske betænkeligheder og ikke er i
overensstemmelse med retsstatsprincipper.
Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen bemærker, at loven er udformet
generelt og omfatter alle ansøgninger om etablering af elkabler og rørledninger til
transport af kulbrinter, der ønskes placeret på dansk søterritorium. Energistyrelsen
vurderer bl.a. på den baggrund, at loven ikke har karakter af singulær lovgivning.
OMV Gas Marketing Trading & Finance B.V. anfører, at forslaget ikke sikrer
gennemsigthed og ikke indeholder de fornødne appelmuligheder.
Shell International B.V. bemærker, at Shell International B.V.’s investeringer i
energiinfrastruktur afhænger af en forudsigelig, stabil og gennemsigtig regulering.
Endvidere udtrykker Shell International B.V. bekymring over, at forslaget politiserer
kommercielle investeringer i energisektoren og samtidig fjerner adgangen til appel
og aktindsigt.
Uniper Gas Transportation & Finance B.V. udtrykker bekymring for, at
lovændringen vil påvirke tilladelsen til »Nord Stream 2«-projektet, og at tilladelsen
vil afhænge af ikke-juridiske kriterier. Endvidere bemærker Uniper Gas
Transportation & Finance B.V., at forslaget fraviger fundamentale retsprincipper
som antidiskrimination og gennemsigtighed.
ENGIE SA anfører, at forslaget er uklart med hensyn til appelmuligheder og ikke er
gennemsigtigt med hensyn til, hvilke informationer regeringen vil basere sin
vurdering af ansøgninger på.
BASF A/S bemærker, at eftersom henstillingen ikke kan appelleres, er behovet for
gennemsigtige investeringsbetingelser og effektive midler til vurdering ikke taget i
betragtning. BASF A/S bemærker også, at den investering, som datterselskabet til
BASF SE, Wintershall Gruppen, har foretaget i »Nord Stream 2«-projektet, vil
forspildes med forslaget.
Wintershall Noordzee B.V. udtrykker bekymring for, at lovforslaget kan ændre de
internationalt accepterede tilladelsesordninger for etablering af rørledningsanlæg
på søterritorier. Wintershall Noordzee B.V. bemærker, at individuelle projekter ikke
må blive politiseret eller forskelsbehandlet under ansøgningsprocessen. Wintershall
Noordzee B.V. forventer, at forslaget vil blive implementeret med respekt for den
europæiske dimension, og at det ikke vil påvirke eksisterende
ansøgningsprocesser.
Side 11/15
Nord Stream AG bemærker, at forslaget ikke vil have betydning for den
eksisterende »Nord Stream«-rørledning, og at Nord Stream AG derfor ikke har
kommentarer til forslaget. Nord Stream AG anmoder Energistyrelsen om at tage
hensyn til driften af den eksisterende »Nord Stream«-rørledning i forbindelse med
det videre arbejde med lovforslaget.
Energistyrelsens bemærkninger: I forhold til bemærkninger om gennemsigtighed og
aktindsigt bemærker Energistyrelsen, at de almindelige regler for aktindsigt også vil
gælde for sager omfattet af de nye regler, men at grundlaget for den udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitiske vurdering præsumptivt vil være undtaget fra
aktindsigt efter de almindelige regler. Der henvises herom til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og til s. 4 i høringsnotatet. Det er således vurderingen,
at de gældende regler om undtagelser til adgangen til aktindsigt i hhv.
forvaltningsloven, offentlighedsloven og miljøoplysningsloven præsumptivt vil
indebære, at oplysningerne i indstillingen vil blive undtaget fra aktindsigt pga.
forsvars-, sikkerheds- eller udenrigspolitiske hensyn.
Endvidere bemærker Energistyrelsen, at det ikke på forhånd kan siges, hvilke
forhold og informationer, der kan have betydning for vurderingen af rigets udenrigs-
, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Det afhænger af en konkret vurdering
af ansøgeren, projektet og omstændighederne i øvrigt. I forslagets bemærkninger
er det derfor anført, at indstillingen fra udenrigsministeren er udtryk for et frit,
politisk skøn. I skønnet kan inddrages en række forskelligartede hensyn, herunder
eksempelvis hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar, politiske, økonomiske
og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske og
alliancemæssige, hensyn. I de anførte overordnede hensyn kan indeholdes en lang
række mere specifikke hensyn, herunder eksempelvis betydning for kritisk national
infrastruktur, forsvarsinteresser, geopolitiske hensyn, generelle strategiske
betragtninger og den pågældende aktørs forhold, herunder ejerskab og
finansiering. Opregningen af hensyn her er ikke udtømmende. Energistyrelsen
henviser til bemærkningerne til § 1, nr. 2 og listen af oplysninger i bemærkningerne
til § 1, nr. 4.
I forhold til bemærkningerne om appelmuligheder skal Energistyrelsen bemærke, at
energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelser efter den foreslåede § 3 a, stk.
2, ifølge den foreslåede § 6 b, stk. 1, ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.
Afskæringen af klageadgangen beror på, at det er vurderingen, at afgørelsen om,
hvorvidt det er foreneligt med Danmarks forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske
interesser at give tilladelse til nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet, er
af en sådan karakter, at de mest hensigtsmæssigt træffes på ministerniveau, og at
det findes uhensigtsmæssigt, at en anden administrativ myndighed skal tage stilling
til en sådan afgørelse truffet af en minister. Det bemærkes i den forbindelse også,
at udenrigsministerens indstilling om, hvorvidt det er i overensstemmelse med
Danmarks forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser at give tilladelse til
Side 12/15
nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet – som energi-, forsynings- og
klimaministeren skal lægge til grund for sin afgørelse – beror på et frit, politisk
skøn. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til § 1, nr. 14, og til pkt.
2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes i den forbindelse også, at der efter forslagets § 6 c, stk. 1, er
adgang til at indbringe sager, hvor der er meddelt afslag efter den foreslåede § 3 a,
stk. 2, for domstolene ved at anlægge sag mod energi-, forsynings- og
klimaministeren. Sådanne sager skal anlægges inden for 6 måneder efter,
afgørelsen er truffet, jf. den foreslåede § 6 c, stk. 2. Der er således
appelmuligheder. Energistyrelsen henviser til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
15.
Denmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF
Verdensnaturfredningsfonden og 350 Klimabevægelsen støtter forslaget og
henstiller til, at der kan gives afslag på ansøgninger om etablering af
rørledningsanlæg på søterritoriet med henvisning til rigets klimapolitiske interesser,
herunder Paris-aftalen.
Vedvarende Energi støtter forslaget og henstiller til, at der også gives mulighed for
at give afslag på ansøgninger om etablering af rørledningsanlæg på søterritoriet
med henvisning klimahensyn.
Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at henstillingerne falder
uden for formålet med denne lovændring.
Særligt om folkeretlige forpligtelser
Nord Stream 2 AG bemærker, at det giver anledning til betænkeligheder, om
forslaget er foreneligt med Danmarks forpligtelser i henhold til
energichartertraktaten (ECT). Nærmere bestemt anfører Nord Stream 2 AG, at
forslaget bør overvejes i forhold til beskyttelsen mod ekspropriation og
foranstaltninger med tilsvarende virkning (artikel 13) og beskyttelse mod
foranstaltninger, der er i strid med investors ret til stabile investeringsbetingelser og
retfærdig og rimelig behandling (artikel 10, stk. 1). Nord Stream 2 AG bemærker
hertil, at Danmark er forpligtet til at sørge for, at den nationale ret indeholder
effektive midler til at gøre krav gældende og håndhævelse af rettigheder med
hensyn til investeringer (artikel 10, stk. 12). Endvidere bemærker Nord Stream 2
AG, at forslaget kan være i strid med internationale frihandelsaftaler og -politikker,
herunder WTO-reglerne for transit. Specifikt peger Nord Stream 2 AG på WTO’s
almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) og aftalen om
handelslettelser (TFA) og disses bestemmelser om fri transit og muligheder for at
ændre eksisterende national lovgivning.
Side 13/15
ENGIE SA bemærker, at WTO-reglerne indeholder betingelser om
antidiskrimination og fastslår »most favoured nation«-behandling.
BASF A/S sætter spørgsmålstegn ved, om forslaget går imod princippet om fri
international investering og handel, hvis ikke direkte krænker de danske
internationale forpligtelser under WTO og i henhold til energichartertraktaten.
Energistyrelsens bemærkninger: I forhold til bemærkningerne vedrørende
Danmarks internationale forpligtelser i henhold til WTO-regler, herunder WTO’s
almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) og aftalen om
handelslettelser (TFA), vurderes det, at loven ikke i sig selv er i strid med
folkeretlige regler. Det bemærkes desuden, at loven vil blive administreret i
overensstemmelse med Danmarks folkeretlige forpligtelser.
Det bemærkes særligt i forhold til WTO-regler om fri transit, at disse WTO-regler
ikke indebærer en forpligtelse for Danmark til at etablere eller tillade etableringen af
ny fast infrastruktur, herunder nye rørledninger, på Danmarks sø- eller
landterritorium.
For så vidt angår energichartertraktaten bemærkes, at det i forbindelse med
lovforslaget er blevet undersøgt, om Danmarks forpligtelser i henhold til
energichartertraktaten har betydning for de foreslåede ændringer. Det er blevet
vurderet, at dette ikke er tilfældet. Der henvises til forslagets bemærkninger om
folkeretlige forpligtelser.
I forlængelse heraf er det vurderingen, at lovforslaget – i det omfang konkrete
investeringer måtte være omfattet af energichartertraktaten – ikke strider mod
energichartertraktatens artikel 10, herunder bestemmelsens stk. 1, hvorefter de
kontraherende parter skal skabe stabile, rimelige, favorable og gennemsigtige
forhold for investorer fra andre kontraherende parter. Det samme gælder artikel 13,
stk. 1, der omhandler ekspropriation af allerede gennemførte investeringer eller
foranstaltninger med tilsvarende virkning som ekspropriation.
Endvidere er det vurderingen, at lovforslaget – i det omfang konkrete investeringer
måtte være omfattet af energichartertraktaten – ikke strider mod
energichartertraktatens bestemmelser om ret til domstolsprøvelse for så vidt angår
investeringer omfattet af traktaten, herunder i traktatens artikel 10, stk. 12, eller
artikel 13, stk. 2.
I den forbindelse bemærkes, at det er forudsat, at reglerne vil blive administreret i
overensstemmelse med Danmarks folkeretlige forpligtelser, herunder
energichartertraktatens bestemmelser. Det vurderes på den baggrund, at loven
ikke i sig selv er i strid med bestemmelser i energichartertraktaten.
Side 14/15
B) Øvrige bemærkninger
Høringsprocessen
Nord Stream 2 AG bemærker, at høringsprocessen burde have inkluderet andre
lande.
BASF A/S bemærker, at høringsprocessen burde have inkluderet andre lande.
Energistyrelsens bemærkninger: Høringsprocessen var offentlig, og enhver –
herunder andre stater – kunne sende høringssvar til Energistyrelsen i
høringsperioden. Det fremgår af de indkomne høringssvar, at flere udenlandske
aktører har benyttet denne mulighed.
Undergrundsloven
Nord Stream 2 AG bemærker, at tilladelser til at etablere rørledninger på
søterritoriet og kontinentalsoklen til transport af kulbrinter produceret i Danmark
efter undergrundsloven ikke er betinget af, at det er foreneligt med Danmarks
udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.
Energistyrelsens bemærkninger: Energistyrelsen vurderer, at der ikke er behov for
at ændre undergrundsloven i anledning af forslaget.
Europas gasforsyning m.v.
Nord Stream 2 AG, OMV Gas Marketing Trading & Finance B.V., Shell
International B.V., Uniper Gas Transportation & Finance B.V., BASF A/S og
Wintershall Noordzee B.V. bemærker, at naturgas generelt og »Nord Stream 2«-
projektet vil spille en stor rolle for Europas fremtidige energiforsyning.
Energistyrelsens bemærkninger: Lovændringen betyder ikke i sig selv, at
rørledningsprojekter forhindres i at blive etableret på dansk søterritorium eller den
danske kontinentalsokkel.
C) Øvrige ændringer
Uafhængigt af den offentlige høring er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at
ændre den eksisterende klageordning således at den omfatter alle afgørelser, der
træffes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Hidtil har andre
forhold end miljømæssige forhold efter ulovbestemte regler om rekurs kunnet
påklages til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Det er imidlertid fundet
Side 15/15
hensigtsmæssigt at samle klagebehandlingen i Energiklagenævnet. Ovennævnte
gælder ikke for første trin, dvs. vurderinger vedrørende rigets udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, som er udtryk for et frit, politisk skøn,
der ikke gøres til genstand for Energiklagenævnets prøvelse.
D) Opsummering af ændringer
De indkomne høringssvar refereret ovenfor har opsummerende givet anledning til
følgende ændringer af lovforslaget:
 Der er i den foreslåede § 3 a, stk. 2 og 3, jf. forslagets § 1, nr. 2,
præciseret, at reglerne gælder for både elkabler og rørledninger til
transport af kulbrinter på dansk søterritorium.
 Det er i den foreslåede § 3 a, stk. 2, 3. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 2,
fastslået, at den indstilling om rigets udenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitiske interesser, som energi-, forsynings- og klimaministeren
indhenter fra udenrigsministeren, ikke er en afgørelse.
 Der er i den foreslåede § 3 a, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2, indsat en
bemyndigelse, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
nærmere regler om den administrative behandling af ansøgninger om
nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter over
dansk søterritorium.
 I den foreslåede § 4 c, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 5, er fristen for
oplysningspligten for ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet vedrørende
væsentlige ændringer i oplysninger, som ejeren har meddelt energi-,
forsynings- og klimaministeren, ændret fra »uden ugrundet ophold og
senest inden 3 dage« til »uden ugrundet ophold og senest inden 7
arbejdsdage«.
 Forslagets § 3 er ændret således, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
 Ændring af klageordning således at den omfatter alle afgørelser, der
træffes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.


BASF A/S
Kalvebod Brygge 45, 2nd floor
DK-1560 Copenhagen V
Denmark
Telephone: +45 32 66 07 00
www. basf.dk
CVR-nr: 17412612
Høringssvar fra BASF A/S til udkast til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen
BASF A/S vil hermed gerne give sine kommentarer til ovennævnte udkast.
Indledningsvist en kort introduktion til BASF koncernen:
Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med
miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 114.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for
at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert
land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance
Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2016 opnåede
BASF en omsætning på mere end 58 milliarder Euro.
BASF A/S er et helejet datterselskab af BASF SE og har været aktiv i Danmark i mange år.
Vores omsætning er over 160 mio. Euro og vi beskæftiger over 300 mennesker i henholdsvis
København, Ballerup og Rødekro og resten af Danmark.
BASF A/S er et aktivt og engageret medlem af bl.a. Dansk Industri, Procesindustrien samt en
række andre relevante brancheforeninger. Desuden har BASF pt. formandskabet for
Specialudvalget for Kemi under Dansk Industri.
Vi har interesse i at afgive høringssvar til ovennævnte udkast, da Wintershall Gruppen, som har
ydet del-finansiering til Nord Stream 2-rørledningen, er et helejet datterselskab af BASF.
Vores kommentarer er følgende.
Som et globalt firma, der driver forretning over hele verden, er fri international handel og
investering og dermed investeringssikkerhed og forudsigelige juridiske rammer af afgørende
vigtighed for os.
Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved, om forslaget går imod princippet om fri international
investering og handel - hvis ikke direkte krænker de danske internationale forpligtelser under
WTO.
Hvis forslaget accepteres og anvendes til at stoppe Nord Stream 2-rørledningsprojektet, vil det
begrænse transporten af naturgas fra Rusland og behandle transitprodukter fra et WTO-medlem
BASF A/S, Kalvebod Brygge 45, 2nd floor, DK-1560 Copenhagen V, Denmark
11. august 2017
Tel. +45 29 49 30 60
mark.meier@basf.com
Side 1 af 2
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 43 Bilag 1
Offentligt
Side 2 of 2
mere gunstigt end andre WTO-medlemmer. Dertil kommer, at en så byrdefuld foranstaltning bør
gennemgå en høringsproces, som vil omfatte andre lande.
Vi stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om forslaget overholder princippet om fri international
investering og handel, hvis ikke direkte er en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser i
henhold til Energy Charter Treaty (ECT).
Indførelsen af det nye politiske tilladelseskrav med tilbagevirkende kraft ville krænke kravet om
stabile investeringsforhold.
Da henstillingen ikke kan appelleres, er behovet for gennemsigtige investeringsbetingelser og
effektive midler til vurdering ikke taget i betragtning.
Et afslag på at udstede den ansøgte tilladelse af politiske årsager, hvis forslaget nyder fremme,
vil forspilde den store investering, der allerede er foretaget i Nord Stream 2 - en investering, der i
sidste ende kan føre til flere job i Danmark.
Af ovennævnte grunde kan vi ikke støtte lovforslaget i sin helhed, men hvis det skulle fremmes,
vil vi foreslå, at lovforslaget ikke får tilbagevirkende kraft, af hensyn til retssikkerheden og for at
imødekomme ansøgernes berettigede forventninger med den verserende ansøgning om Nord
Stream 2-rørledningen.
Endelig bør enkelt landes politiske interesser ikke stå i vejen for den Europæiske
energiforsynings sikkerhed.
Med venlig hilsen
Mark Meier
adm. dir. BASF A/S
Vice President Nordic/Baltic
Side 1 af 3
lovfor
Klosterport 4 E, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
D 11.august 2017
R Gunnar Boye Olesen
E olesen@ve.dk
Tek.: +45 86760444
+4586227000
Fax: +4586227096
VedvarendeEnergis kommentar til lovforslag
om ændring af lov om kontinentalsoklen
VedvarendeEnergi hilser forslaget velkomment og foreslår at reglerne udvides til
dels at omfatte elledninger, dels giver mulighed for at afvise ledninger af
klimahensyn, som foreslået i høringssvar fra WWF, Det Økologiske Råd m.fl.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående eller ønske om uddybning, kontakt politisk
koordinator Gunnar Boye Olesen.
Head Office:
Industriestrasse 18
6302 Zug, Switzerland
Tel. +41 41 766 91 91
Fax. +41 41 766 91 92
www.nord-stream.com
Danish Energy Agency
c/o Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate
Attn.: Lene Dalsgaard
Submitted via E-Mail
11. August 2017
Consultation letter concerning legislative proposals for the amendment of the
Continental Shelf (Permission for certain pipelines at the territorial sea)
Your E-Mail dated 23th June 2017 (Ekstern høring vedrørende udkast til lov om
ændring af kontinentalsokkelloven)
000-499-PER-LET-170811S1
Dear Ms Lene Dalsgaard
Ladies and Gentlemen,
Thank you for the opportunity to comment on the above legislation proposals.
Having studied the content, we are the opinion that this amendment does not affect
Nord Stream AG at the moment. Our Pipeline System is in operation under valid
permits. In addition we do not plan to dismantle the pipelines in the near future. We
therefore do not have any comments to this amendment.
Concerning the dismantling of the Nord Stream Pipeline, Nord Stream AG has stated
during the permit application phase of the project as follows:
”The Nord Stream pipeline is designed to operate for 50 years. The decommissioning
programme will be developed during the operations phase, since existing regulations and
technical know-how gained over the lifetime of the pipelines must be taken into account.
Regardless of decommissioning method, decommissioning will comply with all applicable legal
2
requirements regarding decommissioning at that time.” (see therefore Nord Stream AG, Espoo
Report, Chapter 4.9 Decommissioning)
We kindly ask you to keep us updated on the future development of the respective
legislation. The point of point of contact for Authority Relations at Nord Stream AG is
Bruno Haelg (Bruno.haelg@nord-stream.com).
Kind regards
Bruno Hälg
HSES Manager
Authority Relations / Infrastructure Crossings
Nord Stream AG
Industriestrasse 18, CH-6302 Zug, Switzerland
Bruno.haelg@nord-stream.com
www.nord-stream.com
Tel: +41 41 766 91 91
Mobile: +41 79 687 24 97
Fælles høringssvar
fra
Danmarks Naturfredningsforening
Det Økologiske Råd
Greenpeace
WWF Verdensnaturfondens
350 Klimabevægelsen
til
UDKAST til
Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen
(Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)
Vi sætter pris på muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag. Vi bakker op
om de foreslåede ændringer, men ønsker at pege på, at der er behov for at udvide
mulighederne for at afvise rørledninger, således at klimahensyn inddrages og vægtes
højt.
Det bør således fremgå – eventuelt som nyt §3 a Stk. 2 før det foreslåede – at
”Tilladelse til rørledninger omfattet af stk. 1 kan kun meddeles, hvis det er foreneligt
med rigets klimapolitiske interesser, herunder behovet for at gennemføre en
omstilling af det globale energisystem i overensstemmelse med Paris-aftalens
målsætninger om at holde den globale temperaturstigning godt under 2 grader og
helst ikke over 1,5 grader.”
Det bør endvidere fremgå, at Energi, forsynings- og klimaministeren skal indhente en
indstilling herom fra Klimarådet, og at denne indstilling skal lægges til grund for
ministerens afgørelse af sagen.
Vi foreslår denne tilføjelse til lovforslaget, fordi hele Folketinget har bakket op om
Danmarks tilslutning til Paris-aftalen. Vi bemærker også, at aftalens mål ift. den
globale temperaturstigning er indskrevet i VLAK-regeringens grundlag.
Tilføjelsen er endvidere relevant, fordi rørledninger er infrastrukturanlæg, som –
foruden at være temmelig kostbare – vil påvirke prisdannelsen på de markeder, de
tænkes at forsyne. Rørledninger vil dermed få afgørende indflydelse på, hvor
rentabelt det vil være at skifte fra fossile energikilder til vedvarende energi, og det er
et perspektiv, som nødvendigvis må inddrages ifm. vurderingen af det
hensigtsmæssige i, at Danmark giver tilladelse til etablering af nye rørledninger på
dansk søterritorium.
På vegne af de 5 organisationer
John Nordbo
Klima- og miljøchef
WWF Verdensnaturfonden