Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes Energistyrelsens høringsnotat, der
sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag
til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov
om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for
myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet).
Lovforslaget var i høring fra den 29. juni 2017 til den 16. august 2017.
Høringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at sikre tilstrækkelig hjemmel til finansiering af
Energitilsynets drift og opgavevaretagelse og til visse opgaver i Energistyrelsen fra
den 1. januar 2018.
Høringen har givet anledning til, at betalingskadencerne for betaling til
Energitilsynet og Energistyrelsen er ændret fra kvartalsvis til halvårlig. Desuden er
det tilføjet i lovforslaget, at netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne skal
betale for Energitilsynets opgave med at føre tilsyn med, at kommunalt ejede
virksomheder driver eventuel elforsyningsvirksomhed på kommercielle vilkår.
Opgaven udgør anslået 500.000 kr. årligt. Det bemærkes, at Sekretariatet for
Energitilsynet efter høringsfristen blev opmærksom på en teknisk fejl i lovforslaget.
Det angår, at Energitilsynet skal have bemyndigelse til at afskære klageadgang for
afgørelser efter deres bekendtgørelser, når de med lovforslaget får bemyndigelse til
at udstede bekendtgørelser i medfør af lovene.
Lovforslaget vil herudover indeholde en række mindre ændringer af særligt
forståelsesmæssige og lovtekniske hensyn.
Lovforslaget fremsættes oktober I 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato:
4. oktober 2017
J nr. 2016-1525
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 40 Bilag 1
Offentligt


! " #$$ # " % & '( " ) *
+ "" ,
+ - ! " . $ #-$# # " $#
. .
/ #-$# ' . - # $% 0 - $
Til Energistyrelsen
Dansk Byggeri takker for nedenstående høring, som vi ikke har bemærkninger til.
Venlig hilsen
Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent
Erhvervspolitisk afdeling
Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Mobil: 23 28 49 13
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
!"
# $ % & ' ( ) * + ' * ( ) , -./
- + ) 0 10 ) 2 ) 0 3 )+ 2 + )
! "
# ! #
# $%& ''() *%%
+, - .
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 40 Bilag 1
Offentligt
/ + " 0 , 111
, / + 2 3 #
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Ane-Katrine Zink Sørensen
Høring - forslag til lov om ændring af lov om elforsyning mv. (betaling for
myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med
ENDK)
Dansk Energi takker for muligheden for at komme med kommentarer til det foreslåede.
Udkastet til lovforslag giver anledning til nogle principielle bemærkninger samt nogle mere
konkrete kommentarer, som ses i det nedenstående.
På det principielle plan bemærkes følgende:
- Lovforslaget sikrer IKKE en ensartet betaling for alle energiarter. Selskaber som sælger fossile
energi som olie og kul til slutkunder skal ikke betale deres andel af myndighedsbehandlingen
på energispareområdet og det er hverken konkurrencemæssigt fair eller i tråd med Dan-
marks egne langsigtede energi og klimapolitiske mål og forpligtigelser. Der må sikres lov-
hjemmel til ensartet opkrævning.
- Lovforslaget pålægger energivirksomhederne for mange administrative byrder set ift. de om-
kostninger som virksomhederne skal dække. Dansk Energi foreslår en mindre bureaukratisk
model.
Elkunderne skal ikke betale oliebranchens regning
Dansk Energi har i sit høringssvar af 8. marts 2017 vedrørende den midlertidige opkræv-
ningsmodel, understreget behovet for, at forsyningssektorerne holdes adskilt, så el-, natur-
gas-, varme-, vand- og oliekunderne hver især finansierer omkostningerne til myn-
dighedsbehandling for egen energiart. Dette gælder ikke mindst ved myndighedernes sags-
behandling og øvrige arbejde relateret til energispareopgaven, hvor Dansk Energi selvsagt
forudsætter, at hver kundegruppe finansierer egen del af myndighedsbehandlingen.
Princippet - for så vidt angår el- og naturgassektorerne - nævnes i de almindelige bemærk-
ninger til L 180. Princippet så væsentligt, at Dansk Energi opfordrer til, at det ligeledes skri-
ves eksplicit ind i lovbemærkningerne til dette lovforslag.
For så vidt angår oliesektoren er det imidlertid sådan, at myndighedsbehandling på energi-
spareområdet vedrørende oliesektoren i dag – og tilsyneladende også fremadrettet – sker på
Dok. ansvarlig: MSJ
Sekretær:
Sagsnr: s2017-216
Doknr: d2017-12286-5.0
16-08-2017
2
el- og naturgassektorens regning. Dermed er det i sidste ende el- og naturgaskundernes
pengepung beløbet trækkes fra. En elkunde, der ikke har oliefyr, betaler således for den
myndighedsbehandling, der er forbundet med energibesparelser på oliebranchens område.
Det er i bedste fald urimeligt og konkurrenceforvridende – og i værste fald grundlovsstridigt,
da el- og naturgaskunderne herved betaler gebyr for noget de ikke får.
Dansk Energi skal derfor opfordre til, at der hurtigst muligt findes en løsning på denne skæv-
vridende myndighedsopkrævning. Det anbefales således, at miljøbeskyttelseslovens be-
stemmelser om betaling for myndighedsbehandling udvides/ændres i overensstemmelse
hermed i forbindelse med nærværende lovforslag.
Dansk Energi bemærker desuden, at det af lovforslaget fremgår, at netselskabernes om-
kostning til myndighedsbehandling vil kunne indregnes i indtægtsrammerne efter den nye
indtægtsrammeregulering, som forventes udmøntet i en ny bekendtgørelse med virkning fra
den 1. januar 2018. Imidlertid bør det samtidig sikres, at elnetselskaberne ikke bliver
benchmarket på denne type omkostninger. Dette fremgår ikke af lovforslaget.
For tunge administrative byrder
I forhold til den konkrete fremtidige model på både elforsynings- og naturgasområdet er det
vigtigt at have fokus på et opkrævnings set-up, som er så smidigt og let administrerbart som
overhovedet muligt for både myndigheder og virksomheder.
Med det foreslåede er der lagt op til en opkrævningsmodel, der fordrer, at netselskaber og
handlere vil skulle håndtere et større antal fakturaer hvert år. Dansk Energi skal opfordre til,
at det overvejes om antallet af fakturaer, som selskaberne skal håndtere fra myndighederne
kan minimeres, således at der ikke sker en kvartalsvis opkrævning, men derimod en årlig
eller halvårlig opkrævning.
Herudover lægger lovforslaget op til gebyrer der opgøres efter forbrugte timer, hvilket efter
Dansk Energis opfattelse synes unødigt tungt. Energitilsynet og Energistyrelsen vil således
udførligt skulle registrere hvilke selskaber, der giver anledning til behandlingen samt hvor
mange timer der er tale om. En sådan administrativ tung model vil kræve et tungt bureaukra-
tisk timeafregningssystem, der ikke står mål med de fordele der er ved, at hvert selskab skal
betale for sig selv, og som vil give anledning til yderligere omkostninger ude hos de selska-
ber, som selv skal bære omkostningerne for netop myndighedsbehandlingen.
Dansk Energi skal derfor opfodre til, at det man i stedet for en detaljeret, individuel og tung
timeafregnet opkrævningsmodel tager udgangspunkt i en langt enklere model med stan-
dardgebyrer og dermed på en gennemsnitsbetragtning, der kan opdateres løbende, fx årligt.
Dermed vil der alene skulle foretages en lettere registrering af tid på sagstyper samt sagsan-
tal.
I de situationer, hvor et selskab selv giver anledning til en konkret sagsbehandling – en
sagsbehandling der, med andre ord, kunne have været undgået – giver det mening med et
individuelt timeberegnet gebyr. Alle andre situationer, fx metodegodkendelser og bechmar-
king-arbejde, som med udkastet foreslås baseret på timeafregning, bør dækkes af et grund-
beløb. Dansk Energi skal desuden opfordre til, at det undersøges hvilke opkrævningsmodel-
3
ler, der er inden for andre forsyningsområder – fx på vandforsynings- og teleområdet, for at
få en indikation af, hvilken betalingsmodel, der anvendes på sammenlignelige områder.
Endelig skal det bemærkes, at begrebet ”transporteret mængde energi til forbrug i Danmark”
er for uklart. Det bør således tydeligt fremhæves, at netselskabernes transport af elektricitet
til andre netselskaber ikke skal medregnes heri.
Dansk Energi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Mathilde Øelund Salskov Jensen
Ved brev af 29. juni 2017 har Energistyrelsen anmodet Datatilsynet om be-
mærkninger til ovennævnte udkast.
Det fremsendte udkast giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet, Lovafdelingen og Databeskyt-
telseskontoret til orientering.
Med venlig hilsen
Karen Knudsen
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt til: ens@ens.dk, akzs@ens.dk,
jm@jm.dk og databeskyttelse@jm.dk
4. juli 2017 Vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energi-
net.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for myndighedsbehandling)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0718
Dok.nr. 435049
Sagsbehandler
Karen Valgreen Knudsen
Direkte 3319 3235
! "
# $ % & '# ( )*
)+ ,* - . . , ,
!"#"$%!"$$
&'(()*
+ ( , $$- .
#/01 2
3 4 5 2 6 7 8 * 9
#% , #1$: $:7!/
3 4 5 2 ; 8 * <
= ; * <> ( 8 ? ; = * <> ? ( @2 &A
;?(* <
=
B
$0
2
C D
C 3
. C . 2 ==
C . !" EE%# 0:!!
4 8 *
3 F 4 GGG
4 = - H .
*SAG*
*SAGDI-2017-10397*
DI høringssvar vedr. lovforslag om betaling for myndighedsbehandling
DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag om ændring af lov
om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om
Energinet.dk og lov om varmeforsyning (betaling for myndighedsbehandling).
DI konstaterer, at lovforslaget medfører en meromkostning for elnetvirksomhederne,
som kan indregnes i indtægtsrammerne. Lovforslaget for så vidt angår elnetvirksomhe-
derne isoleret set påfører således slutbrugerne, private husholdninger som virksomhe-
der, en meromkostning. DI bemærker, at det forekommer uklart, hvad årsagen til denne
meromkostning er. DI noterer sig imidlertid også, at Energinets omkostninger vedr. el
vil falde, og at den samlede elpris for forbrugere forventes uændret.
DI noterer sig også, at Energinet’s omkostninger vedrørende naturgas forventes at falde,
mens forhøjede omkostninger i handelsleddet går nogenlunde op med faldet i omkost-
ningerne for distributionsvirksomhederne. DI kan ikke af lovforslaget se, hvad lovforsla-
get forventes at have af konsekvenser for gaspriserne, men forventer at Energinet’s fal-
dende omkostninger, vil komme slutbrugerne til gode.
DI har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Louise Bank
Chefkonsulent
Energistyrelsen
Sendt pr. mail til:
ens@ens.dk
akzs@ens.dk
16. august 2017
LOBA
DI-2017-10397
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Att.: Fuldmægtig Ane-Katrine Zink Sørensen
Pr. e-mail: ens@ens.dk; cc: akzs@ens.dk
14. august 2017
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om
Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for myndighedsbe-
handling) – j.nr.: 2017-1900
Tak for muligheden for at kommentere ovennævnte udkast.
Vi har ingen bemærkninger af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter.
Med venlig hilsen
Jeanette Staal Mads Heldbo Jensen
formand for FSR – danske revisorers
Forsyningsarbejdsgruppe
student
!" # $% &
' ( )% ( * ( + , * ( + -
( + ++ ( *( * - ( + - ( +
* ( + ( + .' + * ) * ) * /
0 %
+,
!
" " "
#$ ! % ! & ' !
(') * + " * + !
* + ! "
" " #$
! %
, ! * + &- ! .
/
Fuldmægtig, cand.jur.
Nævnenes Hus
Erhvervsministeriet
Toldboden 2
DK - 8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
idadeg@naevneneshus.dk
Mobil 72 40 59 10
!" # "$%&'
( )) *
+ , -
. / 0 0 - ) 0) . )
( . +
Ellen Bæk
Afdelingsleder - Journalen | Kommunikationsafdelingen
Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH
T: (+45) 9940 9634 | Email: eb@adm.aau.dk | W eb: www.aau.dk
Aalborg Universitet | Niels Jernes Vej 10 | 9220 Aalborg Øst | EAN: 5798000420632
!"
# $ % & ' ( ) * + ' * ( ) , -./
- + ) 0 10 ) 2 ) 0 3 )+ 2 + )
!"
#
$ %
& %
' & % ' #
$ % ' ()* ++,- ".))
/ 0 1
2 3 / 444
/ 2 $ 5 '
! " # $ %&& ' $$ %
( ) " ! *# )+ * %
" %, + $ $%,&% $ " % - " & ./0 1 , $ " &%
# "2 2 $ " ,% 3 4 5665
!
" " # "$
% $ & &' "
& " & ' " ' &'
" $ &' ( ' )* + , -
$ -- . / "
" " "
% $ & &' 0 ) 0 1
" " + + 2
+ 3 + 3.
$
4 $ &' " $
% $ " '
$ $ &' "
% "
! " # $ %
&' (( ) #
* ((
+
, # ---


Side 1/6
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat
Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk
og lov om varmeforsyning
(Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn
med Energinet)
Et udkast til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning
(Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med
Energinet) har været sendt i høring i perioden den 29. juni 2017 til den 16. august
2017.
Energistyrelsen har modtaget 9 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Dansk Byggeri, Dansk Gas Distribution, Datatilsynet, FSR-Danske Revisorer,
Nævnenes Hus og Aalborg Universitet har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
Dansk Energi, Dansk Industri og Sekretariatet for Energitilsynet har afgivet
bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra høringerne
opdelt i afsnit knyttet til lovforslagets hovedemner. Der henvises i øvrigt til de
fremsendte høringssvar.
Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i lovforslaget i relevant
omfang. Lovforslaget vil herudover indeholde en række mindre ændringer af særligt
forståelsesmæssige og lovtekniske hensyn.
Kontor/afdeling
Forsyning
Dato
14. september 2017
J nr. 2017-1900
/akzs/kgr
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 40 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
Økonomiske omkostninger ved lovforslaget:
Dansk Industri konstaterer, at lovforslaget indebærer en meromkostning for
elnetvirksomhederne isoleret set, som kan indregnes i indtægtsrammerne og
dermed overføres til slutbrugerne. DI bemærker, at det virker uklart, hvad årsagen
til denne meromkostning for slutbrugerne er.
Energistyrelsens bemærkninger:
Samlet set vil slutbrugerne ikke opleve en meromkostning som følge af
lovforslaget. Der er alene tale om en omfordeling af omkostningerne mellem
virksomhederne. Årsagen til, at elnetvirksomhederne isoleret set skal betale højere
gebyrer er, at gebyrer for myndighedsarbejde udført for netvirksomhederne, f.eks.
tilsyn med netvirksomhederne, udstedelse af bevillinger til netvirksomhederne m.v.,
hidtil er blevet betalt af Energinet.dk. Energinet.dk har overvæltet omkostningen på
systemtariffen, som betales af elhandelsvirksomhederne ligesom
elnetvirksomhedernes tariffer også betales af elhandelsvirksomhederne.
Dansk Energi bemærker, at det bør sikres, at elnetvirksomhederne ikke bliver
benchmarket på gebyromkostninger efter lovforslaget.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at gebyromkostninger ikke egner sig til at indgå i en
benchmarking af forsyningsvirksomheders økonomiske effektivitet. Dette vil indgå i
overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse af relevante
indtægtsrammebekendtgørelser.
Dansk Industri noterer sig, at Energinets omkostninger vedrørende naturgas
forventes at falde, mens forhøjede omkostninger i handelsleddet går nogenlunde
op med faldet i omkostninger for distributionsvirksomhederne. DI forventer, at
Energinets faldende omkostninger vil komme slutbrugerne til gode.
Energistyrelsens bemærkninger:
Den samlede gebyropkrævning på gasforsyingsområdet vil være uændret med
lovforslaget. Derfor forventes lovforslaget ikke at give anledning til ændringer af
gaspriserne. Den samlede opkrævning forventes at udgøre ca. 14,5-17,5 mio. kr.
Med lovforslaget vil beløbet blive fordelt, så Energinet forventes at skulle betale 5-6
mio. kr. Naturgasdistributionsvirksomhederne forventes at blive opkrævet 3-4 mio.
kr. Natrgashandelsvirksomhederne forventes at blive opkrævet 6,5-7,5 mio. kr.
Desuden forventes der at blive opkrævet 200.000 kr. fra andre naturgasselskaber.
De byrdelettelser, som er nævnt i lovforslaget, er beregnet ud fra den enkelte
virksomhedskategoris perspektiv. Det betyder, at en byrdelettelse for Energinet
også kan medføre en afledt byrdelettelse for naturgasdistributionsselskaberne, idet
de opkræves en lavere transmissionstarif.
Side 3/6
Administrative omkostninger ved lovforslaget:
Dansk Energi opfordrer til, at det overvejes om antallet af fakturaer, som
selskaberne skal håndtere fra myndighederne kan minimeres, således at der ikke
sker en kvartalsvis opkrævning, men derimod en årlig eller halvårlig opkrævning.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at opkrævningsmodellen bør være så let administrerbar
som muligt. Det vurderes dog, at de enkelte opkrævninger vil blive for høje for
virksomhederne, hvis der bliver tale om årlige betalinger. Samtidig er det en
prioritet, at opkrævningskadencerne bliver ensartede i Energistyrelsen og
Energitilsynet. Ud fra de betragtninger tilrettes lovforslaget, så der foreslås
halvårlige betalingskadencer til både Energistyrelsen og Energitilsynet.
Dansk Energi opfordrer til, at man i højere grad anvender standardgebyrer i stedet
for timeafregnede gebyrer. Det foreslås konkret, at der anvendes timeafregnede
gebyrer i situationer, hvor et selskab selv giver anledning til en konkret
sagsbehandling. Alle andre situationer, fx metodegodkendelser og benchmarking-
arbejde, bør dækkes af standardgebyrer.
Energistyrelsens bemærkninger:
I forbindelse med lovforslaget er der anlagt en linje, hvor der opkræves
timeafregnede gebyrer for behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger
m.v., hvor der er tale om direkte modydelser. I den slags sager vil der være tale
om, at selskabet selv giver anledning til sagsbehandlingen - typisk ved indsendelse
af en ansøgning. Andre former for myndighedsbehandling såsom tilsyn,
markedsovervågning eller bredere analyser vil efter lovforslaget blive opkrævet
som grundgebyrer. Det er Energistyrelsens opfattelse, at opdelingen følger den
linje, som Dansk Energi foreslår.
Opgaverne med metodegodkendelser og benchmarking arbejde er Energitilsynets
opgaver. Ved lovforslaget får Energitilsynet hjemmel til at fastsætte regler om
betaling for Energitilsynets opgavevaretagelse og drift ved hhv. timeafregnede
gebyrer eller generelle grundgebyr afhængig af opgavernes karakter. Det
forudsættes at Energitilsynet ved bekendtgørelse vil fastsætte, om opgaverne skal
finansieres ved timeafregnede gebyrer eller som grundgebyrer ud fra princippet
nævnt ovenfor om, at tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser opkræves
som grundgebyr. Det forudsættes, at Energitilsynet vil tage Dansk Energis
bemærkninger med i betragtning ved udarbejdelse af bekendtgørelsen.
Dansk Energi opfordrer til, at det undersøges hvilke opkrævningsmodeller, der er
inden for andre sammenlignelige forsyningsområder.
Energistyrelsens bemærkninger:
Side 4/6
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er betalingsmodellen til finansiering af
Forsyningssekretariatet på Vandområdet i høj grad inddraget i arbejdet som
eksempel. Forsyningssekretariatet finansieres ved et lovfikseret gebyr, som
opkræves fra vandselskaberne efter en fordelingsnøgle, som er fastsat ved lov. Det
har dog været vurderingen, at energiområdet er mere komplekst, idet der er flere
forskellige virksomhedskategorier, som skal betale gebyrer. Desuden har
Energitilsynet behov for fleksibilitet til at fordele ressourcer mellem el, gas og
varme. De forskelle er taget med i betragtning ved udarbejdelse af
betalingsmodellen i lovforslaget.
Fordeling af gebyrerne:
Dansk Energi bemærker, at det bør fremhæves, at netselskabernes transport af
elektricitet til andre netselskaber, ikke medregnes i grundlaget for fordelingen af
gebyrer.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget er tilrettet, så det fremgår klart, at gebyromkostningerne fordeles
afhængig af, hvor meget der forbruges i den enkelte netvirksomheds
netbevillingsområde. Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at
elektricitet, som er transporteret til andre netvirksomheder eller som er eksporteret
ud af landet, ikke medregnes.
Energispareydelser:
Dansk Energi tilkendegiver, at myndighedsbehandling på energispareområdet
vedrørende oliesektoren i dag – og tilsyneladende også fremadrettet – sker på el-
og naturgassektorens regning og dermed på el- og naturgaskundernes regning.
Det er efter Dansk Energis opfattelse i bedste fald urimeligt og
konkurrenceforvridende. Og i værste fald grundlovsstridigt, da el- og
naturgaskunder herved betaler gebyr for noget de ikke får. Dansk Energi anbefaler,
at der findes en løsning hurtigst muligt og at miljøbeskyttelseslovens bestemmelser
om betaling for myndighedsbehandling udvides eller ændres i overensstemmelse
med nærværende lovforslag.
Energistyrelsens bemærkninger
De gældende versioner af elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og
varmeforsyningsloven indeholder bemyndigelser, der bemyndiger energi-,
forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om opkrævning af gebyrer fra
netvirksomheder, naturgasdistributionsvirksomheder og
varmedistributionsvirksomheder for ministerens og Energitilsynets omkostninger til
at føre tilsyn med disse virksomheder under ordningen om energiselskabernes
energispareindsats. Ministeren har udnyttet disse bemyndigelser til at udstede
regler om opkrævning af gebyrer for tilsynet med disse virksomheder i
Side 5/6
bekendtgørelse nr. 840 af 28. juni 2017. Lovforslaget indeholder forslag til
bestemmelser, der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til fortsat at
fastsætte tilsvarende regler.
Olieselskabernes energispareindsats beror på en frivillig aftale. Der er ikke tidligere
opkrævet gebyrer hos olieselskaberne for tilsyn med deres aktiviteter under
ordningen om energiselskabernes energispareindsats. Tilsynet finansieres af
Energistyrelsens generelle driftsmidler. Der vil således i givet fald være tale om et
nyt gebyr. Energistyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre en ny
gebyrordning inden for energispareordningen på nuværende tidspunkt, hvor hele
ordningen står over for et generelt serviceeftersyn. Det skal også ses i forhold til, at
aftalen med olieselskaberne alene udgør 0,28 PJ ud af et samlet energisparemål
for alle forpligtede virksomhedstyper på årligt 10,1 PJ, svarende til ca. 3 pct.
Energistyrelsens omkostninger til at føre tilsyn med olieselskabernes
energispareprojekter er således af en meget begrænset størrelse.
Energistyrelsen har derfor ikke ændret i lovforslaget som følge heraf.
Lovfikseret betaling for Energitilsynets opgaver:
Sekretariatet for Energitilsynet har gjort opmærksom på, at gebyrlovforslaget ikke
hjemler betaling for Energitilsynets opgave med at føre tilsyn med, at kommunalt
ejede virksomheder udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset
ansvar, jf. elforsyningslovens § 4, stk. 3.
Energistyrelsens bemærkninger:
Lovforslaget vil blive tilrettet, så Energitilsynets opgave med at føre tilsyn med
overholdelse af § 4, stk. 3, i lov om elforsyning, betales af elnetvirksomhederne og
elhandelsvirksomhederne som en del af det lovfikserede gebyr i § 78, stk. 12, i lov
om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Afskæring af klageadgang for afgørelser truffet efter
betalingsbekendtgørelser udstedt af Energitilsynet:
Sekretariatet for Energitilsynet har gjort opmærksom på, at energi-, forsynings- og
klimaministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke
skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, ikke er delegeret til Energitilsynet i
lovforslaget. Afgørelser om gebyrer kan ikke indbringes til anden administrativ
myndighed efter de nugældende bekendtgørelser. Ifølge lovforslaget vil
Energitilsynet fremover få bemyndigelse til at udstede regler om gebyrer, der skal
betales til Energitilsynet, dog bortset fra energispareområdet. Sekretariatet for
Energitilsynet vil gerne i de kommende bekendtgørelser fastholde den nugældende
regel, således at afgørelser efter de kommende bekendtgørelser fortsat ikke vil
kunne påklages til anden administrativ myndighed.
Side 6/6
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen er enig i, at adgangen til at påklage Energitilsynets afgørelser efter
de fremtidige betalingsbekendtgørelser bør afskæres. Lovforslaget er tilrettet, så
der sker en afskæring af klageadgang ved lovforslaget. Energitilsynet er således
ikke bemyndiget til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang. Denne
metode er valgt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, idet Energistyrelsen
vurderer, at afskæring af klageadgang i dette tilfælde bør besluttes af Folketinget.
Desuden vurderer Energistyrelsen ikke, at der vil være tilfælde, hvor en afgørelse
om betaling af gebyrer bør påklages til anden administrativ myndighed.
Formålet med at afskære klageadgang er for det første at sikre, at Energitilsynet
kan opkræve beløb til dækning af deres omkostninger uden at opkrævningerne
bliver unødigt forsinkede af en eventuel klage. Dermed sikres kravet i eldirektivets
artikel 35, stk. 5, litra a, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at den nationale
regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi,
overholdt i praksis.
Desuden vurderes det ikke, at afgørelser om opkrævning af betaling vil egne sig til
prøvelse ved Energiklagenævnet, som normalt er klageinstans for Energitilsynets
afgørelser. Afgørelser om betaling vil typisk have karakter af fakturaer, som er
udstedt på baggrund af reglerne fastsat efter bekendtgørelsen kombineret med en
opgørelse over medgåede timer til behandling af afgørelser eller en opgørelse over
leverede eller transporterede energimængder. Spørgsmålet om afgørelsens
rigtighed vil derfor typisk omhandle beregningen i forbindelse med opgørelsen af
beløbet. Det spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige
kompetenceområde som prøveinstans for energifaglige juridiske spørgsmål. Efter
grundlovens § 63 vil der være adgang til at prøve Energitilsynets afgørelser ved
domstolene.