Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 10 Bilag 1
Offentligt


29. september 2017
NOTAT
2. ordførernotat vedrørende ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og for-
skellige andre love (Forhandlede retningslinjer på det finansielle område,
sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare pensions-
rettigheder, gennemførelse af ændringer som følge af benchmarkforord-
ningen og PRIIP-forordningen, udpegning af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) m.v.) (Oktober I)
1. Indledning
Lovudkastet gennemfører en række ændringer i den finansielle lovgiv-
ning, bl.a. med det formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen på det finan-
sielle område.
Lovudkastet blev sendt i høring den 4. juli 2017 med frist for høringssvar
den 9. august 2017. Der er modtaget 31 høringssvar, heraf 9 med be-
mærkninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-
dringer samt præciseringer i lovtekst og bemærkninger. Da disse hørings-
svar ikke ændrer substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser,
omtales de ikke nærmere i dette notat.
Der er efter den offentlige høring tilføjet en række ændringer til lovudka-
stet, som gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsik-
rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Ændringerne foretages
som opfølgning på regeringens svar til Europa-Kommissionen på den
begrundede udtalelse af 14. juni 2017 om Danmarks implementering af
Solvens II-direktivet og Omnibus II-direktivet. Disse ændringer, der alle
er formuleret direktivnært, vedrører udelukkende gruppe 1-
forsikringsselskaber. Ændringerne har været drøftet med Forsikring &
Pension.
2. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 10 Bilag 1
Offentligt
2/15
2.1. Forhandlede retningslinjer på god skik området (§ 1, nr. 3)
2.2. Indfrielse af realkreditlån og realkreditlignende lån (§ 1 nr. 7)
2.3. Implementering af portabilitetsdirektivet
2.3.1. Sikring af vandrende arbejdstagers ret til at optjene og opbe-
vare pensionsrettigheder (§ 1, nr. 8)
2.3.2. Krav om samtykke ved udbetaling af mindre pensionsordnin-
ger (§ 1, nr. 8)
2.3.3. Genkøb af pensionsbidrag indbetalt under rettighedsbetingede
medlemsperioder (§ 1, nr. 8)
2.3.4. Kollektive overenskomster og aftalers forrang (§ 4, nr. 2)
2.4. Ansvar for depotselskaber for danske UCITS (§ 1, nr. 11)
2.5. Suspension af investeringsforvaltningstilladelser (§ 1, nr. 12)
2.6. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) (§
1, nr. 13-15)
2.7. Antallet af bestyrelsesposter for medlemmer af bestyrelsen i sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) (§ 1, nr. 16)
2.8. Finanstilsynets tavshedspligt (§ 1, nr. 22)
2.9. Styrkelse af Finanstilsynets tilsyn på forbrugerområdet (§ 1, nr.
28)
2.10. Handelssteders offentliggørelse af oplysninger om best execution
(§ 2 nr. 4)
2.11. Krav om oplysninger om aflønningspolitik i central investorin-
formation for UCITS, der ikke har et investeringsforvaltningssel-
skab (§ 3, nr. 1)
2.12. Suspension af de dansk UCITS’ tilladelse (§ 3, nr. 2)
2.1 Forhandlede retningslinjer på god skik området (lovforslagets §
1, nr. 3)
Forsikring & Pension finder det meget positivt, at det bliver muligt for
Finanstilsynet at udarbejde ”forhandlede retningslinjer” på områder, hvor
retstilstanden er uklar. Det forventes, at der fremadrettet opnås mere for-
udsigelighed og gennemsigtighed i forbindelse med god skik afgørelser.
Den danske Fondsmæglerforening tvivler på, om der er behov for yderli-
gere regulering og finder derfor, at den foreslåede bestemmelse bør udgå
af lovforslaget. Alternativt bør det præciseres i lovbemærkningerne, om
retningslinjerne retter sig mod hele den finansielle sektor eller bestemte
brancher inden for sektoren, f.eks. fondsmæglerne.
Finans Danmark finder, at det er uklart hvad baggrunden er for at indføre
forhandlede retningslinjer på det finansielle område, som allerede er gan-
ske reguleret, og hvor der efter Finans Danmarks opfattelse ikke er pro-
blemer med efterlevelse af reglerne for god skik. Finans Danmark opfor-
drer til, at det klargøres, hvilken retlig status forhandlede retningslinjer
har, herunder hvordan disse adskiller sig fra vejledninger i forhold til
eventuel manglende efterlevelse. Retningslinjer bør kun udstedes, hvis
3/15
der er enighed om retningslinjerne. Under disse forudsætninger finder
Finans Danmark, at den nye bestemmelse kan bidrage til klarere regler til
gavn for såvel forbrugerne som virksomhederne.
Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk har anført, at det bør
præciseres i lovudkastet, at Finanstilsynets kompetence til at udstede ret-
ningslinjer bør afgrænses til områder, der er særlige for finansielle virk-
somheder for at undgå, at både Forbrugerombudsmanden og Finanstilsy-
net udarbejder retningslinjer om de samme emner. Forbrugerombuds-
manden og Forbrugerrådet Tænk finder endvidere, at retningslinjer kun
bør udstedes, såfremt der er opnået enighed mellem de relevante er-
hvervs- og forbrugerorganisationer. Det er sædvanlig praksis på Forbru-
gerombudsmandens område, at der kun udstedes retningslinjer, såfremt
der opnås enighed om disse blandt erhvervs- og forbrugerorganisationer-
ne.
Kommentar
God skik er udtryk for en adfærd, som man bør udvise. Den finansielle
regulering indeholder regler om god skik for finansielle virksomheder,
som er meget generelt formulerede. Det er de, fordi god skik er et dyna-
misk begreb, som ændrer sig over tid; i takt med samfundsudviklingen.
Det skal reglerne også kunne.
Forslaget om forhandlede retningslinjer skal sikre Finanstilsynet et red-
skab til at udfylde rammerne på god skik-området og dermed bidrage til
klarere regler til gavn for forbrugerne og virksomhederne.
Retningslinjerne skal udarbejdes i et tæt samarbejde og dermed efter for-
handling med både repræsentanter for forbrugerne og de relevante er-
hvervsorganisationer. Retningslinjerne vil derigennem afspejle en fælles
forståelse af, hvad der er god skik på et bestemt område.
Det er forventningen, at inddragelsen af sektoren i udarbejdelsen af ret-
ningslinjerne vil medføre, at retningslinjerne i højere grad end en vejled-
ning vil bygge på viden om faktiske forhold og tendenser i sektoren. End-
videre forventes en større efterlevelse af retningslinjerne, når disse af-
spejler en fælles forståelse af, hvad der må forstås ved god skik på et be-
stemt område.
Endvidere vil inddragelsen af sektoren kunne medføre, at det på et tidligt
tidspunkt afdækkes, om der er behov for retningslinjer om, hvad der helt
konkret udgør god skik på et givent område. Et sådant behov vil ellers
oftest først blive afdækket som følge af en række konkrete sager på områ-
det.
Retningslinjer kan både rette sig mod en bestemt type finansiel virksom-
hed eller hele den finansielle sektor inden for et nærmere afgrænset om-
4/15
råde. Retningslinjerne kan kun omfatte forhold, der er relevante for fi-
nansielle virksomheder.
Det fremgår af bemærkningerne, at Forbrugerombudsmanden deltager i
forhandlingerne om retningslinjer. Herved sikres det, at der ikke er mod-
strid mellem retstilstanden hos Forbrugerombudsmanden og Finanstilsy-
net. Såfremt et område allerede er omfattet af en af Forbrugerombuds-
manden forhandlet retningslinje, er der ikke behov for, at Finanstilsynet
udarbejder retningslinjer på området, hvilket vil blive præciseret i be-
mærkningerne.
I overensstemmelse med den praksis, der følges hos Forbrugerombuds-
manden, præciseres det i bemærkningerne, at der kun udstedes en ret-
ningslinje, hvis der er enighed blandt de forhandlende parter. Såfremt der
ikke kan opnås enighed om indholdet af en forhandlet retningslinje, kan
Finanstilsynet i stedet udstede en vejledning om emnet.
Som det fremgår af både de almindelige og specielle bemærkninger, har
forhandlede retningslinjer retlig karakter af en vejledning, der oplyser om
bl.a. fortolkning af reglerne. Retningslinjerne adskiller sig ved at være
udarbejdede i samarbejde mellem Finanstilsynet, sektoren og forbruger-
repræsentanter, men har i øvrigt samme retlige status som en vejledning,
herunder i forhold til eventuel manglende efterlevelse.
2.2 Indfrielse af realkreditlån og realkreditlignende lån (lovforslagets
§ 1, nr. 7)
Finans Danmark kvitterer for lovforslaget, der rummer en præcisering i
forhold til den gældende bestemmelse i § 53 d i lov om finansiel virk-
somhed, som rummer en utilsigtet adgang for låntager til at spekulere
mod långiver ved at indrømme opsigelsesadgang uden indfrielsesomkost-
ninger og reduceret kurtage, uden at der er krav om tidsmæssig sammen-
hæng mellem varslet om prisstigninger og indfrielsestidspunktet. Finans
Danmark anerkender at lovforslagets ordlyd rummer en begrænsning af
problemet men foreslår en formulering, der yderligere sikrer, at denne
utilsigtede spekulationsmulighed afskæres, ved at kravet om tidsmæssig
sammenhæng mellem varslet om prisstigninger og låntagers opsigelse
yderligere tydeliggøres. Desuden foreslår Finans Danmark, at bestemmel-
sen desuden får virkning for alle låntyper.
Kommentar:
Den foreslåede lovændring rummer en præcisering i forhold til den gæl-
dende bestemmelse, idet det nu eksplicit fremgår, at der skal være en
tidsmæssig sammenhæng mellem varslet om prisstigninger og låntagers
opsigelse, som med det foreliggende forslag søges præciseret.
5/15
Hensigten er, at afskære en utilsigtet adgang for låntager til at benytte
opsigelsesadgangen til med langt varsel og reducerede omkostninger, at
spekulere i en mellemliggende kursudvikling.
Finans Danmark foreslår i sit høringssvar en yderligere præcisering af
bestemmelsen for at tydeliggøre kravet om tidsmæssig sammenhæng mel-
lem varslet om prisstigninger og låntagers opsigelse af lånet, og at be-
stemmelsen omfatter alle låntyper.
Den foreslåede ændring tjener det samme formål, som ligger bag lov-
forslagets bestemmelse, og ses ikke at have utilsigtede konsekvenser. Det
vil dog lette forståelsen af ændringen, dersom der i stedet for ”kreditor-
termin” anvendes betegnelsen ”betalingstermin”, hvormed samme formål
tilgodeses. Finans Danmark er enige heri.
2.3 Implementering af portabilitetsdirektivet
2.3.1 Sikring af vandrende arbejdstageres ret til at optjene og bevare
pensionsrettigheder (lovforslagets § 1, nr. 8)
Forsikring & Pension anfører, at den foreslåede § 60 b, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, kan læses som, at alle over 21 år skal tilbydes en
pensionsordning. Forsikring og Pension foreslår en mindre justering af
bemærkningerne for at tydeliggøre, at dette ikke er tilfældet.
Kommentar
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3.1, at
der i danske pensionsordninger ikke eksisterer optjeningsperioder eller et
krav om opnåelse af en vis alder, for at få ret til sin optjente pension.
Dermed optjener lønmodtagere i Danmark ret til alderspension fra den
første krone, der indbetales til en alderspension.
Det foreslås, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger præciseres,
at det fortrinsvis er i de såkaldte tilsagnsordninger, at der stilles krav om
optjeningsperioder eller opnåelse af en vis alder, for at få ret til sin op-
tjente pension og at sådanne tilsagnsordninger ikke benyttes i Danmark.
Indstilling
Det indstilles, at de almindelige bemærkninger i lovudkastet præciseres,
som ovenfor anført.
2.3.2 Krav om samtykke ved udbetaling af mindre pensionsordnin-
ger (lovforslagets § 1, nr. 8)
Forsikring & Pension anser ikke kravet om informeret samtykke i den
foreslåede § 60 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, for at være i med-
lemmernes interesse. Kravet fratager selskaberne muligheden for at udbe-
tale til en lønmodtager, der fraflytter landet og ikke positivt accepterer
6/15
udbetaling, selv om det kan betyde, at disse personer over en årrække helt
mister deres indbetalte bidrag.
Kommentar
Portabilitetsdirektivet giver alene medlemsstaterne mulighed for at kunne
fastsætte en beløbsgrænse, hvorefter der kan ske udbetaling af mindre
pensionsopsparinger – foreslået til 20.000 kr. i 2010-niveau – hvis løn-
modtageren giver et informeret samtykke. Lønmodtagere med små ord-
ninger, som ikke reagerer på henvendelser fra pensionsselskabet om mu-
ligheden for at få pengene udbetalt, kan risikere helt at miste de indbetal-
te beløb pga. administrationsomkostninger. Kravet om informeret sam-
tykke fra den fratrædende lønmodtager er dog fastsat i direktivet, og er
ikke muligt at ændre derpå. Det vurderes således ikke muligt at fravige
kravet om informeret samtykke.
2.3.3 Genkøb af pensionsbidrag indbetalt under rettighedsbetingede
medlemsperioder (lovforslagets § 1, nr. 8)
Landsorganisationen i Danmark finder forslaget til § 60 b, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed for problematisk, da det berører adgangen til genkøb
af pensionsopsparing før pensioneringstidspunktet. Pensionsselskaberne
tillader i forskellig udstrækning genkøb, og nogle selskaber giver slet ikke
adgang hertil. Dertil kommer, at der med den ovenstående formulering
ikke gives selskaberne adgang til at kræve behørig dokumentation.
Kommentar
Den foreslåede § 60 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, relaterer sig
til de situationer, , hvor der i nærmere afgrænsede perioder kan ske ind-
betaling til en pensionsordning, uden at lønmodtageren opnår ret til pen-
sion. Sådanne ordninger kendes ikke i Danmark i dag. Forslaget berører
således ikke de arbejdsmarkedsbaserede ordninger. Det fremgår af be-
mærkningerne til den foreslåede § 60 b, stk. 2, at bestemmelsen skal sikre,
at optjent pension i pensionsordninger ikke fortabes, selvom lønmodtage-
rens ansættelsesforhold ophører, inden lønmodtageren har afsluttet en
eventuel minimumsperiode for medlemskab af ordningen (betinget med-
lemskab), eller lønmodtageren har opnået en vis minimumsalder på tids-
punktet for fratræden. Danske pensionsordninger hverken indeholder
rettighedsbetingede optjeningsperioder eller krav om optjeningsalder for
at opnå ret til pension, hvorfor bestemmelsen ikke vil have nogen praktisk
betydning i relation til eksisterende danske pensionsordninger. For det
tilfælde, at der i fremtiden indføres sådanne rettighedsbegrænsninger i
danske pensionsordninger, sikrer bestemmelsen dog, at en fratrædende
lønmodtager i overensstemmelse med direktivers artikel 4, stk. 1, litra c,
har ret til at få tilbagebetalt bidragene.
7/15
Bestemmelsen giver dermed ikke lønmodtagere, der flytter mellem
EU/EØS-lande m.v., en generel adgang til genkøb. Det vurderes derfor,
at der ikke er behov for at præcisere bemærkningerne til lovforslaget.
2.3.4 Kollektive overenskomster og aftalers forrang (lovforslagets § 4,
nr. 2)
Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at lovforslagets § 4, nr. 2, om æn-
dring af lov om firmapensionskasser, herunder både forslaget til § 64 a,
stk. 3, og forslaget til § 64 b, stk. 3, bør formuleres på samme måde som
lovforslagets § 1, nr. 8 om ændring af § 60 b, stk. 3, i lov om ændring af
finansiel virksomhed, med henblik på at tydeliggøre, at direktivets artikel
4 og 5 giver mulighed for at rettigheder efter direktivet fremgår af kollek-
tive aftaler.
Kommentar
Portabilitetsdirektivet giver mulighed for, at arbejdsmarkedets parter kan
fastsætte andre bestemmelser i forhold til optjening og bevarelse af pen-
sion via kollektive overenskomster eller aftaler, forudsat at disse bestem-
melser giver en mindst lige så god beskyttelse som portabilitetsdirektivet
og ikke skaber hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed.
For at sikre en korrekt implementering, så der ikke er tvivl om, at både
kollektive overenskomster og aftaler, der giver en mindst lige så god be-
skyttelse, har forrang for loven, foreslås det at ændre ordlyden i de fore-
slåede bestemmelser til § 64 a, stk. 3, og § 64 b, stk. 3, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, så de har samme ordlyd som forslaget til § 60 b, stk.
3, og § 60 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, samt foretage den nød-
vendige tilpasning af bemærkningerne hertil.
2.4 Ansvar for depotselskaber for danske UCITS (lovforslagets § 1,
nr. 11)
Finans Danmark anfører, at det efter gældende ret er depotselskabet, der i
forhold til UCITS’en opbevarer dennes aktiver. Det gælder også, selv om
depotselskabet i medfør af § 106 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
har delegeret sin opbevaringsopgave til en tredjemand. Finans Danmark
mener at den gældende ansvarsregel i § 107, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed omfatter de i bilag 5 nævnte instrumenter tilhørende
UCITS’en uanset, at depotselskabet har delegeret opbevaringen af disse
til en tredjemand. Finans Danmark mener, at det bør præciseres i be-
mærkningerne, at lovforslaget alene udgør en præcisering af allerede gæl-
dende ret.
8/15
Derudover mener Finans Danmark, at beskrivelsen af gældende ret i de
almindelige bemærkningers punkt 2.8.5.1, for depotselskabets ansvar for
tab af instrumenter, som nævnt i bilag 5, tilhørende en UCITS bør formu-
leres så den bliver en gengivelse af lovbestemmelsens tekst.
Kommentar
Den foreslåede ændring er en præcisering af, at depotselskabets erstat-
ningsansvar ikke blot omfatter tab på finansielle instrumenter omfattet af
bilag 5, som opbevares hos depotselskabet selv, men også omfatter tab på
de pågældende finansielle instrumenter, som opbevares hos den tredje-
mand, som depotselskabet har delegeret opgaven til. Dette gælder, uanset
om det er den pågældende tredjemand, som har forårsaget tabet. I de
særlige bemærkningerne er det anført, at ændringen er i overensstemmel-
se med Finanstilsynets hidtidige praksis, som således videreføres uæn-
dret. Denne bemærkning foreslås udbygget med, at lovforslaget udgør en
præcisering af gældende ret.
2.5 Suspension af investeringsforvaltningstilladelsen (lovforslagets §
1, nr. 12)
Finans Danmark mener, at omtalen af alternative investeringsfonde
(AIF’er) i bemærkningerne til bestemmelsen om suspension af et investe-
ringsforvaltningsselskabs tilladelse bør fjernes, da muligheden for at su-
spendere tilladelsen efter lov om alternative investeringsfonde ikke er
omfattet i dette lovforslag.
Finans Danmark anfører også, at det bør overvejes, om der efter udløbet
af suspensionsperioden skal være krav om en egentlig beslutning om at
skifte tilbage til det oprindelige investeringsforvaltningsselskab, eller om
den danske UCITS vil kunne beslutte at skifte selskab i perioden, indtil
suspensionen udløber.
Kommentar
Investeringsforvaltningsselskaber kan få en dobbelttilladelse til at forval-
te både UCITS og AIF’er. I disse tilfælde er det er næppe tænkeligt, at
betingelserne for at suspendere tilladelsen til investeringsforvaltning af
UCITS er til stede, uden at betingelserne for at inddrage FAIF tilladelsen
i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ikke også er
til stede. I praksis vil det derfor være både de forvaltede UCITS og
AIF’er, som enten skal have et nyt investeringsforvaltningsselskab, et nyt
FAIF eller skal overgå til at være selvforvaltende. Det vurderes hensigts-
mæssigt af hensyn til klarhed og åbenhed fortsat at omtale dette forhold i
bemærkningerne.
Det er bestyrelsen i den enkelte UCITS’s kompetence at træffe beslutning
om, hvorledes en UCITS skal kunne komme tilbage til forvaltning af sit
oprindelige investeringsforvaltningsselskab efter en suspensionsperiodes
9/15
udløb, herunder om det skal besluttes at skifte selskab i perioden inden
suspensionen udløber.
2.6 Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) (lov-
forslagets § 1, nr. 13-15)
Finans Danmark bemærker, at foreningen støtter den foreslåede ændring,
hvorefter balance, ind- og udlån for udenlandske penge- og kreditinstitut-
ters væsentlige filialer i Danmark også indgår i de opgørelser, der anven-
des til udpegning af SIFI institutter og til beregning af et SIFI instituts
systemiskhed.
Herudover bemærker Finans Danmark, at foreningen finder det vigtigt, at
der er overensstemmelse mellem de kommende NEP-krav og udpegnin-
gen som et SIFI institut, således at ikke-SIFI institutter, der måtte få et
NEP-krav på niveau med SIFI institutternes NEP-krav også udpeges som
SIFI institut. På den baggrund foreslår foreningen, at der i lovgivningen
skabes denne sammenhæng.
Kommentar
Det følger af den politiske aftale om ”Regulering af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitut-
ter om mere og bedre kapital og højere likviditet” fra oktober 2013, at
der senest i 2017 vil blive gjort status for slutniveauet for de danske SIFI-
kapitalkrav. I forbindelse med dette arbejde kan der være behov for at
evaluere andre dele af modellen.
2.7 Antallet af ledelsesposter for medlemmer af bestyrelsen i syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) (lovforslagets § 1, nr. 16)
DLR Kredit anfører, at lovforslaget, i forhold til den nugældende grænse
for antallet af ledelsesposter, vil betyde, at antallet af mulige poster for
DLRs bestyrelsesmedlemmer vil blive reduceret med én, idet SIFI insti-
tutter, der er sektorselskaber, ikke længere vil være undtaget fra bestem-
melsen.
Forslaget begrænser dermed muligheden for at varetage en stilling som
direktionsmedlem i DLR og samtidig deltage i bestyrelsesarbejde, hvilket
kan begrænse DLR’s mulighed for at tiltrække bestyrelsesmedlemmer
med relevant erfaring, kompetence og markedskendskab.
Endvidere fremhæver DLR, at DLR’s forretningsmodel og forretnings-
område stort set er afgrænset til at yde realkreditlån i landbrugsejendom-
me samt byerhvervsejendomme, hvilket begrænser kompleksiteten og
dermed den tid, der skal anvendes på at varetage hvervet som bestyrel-
sesmedlem
10/15
Finans Danmark henviser i sit høringssvar til DLR Kredit, hvad angår
dette emne.
Kommentar
Et SIFI-institut er af en størrelse og kompleksitet, som medfører, at besty-
relsesarbejdet kræver betydelige ressourcer fra det enkelte bestyrelses-
medlem. Loftet for antallet af ledelsesposter for bestyrelsesmedlemmer i
SIFI- institutter er indført for at sikre, at bestyrelsesmedlemmer i SIFI-
institutter afsætter tilstrækkelig tid til at kunne varetage deres hverv be-
tryggende.
Formålet med reglerne tilsiger, at bestyrelseshvervet i SIFI’et i alle til-
fælde tæller med ved opgørelsen af, hvor mange ledelsesposter et besty-
relsesmedlem i et SIFI varetager i alt. Dette er endvidere netop blevet
bekræftet i en tilkendegivelse fra EU-kommissionen.
DLR er et SIFI-institut og samtidig et sektorselskab. Dette indebærer, at
bestyrelsesmedlemmer i DLR hidtil har kunnet besidde én bestyrelsespost
mere end bestyrelsesmedlemmer i andre SIFI institutter. Denne forskel
stemmer ikke overens med regelsættets formål, der fastsætter de samme
grænser for antal ledelsesposter for alle bestyrelsesmedlemmer i SIFI-
institutter, hvorfor bestemmelsen foreslås ændret.
Af hensyn til at bestyrelsesmedlemmer i DLR hidtil har kunnet besidde én
bestyrelsespost mere end bestyrelsesmedlemmer i andre SIFI-institutter,
foreslås der en overgangsordning for de bestyrelsesmedlemmer, som bli-
ver berørt af ændringen. Overgangsordningen består i, at bestyrelses-
medlemmer, der som følge af ændringerne besidder flere poster end til-
ladt, fortsat kan besidde disse poster i en periode. Under hensyn til at
DLR skal kunne nå at indrette sig på de nye regler, foreslås det at over-
gangsordningen forlænges til 1. juli 2019.
2.8 Finanstilsynets tavshedspligt(lovforslagets § 1, nr. 22)
Fondsmæglerforeningen anfører, at muligheden for videregivelse af for-
trolige oplysninger vedrørende finansielle virksomheder indskrænkes til
kun at omfatte oplysninger vedrørende pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber I og forsikringsselskaber. Samtidig vil adgan-
gen til at videregive oplysninger, for så vidt angår pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ikke længere være betinget af
et mandat fra ministeren. Som begrundelse for, at andre fondsmæglersel-
skaber end fondsmæglerselskaber I ikke længere skal være omfattet af
bestemmelsen, bemærker fondsmæglerforeningen, at det anføres i lovbe-
mærkningerne, at disse selskaber ikke har kritiske funktioner for samfun-
det eller systemisk værdi. Fondsmæglerforeningen påpeger, at fondsmæg-
lerselskaber I heller ikke kan anses for at have kritiske funktioner for
samfundet eller systemisk værdi. Det er herefter Fondsmæglerforeningens
11/15
vurdering, at bestemmelsen ikke er relevant for fondsmæglerselskaber I,
hvorfor disse bør udgå af lovbestemmelsen.
Kommentar
Med bl.a. lov nr. 334 af 31. marts 2015 blev Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
implementeret i dansk ret.
Før implementeringen af BRRD var det Finanstilsynets praksis, at Fi-
nanstilsynet i tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderede, at en finansiel virk-
somhed var i en situation, hvor virksomheden kunne få problemer med
fortsat at opfylde tilladelseskravene, skulle indhente et mandat fra er-
hvervsministeren til at føre drøftelser med interesserede parter og inte-
ressenter m.v. med henblik på at finde en løsning på virksomhedens situa-
tion. Baggrunden for denne praksis var, at sådanne drøftelser lå uden for
Finanstilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet kunne der-
for ikke føre sådanne drøftelser uden et mandat fra erhvervsministeren.
Efter implementeringen af BRRD er det blevet en del af Finanstilsynets
virksomhed at deltage i og føre drøftelser med interesserede parter og
interessenter m.v. med henblik på at finde en løsning for et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskaber I, der er eller vil komme i
vanskeligheder. Finanstilsynet har således ikke efter dette tidspunkt skul-
let indhente et mandat fra erhvervsministeren i disse sager.
Bestemmelsen i § 354, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed burde
derfor have været konsekvensrettet i forbindelse med gennemførelsen af
BRRD.
Med lovforslaget foretages denne tilretning, således at det ikke længere
fremgår af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal have indhentet et mandat
fra ministeren til behandling af sager vedrørende pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Som udgangspunkt vil nødlidende fondsmæglerselskaber I skulle undergi-
ves konkursbehandling, men det vil bero på en konkret vurdering, hvor-
vidt et fondsmæglerselskab I kan anses for at have kritiske funktioner for
samfundet eller systemisk værdi- og derfor skal forsøges håndteret via
drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v.
2.9 Styrkelse af Finanstilsynets tilsyn på forbrugerområdet (lov-
forslagets § 1, nr. 28)
Finans Danmark lægger til grund, at forslaget om, at Finanstilsynet efter
en klagers samtykke, kan videregive oplysningen om klagers navn til en
12/15
finansiel virksomhed til brug for tilsynsvirksomheden, ikke vil medføre
en ændring i retstilstanden i forbindelse med behandlingen af klager.
Forsikring & Pension støtter forslaget, men finder samtidig, at der er be-
hov for at beskytte finansielle virksomheder mod, at Finanstilsynet offent-
liggør oplysninger om finansielle virksomheders interne forretningsgange.
Detskyldes, at Finanstilsynets skærpede tavshedspligt ikke gælder på for-
brugerområdet.
Kommentar
De foreslåede regler om styrkelse af Finanstilsynets tilsyn på forbruger-
området vil ikke medføre en ændring i retstilstanden i forbindelse med
Finanstilsynets behandling af klager.
Finanstilsynets skærpede tavshedspligt finder ikke anvendelse på forbru-
gerområdet. På dette område gælder de sædvanlige regler om tavsheds-
pligt efter straffeloven og forvaltningsloven, der pålægger ansatte tavs-
hedspligt om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af
væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplys-
ningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. Det gælder også i for-
hold til interne forretningsgange.
For at undgå nogen usikkerhed om, hvorvidt en kunde har samtykket til
videregivelsen foreslås det præciseret i lovudkastet og dets bemærknin-
ger, at en kundes samtykke til videregivelse af oplysninger skal være ud-
trykkeligt. Endvidere henvises der i de specielle bemærkninger til person-
datalovens regler om samtykke, hvoraf det fremgår, at et samtykke er en-
hver frivillig, specifik og informeret viljetilkendegivelse, hvorved den re-
gistrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv,
gøres til genstand for behandling.
2.10 Handelssteders offentliggørelse af oplysninger om best execution
(lovforslagets § 2, nr. 4)
Finans Danmark anfører, at der i de specielle bemærkninger til den fore-
slåede § 140 a i lov om kapitalmarkeder henvises til præambel 60 i Mi-
FID II-direktivet, som alene vedrører market making udøvet på trading
venues ved brug af algoritmer. Hvis henvisningen bruges til at understøt-
te, at definitionen af prisstiller/market maker skal forstås forskelligt i arti-
kel 27, stk. 3, i MiFID II og short-selling forordningen, er Finans Dan-
mark enige i henvisningen. Finans Danmark foreslår i den forbindelse, at
der i bemærkningerne til den pågældende bestemmelse tilføjes en sætning
om, at ”det gælder, uanset at præambel 60 alene vedrører market maker
rollen udøvet på trading venues ved brug af algoritmer”.
Finans Danmark finder det desuden uhensigtsmæssigt, at hverken den
foreslåede § 140 a eller bemærkningerne hertil tager stilling til begrebet
13/15
”øvrige likviditetsstillere”, jf. ordlyden af RTS 27 og 28. Dette gælder
særligt i lyset af, at bestemmelsen strafbelægges.
Finans Danmark anfører endelig, at det er uhensigtsmæssigt, at § 140 a i
lov om kapitalmarkeder alene taler om årlige offentliggørelser, når artikel
11 i RTS 27 kræver kvartalsmæssige publikationer.
Kommentar:
Ifølge det foreslåede § 140 a, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, skal
fondsmæglerselskaber, der er prisstillere, mindst én gang om året veder-
lagsfrit stille oplysninger til rådighed for offentligheden om kvaliteten af
udførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter, der ikke er akti-
er handlet på en markedsplads eller derivater. Bestemmelsen gennemfø-
rer artikel 27, stk. 3, i MiFID II.
Som anført af Finans Danmark er formålet med henvisningen til betragt-
ning nr. 60 i præamblen til MiFID II i de specielle bemærkninger til be-
stemmelsen at tydeliggøre den forskel, der er mellem definitionen af en
prisstiller i MiFID II og en prisstiller i shortselling-forordningen. På
baggrund af høringssvaret foreslås det at præcisere bemærkningerne ved
at fjerne den direkte henvisning til betragtning nr. 60 i præamblen til Mi-
FID II, mens beskrivelsen af forskellen i øvrigt beholdes i bemærkninger-
ne.
”Øvrige likviditetsstillere” er ikke nærmere reguleret i lovforslaget, hvor-
for der ikke er behov for at beskrive disse aktører nærmere. En sådan
beskrivelse eksisterer i øvrigt heller ikke på EU-niveau.
Endelig er der ikke modstrid mellem kravet i § 140 a, stk. 2, om mindst én
årlig offentliggørelse af oplysninger, der er en direktivnær implemente-
ring af artikel 27, stk. 3, i MiFID II, og det specifikke krav i artikel 11 i
Kommissionens delegerede forordning 2017/575, hvorfor den foreslåede
formulering fastholdes.
2.11 Krav om oplysninger om aflønningspolitik i central investorin-
formation for UCITS, der ikke har et investeringsforvaltningsselskab
(lovforslagets § 3, nr. 1)
Finans Danmark opfordrer til, at det klart fremgår af bestemmelsen, at
kravet om, at den centrale investorinformation skal indeholde oplysninger
om aflønningspolitik kun gælder for investeringsforeninger, der ikke har
delegeret forvaltningen af foreningen til et investeringsforvaltningssel-
skab.
Kommentar
Oplysningspligten foreslås kun indført for investeringsforeninger i det
omfang en investeringsforening vælger selv kan ansætte en direktør og
14/15
personale til at forestå den daglige ledelse og drift i hvilken forbindelse
kravet er relevant.
Vælger en investeringsforening at delegere den daglige ledelse og drift til
et investeringsforvaltningsselskab, i lighed med de øvrige danske UCITS
(SIKAV eller en værdipapirfond) som ikke selv kan forestå den daglige
ledelse og drift, omfattes investeringsforeningen ikke af kravet.
Det foreslås, at det præciseres i det foreslåede § 103 a i lov om investe-
ringsforeninger m.v., at den kun finder anvendelse for investeringsfor-
eninger, der ikke har delegeret forvaltningen af foreningen til et investe-
ringsforvaltningsselskab.
2.12 Suspension af en dansk UCITS’ tilladelse (lovforslagets § 3, nr. 2)
Finans Danmark foreslår, at hvis Finanstilsynet får mulighed for at su-
spendere en afdeling af en dansk ’UCITS’ tilladelse, så bør der fastsættes
regler om, hvorvidt afdelingen kan fusionere i suspensionsperioden eller
præcisere, at det relevante regelsæt for afvikling, herunder fusion, i lov
om investeringsforeninger m.v. kan anvendes. Finans Danmark foreslår
yderligere, at det præciseres, om en afdeling kan foretage investerings-
mæssige dispositioner i suspensionsperioden samt om afdelingen fortsat
kan benytte sig af sit navn.
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for en direktivnær implementering
af bestemmelsen i UCITS V-direktivet. Som anført i bemærkningerne,
forventer Finanstilsynet ikke at benytte sig af muligheden for at suspende-
re en afdelings tilladelse. Hvis Finanstilsynet suspenderer en dansk
UCITS’ eller en afdelings tilladelse, må den danske UCITS eller afdeling
ikke drive virksomhed som investeringsinstitut i suspensionsperioden. Det
er i praksis ensbetydende med, at den danske UCITS’ virksomhed skal
afvikles. Lov om investeringsforeninger indeholder regler om afvikling,
såfremt en UCITS i suspensionsperioden vælger at lade sig afvikle. De
forhold, som Finans Danmark i øvrigt nævner, herunder evt. ønske om
mulighed for at foretage dispositioner i suspensionsperioden, kan adres-
seres i forbindelse med en evt. afgørelse om suspension i medfør af § 117
i lov om investeringsforeninger m.v..
3. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Ventu-
re Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advoka-
ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendoms-
15/15
mæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk
Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk
Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den
danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen
for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske Forsik-
ringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i
Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet
– Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forret-
ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne
Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden
for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta,
Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
(ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA
Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Lands-
forening, Kuratorforeningen, Købmandstandens Oplysningsbureau,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes
Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revisornævnet, Rigsrevisi-
onen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western
Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
4. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft
bemærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med
indhold:
Dansk Arbejdsgiverforening, DLR Kredit, Erhvervsstyrelsen, Finans
Danmark, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-
rådet Tænk, Forsikring & Pension, Justitsministeriet, Landsorganisationen
i Danmark (LO), Moderniseringsstyrelsen og Statsministeriet.


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 10 Bilag 1
Offentligt