Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar
og høringsliste ad forslag til lov om ændring af lov om en rejsegaranti-
fond (Sammensatte rejsearrangementer og ændring af finansierings- og
bestyrelsesstruktur).
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
ERHVERVSMINISTEREN
3. oktober 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 05-10-2017 - Tilrettet bilag ) L 5 Bilag 1
Offentligt


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 05-10-2017 - Tilrettet bilag ) L 5 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af lov om en rejse-
garantifond
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører de dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sam-
mensatte rejsearrangementer, som vedrører beskyttelse mod insolvens og
konkurs. Der er tale om totalharmonisering og direktivet skal være gen-
nemført i national lovgivning senest den 1. januar 2018 og træde i kraft
den 1. juli 2018. Den resterende del (og hovedparten) af direktivets be-
stemmelser gennemføres ved en ny lov om pakkerejser og sammensatte
rejsearrangementer, som henhører under Justitsministeriets ressort.
Med lovforslaget indføres en ny type rejseydelse (sammensatte rejsear-
rangementer), hvorved forstås særskilte aftaler med flere leverandører af
rejseydelser vedr. samme rejse eller ferie. Det medfører beskyttelse af
flere rejsende, men udvider samtidig antallet af virksomheder, der er regi-
streringspligtige og dermed skal betale bidrag og stille garanti. Derudover
pålægges udbydere fra tredjelande at stille garanti. Rejsegarantifonden vil
alene dække tab, som følger af aftaler indgået med rejseudbydere og for-
midlere for udenlandske rejsearrangører, der er registreret i fonden.
Foruden gennemførelsen af direktivet har lovforslaget fokus på at ned-
bringe de administrative omkostninger og gøre fondens administration så
effektiv som mulig. Derfor foreslås det bl.a., at de individuelle, ordinære
garantier nedsættes for alle rejsearrangører, og derudover foreslås en
række administrative lettelser i bidragsopkrævningen.
Herudover pålægges Rejsegarantifondens bestyrelse at sikre, at de øko-
nomiske og administrative omkostninger for rejsebranchen som helhed
minimeres. For at sikre dette foreslås bestyrelsesstrukturen ændret. Det
foreslås, at formanden og ét bestyrelsesmedlem til enhver tid skal være
uafhængige af specifikke erhvervs- og organisationsinteresser, og at det
uafhængige bestyrelsesmedlem skal have økonomisk og regnskabsteknisk
indsigt.
Forslaget blev sendt i høring i fem uger fra den 10. juli 2017 med hø-
ringsfrist den 11. august 2017 til i alt 80 organisationer og myndigheder
m.v.
521 september 2017
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 05-10-2017 - Tilrettet bilag ) L 5 Bilag 1
Offentligt
2
Der er modtaget høringssvar fra 35 ud af de 80 hørte organisationer m.v.
Heraf har syv haft bemærkninger til udkastet til lovforslaget om en æn-
dring af rejsegarantifondsloven. De væsentligste bemærkninger fra de
hørte parter til de enkelte emner gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-
ciseringer i lovteksten og forslagets bemærkninger. Disse ændringer berø-
rer ikke substansen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette
notat.
2. Generelle bemærkninger
Danmarks Rejsebureau Forening er generelt meget tilfredse med lovud-
kastet, som vil skabe en bedre og bredere favnende forbrugerbeskyttelse,
og samtidig sikre den danske rejsebranche mere lige konkurrencevilkår i
forhold til udenlandske konkurrenter.
Dansk Erhverv er overordnet positiv over for forslaget. Dansk Erhverv
bifalder, at der kommer en mere gennemgribende lovændring som følge
af den kommende lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangemen-
ter.
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart bemærker, at be-
skyttelse af rejsende mod flyrejsekonkurser eksplicit er fravalgt i det ny
direktiv, og at den danske særordning (flight-only) giver rejsende fra dan-
ske lufthavne en positiv særstilling. Dansk Industri og Brancheforeningen
Dansk Luftfart forudsætter derfor, at den danske særordning vil tjene som
konkursdækning i de fremtidige (sjældne) situationer, hvor et luftfartssel-
skab er en formidlende part i et sammensat rejsearrangement, idet luft-
fartsselskabet i en sådan situation under alle omstændigheder kun vil
skulle dække sin egen del af det sammensatte produkt. Alternativet vil
være, at luftfartsselskabet vil skulle tvinges ind i et uhensigtsmæssigt
bureaukrati med registrering, garantistillelse og tilsyn for en yderst be-
grænset del af aktiviteten, der i øvrigt er dækket gennem den danske sær-
ordning.
Rejsearrangører i Danmark mener, at der er tale om et komplekst direktiv,
der indeholder en række ændringer og nyskabelser, herunder begrebet
”sammensatte rejsearrangementer”, som lovgivningsmæssigt og anven-
delsesmæssigt må forventes at give anledning til en vis tvivl om forståel-
sen hos både rejseudbydere og forbrugere. Rejsearrangører i Danmark
mener ikke, at direktivet giver de nationale, lovgivende myndigheder
større spillerum for fortolkning end den snævre fortolkning, der måtte
udspringe direkte af direktivets artikler og præambelbetragtninger. Rejse-
3
arrangører i Danmark vurderer, at det stik i mod hensigten risikerer at
resultere i forskellige regler på tværs af lande.
Forbrugerrådet Tænk anfører, at de vil afgive en række bemærkninger til
lovforslaget om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer og be-
tragter de foreslåede ændringer i lov om en rejsegarantifond som i hoved-
sagen teknisk afledte.
Kommentar
Der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv, der levner et begrænset
råderum for medlemsstaterne. Medlemsstaterne har dog mulighed for
selv at fastlægge, hvilken type garantiordning de vil gennemføre direkti-
vet ved. Forslaget bygger videre på den eksisterende rejsegarantifonds-
model, herunder den eksisterende særordning for flykonkurser, som har
vist sig at være velfungerende. Det er ikke hensigten, at flyselskaberne
skal registreres i fonden, selv om de evt. formidler sammensatte rejsear-
rangementer. Direktivet er søgt gennemført på den mindst byrdefulde og
mest effektive måde, som samtidig fastholder et højt forbrugerbeskyttel-
sesniveau.
3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget
Det bemærkes, at flere af de hørte organisationer har haft bemærkninger
til bestemmelser, der udspringer af Justitsministeriets lovforslag til lov
om pakkerejser. Disse bemærkninger omtales derfor ikke i notatet.
Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling.
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde
3.1.2. Rejsegarantifondens dækning og ikke-registrerede
3.1.3. Rejseudbydere fra 3. lande
3.2. Offentliggørelse
3.3. Gensidig anerkendelse
3.4. De ordinære garantier
3.4.1. Garantiskalaen
3.4.2. Virksomheder med en omsætning på op til 1 mio. kr. friholdes for
garanti
3.4.3. Definition af ”omsætning”
3.5. Klare retningslinjer for forhøjet garanti
3.6. Administrationsbidrag
4
3.6.1. Størrelsen på omsætningsbidrag og grundbidrag
3.6.2. Undladelse af efterregulering af administrationsbidrag
3.6.3. De samlede administrationsomkostninger
3.6.4. Rejseankenævnet og uregistrerede rejseudbydere
3.7. Formueopbyggende bidrag
3.7.1. Omsætningsbestemt
3.7.2. Statsgaranterede lån
3.7.3. Pakkerejsefondskassen
3.8. Balanceret tilsynsvirksomhed
3.8.1. Formålet med bestemmelsen om balanceret tilsynsvirksomhed
3.8.2. Frekvensen af den uafhængige, eksterne eksperts påtegning
3.8.3. Hvem udpeger eksperten
3.8.4. Fondskassens størrelse
3.9. Bestyrelsessammensætning
3.9.1. Stedfortræder for formanden
3.9.2. Det uafhængige medlem
3.10. Lovens ikrafttræden
3.11. Økonomiske og administrative konsekvenser
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Undtagelser fra lovens anvendelsesområde
Danmarks Rejsebureau Forening bemærker, at det fremgår af § 2, stk. 2,
nr. 2, at pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der udbydes og
formidles lejlighedsvist og på nonprofitbasis til en begrænset gruppe rej-
sende, er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Der er tale om kumula-
tive krav, og Danmarks Rejsebureau Forening forventer derfor, at undta-
gelsens anvendelsesområde fremover vil blive indsnævret betydeligt.
Danmarks Rejsebureau Forening undrer sig derfor over, at det af be-
mærkningerne fremgår, at en forening, der er omfattet af reglerne, skal
stille garanti, medmindre der er tale om en almennyttig forening. Ud-
gangspunktet må være, at der skal stilles garanti, medmindre den almen-
nytte forening kan dokumentere, at denne opfylder undtagelsesbestem-
melsens tre betingelser.
Kommentar
Det følger af direktivets artikel 2, stk. 2, litra b, at direktivet ikke finder
anvendelse på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der ud-
bydes eller formidles lejlighedsvist og på nonprofitbasis til udelukkende
5
en bestemt gruppe rejsende. Der er tale om kumulative betingelser, som
alle skal være opfyldt for, at en rejse er undtaget fra direktivets anvendel-
sesområde. Der må derfor foretages en separat vurdering af en erhvervs-
drivendes aktivitet i forhold til de tre kriterier i direktivet. Dette gælder
også foreninger.
Det er korrekt, at der ikke er hjemmel i direktivet til generelt at undtage
almennyttige foreninger fra lovens anvendelsesområde.
Det følger af den gældende rejsegarantifondslovs § 8, stk. 6, at almennyt-
tige foreninger mv., der som led i deres virksomhed udbyder rejseydelser,
ikke skal stille garanti, såfremt rejsevirksomheden kun udgør en mindre
del af foreningens aktiviteter. Det er vurderingen, at spørgsmålet om ga-
rantistillelse bør hænge sammen med, om foreningen opfylder de tre kri-
terier for at være undtaget fra lovens anvendelsesområde, og hvis ikke
det er tilfældet, bør det – som for alle andre rejseudbydere – bero på, om
den del af omsætningen, der vedrører rejseydelser, falder under den fore-
slåede garantiskala på 1 mio. kr.
3.1.2. Rejsegarantifondens dækning og ikke-registrerede
Danmarks Rejsebureau Forening peger på, at det fremgår af bemærknin-
gerne, at Rejsegarantifondens forpligtelser gælder, hvad enten arrangøren
er registret i henhold til § 8, eller i strid med loven driver virksomhed
uden at være registreret eller stillet garanti. Danmarks Rejsebureau For-
ening mener ikke, at der er hjemmel i loven til at pålægge Rejsegaranti-
fonden at yde bistand til kunder, der har købt rejser hos en udbyder, der
ikke er registreret. Det vil medføre en uacceptabel skævvridning, hvor de
lovlydige rejseudbydere betaler gildet for dem, der overtræder loven helt
bevidst. Danmarks Rejsebureau Forening mener derudover, at det vil
fjerne forbrugernes incitament til at undersøge rejseudbyderen og forhol-
de sig kritisk til denne. Det vil også medføre en betydelig risiko for kon-
kursrytteri og ”moral hazard”, idet incitamentet til at drive ansvarlig virk-
somhed vil mindskes. Danmarks Rejsebureau Forening ønsker derfor, at
det tydeliggøres, at Rejsegarantifondes forpligtelser i lighed med betragt-
ningerne om rejseudbydere etableret uden for EU/EØS-området kun gæl-
der for kunder, der har købt rejser hos en rejseudbyder, der er registreret i
Rejsegarantifonden.
Kommentar
Som beskrevet i det følgende skal fonden kun dække tab, som følger af
aftaler indgået med registrerede rejseudbydere og formidlere for uden-
landske rejsearrangører
Det fremgår ikke klart af den gældende rejsegarantifondslov, hvorvidt
fondens forpligtelser også omfatter rejseudbydere, der i strid med loven
6
har udbudt rejser uden at være registreret i fonden og derfor heller ikke
har stillet garanti.
Af lovens § 1 fremgår, at Rejsegarantifonden skal yde kunder bistand i
henhold til §§ 5, 5 a og 6, når en kunde har indgået aftale om en rejse-
ydelse med en registreringspligtig rejseudbyder eller formidler for en
udenlandsk rejseudbyder.
Rejsegarantifonden har indtil nu fortolket bestemmelsen således, at fon-
den skal yde kunderne bistand, hvis rejseudbyderen er registreringsplig-
tig. Ifølge Rejsegarantifonden har dækningsområdet derfor ikke været
begrænset til rejseudbydere, der rent faktisk har ladet sig registrere. Rej-
segarantifonden har oplyst, at fonden i perioden 2008-2012 har haft ud-
gifter til erstatninger på ca. 250.000 kr. i sager om ikke-registrerede ud-
bydere, hvor pakkerejsekunder ikke kom af sted pga. udbyderens konkurs.
I perioden 2013-2016 har fonden haft udgifter til erstatninger på ca.
150.000 kr. i én stor konkurs, hvor rejseudbyderen ikke var registreret i
fonden. Der har ifølge Rejsegarantifondens oplysninger ikke i perioden
fra 2004 til i dag været sager, hvor ikke-registrerede rejseudbydere er
gået konkurs, og hvor pakkerejsekunder som følge deraf har været stran-
det i udlandet.
Det fremgår ikke af forarbejderne, om det har været lovgivers intention,
at fonden også skulle dække ikke-registrerede rejseudbyderes salg.
Efter den gældende lov skal alle dansk etablerede rejseudbydere og for-
midlere for udenlandske rejseudbydere anmeldes og registreres i fonden.
Loven indeholder et forbud mod at udbyde eller sælge rejseydelser uden
at være registreret i fonden. Overtrædelse af forbuddet er strafsanktione-
ret. Det kan derfor antages, at der fra lovgivers side har været en for-
modning om, at alle rejseudbydere ville overholde loven.
Hverken det nuværende pakkerejsedirektiv eller det nye direktiv om pak-
kerejser og sammensatte rejsearrangementer indeholder bestemmelser,
der omhandler insolvens hos arrangører, som ikke har stillet garanti.
Eftersom det er op til medlemsstaterne, hvilket system de vil anvende for
at gennemføre direktivet, er der ikke stillet krav om, at nationale fonde
skal dække krav vedrørende ikke-registrerede rejseudbydere.. Det frem-
går blot, at medlemsstaterne skal sikre, at rejsearrangører skal stille til-
strækkelig garanti.
Rejsegarantifonden har oplyst, at det er deres vurdering, at størstedelen
af kunderne tror, at fonden kun dækker rejseydelser købt hos registrerede
rejseudbydere, og fonden modtager derfor dagligt henvendelser fra kun-
der, som ønsker oplyst, om deres potentielle rejseudbydere er registreret i
7
fonden eller ej. Kunder kan på Rejsegarantifondens hjemmeside finde
oplysninger om alle de rejseudbydere, der er registreret i fonden.
I forhold til sammensatte rejsearrangementer, der er et nyt begreb, og
hvor Rejsegarantifonden derfor endnu ikke kender omfanget af udbydere,
deres omsætning eller økonomiske nøgletal, vil det være betænkeligt at
forpligte fonden til fra starten at dække tab fra sådanne udbydere, der
ikke har ladet sig registrere. I det omfang, der er tale om udbydere, der
også udbyder pakkerejser, vil de formentlig allerede være registreret i
fonden. Et krav om, at fonden skal dække tab i forbindelse ikke-
registrerede rejseudbydere af sammensatte rejsearrangementers konkurs,
vil kun kunne dækkes ved træk på fondens formue. Da fondens formue er
opbygget af de registrerede rejseudbydere, vurderes et sådant krav ikke
at være hensigtsmæssigt. Det vil også være konkurrenceforvridende i
forhold til rejseudbydere, der overholder loven.
Det forekommer på den baggrund mest hensigtsmæssigt at begrænse fon-
dens dækningsomfang til alene at gælde rejseudbydere – både af pakke-
rejser og af sammensatte rejsearrangementer - der har anmeldt sig og er
registreret i fonden. Det vil indebære, at den rejsende selv må påtage sig
at undersøge, om rejsearrangøren er registreret i fonden, og om den rej-
sende dermed er dækket. Dette kan allerede i dag lade sig gøre ved at
søge på Rejsegarantifondens hjemmeside. Loven indeholder allerede i
dag et krav om, at registrerede rejseudbydere ved skiltning eller på an-
den tilsvarende tydelig måde skal oplyse, at de er registreret i fonden. På
den måde har de rejsende mulighed for at fravælge rejseudbydere, der
ikke overholder loven. En begrænsning af loven, så fonden kun dækker
tab vedrørende registrerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske
rejsearrangører, vil være et væsentligt incitament til at overholde loven.
Da garantien er omsætningsbestemt, og flere rejseudbydere og formidle-
re derfor efter lovforslaget vil være undtaget fra kravet om garantistillel-
se, skal Rejsegarantifondens forpligtelse til at yde dækning knytte sig til
registreringen, og ikke til om der er stillet garanti.
3.1.3. Rejseudbydere fra 3.lande
Rejsearrangører i Danmark støtter princippet om, at rejseudbydere, der er
etableret uden for EØS-området, fremover skal registreres og stille garan-
ti i Danmark, hvis de sælger eller udbyder pakkerejser eller sammensatte
rejsearrangementer i Danmark. Rejsearrangører i Danmark mener imid-
lertid, at håndhævelse og retsforfølgning i praksis synes umulig, og at det
vil forudsætte en aktiv indsats fra Rejsegarantifonden med øgede admini-
strationsudgifter til følge, som de danske rejseudbydere så må dække.
Rejsearrangører i Danmark peger også på, at såfremt en rejseudbyder
uden for EU/EØS-området bliver registreret i fonden, og dennes økono-
miske forhold er af en sådan beskaffenhed, at der under normale omstæn-
digheder ville kræves forhøjet garanti, vil det være umuligt for fonden at
8
kræve det. Der vil være en risiko for, at fonden i tilfælde af konkurs må
kompensere de rejsende via fondens formue.
Danmarks Rejsebureau Forening finder også, at det må forventes at med-
føre håndhævelsesmæssige udfordringer at få 3.lande til at stille den for-
nødne garanti. Danmarks Rejsebureau Forening mener, at det bør være en
pligt for Rejsegarantifonden at offentliggøre navne på 3.landes udbydere,
der ikke overholder loven, og ikke blot en mulighed. Danmarks Rejsebu-
reau Forening finder, at det også i forhold til 3.landes udbydere er en helt
klar forudsætning, at fonden kun skal dække i det tilfælde, hvor den på-
gældende rejseudbyder rent faktisk har ladet sig registrere og stillet ga-
ranti.
Dansk Erhverv finder det positivt, at direktivet omfatter rejseudbydere fra
3. lande, så det ikke længere er muligt at placere sin virksomhed lige
uden for EØS-området, for at undgå at skulle stille garanti. Dansk Er-
hverv finder det uklart, om rejseudbydere, der er etableret uden for EØS-
området, og som er registreringspligtige, kan nøjes med at registrere sig i
ét land inden EØS-området, eller om de skal registrere sig i alle lande.
Kommentar
Det følger direkte af direktivets artikel 17, stk. 1, 2. afsnit, at rejsearran-
gører, som sælger pakkerejser eller udbyder dem til salg i en medlems-
stat, eller som på en hvilken som helst måde retter deres virksomhed mod
en medlemsstat uden at være etableret i en medlemsstat, har pligt til at
stille garantien i denne medlemsstat. Kommissionen har oplyst, at bag-
grunden for bestemmelsen har været et ønske om at undgå diskrimination
af rejsearrangører og formidlere af sammensatte rejsearrangementer,
der er etableret inden for EU/EØS-området, og dermed sikre lige vilkår.
Det er vurderingen, at direktivet indirekte pålægger medlemsstaterne en
pligt til at søge at sikre, at 3. landes udbydere overholder reglerne.
3. landes rejseudbydere, der ikke er etableret inden for EU/EØS-området,
er forpligtet til at følge de insolvensbeskyttelsesregler, som gælder i de
enkelte lande, som de markedsfører sig mod. Hvis de registrerer en virk-
somhed i EU og stiller garanti i henhold til reglerne for denne medlems-
stat, kan de udnytte muligheden for den gensidige anerkendelse.
Det bemærkes, at den norske rejsegarantifondslov allerede i dag omfatter
3. landes udbydere, der markedsfører sig over for norske forbrugere, og
at Norge har oplyst, at håndhævelsen ikke i praksis har givet anledning
til problemer. Det er ligeledes oplyst, at muligheden for at offentliggøre
virksomheder, der ikke er tilmeldt den norske rejsegarantifond, fondens
hjemmeside, er et vigtig redskab.
9
Det er ikke hensigten, at Rejsegarantifonden skal føre et meget aktivt
tilsyn med 3. landes rejseudbydere. Håndhævelsen af bestemmelse kan
blive understøttet ved, at Rejsegarantifonden indgiver anmeldelse til Da-
tatilsynet om tilladelse til at behandle oplysninger om rejseudbydere, der
ikke lader sig registrere, i et advarselsregister på fondens hjemmeside.
Det skal bemærkes, at der allerede i dag findes en positivliste over, hvilke
rejseudbydere, der er registreret i fonden.
3.2. Offentliggørelse
Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening støtter
forslaget om, at fonden får mulighed for at offentliggøre navne på rejse-
udbydere, der ikke overholder kravene om registrering og garantistillelse.
Danmarks Rejsebureau Forening understreger vigtigheden af, at forbru-
gerne sikres de bedste muligheder for at undersøge, hvorvidt en rejseud-
byder overhovedet har den påkrævede konkursbeskyttelse og hvilket
lands ordning, der gælder. Danmarks Rejsebureau Forening ser gerne, at
der fastsættes regler, der forpligter rejseudbyderen at oplyse, hvilken
konkursbeskyttelsesordning man er omfattet af (mærkningsordning).
Dansk Erhverv finder det tvivlsomt, om det er tilstrækkeligt, at Rejsega-
rantifonden kan ”name and shame” rejseudbydere, der ikke overholder
reglerne, eller om fonden skal have udvidede beføjelser for at få disse
virksomheder til at overholde loven.
Datatilsynet peger på, at forslaget indebærer en behandling af oplysninger
omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, og henstiller, at lov-
forslaget behandler forholdet til databeskyttelsesreglerne. Da loven skal
træde i kraft den 1. juli 2018, henleder Datatilsynet særligt opmærksom-
heden på, at databeskyttelsesforordningen – som skal erstatte persondata-
loven – har virkning fra den 25. maj 2018.
Kommentar
Der er allerede i dag et krav om, at rejseudbydere skal skilte med, at de
er omfattet af Rejsegarantifonden. Direktivet indeholder derudover en
række oplysningsforpligtelser, herunder krav om, at rejseudbydere an-
vender særlige standardoplysningsskemaer. Disse regler gennemføres i
lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer. Rejseudbydere
skal bl.a. oplyse om rejseydelsen er omfattet af konkursbeskyttelse, og
hvilken enhed, der er tale om. Der ses derfor ikke at være behov for at
indføre en egentlig mærkningsordning.
Det er imidlertid vurderingen, at en bestemmelse om, at fonden ved lov
får mulighed for at offentliggøre navne på rejseudbydere, der ikke over-
10
holder kravene om registrering og garantistillelse, ikke vil tjene en lige
så vigtig information for rejsende og medvirke til, at 3. landes udbydere
vil overholde loven, som ønsket.
Der skal i den forbindelse henvises til den positiv-liste, der allerede eksi-
sterer i dag og offentliggøres på Rejsegarantifondens hjemmeside og at
denne liste er udtømmende. En negativ-liste over rejseudbydere, der ikke
overholder kravene om registrering og garantistillelse, vil ikke kunne
være udtømmende, idet Rejsegarantifonden ikke vil have kendskab til alle
rejseudbydere, der markedsfører sig i Danmark uden at lade sig registre-
re.
For at sikre, at forbrugerne sikres de bedste muligheder for at undersøge,
hvorvidt en rejseudbyder har den påkrævede konkursbeskyttelse, fore-
kommer det mest hensigtsmæssigt alene at have en positiv-liste.
Det er derfor vigtigt, at fonden opfordrer rejsende til at undersøge, hvilke
rejseudbydere, der er registreret i fonden (en positivliste), eller som er
omfattet af en anden garantiordning inden for EU/EØS-området, der
opfylder direktivets krav. Medlemsstaternes kontaktpunkter, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 27, skal samarbejde og sikre, at rejsende kan få kendskab til
alle relevante oplysninger om rejseudbydere, der er omfattet af en garan-
tiordning også uden for Danmark. Det vil derfor ikke kun være rejseud-
bydere, der er registreret i Rejsegarantifonden, der vil kunne indhentes
oplysninger om hos Rejsegarantifonden.
3.3. Gensidig anerkendelse
Danmarks Rejsebureau Forening mener, at danske virksomheder hidtil
har været underlagt konkurrenceforvridning og ser med stor tilfredshed,
at lovforslaget tilstræber at sikre den frie bevægelighed gennem en åben
fortolkning af etableringsbegrebet i forhold til den gensidige anerkendel-
se. Danmarks Rejsebureau Forening stiller sig imidlertid uforstående over
for, at det i bemærkningerne fremgår, at erhvervsdrivende, som udover at
være etableret i Danmark desuden er etableret i andre medlemslande, vil
kunne risikere at blive mødt med krav om registrering i Rejsegarantifon-
den, selv om den erhvervsdrivende har valgt en anden ordning. Dette kan
ikke være i overensstemmelse med direktivet. Danmarks Rejsebureau
Forening savner endvidere en uddybning af konsekvenserne af den fore-
slåede underretningspligt.
Rejsearrangører i Danmark anfører, at bestemmelsen er reguleret i direk-
tivet og derfor ikke overlader megen national fortolkning til medlemssta-
terne. Rejsearrangører i Danmark mener, at det må afventes, hvilke kon-
sekvenser det i praksis vil få, herunder om de skrappe danske krav vil
11
medføre, at danske rejseudbydere vælger at domicilere deres virksomhed
uden for Danmark.
Dansk Erhverv ser det som en klar fordel, at der kommer en gensidig
anerkendelse landene imellem, da det vil lette de administrative byrder
for virksomhederne og samtidig medføre en stor besparelse for de virk-
somheder, som er etableret i flere lande.
Kommentar
Det følger af direktivets artikel 18, at medlemsstaterne er forpligtet til at
anerkende enhver insolvensbeskyttelse, som en arrangør har stillet i
overensstemmelse med reglerne i den medlemsstat, hvor arrangøren er
etableret. Den gensidige anerkendelse skal sikre, at krav om insolvensbe-
skyttelse ikke bliver en hindring for den fri bevægelighed af tjenester.
Medlemsstaten, hvori rejseudbyderen er etableret, skal sikre, at insol-
vensbeskyttelsen er tilstrækkelig til at dække grænseoverskridende salg.
Bestemmelsen er implementeret tekstnært.
Det foreslås, at rejseudbydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land,
som retter deres markedsføring mod Danmark, skal underrette Rejsega-
rantifonden om omfanget af denne aktivitet, og oplyse om, hvilken garan-
tiordning, de er omfattet af. Dermed får Rejsegarantifonden de fornødne
oplysninger, som sikrer, at rejseudbyderen netop ikke bliver mødt med et
krav om garantistillelse fra Rejsegarantifonden. De rejsende vil dermed
også via Rejsegarantifonden få kendskab til, at den pågældende rejseud-
byder er dækket.
3.4. De ordinære garantier
3.4.1. Garantiskalaen
Dansk Erhverv bifalder, at der laves en ny struktur og trinsats for de min-
dre udbydere med lavere omsætning, da disse udbydere repræsenterer en
mindre økonomisk risiko for Rejsegarantifonden. Det vil forbedre mulig-
hederne for de nuværende mindre bureauer og gøre det mere attraktivt for
nye udbydere at starte op.
Danmarks Rejsebureau Forening noterer, at der ikke skønnes at være den
store risiko for Rejsegarantifonden forbundet med lempelsen i bunden af
skalaen, og ser gerne, at omsætningsintervallet 10-15 mio. kr., hvor der
stilles en garanti på 750.000, ændres til at dække intervallet 10-25 mio.
kr.
Rejsearrangører i Danmark påpeger, at ingen af deres medlemmer, som
dækker ca. 90 pct. af det samlede chartermarked, med forslaget vil opnå
en lempelse på over 10 pct., og at besparelsen ved de foreslåede garanti-
12
satser er meget forskellige afhængigt af rejseudbyderens størrelse. Efter
Rejsearrangører i Danmarks vurdering er det vanskeligt at finde saglige
argumenter for ikke at foreslå en mere jævn fordeling af garantireduktio-
nen. Der er flest konkurser og dermed åbenbart størst konkursrisiko
blandt den type rejseudbydere, som foreslås størst garantilempelse. Det
påpeges, at der i langt de fleste år kun i begrænset omfang er lidt tab, som
ikke har været dækket af garantier. Der stilles spørgsmålstegn ved, om en
jævn reduktion af garantierne på tværs af alle størrelser rejseudbydere
ikke ville være et tilstrækkeligt værn imod tab for Rejsegarantifonden.
Kommentar
Det er vurderingen, at en yderligere nedsættelse af garantistillelsen for
de mindre rejsevirksomheder, som udgør hovedparten af Danmarks Rej-
sebureau Forenings medlemmer, vil påføre fonden en noget større risiko
end det i lovforslaget foreslåede, og det vil medføre, at der skal stilles
relativt større krav til fondsformuen. Det er vurderingen, at det fremsatte
lovforslag har den rette balance i forhold til at gøre byrderne mindre,
uden at hæve risikoen for fonden væsentligt.
Lovforslaget sænker garantistillelsen for alle virksomheder, men de virk-
somheder, der har den laveste omsætning, vil som følge af forslaget få
den største procentvise lempelse. I kroner og ører er lempelsen dog størst
for virksomheder med en omsætning over 250 mio. kr. En af lovforslagets
intentioner har været at sænke byrderne for virksomhederne. Baggrunden
for, at der procentvis er lempet mest i garantistillelsen for virksomheder
med en omsætning på under 15 mio. kr. er, at en lempelse her ikke vil
påvirke kravet til fondsformuen mærkbart, set i forhold til de byrder og
omkostninger som garantistillelsen udgør for disse virksomheder. Hvis
der skulle lempes yderligere i garantien for de større virksomheder, vil
fondsformuen skulle øges mærkbart. Det vil medføre, at større rejsear-
rangører ville skulle betale formueopbyggende bidrag for at justere for-
muen til den nye risikoprofil. Alternativt vil staten skulle påtage sig en
større risiko. I dag stiller de små virksomheder op til 100 pct. af omsæt-
ningen i garanti. Efter lempelsen vil de små virksomheder stadig betale
de største garantier målt ift. omsætning.
Konkurser er historisk set størst blandt de mindre virksomheder. Det re-
levante i denne henseende er dog sandsynligheden for konkurs og størrel-
sen af et evt. tab i tilfælde af konkurs. Det er med andre ord mere risika-
belt for fonden at have én stor sag med høj konkurssandsynlighed end
mange helt små (og samlet set mindre) sager med høj konkurssandsynlig-
hed. Det er vurderingen, at lempelsen af garantierne, som de er fremsat
nu, vil få begrænset påvirkning af kravene til fondsformuens størrelse.
13
3.4.2. Virksomheder med en omsætning på op til 1 mio. kr. friholdes
for garanti
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart finder det princi-
pielt forkert, at enkelte aktører helt friholdes fra at bidrage til en solida-
risk ordning.
Rejsearrangører i Danmark støtter forslaget om, at virksomheder med en
omsætning på op til 1 mio. kr. friholdes for garanti. Det påpeges dog, at
et garantimæssigt ”friløb” i nogle tilfælde vil kunne skabe grundlag for en
utilsigtet og spekulativ driftsform med konkurs som følge (moral hazard),
og at det sker på de seriøse reseudbyderes regning.
Kommentar
Friholdelsen fra at stille garanti for virksomheder med en omsætning på
under 1 mio. kr. sker ud fra et ønske om at skabe en bedre balance mel-
lem de administrative byrder set i forhold til virksomhedens omsætning.
Det er stadig muligt for Rejsegarantifonden at pålægge virksomhederne
med en omsætning under 1 mio. kr. at stille forhøjet garanti. Erfaringen
er, at Rejsegarantifondens sekretariat ofte identificerer virksomheder, der
har en spekulativ driftsform, og sikrer fonden mod tab gennem forhøjede
garantier. Risikoen for moral hazard er således blevet afvejet mod de
byrder, som garantierne udgør.
Virksomheder med en omsætning på under 1 mio. kr. bidrager fortsat til
ordningen, idet disse virksomheder skal betale administrationsbidrag.
3.4.3. Definition af ”omsætning”
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart påpeger, at begrebet
”omsætning” bør defineres, idet begrebet bl.a. har betydning for udmå-
ling af garantistørrelser. Det bør fremgå af lovbemærkningerne, at begre-
bet ”omsætning” refererer til den pågældende markedsaktørs lovomfatte-
de salg.
Danmarks Rejsebureau Forening mener, at der bør fastsættes klare regler
for, hvordan den bidragsberegnende omsætning bliver opgjort for de nye
virksomheder, der som følge af begrebet ”sammensatte rejsearrangemen-
ter” omfattes af lovens registreringspligt.
Kommentar
Det fremgår af den gældende Rejsegarantifondslovs § 8, stk. 4, at der ved
omsætning i forhold til garantistillelse skal forstås ”den de seneste 4
kvartaler til kunderne fakturerede omsætning ved salg af de i loven om-
fattede rejseydelser.”
14
Det er vurderingen, at definitionen af omsætning bør gælde generelt for
rejsegarantifondsloven, og ikke kun for garantiskalaen, da definitionen fx
også er relevant i forhold til det omsætningsbestemte bidrag. Definitio-
nen gælder også for de sammensatte rejsearrangementer.
For at sikre et retvisende grundlag for fastsættelse af garantier, bidrag
mv., foreslås det, at omsætningen fastsættes på baggrund af reviderede
tal, i stedet for indrapporterede tal fra de seneste 4 kvartaler. Definitio-
nen ændres derfor til, at omsætningen opgøres ud fra seneste aflagte års-
rapport.
3.5. Klare retningslinjer for forhøjet garanti
Danmarks Rejsebureau Forening støtter forslaget om, at Rejsegarantifon-
dens bestyrelse pålægges at fastsætte retningslinjer for, hvad der medfø-
rer krav om forhøjet garanti. Det påpeges dog, at det bør fremgå af lov-
bemærkningerne, at påtegningen, udover at sikre forbrugerbeskyttelsen,
desuden sikrer, at retningslinjerne er rimelige og sikrer den nødvendige
gennemsigtighed, der er en af grundtankerne bag hele ændringsforslaget.
Rejsearrangører i Danmark støtter forslaget om at indføre klare retnings-
linjer for vurderingen af, hvornår der foreligger en særlig risiko, som kan
betinge forhøjet garanti. Det påpeges, at der er behov for at drøfte omfan-
get af og grundlaget for forhøjede garantier. Der henvises til, at knap 100
registrerede rejseudbydere i 2016 drev deres virksomhed på en sådan
måde, at Rejsegarantifonden skønnede, at de skulle stille forhøjet garanti.
Kommentar
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 29, at Rejsegarantifondens bestyrelse
skal fastsætte retningslinjer for, hvad der medfører krav om forhøjet ga-
ranti. Retningslinjerne skal indeholde nøgletal og klare regnskabsprin-
cipper, som i hovedparten af sagerne vil være tilstrækkelige til at fastslå,
om en rejsearrangør skal stille en forhøjet garanti. Den foreslåede § 11 a
om en balanceret tilsynsvirksomhed medfører, at retningslinjerne, herun-
der omfanget af og grundlaget for forhøjede garantier, vurderes af besty-
relsen i samarbejde med en uafhængig, ekstern ekspert.
Den uafhængige, eksterne ekspert skal ikke alene påse, at forbrugerbe-
skyttelsen fastholdes, men også at de økonomiske og administrative om-
kostninger for rejsebranchen som helhed minimeres. Der henvises også
til høringsnotatets punkt 3.8.1.
15
3.6. Administrationsbidrag
3.6.1. Størrelsen på omsætningsbidrag og grundbidrag
Danmarks Rejsebureau Forening understreger, at størrelserne på registre-
ringsbidraget og grundbidraget ikke må være prohibitive, og grundbidra-
get må ikke afvige væsentlig fra det nuværende niveau. Beløbet bør under
alle omstændigheder ikke overstige 5.000 kr. pr. bidrag.
Rejsearrangører i Danmark mener, at der er en række urimeligheder ved
den nuværende finansieringsmodel, og at det derfor bør undersøges, om
bidragene kan sænkes. Det påpeges, at den største rejseudbyder i dag be-
taler 250.000 gange større bidrag til dækning af administrationsomkost-
ningerne, end de mindste, og at denne fordeling ikke afspejler den admi-
nistrative belastning, som den enkelte rejseudbyder pålægger fonden.
Endvidere påpeges, at de tre største arrangører i Rejsearrangører i Dan-
mark i 2016 tilsammen betalte ca. 2,5 mio. i administrationsbidrag til
Rejsegarantifonden hvilket svarer til ca. 30 pct. af fondens samlede ad-
ministrationsbidrag. Der foreslås på den baggrund tre alternative forslag
til ny fordelingsnøgle eller bidragsprincip. 1) Grundbidraget udgør 50 pct.
af de samlede administrationsudgifter, 2) grundbidraget forhøjes og 3)
der indføres bidragstrin.
Kommentar
Lovforslaget anfører ikke størrelsen og fordelingen af administrationsbi-
drag. Det følger af lovforslaget, at det er bestyrelsen, der fastsætter stør-
relsen på grundbidraget og en model for beregning af omsætningsbidra-
get.
Den foreslåede § 11 a om en balanceret tilsynsvirksomhed medfører dog,
at størrelsen på grundbidraget og en model for beregning af omsæt-
ningsbidraget, skal fastsættes af bestyrelsen i samarbejde med en uaf-
hængig, ekstern ekspert. Det er afgørende, at bestyrelsen og eksperten ser
på fondens tilsynsvirksomhed som en helhed, og sikrer, at der er den rette
balance mellem formuestørrelsen, bidragenes størrelse, størrelsen på de
ordinære garantier og kravene til forhøjet garanti, så det sikres, at de
økonomiske og administrative omkostninger minimeres for rejsebranchen
som helhed.
3.6.2. Undladelse af efterregulering af administrationsbidrag
Danmarks Rejsebureau Forening er enige i, at administrationsbidraget
ikke længere skal efterreguleres.
Rejsearrangører i Danmark støtter principielt princippet om undladelse af
efterregulering. Det påpeges, at det nye opkrævningsprincip må under-
bygges af en regel om, at i tilfælde af underbudgettering i ét år, hvor der
må foretages underskudsdækning via fondens formue, skal der i det efter-
16
følgende år tilstræbes en sådan opkrævning, at fondens formue retableres
og ikke reduceres utilsigtet med den konsekvens, at det formueopbyg-
gende bidrag genindføres.
Kommentar
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets nr. 24, at grundbidraget,
det omsætningsafhængige bidrag og registreringsbidraget samlet set skal
afspejle omkostningerne ved Rejsegarantifondens drift. Endvidere frem-
går det, at Rejsegarantifondens bestyrelse pålægges at sikre, at ordnin-
gen ikke opbygger en formue set over en årrække (hviler i sig selv) og
som udgangspunkt underlægges et fireårigt balancekrav jf. pkt. 2.3.1.2 i
Budgetvejledningen. Udgifterne og bidrag skal således gå i nul over 4 år.
Det er vurderingen, at formuleringen om, at ordningen skal hvile i sig
selv og underlægges et fireårigt balancekrav er tilstrækkeligt til at sikre,
at der i tilfælde af underskudsdækning via fondens formue i ét år i de
efterfølgende år skal tilstræbes en sådan opkrævning, at fondens formue
retableres.
3.6.3. De samlede administrationsomkostninger
Rejsearrangører i Danmark påpeger, at administrationsomkostningerne
for alle rejseudbyderne er større end den beregnede garantiomkostning.
Endvidere gøres der opmærksom på, at personaleomkostningerne i fon-
den udgjorde 9,4 mio. kr. i både 2014 og 2016, på trods af, at fonden efter
1. juli 2015 ikke længere skal føre aktivt tilsyn med flyselskaber, ligesom
disse ikke længere skal stille garanti.
Kommentar
Fondens administrationsomkostninger finansierer ikke alene tilsynet i
forhold til Rejsegarantifonden, men også Ankenævnet for Pakkerejser (3
mio. kr./år).
Lovforslagets § 11a anfører, at ”Rejsegarantifondens bestyrelse skal på-
se, at fondens tilsynsvirksomhed har den rette balance mellem formue-
størrelsen, bidragenes størrelse, størrelsen på de ordinære garantier og
kravene til forhøjet garanti. Hvert fjerde år skal en uafhængig, ekstern
ekspert påtegne, at balancen er robust og tilstrækkelig til at fastholde
forbrugerbeskyttelsen”.
Det er forventningen, at bestyrelsen med en ekspertvurdering kan foreta-
ge den rette afvejning mellem administrationsomkostninger til tilsyn og
den tabsforebyggende effekt, som tilsynet har.
17
En del af bestyrelsens arbejde er at påse, at driften af sekretariatet funge-
rer tilfredsstillende. Det kan fx gøres ved at anmode om årlig afrapporte-
ring på produktivitet og effektiviseringstiltag.
3.6.4. Rejseankenævnet og uregistrerede rejseudbydere
Rejsearrangører i Danmark peger på, at det i lovforslaget lægges til
grund, at fonden fremover også skal finansiere behandlingen af klager
over sammensatte rejsearrangementer i det godkendte rejseankenævn.
Det vil kræve en ændring af navn og vedtægter for rejseankenævnet, der i
dag hedder Pakkerejse-Ankenævnet, hvilket bør tydeliggøres i bemærk-
ningerne. Rejsearrangører i Danmark støtter, at finansieringen sker ved
administrationsbidrag fra både pakkerejsearrangører og formidlere af
sammensatte rejsearrangementer, forudsat, at nævnet kun skal behandle
sager vedrørende registrerede rejseudbydere.
Kommentar
I dag finansierer og sekretariatsbetjener fonden Pakkerejse-Ankenævnet,
der er oprettet og godkendt i henhold til forbrugerklageloven, jf. lovens §
1, stk. 2. Det forudsættes i lovforslaget, at fonden fremover skal finansie-
re og sekretariatsbetjene et rejseankenævn, der også behandler klager
over sammensatte rejsearrangementer. Det forekommer naturligt at in-
kludere de sammensatte rejsearrangementer i Pakkerejse-Ankenævnets
kompetence, når formidlerne forpligtes til at lade sig registrere, stille
garanti samt betale administrationsbidrag.
Et sammensat rejsearrangement er en ny form for rejseydelse, der indfø-
res med direktivet. Det vil være nyt for Pakkerejse-Ankenævnet at skulle
behandle sådanne sager.
Det nuværende Pakkerejse-Ankenævn er godkendt efter forbrugerklage-
loven. Som udgangspunkt skal et nævn behandle klager over alle er-
hvervsdrivende, og ikke kun fx registrerede udbydere, for at blive god-
kendt. Det er op til de stiftende organisationer at fastlægge, hvilke klager
et privat ankenævn skal behandle.
Det bemærkes, at forbrugerklageloven giver mulighed for, at et ankenævn
kan opkræve sagsomkostninger af en erhvervsdrivende, der taber en sag,
og et større beløb af de erhvervsdrivende, der ikke løbende bidrager til
nævnets drift. I dag betaler en rejseudbyder, der er registreret i fonden,
omkring 1.500 kr. i sagsomkostninger ved Pakkerejse-Ankenævnet, og en
udbyder, der ikke er registreret, betaler omkring 17.000 kr. Såfremt en
udbyder ikke er registreret, vil det betyde, at udbyderen skal betale de
fulde sagsomkostninger, dvs. omkring 17.000 kr. Dermed bliver det også
synligt, hvilke rejseudbydere, der ikke er registreret i fonden.
18
Såfremt Pakkerejse-Ankenævnet ikke behandler klager over sammensatte
rejsearrangementer, vil disse kunne blive behandlet af Forbrugerklage-
nævnet, som i dag er residualnævn. Det vil dog være mest hensigtsmæs-
sigt, at der er ét ankenævn, der behandler alle klager på rejseområdet.
3.7. Formueopbyggende bidrag
3.7.1. Omsætningsbestemt
Danmarks Rejsebureau Forening er enige i, at et omsætningsbestemt
formueopbyggende bidrag vil medføre en mere fair fordeling af de øko-
nomiske byrder. Det påpeges, at et personafhængigt bidrag, fremfor et
omsætningsbestemt bidrag, kan være skævvridende, eftersom billige pak-
kerejser rammes af en højere økonomisk byrde end dyrere pakkerejser.
Rejsearrangører i Danmark mener, at omlægningen af det formueopbyg-
gende bidrag kun vil have marginal betydning hvad skævvridning angår,
og ændringen kan indebære en meradministration for fonden.
Kommentar
Efter den gældende lovs § 9a, stk. 2, skal et eventuelt formueopbyggende
bidrag opkræves pr. deltager i en rejseydelse. I 2016 udførte analysevirk-
somheden Incentive på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en
analyse af Rejsegarantifonden, som afdækkede, om den nuværende prak-
sis for administration af Rejsegarantifonden kan justeres, så det bliver
lettere for virksomhederne at være registrerede i fonden, uden at det går
ud over fondens formål. En af konklusionerne i rapporten var, at den
nuværende opkrævning af det formueopbyggende bidrag pr. deltager i en
rejseydelse er uhensigtsmæssigt, da bidraget ikke er afhængigt af værdien
af rejseydelsen. Billige rejseydelser bliver derfor ramt af en relativt stør-
re byrde i forhold til dyre rejseydelser. På dan baggrund anbefalede rap-
porten at ændre bidraget til at være omsætningsbaseret, da det vil give en
mere fair fordeling af byrden blandt rejsearrangørerne.
3.7.2. Statsgaranterede lån
Danmarks Rejsebureau Forening forudsætter, at der som hidtil vil være
mulighed for, at Rejsegarantifonden kan optage statsgaranterede lån for
det tilfælde, at der skulle indtræde en ekstraordinær omfangsrig konkurs,
der ville påføre fonden et tab, der ikke er dækket af rejseudbyderens stil-
lede garanti og fondskassens størrelse.
Kommentar
Det følger af den gældende lovs § 23, stk. 3, at erhvervsministeren med
tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan stille garanti for lån opta-
get af fonden til opfyldelse af dens forpligtelser. Der er ikke med lov-
forslaget ændret ved § 23, stk. 3. Muligheden for, at Rejsegarantifonden
19
kan få adgang til at optage statsgaranterede lån i tilfælde af, at der ind-
træder en helt ekstraordinær omfangsrig konkurs, er således uændret.
3.7.3. Pakkerejsefondskassen
Rejsearrangører i Danmark mener, at sammensatte rejsearrangementer
har en så særegen karakter, at der bør etableres en særlig fondskasse her-
til, så der i alt bliver tre fondskasser. Pakkerejsefondskassen er etableret
gennem bidrag fra pakkerejsearrangørerne, og det er, ifølge Rejsearran-
gører i Danmark, ikke rimeligt, at en ny kategori rejseudbydere skal dræ-
ne pakkerejsefondskassen. Der bør etableres et kapitalberedskab til imø-
degåelse af konkurser hos de registrerede formidlere af sammensatte rej-
searrangementer, så denne nye type erhvervsaktivitet ikke skal finansieres
gennem de bidrag, der er indbetalt gennem årene af pakkerejsearrangø-
rerne.
Kommentar
Baggrunden for direktivets krav om garantistillelse fra erhvervsdrivende,
der formidler sammensatte rejsearrangementer, er, udover at sikre de
rejsende, også at sikre fair konkurrence, jf. direktivets præambel 14. Det
vil ikke være i overensstemmelse direktivets formål på dette punkt, hvis
det er formuen opbygget af pakkerejseudbydere, der skal dække tab for
sammensatte rejsearrangementer. Det vil imidlertid være forbundet med
administrative omkostninger at foretage en opdeling.
Bestyrelsen vurderer efter udvidelsen af ordningen, om fondens formue
har den rette størrelse. For at sikre, at alle har bidraget til formuen, skal
der være mulighed for, at fondens bestyrelse kan indføre formueopbyg-
gende bidrag for sammensatte rejsearrangementer. For at spare ressour-
cer på administration af en fuldstændig opdeling af formuen, må der her-
efter være en vis solidaritet, så det er én fælles kasse, der dækker begge
slags rejser.
3.8. Balanceret tilsynsvirksomhed
3.8.1. Formålet med bestemmelsen om balanceret tilsynsvirksomhed
Danmarks Rejsebureau Forening har med stor tilfredshed noteret, at til-
synet fremover skal udføres på en måde, der minimerer de økonomiske
og administrative omkostninger for rejsebranchen som helhed.
Forbrugerrådet TÆNK understreger vigtigheden af, at fonden fortsat har
et beslutningsrum, hvor det konkret afvejes, hvilken garantistillelse der er
nødvendig for at opnå fondens hovedformål, som er forbrugerbeskyttelse.
Rejsearrangører i Danmark påpeger, at det i bemærkningerne anføres, at
fondes bestyrelse skal sikre, at de økonomiske og administrative omkost-
ninger for rejsebranchen som helhed minimeres. Udtrykket ”som helhed
20
minimeres” bør, i praksis dække over dels, at omkostningerne til driften
af Rejsegarantifonden søges minimeret, dels at alle aktører i branchen bør
have en reel og mærkbar fordel heraf, ikke kun et udsnit. Og ikke kun
symbolsk.
Kommentar
Det fremgår af den foreslåede § 11 a, at bestyrelsen skal påse, at fondens
tilsynsvirksomhed har den rette balance. Formålet hermed, nemlig at de
økonomiske og administrative omkostninger for rejsebranchen set som en
helhed minimeres, fremgår alene af bemærkningerne til loven. Det er
herudover et formål med bestemmelsen at sikre, at beskyttelsen af de rej-
sende, herunder forbrugerne, fastholdes.
Formålet med § 11 a er at sikre, at der ses på branchen som en helhed.
Det betyder ikke, at justeringer skal gælde alle rejsearrangører eller give
lige store gevinster for rejsearrangørerne. Hvis det fx vurderes, at et bi-
drag eller gebyr, som vedrører en bestemt gruppe rejsearrangører, kan
justeres på en måde, hvor gevinsten for gruppen samlet set overstiger en
eventuel minimal ugunst for de resterende rejseudbydere, bør denne ju-
stering kunne gennemføres.
3.8.2. Frekvensen af den uafhængige, eksterne eksperts påtegning
Danmarks Rejsebureau Forening støtter forslaget om, at Rejsegarantifon-
dens bestyrelse hvert fjerde år skal have en uafhængig, ekstern ekspert til
at foretage en faglig analyse af sammenhængen og omkostningerne til at
sikre den optimale balance mellem fondskassens formuestørrelse, bidra-
genes størrelse, den ordinære garantiskala samt forhøjet garanti. Det vur-
deres, at en sådan analyse med fordel kunne udføres hvert andet år. Det
bør ligeledes fremgå, at en sådan analyse bør iværksættes første gang
allerede ved lovforslagets ikrafttræden og være afsluttet senest 2 år heref-
ter.
Rejsearrangører i Danmark påpeger at det ikke fremgår klart, hvornår
første revision og påtegning af balancen m.v. skal finde sted. Det bør ty-
deliggøres, at det første gang er pr. 1/7 2022.
Kommentar
I lovforslagets § 11 a fastslås det, at Rejsegarantifondens bestyrelse hvert
fjerde år i samarbejde med en uafhængig, ekstern ekspert skal foretage
en faglig analyse af sammenhængen og omkostningerne, når den optima-
le balance skal fastsættes.
Den foreslåede § 11 a er ikke til hinder for, at bestyrelsen beslutter at
inddrage en uafhængig, ekstern ekspert oftere.
21
Det er vurderingen, at analysen bør iværksættes ved lovforslagets ikraft-
træden og være afsluttet senest 1 år herefter.
3.8.3. Hvem udpeger den uafhængige, eksterne ekspert
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart forudsætter, at det
er fondsbestyrelsens opgave at udpege den uafhængige risikoekspert.
Kommentar
Det er efter lovforslaget en forudsætning, at den uafhængige, eksterne
ekspert udpeges af Rejsegarantifondens bestyrelse.
3.8.4. Fondskassens størrelse
Danmarks Rejsebureau Forening støtter, at bestyrelsen skal sikre, at
fondskassen har den rette størrelse i forhold til Rejsegarantifondens risi-
ko, men støtter ikke formuleringen i lovforslaget om, at bestyrelsen skal
sikre, at fondskassen i højere grad har den rette størrelse, der afspejler
Rejsegarantifondens risiko. Endvidere påpeges, at det er vigtigt, at fon-
dens tilsyn generelt ikke arbejder ud fra en urealistisk forudsætning om
nultolerance for så vidt angår tab eller træk på fondens formue, da det
både af konkurrencemæssige og udviklingsmæssige hensyn vil være
uhensigtsmæssigt, hvis der slet ikke forekommer konkurser.
Rejsearrangører i Danmark påpeger, at Rejsegarantifonden ikke er et for-
sikringsselskab, hvor et kollektivt kapitalberedskab skal sikre de rejsende
i tilfælde af konkurs. Rejsegarantifonden er derimod bygget op omkring
individuelle garantier, som kan forhøjes, såfremt den enkelte rejseudby-
ders økonomiske forhold tilsiger det.
Kommentar
Fondskassens størrelse fastsættes i dag som summen af de tab, der er
realiseret ved de to største konkurser blandt rejsearrangørerne siden
1997 i nutidskroner. Selvom fondskassens størrelse hidtil har vist sig at
være tilstrækkelig, ønskes det, at Rejsegarantifondens formuestørrelse
fremover afspejler en beregning af den reelle risiko, som Rejsegaranti-
fonden er disponeret for. Baggrunden herfor er at sikre, at formuen er
fastsat ud fra en faglig vurdering af risikoen frem for historisk funderet.
Med formuleringen ”i højere grad” er der ikke taget stilling til, om for-
muen bør være større eller mindre end den er i dag. For at undgå misfor-
tolkninger fjernes formuleringen ”i højere grad”, så der fremover blot
fremgår, at fondskassen fremadrettet afspejler den reelle risiko, som Rej-
segarantifonden er disponeret over for.
22
3.9. Bestyrelsessammensætning
3.9.1. Stedfortræder for formanden
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart påpeger, at funktio-
nen ”stedfortræder” fortsat fremgår af lovtekstens stk. 2, hvilket er unød-
vendigt. I det tilfælde, hvor lovgiver fortsat ønsker en stedfortræder for
formanden, bør vedkommendes funktion fremgå mere tydeligt.
Danmarks Rejsebureau Forening påpeger, at der som følge af bestyrel-
sesudvidelsen, ikke længere er behov for en stedfortræder for formanden,
idet denne funktion kan varetages af det nye bestyrelsesmedlem.
Kommentar
Det er vurderingen, at en stedfortræder for formanden ikke længere er
nødvendig. I tilfælde af formandens forfald kan det medlem, der er uaf-
hængigt af specifikke erhvervs- og organisationsinteresser træde i for-
mandens sted.
3.9.2. Det uafhængige medlem af bestyrelsen
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart forudsætter, at ud-
videlsen med et uafhængigt medlem i praksis betyder, at den nuværende
stedfortræderposition indtræder i bestyrelsen på baggrund af de nævnte
kompetencer, hvilket Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luft-
fart klart kan tilslutte sig.
Danmarks Rejsebureau Forening bemærker, at det ikke fremgår af be-
mærkningerne, hvorledes det nye bestyrelsesmedlem skal udpeges, men
eftersom medlemmet er tiltænkt at være uafhængigt, må det antages, at
det ikke kan ske efter indstilling, som det er tilfældet i dag med repræsen-
tanterne for henholdsvis branchen og forbrugerne.
Forbrugerrådet TÆNK støtter den ændrede bestyrelsessammensætning,
da den afspejler den faktiske praksis, som allerede eksisterer, hvor for-
mandens stedfortræder har deltaget i alle bestyrelsesmøder.
Rejsearrangører i Danmark hilser forslaget om bestyrelsessammensæt-
ning og kompetencekrav velkomment. Den nuværende vigtige branche-
indsigt og kompetence bibeholdes, samtidig med at finansiel indsigt i
bestyrelsen sikres.
Kommentar
Det følger af den foreslåede § 10, stk. 2, at bestyrelsen udnævnes af er-
hvervsministeren. Seks medlemmer udnævnes af erhvervsministeren efter
indstilling fra forbruger- og erhvervsorganisationer. Bestyrelsesforman-
den og medlemmet, der er uafhængigt af specifikke erhvervs- og organi-
23
sationsinteresser og samtidig har økonomisk baggrund og regnskabstek-
nisk indsigt, udnævnes ikke efter indstilling fra forbruger- og erhvervsor-
ganisationer, men af erhvervsministeren.
Det er vurderingen, at det fremgår tilstrækkelig tydeligt af den foreslåede
§ 10, stk. 2, at det uafhængige medlem ikke udnævnes efter indstilling.
3.10. Lovens ikrafttræden
Rejsearrangører i Danmark påpeger, at det bør tydeliggøres, at loven
gælder for rejseydelser, der sælges efter 1. juli 2018. Endvidere spørges
til, om lovforslagets § 2, stk. 2 indebærer, at formidlere af sammensatte
rejsearrangementer først skal bidrage til fondens drift fra 1. januar 2019.
Rejsearrangører i Danmark ønsker, at formidlerne af sammensatte rejse-
arrangementer bidrager til fondens og nævnets drift i takt med, at formid-
lerne af sammensatte rejsearrangementer registreres i fonden.
Kommentar
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2018. Da lovforslaget også omfatter bestemmelser, der vedrører andet
end salg af rejseydelser, fx ændringer i bestyrelsen, er det vurderingen, at
bestemmelsen ikke bør ændres til at ”loven gælder for rejseydelser der
sælges efter 1. juli 2018”.
§ 9a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, træder først i kraft
den 1. januar 2019. Indtil 1. januar 2019 gælder den nuværende § 9 a,
stk. 1, hvorefter rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejseudby-
dere skal betale et administrationsbidrag til pakkerejsefondskassen til
finansiering af pakkerejsefondskassens og ankenævnets driftsudgifter.
Begrebet rejseudbydere omfatter efter 1. juli 2018 også erhvervsdriven-
de, der formidler sammensatte rejsearrangementer jf. lovforslagets § 1,
nr. 9 og det foreslåede § 3, stk. 4. Formidlere af sammensatte rejsearran-
gementer skal på den baggrund betale administrationsbidrag fra det øje-
blik, de registreres i fonden.
3.11. Økonomiske og administrative konsekvenser
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Luftfart stiller sig overord-
net set skeptiske til de generelle vurderinger af forslagets administrative
og økonomiske konsekvenser. Det vurderes, at den nye rejsetype ”sam-
mensatte rejsearrangementer” i yderste konsekvens vil omfatte langt flere
aktører end angivet. Det påpeges derfor, at det er helt centralt, at der fin-
des en rimelig afgrænsning af tolkningen mellem sammensatte rejsear-
rangementer og enkeltstående aktiviteter.
Danmarks Rejsebureau Forening påpeger, at forudsætningen om en ga-
rantiprovision på 1,5 pct. er i underkanten, idet flere rejsebureauer har
24
satser, der ligger over 2 pct.. Endvidere påpeges det, at de gennemsnitlige
administrative omkostninger på 13.000 kr. pr. virksomhed, ikke er retvi-
sende.
Rejsearrangører i Danmark påpeger, at provisionssatserne for en række
virksomheder skønnes at være lavt sat.
Kommentar
Det er ikke muligt at fastsætte præcist, hvor mange aktører der vil blive
omfattet af den nye rejsetype ”sammensatte rejsearrangementer”. Der er
tale om et skøn på baggrund af de data og input, der er modtaget.
Det vil givetvis gælde, at især mindre virksomheder, der ikke har høj ka-
pital og som også må forventes at skulle låne til at stille kapital til rådig-
hed, betaler mere end 1,5 pct. for det. De forudsatte 1,5 pct. er den gen-
nemsnitlige sats, som bliver anvendt til at beregne den samlede omkost-
ning ved de samlede garantier. Især de store virksomheder må forventes
at have en mindre omkostningssats, og garantierne fra disse virksomhe-
der udgør i øvrigt en relativt stor del af den samlede pulje af garantier.
På den baggrund er det vurderingen, at 1,5 pct. er en rimelig gennem-
snitlig sats, når den samlede omkostning ved garantierne skal beregnes.
4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder o.l.
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BARD, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Campingrådet, CBS - Copen-
hagen Business School, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Annoncørforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Internet
Handel (FDHI), Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Jagt-
rejse Arrangører DJA, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dan-
ske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, DFDS A/S, Domstolsstyrelsen, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Finansrådet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af
Rejsearrangører i Danmark (R.I.D.), Forsikring & Pension, Friluftsrådet,
Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, HK/Danmark, HORE-
STA, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Københavns Universitet,
Landsforeningen Dansk Vandrelaug, Landsorganisationen i Danmark,
Rejsegarantifonden, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsin-
gør, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Hor-
sens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing F, Retten i
Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i
Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Ret-
ten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rejsearran-
gører i Danmark, Rigsrevisionen, SAS, Stena Line A/S, Syddansk Uni-
versitet, Sø- og Handelsretten, Søsportens Brancheforening, Trafik-,
25
Bygge- og Boligstyrelsen, Transport-, Bygning- og Boligministeriet, Tu-
ristvognmændenes Arbejdsgiverforening, Østre Landsret, Visit Denmark,
Vestre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
5. Følgende organisationer, foreninger mv. har haft bemærkninger til
lovforslaget (7)
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Danmarks Rejsebureau Forening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Rej-
searrangører i Danmark.
6. Følgende organisationer, foreninger mv. har afgivet høringssvar
uden at have bemærkninger (28)
Byretspræsidenterne, DA, Forbrugerombudsmanden, Vestre Landsret,
Østre Landsret


NOTAT
Høringsliste vedr. udkast til forslag til lov om ændring af rejsegaran-
tifondsloven.
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
BARD
Brancheforeningen Dansk Luftart
Copenhagen Business School
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rejsebureau Forening
Dansk Annoncørforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Biludlejere
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
Danske Jagrejse Arrangører
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
DFDS A /S
Domstolsstyrelsen
Feriehusudlejernes Brancheforening
Finansrådet
Foreningen for Internethandler (FDIH)
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Forsikring & Pension
Friluftsrådet
Færøernes Landsstyre
Grønlands Selvstyre
Københavns Universitet
Landsforeningen Dansk Vandrelaug
Landsorganisationen i Danmark
Pakkerejse Ankenævnet
Rejsearrangører i Danmark (RID)
3. oktober 2017
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 05-10-2017 - Tilrettet bilag ) L 5 Bilag 1
Offentligt
2
Retten i Esbjerg
Retten i Glostrup
Retten i Helsingør
Retten i Hjørring
Retten i Holbæk
Retten i Holstebro
Retten i Horsens
Retten i Kolding
Retten i Lyngby
Retten i Nykøbing F
Retten i Næstved
Retten i Odens
Retten i Randers
Retten i Roskilde
Retten i Svendborg
Retten i Sønderborg
Retten i Viborg
Retten i Aalborg
Retten i Aarhus
Retten på Bornholm
Retten på Frederiksberg
Rigsrevisionen
SAS
Syddansk Universitet
Sø- og Handelsretten
Trafikstyrelsen
Stena Line A/S
Søsportens Brancheforening
Transport-, Bygning- og Boligministeriet
Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening
Vestre Landsret
Visit Denmark
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Østre Landsret


Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
(Omtryk - 05-10-2017 - Tilrettet bilag ) L 5 Bilag 1
Offentligt