EUU alm. del - svar på spm. 179 om, hvorvidt regeringen kan garantere danske rejsende mod vilkårlige tilbageholdelser i Tyrkiet, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EUU 179 oversendelsesskrivelse.doc

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/spm/179/svar/1429912/1795977.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
Telex 31292 ETR DK
Telegram adr. Etrangeres
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 2017 – 108 EKN 2. oktober 2017
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 179 ad EUU alm. del af
7. september 2017 om regeringen kan garantere danske rejsende mod
vilkårlige tilbageholdelser i Tyrkiet.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179
Offentligt


Besvarelse af EUU alm.del spml 179.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/spm/179/svar/1429912/1795978.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2017 - 37404 BBB 2. oktober 2017
EUU alm.del – Europaudvalgets svar på spørgsmål 179 fra
Søren Søndergaard (EL) stillet den 7. september 2017 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
I forlængelse af den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriels udtalelser om,
at tyske rejsende i Tyrkiet risikerer at blive anholdt og at Tyskland ikke kan
garantere for de rejsendes retssikkerhed, bedes udenrigsministeren oplyse
om det samme gælder danske rejsende i Tyrkiet eller om regeringen kan
garantere danske rejsende mod vilkårlige tilbageholdelser i Tyrkiet?
Svar
Det kan oplyses, at Udenrigsministeriet i den seneste tid er blevet gjort
opmærksom på et antal tilfælde, hvor danskere er blevet nægtet indrejse til
eller udrejse fra Tyrkiet uden nogen formel begrundelse. De særlige
indrejseforhold i Tyrkiet, herunder risiko for afvisning ved indrejse, er
beskrevet i Udenrigsministeriets rejsevejledning, som vi altid anbefaler
rejsende at rådføre sig med. I de tilfælde, hvor danskere tilbageholdes af
udenlandske myndigheder yder Udenrigsministeriet konsulær bistand.
Under afsnittet ”indrejseforhold” fremgår på den baggrund følgende:
”Du bør på forhånd overveje, hvorvidt der er forhold i relation til de tyrkiske
myndigheder, som gør, at rejsen ikke bør finde sted f.eks. ikke afsonede straffedomme,
aftjening af værnepligt, stempler i pas eller kontakter til personer/grupper, som er
kriminaliserede eller defineres som terrorgrupper i Tyrkiet. Hvis du er i tvivl om,
hvorvidt du kan indrejse i Tyrkiet, kan du evt. kontakte den tyrkiske ambassade i
Danmark.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179
Offentligt
2
Der har i den seneste tid været et antal tilfælde, hvor danskere er blevet nægtet indrejse
i Tyrkiet uden nogen formel begrundelse. Derudover er et mindre antal danskere med
tyrkisk baggrund samt tyrkiske statsborgere, der bor i Danmark, blevet nægtet udrejse
af Tyrkiet med henvisning til, at der forberedes en anklage mod dem. Disse sager kan
vare længe, uden at man får at vide hvad anklagen er. Danskere, der både har dansk
og tyrkisk statsborgerskab, skal være opmærksomme på, at de i Tyrkiet vil blive
betragtet som tyrkiske statsborgere. Den danske ambassade har derfor meget begrænset
mulighed for at hjælpe dem.”
Regeringen følger nøje den stærkt bekymrende udvikling i Tyrkiet i
relation til menneskerettigheder og retssikkerhed og giver løbende udtryk
for kritik heraf både offentligt og i møder med repræsentanter for den
tyrkiske regering.